Drift af messecenter sendes i udbud

Af
Andreas Andreassen
-
0
Dansk Kennel Klub i MesseC.Foto: AVISEN

Fredericia Kommune har åbnet for bud på lejemålet af det strategisk placerede messe- og konferencecenter på Vestre Ringvej 101. Ejendommen, som kommunen erhvervede i december 2020, udbydes nu til ny leje i bestræbelserne på at styrke byens position som et førende knudepunkt for konferencer, messer og kommunale begivenheder.

Centret, der ligger med let adgang til offentlig transport og i hjertet af Fredericia, er designet til at rumme store arrangementer og styrke byens erhvervsliv samt det lokale samfund. Dette lejemål tilbydes på konkurrenceprægede vilkår og i henhold til lovgivningen om offentligt udbud, hvilket understreger kommunens engagement i en gennemsigtig og retfærdig udlejningsproces.

Fredericia Kommune søger en lejer, der kan se potentialet i at drive messe- og konferencecenteret og som er i stand til at håndtere arrangementer med flere tusinde deltagere. Lejekontrakten tilbydes for en periode på 10 år med mulighed for yderligere forlængelse på 5 år. Det bemærkes, at kommunen overvejer et fremtidigt salg af ejendommen, hvilket kan åbne for forhandling af yderligere forlængelse med en ny ejer.

Et ønske om et hotel indgår i planerne, som man kan læse på kommunens hjemmeside.

Interesserede parter opfordres til at afgive deres bud senest den 25. april 2024 kl. 12:00. Detaljerede udbudsvilkår og information omkring lejemålet kan findes her. Ansvar for rettidig indsendelse af tilbud ligger hos tilbudsgiveren, skriver Nordicals i Trekantområder, der har fået opgaven at leje det kendte messecenter ud.

En fremtid med fokus på fællesskab og erhvervsliv

Med udgangen af de nuværende forpagtnings- og lejeaftaler i marts 2025, ser Fredericia Kommune frem til at indgå i et nyt samarbejde, der kan bringe frisk energi og nye ideer til brugen af messe- og konferencecenteret. Kommunen har store forventninger til, at en ny lejer vil kunne udnytte lokationens fulde potentiale og bidrage positivt til både byens erhvervsliv og det bredere lokalsamfund.

Vi reddede 60 arbejdspladser

Af
Andreas Andreassen
-
0

Byens Rens er tilbage med sorte tal efter reetableringen. Det lykkedes Ricky Kenbjerg og hans team at beholde de mange medarbejdere. Nu lander virksomheden et overskud på 548.744 kroner.

Det har været nogle vilde år for Ricky Kenbjerg og hele Byens Rens. Coronakrise efterfulgt af energikrise, løbende opbremsninger på markedet, men hele tiden med troen på, at det nok skulle gå. Selvom det så sort ud i slutningen af 2022, og direktøren i januar 2023 måtte kaste håndklædet i ringen, er virksomheden i sin nye form nu tilbage med overskud, og samtidig har 60 medarbejdere beholdt jobbet.

Ricky Kenbjerg. Arkivfoto.

– Årets resultat har været tilfredsstillende, taget i betragtning af, at det har været et år med reetablering. Vi har oplevet stabilitet i vores energiomkostninger, hvilket har været afgørende. Mest betydningsfuldt er dog, at vi har formået at bevare 60 arbejdspladser og bidraget betydeligt til skatteindtægterne i 2023, fortæller Ricky Kenbjerg, direktør for Byens Rens.

Kenbjerg understreger medarbejdernes rolle i virksomhedens succes:

– Denne succes skyldes vores enormt dygtige og engagerede medarbejdere, der har vist ejerskab og ansvar gennem hårdt arbejde.

Om fremtiden og væksten ser direktøren 2024 som et godt år. Der skal kæmpes for ordrer, og særligt i København oplever Byens Rens vækst, men planen er at bevare centralproduktionen i Fredericia.

– 2024 er startet rigtig godt. Især har vi oplevet en markant vækst i København, hvor omkring 80 af de 100 største virksomheder nu er kunder hos os. Vores plan er at bevare vores centralproduktion i Fredericia, selvom vores vækst primært ligger i København. Kenbjerg er samtidig stolt over virksomheden udvikling:

– Vores koncept holder, og vi har vundet alle de sager, vi har budt ind på de sidste 6,5 år. Vi er særligt dygtige, når det kommer til logistik, leveringstid og kvalitet. Vores forretningsben omfatter firmaaftaler for afhentning af medarbejdernes rensetøj, mere end 600 indleveringssteder for private kunder i hele Danmark, samt industri-rens og -vask. Vi dækker hele landet, fra Hirtshals til Nordborg, til Helsingør til Nakskov, med vores egne biler og chauffører, der kører ud fra Fredericia.

Sådan skulle det gerne fortsætte, for strategien virker, slår direktøren fast.

– Vores strategi er at fortsætte med det, vi er bedst til, blive endnu mere effektive og gøre det endnu nemmere at handle med os. Det er en stor fælles indsats med kunder, leverandører, og medarbejdere. Vores økonomiske resultat er beskedent, da fokus har været på trivsel og kvalitet. Bundlinjen er et restprodukt af at gøre de rigtige ting. Selvom bundlinjen kunne være meget bedre, vægter vi trivsel og kvalitet højere lige nu, slutter Ricky Kenbjerg.

Regeringen vil sende millioner til Kongehuset

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Foto: Kongehuset

Kongehuset skal fortsætte med at udvikle sig og være et aktiv for Danmark, mener regeringen. Statsministeren har derfor i dag fremsat tre lovforslag, der samlet skal understøtte et moderne og fremtidssikret monarki.

– Kongeriget Danmark har fået et nyt Kongepar, og der skal derfor fastsættes nye økonomiske rammer for Kongehuset. Regeringen ønsker at benytte denne anledning til at fremtidssikre Kongehusets økonomi. Vi har et Kongepar og et Kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for, siger statsminister Mette Frederiksen.

Regeringen lægger op til, at den samlede ydelse til Kongehuset stiger fra 126,5 mio. kr. til 143,8 mio. kr. Statsydelsen, der hidtil har udgjort ca. 94 mio. kr. til H.M. Dronning Margrethes Civilliste, fastsættes nu til ca. 123 mio. kr. årligt til H.M. Kong Frederiks Civilliste. De hidtidige årpenge til D.K.H. Kronprinsparret på ca. 23. mio. kr. om året bortfalder.

Når H.K.H. Kronprins Christian etablerer egen husholdning, foreslås det, at Kronprinsen tillægges egne årpenge, og at statsydelsen til H.M. Kong Frederik samtidig bliver nedsat med 4 mio. kr.

Derudover foreslås det, at H.M. Dronning Margrethe fremover vil modtage 12 mio. kr. i årpenge. Det skal sikre, at Dronning Margrethe kan opretholde et passende hof, der bl.a. kan understøtte Dronning Margrethes fortsatte varetagelse af officielle opgaver.

Der lægges desuden op til at yde et ekstraordinært tilskud på ca. 29 mio. kr. i 2024 for at sikre, at Kongehuset har en behørig soliditetsgrad og tilstrækkelig kapital til bl.a. nødvendige investeringer og til udgifter som følge af tronskiftet.

Endelig lægges der på Kulturministeriets område op til, at staten overtager den indvendige vedligeholdelse af de slotte og palæer, der stilles til rådighed for Kongehuset, som hidtil har påhvilet Kongehuset. Disse slotte og palæer er landets fælles kulturarv.

Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. februar 2024, hvilket bl.a. betyder, at ydelserne fra februar 2024 og frem til lovens ikrafttræden bliver efterreguleret. Lovforslagene førstebehandles i Folketinget fredag den 19. april 2024 og kan tilgås på Folketingets hjemmeside.

Region Syddanmark uenig i afgørelse i voldgiftssag om facadeplader

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Voldgiftsretten har dømt Region Syddanmark til at betale knap 22 mio. kr. i erstatning og sagsomkostninger i en sag om vindspærreplader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus. Region Syddanmark tager dommen til efterretning, men er uenig i afgørelsen.

Region Syddanmark har i Voldgiftsretten tabt en sag til regionens totalrådgiver og facadeentreprenør om opsætning af vindspærreplader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus. Voldgiftsrettens kendelse bestemmer, at regionen skal betale i alt 21,9 mio. kr. til facadeentreprenøren og totalrådgiveren.

Bestilte ét produkt – fik et andet

I starten af 2015 påbegyndte facadeentreprenøren opsætning af facader med MgO-plader, såkaldte vindspærreplader, på den nye sengebygning på Kolding Sygehus. Regionen havde oprindeligt bestilt cementbaserede plader, men projektet blev uden orientering af regionen ændret i løbet af byggeperioden. I foråret 2015 kom der en række byggefaglige advarsler mod at anvende MgO-plader, da denne type vindspærreplade viste sig ikke at være egnet til byggerier i Danmark. Det skyldes, at MgO-plader suger vand til sig og dermed mister sammenhængskraft og bliver porøse. Samtidig afgiver opfugtede MgO-plader væske, som kan medføre korrosion i metaldele og råd i organiske dele i konstruktionen. Pladerne er derfor ikke egnede til det fugtige danske klima.

Facadeentreprenøren fortsatte opsætning af MgO-pladerne i første halvår af 2015 på trods af advarslerne i byggebranchen. Regionen havde på daværende tidspunkt ikke kendskab til, at der blev anvendt MgO-plader i byggeriet.

Hverken facadeentreprenøren eller totalrådgiveren ville påtage sig ansvaret for anvendelsen af de uegnede vindspærreplader. For at undgå følgeskader på bygningen blev der mellem parterne indgået en midlertidig aftale om udskiftning af pladerne, hvor omkostningen til udskiftning af MgO-pladerne blev delt. Regionen anlagde efterfølgende sag mod totalrådgiveren og facadeentreprenøren for at få regionens del af udgifterne tilbagebetalt – en sag, som regionen altså nu har tabt.

Region Syddanmarks reaktion

Udvalgsformand for Udvalget for Byggeri, Indløb og Grøn Omstilling Karsten Uno Petersen (S) er uforstående over for, at Voldgiftsretten har dømt Region Syddanmark ansvarlig for anvendelsen af uegnet byggemateriale – byggemateriale, som viste sig at være noget andet end det, regionen havde bestilt:

– For det første bestilte vi cementbaserede plader og ikke MgO-plader, men uden Region Syddanmarks vidende valgte facadeentreprenøren med totalrådgiverens accept alligevel at anvende MgO-plader. Anvendelsen af MgO-pladerne blev vi først orienteret om i juni 2015. Selv hvis vi som bygherre var bekendt med advarslerne mod MgO-plader, har vi altså ikke haft nogen mulighed for at reagere på det tidligere, da vi ikke var orienteret om, at der blev anvendt MgO-plader i stedet for de cementbaserede plader, regionen havde bestilt.

I dommen vurderer Voldgiftsretten, at byggebranchen først 5. maj 2015 var bekendt med MgO-pladernes uegnethed. På det tidspunkt i byggeriet mener Voldgiftsretten, at det ville være forbundet med en betydelig forsinkelse og fordyrelse at igangsætte en udskiftning af pladerne, og at regionen derfor ikke ville have reageret på baggrund af viden omkring MgO-pladerne.

Til det siger Karsten Uno Petersen:

– Hvad angår Voldgiftsrettens påstand om, at Region Syddanmark ikke ville igangsætte en udskiftning af pladerne, hvis vi først blev bekendt med det i maj, er jeg meget uforstående. Regionen igangsatte jo netop en udskiftning, da vi blev bekendt med problemet. Det gjorde vi, fordi vi selvfølgelig ikke kan acceptere ustabilt byggemateriale i vores byggerier – byggemateriale, der tilmed afgiver væske, som kan medføre rust og råd i de øvrige byggematerialer. Derfor er der ingen tvivl om, at vi ville have igangsat en udskiftning, uanset hvornår i opførelsen problemet blev opdaget.

– Derudover blev byggebranchen allerede i marts 2015 gjort bekendt med mulige udfordringer ved anvendelse af MgO-plader. Vi mener derfor, at advarslerne mod brug af MgO-plader var kendt i byggebranchen allerede i starten af marts og ikke først 5. maj, hvor advarslen blev publiceret i BYG-ERFA-bladet.

– Vi hyrer jo totalrådgivere, fordi de med deres ekspertviden kan holde øje med byggerierne og rådgive os som bygherre. At vi ikke er blevet orienteret om anvendelsen af MgO-plader, mener vi ikke kan være Region Syddanmarks ansvar, og det bør ikke ligge regionen til last.

Dommen fra Voldgiftsretten er endelig, og det er ikke muligt at anke kendelsen.

Nybolig er nu landets største ejendomsmægler

Af
Andreas Andreassen
-
0

Nybolig indtager nu rollen, som landets førende mæglerkæde. Det er første gang, at Nybolig troner øverst som den mest dominerende spiller i ejendomsbranchen. Men konkurrencen i toppen er tæt.

Ifølge Boligas Carsten Rysgaard er det en målrettede jagt, der har ført til deres nye placering.

– Vi har fulgt udviklingen tæt, og tendensen er klar – Nybolig har indtaget førerpositionen som Danmarks største mæglerkæde målt på udbud. Dette er et bemærkelsesværdigt skifte i landskabet af ejendomsmæglerkæder, og er resultatet af Nyboligs målrettede jagt på at blive nummer et i markedet, udtaler Carsten Rysgaard, CEO hos Boliga.

En ny æra for Nybolig

Med månedlige fremskridt har Nybolig overtaget stafetten fra EDC, hvilket bekræftes via salgstal, hvor Nybolig har rapporteret om det højeste antal boligsalg i Danmark over de seneste tolv måneder.

EDC, der tidligere indtog pladsen som Danmarks største mæglerkæde, anerkender Nyboligs fremrykning, men det skyldes først og fremmest købet af syv danbolig-butikker.

– Vi er naturligvis helt opmærksomme på Nyboligs ambition om at overtage EDC’s mangeårige position som største mæglerkæde. Det er dog vigtigt at nævne, at det seneste ryk i markedsandel er lidt en teknikalitet, idet baggrunden er købet af syv Danbolig-butikker, hvor alle sager fra disse butikker så med 12 måneders tilbagevirkende effekt overføres fra Danboligs til Nyboligs salgs- og udbudstal, fortæller Jan Nordmann, kommunikationschef hos EDC til Boliga.

Nybolig er Danmarks største mæglerkæde

Tallene er en sum af alle udbudte boliger igennem EDC og Nybolig

EDCNybolig
UdbudstalMarkedsandelUdbudstalMarkedsandelSamlet udbud
Januar10.44718.40%10.52218.50%56.745
Februar10.73718.90%10.75718.90%56.922
Marts11.43519.00%11.55119.20%60.206

Periode: 01.01.2024 – 03.31.2024

Table: Christian Yttergren Source: BOLIGACreated with Datawrapper

Menneskers syn på verden

Af
Erik Schwensen
-
0

Dette er 3. artikel i serien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Artiklen handler om menneskers grundlæggende syn på verden. Menneskers opfattelser af verden, altså hvordan vi ser verden, lytter til verden og mærker den, præger i høj grad vores måde at tænke, skrive og virkeliggøre vores vision. I denne artikel går jeg derfor tæt på fem mulige opfattelser af verden, der er med til at forme og give mere eller mindre brændstof til de visioner, som vi sætter os for at nå. Det gælder både som individer, som virksomheder, organisationer, som foreninger og som samfund.

Formuleringen af vores opfattelser af verden, hjælper os til at begribe og forstå den forunderligere verden, som vi lever i og er en del af. De fem opfattelser af verden er ikke altid sande, men giver en god forklaringskraft. De giver retning og mening for det liv, som vi tilstræber og ønsker os. De er derfor en vigtig del af visionsarbejdet. De er med til at forme den måde, som vi opfatter verden på, og de er med til at skabe den måde, som vi ønsker at lede os selv og andre på. De fem opfattelser af verden, som jeg skriver om, er hver for sig og i sammenhæng helt centrale, både i forhold til vore daglige tanker, overvejelser og beslutninger i hverdagslivet. Det er de også i forhold til vores adfærd og kommunikation og ikke mindst rækkevidden af vores vision.

”Vi oplever ikke verden, som den er – Vi oplever en model af verden”

Vi oplever verden gennem vores sanseapparater. Vi ser gennem øjnene, vi hører gennem ørerne, vi føler, vi lugter og smager. Vi bearbejder og filtrerer sanseindtrykkene gennem vores hjerne, som er påvirket af arv, miljø, erfaring og meget mere. Alt dette betyder, at hvert enkelt menneske får en unik og subjektiv oplevelse og opfattelse af hvordan verden er – én unik model af verden. Derfor ser og oplever vi de mange kulturelle forskelligheder, forskelle mellem nationer, organisationer og sammenslutninger overalt. Forskelligheder, som er naturlige, fordi vi er mennesker på godt og ondt. Hvordan verden virkelig er, ved vi kun selv et stykke hen ad vejen, og derfor må vi også tage næste opfattelse af verden i brug.

”Vi skal have respekt for andre menneskers opfattelse af verden”

Ønsker vi en fælles vision for en virksomhed, en nation, et fællesskab, for NATO, for FN eller lignende sammenslutninger, bliver vi nødt til at respektere andre menneskers, nationers og sammenslutningers opfattelser af verden. Deres modeller af verden. Hvis vi for eksempel ønsker at trække USA, Rusland og Kina med i retning af vores klimadagsorden, bliver vi nødt til i udgangspunktet at forstå og respektere deres opfattelse af verden. Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis skal acceptere deres model, men i udgangspunktet bør vi respektere den, ligesom de bør respektere vores opfattelser. En ægte følelse af gensidig respekt og ligeværdighed er forudsætningen for gensidig tillid og forudsætning for en forenet udvikling.

”Det er mig, der styrer mit sind og dermed mine resultater”

Hver især har vi ansvaret for vores egen personlige adfærd og kommunikation, som også udtrykker vores sindstilstand. Andre mennesker kan påvirke vores sind, men de har grundlæggende intet ansvar for styringen heraf. Det har vi kun selv. Så ved bevidst at styre vores sind, kan vi gennem vores adfærd og kommunikation skabe de resultater, som vi ønsker at skabe ud fra den vision, som vi har besluttet os for. Eksterne og interne provokationer og forstyrrelser får ikke magten over dig, når du er i stand til at styre, og styrer dit sind.

Som leder bliver denne overbevisning og opfattelse af verden særlig vigtig. For evnen til at styre vores sind er adgangsnøglen til vores ubevidste og allerbedste ressourcer. Ressourcer som vi har brug for, for at skabe ekstraordinære resultater, og for at nå vores vision. Ikke mindst vores politiske ledere har derfor en særlig pligt til at besidde denne evne, både overfor sig selv og overfor de mennesker, som de er politiske ledere for.

Er vore politiske ledere ikke i stand til at træde ind i denne helt særlige rolle og sindstilstand med disse tre ovennævnte opfattelser af verden in mente, er vi som befolkning ilde stedt.

Mange konflikter, kriser og krige kunne være undgået eller minimeret, hvis vore politiske ledere havde evnet/evner at sætte disse tre ovennævnte opfattelser af verden i spil overfor hinanden og overfor alle os andre. Den nuværende krisen om Ukraine er desværre endnu et eksempel på, at verdens politiske ledere stadig har brug for et par træningstimer i de tre første verdensopfattelser.

”Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons du får”

Resultatet og betydningen af vores kommunikation ligger ikke i, hvad vi ønsker og tror, vi selv kommunikerer. Vi mennesker reagerer på det, vi oplever sker. Ikke på det, der rent faktisk sker. Resultatet og betydningen af vores kommunikation ligger derfor i de svar (sprogligt og kropssprogligt), som vi får tilbage. Vores evne til at sanse den feedback, og vores evne til at bearbejde disse sanseindtryk og forstå dem er afgørende for vores kommunikationsevner og ikke mindst vores evne til at få vores budskaber igennem på den måde, som vi ønsker det.

”Enhver situation indeholder flere valgmuligheder – Så hvis noget ikke virker, så gør noget andet”

Denne opfattelse af verden er måske den sværeste opfattelse at forstå og blive overbevist om. Men benytter vi den, så vil der altid være en eller flere alternative løsningsmuligheder til rådighed for os. Mange opfindere og forskere er mestrer i anvendelsen af denne opfattelse af verden. En bevidst eller ubevidst form for vedholdenhed og stædighed kan vi godt kalde det. Det er måske også en bevidst handling ud fra en idé om, at vores valg og beslutninger blot er midlertidige fastlåsninger af vores forventninger til udviklingen af en given fremtidig situation. Ethvert valg åbner derfor altid op for nye valg og muligheder. Det gælder også, hvis vi vælger ikke at træffe et valg, eller vi træffer valget for sent. Så forekommer et valg umuligt, så træf et nyt, og gør noget andet. Og husk, både som menneske og som leder, at kommunikere dine trufne beslutninger og valg ud til de mennesker, som berøres af dine valg – TALK THE WALK.

Afrunding

Vores opfattelser af verden er ligesom vores identitet rammesættende for vores visions succes. Men der er flere afgørende faktorer herfor, som jeg vil sætte fokus på i de kommende artikler. Næste artikel i serien ”Derfor er visioner stadig vigtige” handler om ”Vores værdier, etik og adfærd”.

Fortsat god visionsdag.

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

1. artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

Derfor er visioner stadig vigtige

2. artikel om ”Vores Identitet – Hvem er vi?” udkom den 08. april 2024 her i avisen.nu.

Vores identitet – Hvem er vi?

Fredericiansk virksomhed med stort overskud

Af
Andreas Andreassen
-
0

I et år præget af udsving på tværs af de globale shippingmarkeder, fortsatte Monjasa Holding med at opleve en stigning i det samlede volumen og realiserede sit næstbedste finansielle resultat nogensinde. Dette førte til en rekordhøj konsolideret egenkapital på 2,79 milliarder danske kroner og et overskud på hele 741 millioner kroner i overskud i 2023.

Inden for industrien for marint brændstof og på tværs af nogle af Monjasas kerneområder, blev udsvinget mærket gennem de ændrende maritime handelsstrømme og operationer. Dette var tilfældet i Amerika, hvor Monjasa med succes navigerede igennem udfordringerne med tørke i Panamakanalen ved at tilbyde nye tankningsløsninger til kunder berørt af det begrænsede antal skibe, der kunne passere.

Ligeledes, mod slutningen af 2023, tilpassede Monjasa sig hurtigt og lykkedes med at afstemme udbud og efterspørgsel i Vestafrika, hvor sikkerhedskrisen i Det Røde Hav medførte en pludselig stigning i efterspørgslen, da containerlinjer begyndte at omdirigere millioner af tons last syd for Afrika via Kap Det Gode Håb.

Monjasa afsluttede 2023 med en stigning på 2 procent i det samlede volumen, som nåede et rekordniveau på 6,5 millioner metriske tons marint brændstof leveret til skibsejere og operatører over hele verden. Med et nettoresultat på 741 millioner danske kroner (2022: 1,16 milliarder danske kroner) sluttede året over forventningerne, hvilket førte til en betydeligt forbedret konsolideret gruppeegenkapital på 2,79 milliarder danske kroner (2022: 2,2 milliarder danske kroner).

Anders Østergaard, CEO, Monjasa Group.

Det samlede volumen på 6,5 millioner tons placerer Monjasa som verdens 7. største globale leverandør af marint brændstof.

– Vi er meget tilfredse med dette stærke resultat og ved at mere end fordoble den samlede egenkapital i løbet af de sidste to år, står fremtiden åben for Monjasa Gruppen, siger Monjasa Gruppens CEO, Anders Østergaard.

– Vi har en ekstraordinær organisation, som trives ved at navigere i nye farvande og finde uventede løsninger. I kombination med at styrke vores flåde af tankere med fire opkøb bidrog dette betydeligt til vores finansielle præstation. I et historisk stærkt marked opnåede vi fordel af at kontrollere en større del af vores logistik og have dette fuldt integreret i de marine brændstofaktiviteter, tilføjer Østergaard.

I dag består Monjasa Gruppen af over 600 kollegaer placeret i 14 internationale kontorer og til søs. Ved fortsat at tiltrække og fastholde de rette kollegaer og yderligere udvikle sin flåde og blanding af lavkulstofbrændstof, forventer Monjasa, at 2024 bliver endnu et positivt finansielt år med et nettoresultat i området 272-544 millioner danske kroner.

Årsregnskab

  • Total volumen: 6,5m mts (2022: 6,4m mts)
  • Total indtægt: 29,92 milliarder danske kroner (2022: 37,4 milliarder danske kroner)
  • Nettoresultat: 741 millioner danske kroner (2022: 1,16 milliarder danske kroner)
  • Konsolideret egenkapital: 2,79 milliarder danske kroner (2022: 2,2 milliarder danske kroner)
  • Egenkapitalforhold: 52% (2022: 46%)
  • Flåde: 30 skibe (2022: 30)
  • Totalt antal forsyningsoperationer: 13.962 (2022: 13.425)
  • Totalt antal betjente havne: 806 (2022: 817)

Ny brintaftale baner vej for lokal vækst

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med rammerne for finansiering af et jysk brintbackbone på plads gør staten klar til at stille statslig finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til fem betingelser. Aftalen er et vigtigt skridt for at høste værdien af den danske havvindsressource og fremme dansk produktion af brint og grønne brændstoffer, som gavner lokal vækst og europæisk forsyningssikkerhed.

Med Nordsøen i ryggen har Danmark et unikt potentiale for at producere nok strøm til 30 mio. husstande, som også kan bruges til at producere grøn brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til grønne brændstoffer til bl.a. luft- og skibsfarten.

Det hjælper til afgørende CO2-reduktioner i Danmark og resten af Europa. Dansk brintproduktion kan dermed blive et nyt grønt eksporteventyr, som både bidrager til dansk vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed.

Nu skriver regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet det næste kapitel i fortællingen med en ny aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af et evt. jysk brintbackbone, som kan bruges til at eksportere den grønne brint til Tyskland.

Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og åbne statskassen, men danskernes penge skal bruges ansvarligt. Derfor er det et krav fra staten, at markedsaktørerne læner sig ind i projektet og opfylder fem betingelser. Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt og bringer penge retur til statskassen.  

– Grøn brint er en nøgle, der kan låse op til enorme klimagevinster, grønne danske arbejdspladser og nye eksportmuligheder – og med denne aftale tager vi endnu et vigtigt skridt for at vi kan realisere det fulde potentiale. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gambler med danskernes penge. Vi skal gøre det ansvarligt. Vi er derfor klar til at lade staten påtage sig en del af risikoen såfremt branchen også læner sig ind i projektet. Vi skal jo kun bygge røret, hvis branchen vil bruge det, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

Muligheden for at producere og sælge brint er desuden centralt for de danske ambitioner for udbygning af havvind, særligt i forbindelse med det kommende havvindsudbud, som giver mulighed for såkaldt overplanting. Her svarer bookingkravet på 1,4 GW f.eks. til, at der i alt etableres ca. 2 GW overplantning til brintproduktion i Nordsøen.

Fakta

  • Brinten i det danske brintrør skal være grønt. Det betyder, at strømmen til brintproduktion skal komme fra vedvarende energikilder som f.eks. havvindmølleparkerne i Nordsøen, energiparker på land eller andre VE-anlæg.
  • Danske PtX-udviklere har allerede annonceret kommende projekter som tilsammen løber op i 9 GW, hvoraf 7 GW jf. Energinets modningsprojekt ligger tæt på et jysk brintbackbone.

5 kriterier for statslig finansiering

Principperne i aftalen sætter rammerne for en eventuel investeringsbeslutning, som iht. til Lov om Energinet vil skulle foretages af Energinet, der skal lave en § 4-ansøgning, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle tage stilling til. Partierne er enige om at fastsætte fem overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering:

  • Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 pct. af rørets kapaciteten. Til sammenligning var der ifm. Baltic Pipe krav om 80 procent forhåndsbooket kapacitet. Brugerne skal desuden forpligte sig i minimum 10-15 år.
  • Energinet skal forud for en evt. investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter ift. etableringen.
  • Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger.
  • Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet.
  • For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet.

Mobilhouse køber op

Af
Andreas Andreassen
-
0
Benny Møller, Adm. Direktør Mobilhouse. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mobilhouse, den førende udlejer af bæredygtige modulløsninger til markedet, har netop opkøbt Dalsgaard Byg og Dalsgaard Pavilloner. De samles nu i én ny stærk koncern med to anerkendte brands, der fremover vil være den førende på markedet, hvor der er fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Den samlede omsætning vil forventet i 2023 blive på over 300 mio. kr.

Den førende udlejer på markedet for bæredygtige modulløsninger til markedet, Mobilhouse, udvider nu forretningen med opkøb af Dalsgaard.

– Mobilhouse har allerede vist sig at være en solid og skalerbar virksomhed, der drives af et yderst kompetent ledelsesteam. En investering i Dalsgaard, der deler den samme forretningsetik og passion for modulære bygninger, var derfor et strategisk valg for at fortsætte den spændende vækstrejse, som vi er i gang med. Sammen styrker de positionen som den foretrukne partner på markedet for midlertidige modulløsninger, hvor kunderne vil opleve koncernen som en økonomisk stærk, erfaren og dynamisk partner, siger Steffen Thomsen, bestyrelsesformand for Mobilhouse.

Han tilføjer desuden, at opkøbet vil skabe en økonomisk stærk og unik udbyder af modulære bygninger i et voksende marked med stigende efterspørgsel på både midlertidige og permanente fleksible modulløsninger.

Den førende på markedet

Mobilhouse er i dag førende på markedet for bæredygtige modulløsninger , og den position styrkes ny yderligere med opkøbet, fortæller Benny Møller, CEO for Mobilhouse. Han glæder sig over samarbejdet, som han mener vil positionere koncernen til yderligere vækst i de kommende år inden for både udlejning og salg.

– Mobilhouse har i mange år været imponeret over, hvordan Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen [ejere af Dalsgaard, red.] har udviklet Dalsgaard. De har opbygget en stor udlejningsflåde af moderne og fleksible moduler, siger Benny Møller og tilføjer:

– Derudover er Dalsgaard en dygtig og respekteret udbyder blandt de førende leverandører af permanent modulbyggeri. I dag er vi stolte over at kunne kalde os partnere med Dalsgaard, og vi glæder os til at gå sammen om at fortsætte med at forsyne det hurtigt voksende marked med fleksible og bæredygtige modulløsninger.

Mobilhouse og Dalsgaard samles i én ny stærk koncern, som bliver en økonomisk stærk leverandør af komplette løsninger med fokus på fleksibelt og bæredygtigt byggeri af høj kvalitet.

Fremover vil koncernen gå efter vækst inden for midlertidige fleksible modulløsninger med fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Koncernen vil være den førende på markedet med hensyn til dansk produktionskapacitet, hvilket muliggør effektive og hurtige leverancer.

Fortsat godt samarbejde

Dalsgaard A/S består i dag af Dalsgaard Byg A/S og Dalsgaard Pavilloner A/S og er en Vejle-baseret virksomhed etableret i 1952. Virksomheden fokuserer på at producere, sælge og udleje avancerede midlertidige og permanente modulbygninger til en række forskellige formål og ejes og ledes i dag af Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen. De fortsætter begge som ledere og aktionærer i Mobilhouse og glæder sig til fortsat at være en del af koncernen.

– Aktiviteten i Dalsgaard er på sit højeste. Vi servicerer offentlige kunder, større og mellemstore virksomheder samt blue-chip kunder med forskellige behov, hvor ’time-to-market’ og kapacitet er vigtige kriterier. Derfor glæder vi os over partnerskabet med Mobilhouse, som vil gøre det muligt for os at imødekomme den øgede efterspørgsel på modulløsninger. Sammen vil vi udbygge positionen som den foretrukne leverandør af avancerede bæredygtige modulløsninger, siger Klaus Trend Poulsen, CEO for Dalsgaard.

Handlen er underskrevet d. 5. juli 2023 og er betinget af konkurrencemæssig godkendelse.

Om Mobilhouse
Med mere end 60 års erfaring er Mobilhouse blandt landets førende selskaber inden for produktion og opførelse af midlertidige modulbygninger. Mobilhouse fokuserer på at tilbyde bæredygtige modulløsninger til sine kunder, herunder svanemærkede modulbygninger. Mobilhouse producerer modulerne i Fredericia og har en afdeling på Sjælland. Modulkonstruktionerne er træbaserede og har et CO2-aftryk, der er cirka 50 pct. lavere end det gennemsnitlige nybyggeri. Mobilhouse er ejet af en gruppe aktionærer bestående af hovedaktionær Kirk Kapital samt Steffen Thomsen, Martin Mikkelsen og ledelsen. Størstedelen af selskabets portefølje af udlejningsmoduler er bygget i overensstemmelse med bygningsreglementet for permanente konstruktioner. Modulerne overholder de samme standarder som alle andre nye bygninger i Danmark herunder krav til isolering, ventilation og naturligt lys osv.

Om Dalsgaard
Dalsgaard blev grundlagt i 1952 og er baseret på at levere det bedste håndværk i branchen og konstant at udvikle og forbedre sig med tiden. I dag er Dalsgaard en af de førende producenter af både individuelt designede og standardiserede modulbygninger på markedet. Med mere end 70 års erfaring er Dalsgaard A/S en af landets mest erfarne producenter af midlertidige og permanente modulbygninger. Dalsgaard ligger i Vejle og har mere end 50 medarbejdere, der altid stræber efter at
levere det bedste resultat med kundernes behov i fokus.

Vores identitet – Hvem er vi?

Af
Erik Schwensen
-
0

Dette er 2. artikel i miniserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Den handler om det første af fire grundelementer vi bør have styr på forud for formulering af selve visionen. Den handler om vores identitet som mennesker, hvor vi kommer fra, hvordan vi tænker og motiveres, og hvem vi egentligt er og opfatter os som. Er vi ikke bevidste om vores identitet, og hvem vi er, så vil vi få meget svært ved at finde og formulere en tiltrækkende vision. En vision som indfanger og griber os, og som vi dernæst – næsten uanset hvad – forfølger. Og vi forfølger den, så længe den giver mening for os. I denne artikel går jeg derfor tæt på, hvem vi egentligt er, og hvordan den viden kan styrke vores visionsarbejde.

Arv og miljø – Hvor kommer vi fra?

Vores genetiske arvemasse, vores kulturarv og historie, samt det miljø vi er opvokset i og de mennesker vi omgås er stærke faktorer, som præger vores egen personlige opfattelse af, hvem vi er, som menneske, og hvem vi er, som en del af fællesskabet. Og det præger også vores personlige opfattelse af andre mennesker, og deres opfattelse af os.

Vores arv og miljø kommer derfor i høj grad til at sætte rammerne for den vision, vi forestiller os for fremtiden. Hvis vi bliver eller er bevidste om, hvor vi kommer fra, og hvis vi kigger tilbage på de mange succesfulde visioner, som er realiseret i gennem historien, og hvis vi lærer af dem, så vil vi ikke gentage mange af de fejlslagne visioner, som vi hidtil har været vidne til. Flere forskere taler om, at ca. 75 % af alle hidtidige formulerede visioner ikke er blevet til noget. Derfor er denne del af visionsarbejdet – at tage ved lære af fortidens succeser, og vide hvem vi egentlig er – vigtig.

Vigtigt er også at være bevidst om den historiske og kulturelle sammenhæng og omstændigheder, i hvilke de succesfulde visioner er blevet skabt og realiseret. Fællestræk og forskelligheder i forhold til nutidens omstændigheder skal frem i lyset, for at finde guldkornene fra fortiden frem.  Den kulturelle mangfoldighed spiller naturligvis også en stor rolle her.

Måden vi tænker på og motiveres

Visionen skal kunne favne og formidles til alle involverede og alle berørte mennesker i samfundet. Det gælder både under udviklingen og i realiseringen af visionen, så den bliver en af de succesfulde visioner. Derfor bliver det afgørende, at forstå og indtænke den måde vi tænker på og motiveres af selve visionen og arbejdsprocessen med den. Alle involverede skal kunne se sig selv i visionen, fra start til slut. Det vil også sige, at visionen skal være så rummelig, at alle berørte føler sig ramt og motiveret af visionen, så vi ikke kan lade være med af forfølge den. Men samtidig skal visionen være så præcis og konkret, at den giver mening for det enkelte menneske.

Det kræver, at vi tidligt i visionsarbejdet afsætter tid og ressourcer til at skabe os viden, om de måder vi tænker på, og det vi motiveres af. Det gælder uanset om det er et menneske, en kommune, en forening eller en virksomhed, vi taler om. Omstændighederne er selvfølgelig forskellige, og viden om de måder vi tænker forskelligt på, og det vi motiveres af er helt afgørende for visionens succes uanset branche.

Visionen skal derfor ofte favne meget forskellige mennesker. Mennesker der motiveres af ønsker om fremtiden eller ønsker om at komme væk fra fortiden. Mennesker der ser muligheder eller mennesker der elsker faste procedurer. Mennesker der er meget specifikke i deres kommunikation eller meget generelle Mennesker der lever i nuet eller foretrækker planlægning. Mennesker der ønsker at arbejde selvstændigt, hvor andre foretrækker samarbejde. Mennesker der gør, hvad de selv synes er rigtigt eller mennesker, der gør, hvad andre synes er rigtigt. Og mennesker der fra begyndelsen er med på nye idéer, hvor andre mennesker har deres egne idéer.

Flere karakteristika kunne nævnes, og betydningen af de enkelte måder at tænke på og blive motiveret af varierer i tid og rum, stærkt præget af de omstændigheder, som visionsarbejdet foregår i. Der er nok at tage fat på, men det er her fundamentet for den succesfulde vision dannes.

Et liv der giver mening

Vores identitet, og svaret på, hvem vi egentlig er som menneske, indeholder også svaret på, hvad den dybere meningen er med vore liv her på planeten, Jorden? Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi til? Hvad er din mission her på Jorden? – Det er store spørgsmål, og for mange måske helt ude i hampen at stille og bruge tid på. Vi tænker forskelligt og motiveres af mange forskellige ting. Men meningsskabelsen med vores liv sætter, ligesom vores vision, retning for vores livsbane. Meningsskabelsen sætter pejlemærker og vejskilte for vores færd henimod det sted, hvor vi ønsker at være engang i fremtiden. Hvis der ikke er sammenhæng mellem det, der giver mening i den enkeltes liv og den fælles vision, mister visionen den drivkraft, robusthed og energi, som er afgørende for visionens succes.

Identitet og vision

På en måde kan vi sige, at identitet og vision er sider af samme sag. Når vi ved, hvem vi er (vores identitet), og når vi ved, hvor vi vil hen (vores vision), så er vi godt på vej til at have styr på meningen med vores liv.

Den meningsløshed vi i dag ser rundt om i verden, både lokalt og globalt, er et sørgeligt tegn på, at vi er ved at miste vores identitet som mennesker. Vi har glemt hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og vi har glemt vores fundamentale vision, som er vigtige dele af hverdagslivet.

Det gode er, at bevidstheden om vores identitet kan genskabes og opdateres, og en glemt eller udbrændt vision kan erstattes af en ny. En vision der, blandt meget andet, tager højde for vores aktuelle identitet, måden vi tænker på, og det vi motiveres af i skabelsen af det meningsfulde liv for alle.

Rigtig god visionsdag

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give konkrete bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia. Første artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

1...193194195...206Side 194 af 206