På sporet af tvivlsomme beslutninger

Af
Erik Schwensen
-
0

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige. For vi kunne altid have gjort noget andet, også selv om vi, dengang valget og beslutningen skulle træffes, ikke så andre udveje. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. I september sidste år skrev jeg en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop er fysiologisk særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke det også.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor, vores og lederens evnen til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels på hvor længe beslutningen fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er af natur bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er begge også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? Forleden faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/artikler.html. Artiklen uddyber fint ovenstående artikel.

Børn drives til selvmord med lykkepiller

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Den amerikanske sundhedsstyrelse anerkendte for omkring 20 år siden, at antidepressiva øger risikoen for selvmord hos børn og unge voksne. Det gjorde de ud fra den bedste forskning, der findes, lodtrækningsforsøgene, hvor den ene halvdel får en depressionspille, og den anden halvdel får placebo.

Alligevel fortsatte førende psykiatere med at hævde, at depressionspiller i virkeligheden beskytter børn mod selvmord. Den 15. april 2013 var jeg i Aftenshowet med Lars Kessing, professor i psykiatri på Rigshospitalet, hvor emnet var selvmord. Kessing fornægtede videnskaben og myndighedernes advarsler, også de danske, fuldstændig, og han sagde, at vi ved med stor sikkerhed, at depressionspiller beskytter mod selvmord. Han tilføjede, at risikoen for selvmord er stor, når folk stopper med at bruge pillerne, men nævnte ikke, at det skyldes pillernes skadelige virkninger. Halvdelen af patienterne får nemlig abstinenssymptomer, som øger selvmordsrisikoen markant, når de stopper med pillerne.

Den 3. februar 2018 beskrev jeg endnu et tragisk selvmord på depressionspiller i en kronik i Jyllands-Posten. Det var uforståeligt for forældrene, hvordan det kunne ske, fordi deres 19-årige søn Rasmus Burchardt aldrig havde haft selvmordstanker eller havde lidt af depression. Men deres praktiserende læge havde ordineret mirtazapin til Rasmus 18 dage tidligere, fordi han havde søvnproblemer.

Rasmus hængte sig på badeværelset i forældrenes hus. Hans kæreste havde kontaktet forældrene, fordi hun blev bekymret over, at Rasmus samme dag havde sendt denne besked til hende: ”De her fucking piller gør, at tankerne ikke kan stoppe, og lige nu vil jeg gerne have, at alting stopper og bliver lyst eller mørkt.” Hun gik selv hen til huset med en veninde og fandt ham død.

I modstrid med ministeriets vejledning havde den praktiserende læge startet behandlingen uden at rådføre sig med en psykiater, hvilket han efter selvmordet var ligeglad med, og hverken Rasmus eller forældrene havde fået nogen information om, at præparatet kunne være farligt.

Det er typisk for selvmord, der skyldes depressionspiller, at de ofte kommer uden varsel og at metoden er meget voldelig, f.eks. hængning, skydning eller at hoppe ud foran et tog, hvilket garanterer, at selvmordsforsøget lykkes, i modsætning til den mere almindelige fremgangsmåde, som er at tage en overdosis af piller, hvilket ofte er et råb om hjælp.

Rasmus’ forældre bad mig skrive om hans selvmord for at advare andre imod pillerne. Alligevel forsøgte to toneangivende professorer i psykiatri, også i Jyllands-Posten, at opretholde løgnen om, at pillerne i virkeligheden forebygger selvmord.

Poul Videbech skrev i en kronik i Jyllands-Posten (11/2 2018), at ”der for børn og unge var en mulig (min fremhævning) let øget risiko for selvmordstanker og -handlinger, men ikke for fuldbyrdede selvmord”. Den analyse, Videbech omtalte, fandt en fordobling af selvmordsrisikoen for børn og unge, og ikke en ”mulig let øget risiko”.

I Jyllands-Postens reportage (4/2 2018) fortalte Videbech, at ” man kan tro … at man havde undgået så mange selvmord [alle 42 selvmord blandt børn i en femårsperiode], hvis behandlingen med antidepressiv medicin havde været mere udbredt”. Børne- og ungepsykiater, professor Per Hove Thomsen, ledte også læserne på vildspor i sit forsvar for pillerne. Han syntes, det er tankevækkende, at i en periode, hvor forbruget af lykkepiller steg i Danmark, faldt antallet af selvmord fra omkring 1500 til 700. Sådanne data kan ikke bruges til noget som helst. Fald eller stigninger i selvmord har mange årsager, og i USA (og i flere andre lande) steg selvmordene markant i samme periode, hvor forbruget af lykkepiller også steg markant, men det fortæller psykiaterne aldrig noget om. Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mente, at den lange ventetid på psykiatere kan være katastrofalt, fordi det er farligt at have en depression, som jo i sig selv kan føre til selvmord.

En lang ventetid på en psykiater, der ordinerer piller, der fordobler ikke bare selvmordsrisikoen, men også selvmord, kan da kun være en fordel!

Det er dybt uansvarligt, at førende læger påstår, at piller, der øger risikoen for selvmord, forebygger selvmord.

Det er naturligvis medicinalfirmaerne, der fører an i løgnen. De har skjult rigtig mange selvmord og selvmordsforsøg i deres kliniske afprøvninger, hvilket bl.a. min forskningsgruppe har påvist. Vi skaffede os adgang til de studierapporter, firmaerne har indleveret til den europæiske lægemiddelstyrelse for at få deres præparater godkendt, hvoraf det fremgår, hvor meget de har snydt i deres publikationer.

Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, hævdede i 2011 i en radioudsendelse, at depressionspiller beskytter børn mod selvmord. Interviewet fandt sted, mens Lundbecks amerikanske partner, Forest Laboratories, forhandlede om kompensation med 54 familier, hvis børn havde begået eller forsøgt selvmord under påvirkning af Lundbecks depressionspiller. Jeg beskrev Lundbecks uansvarlige opførsel på videnskab.dk (7/7 2011).

Siden dengang har jeg advaret kraftigt mod selvmordsrisikoen, utallige gange i radio, TV, artikler, bøger og foredrag. Det bevirkede, at antallet af børn i behandling med depressionspiller faldt med 41% i Danmark, mens det steg i Norge og Sverige med hhv. 40% og 82% i samme periode.

Hvornår holder toneangivende psykiatere og andre læger op med at beskytte pillerne og Lundbecks indtjening, i stedet for at beskytte patienterne? Det er virkelig skræmmende.

Det er for nylig påvist, også baseret på lodtrækningsforsøgene, at depressionspiller ikke kun fordobler risikoen for selvmord hos børn, men også hos voksne. Min forskningsgruppe og andre har påvist, at pillerne ikke har nogen relevant effekt, ikke engang på meget svær depression. Min ældste datter og jeg har påvist, at psykoterapi halverer risikoen for et nyt selvmordsforsøg hos patienter, der blev indlagt efter et selvmordsforsøg, også baseret på lodtrækningsforsøg.

Man skal derfor slet ikke bruge depressionspiller, men tilbyde psykoterapi. Da lægerne er ude af stand til at håndtere pillerne på en sådan måde, at de gør større gavn end skade, burde de fjernes fra markedet.

I mellemtiden vil jeg råde alle, der lider af noget, der kunne minde om en depression eller som lider af angst eller andre ting, der behandles med depressionspiller, til ikke at opsøge en læge. De skal søge hjælp hos en psykoterapeut eller andre, der er villige til at tage deres problemer alvorligt, i stedet for bare at stikke dem en pille.

Jeg har skrevet om disse ting i bøger og mange artikler. I 2022 udgave jeg ”Critical psychiatry textbook”, som kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk. Min bog beskriver, hvad der er galt med de psykiatriske lærebøger, der bruges af studerende på medicin, psykologi og psykiatri i Danmark. Jeg afdækkede en lang række vildledende og fejlagtige udsagn om årsagerne til psykiske lidelser, om de er arvelige, om de kan påvises ved en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og om de gavnlige og skadelige virkninger ved psykofarmaka og elektrochok. Jeg beskriver også svindel og alvorlige manipulationer med data i ofte citeret forskning.

Min konklusion er, at biologisk psykiatri ikke har ført til noget som helst brugbart, og at psykiatrien som medicinsk speciale gør mere skade end gavn på grund af den blinde tro på psykofarmaka og det massive forbrug af dem.

Jeg har medvirket i adskillige dokumentarfilm om psykiatrien og er begyndt at udgive podcasts om det på ”Broken Medical Science”.

FHK sikret andenpladsen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med uafgjort mellem mellem KIF Kolding og Bjerringbro-Silkeborg er FHK nu sikret andenpladsen i grundspillet.

Før sæsonen havde FHK som mål, at holdet ville kvalificere sig til europæisk håndbold til næste sæson.  Det er nu sket.

Andenpladsen giver afgang til Europa, og ikke nok med det, så er FHK også sikret to point med over i slutspillet. Det blev slået endegyldigt fast, da KIF og BSH spillede 25-25.

Hvem FHK møder i slutspillet er endnu ikke afgjort. Sikkert er det, at holdet møder placeringerne tre, seks og syv.

DMI: Gråvejr søndag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Fredericia Kommune

I hele Danmark ligger en tung, grå skydække og sætter sit præg på denne søndag middag. Dansk Meteorologisk Institut rapporterer, at gråvejret vil vedblive det meste af dagen over størstedelen af landet, med mulighed for spredt regn eller finregn hist og her. Dog er der et lille håb for solhungrende danskere, da solen kan finde vej gennem skyerne i lokalområder i løbet af dagen.

Søndagens grå og fugtige vejr ser ud til at fortsætte ind i mandagen. Men der er lys forude; vejrudsigten lover, at det vil klare op fra nordøst i løbet af mandagen. Dette betyder, at mange vil få glæden af solen, inden den sætter sig, selvom de i den sydvestlige del af landet måske må vente på opklaringen indtil efter solnedgang.

Vejret bringer dog også gode nyheder med sig, hvad angår dagslysets længde. 

Dagslængden har snart tiltaget med hele fire timer, og vi nærmer os dage med næsten 11 timers dagslys. Dette er et sikkert tegn på, at vi langsomt men sikkert bevæger os væk fra vinterens mørke og ind i en lysere tid.

Nu kan syddanskere få hjælp af lægevagten på 19 konsultationssteder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Region Syddanmark er i mål med udvidelsen af konsultationssteder i lægevagten. Siden sommeren 2023 har regionen udvidet lægevagten med yderligere otte steder, så borgere nu kan få lægehjælp om aftenen og i weekenderne 19 forskellige steder i Region Syddanmark.

Når borgere i Region Syddanmark fremover har brug for at blive tilset af lægevagten, skal de ikke køre langt. I stedet sikrer i alt 19 konsultationssteder fordelt over hele regionen borgerne et lokalt lægevagtstilbud.

Til stor glæde for formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):

– Det betyder meget, at man ikke skal bruge lang tid på transport for at blive tilset af lægevagten, når man har det dårligt og har brug for lægehjælp. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er i mål med udvidelsen og kan tilbyde borgerne et trygt og lokalt lægevagttilbud, uanset hvor i regionen de bor.

Lægevagten kommer tættere på borgerne

Udvidelsen af konsultationsstederne er en del af lægevagtsaftalen, som Region Syddanmark indgik med PLO-Syddanmark i januar 2023, fortæller Pernelle Jensen:

– Med 19 konsultationssteder bringer vi lægevagten tættere på syddanskerne, som der har været et stort ønske om fra både politikere og borgere. Derfor håber jeg, at borgerne vil tage godt imod tilbuddet.

Lægevagten har løbende åbnet flere konsultationssteder, og i februar åbnede de sidste konsultationssteder i Fredericia og Haderslev.

Dermed er der nu mulighed for at blive tilset af lægevagten i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og Ærø.

Konsultationsstederne vil have åbent i en periode i løbet af vagten, hvor man kan blive tilset af lægevagten. Derudover er det også muligt at få en tid lidt længere væk. I nattetimerne mellem kl. 23.00 og 08.00 vil det fortsat være muligt at blive tilset af lægevagten på konsultationsstederne på akutmodtagelserne i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg.

Ny moderne lægevagt

Åbningen af yderligere konsultationssteder er en del af moderniseringen af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtsaftale i januar 2023. Aftalen skal sikre en moderne lægevagt, hvor lægevagtens ressourcer bliver brugt bedst muligt. Som led i aftalen får vagtlægen hjælp af andet sundhedsfagligt personale på konsultationsstederne, som kan bidrage til at hjælpe patienterne og understøtte en effektiv afvikling af konsultationerne. 

Som en del af aftalen overtog Region Syddanmark 31. januar 2024 driften af lægevagten i nattetimerne kl. 23-08. PLO-Syddanmark dækker fortsat lægevagten kl. 16-23.

Derudover lancerede Region Syddanmark i 2023 en ny akutknap-funktion, som gør det muligt for borgere at trykke sig frem i lægevagtens telefonkø, når de vurderer, at deres henvendelse ikke kan vente. Sammen med akutknappen har Region Syddanmark også indført en callback-funktion, som giver borgere i telefonkøen mulighed for at blive ringet op, når deres tur i køen til lægevagten nærmer sig.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som ikke kan vente, indtil egen læge åbner.

Region skåner atmosfæren for 140.000 tons CO2

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det skal i 2030 udelukkende være vedvarende energi, der dækker el- og varmeforbruget på regionens sygehuse og sociale institutioner, og der skal skæres i regionens samlede energiforbrug. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser fra regionens byggerier falde med hele 75 pct. sammenlignet med 2020. Hvordan målene skal nås, er beskrevet i to nye delstrategier, som regionsrådet netop har godkendt.

Renovering frem for nybyg, grønne krav i regionens byggeriudbud, fortsat produktion af solenergi og slut med fossile brændsler. Det er bare nogle af de greb, regionen vil bruge for at mindske udledningen af klimaskadelige drivhusgasser.

Bæredygtigt byggeri og klimaoptimeret energiforbrug er nemlig to af i alt seks områder, hvor regionen sætter massivt ind for nå sit overordnede 2030-klimamål om at skære mindst 35 pct. af regionens klimaaftryk sammenlignet med 2020. Hvad regionen konkret vil gøre, er beskrevet i to delstrategier, som blev godkendt af regionsrådet på deres møde 26. februar 2024.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger:

– Nu går vi fra snak til reelle handlinger. Det er det, der rykker. Vi kommer ikke uden om, at der skal bruges el og varme på de syddanske sygehuse, og at vi skal renovere vores sygehuse eller bygge nyt til fremtidens patienter, men vi vil sørge for, at det klimaaftryk, det efterlader, er så lille som muligt. Nu har vi en konkret køreplan. Vi ved, hvad der skal til, og effekten af de planlagte indsatser vil ikke blot kunne ses på regionens grønne bundlinje, men også bidrage til de nationale klimamål.   

På vej mod fossilfri byggepladser

Den nye delstrategi for bæredygtigt byggeri fastsætter, at CO2e-udledningen fra regionens byggerier i 2030 skal være 75 pct. mindre, end den var i 2020. Det bidrager færdiggørelsen af det nye OUH til, og i kommende konkrete byggerier som fx byggeprojektet ved Svendborg Sygehus vil regionen stille krav om fossilfri byggeplads.

Fremover vil regionen også, hvor det er muligt, renovere frem for at bygge nyt. Når der er behov for at bygge nyt, skal relevante og målbare bæredygtighedskrav indarbejdes i regionens udbudsmateriale. Samtidig kommer udbuddene også til at få flere og meget ambitiøse krav om cirkulære råstoffer og genanvendelighed i byggerier, som vil være med til at øge efterspørgslen og sætte skub i omstillingen til mere cirkulært byggeri.

På sygehusene og de sociale institutioner skal der desuden være flere lokaler med fleksible anvendelsesmuligheder. De skal kunne indrettes og anvendes til mange forskellige formål, så man ikke behøver at bygge nyt og dermed undgår den udledning af drivhusgasser, der vil være forbundet med det.

Sygehuse og institutioner på grøn energi

Regionens energiforbrug skal flugte med den nationale energistrategi og være baseret på grøn energi, dvs. energi, der kommer fra vindkraft, vandkraft og solenergi, som i modsætning til fossile brændsler ikke udleder CO2. Regionens egenproduktionen af solenergi forventes i 2026 at kunne dække 14 pct. af regionens elforbrug.

Frem mod 2030 skal regionen reducere sit samlede energiforbrug med 10 pct. i forhold til 2020. Samtidig med at den teknologiske udvikling i de kommende år gør det muligt at høste energibesparelser, vil regionen for at nå målene bl.a. stoppe med at bruge fossile brændsler til opvarmning og satse på energisamarbejder med andre sektorer – det, der kaldes sektorkobling. Her vil regionen gennem partnerskaber mellem forsyningssektoren (el, varme, gas og vand) og virksomheder fx kunne tilføre vedvarende energi til energisystemet. Der sker fx ved etablering af varmepumpeanlæg, der får overskudsvarme fra regionens bygninger til at gavne andre steder i stedet for at gå til spilde.

Hakker hæl og tå af regionens klimaaftryk

Indsatserne inden for klimaoptimeret energiforbrug og bæredygtigt byggeri vil tilsammen spare atmosfæren for ca. 141.000 tons CO2e. Det svarer til, at regionens samlede udledninger reduceres med knap 19 pct., og dermed vil mere end halvdelen af regionens reduktionsmål på 35 pct. være nået.

Børn og unge med et sygt familiemedlem skal have mere støtte

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Når et menneske får en alvorlig sygdom, er der risiko for, at hele familien rammes – særligt børnene og de unge. Regionsrådet har derfor afsat penge til at afprøve 12 forskellige indsatser på regionens sygehuse, som skal støtte børn og unge, der er pårørende. Erfaringerne skal give regionen indsigt i, hvordan børnene og de unge hjælpes bedst muligt fremover.

Hvert år oplever cirka 80.000 børn og unge i alderen 0 til 28 år at have en forælder med en alvorlig sygdom, mens cirka 45.000 børn og unge oplever at have en alvorligt syg søskende. Det kan være meget indgribende i børnene og de unges hverdag, og det kan påvirke deres mentale trivsel.

Derfor ønsker regionsrådet at udvikle og forbedre den måde, sygehusene i dag støtter børn og unge i familier med både fysisk og psykisk sygdom.

Regionsrådet har nu afsat knap 3 mio. kr. til 12 indsatser, som i 2024 og 2025 skal afprøve nye måder at støtte børnene og de unge på. Indsatserne er fordelt ud over regionens fem sygehusenheder – herunder også Psykiatrisygehuset. 

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til resultaterne af de mange indsatser, der nu bliver sat i gang. 

– Børn og unge kan nogle gange blive glemt, når sygdom lægger beslag på alle ressourcer i en familie. Men hvis ikke der bliver taget hånd om børnene, kan det få store konsekvenser for deres liv – både nu og her, men også i fremtiden, hvor det i værste fald kan føre til mental mistrivsel eller psykisk sygdom. Derfor er det så vigtigt med de indsatser, vi nu sætter i gang, og det bliver spændende at følge dem.

Fra børneapp til fysiske støttegrupper

De 12 indsatser, som nu har fået penge fra regionsrådet, er meget forskellige. De tager dog alle afsæt i den såkaldte ”stepped-care”-tilgang. Det vil sige, at der tages højde for, at nogle børn og unge er mere påvirkede af forældres eller søskendes sygdom end andre. Indsatserne skal derfor kunne justeres efter det enkelte barns og den enkelte unges behov.

Nogle eksempler på indsatser er:

  • På Sygehus Lillebælts Onkologisk Afdeling vil de inddrage unge teenagere med mødre, der har brystkræft, i at designe tilbud som en anonym online platform, gruppefamiliemøder og en fysisk støttegruppe for unge pårørende.
  • På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense planlægger de vidensdage for søskende, som er pårørende, to gange om året. Derudover vil de videreudvikle en eksisterende app (HC And App), så den også har et modul for søskende. I appen kan søskende blandt andet finde eksempler på svære situationer og vejledning i, hvad man må og kan som søskende.
  • På Psykiatrisk Afdeling Vejle ønsker afdelingen en kuffert med remedier, som de kan bruge i de familiesamtaler, der allerede afholdes på de enkelte afsnit.

Fokus på børn og unge som pårørende er ikke nyt

I Region Syddanmark har der længe været fokus på pårørende. Senest gav regionsrådet i 2021 midler til oprettelse af et Center for Pårørendeinddragelse i psykiatrien, som har særligt fokus på børn og unge, som er pårørende til patienter med psykiske sygdomme. Centeret skal fremover også favne børn af forældre med fysiske sygdomme.

Derudover har Psykiatrisk Informationscenter i mange år tilbudt kurser for børn, som er pårørende, ligesom de somatiske sygehusenheder på forskellig vis har arbejdet med initiativer for børn, som er pårørende.

Regionen har desuden indgået en aftale med alle 22 kommuner i Syddanmark, hvor aftaleparterne forpligter sig på at have skærpet opmærksomhed på børn og unge i familier med sygdom, sikre samarbejde på tværs af sektorerne om børnene og de unge og iværksætte særlige indsatser over for børn og unge af forældre med psykiatriske lidelser.

De 12 indsatser får tilsammen knap 2 mio. kr. i år og knap 1 mio. kr. i 2025. Center for Pårørendeinddragelse står for at evaluere indsatserne i 2025. Evalueringen skal hjælpe politikerne med at beslutte, hvordan pengene på området fremover skal fordeles.

Middelfart Kommune køber en del af Middelfart Sygehus

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Etableringen af et nærhospital i Middelfart er nu kommet et stort skridt nærmere. Middelfart Kommune har nemlig købt en del af sygehuset i Middelfart. Dermed ejes sygehuset både af region og kommune, som sammen vil indrette Middelfart Nærhospital i sygehusbygningerne.

Middelfart Kommune og Region Syddanmark har de seneste år samarbejdet om at oprette et nærhospital i de bygninger, der indtil nu har rummet Middelfart Sygehus. Et nærhospital med fokus på sammenhæng i borgernes forløb – på tværs af fysiske såvel som psykiske sygdomme – og et nærhospital, der giver mere nærhed og mindre transporttid for borgerne.

Nu er realiseringen af nærhospitalet kommet et skridt nærmere. Både regionsrådet og byrådet har nemlig godkendt Middelfart Kommunes køb af godt og vel en fjerdedel af sygehusets bygninger svarende til godt 4.000 kvadratmeter. Prisen er cirka 23,3 millioner kroner, og region og kommune vil sammen eje og drive det fælles nærhospital.

Tilbud dør om dør styrker samarbejdet

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at handlen nu er faldet på plads:

– Vi glæder os til at komme i gang med at indrette nærhospitalet sammen med kommunen og til at bringe vores mange erfaringer med sundhedshuse i spil. Blandt andet ved vi, at det styrker samarbejdet om patienterne på tværs af fagene, når de forskellige sundhedstilbud bor dør om dør. Det ser vi frem til.

Også borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S) glæder sig til, at nærhospitalet står klar til at modtage patienter og borgere:

– På Middelfart Nærhospital kan vi møde borgerne tidligere i deres sygdomsforløb, forebygge bedre og skabe tilbud, som er differentierede og fokuseret på de borgere, der har størst behov. Dermed er vi i Middelfart Kommune med til at tegne stregerne for fremtidens sundhedsvæsen med Danmarks første nærhospital, der ser dagens lys, og som vi er stolte af.

– Middelfart Nærhospital styrker tilbuddene til de mange – dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Borgerne understøttes herudover i at mestre deres eget liv med en eller flere sygdomme og inddrages langt mere i eget forløb, mens behandlingen tilbydes tættere på hjemmet, siger borgmesteren.

Nogle funktioner bliver – andre kommer til

Nærhospitalet i Middelfart kommer blandt andet til at indeholde kommunale rehabiliteringspladser samt kommunal sundhedsklinik, akutsygepleje, kommunale akutpladser og sundhedspleje.

Regionale tilbud som røntgen, blodprøvetagning, høreklinik, jordemoderkonsultation, smerteklinik og lægevagt bliver boende og kommer til at indgå som en del af nærhospitalet. Med inspiration fra sundhedshuse som dem i Haderslev og Brørup er der derudover blandt andet planer om at oprette et regionalt daghospital, som via eksempelvis medicinske funktioner kan være med til at hjælpe og behandle nogle af de borgere med kroniske sygdomme og ældre borgere, der ellers har mange transporter til sygehuse længere væk.

På det psykiatriske område flytter både den regionale lokalpsykiatri og kommunale socialpsykiatriske tilbud ind på nærhospitalet, som derudover kommer til at rumme regionens Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, som i dag har til huse i Vejle og Odense.

For at give plads til de mange sundhedstilbud flytter det regionale rygcenter fra Middelfart Sygehus ind i nye, moderne rammer på Kolding Sygehus. Det forventes at ske i juni 2024. Derefter kan ombygningen og klargøringen af lokalerne på sygehuset i Middelfart gå i gang.

Åbent hus i juni

Region og kommune planlægger at holde et åbent hus-arrangement i juni, hvor alle interesserede borgere kan kigge forbi og få en præsentation af de tilbud, nærhospitalet kommer til at rumme.

Det er forventningen, at nærhospitalet er klar til at åbne i efteråret 2024 – dog vil nogle af de nye funktioner først flytte ind i 2025. De funktioner, som allerede er på sygehuset, vil være åbne for borgerne i hele perioden – også under ombygningen.

Broby får akuthjælperordning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En gruppe borgere i Broby og omegn danner en akuthjælpergruppe, som gerne vil hjælpe til ved alvorlig sygdom og tilskadekomst. Regionsrådet har netop nikket ja til den nye akuthjælperordning på Fyn.

Om de er midt i familiemiddagen, ligger og sover eller slår græs: Hvis akuthjælper-appen bipper i lommen, så smider de, hvad de har i hænderne, for det kan være liv eller død, det handler om. Nu har en gruppe på 40 lokale borgere i Broby og omegn ansøgt om at blive akuthjælpere i postnummer 5672; Broby på Fyn.

Regionsrådet gav grønt lys til den kommende akuthjælperordning på Fyn på regionsrådsmødet mandag 26. februar.

Det er første gang, at regionsrådet godkender en ny akuthjælperordning i et område, som har mindre end 15 minutter til en ambulancestation, som ellers har været ét af kriterierne for at etablere en akuthjælperordning.

Formand for Præhospitaludvalget Bente Gertz (S) siger:

– Det er meget prisværdigt, at lokale ildsjæle i Broby og omegn ønsker at tage et medansvar i deres lokalområde, og det er også derfor, at vi bakker dem op i deres ønske om at etablere en akuthjælperordning. Vi bryder med de principper, vi tidligere har stillet op, og det er også derfor, at vi har besluttet, at akuthjælperordningen i Broby skal evalueres om halvandet år, for at finde ud af om behovet er der, og om ordningen giver den ønskede effekt.

I gang hurtigt

Region Syddanmark holder et opstartsmøde med initiativtagerne i Broby d. 28. februar. De nye akuthjælpere i Broby har fået førstehjælpsuddannelse.

Etableringen af en akuthjælperordning i Broby kommer til at koste ca. 55.000 kr. om året til uddannelse og udstyr.

I 2022 havde Region Syddanmark 267 ambulancekørsler med udrykning til en livs- eller førlighedstruende tilstand i Broby. I 226 af tilfældene, svarende til 84 procent, gik der under 15 minutter før ambulancen var fremme, mens der i 41 af tilfældene gik mere end 15 minutter.

Fakta om akuthjælperordninger i Region Syddanmark

Region Syddanmark har allerede en lang række aftaler i stand med de såkaldte akuthjælperordninger, de steder i regionen hvor det tager længst tid for en ambulance at nå frem. I øjeblikket er der 25 akuthjælperordninger.

Man kan ikke blive akuthjælper alene. Det er et krav, at man er med i en ordning, der udpeger en kontaktperson til regionen, og som dækker et geografisk område, hvor regionen ønsker, at der er en frivillig akuthjælperordning.

Akuthjælpere bliver kaldt ud til hændelser, der er så alvorlige, at ambulancerne kører med horn og blink.

Akuthjælperordningen er ikke det samme som en hjerteløberordning. Akuthjælperne bliver kaldt til mange flere forskellige hændelser end hjertestop, og de er uddannede i at give forskellige former for medicin.

Akuthjælperne skal have en akuthjælperuddannelse, som Ambulance Syd står for.  

Vejle hentede vigtig sejr i nedrykningskampen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklub kæmper for overlevelse i Superligaen. I den henseende hentede de en vigtig sejr mod Silkeborg søndag eftermiddag.

I en intens og strategisk fodboldkamp, hvor Vejle Boldklub stod over for Silkeborg IF, var der meget på spil for begge hold. Vejle havde muligheden for at intensivere kampen om at undgå nedrykning, mens Silkeborg kunne skabe et større forspring til de hold, der lå i bunden af ligaen. Kampens indledning så Silkeborg, under ledelse af Kent Nielsen, dominere spillet, hvilket satte Vejle under pres fra start.

Til trods for Silkeborgs boldkontrol, resulterede deres indsats ikke i afgørende målchancer i kampens indledende faser. Vejle, på den anden side, fandt gradvist deres rytme og begyndte at true med målchancer ved Miiko Albornoz og German Onugkha, skønt Silkeborgs målmand Nicolai Larsen parerede begge forsøg.

En vendepunkt i kampen var, da en 

potentielt afgørende straffespark til Silkeborg blev annulleret efter en VAR-gennemgang, hvilket efterlod stillingen uændret. Dette blev efterfulgt af et mål fra Vejle, hvor Thomas Gundelund bidrog med et præcist indlæg, som Dimitrios Emmanouilidis omsatte til en føring ved pausen.

I anden halvleg fortsatte Vejle med at skabe chancer, men Silkeborg var tæt på at udligne, dog uden held. Vejles forsvar stod stærkt, og mod kampens slutning udbyggede de deres føring til 2-0 efter et hjørnespark, som Raul Albentosa formåede at omsætte til mål. Selvom Silkeborg anstrengte sig for at reducere føringen, forblev slutresultatet 2-0 til Vejle.

Denne sejr var vigtig for Vejle i deres bestræbelser på at undgå nedrykning, idet de nu kun er to point fra sikkerhed. Silkeborg, på deres side, bevarer deres position i ligaen, men uden at kunne udvide afstanden til de efterfølgende hold.

1...195196197...206Side 196 af 206