7.9 C
Copenhagen
søndag 30. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Fredericia har sat sig tungt på erhvervsdagsordenen i Trekantområdet efter årets store måling fra Dansk Industri. Kommunen er sprunget hele 29 pladser frem i undersøgelsen af erhvervsvenlighed og lander nu på en 20. plads. Det er den største fremgang i Sydjylland og den bedste placering, Fredericia har haft i mange år.

For Business Fredericia er målingen et tydeligt bevis på, at et langt, sejt træk har båret frugt. Men både formand Bent Jensen og erhvervsdirektør Kristian Drejer understreger, at målet ikke er nået. Ambitionen er at komme blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Bent Jensen lægger ikke skjul på, at han er tilfreds med resultatet. Han kalder det en milepæl for erhvervslivet i Fredericia.

»Der er sgu bingo. Det er en flot måling. Det er skidegodt. Største fremgang i mange år, som de også ser i Dansk Industri. Vi springer fra nummer 49 til nummer 20. Det er virkelig stærkt,« siger han.

Han peger især på, at springet viser, at en årrække med stilstand er afløst af fremgang. »Efter nogle år, hvor vi har stået lidt i dvale, har vi nu skabt et skifte. Det er ikke kommet af sig selv, men det er et resultat af, at vi i erhvervslivet og kommunen har fundet hinanden og arbejdet målrettet,« siger han.

Byggesager var akilleshælen

En af de største årsager til forbedringen findes i byggesagsbehandlingen. Her er Fredericia sprunget fra en 73. plads sidste år til en 13. plads i år.

Bent Jensen gør det helt konkret: »Det, der trækker, er byggesagstiderne. Håndværkerne er meget mere tilfredse end tidligere, og det er noget, vi har ventet på og talt om længe. De første år kunne det tage 50 til 100 dage, før en sag blev afgjort. Nu er der skabt en helt anden effektivitet. Det har været et godt samarbejde med kommunen, og det fortjener ros,« siger han.

Han sammenligner med en rejsebooking. »Det svarer til, at når man bestiller en ferie, så vil man have det bekræftet med det samme og ellers af sted. Når man skal have en byggetilladelse, er det det samme. Man har forberedt sig, man er klar, og så er det frustrerende, hvis der går 100 dage. Derfor betyder det alt, at tiderne nu er bragt ned,« siger Bent Jensen.

Erhvervsdirektør Kristian Drejer, Business Fredericia.

Et sejt træk med mange aktører

Erhvervsdirektør Kristian Drejer er enig i, at det er her, man kan se, at en fælles indsats har virket.

»Jeg tænker, at det er et meget glædeligt resultat, hvor jeg kan se, at den generelle erhvervstilfredshed fra virksomhedernes side er steget, og vi ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det er den vigtigste parameter efter min mening,« siger han.

Han understreger, at det er et resultat, som ikke kan tilskrives en enkelt aktør. »Det her har været et langt sejt træk, hvor vi har haft et stærkt fokus på at forbedre byggesagerne. Det er kommet gennem en fælles indsats både fra erhvervslivet og i tæt samarbejde med byggesagsafdelingen i kommunen. Det er glædeligt at se, at det arbejde nu afspejler sig i undersøgelsen,« siger han.

Han fremhæver også samarbejdet med både den tidligere og nuværende formand for Håndværkerforeningen og ikke mindst det tætte samspil med Jes Bøgelund i kommunens byggesagsafdeling. »Det er summen af mange ting, der gør, at vi står her nu,« siger han.

Formand for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard. Foto: AVISEN

Der er også stor glæde hos Fredericia Håndværkerforening over denne fremgang.

»Det er et område, som vores forening har haft meget stor fokus på, og det er positivt, at de tiltag, der er gjort, har virket. Det glæder mig, at de lokale virksomheder har en god oplevelse omkring deres byggesagsbehandling, og at kommunen kan tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft,« siger Jesper Bjerrisgaard formand for Håndværkerforeningen i Fredericia.

Flere virksomheder deltager

At 94 virksomheder i Fredericia i år har deltaget i DI’s undersøgelse mod 79 sidste år, er også et vigtigt signal for Business Fredericia.

»Det gør målingen mere repræsentativ. Jo flere, der deltager, jo mere kan vi stole på, at den afspejler virkeligheden. Derfor glæder det mig meget, at vi ikke bare går frem, men at flere også har valgt at give deres mening til kende,« siger Kristian Drejer.

Fremgang på jobcenterområdet

Fredericia går også frem i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret. Sidste år var placeringen nr. 57, i år er den nr. 19.

»Det er dejligt at se, at der er fremgang også på jobcenterområdet. Arbejdskraftstilgængeligheden bliver kun vigtigere i de kommende år, så det er afgørende, at vi har fokus på det område. Der er et godt potentiale her, og det skal vi fortsætte med at udvikle,« siger Kristian Drejer.

Han peger dog også på, at udfordringen med unges valg af erhvervsuddannelser fortsat er markant. Andelen er faldet til 20 procent, og det er en problemstilling, som kræver fokus.

Ambitionen om top 10

Selvom tilfredsheden er stor, er ambitionerne stadig højere. For Business Fredericia er målet at placere kommunen blandt de ti bedste i Danmark.

»Det her er en måling, vi er glade for, men vi har et overordnet mål om at blive nummer 10. Det går vi fortsat efter,« siger Kristian Drejer.

Han understreger, at flere barrierer allerede er ryddet af vejen. »Vi har fået fjernet dækningsafgiften, som tidligere var en barriere, og vi har fået byggesagstiderne ned. Jeg ser dog gerne, at man kigger nærmere på byggesagsgebyrerne. Det er et område, vi skal have mere fokus på,« siger han.

Bent Jensen deler ambitionen og kalder målingen en anledning til at hæve barren. »Vi skal glæde os over fremgangen, men vi må ikke stille os tilfredse. Fredericia kan og skal være blandt de ti bedste. Det skylder vi vores virksomheder,« siger han.

Infrastruktur som næste skridt

For Kristian Drejer er det især infrastrukturen, der bliver afgørende i de kommende år.

»Jeg tror, at erhvervsklimamæssigt er der gode muligheder for, at det bliver endnu bedre. Vi har haft meget fokus på infrastrukturen, og nu kan vi snart høste gevinsten af, at afkørsel 61 åbner. Det vil mindske mange gener for erhvervslivet ude i området, og det bliver mærkbart,« siger han.

Han peger også på, at valgåret 2025 kan få indflydelse. »Et valg vil selvfølgelig fylde meget i de kommende måneder, men på den anden side er fundamentet lagt. Vi har et erhvervsklima, der peger i den rigtige retning, og vi har sat et fælles mål. Det giver mig stor tiltro til, at vi kan fortsætte fremgangen,« siger Kristian Drejer.

Et samlet signal om fremdrift

For både formanden og direktøren i Business Fredericia er konklusionen, at 2025’s måling er et klart signal om, at byen er på rette vej. Det er et resultat af fælles indsats og dialog, og det forpligter til at fortsætte arbejdet.

»Vi er glade og stolte, men vi er slet ikke i mål. Fredericia skal blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Det er målet, og vi har vist, at vi kan rykke hurtigt, når vi arbejder sammen. Det skal vi holde fast i,« siger Bent Jensen.

Læs også

DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille og Vejle går frem

Uro på Fredericia Banegård: To anholdt efter flere episoder

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Der var uro på Fredericia Banegård onsdag og natten til torsdag, hvor Sydøstjyllands Politi måtte rykke ud to gange til episoder med truende og uroskabende personer.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at den første sag fandt sted onsdag klokken 16.28. »Vi træffer en person, der var ophidset og truende i adfærd over for personale og over for øvrige passagerer. Han forstyrer den offentlige orden,« siger han.

Der er tale om en 23-årig mand med ukendt adresse. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Senere på aftenen måtte politiet igen rykke ud til banegården. Klokken 23.39 blev en person bortvist fra toget på grund af uroskabende adfærd. Togføreren afviste at tage vedkommende med videre, men personen blev ved med at skabe problemer efter bortvisningen.

»Vi kommer ned, og der sker en frihedsberøvelse af vedkommende. Klokken 01.46 får vi skabt ro på stedet dernede,« siger Arno Rindal Pedersen.

Her er der tale om en 28-årig kvinde fra Aabyhøj ved Aarhus. Hun blev anholdt, men er ikke sigtet for yderligere forhold.

Ifølge politiet var det nødvendigt at gribe ind for at sikre ro på banegården, der i forvejen er et knudepunkt med mange rejsende.

»Vi har ikke sigtet vedkommende endnu, men vi har sørget for ro. Det er det vigtigste,« understreger vagtchefen.

DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille og Vejle går frem

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Dansk Industri har offentliggjort den årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, og resultaterne viser store forskelle i Trekantområdet. Fredericia går markant frem, Middelfart falder tilbage, Kolding står på stedet hvil, mens Vejle klatrer op ad listen.

Fredericia springer 29 pladser frem

Fredericia er den kommune i Trekantområdet, der klarer sig bedst i årets måling. Kommunen går hele 29 pladser frem – fra en 49. plads i 2024 til en 20. plads i 2025. Det er en af de bedste placeringer i mange år.

»Det er rigtigt positivt, at Fredericia Kommune går så meget frem i vores måling af erhvervsvenligheden blandt de danske kommuner. I DI Trekantområdet har vi stor fokus på et godt samarbejde med de lokale kommuner. Så tillykke til Fredericia med den flotte fremgang,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder i DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Fredericia går især frem i virksomhedernes vurdering af den kommunale administration. Sidste år lå kommunen på en 73. plads, når det gjaldt byggesagsbehandling. I år er placeringen nr. 13. Til gengæld er der udfordringer i forhold til unge på erhvervsuddannelser. Her er andelen faldet fra 25 til 20 procent.

»I en tid, hvor virksomhederne mangler dygtige faglærte, så er vi da lidt ærgerlige over at se, at andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse falder så meget i Fredericia. Vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan få et bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder i Fredericia. Til gengæld kan vi se, at virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter er blevet meget bedre,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Jobcentersamarbejdet rykker Fredericia fra en 57. plads i 2024 til en 19. plads i 2025, og indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft vurderes nu til en 15. plads mod nr. 42 sidste år.

Middelfart falder ti pladser

I Middelfart går udviklingen den modsatte vej. Kommunen falder fra en 32. plads i 2024 til en 42. plads i 2025. Tilbagegangen er markant, når man ser på, at Middelfart så sent som i 2019 lå helt oppe på en fjerdeplads.

»I DI Trekantområdet ærgrer det os lidt, at Middelfart går tilbage i vores undersøgelse. Men vi kan se i undersøgelsen, at der er nogle forhold, hvor virksomhederne synes, at kommunen kan gøre det bedre,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Virksomhederne giver blandt andet kommunen en lav placering i forhold til indsatsen for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere. Her ligger Middelfart på en 60. plads. I kategorien om unge på erhvervsuddannelser er kommunen faldet fra 27 til 21 procent, hvilket svarer til en 46. plads.

Samtidig er byggesagsbehandlingen blevet et problemområde. Sagsbehandlingstiden er steget fra 37 til 62 dage, og virksomhederne placerer kommunen helt nede på en 74. plads, hvor den sidste år lå som nr. 20.

Kolding står stille

Kolding beholder sin placering som nr. 41. Kommunen fik præcis samme placering i 2024.

»DI Trekantområdet betragter egentlig Kolding som en forholdsvis stærk erhvervskommune. Der er mange meget stærke virksomheder i området, som oplever en flot vækst i disse år. Men undersøgelsen viser også, at der er nogle forhold, hvor virksomhederne ikke er helt tilfredse,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun peger især på dækningsafgiften, som Kolding hidtil har fastholdt. »Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har været kede af, at Kolding har fastholdt dækningsafgiften som den eneste kommune i Sydjylland. Det er en ekstraskat, som koster mange virksomheder mange penge. Heldigvis har et stort flertal i Kolding Byråd netop indgået en aftale om at afskaffe dækningsafgiften. Det er en beslutning, som vi bakker op. Det tror vi faktisk vil hjælpe på den generelle opfattelse af kommunen,« siger hun.

Virksomhederne placerer Kolding som nr. 58, når det gælder indsatsen for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. I samarbejdet med jobcenteret vurderes Kolding til en 56. plads.

Vejle går frem

I Vejle går udviklingen fremad. Kommunen rykker fra en 34. plads sidste år til en 23. plads i 2025.

»I DI Trekantområdet er vi glade for, at Vejle Kommune går frem i undersøgelsen af erhvervsvenlighed. Vi opfatter Vejle Kommune som en kommune, der generelt interesserer sig meget for erhvervslivet. Vi er særlig glade for at se, at virksomhederne er forholdsvis positive overfor kommunens indsats for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere. Virksomhederne har virkelig brug for de internationale medarbejdere i disse år,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Vejle placeres som nr. 12 i Danmark på indsatsen for at tiltrække internationale medarbejdere og som nr. 24, når det gælder tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft generelt. Til gengæld er der udfordringer med erhvervsuddannelser. Kun 21 procent af de unge i Vejle søger ind, hvilket placerer kommunen som nr. 54.

»Der er brug for et bedre samarbejde mellem kommunen og virksomhederne i forhold til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Fra i år er erhvervspraktikken jo blevet obligatorisk. Det er vi rigtigt glade for i DI Trekantområdet. Men jeg kan godt blive lidt bekymret for, om skolerne i samspil med virksomhederne er klar til den opgave. Det er helt afgørende, at vi sender de unge mennesker ud på en vellykket erhvervspraktik, så de kan se mulighederne i erhvervslivet. Her skal kommunen hjælpe til med koordinering,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun fremhæver dog også, at byggesagsbehandlingstiden i Vejle er faldet en smule fra 31,6 dage til 30,4 dage. Til gengæld har kommunen fortsat et relativt højt byggesagsgebyr, hvilket giver en placering som nr. 67 på landsplan.

Trapholt åbner stor ny udstilling med 110 værker – alle inviteres til festlig aften

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Når Trapholt onsdag den 10. september åbner dørene til årets store udstilling »Trapholt – Til Vægs«, sker det med en festlig aften, hvor alle er velkomne. Fra klokken 18 til 21 inviterer museet til OPEN DOORS med gratis entré, musik, lounge og præsentationer af de aktuelle udstillinger.

Museet markerer begyndelsen på efterårssæsonen med en aften, hvor både kunstoplevelser og socialt samvær er i centrum. »Trapholt – Til Vægs« præsenterer 110 værker fra museets egen samling, skabt af 90 kunstnere. Udstillingen fylder hele den ikoniske museumsgade fra gulv til loft, og gæsterne får mulighed for at gå på opdagelse i samlingen på en helt ny måde.

En del af oplevelsen er et digitalt værktøj, som publikum kan bruge til at scanne de værker, de spontant tiltrækkes af. Herefter kan de dykke længere ned i kunstværkerne og få en mere personlig oplevelse af udstillingen. Det nye greb er udviklet for at styrke fordybelsen i en tid, hvor distraktioner ofte præger hverdagen.

OPEN DOORS-aftenen er også en anledning til at præsentere museets øvrige udstillinger. Her kan gæsterne opleve Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg samt den sanselige udstilling »FEEL ME«, der inviterer publikum til at bruge sanserne på nye måder.

Museets café bliver omdannet til lounge med vinyl-DJ, vinbar og tapas. For de unge er der gratis mocktails mod fremvisning af studiekort. Trapholt lægger vægt på, at aftenen skal være både festlig og inkluderende, hvor alle får mulighed for at tage del i åbningen.

OPEN DOORS er gratis, men kræver tilmelding via museets hjemmeside.

Udstillingen »Trapholt – Til Vægs« er ikke blot en markering af museets store samling. Den bliver også en afslutning på en epoke, da museet ved årsskiftet midlertidigt lukker for en omfattende transformation og udbygning. Dermed er udstillingen en mulighed for at se hovedværkerne i et spektakulært format, inden Trapholt går ind i en ny fase.

Blandt værkerne er Richard Mortensens »Mimertræet i sne«, som sammen med en række andre markante værker er hentet frem fra samlingen til lejligheden.

Med 110 værker på væggene, musik i caféen og mulighed for at opleve hele museets program er der lagt op til en særlig aften på Æblehaven 23 i Kolding, hvor både kunstinteresserede, studerende og familier kan være med.

Trapholt opfordrer alle til at reservere billet på forhånd og være med til at fejre åbningen af en udstilling, der både er et tilbageblik på museets historie og en forsmag på den fremtid, der venter, når museet genåbner efter udbygningen.

Bo Libergren: Hospitalerne skal være grønnere – uden at gå på kompromis med kerneopgaven

Af
Erik Schwensen
-
0

POLITIK. Hvordan gør man et hospital grønnere, når den primære opgave stadig er at redde liv og behandle patienter? Det spørgsmål stillede vi til Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark, da han gæstede Klimafolkemødet.

Han tøvede ikke med svaret. »Det handler i høj grad om at reducere vores klimaaftryk. Vi kan se på, hvordan vi bruger materialer og energi. Vi kan skifte engangsartikler ud med flergangsartikler. Vi kan reducere vores emballageforbrug. Der er ganske mange forskellige vinkler på, hvordan vi kan skære ned,« sagde han.

Region Syddanmark er medarrangør af Klimafolkemødet, og for Bo Libergren er det ikke blot en mulighed for at profilere regionen, men også en lejlighed til at hente inspiration. »Det er en synliggørelse af noget af den indsats, som vi allerede gør. Derudover er vi her for at blive klogere. Vi går rundt og ser, hvad andre gør. Kan vi få gode idéer til, hvordan vi kan reducere vores klimabelastning, samtidig med at vi passer vores kerneopgave. Ofte går det hånd i hånd med, at vi sparer penge,« sagde han.

Regionen har allerede sat egne mål, som ikke nødvendigvis flugter én til én med de nationale målsætninger om klimaneutralitet i 2050. For Bo Libergren handler det ikke om årstal, men om handling. »Vi er i fuld gang. Vi har en ambition om at reducere vores klimaaftryk, og det arbejder vi benhårdt med, uanset om det gælder vores daglige forbrug, vores byggerier eller andre områder, hvor vi har en klimabelastning,« forklarede han.

Byggeri er et af de steder, hvor hospitalssektoren for alvor kan rykke noget. Her peger Bo Libergren på konkrete initiativer. »Vi går efter at få DGNB-certificeret de byggerier, hvor det kan lade sig gøre. Det kan ikke altid lade sig gøre, for nogle gange er der tale om tilbygninger på eksisterende hospitaler. Men når vi kan, så gør vi det, og det afspejler, at vi holder høje standarder, også miljømæssigt,« sagde han.

For ham er det vigtigt, at regionen ikke kun fortæller om egne initiativer, men også tager inspiration med hjem fra andres erfaringer. »Vores forhåbninger er todelte. På den ene side vil vi gerne vise noget af det frem, som vi gør, og det har vi med på vores stand. På den anden side skal vi også selv lytte. Kan vi finde løsninger, hvor vi i fuld respekt for, at vores primære opgave er at behandle og helbrede syge mennesker, samtidig udleder mindre CO2, så er det en gevinst,« sagde Bo Libergren.

Klimafolkemødet er i hans øjne et laboratorium for idéer. Det er her, regionen kan spejle sig i andre og samtidig vise, at grøn omstilling ikke kun er et vilkår for industrien eller transportsektoren. Det er også en opgave for sundhedsvæsenet. »Vi skal være med, og vi er i gang. Hospitalerne skal være grønnere, men aldrig på bekostning af patienterne. Det er den balance, vi hele tiden arbejder med,« sagde han.

DMI varsler risiko for skybrud og torden i Jylland og på Vestfyn

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Tirsdag den 2. september bliver en dag med risiko for voldsomt vejr flere steder i landet. DMI advarer om lokale skybrud, torden og kraftig regn i løbet af eftermiddagen og aftenen.

For Bornholm gælder en risiko for kraftig regn mellem klokken 10 og 20. Et frontsystem bevæger sig fra Tyskland og Polen mod nord op over Østersøen og videre til Sverige. Fronten bringer både regn og byger, som kan blive kraftige og med torden. Den største mængde nedbør ventes at falde over Østersøen mellem Bornholm og Sjælland, men DMI vurderer fortsat, at der er en mindre risiko for, at Bornholm kan blive ramt. Det kan dog ende med, at øen slipper med ganske lidt regn.

I Jylland er der fra tirsdag eftermiddag udsigt til en linje af regn- og tordenbyger, der dannes fra Ringkøbing til det østlige Sønderjylland. Denne linje bevæger sig i løbet af eftermiddagen og aftenen mod nordøst, så også resten af Jylland og Fyn kan blive ramt.

Bygerne kan blive kraftige. DMI peger på, at der lokalt kan falde mindst 15 millimeter regn på 30 minutter, hvilket er definitionen på skybrud. Risikoen gælder særligt for store dele af Jylland og Vestfyn mellem klokken 14 og 20.

Dermed bør både borgere og trafikanter være opmærksomme på, at der kan komme kraftige byger, som kan give udfordringer med oversvømmede veje og lavtliggende områder.

85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

Af
Redaktionen
-
0

NATUR. Naturpark Lillebælts Venner har fået 85.000 kroner fra Nordea-fonden til at etablere tre nye muslingerev i Lillebælt. Projektet skal løfte havmiljøet, skabe flere levesteder og samtidig inddrage borgere og foreninger i arbejdet for en rigere natur under overfladen.

Formand for Naturpark Lillebælts Venner, Anja Becher Andresen, glæder sig over bevillingen. »Vi er meget glade for støtten fra Nordea-fonden. Den gør det muligt at tage konkrete skridt for at genetablere muslingerev i Lillebælt, og vi glæder os til at komme i gang og samle en masse folk om projektet. Vi håber, at projektet kan være med til at styrke både havmiljøet og det lokale ejerskab til vores natur,« siger hun.

Baggrunden for indsatsen er, at havmiljøet i Lillebælt er under pres. Mange arter har mistet deres levesteder, men erfaringer fra blandt andet Vejle Fjord viser, at genetablering af muslingerev kan gøre en forskel. Blåmuslinger renser vandet, skaber bedre lysforhold og giver nye levesteder for fisk, fugle og planter.

De tre muslingerev skal etableres i udvalgte områder af Lillebælt og bliver båret frem af frivillige kræfter. Projektet vil samtidig blive fulgt tæt, så effekten på havmiljøet kan dokumenteres.

Naturpark Lillebælts Venner lægger vægt på, at både medlemmer, borgere og lokale foreninger bliver inviteret med i arbejdet. Både gennem konkret deltagelse og gennem løbende information vil flere få mulighed for at lære om marin naturgenopretning i praksis.

Med de nye midler fra Nordea-fonden får Lillebælt nu et grønt skub i retning af mere liv under havets overflade – og et projekt, der samler både frivillige og lokalsamfundet om naturen.

Tina giver håb og hjælp til synshandicappede – selv uden syn

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MIDDELFART. Når synet svigter, står Tina Jellesen Nielsen klar til at hjælpe. Hun er konsulent hos Dansk Blindesamfund og har i 15 år været bindeled mellem blinde, svagsynede, kommunen og foreningen. Hver dag hjælper hun mennesker i Odense og omegn, Middelfart, Assens og Nordfyn med at finde vej i en tilværelse, hvor synet enten er væk eller stærkt reduceret.

For 56-årige Tina fra Odense er et liv uden syn et livsvilkår. Hun blev født to og en halv måned for tidligt og fik så meget ilt i kuvøsen, at hun mistede synet. De erfaringer, hun selv har gjort sig gennem et helt liv som blind, giver hun i dag videre til andre. »Jeg er meget taknemmelig for mit arbejde. Det er en helt særlig følelse at være med til at gøre en forskel hos borgerne, når vi besøger og hjælper dem videre i livet med både stort og småt,« siger hun.

Arbejdet spænder vidt. Det kan handle om praktisk hjælp i hjemmet eller præsentation af hjælpemidler. Det kan være en markeringsstok til svagsynede eller den hvide mobilitystok til blinde. Det kan også være elektroniske løsninger, hvor borgeren kan indtale huskesedler eller bruge skærmlæser. »Er borgerne ikke visiteret til hjælpen, kan jeg samtidig fungere som bindeled mellem dem og kommunen, hvor jeg ofte også er bisidder til møder. Jeg kan være med til at sikre, at borgerne bliver kompenseret rigtigt og præsenteret for den rette hjælp,« fortæller hun.

Hun giver også praktiske tips til hverdagen. Det kan være en kniv, der kan indstilles til at skære ensartede skiver brød, eller en væskemåler, der vibrerer eller giver lyd, når glasset er ved at være fyldt. For Tina handler det i høj grad om hjælp til selvhjælp. »Men før vi kan hjælpe dem dertil, kræver det, at vi lærer medlemmet rigtig godt at kende for at sikre, at vi kan give dem den rette hjælp. Det gør vi simpelthen via de gode samtaler,« siger hun.

De samtaler handler sjældent kun om synstabet. Hun begynder med en snak om liv, arbejde, børn, børnebørn og interesser, for det vigtigste er at lytte. »Både for at skabe et trygt rum imellem medlemmet og mig, men også for, at jeg kan skabe en forståelse for medlemmets situation. Stille og roligt kan jeg så begynde at gå mere ind i, hvordan personen har det, og hvilke følgevirkninger det har for personen at have mistet synet,« forklarer hun og tilføjer: »Det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om mennesket og ikke kun fokuserer på synshandicappet. Vi skal se det hele menneske, da det er den eneste måde, vi kan sikre den helt rette hjælp på.«

For Tina handler det om at finde det tempo og de løsninger, der passer til den enkelte. »Vi skal give personen den nødvendige håndsrækning for at finde tilbage til livsglæden – og når det så endelig lykkes, føles det bare helt fantastisk og livsbekræftende,« siger hun.

Hun bruger sit eget synshandicap aktivt i mødet med medlemmerne. Når de ser, at hun ubesværet kan skænke en kop kaffe og leve et godt liv uden syn, giver det håb. »Jeg passer på ikke at virke som en supermand, for selvfølgelig er tingene nemmere for mig – jeg har øvet mig et helt liv. Så jeg gør meget ud af også at dele det, jeg selv bakser med. Ex vasketøjet, som er svært at sortere rigtigt, når man ikke har nogen idé om, hvad farver er,« siger hun.

For mange nye medlemmer er det inspirerende at møde en konsulent, der deler deres udfordringer. »Når de oplever, at jeg heller ikke kan alt, ser de i stedet én, der er samme sted som dem, men som har lært at gebærde sig i livet. Og er glad. For de fleste er det både tankevækkende og inspirerende,« siger Tina.

Hun peger på, at netop det er styrken ved konsulentordningen hos Dansk Blindesamfund. »Det er ganske unikt og noget, vi skal være stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer.«

Men jobbet rummer også de svære samtaler. Mange er i en livskrise, når hun møder dem første gang. »Skræmmende er det især for dem, der er gået fra at have hele sit syn til intet. Det er et kontroltab og en identitetskrise fra det ene øjeblik til det andet ikke at kunne se sin familie, venner og kolleger eller dyrke sine aktiviteter, som man plejer,« siger hun.

Hun lægger vægt på at skabe plads til følelserne. »Der er altid plads til at fælde en tåre hos mig, så jeg spørger altid om personen har brug for en støttende hånd at holde i. Det tager folk nogle gange imod. Bare det at være sammen i det svære er ofte en stor trøst,« fortæller hun.

At hun mærker forskellen i sit eget hjerte, er noget af det, der driver hende. »Vi har alle brug for et liv med indhold og at kunne klare os selv, men det kræver, at hovedet og hjertet er med. Jeg husker et medlem, der engang sagde til mig, at dit besøg i dag har givet mig lyst til at komme videre, og de udtalelser mærker jeg tydeligt i mit eget hjerte. Fordi vi rykker menneskerne igennem vores besøg og gode snakke. Det er så berigende,« afslutter hun.

Røjleskov Kulturhus får 2,3 millioner til stor modernisering

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MIDDELFART. Røjleskov Kulturhus har sikret fuld finansiering til en omfattende modernisering af det gamle missionshus på Røjleskovvej. Med bevillinger på i alt over 2,3 millioner kroner kan projektet nu sættes i gang efter flere års arbejde med fondsansøgninger.

Moderniseringen omfatter både en gennemgribende renovering af den eksisterende bygning og en ny tilbygning på cirka 80 kvadratmeter. Her bliver der plads til moderne faciliteter som køkken, toiletter og møderum, hvilket vil gøre huset mere funktionelt og åbne det for både daglige brugere og større arrangementer.

Formålet med Røjleskov Kulturhus er at styrke fællesskabet i lokalområdet, og med de nye rammer bliver der skabt bedre betingelser for sociale, kulturelle og frivillige aktiviteter. Den kommende tilbygning betyder, at huset fremover kan rumme omkring 90 personer, næsten en fordobling af den nuværende kapacitet. Dermed bliver det muligt at tiltrække større foredragsholdere og arrangere begivenheder, som hidtil har været uden for rækkevidde.

Projektet er blevet en realitet gennem støtte fra blandt andre Middelfart Kommunes Landdistrikspulje og LUP-pulje, Nykredits Fond, Lokale- og Anlægsfonden, LAG MANK samt Nordea-Fondens Renoveringspulje.

»Det er en fantastisk milepæl for os. Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning, vi har mødt fra både fonde og kommunen. Det viser, at der er stor tro på kulturhusets betydning for området,« siger Marc Melgaard fra Røjleskov Kulturhus, der gennem godt tre år har arbejdet på at rejse finansieringen.

Arbejdet med moderniseringen forventes at gå i gang i løbet af efteråret, og mens byggeriet står på, vil huset fortsat være åbent for visse aktiviteter, hvor det er muligt.

Røjleskov Kulturhus blev etableret i 2017 og overtog året efter det tidligere missionshus. I dag danner det rammen om fællesspisninger, møder, foreningsaktiviteter og forskellige arrangementer, som nu får langt bedre faciliteter at udfolde sig i.

Hjem med Sjæl: Nørre Allé 47 – et hjem hvor havet og historien går hånd i hånd

Af
Andreas Andreassen
-
0

BOLIG. Der findes huse, som ikke blot er bygninger, men fortællinger. Huse, hvor væggene synes at gemme på historier, og hvor lyset, udsigten og stemningen tilsammen skaber en ramme, der er svær at finde andre steder. På Nørre Allé i Strib ligger et af disse sjældne steder. En storslået villa fra år 1900, placeret i første række til Lillebælt med privat strandgrund og panoramaudsigt, der tager pusten fra enhver, der træder ind ad døren.

Når man står foran huset, fornemmer man straks dets historie. De klassiske linjer, de solide materialer og fornemmelsen af storhed afslører, at dette ikke blot er endnu en ejendom. Det er en ejendom, der er bygget til at imponere og til at vare. For mere end hundrede år siden rejste villaen sig som et stateligt vartegn i Strib, og siden da har den dannet ramme om liv, drømme og fortællinger.

Når havet er din nabo

Det første, der møder en, når man træder ind i huset, er ikke blot rummene, men udsigten. Uanset hvor man vender blikket, er havet nærværende. Stuerne åbner sig mod Lillebælt, og gennem de store vinduespartier flyder lyset ind og skaber en stemning, som kun vandet kan give.

At bo her er at leve med havet som en konstant ledsager. Man kan vågne til morgensolens stråler, der spejler sig i vandoverfladen, og falde i søvn til lyden af bølger, der slår mod bredden. Den private strandgrund giver en følelse af frihed og nærvær, hvor det er muligt at starte dagen med en dukkert eller blot lade fødderne synke ned i sandet.

Strib er kendt for sit kystnære liv, og her får man det i sin reneste form. Fra terrassen kan man følge sejlbådene, der glider forbi, og man kan opleve Lillebælt forandre sig time for time – fra stille spejlblanke morgener til dramatiske aftener, hvor vinden rejser bølgerne og himlen bliver dramatisk.

Historien i væggene

Ejendommen bærer på en arv, der strækker sig tilbage til år 1900. Dengang blev der bygget huse med tanke for både æstetik og holdbarhed. Nørre Allé 47 er ingen undtagelse. Den solide bygningskrop og de klassiske proportioner er et vidnesbyrd om en tid, hvor man byggede til generationer, ikke blot til øjeblikket.

Når man bevæger sig gennem de mange rum, mærker man fornemmelsen af historie. Man fornemmer, at huset har været samlingspunkt for familier, fester og hverdagsliv gennem mere end et århundrede. Hver krog og hver detalje rummer potentialet til at blive genopdaget, genfortolket og ført ind i en ny tid.

Det er netop dette, der gør huset så særligt: det forener det historiske med muligheden for at skabe noget helt nyt. Her er rammen sat, men indholdet er endnu til at forme.

Rummenes generøsitet

Med sine mere end 687 kvadratmeter bolig og yderligere 305 kvadratmeter kælder er villaen ikke blot en bolig, men en hel verden i sig selv. De mange kvadratmeter giver en sjælden frihed. Der er plads til at indrette hjem, arbejdsliv, gæsteafdeling, fritidsrum og meget mere – uden at skulle gå på kompromis.

De store stuer lægger op til at være samlingspunkter, hvor man kan invitere til middage og fester, men de rummer også en intimitet, der gør det muligt at skabe små kroge af nærhed. Man kan forestille sig, hvordan pejsens ild kan varme på vinteraftener, mens vinden rusker udenfor, eller hvordan sommerdage kan forlænges med åbne døre ud til terrassen og den friske havluft.

På samme måde rummer værelserne en fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse hjemmet til enhver livssituation. Her kan børneværelser vokse med børnene, kontorer kan indrettes til hjemmearbejde, og gæster kan finde sig til rette med både plads og komfort.

Mulighederne er mange

Huset er i dag registreret som erhverv, men der foreligger en klar mulighed for at ændre anvendelsen til bolig. Det åbner for et væld af drømme. For nogle vil det være oplagt at skabe en familiebolig i en skala, man sjældent finder. For andre kan huset være rammen om en kombination af bolig og erhverv – eksempelvis et atelier, en klinik eller et kreativt fællesskab.

Det er netop husets volumen og beliggenhed, der giver disse muligheder. Der er plads til at tænke stort og samtidig bo på en af de mest attraktive adresser i Strib.

Beliggenhed med sjæl

Nørre Allé i Strib er i sig selv en adresse, der udstråler historie og eksklusivitet. Den bugter sig ned mod vandet og er omgivet af grønne haver og klassiske villaer. Det er et område, hvor man både har privatlivet og fællesskabet, hvor man kan gå langs kysten og samtidig være tæt på byens liv.

Strib er en by med sjæl. Den har sin egen rytme og atmosfære, hvor nærheden til Lillebælt altid er i centrum. Her finder man roen i naturen og samtidig kort afstand til Middelfart og videre ud i Trekantområdet.

At skrive næste kapitel

Når man står i huset på Nørre Allé 47, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det kan blive. Man ser rummenes potentiale, man mærker havets nærvær, og man fornemmer, at dette sted venter på en ny ejer, der vil bringe det ind i en ny tid.

For nogle vil det være et restaureringsprojekt, hvor man nænsomt genskaber de historiske detaljer og bringer huset tilbage til sin oprindelige storhed. For andre vil det være en mulighed for at skabe noget helt moderne i en klassisk ramme.

Uanset hvilken vej man vælger, er én ting sikker: huset rummer sjæl. Den kan ikke bygges på ny, den kan kun findes og forvaltes. Og på Nørre Allé 47 er den til stede i overflod.

Et hjem med sjæl

Hjem med sjæl handler ikke om kvadratmeter, materialer eller beliggenhed alene. Det handler om helheden – om den følelse, man får, når man træder ind, og om de historier, et hus kan fortælle. På Nørre Allé 47 er denne følelse til stede fra første øjeblik.

Det er et hjem, hvor vandet er en del af hverdagen, hvor historien lever i væggene, og hvor mulighederne er uendelige. Det er et hjem, hvor fortid og fremtid mødes, og hvor næste kapitel endnu er uskrevet.

For den, der vælger at flytte ind her, er det ikke blot en bolig, men en livsramme, der vil præge både hverdag og fest. Nørre Allé 47 er et sted, man ikke blot bor – det er et sted, man lever.

Læs mere om villaen hos mægleren her

1...181920...179Side 19 af 179
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER