7.9 C
Copenhagen
søndag 30. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

ADP leverer rekordresultat i første halvår af 2025

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. ADP kan præsentere et historisk stærkt halvårsregnskab. Omsætningen er steget med 21,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, og efter skat lander resultatet på 87,6 millioner kroner.

På havnene har udviklingen været markant. Fredericia Havn har oplevet en vækst i containerforretningen på 51,9 procent i første halvår. Til sammenligning var væksten i hele 2024 på 23 procent. Også inden for fast bulk har der været fremgang på 13 procent, blandt andet båret af høj aktivitet på Nyborg Havn. Flydende bulk er ligeledes i vækst med 14 procent.

Taulov Dry Port har endnu en gang spillet en vigtig rolle. Næsten alle lejemål er udlejet, og det har bidraget til det samlede resultat.

CEO Rune D. Rasmussen glæder sig over udviklingen. »Vi står midt i en historisk udvikling for ADP. Det stærke halvårsresultat er et tydeligt bevis på, at vores strategiske satsninger – både i Taulov Dry Port og med den stigende aktivitet på havnene – bærer frugt. Med Hanstholm Havn som ny del af ADP og en betydelig kapitalindsprøjtning fra vores nye medejere, får vi nu et endnu stærkere fundament til at accelerere vores vækst yderligere og realisere ambitionen om at blive en af Nordens førende havnevirksomheder. Tak til alle medarbejdere, samarbejdspartnere og ejere, der gør denne rejse mulig,« siger han.

Forventningen er, at væksten vil fortsætte gennem resten af året, hvor ADP ser tilbage på en travl sommer på tværs af hele koncernen.

Alle partier står bag budgetaftale i Region Syddanmark

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Der var brede smil og håndtryk i regionshuset i Vejle, da Region Syddanmarks budget for 2026 faldt på plads tirsdag aften. Alle partier i regionsrådet og de to løsgængere er med i forliget, der omfatter et samlet budget på 32,2 milliarder kroner.

Aftalen sætter retningen for en region, der står på tærsklen til den største sundhedsreform i to årtier. Reformen skal flytte sundhedstilbud tættere på borgerne, og budgettet indeholder både store investeringer i sundhedsområdet, indsatser for lighed og et markant løft af miljø- og drikkevandsindsatsen.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger: »I Region Syddanmark står vi med et rigtig godt udgangspunkt for at håndtere sundhedsreformens forandringer. Vi har gennem flere år arbejdet målrettet med at sikre os en solid økonomi, øge medarbejdernes trivsel og udvikle et moderne sundhedsvæsen. Det kommer os til gode nu i denne brydningstid. Samtidig giver forsommerens gode økonomiaftale mulighed for, at vi både kan præsentere et robust budget, hvor alle regninger er betalt, men også sætte gang i mange nye initiativer. Tak til alle i regionsrådet for at bakke op om dette ambitiøse forlig.«

Nye indsatser på vej

Blandt de over 20 nye initiativer er 12 millioner kroner til Danmarks første hjerneplan, der skal styrke behandlingen af patienter med blandt andet demens, hovedpine og Parkinsons. Der er også sat penge af til bedre behandling af ressourcesvage patienter og til at bekæmpe jordforureninger, der truer både sundhed og drikkevand.

Forligspartierne fremhæver forskellige resultater som særligt vigtige.

Mette With Hagensen (S) siger: »Vi er stolte af, at det er lykkedes at sikre en budgetaftale med tydelige socialdemokratiske afsæt. Vi sætter mennesker først og har fokus på sundhed, trivsel, lighed og fremtidssikring. Med denne aftale tager vi ansvar for de forandringer, vi står overfor, samtidig med at vi tager fat om de aktuelle udfordringer med at tiltrække medarbejdere til sundhedsvæsenet og skabe mere lighed i sundhed.«

Roya Moore (K) peger på reformens betydning. »Fra konservativ side glæder vi os over, at Region Syddanmarks budget for 2026 er på plads. Den nye sundhedsreform har givet os nye spændende opgaver, men også en række udfordringer, eksempelvis i forhold til at få de nye Sundhedsråd til at fungere. Derfor vil meget af budgettet selvfølgelig være bundet op på det. Alligevel forventer vi, at Region Syddanmark – fordi vi har en sund økonomistyring – kan prioritere en række områder som for eksempel ligestilling af psykiatrien og somatikken.«

Fokus på lighed og forebyggelse

For SF var det afgørende, at aftalen styrker både sundhed og grøn omstilling. Annette Blynel (SF) siger: »SF er tilfredse med at være en del af budgetaftalen. Det er vi, bl.a. fordi der afsættes ekstra penge til at fremme mere lighed i sundhed til f.eks. civilsamfundet, Kvindelancen og forebyggelse af seksuel sundhed. Desuden kommer der flere penge til demensområdet og til forebyggelse af selvskadende unge. Endelig afsætter vi en stor pulje til at fortsætte regionens indsats inden for den grønne omstilling. Medarbejdernes ønsker er naturligvis også imødekommet. Så alt i alt et seriøst og grundigt budgetforlig, som SF naturligvis bakker op.«

Martin Arentz Schmidt Konradsen (EL) ser budgettet som et skridt i en retfærdig retning. »Enhedslisten er med i forliget, fordi vi har flyttet budgettet i en mere retfærdig og grøn retning – fra konkrete forbedringer for børn, kvinder og udsatte til en styrket indsats for miljø, natur og rent drikkevand.«

Radikale og DF fremhæver børn og ældre

Anne Skau Styrishave (RV) understreger betydningen af børn og unges vilkår. »Vi radikale er virkelig glade for det fokus, der er på lighed i sundhed og børn og unge. Særligt etableringen af Center for Lighed i Sundhed, som vi har arbejdet for det sidste år, og de andre indsatser for sårbare patienter har været en vigtig mærkesag for mig. Vi er også enige om en børnepakke, som jeg tror kommer til at gøre en stor forskel. Og så kunne vi heldigvis også blive enige om at sætte penge af til kultur, samarbejde med civilsamfundet og et styrket miljøområde.«

Carsten Sørensen (DF) fremhæver ældreområdet. »Vi i Dansk Folkeparti er glade for igen at være en del af budgetforliget. Vi ser især frem til en styrket indsats på demensområdet, større fokus på kvindesygdomme, at regionen fremover også vil arbejde med mænds sundhed, mere lighed i sundhed, bedre arbejdsmiljø for de ansatte, tiltag der gør sundhedsvæsenet nemmere for børnene og deres forældre, en robust struktur for fremtidens region samt midler til at sikre forsyningssikkerhed og beredskab i regionen.«

Løsgængerne med ved bordet

Også regionsrådets to løsgængere er med i aftalen.

Sabrina Bech Bartholin siger: »Jeg er stolt og beæret over at være med i et budgetforlig, hvor der med en ansvarlig økonomisk tilgang er fundet finansiering til bl.a. udvidelse af hoftespecialeområdet i Svendborg, børn og unges oplevelse med sundhedsvæsenet, kvinders følger efter fødsler, styrkelse af fødeområdet og demensområdet, udbredelse af compassionate leadership, forebyggelse af brystkræft, udekørende funktioner og robustgørelse af de lægelige specialer.«

Karsten Byrgesen lægger vægt på patienternes oplevelse. »For mig er det vigtigt, at borgerne i Region Syddanmark oplever en hurtig og effektiv adgang til udredning og behandling, når sygdommen rammer. Med dette budget står vi med et solidt udgangspunkt for at sikre et trygt og kompetent sundhedsvæsen.«

Formelt vedtagelse 29. september

Budgettet for 2026 vedtages formelt på regionsrådsmødet den 29. september. Region Syddanmarks samlede driftsbudget er på 32,2 milliarder kroner. Med de penge leverer 28.300 fuldtidsmedarbejdere sundheds-, psykiatri- og socialydelser til de 1,2 millioner syddanskere og arbejder samtidig med miljøindsats, mobilitet og uddannelse.

Med alle partier og løsgængere bag står budgettet på et bredt fundament. Og i en tid med sundhedsreform og store forandringer peger politikerne på, at netop enighed og økonomisk stabilitet er afgørende for at skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Peder Tind: Herslev er blevet kørt over – vi lover at fjerne mulighedszonerne

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. Debatten i Fredericia Byråd mandag den 1. september om solcellesagen i Herslev udviklede sig til en af de mest ophedede længe. For Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, står ét budskab klart: borgerne skal have deres tryghed tilbage, og hvis Venstre får magt efter valget, vil mulighedszonerne blive fjernet.

»Vi stiller en garanti som det borgerlige valgforbund, at hvis vi får et flertal efter valget, så laver vi et tillæg til kommuneplanen, og så fjerner vi mulighedszonerne fra Herslev-området,« siger Peder Tind.

Han understreger, at Venstre ikke er modstandere af solceller som sådan, men af den måde processen er blevet håndteret. »I virkeligheden er Venstre tilhængere af den grønne omstilling, og det kan man jo gøre på rigtig mange måder. Vi er ikke imod solceller, vi er imod den måde, det her bliver grebet an på. Den manglende borgerinddragelse og den arrogance, vi også oplevede på byrådsmødet. Tre kvarter før mødet starter, får vi tilsendt et ændringsforslag til et meget alvorligt punkt, der handler om folks private hjem og ejendomsret. Det er uskyndt, det er forkert, og det er et billede på, hvordan det her er håndteret,« siger han.

Han peger samtidig på borgmesterens rolle. »Borgmesteren mangler jo politisk ledelse. Man kunne se under afstemningen, hvordan han famler rundt. Jeg synes, det er tydeligt, både fra Tommy og fra Christian Bro, hvordan man arrogant kører hen over borgerne og glemmer helt, hvad det handler om,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er det afgørende at sende et klart signal til både Herslev og de øvrige lokalsamfund i kommunen. »Jeg kan sagtens forstå, at der sidder grundejere rundt omkring Fredericia og bliver bekymrede for, om det her er måden, man træffer afgørende beslutninger på. Jeg mærker selv den her urgence, når jeg ser, hvordan man behandler sine kollegaer i byrådet. Hvis man havde taget sit politiske ansvar alvorligt, så havde man forberedt sig bedre og involveret partierne i god tid,« siger han.

Han afviser, at kritikken blot er valgflæsk. »Jeg synes, det er arrogance, når nogen siger, at det bare er valgkamp. Vi diskuterer det her, fordi det står på dagsordenen, og vi mener det. Hvis man hver gang, man kommer med en holdning, skal have at vide, at det bare er valgkamp, hvad skal vi så diskutere de næste to måneder,« spørger han retorisk.

Til spørgsmålet om borgerne i Herslev kan regne med Venstres garanti, er han klar i mælet. »Hvis vi får et flertal, så vil vi tilbage­rulle mulighedszonerne. Vi laver et tillæg til kommuneplanen, og vi står ved det, vi har kæmpet for i byrådssalen. Det er et klart og troværdigt signal. Vi stemte jo for kommuneplanen samlet set, fordi der er mange gode ting i den, men vi markerede meget tydeligt, at vi er imod mulighedszonerne,« siger han.

Peder Tind mener, at sagen også bør give anledning til selvransagelse i forhold til, hvordan byrådet arbejder. »Det er klart, at det giver anledning til refleksion, når folk møder op til et byrådsmøde med spørgsmål til en alvorlig sag, og de ikke får mulighed for at stille dem, før beslutningen er truffet. Vi skal reflektere over, hvordan vi får borgerne tidligere ind i processerne, og hvordan vi respekterer vores lokalsamfund. For mig er det vigtigt, at vi får en kommune, der hænger sammen. Utrygheden kan jeg godt forstå, og derfor vil vi give Herslev-borgerne en garanti for, at vi fjerner mulighedszonerne, hvis vi får et flertal,« siger han.

Han ser også tilbage på, hvordan byrådets spørgetid er blevet håndteret. »Vi har tidligere haft spørgetid uden for byrådssalen, hvor det ikke var så formelt, og det var en fordel. Vi fik spørgetiden ind i byrådssalen efter sidste valg, men vi bør generelt reflektere over, hvordan vi giver borgerne mere reel indflydelse. For der gemmer sig mange gode idéer og refleksioner, som vi bør tage alvorligt,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er konklusionen klar. »Lyt nu til de høringssvar, lyt til borgerne. Hvis vi piller mulighedszonerne ud, kan vi tage stilling fra sag til sag, når der kommer et projekt. Men som det er nu, har vi lagt alt ind i Herslev, og det er forkert. Det er mangel på ledelse og respekt,« siger han.

Fredericianer sigtet for narkokørsel på Fynske Motorvej

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. Fyns Politi har haft et travlt døgn med både indbrud, hærværk og sigtelser for narkokørsel og tyveri. I Middelfart blev der søndag aften anmeldt indbrud på Åvej. Gerningsmanden har skaffet sig adgang via en dør og stjålet både strømtavler og motorcykelbeklædning.

I Assens gik det søndag ud over en bebyggelse på Møllevej, hvor hærværk med madvarer fra en affaldscontainer endte med at knuse et vindue. Også i Ørbæk blev der anmeldt hærværk, da bagruden på en personbil blev knust på Kløvervej mandag eftermiddag.

I Odense har politiet været ude til en lang række sager. Mandag formiddag blev en 46-årig mand fra Odense Kommune sigtet på Kildemosevej for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Senere samme dag blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Fynske Motorvej nær Odense SØ og sigtet for narkokørsel, og på Langelinie i Odense M blev en 24-årig lokal mand sigtet for samme forseelse.

Derudover blev en 23-årig mand fra Odense sigtet på Bredagerløkken, da han blev set med en joint i hånden. På Gotersvej i Odense V blev en 51-årig kvinde sigtet for at stjæle et forhjul til en cykel, efter forurettede spottede hjulet og kontaktede politiet.

En række indbrud er også anmeldt i Odense M. På Chr. Sonnes Vej er gerningsmanden formentlig kommet ind gennem et vindue, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Østerbæksvej er smykker og kontanter blevet stjålet, mens der på Tyge Rothes Vej er tale om indstigning via et opbrudt vindue, hvor der også er stjålet smykker og kontanter. På Sanderumvangen i Odense SV er der meldt om indbrud gennem et vindue med smykker som udbytte, og på Lindeallé blev en forreste nummerplade til en personbil stjålet søndag aften.

Også hærværk figurerer i rapporten. På Bispeengen i Odense N blev der begået hærværk på en græsplæne, mens der i Rudkøbing på Langeland blev punkteret cykeldæk på Kibshavevej.

Uden for Fyns hovedby blev der i Svendborg anmeldt tyveri af en mobiltelefon fra et omklædningsrum på Ryttervej.

Samlet set viser døgnrapporten fra Fyns Politi, at weekenden har budt på alt fra mindre hærværk til alvorligere indbrud og narkosigtelser. Politiet arbejder videre med de enkelte sager.

Farmakonom: Medicinrobotter giver borgerne frihed og sikkerhed

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Da Middelfart mandag indviede Danmarks første nærhospital, var det ikke kun en festdag for politikere og ledere. For medarbejdere som farmakonom Malene Nygaard Pedersen betyder det nye hus, at sundhedstilbuddene samles og giver nye muligheder i hverdagen.

»Det betyder rigtig meget. Vi har god sparring med hinanden. Det er nemmere, når man har set hinanden og kender hinanden. Så er det også lettere at kontakte hinanden, når vi ved, hvem vi er,« siger hun.

Hun arbejder med medicinhåndtering i kommunen og har blandt andet ansvaret for de velfærdsteknologiske hjælpemidler som medicinrobotter, der allerede er taget i brug flere steder. »Robotterne koster ikke noget for borgerne, og de er en sikkerhed for, at de får deres medicin til tiden. Rigtig medicin til tiden,« siger hun.

Det handler ikke kun om at aflaste personalet, men også om at give borgerne mere frihed. »Borgerne får deres medicin præcist på det tidspunkt, de skal. De skal ikke sidde og vente på, at der kommer nogen. Og hvis de får dosispakket medicin fra apoteket, så er medicinen allerede pakket. Det er mere sikkert end manuelle doseringer. Vi mennesker kan lave fejl, selvom vi har alle vores rutiner. Det gør robotter ikke på samme måde,« siger hun.

Ifølge Malene Nygaard Pedersen handler medicinrobotterne også om at frigøre ressourcer. »Det er ikke sådan, at vi skal spare personale. Vi kommer jo til at mangle medarbejdere fremadrettet. Derfor tænker vi hele tiden på, hvad der kan aflaste og hjælpe os. Robotterne kan gøre arbejdet præcist, så mine kolleger ude i driften kan bruge tid på andre opgaver,« siger hun.

Hun forklarer, at teknologien allerede har været i brug i nogle år, men at flere borgere nu tilbydes de nye løsninger. »Borgerne er jo forskellige, så de skal have forskellige tilbud. Nogle kan mere end andre, og nogle har også skærmløsninger med. Så jeg skal hele tiden holde mig opdateret på, hvad der findes af nye teknologier, og hvad der kan betale sig at bruge,« siger hun.

At stå i Danmarks første nærhospital giver en særlig følelse af stolthed. »Ja, det er da lidt fedt, fordi man ikke har set det før. Det er rigtig spændende. Vi venter stadigvæk på, at vores lokaler bliver helt færdige, men vi forventer at kunne flytte ind en gang i oktober,« siger Malene Nygaard Pedersen.

Medarbejdernes forventninger til de nye rammer er store, og for farmakonomens vedkommende er håbet klart: At teknologien kan være med til at sikre både høj kvalitet i behandlingen og mere frihed for borgerne.

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er en milepæl. »Det er jo først og fremmest en glædelig dag. Det betyder, at vi kan servicere middelfarterne lidt bedre, end vi har kunnet indtil nu. Hvor der tidligere var borgere, der skulle bevæge sig til Kolding, Vejle eller Odense, så vil flere nu kunne komme til ambulatoriebesøg, blive dialyseret eller få udleveret sygehusmedicin her i Middelfart,« siger han.

Han kalder det en lavpraktisk forbedring, men understreger samtidig, at det kan gøre en stor forskel for de mennesker, det handler om. »Der er nogle, der vil tænke, jamen hvad er de 25-30 kilometer. Men for borgere, som skal have flextur og ledsager, kan det hurtigt blive et fuldtidsjob at være syg. Vi hørte lige tidligere om en borger, der havde efterladt en seddel med den gevinst, det var for vedkommende at kunne komme her i stedet. Det fortæller jo meget godt, hvorfor det her er vigtigt,« siger Bo Libergren.

Han peger på, at nærhospitalet er et konkret udtryk for den sundhedsreform, der skal rulles ud i hele landet. »Vi skal både blive bedre til det digitale, vi skal blive bedre til at rykke nogle ting helt ud i borgerens hjem, og vi skal have de praktiserende læger og speciallæger til at fylde mere. Men nogle ting – som for eksempel ambulatorier – kræver, at patienten møder frem fysisk. Og det er her, et nærhospital som Middelfart giver mening. Så behøver vi ikke sende borgerne til de store sygehuse, hvis det ikke er fagligt nødvendigt,« siger han.

Han gør det klart, at borgerne måske ikke vil opleve, at der er åbent alle dage for de enkelte specialer, men at gevinsten stadig er markant. »Det betyder selvfølgelig, at man måske ikke kan vælge mellem alle ugens dage, fordi der skal være patienter nok til at kunne åbne et hjerte- eller lungeambulatorium. Men for rigtig mange borgere er der vundet meget ved at kunne komme hertil i stedet for at skulle rejse langt og bruge en hel dag på det,« siger Libergren.

Perspektiverne handler dog ikke kun om kortere afstande. Regionsrådsformanden ser også nærhospitalet som et skridt i retning af at skabe tættere samspil mellem regionens og kommunens tilbud. »I næste fase håber vi på, at vi får endnu mere ud af det. Det var også det, Johannes var inde på i sin tale, med jordmødrene og sundhedsplejerskerne. Når vi har kommunale og regionale funktioner, der støder op til hinanden, så kan man i første omgang få personalet tættere på hinanden. At man taler bedre sammen, kan i sidste ende betyde, at man bliver bedre til at levere den ydelse, som borgeren skal have. Og for borgeren betyder det, at i stedet for at rende rundt forskellige steder, så kan man møde det hele under ét tag,« siger han.

Det gælder eksempelvis områder som psykiatrien, hvor der både er regionale og kommunale funktioner. »Der er en række steder, hvor vi kan skabe mere sammenhæng. Det kan være lokalpsykiatri, det kan være busstøtte, det kan være områder, hvor målgruppen er den samme. Ved at samle det kan vi skabe bedre koordinering og højere kvalitet,« siger Bo Libergren.

Han fremhæver samtidig samarbejdet med Middelfart Kommune som forbilledeligt. »Det har været et projekt båret af en stor fælles interesse for, at det skulle lykkes. Der har været engagement hele vejen rundt. Det er også unikt, at vi ikke har sat os ned på hænderne og ventet på, at staten kom med et tilskud. Vi har faktisk valgt at finansiere det her selv, både fra kommunens og regionens side,« siger han.

Libergren understreger, at det i høj grad handler om anlægsudgifter, fordi driften allerede var en del af budgetterne. »Tilbuddene driver vi i forvejen, så driften er der. Det, vi har gjort her, er at shine bygningen op. Og jeg synes, det ser godt ud, når man kommer indenfor. Det er venligt og indbydende, og samtidig kan man stadig se, at det er et sygehus. Jeg synes, vi har gjort noget fornuftigt, og vi har fået nogle rammer, der er værdige for borgerne,« siger han.

Han ser åbningen i Middelfart som et pejlemærke for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes. »Det handler både om lavpraktiske gevinster som kortere afstande og om strukturelle gevinster, hvor vi bruger de samme ressourcer bedre. For borgerne er det afgørende, at vi formår at skabe et sundhedsvæsen, der ikke er en labyrint, men et sammenhængende tilbud,« siger Bo Libergren.

Åbningen af Middelfart Nærhospital er dermed ikke kun en ny bygning i byen. For regionen er det et forsøg på at vise, at der findes løsninger, som kan bygges videre på i resten af Danmark. »Vi har fået et hus, som allerede nu skaber værdi for borgerne. Vi har vist, at vi kan gøre det uden at vente på staten, og vi har vist, at vi kan skabe nye rammer, der fungerer i praksis. Det gør mig både glad og stolt,« siger regionsrådsformand Bo Libergren.

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.

Asylcenteret har i årevis været en fast del af byen og er ifølge både beboere og lokale politikere forløbet uproblematisk. Tværtimod har det bidraget til fællesskabet i byen, blandt andet på Jelling Skole, hvor børn fra centeret går i klasser sammen med lokale børn.

Byrådsmedlem Britta Bitch (SF) peger på, at lukningen er et hårdt slag. »Det er uforståeligt, at man vælger at lukke et center, der netop fungerer – både for beboerne og for lokalsamfundet. Især skolens samarbejde med centeret har været en gevinst. Det er et hårdt slag for vores lille by,« siger hun.

SF’s udlændingeordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har derfor stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren. Hun ønsker at vide, hvorfor centeret skal lukkes, når det beskrives som velfungerende, og hvordan regeringen vil håndtere konsekvenserne for de beboere, der er en del af hverdagen i Jelling.

Karina Lorentzen stiller også spørgsmål ved, om Udlændingestyrelsen overhovedet har forsøgt at finde løsninger sammen med Vejle Kommune, inden beslutningen blev truffet. Hun vil have svar på, om der har været forhandlinger om lejeprisen, og hvad planerne er for både børnene på den lokale skole samt de afdelinger, der i dag rummer en stor omsorgs- og kvindeafdeling.

»Vi risikerer at fjerne et vigtigt fællesskab fra både flygtninge og lokalsamfundet. Det skylder ministeren en ordentlig forklaring på,« siger Karina Lorentzen.

Både SF og Vejle Kommune efterlyser nu en klar redegørelse fra regeringen om baggrunden for lukningen. For mange handler det ikke kun om økonomiske besparelser, men om at værne om lokal sammenhængskraft og menneskelig værdighed.

Middelfart skriver historie med Danmarks første nærhospital

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Mandag den 8. september 2025 blev en mærkedag i Middelfart. På Østre Hougvej slog Danmarks første nærhospital officielt dørene op. For både Region Syddanmark og Middelfart Kommune var indvielsen kulminationen på flere års samarbejde om at bringe sundhed tættere på borgerne.

»En stor dag for Middelfart Kommune, og jeg tænker også, at det er en stor dag for Region Syddanmark. Det er i hvert fald en stor dag for alle os, der tror på, at sundhed skal være tæt på mennesker,« indledte borgmester Johannes Lundsfryd Jensen sin tale.

Ved hans side stod regionsrådsformand Bo Libergren. Sammen markerede de indvielsen af det nye hus, hvor kommunale og regionale sundhedstilbud fremover skal arbejde side om side.

Fra vision til virkelighed

Borgmester Johannes Lundsfryd trak i sin tale tråde tilbage til 2022, hvor idéen til nærhospitalet blev født. »For tre år siden, der formulerede vi en fælles vision på tværs af Middelfart Kommune og Region Syddanmark om at skabe et sted, hvor borgerne ikke skal bruge halve dage på transport, men kan få hjælp tæt på, hvor fagfolk fra kommune og region sidder side om side og arbejder sammen, ikke i hver sin silo, og hvor vi ser hele mennesket, ikke kun diagnosen. I dag, der står vi med den konkrete udmyndning af den vision, nemlig Danmarks første nærhospital her i Middelfart,« sagde han.

Han mindede også om de første møder, hvor begejstringen var ledsaget af skepsis. »Der var en begejstring i rummet. Det var der. Men der var også en lille skepsis. Kunne sektorer, som i årtier har været virkelig ringe til at arbejde sammen, virkelig blive enige om faglighed, økonomi og kultur. Vi kom fra forskellige verdener. Kommunen med fokus på forebyggelse og hverdagsrehabilitering, og regionen med fokus på behandling og specialisering.«

Trods forskelle i kultur og tradition fandt man hurtigt et fælles ståsted. »Vi fandt hurtigt ud af én ting. Vi havde samme mål. Vi ville have borgeren i centrum, ikke bare som et slogan, men faktuelt. Og det blev vores fælles kompas på vores rejse. Det har krævet mod, det har krævet kompromisser, og det har krævet en vilje til at nytænke måden, vi arbejder sammen på,« sagde borgmesteren.

Borgerne i centrum

Nærhospitalet skal være et sted, hvor borgerne mærker forskellen i hverdagen. Johannes Lundsfryd beskrev det konkret. »Vi regner med, at på et år kommer der til at være omkring 90.000 mennesker her. Ikke alle sammen nødvendigt forskellige, men 90.000 besøg hvert år. Man kan forestille sig den ældre mand med flere kroniske sygdomme, som tidligere måtte tage både til Odense og til Kolding og til Vejle for at få de behandlinger, han havde brug for. Nu kan han få hjælp tæt ved sit hjem, måske endda alle sammen her på et sted. Eller man kan forestille sig den unge gravide, der nu kan gå til den regionale jordmor lige rundt om hjørnet, få taget blodprøver samme dag, og hun kan endda besøge den kommunale sundhedsplejerske lige ved siden af, når barnet er født. Og forestil jer de borgere, der har brug for psykiatrisk støtte, eller socialpsykiatriske tilbud. Her kan de nu få adgang til behandling og støtte i et samlet forløb. Det sparer både tid, kræfter og bekymringer. Og det er den nære sundhedsvæsen i praksis.«

Riv Berlinmurerne ned

Borgmesteren brugte også sin tale til at understrege, at nærhospitalet ikke blot handler om kortere transport. »Her mødes kommunale sygeplejersker, psykiatriske behandlere, jordmødre, læger, fysio og ergoterapeuter alle under et tag. Nogle får løn af kommunen, andre af regionen. Men de arbejder alle sammen for at styrke borgernes nære sundhed. Det betyder ikke bare kortere transport for borgerne, men også bedre koordination, hurtigere beslutninger og højere kvalitet i behandlingen. Jeg synes, det har været noget af det mest inspirerende ved hele forløbet, at vi sammen har turdet rive de gamle sundhedspolitiske Berlinmure ned.«

Han tilføjede: »Vi har vist, at vi kan lykkes med det, der nogle gange bliver kaldt umuligt, nemlig at skabe et sundhedsvæsen, hvor sektorerne arbejder for og ikke ved siden af hinanden.«

Et hus for læring og fremtid

Nærhospitalet bliver også et læringshus. »Middelfart Nærhospital bliver også et hus for læringen. Her er hele uddannelsesområdet samlet, og det giver vores elever og studerende et unikt læringsmiljø, hvor teori og praksis kan mødes hver eneste dag. Vi er særligt stolte over vores mentorordning, hvor hver elev og studerende får en dedikeret mentor, som følger dem tæt, deler erfaringer og giver støtte, når det er nødvendigt. Det giver tryghed, styrker fagligheden og hjælper os med at uddanne fremtidens dygtige medarbejdere,« sagde borgmesteren.

Han beskrev også et nyt simulationsrum i kælderen. »Her kan elever og studerende øve sig på de praktiske opgaver, de kommer til at stå med, f.eks. løft eller vendinger og komplekse plejesituationer. Simulationsrummet giver dem mulighed for at øve sig i trygge rammer, hvor de kan prøve, og de kan fejle, og de kan prøve igen, uden at det går ud over nogle rigtige mennesker.«

Tak og stolthed

Inden Johannes Lundsfryd rundede af, sendte han en tak til alle involverede. »Tak til de medarbejdere, både dem der flytter ind i huset og dem der har knoklet med planlægning og ombygning. Tak til Region Syddanmark. Uden jeres vilje til samarbejde, så havde vi jo aldrig kommet i gang og aldrig nået det her i mål. Og tak til borgerne for jeres tålmodighed under ombygningen og for jeres store opbakning undervejs. Og ikke mindst tak til de rigtig mange mennesker, som har haft modet til at tænke nyt,« sagde han.

Regionens perspektiv

Efter borgmesterens tale tog regionsrådsformand Bo Libergren ordet. Han lagde vægt på, at samarbejdet mellem region og kommune allerede giver resultater. »Selvom vi fejrer indvielsen i dag, og selvom de sidste håndværkere knap nok har nået at pakke værktøjet helt sammen, så har I, borgere og medarbejdere, allerede taget Nærhospitalet i brug, og det er kun godt. Danmark har fået sit første nærhospital, og vi fra Region Syddanmark og fra Middelfart Kommunes side har vist, hvor godt det rent faktisk kan gå, når siloer nedbrydes og mennesker mødes.«

Han var stolt af, at man nu har et fælles sundhedstilbud. »Jeg er stolt af, at vi er kommet i mål med et sundhedstilbud til vores fælles borgere, som bruger både kommunale og regionale tilbud. Tilbud, som er helt tæt på hverdagen og som understøtter bedre og mere sammenhængende sundhedsforløb,« sagde Bo Libergren.

Borgernes hus

Regionsrådsformanden understregede, at det nye hus først og fremmest er til for borgerne. »Noget af det, som jeg er særlig glad for ved den proces, vi har haft omkring det nye nærhospital, det er, at vi har prioriteret at have borgerne med. For det er jo til syvende og sidst borgernes hus. Og heldigvis så har borgerne kvitteret med værdifulde perspektiver, som vi har taget med i arbejdet. Derfor skylder vi også jer en stor tak. For det er blandt andet takket være jer, at vi i dag indvier et nærhospital, der er mindre sygehusagtigt og mere åbent og imødekommende. Et sted, som matcher de behov, som man som borger rent faktisk har,« sagde han.

Han pegede også på de mange medarbejdere, som allerede er i gang. »I kan møde hjertesygeplejersker og lungesygeplejersker, sundhedspiloter, jordmødre og sundhedsplejersker. I kan også møde afdelingen for tværfaglig traumebehandling, hovedstøtten og lokalpsykiatrien. Og så må vi ikke glemme alle de andre fagpersoner, der får huset til at fungere i hverdagen, og som også er med i dag. Her tænker jeg blandt andet på vores dygtige redaktionister, portører og køkkenpersonale. Dem vi ofte glemmer at nævne, men som vi lynhurtigt opdager mangler, hvis de ikke er der,« sagde Bo Libergren.

Et skridt foran sundhedsreformen

Libergren koblede også åbningen til den kommende sundhedsreform. »Se, nogen af jer har jo nok hørt, at vi fra årsskiftet får en sundhedsreform. Sundhedsreformens hovedformål, det er at styrke kvaliteten af de nære sundhedstilbud. Den skal sikre, at vi bringer sundhedstilbuddene tættere på borgerne, så vi er rustet til de behov, som vi ser i fremtiden. Sundhedsreformen skal også lykkes med, at vi får færre sektorovergange. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes faktisk, at vi allerede er ret godt med her i Middelfart med det nye nærhospital. Nogle vil måske ligefrem kalde os forud for vores tid. Den bemærkning tager vi gerne på os,« sagde han.

Han betonede, at erfaringerne fra Middelfart kan blive inspiration til resten af landet. »Vi har en fælles vision om at være modige og turde gå foran med prøvehandlinger, som, hvis de lykkes, kommer andre landsdele til gavn. Og allerede nu mærker vi gevinsten ved at være samlet. De kommunale og de regionale funktioner supplerer hinanden, og det kommer både borgere og personale til gavn. Vi ser, hvordan fagligheden udbygges, og mængden af aha-oplevelser øges. Og det styrker til syvende og sidst de gode, nære sundhedsforløb.«

Balloner til vejrs

Indvielsen af Middelfart Nærhospital blev afrundet med en symbolsk handling. I stedet for at klippe en rød snor sendte Johannes Lundsfryd og Bo Libergren farvede balloner til vejrs foran hovedindgangen. Ballonerne markerede den festdag, som mange havde set frem til.

»Ballonerne er for os et symbol på glæde, og når de flyver til vejrs, bliver de et symbol på vores høje forventninger, og om at Middelfart Nærhospital bliver det tværfaglige fyrtårn, som andre vil lade sig inspirere af,« sagde Bo Libergren.

Herefter blev gæsterne inviteret indenfor for at se huset, tale med medarbejderne og opleve de nye rammer. Dermed blev en vision fra 2022 til virkelighed i 2025 – og Middelfart kan nu kalde sig hjemsted for Danmarks første nærhospital.

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod børn

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere i hverdagen, og derfor er der nu nedsat et dialogforum, hvor myndigheder, organisationer og brancheforeninger drøfter, hvordan reglerne præcist skal indrettes.

Det betyder, at det skal være slut med, at børn mødes af reklamer for sodavand, chips og fastfood. Også influencere omfattes af forbuddet, så de ikke længere kan målrette reklamer for usunde varer til børn.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at det er en balancegang. »Vi har et ansvar for at passe på vores børn. Det er forkert, når virksomheder har målrettet reklamer for chips og sodavand til børn. Derfor har vi også besluttet at stramme lovgivningen på området. Men vi skal gøre det klogt. For det er naturligvis ikke leverpostej og ostehaps, vi sigter mod. Men samtidigt må der ikke være tvivl om, hvilke fødevarer, det er forbudt at reklamere for direkte til børn. Nu har der været afholdt første møde med branchen, for at finde ud af, hvordan vi skruer forbuddet bedst muligt sammen,« siger han.

Regeringens udspil kommer blandt andet på baggrund af, at fødevarevirksomheder tidligere har overtrådt branchens eget kodeks. Ifølge reglerne har virksomhederne forpligtet sig til ikke at målrette reklamer for usunde fødevarer til børn under 13 år. Men flere kampagner har brugt influencere, der havde mange børn blandt deres følgere, og dermed blev kodekset ikke fulgt.

Samtidig kan det bemærkes, at regeringen for få uger siden meldte ud, at afgifterne på slik og chokolade fjernes fra næste år. Det kan derfor virke som et skarpt skifte, at der nu også tages skridt i den modsatte retning med et sundhedsmæssigt begrundet forbud mod reklamer rettet mod børn.

Med det nye tiltag ønsker regeringen at sikre, at børn ikke længere eksponeres for reklamer for usunde fødevarer. Dialogforummet skal samtidig sikre, at forbuddet rammer det rigtige og undgår utilsigtede konsekvenser.

Milliardbombe mod Google: EU afslører 11 års snyd

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en bøde på svimlende 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.

Google er blevet afsløret i at have misbrugt sin dominerende position på markedet for såkaldte online display-reklamer, hvor virksomheder køber og sælger annonceplads på hjemmesider. Og konsekvenserne rammer også herhjemme.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, lægger ikke skjul på, at sagen er en milepæl. »Sagen er et godt eksempel på, at håndhævelse af konkurrencereglerne både i EU og nationalt er til gavn for rigtig mange virksomheder. Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt i vores håndhævelse af konkurrencereglerne, og vi løfter også sagerne til EU-niveau, når det er relevant,« siger han.

Danske virksomheder ramt på pengepungen

Googles snyd har ifølge EU stået på siden 2014. Resultatet er, at danske virksomheder kan have tjent alt for lidt – eller betalt alt for meget – når de har brugt Googles systemer til annoncering.

For eksempel kan en lokal tøjbutik have overbetalt for at reklamere for sin nyeste kollektion, mens en lokalavis kan have tjent for lidt på de annoncer, der kørte på deres hjemmeside.

Googles ejerskab af reklamebørsen AdX kombineret med deres øvrige tjenester gav dem magt på både køber- og sælgersiden. Den magt er ifølge EU blevet misbrugt til at holde konkurrenter ude og skrue priserne op.

60 dage til at rydde op

EU har påbudt Google at stoppe den ulovlige praksis og sikre, at det ikke gentager sig. Selskabet har fået 60 dage til at forklare, hvordan problemerne løses. Men konkurrencemyndighederne i Bruxelles lægger pres på: kun et frasalg af dele af Googles forretning kan for alvor løse problemerne, vurderer de.

En dansk klage blev startskuddet

Sagen har også danske rødder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog oprindeligt en klage fra en dansk virksomhed om Googles adfærd. Styrelsen satte en undersøgelse i gang, men i 2021 blev sagen sendt videre til EU, fordi den rakte ud over Danmarks grænser.

Siden er sagen vokset til en af de største konkurrencemæssige opgør med Google i Europa.

Fremtidens kampplads

Googles milliardbøde handler kun om onlinereklamer på andre virksomheders hjemmesider. Reklamer på Googles egne platforme som søgemaskinen og YouTube er ikke en del af sagen.

Men slaget om de digitale markeder er langt fra slut. Nye forretningsmodeller, algoritmer og kunstig intelligens udfordrer løbende konkurrencen, og både i Danmark og resten af verden har konkurrencemyndighederne øjnene rettet mod techgiganterne.

For Jakob Hald er sagen en understregning af, at Danmark og EU skal blive ved med at presse på. »Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt, og vi vil fortsætte med at tage fat, hvor det er relevant,« siger han.

Fakta: Googles milliardbøde

  • Google og moderselskabet Alphabet er idømt en bøde på 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.
  • Sagen handler om reklamer på virksomheders hjemmesider – ikke Googles egne platforme.
  • Google har misbrugt sin position gennem ejerskabet af reklamebørsen AdX.
  • Ulovligheden har stået på i over 11 år, fra 2014 til i dag.
  • Google har fået 60 dage til at komme med en plan for at rette op.
1...161718...179Side 17 af 179
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER