Hejre-feltet klar til udbygning efter godkendelse fra Energistyrelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Energistyrelsen har i dag godkendt den reviderede plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet i Nordsøen.

Energistyrelsen har den 26. april 2024 godkendt en revideret plan for udbygning og indvinding af kulbrinter fra Hejre-feltet i Nordsøen i henhold til undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3. Samtidig har ansøger fået meddelt dispensation fra tilslutningspligten til det danske olierør i henhold til rørledningslovens § 2, stk. 3.

Ansøgning om udbygning og drift af Hejre-feltet, inklusiv miljøkonsekvensvurdering, er indsendt af INEOS E&P A/S på vegne af rettighedshaveren til den eksisterende eneretstilladelse, 5/98, til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Der er forud for godkendelse af udbygnings- og indvindingsplanen gennemført en miljøvurderingsproces for projektet efter miljøvurderingsreglerne. Der er i den forbindelse foretaget en høring i henhold til Espoo-konventionen af de berørte nabolande i forhold til grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med projektet.

Anlægsaktiviteterne i forbindelse med den reviderede udbygningsplan planlægges påbegyndt i 2025 med forventet produktionsstart ved udgangen af 2027. Feltets forventede produktion af olie og gas frem til 2045 vil udgøre godt 7 % af den samlede, forventede produktion fra de danske Nordsø-felter i samme periode.

Udbygning omfatter ubemandet platformsmodul
Godkendelsen omfatter bl.a. tilladelse til at installere et ubemandet platformsmodul på den eksisterende Hejre-jacket (stålbensstruktur), en ny ca. 30 km lang multifaserørledning og en forsyningsledning til Syd Arne-platformen. Hertil kommer et nyt inlet-modul på Syd Arnes østlige brøndhovedplatform samt efterfølgende indvinding. Hejre-feltet planlægges produceret med tre produktionsbrønde, som er boret og afventer endelig klargøring til produktion.

Produktionen fra Hejre-feltet planlægges behandlet ved at anvende de eksisterende faciliteter på Syd Arne-anlægget sammen med produktionen fra Solsort- og Syd Arne-felterne. Olien føres til Syd Arnes lagertank på havbunden og eksporteres derfra videre ved hjælp af Syd Arnes eksisterende bøjelastsystem til tankskibe. Gassen føres gennem Syd Arne-Nybro-gasrørledningen til landanlægget i Nybro, hvorfra den sendes videre i Energinets transmissionsrørledningsnet.

Udbygning af Hejre-feltet ramt af forsinkelser
Energistyrelsen godkendte i 2011 en plan for udbygning og drift af Hejre-feltet. Indvindingen af Hejre-feltet har været påvirket af en række forsinkelser af udbygningen, herunder tekniske og kvalitetsmæssige udfordringer i forbindelse med konstruktionen af Hejre-platformen, som førte til, at arbejdet blev afbrudt i 2016. Hejre-feltet er derfor kun delvist udbygget og er ikke sat i produktion.

Siden 2016 har rettighedshaverne revurderet de forventede reserver og udarbejdet en alternativ teknisk og kommerciel løsning til færdigudbygning af Hejre-feltet, der er tilpasset en reduktion af reserverne og kortere produktionsperiode i forhold til de oprindelige estimater fra 2011.

FAKTA
Hejre-feltet

  • Hejre-feltet ligger i eneretstilladelse 5/98, som oprindeligt blev meddelt i 1998. Eneretstilladelsen løber frem til 2047. Eneretstilladelsen giver rettighedshaveren ret til at udvikle og udbygge de kulbrinteforekomster, der er omfattet af tilladelsen, så længe aktiviteterne udføres i overensstemmelse med tilladelsens bestemmelser og lovgivningens krav hertil.
  • Energistyrelsen sagsbehandler ansøgninger om udbygning og produktion på baggrund af den eksisterende eneretstilladelse. Opgaven er at vurdere, om undergrundslovens krav og miljøreglerne er overholdt. Energistyrelsens faglige vurdering af ansøgningen sker på grundlag af de saglige hensyn, der findes i lovgivningen.
  • Hejre-feltet er beliggende ca. 300 km fra den danske vestkyst. Hejre-feltet er primært et oliefelt. Olien befinder sig mere end 5000 meter under havbunden, og Hejre-feltet er således det dybeste oliefelt i Danmark. Hejre-feltets reservoir er under højt tryk og høj temperatur, et såkaldt HPHT-felt (High Pressure High Temperature).
  • INEOS E&P A/S er operatør for Hejre-tilladelsen, og rettighedshaveren til tilladelse 5/98 udgøres 100 pct. af INEOS-selskaber.

Afgørelsen inklusiv bilag kan findes på følgende link:

Offentliggørelser om olie og gas | Energistyrelsen (ens.dk)

Link til Miljøkonsekvensrapport m.v. kan ses her:

Offentlig høring af miljøkonsekvensrapport mv. (tidl. VVM) for udbygning og drift af Hejre-feltet i Nordsøen | Energistyrelsen

Akutpakke for vandmiljøet

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Nu åbner en pulje på 32,8 millioner kroner, som skal hjælpe til, at lavbundsjorde hurtigere går fra landbrug til natur. Midlerne kan søges af kommunerne og er med til at fjerne forhindringer og forsinkelser i udtagning af lavbundsjorde.

Mange danske fjorde og indre farvande er plaget af iltsvind. Sidste sommer og efterår så vi alarmerende billeder af døde fisk og fjordbunde dækket af alger, der kvæler alt liv. Kun fem ud af 109 danske kystvande er i god økologisk tilstand, og sidste år blev der målt et rekordhøjt iltsvind i de danske fjorde.

Derfor skal der sættes mere fart på udtagning af lavbundsjorde, hvor store områder skal gå fra landbrug til natur for at mindske udledningen af næringsstoffer og CO2. Med akutpakken for vandmiljøet vil regeringen og aftalepartierne fjerne de flaskehalse og stopklodser, der forhindrer eller forsinker udtagning af lavbundsjord.

– Det vigtigste middel til at forhindre udledning af næringsstoffer til havmiljøet er at tage landbrugsjord ud af produktion. Men det går ikke hurtigt nok. Vores ekspertgruppe peger blandt andet på sagsbehandlingstiden, som en af forhindringerne. Derfor har vi netop åbnet en pulje på 32,8 mio. kr., der skal løfte kommunernes indsats for at hjælpe de landmænd, der er klar til at give noget af deres landbrugsjord tilbage til naturen. Vi skal gøre det lettere at gennemføre lavbundsprojekter, og her spiller kommunerne en central rolle, siger miljøminister Magnus Heunicke.

32,8 millioner kroner skal støtte kommunernes lavbundsindsats i 2024

Den første pulje i tilskudsordningen for ”Faciliterende lavbundsindsats” er på 32,8 mio. kr. og er åben frem til 24. maj 2024. Tilsagn forventes givet inden sommerferien.

Puljen skal understøtte kommunernes koordinerende og opsøgende indsats, og den er målrettet områder med store andele af kulstofrige lavbundsarealer og stort kvælstofindsatsbehov, for at opnå størst mulig reduktion af udledning af CO2 og kvælstof.

Den seneste status fra november 2023 viser, at 38.628 ha lavbundsjorde enten er under forundersøgelse, realisering eller færdigetableret. Hertil er der yderligere 7.300 hektar under ekstensivering. Målet er at udtage 100.000 ha lavbundsjorde fra landbrugsproduktion.

Fakta

  • Tilskudspuljen for 2024 til kommunernes faciliterende indsats består af midler fra to aftaler: Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug (2021) og Akutpakke for Vandmiljøet. Tilskudspuljen for 2024 er på 32,8 mio. kr.
  • Der er samlet afsat 60 mio. kr. til kommunernes faciliterende lavbundsindsats. Heraf kommer 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet og 20 mio. kr. kommer fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021.
  • De 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet, der er øremærket til kommunernes faciliterende indsats for udtagning af lavbundsjorde er fordelt over tre år. 15 mio. kr. i 2024, 15 mio. kr. i 2025 og 10 mio. kr. i 2026.
  • Regeringen og aftalepartierne bag finanslov 2024 (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) har afsat 405 mio. kr. til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. 80 mio. kr. blev med aftalen øremærket til at understøtte indsatsen med udtagning af lavbundsjorde. Pengene skal bruges til kommunernes faciliterende rolle (40 mio. kr.) og til lavbundskonsulenter, der skal sikre fremdrift i projekterne (40 mio. kr.). De resterende 325 mio. kr. i Akutpakken for vandmiljøet forhandles lige nu med partierne. Akutpakken skal bidrage til at opnå målene i vandrammedirektivet.

Officielt gallaportræt af D.M. Kongen og Dronningen

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

I forlængelse af tronskiftet den 14. januar 2024 offentliggøres nu det første officielle gallaportræt af Deres Majestæter Kongen og Dronningen. Portrættet viser Majestæterne i galla med Elefantordenen i kæde, og fremover vil portrættet kunne ses ophængt i blandt andet statslige institutioner, herunder på danske ambassader og konsulater i hele verden samt på danske fartøjer.

Gallaportrættet er taget af fotograf Steen Evald i Grønne Sal i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Kongen og Dronningen er således portrætteret på det historiske slot i København, hvor skiftende konger og dronninger har holdt til.

Kongen

Den til enhver tid regerende monark i Danmark er Ordensherre for de to kongelige danske ridderordener Elefantordenen og Dannebrogordenen. Kongen bærer derfor på portrættet for første gang en række historiske genstande, som konger – og senest Hendes Majestæt Dronning Margrethe – har båret i deres regeringsperioder.

Det gælder først og fremmest den særlige elefant, som Hans Majestæt bærer i kæde. Elefanten er formentlig skabt i 1671 til Christian 5.s salving i Frederiksborg Slotskirke, mens ordenskæden først er udført 1693 i forbindelse med, at der blev givet statutter (vedtægter) for Elefantordenen. Elefantens kendetegn er fem store taffelsten formet som et kors, og i daglig tale omtales elefanten som ”Moderelefanten”, idet genstanden er den grundlæggende elefant for hele Elefantordenen. Der er tradition for, at denne elefant bæres af monarken ved særlige lejligheder. Således havde Frederik 9. og Margrethe 2. hvert år tradition for at bære elefanten den 1. januar ved det årlige nytårstaffel. Ved andre begivenheder, hvor der bæres Elefantorden, bruger regenten sin personlige elefant.

Kongen bærer på portrættet også Elefantordenens bryststjerne fra omkring 1770. Bryststjernen blev udført til den senere Frederik 6. I 1947 begyndte Kongens morfar, Frederik 9., igen at bære denne bryststjerne ved særlige lejligheder. Nederst på uniformen bærer Kongen Dannebrogordenens bryststjerne, der er udført til Frederik 6 efter ændringen af ordensstatutterne i 1808.

Både elefanten, kæden samt de to bryststjerner, som Kongen bærer på gallaportrættet, er til daglig udstillet sammen med kronregalierne – det vil sige de genstande, som udgør Kongens værdighedstegn som krone, scepter, rigsæble, kroningssværd og salvebuddike – i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

Kongen bærer på gallaportrættet Søværnets gallauniform. I forbindelse med tronskiftet blev Hans Majestæt udnævnt til graden admiral, og gallauniformen er derfor udstyret med fire stjerner på skulderdistinktionerne. Om halsen bærer Kongen Storkommandørkorset af Dannebrog, som er Dannebrogordenens højeste grad.

Søofficerssablen, som Kongen bærer med uniformen, har tilhørt Frederik 9. og blev tildelt Hans Majestæt af Dronning Ingrid i forbindelse med, at Kongen i 1997 blev udnævnt til graden kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet.

Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Dronningen

Dronningen bærer på portrættet for første gang kronjuveler. Det er smaragdsættet med diadem, halskæde, ørenringe og en stor broche, der kan deles i tre. Smaragdsættet er ét af de fire smykkesæt, eller garniturer, der stilles til rådighed for Danmarks dronning og til daglig udstilles i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

Sættet blev designet af juvéleren C.M. Weisshaupt, og var en gave fra Christian 8. til Dronning Caroline Amalie, formentlig ved deres sølvbryllup 22. maj 1840. Sættets smaragder og diamanter er dels genbrug fra Christian 6.s Dronning Sophie Magdalenes smykkesamling, dels genbrug fra ældre armbånd, kombineret med nyindkøbte sten. Stilen er nyklassicismens former – blomsterranker, sløjfer og krøllede rammer eller kartoucher, inspireret af datidens franske kronjuveler

Når kronjuvelerne ikke er i brug, udstilles de i skatkammeret i den sikrede kælder under Rosenborg Slot. Det er kutyme, at kronjuvelerne forbliver i Danmark, hvilket betyder, at de ikke medbringes ved besøg i udlandet. De danske kronjuveler er de eneste i verden, som både udstilles som museumsgenstande og samtidig bæres af landets dronning.

På brystet bærer Hendes Majestæt et brillanteret miniatureordensportræt af Kongen i en sløjfe af Dannebrogordensbånd. Gennem generationer har det været en tradition, at kvindelige medlemmer af den kongelige familie bærer regentens miniatureportræt. Således bar Dronningen i sin tid som kronprinsesse et portræt af Dronning Margrethe.

I forbindelse med tronskiftet har Dronningen fået et miniatureportræt af Kongen. Portrættet er udført af den britiske kunstner Tom Mulliner og indsat i en ramme af guld med brillanter. Rammen blev i sin tid udført til Kejserinde Amelie af Brasilien. Da Kejserinden var barnløs, gik rammen videre til Kejserindens søster, Dronning Josefina af Sverige. Senere gik rammen videre til Dronning Josefinas barnebarn, den senere Dronning Lovisa af Danmark, og hun var således den første danske dronning til at bære et portræt af den danske regent i denne særlige ramme. Senere bar Dronning Alexandrine og Dronning Ingrid rammen i deres mænds regeringsperioder, og fra 1972 og frem til tronskiftet i januar 2024 bar Dronning Margrethe rammen med et portræt af sin far, Frederik 9.

KL: Miljøskadeloven bør laves om

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Det nytter ikke, at vi har en miljøskadelov, som efterlader risikoen hos kommunerne og borgerne. Det kan i sidste ende betyde, at ingen kommuner vil have den type virksomheder liggende inden for kommunegrænsen, lyder det fra KL.

Miljøskadeloven regulerer, hvem der har myndighedsansvaret og det økonomiske ansvar i de tilfælde, hvor der er overhængende fare for en miljøskade. Loven er imidlertid paradoksal. For når en virksomhed går konkurs og ikke kan stille sikkerhed for udgifterne, ophører miljøministeren med at have myndighedsansvaret, som i stedet lander hos kommunen. Og dermed ender kommunen med hele regningen for at afhjælpe skaden og genoprette miljøet.

At én virksomhed kan efterlade store udgifter, som bebyrder den enkelte kommunes økonomi og ressourcer, er helt urimeligt, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.

– Der har åbenbaret sig et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på. Det hul gør, at kommunerne risikerer at komme til at stå med hele den økonomiske risiko. Det vil unægtelig få den konsekvens, at man som kommune tænker sig om to gange, før man siger ja til at placere sådan en virksomhed inden for kommunegrænsen, siger Birgit S. Hansen og fortsætter: 

– Vi taler jo om regninger på trecifrede millionbeløb. Det vil påvirke den enkelte kommunens økonomi enormt hårdt og betyde, at der er velfærd, man ikke vil kunne levere til borgerne. Den risiko vil man nok nødigt løbe.

Derfor bør man få lukket dét hul i miljøskadeloven, mener KL.

– Vi skal tage ved lære af forløbet omkring Nordic Waste. For hvis vi ikke får tætnet hullet i miljøskadeloven, kommer vi til at stå med et nyt kæmpe erhvervsproblem – nemlig at fx miljøbehandlingsvirksomheder og større depoter af fx olie, kemikalier og affald får svært ved at finde en kommune at slå sig ned i, siger Birgit S. Hansen. 

Regeringen vil indføre dansk forbud mod PFAS i tøj og sko

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Som en del af en ny PFAS-handlingsplan foreslår regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. – Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud vil gavne vores sundhed og miljøet i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke.

PFAS tilhører de såkaldte ”evighedskemikalier”, fordi de er svære at nedbryde og derfor spreder sig overalt i miljøet. Når PFAS udledes til vores miljø optages stofferne i planter og dyr, der bliver til fødevarer og spises af mennesker. PFAS kan på lang sigt svække immunforsvaret, forårsage hormonforstyrrelser og mistænkes for at øge risikoen for kræft. En af de største kilder til PFAS i det danske miljø er tøj, sko og imprægneringsmidler. Derfor ønsker regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i netop disse forbrugsvarer.

– Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud mod import og salg af tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS er et vigtigt skridt på vejen mod at begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark. Desuden sender vi et stærkt signal til resten af verden om, at vi skal udfase disse stoffer, hvor det er muligt, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Hvad angår tøj, sko og imprægneringsmidler, vurderes der at være PFAS-frie alternativer tilgængelige på markedet. Det modsatte er dog tilfældet, når det gælder professionel beklædning og sikkerhedstøj, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed og funktionalitet. Danmark står sammen med fire lande bag et forslag om et forbud mod PFAS i EU.

Det nationale forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler vil gælde, indtil det forventede EU-forbud træder i kraft. Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1. juli 2026.


Fakta om forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler
– Med det nationale forbud forbydes indhold af PFAS i tøj, sko og
imprægneringsmidler til forbrugere.
– PFAS i professionel beklædning og sikkerhedstøj bliver ikke en del af forbuddet.
– Forbuddet retter sig mod salg og import af tøj, sko og imprægneringsmidler til
forbrugere.
– Forbuddet vil i praksis gennemføres ved, at der fastsættes grænseværdier, der sikrer,
at PFAS ikke bevidst kan bruges i beklædning, sko og imprægnering.
– Det vil fortsat være muligt at bruge tøj, sko og imprægneringsspray, man har købt før
forbuddet træder i kraft. Forslaget vil ikke omfatte genbrug og genanvendelse.
– Forslaget til forbud vil komme i høring. Her vil det være muligt for virksomheder at
melde ind, hvis der er særlige udfordringer, der skal tages højde for.
– Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen
foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1.
juli 2026.

Vejarbejdere i Sydjylland kæmper stadig med aggressive bilister og al for høj fart

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Danskerne kører alt for stærkt ved vejarbejder, og antallet af ulykker er stigende trods talrige kampagner. Under sloganet “Pas på den jeg elsker” vil 3F og Asfaltindustrien ændre danskernes dårlige trafikvaner og gøre livet tryggere for både bilister og vejarbejdere.

Vejarbejderne i Sydjylland lever stadig med biler, der suser forbi i al for høj fart, og antallet af ulykker ved vejarbejder er stigende på landsplan. Derfor går Asfaltindustrien og 3F igen i luften med en kampagne, der skal sætte fokus på vejarbejde og skabe bedre trafikvaner. I april vil danskerne blive mødt med budskabet “Pas på den jeg elsker” ved vejarbejder i hele landet.

– Vi er gode til at passe på hinanden her i Danmark, og i trafikken ser man år for år færre uheld. Men ved vejarbejder går det fortsat den forkerte vej, hvor antallet af ulykker stiger, og vejarbejderne melder om både højere fart og aggressiv opførsel fra bilisterne. Det er et stort problem, der går ud over vejarbejdernes og bilisternes sikkerhed, siger Trine Leth Kølby, arbejdsmiljøchef hos Asfaltindustrien.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der sker flere uheld ved landets vejarbejdere. Med 347 ulykker i 2022 skete der næsten et dagligt, og selvom det er vejarbejderne langs vejene, der er de mest udsatte, rammes bilisterne i de fleste tilfælde hårdest af ulykkerne.

Ukvemsord og affald i forbifarten

Asfaltindustrien i Danmark beskæftiger cirka 2.000 medarbejdere, og i en undersøgelse foretaget af 3F i efteråret blandt deres godt 800 medlemmer inden for branchen, udtrykte mere end 50 procent af respondenterne, at bilisterne i løbet af de seneste fem år er blevet dårligere til at vise hensyn – og 81 procent svarer, at de har oplevet en farlig situation det seneste år.

– Der er jo bekymrende, at det går den forkerte vej efter flere år med kampagner fra os, Vejdirektoratet og flere virksomheder. Vi oplever, at der både bliver råbt ukvemsord, dyttet og kastet affald. Det sker på daglig basis, og jeg tvivler på, at bilisterne ville opføre sig på samme måde over for en kasseekspedient eller et postbud, siger Anton Helland Christiansen, arbejdsmiljøkonsulent hos 3F.

Pas på den jeg elsker

‘Pas på den jeg elsker’ er en fortsættelse af kampagnen ‘Pas på min far’, der kørte første gang i 2000 og senest i 2019. Med ændringen i navnet ønsker man både at tale til trafikanternes følelser og fornuft – og samtidig fortælle historien om en branche, der favner alle uanset køn og alder.

– Det er vigtigt at huske på, at vejarbejderne løfter en vigtig opgave for os alle – og ikke mindst at de er mennesker som os. Det er forældre, kærester og familiemedlemmer, som står ude på vejene og gerne vil trygt hjem til familien. Det er det vigtigste budskab, når vi siger Pas på den jeg elsker, siger Anton Helland Christiansen.

Initiativtagerne bag kampagnen slår fast, at det for dem ikke handler om at pege fingre af bilisterne. I stedet tror de på, at de aktuelle udfordringer kan løses med en lille indsats.

– Det kræver ikke meget at gøre en stor forskel – lidt mere opmærksomhed og lidt lavere fart, når man ser et vejarbejde. Mere skal der ikke til for at undgå trafikuheld og utryghed for tusindvis af trafikanter og vejarbejdere, siger Trine Leth Kølby.

Ungdommen skal sætte tempoet og retningen

‘Pas på den jeg elsker’ foldes fysisk ud med skilte langs landets veje i april og med videoer på en række sociale medier. Udrulningen i forskellige formater og på flere kanaler sker med ønsket om at skabe vaneændringer hos bilisterne – også efter kampagnen.

– Det handler om at skabe varige vaneændringer. Jeg tror, at særligt de unge kan og vil gøre en stor forskel. Det er i sidste ende dem, der skal skabe grundlaget for fremtidens trafikkultur, siger Anton Helland Christiansen.

Faktaboks om Pas på den jeg elsker

Asfaltindustrien og 3F står bag kampagnen ‘Pas på den jeg elsker’. Formålet er at ændre bilisternes dårlige kørevaner og skabe tryghed for vejarbejdere og bilisterne selv.

Kampagnen rulles ud med skilte ved vejarbejder og videoer på sociale medier fra april

I 2021 var der 327 ulykker ved vejarbejder – næsten ét dagligt

Undersøgelser peger på, at over 50% af 3F’s medlemmer i asfaltbranchen oplever, at bilisterne viser mindre hensyn

81% svarer i undersøgelsen, at de har oplevet farlige situationer det seneste år

66% fortæller, at deres familier bekymrer sig på vegne af dem grundet arbejdet

En tredjedel svarede, at de er uenige i, at det er trygt at gå på arbejde

Nu kommer der pant på tyske dåser 

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmark har kæmpet for en ny aftale, der sikrer pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det er nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Reglerne skal sikre, at tyske grænsehandelsbutikker ikke længere kan sælge pantfri dåser til danskerne

Europa-Parlamentet har i dag godkendt en ny emballageforordning, der fastslår, at der skal opkræves pant i de tyske grænsehandelsbutikker. Uklarhed om de tyske pantregler kan derfor ikke længere bruges som undskyldning for ikke at opkræve pant.

– Vi har kæmpet i tyve år for at få pant på tyske dåser og for at få løst problemet med, at pantfri dåser fra tyske grænsehandelsbutikker ender i den danske natur. Med emballageforordningen slås det fuldstændig fast, at der skal opkræves pant i Tyskland uanset, hvor dåserne sælges og hvem de sælges til. Grænsehandelsbutikkerne skal nu følge de samme regler som alle andre butikker. Det er en sejr for os, men det er i særdeleshed en sejr for den danske natur, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Afgørende for grøn omstilling af emballage

Med aftalen sættes der ikke blot punktum for den manglende opkrævning af pant ved grænsen. Der fastsættes et samlet, nytænkende europæisk regelsæt for emballage i EU, der omfatter alt lige fra drikkevare-emballager til træpaller.

Aftalen skal give det europæiske emballageforbrug et ordentlig skub i en grønnere retning og reducere mængden af emballageaffald, så den stigende affaldskurve knækkes. 2 Med aftalen får alle lande bindende reduktions- og genbrugsmål for emballage, samt klare og ens regler for emballagedesign på tværs af landegrænser.

Det skal sikre, at danske virksomheder ikke længere skal leve op til 27 forskellige nationale regelsæt, når de sælger emballerede produkter i EU. Emballageforordningen forventes at træde i kraft i løbet af 2026 og kravet om opkrævning af pant i 2029.

– De nye regler har kæmpe betydning, og vi vil presse på for at efterlevelsen sker hurtigst muligt. Der er dog lang tid til 2029, og det er vigtigt for både miljø, samt fair og lige konkurrencevilkår, at der kommer pant på tyske dåser – og gerne hurtigere end 2029, siger Henrik Hyltoft, der er vicedirektør i Dansk Erhverv.

På trods af optimismen om kravet fra EU, er der dog fortsat uklarheder i forhold til den praktiske løsning, herunder de krav der kommer til at gælde for indsamlingen af pant på tværs af EU-landene, og Dansk Erhverv vil fortsætte dialogen med myndighederne. I dag kommer mindst 650 millioner dåser uden til pant Danmark hvert år.

– Det er nødvendigt fortsat at presse på for at finde en god og hurtig løsning. Rigtig mange danskere køber pantfrie øl og sodavand, når de grænsehandler, og de tyske grænsehandelsbutikker har i årevis omgået det tyske pantsystem. Det betyder bl.a, at de pantfrie dåser i væsentlig mindre grad genanvendes, hvilket er til skade for både klima og miljø samt skaber ulige og urimelige fordele for de tyske grænsebutikker, slutter Henrik Hyltoft

Udgifterne på socialområdet fortsatte himmelflugt i 2023

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Som det eneste velfærdsområde vokser det specialiserede socialområde markant i kommunernes regnskaber for 2023. Det bliver et centralt tema i årets økonomiforhandlinger, siger KL-formand. Der skal både penge og styringsredskaber på bordet.

Det kan ikke fortsætte.

Så klart lyder det fra KL’s formand Martin Damm som reaktion på de endelige regnskabstal for 2023, som Danmarks Statistisk har offentliggjort onsdag.

Tallene viser nemlig, at udgifterne endnu engang stiger på det specialiserede socialområde, både på børne-/ungeområdet og på voksenområdet. Fra 2022 til 2023 er stigningen på cirka 1,5 mia. kr. Dette selvom kommunerne ikke har fået ekstra midler til området.

Kommunernes udgifter til socialområdet er samlet steget med næsten 6 mia. kr. siden 2018.

– For femte år i træk ser vi udgifterne på det specialiserede socialområde stige kraftigt. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi kommunerne har flyttet midler fra andre velfærdsområder. Det kan vi ikke blive ved med. Efter mange år, hvor væksten er sket på de specialiserede områder, er der behov for at styrke de almene velfærdstilbud. Dét skal vi drøfte i årets økonomiforhandlinger, siger KL’s formand Martin Damm.

Demografimidler går ikke til de ældre

Regnskabstallene viser fx, at de penge, som kommunerne fik med økonomiaftalen for 2023 til at dække udgifterne, når der kommer flere ældre og børn, ikke er gået til de områder, men er blevet brugt på det specialiserede socialområde.

– Socialområdet er uhyre komplekst, og vi kan se, at de eksisterende rammer og strukturer er med til at drive udgifterne i vejret. Det er vi nødt til at forsøge at få bedre hånd om. Især så vi sikrer, at de borgere, der har brug for hjælp, kan få den. Men også så vi har råd til det velfærdssamfund, som vi alle ønsker os.

Bedre styring og økonomi

Ekspertudvalget på socialområdet kom i starten af april med en række anbefalinger til at få både økonomi og faglighed på socialområdet til at gå mere i takt. Ifølge Martin Damm bliver de anbefalinger helt centrale i årets økonomiforhandlinger.

– Jeg tror ikke, at der er én anbefaling ud af ekspertudvalgets 19 af slagsen, som ikke bør implementeres. Vi vil derfor have blikket stift rettet mod at aftale med regeringen, hvordan de omsættes i praksis. Men det tager tid, før de får virkning. Derfor er vi også nødt til at tale om økonomien, indtil anbefalingerne er trådt i kraft. Ellers vil udhulingen af den almene velfærd fortsætte, siger Martin Damm.

Slut med nye benzin- og dieselbiler i 2025

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

CO2-udledningen fra Region Syddanmarks kørsel og transport skal bringes markant ned. Derfor sætter regionen turbo på omstillingen til eldrevne køretøjer, samtidig med at der kommer fuldt stop for indkøb af nye benzin- og dieselbiler i 2025.

Diesel- og benzinbiler er snart en saga blot i Region Syddanmarks bilflåde. Regionsrådet har nemlig besluttet, at mere end 50 pct. af regionens samlede bilflåde skal være fossilfri i 2030.

Det dækker bl.a. over, at 100 pct. af regionens personbiler skal være fossilfri, at 60 pct. af patientbefordringen, skal være fossilfri, og at 25 pct. af køretøjerne på det præhospitale område skal være fossilfri Ved udgangen af 2024 har regionen købt sin sidste personbil drevet af diesel ellerbenzin.

Det er blot nogle af de indsatser, der frem mod 2030 skal føre til, at regionen kan skære 35 pct. af CO2-udledningen fra kørsel og transport sammenlignet med 2020. Indsatserne er beskrevet i en ny delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport, som regionsrådet godkendte på deres møde 22. april 2024.

– Klimaudfordringerne skal mødes med konkrete handlinger. Vi går målrettet efter mere bæredygtige transportformer og indfører fuldt stop for indkøb af nye diesel-og benzinpersonbiler, så alle regionens personbiler fremover kører på el. Det er ambitiøst set i forhold til, at man på nationalt plan forventer, at elbiler udgør ca. 21 pct. af danskernes biler i 2030, men vi mener, det er realistisk med det marked for fossilfri personbiler, der allerede er nu, siger Karsten Uno Petersen (A), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Hvad angår de større fossildrevne køretøjer på det præhospitale område – ambulancer, varebiler og køretøjer, der kører med liggende patienter – findes der endnu ikke eldrevne alternativer. Det skyldes, at der fx til ambulancer er krav om, hvor langt og hvor hurtigt ambulancerne kan køre, og hvor hurtigt de skal kunne lades op for at være klar til udrykning.

Derfor har regionen ikke sat sig fast på konkrete målsætninger på de specifikke områder, men regionen forbereder sig alligevel på den fulde omstilling, forklarer Karsten Uno Petersen:

– Det er en balance, hvor vi sætter fuld fart på ambitionerne på de områder, hvor der findes løsninger, mens vi på andre områder må afvente udvikling af bæredygtige løsninger – en udviklingsopgave, vi også vil tage del i. Vi er overbevist om, at de bæredygtige løsninger kommer, og derfor går vi i gang med at etablere en ladeinfrastruktur på regionens matrikler, der fuldt ud matcher vores ambition om omlægningen til fossilfrie køretøjer, og som udbygges i takt med, at omlægningen til fossilfri alternativer sker. Vi forventer, at vi 2027 kan opstille konkrete målsætninger på de forskellig former for tungvognskørsel.

6.300 tons mindre CO2

Kørsel med siddende patienter (flextrafik) er et andet ben i strategien. Her er målet, at mere end 60 pct. af køretøjerne skal være fossilfri i 2030. Kravet vil løbende blive integreret i trafikselskabernes to-årige udbud af flextrafik, så det sikres, at transporten i 2030 foregår i personbiler, der er fossilfri.

Sammen med trafikselskaberne vil regionen følge mulighederne for at omstille til fossilfri liftvogne, hvor teknologien endnu ikke er moden til at fungere i flextrafik på grund af for kort rækkevidde og for langsom opladning af disse køretøjer.

Som det sidste vil regionen sørge for mere effektiv udnyttelse af de køretøjer, regionen råder over, så det bliver muligt at klare sig med 20 pct. færre person- og varebiler. På den måde vil regionen kunne skære 20 pct. af den CO2-udledning, der stammer fra indkøb, der relaterer sig til regionens kørsel- og transportområde.

Delstrategiens målsætninger og indsatser vil fuldt implementeret skåne atmosfæren for ca. 6.300 tons CO2, hvilket svarer til, at regionen reducerer udledningen fra kørsel og transport med 35 pct.

Delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport blev godkendt af regionsrådet 22. april 2024. Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti stemte imod og løsgænger Sabrina Bech Bartholin stemte delvist imod forslaget.

Flere gravide og fødende bliver fulgt af en jordemoder, de kender   

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Regionsrådet giver flere penge til, at bestemte grupper af gravide og fødende fremover kan være mere sikre på, at de kender den jordemoder, som de kommer til at føde med. Kvinder med fødselsangst og tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer og kvinder, der føder hjemme, får gavn af Kendt Jordemoderordning.

Det syddanske regionsråd giver fem millioner kroner til at ansætte 12 ekstra jordemødre til fødestederne i Region Syddanmark. Det er en del af den nye fødeplan fra 2022, hvor det står beskrevet, at Kendt Jordemoderordning skal styrkes.

Opnormeringen af jordemoderhænder skal bruges til at styrke Kendt Jordemoderordning, så flere gravide kan føde med en kendt jordemoder.

Kendt Jordemoderordning har eksisteret i Region Syddanmark siden 2010 og var oprindeligt et tilbud til kvinder, som gerne ville føde derhjemme. Ordningen er gennem årene blevet udvidet og er nu et tilbud målrettet kvinder med fødselsangst, tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer, voldsramte gravide, kvinder med diabetes og kvinder, der føder hjemme.

De gravide vil have kontakt med de samme tre jordemødre i ordningen, som de møder ved alle konsultationer og undersøgelser i løbet af deres graviditet. Når fødslen kommer, vil det også være en af de tre jordemødre, som de kender, der vil være der.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:

– For særligt sårbare kvinder og familier med særlige behov ligger der en stor tryghed i at kende deres jordemoder. Med den ændrede organisering, sikrer vi at flere gravide, der er med i Kendt Jordemoderordning, vil møde en jordemoder, de kender, ved fødslen.

Styrkelsen af Kendt Jordemoderordning betyder helt konkret, at alle fem fødesteder i regionen nu visiterer på samme måde, så man sikrer sig, at de gravide med størst behov får tilbuddet – uanset hvilket fødested de er tilknyttet.

De fem millioner kroner, som regionsrådet har sat af, skal bruges til at ansætte 12 ekstra jordemødre, som fordeles ligeligt mellem fødestederne.

De gode erfaringer kommer alle til gavn

Den arbejdsgruppe, som er kommet med de anbefalinger til, hvordan Kendt Jordemoderordning bliver et ensartet tilbud på alle regionens fødesteder, har også lavet en række anbefalinger til, hvordan de gode erfaringer fra Kendt Jordemoderordning kan komme alle gravide og fødende i regionen til gavn. Særligt i jordemoderkonsultationerne er der potentiale for flere indsatser, som allerede er positivt evalueret af Kendt Jordemoderordning, og som derfor bør prioriteres. Eksempelvis tidlig forventningsafstemning om, hvem den gravide møder i sit graviditets- og fødselsforløb.

1...193194195...212Side 194 af 212