6.6 C
Copenhagen
lørdag 21. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Julevejret viser ingen tegn på sne

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Dagen byder på klassisk gråvejr med skyer, regn og en frisk vind fra syd, der kan gøre det til en udfordring at nyde de relativt lune temperaturer.

Ifølge DMI kan vi mange steder forvente mellem 5 og 15 mm regn i løbet af dagen, og vinden vil være jævn til hård. Kombinationen af regn og blæst fjerner enhver fornemmelse af vinter, selvom kalenderen snart siger jul.

Drømmen om en hvid jul må dog indtil videre forblive en drøm. Prognoserne peger på, at de kommende dage fortsætter i samme spor som i dag – med mange skyer, hyppige regnbyger og en mild vindstrøm fra vest. Det efterårslignende vejr holder frosten væk og sikrer dagtemperaturer på mellem 5 og 10 grader, mens nætterne kun sjældent nærmer sig frysepunktet.

Frem mod lillejuleaften kan vi hver dag forvente et nyt regnvejr, der forstærker billedet af en våd og blæsende december. DMI understreger, at det milde vejr forhindrer sneens ankomst, og julevejret tegner sig derfor mere gråt end hvidt.

Klamydia-boom: Region afsætter 2,7 mio. kr. til seksualklinikker

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Antallet af unge med klamydia er stærkt stigende i Danmark. I dag har de unge mulighed for at blive testet gratis for klamydia og andre kønssygdomme på seks klinikker for seksuel sundhed i Region Syddanmark. Fra 2025 vil regionsrådet støtte klinikkerne permanent med 2,7 mio. kr. årligt.

De seneste år er der sket en kraftig vækst i antallet af unge, der smittes med kønssygdomme som klamydia og gonorré. I 2022 blev der sat rekord med 41.634 påviste tilfælde af klamydia og gonorré på landsplan. 86 procent af tilfældene blev fundet hos unge mellem 15 og 29 år.

I samarbejde med Odense, Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg kommuner driver Region Syddanmark seks klinikker for seksuel sundhed. To i Odense og en i henholdsvis Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg. Klinikkerne tilbyder blandt andet gratis test for kønssygdomme. Ud over den gratis test tilbyder klinikkerne også anonym rådgivning og gratis prævention og graviditetstest.

Derudover samarbejder OUH med AIDS-Fondet, som også tester for klamydia og andre kønssygdomme på Checkpoint, som bor i samme bygning som klinikken i Odense centrum. Regionen finansierer transport og analyse af de tests, der foretages af AIDS-Fondet.

Hidtil har klinikkerne og samarbejdet med AIDS-Fondet været finansieret af projektbevillinger, som udløber i 2024. Men regionsrådet har besluttet at afsætte 2,7. mio. kr. årligt fra 2025 og frem til permanent drift af klinikkerne og til fortsat støtte af AIDS-fondets arbejde i Odense i de næste tre år.

Klinikkerne er et vigtigt alternativ

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen (S) er glad for den permanente støtte til klinikkerne:

– Vi ved, at klinikkerne tiltrækker unge, som ikke ellers ville være gået til deres egen læge med de samme problemstillinger. Derfor er det så vigtigt, at vi har sådan et tilbud til de unge – hvor de kan møde op anonymt og få hjælp af dygtige sundhedsuddannede medarbejdere, som er gode til at skabe en tryg atmosfære.

Formålet med klinikkerne er helt overordnet at styrke unges seksuelle sundhed og trivsel. Det indebærer blandt andet at forebygge uønskede graviditeter, aborter og seksuelt overførte sygdomme.

Godt samarbejde skaber gode tilbud

De første klinikker for seksuel sundhed blev oprettet i 2019 i Vejle og Fredericia, og siden da er de resterende fire klinikker kommet til. Alle klinikker drives og finansieres i fællesskab med de respektive kommuner, og sådan bliver det også fremover.

Udvalgsformand Pernelle Jensen (V), Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark glæder sig over det gode samarbejde:

– Klinikkerne er et rigtig godt eksempel på, hvor gode tilbud vi kan stable på benene, når vi samarbejder på tværs og trækker på de forskellige kompetencer, vi har i region og kommuner. Fra regionens side kan vi for eksempel stille en læge til rådighed, som hjælper med at lægge spiraler og anden prævention, mens kommunerne stiller med medarbejdere, der blandt andet kan tage de svære samtaler med de unge om seksuel identitet, og hvad der nu ellers fylder hos dem.

På regionsrådsmødet 16. december 2024 blev det endeligt besluttet, hvordan de 2,7 mio. kr. skal fordeles mellem de forskellige klinikker og AIDS-Fondet.

Klinikkerne har en positiv effekt

I foråret 2024 blev der lavet en evaluering af klinikkerne, som blandt andet indeholdt en spørgeskemaundersøgelse, som 311 unge brugere af klinikkerne besvarede.

Spørgeskemaundersøgelsen viste blandt andet:

Mere end en tredjedel af de unge har oplevet overgreb eller seksuelt grænseoverskridende adfærd mindst én gang.

Klinikkerne tiltrækker unge, der ellers ikke ville være gået til egen læge med den samme problemstilling, som de har fået hjælp til i klinikkerne. I klinikkerne ses en gruppe af unge, der aldrig har været i kontakt med en fagperson i sundhedsvæsenet om spørgsmål om seksualitet og seksuel sundhed.

Der ses en tendens til, at størstedelen af de unge, der har besøgt klinikkerne, aldrig eller kun nogle gange anvender kondom under sex. Denne målgruppe er i stor risiko for enten af blive smittet med eller videregive smitte med kønssygdomme.

Størstedelen af de unge har anvendt fortrydelsespiller, og 15 procent har anvendt fortrydelsespiller mere end tre gange.

Stort boost til kræftbehandlingen i Syddanmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regionsrådet vil indkøbe udstyr til behandling af kræft, lave flere kræftoperationer og uddanne brystkræftkirurger for 23,6 millioner kroner til fire ekstraordinære kræftindsatser. Pengene kommer fra aftalen om regionernes økonomi 2025, som Danske Regioner og regeringen har indgået.

Nu bliver Region Syddanmarks behandlingskapacitet på kræftområdet styrket. Regionsrådet har nemlig godkendt en ekstra bevilling på 23,6 millioner kroner, der blandt andet skal gå til at behandle flere, der er ramt af bryst- eller prostatakræft.

Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.

Fire initiativer får et økonomisk løft

Regionsrådet har besluttet, at beløbet på 23,6 millioner kroner skal gå til fire initiativer. Der afsættes blandt andet 12,5 millioner kroner til indkøb af kræftrelateret udstyr og 10 millioner kroner til at øge behandlingskapaciteten af kræftsygdomme på OUH i 2025.

– Kræft er en modbydelig sygdom. Både for patienten og de pårørende. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu sætter yderligere ind og afsætter penge, der skal styrke kræftindsatsen for de syddanske patienter. Pengene går til indkøb af nyt udstyr, der i sidste ende gør, at vi bliver bedre til at opdage og behandle kræftsygdomme. Det går også til, at flere, der er diagnosticeret med kræft, kan blive behandlet. Og ikke mindst afsætter vi penge til at uddanne en afdelingslæge til brystkirurg på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Det er initiativer, der styrker kræftbehandlingen i Region Syddanmark og gør den endnu bedre til gavn for det stigende antal patienter, der desværre oplever at blive ramt af kræft, sige formand for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (A).

Mere og bedre udstyr i hele regionen

Kræftbehandlingen udvikler sig hele tiden. Derfor afsættes der også penge, der kommer flere af regionens kræftafdelinger til gavn. Et af initiativerne skal gå til indkøb af nyt kræftudstyr. Og her får både OUH i Odense, Sygehus Lillebælt i Vejle og Esbjerg og Grindsted Sygehus del i pengene.

Ud af det samlede beløb på 12,5 millioner kroner går der 6,19 millioner kroner til OUH, Sygehus Lillebælt får 4,98 millioner kroner, mens Esbjerg og Grindsted sygehus får 1,35 millioner kroner at købe nyt udstyr for.

Det kommer alle de syddanske patienter til gode, mener udvalgsformanden, der siger:

– Vi ønsker, at patienten får en god behandling, uanset hvilket sygehus i regionen man er i kontakt med. Derfor er jeg glad for, at det ikke kun er ét sygehus, vi prioriterer penge til, men at sygehuse på tværs af regionen får gavn af nyere og bedre udstyr til kræftbehandlingen. Det betyder, at det bliver endnu mere trygt at være kræftpatient i Region Syddanmark.

Derudover forventer regionen, at der kommer flere ansøgninger om tilskud til tandplejen fra de udvalgte patientgrupper, hvor behandlingen har ødelagt deres tandsundhed. Det drejer sig blandt andet om de patienter, der har fået problemer med tandsundheden som følge af kræft af eller behandlingen af kræft.

Fakta

De fire initiativer, der hver især får mellem 400.000 kroner og 12,5 millioner kroner at gøre godt med i 2025:

  • Der afsættes 12,5 mio. kr. i 2025 til indkøb af kræftrelateret udstyr, hvor der fordeles 6,19 mio. kr. til OUH, 4,98 mio. kr. til Sygehus Lillebælt og 1,35 mio. kr. til Esbjerg og Grindsted Sygehus.
  • Der afsættes 10 mio. kr. til OUH i 2025. Dette knytter sig bl.a. til et behov for at kunne øge operationskapaciteten til brystkræftpatienter, ekstra lejer på kirurgisk afdeling og Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. Derudover går pengene til at ensrette behandlingsforløb for patienter med prostatakræft, som skal have hormonbehandling.
  • Brystkirurgi på Esbjerg og Grindsted Sygehus har et ønske om at uddanne en afdelingslæge til certificeret brystkirurg. Derfor afsættes der 400.000 kr. til dette formål.
  • 1. juli 2024 blev tilskudsordningen for tandpleje til udvalgte patientgrupper udvidet. Det er blandt andet de patienter, der har fået ødelagt deres tandsundhed af kræft eller af kræftbehandlingen. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt med øgede ressourcer til at varetage sagsbehandlingen af et forventet øget antal ansøgninger. Der afsættes 638.000 kr. til dette formål for 2025.

Sydøstjyllands Politi vil teste kropskameraer i nattelivet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fra torsdag den 19. december begynder politibetjente i Sydøstjyllands politikreds at bruge kropskameraer som led i et nyt forsøgsprojekt. Målet er at indsamle erfaringer med anvendelsen af kameraerne i politiets arbejde, og i Vejle vil fokus være på nattelivet.

– Vi ser frem til at bruge det nye værktøj og indsamle brugbar, praktisk erfaring. Vi har en forventning om, at brugen af kropskameraer for eksempel kan være medvirkende til at løfte straffesager og understøtte klagesager over politiet. Men samtidigt har vi også en forventning om, at kameraerne kan virke konfliktnedtrappende i tilspidsede situationer, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Konfliktnedtrapning i nattelivet

I praksis vil kameraerne primært blive brugt i nattelivszonen i Vejle, hvor politiet allerede har opsat tryghedskameraer på Dæmningen og Kirkegade. Kropskameraerne er derfor et supplement, der skal hjælpe politiet med at håndtere situationer med borgere, som har en uhensigtsmæssig adfærd.

– Brugen af kropskameraer kommer til at rette sig mod gæster i byen, der har en uhensigtsmæssig opførsel, når de er en del af nattelivet. Det kan for eksempel være borgere, der er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, og som af forskellige årsager påkalder sig politiets opmærksomhed, forklarer Stig Simonsen.

Optagelserne fra kropskameraerne påbegyndes, når betjenten aktivt tænder for kameraet. Dette sker – så vidt muligt – i begyndelsen af den hændelse, som giver anledning til optagelse.

Del af national forsøgsordning

Sydøstjyllands Politi er én af fem politikredse, der deltager i forsøget med kropskameraer. Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi er også med i projektet, der løber over det kommende år. Kameraerne bliver blandt andet brugt i sammenhænge som færdselsindsatser, fodboldkampe og demonstrationer.

Brugen af kropskameraer følger Rigspolitiets nationale retningslinjer, som fastlægger, at kameraerne kun må tændes på offentligt tilgængelige steder, medmindre der er særlige betingelser, der gør sig gældende. Optagelserne anvendes primært som dokumentation i straffesager og klagesager, mens videomateriale, der ikke bliver en del af en sag, slettes automatisk efter 30 dage.

Der er ikke tale om ansigtsgenkendelse, og optagelserne opbevares lokalt i den enkelte politikreds, forklarer Sydøstjyllands Politi.

Erfaringer skal bruges fremadrettet

Forsøgsprojektet skal give politiet indsigt i, hvordan kropskameraer bedst kan anvendes i praksis. I et tidligere pilotprojekt fra 2021 har dansk politi allerede testet brugen af krops- og hjelmkameraer, og flere politikredse har siden implementeret dem i større indsatser.

I Vejle bliver forsøget en del af det eksisterende arbejde med tryghed i nattelivet, og de kommende erfaringer kan få betydning for, hvordan politiet fremover bruger teknologien i deres daglige arbejde.

Danmark går med i global indsats mod rumskrot

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danmark tilslutter sig i dag den internationale erklæring Zero Debris Charter, som skal begrænse mængden af rumskrot og skabe en mere bæredygtig udnyttelse af rummet. Det sker i en tid, hvor risikoen for kollisioner mellem satellitter og skrot er stigende.

Mængden af rumskrot er vokset dramatisk de seneste år. Ifølge det Europæiske Rumagentur (ESA) kredser mere end 40.500 stykker rumskrot på over 10 centimeter i diameter nu om jorden. Hertil kommer millioner af mindre fragmenter, der ikke kan identificeres.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund understreger vigtigheden af den danske tilslutning:

– Vi er nødt til at udvise den samme ansvarlighed i rummet, som vi kræver på jorden. Satellitter spiller en afgørende rolle i vores hverdag og for Europas sikkerhed. Derfor er det afgørende, at vi nu tilslutter os Zero Debris Charter.

Erklæringen, som er udarbejdet af ESA, opstiller mål og principper for at minimere skrot i rummet. Frem mod 2030 arbejder ESA mod, at europæiske rumaktiviteter ikke skaber nyt rumskrot. Allerede nu stilles der krav om, at satellitter bringes ud af kredsløb inden for 25 år efter endt mission.

Voksende problem med rumskrot

Rummet bliver stadig mere trafikeret. ESA forventer, at hundredtusindvis af satellitter sendes i kredsløb over det kommende årti. Hændelser som den skelsættende kollision i 2009 mellem to satellitter over Sibirien har været med til at sætte fokus på problemet.

Rumskrot udgør ikke alene en risiko for aktive satellitter, men også for andre rumfartøjer. Eksempelvis har den internationale rumstation (ISS) gentagne gange været nødt til at justere sin bane for at undgå sammenstød med fragmenter.

Senest blev Andreas Mogensens planlagte rumvandring uden for ISS aflyst på grund af risikoen fra ukontrollerbare vragrester i rummet.

Strategi for bæredygtig rumfart

Danmark har de seneste år intensiveret sit fokus på bæredygtighed i rummet. I november lancerede regeringen en ny strategi for rumforskning og -innovation. Her spiller ansvarlig udnyttelse af rummet en central rolle.

Med underskrivelsen af Zero Debris Charter føjer Danmark sig til en voksende liste af lande og organisationer, der forpligter sig til at rydde op i rummet. Charteret er allerede underskrevet af 135 organisationer samt 16 andre lande, heriblandt Sverige, Storbritannien og Tyskland.

Danmarks formelle tilslutning finder sted i dag kl. 15.00 på ESA’s rådsmøde i Paris.

Fakta om rumskrot:

  • 40.500 stykker rumskrot større end 10 cm kredser om jorden.
  • Hundredvis af millioner mindre fragmenter findes i kredsløb.
  • ESA arbejder mod en fremtid uden nyt rumskrot inden 2030.
  • Den danske lovgivning stiller krav om, at satellitter fjernes fra kredsløb inden 25 år.

Ny taskforce skal bekæmpe ulovlige produkter på onlineplatforme

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen har nedsat en ny taskforce, der skal sikre en fælles indsats mod ulovlige og farlige produkter, der sælges på store onlineplatforme som Temu og Shein.

Taskforcen, som ledes af Sikkerhedsstyrelsen, skal samle myndigheder og organisationer i en styrket kamp mod produkter, der ikke lever op til gældende EU-regler.

Onlinehandel har vundet stort indpas blandt forbrugere i Danmark. Mange vælger store udenlandske platforme, når der skal købes legetøj, elektronik eller tøj. Problemet er, at en del af produkterne ikke lever op til sikkerheds- og sundhedskrav, og de kan derfor udgøre en risiko for forbrugerne. Platformene, der ofte fungerer som mellemled, påtager sig ikke ansvar for produkternes sikkerhed.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger behovet for handling:

– Vi vil ikke tolerere salg af ulovlige og farlige produkter i Danmark. Uanset om du handler i din lokale skobutik eller på nettet, skal du som forbruger kunne stole på det produkt, du køber. Udfordringerne med de her platforme spænder bredt og løses ikke alene. Det er afgørende at samle alle relevante myndigheder og interessenter for at udveksle erfaringer og løsninger, siger han og tilføjer, at målet er at gøre forbrugerne trygge ved deres onlinekøb.

Bredt samarbejde

Taskforcen skal skabe en mere koordineret indsats ved at samle en række myndigheder og organisationer. Foruden Sikkerhedsstyrelsen deltager blandt andet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Toldstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk. Dansk Erhverv og Dansk Industri er også en del af arbejdet.

Samarbejdet skal sikre bedre deling af viden og løsninger på tværs af myndigheder, så problemer med farlige produkter kan identificeres og stoppes hurtigere.

Den stigende popularitet af udenlandske platforme betyder, at flere produkter finder vej til danske hjem, uden at de nødvendigvis overholder lovgivningen. Produkter som elektronik og legetøj kan indeholde materialer, der er sundhedsskadelige, eller mangle sikkerhedstest, som ellers kræves af EU-reglerne.

Sygehuse får ansvar for patienter i fire døgn efter udskrivelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

15. januar 2025 udvider Region Syddanmark det 72-timers udvidede behandlingsansvar, regionen indførte i 2023. Det betyder, at de syddanske sygehuse fremover beholder ansvaret for udvalgte patienters behandling fra tre til fire døgn efter udskrivelsen. I fremtiden vil alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længden på indlæggelsen, og som udskrives til kommunal sygepleje, være omfattet af ordningen.

På et regionsrådsmøde den 16. december valgte regionsrådet at udvide sygehusenes behandlingsansvar fra 72 timer til 96 timer for alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længde, og som udskrives til kommunal sygepleje.

Formålet er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt.

I 2023 godkendte regionsrådet, at sygehusene fik et 72-timers udvidet behandlingsansvar for patienter, der var indlagt over 24 timer. Den løsning bliver nu udvidet i tid og ændret i forhold til indlæggelseslængde.

Råd og vejledning i 96 timer

Det udvidede behandlingsansvar giver den kommune, patienten udskrives til, mulighed for at tage kontakt til den afdeling på sygehuset, som patienten er udskrevet fra.

Dermed kan kommunens ansatte, f.eks. en kommunal sygeplejerske eller personalet på et plejehjem, få afklaret spørgsmål om f.eks. medicin eller behandlingsplan. Sygehuset og kommunen kan f.eks. tale sammen om en ny vurdering af smertebehandling, i dagene efter en patient er kommet hjem, frem for at patienten skal genindlægges.

– Formålet med det udvidede behandlingsansvar er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt. Vi kan også se, at det giver patienterne større tryghed og oplevelsen af bedre sammenhæng mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med deres udskrivelse og de første dage tilbage i hjemlige rammer, siger regionsrådsformand, Bo Libergren (V).

I 2023 indførte alle regioner 72-timers udvidet behandlingsansvar, og med den nye sundhedsreform lægger partierne bag aftalen op til, at alle regioner skal udvide til 96-timers udvidet behandlingsansvar. Derefter overgår ansvaret til den praktiserende læge.

Region Syddanmark er den første region, der formelt udvider behandlingsansvaret.  

Psykiatrien afventer stadig

I budgetaftalen for 2024 ønsker politikerne også at se på, om et udvidet behandlingsansvar kan omfatte psykiatriske patienter.

– Der er allerede en række muligheder for behandling og rådgivning i samarbejde med patientens afdelingen, efter de er udskrevet fra deres afdeling i psykiatrien. Her taler vi f.eks. om mobil skadestue og akut psykiatrisk udrykningstjeneste. Men en egentlig aftale om et udvidet behandlingsansvar på tværs af psykiatrien, som man nu ser det i somatikken, indgår ikke udvidelsen i første omgang, siger Bo Libergren.

Tysklands regering er væltet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tyskland står over for et nyt valg, efter forbundskansler Olaf Scholz i dag tabte en mistillidsafstemning i Forbundsdagen. Afstemningen endte med 394 stemmer imod Scholz, mens kun 207 stemte for at bevare ham på posten som kansler.

Beslutningen om at afholde valg 23. februar kommer efter en periode med store interne problemer i den tyske regering, der bestod af Scholz’ socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og De Grønne. Konflikterne nåede et højdepunkt i november, da Scholz fyrede sin finansminister, Christian Lindner fra FDP, hvilket skabte yderligere uro i regeringen.

Scholz virkede forberedt på nederlaget forud for dagens afstemning. I sin tale præsenterede han flere politiske tiltag, herunder en foreslået mindsteløn på 15 euro i timen, men det var ikke nok til at samle flertal bag ham.

Oprindeligt skulle tyskerne først til valg til Forbundsdagen i september næste år, men dagens resultat har rykket datoen frem til februar.

Valget kommer efter en turbulent periode for den såkaldte trafiklyskoalition, hvor samarbejdsvanskeligheder mellem partierne gentagne gange har blokeret for politiske fremskridt. Scholz’ fyring af Lindner blev set som et forsøg på at genvinde kontrollen over regeringen, men det endte i stedet med at styrke oppositionen.

Tyskland går nu en intens valgkamp i møde, hvor nye politiske konstellationer kan forme sig, mens Olaf Scholz’ fremtid som kansler hænger i en tynd tråd.

Liga- og landsholdsspiller indstiller karrieren

Af
Andreas Andreassen
-
0

Henrik Møllgaard, der fylder 40 år til januar, har besluttet at stoppe sin aktive karriere efter denne sæson. Samtidig forlader han Aalborg Håndbold, hvor han har været en central figur i en årrække.

Møllgaard har spillet for Aalborg Håndbold siden klubbens spæde start og var med til at vinde klubbens første danske mesterskab i 2010. Nu ser han frem til en ny udfordring efter sommeren, som dog ikke ligger i Aalborg Håndbold.

– Jeg har været bevidst om, at jeg befandt mig i karrierens efterår, men har stadig følt, at jeg kunne bidrage både på klub- og landsholdsniveau. Nu er tiden dog inde til at stoppe, og jeg har fået en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, forklarer Møllgaard.

Han understreger samtidig, at beslutningen ikke er et fravalg af Aalborg Håndbold:

– Aalborg vil altid være mit hold i Danmark og har en stor plads i mit hjerte. Det har været vigtigt for mig at have en god og åben dialog med klubben om fremtiden, siger han.

Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, roser Møllgaard for hans indsats og betydning for klubben:

– Henrik Møllgaard er en sand legende for Aalborg Håndbold. Han har været en afgørende spiller både på og uden for banen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste ham, men vi har fuld respekt for hans beslutning og den nye mulighed, han har valgt at forfølge.

Larsen håber dog på, at dette kun er et ”på gensyn” og ikke et endeligt farvel:

– Vi har stadig vigtige kampe tilbage i sæsonen i både ligaen, Santander Cup og Champions League. Vi håber at slutte Henriks flotte karriere på den bedst mulige måde, siger direktøren.

En imponerende karriere

Henrik Møllgaard kan se tilbage på en glorværdig karriere, der tæller fem danske mesterskaber, to pokaltitler og to Champions League-finaler med Aalborg Håndbold. Foreløbig står han noteret for 443 kampe og 1.069 mål for klubben, hvor han siden november også har fungeret som spillende assistenttræner under cheftræner Simon Dahl.

Tidligere i karrieren har han repræsenteret KIF Kolding, Skjern Håndbold og Paris Saint-Germain. På det danske landshold har han spillet 226 kampe og scoret 182 mål. Her har han været med til at vinde både VM- og OL-guld flere gange.

Henrik Møllgaard efterlader sig et stort aftryk i både Aalborg Håndbold og dansk håndbold som helhed. Klubben vil nu arbejde på at finde en erstatning, mens de samtidig fokuserer på de resterende mål for sæsonen.

Følg dagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark live

Af
Andreas Andreassen
-
0

I dag kl. 15.00 mødes regionsrådet i Region Syddanmark for at drøfte en række centrale dagsordener, der påvirker både borgere, sundhedsområdet og regionale projekter. Mødet finder sted i Regionsrådssalen og kan følges live her og på vores 22 aviser.

På dagens dagsorden er der 47 punkter, som spænder fra økonomirapportering, overførsler til 2025 og planlægning af sundhedsindsatser til tilskud på kultur- og uddannelsesområdet. Der skal blandt andet tages stilling til fordeling af midler til kræftområdet i 2025, arbejdet med seksuel sundhed i regionen, samt opdatering af henvisningsprocedurer inden for tværsektorielle projekter.

Derudover er der fokus på evaluering af generationsforurening ved Himmark Strand, og regionsrådet skal også drøfte opdateringer på kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH samt en ny praksisplan for almen praksis i 2025.

Med flere lukkede punkter til sidst på dagsordenen, bliver det spændende at se, hvilke beslutninger der træffes i dag. Husk, du kan følge hele mødet live og få opdateringer i artiklen, der dækker mødet i detaljer.

Følg med her fra 15.00

123...111Side 2 af 111
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER