19.7 C
Copenhagen
lørdag 16. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Danmark bliver fattigere, når vi svigter humaniora

Af
Andreas Andreassen
-
0
I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.

Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.

Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.

Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.

Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.

Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.

Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.

Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.

Kraftig regn og risiko for skybrud rammer Vest- og Sydvestjylland i aften og nat

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.

DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.

Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.

For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.

DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.

Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.

Færre studiepladser på SDU efter skærpede adgangskrav

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.

Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.

Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:

»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«

Rekordmange optaget via kvote 2

En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.

Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.

Sundhedsvidenskab i fremgang

Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.

Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.

Humaniora hårdest ramt

På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.

Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage

Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.

Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.

Små ændringer blandt internationale studerende

Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.

Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:

»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«

Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.

Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.

Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.

»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:

»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«

Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:

»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«

Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.

»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.

Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.

Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.

Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.

Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.

Plejehjemmene kæmper med skrøbelige ældre og utilstrækkeligt personale

Af
Andreas Andreassen
-
0

ÆLDRE. Der er noget, der ikke stemmer i det lille land, vi kalder hjem. For mens man kan tale om lighed og lige muligheder, så viser en ny undersøgelse, at dét, der burde være den største selvfølge – en værdig alderdom med ordentlig pleje – langt hen ad vejen afhænger af, hvilket postnummer man har. Som plejehjemsbeboer i Middelfart har man markant bedre vilkår og mere personale omkring sig om natten, end tilfældet er i Fredericia.

I Fredericia Kommune viser undersøgelsen, at en medarbejder på en hverdagsvagt i gennemsnit tager sig af 3,1 beboere om dagen, mens tallet stiger til 6,4 om aftenen. Når mørket falder på, stiger belastningen dramatisk, og én medarbejder har i gennemsnit ansvar for hele 23,5 beboere på en nattevagt. I weekenden bliver presset endnu større på dagvagten, hvor gennemsnittet er 4,4 beboere per medarbejder.

I Middelfart er tallene lavere. Her er gennemsnittet 2,8 beboere per medarbejder på hverdagsvagterne i dagtimerne, og 5,4 om aftenen. I nattens stilhed er der i gennemsnit ansvar for 13,8 beboere per medarbejder. Weekenderne ændrer ikke markant på billedet, da dagvagten blot stiger en anelse til 4,1, mens aften- og nattevagterne forbliver uændrede.

I Kolding ligger belastningen midt imellem de to andre kommuner. På hverdagsdagvagterne passer én medarbejder i gennemsnit 3 beboere, mens tallet om aftenen er på 5,5. På nattevagten stiger belastningen til 18,6. I weekenden øges presset yderligere, hvor én medarbejder på dagvagt har ansvar for 4,2 beboere, mens nattevagterne står med 19,3 beboere hver.

Tallene tegner tydeligt de store geografiske forskelle, men også hvordan presset stiger, når natten og weekenden sætter ind.

Den nye undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen og FOA, tegner et billede af en ældrepleje, hvor normeringerne halter gevaldigt bagefter de stigende behov. Beboerne på plejehjemmene er blevet ældre, mere skrøbelige og kræver en langt mere kompleks pleje. Men personalenormeringen følger ikke med.

Og det er netop her, at geografien spiller ind. For det er ikke lige meget, om du tilbringer dine sidste leveår på et plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord.

I Middelfart kan en ansat på nattevagt i weekenden regne med at skulle hjælpe cirka 14 ældre mennesker gennem natten. I Mariagerfjord, knap 150 kilometer længere nordpå, ser virkeligheden langt mere barsk ud. Her er der én nattevagt til næsten 37 ældre. Ældre, der ofte har demens, og hvor mere end tre ud af fire ikke selv kan gå på toilettet.

»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« lyder det med bekymring fra Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Men også i dagtimerne – når solen skinner, og livets trivialiteter og glæder burde fylde – viser undersøgelsen store forskelle. Her varierer normeringen mellem 1,4 og 4,1 beboere per medarbejder på tværs af landets kommuner. Den ulige fordeling betyder, at dagligdagen på et plejehjem kan være meget forskellig afhængigt af, om man befinder sig i Fredericia, Kolding eller Middelfart.

»Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere, som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne,« siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Og undersøgelsen viser klart, at det ikke er blevet bedre med årene. Tværtimod. Hver anden ansat oplever på en typisk arbejdsuge, at der er opgaver, som er vanskelige at nå tilfredsstillende. Samtidig vokser tidspresset.

For det handler ikke kun om tid. Det handler også om kompetencer og rekruttering. Over halvdelen af plejecentrene i undersøgelsen melder, at de har store udfordringer med at finde kvalificeret personale. En udfordring, der kun ventes at blive værre i de kommende år.

»Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,« siger Tanja Nielsen.

Hos Ældre Sagen er frustrationerne heller ikke til at tage fejl af. Her har man i årevis oplevet, at den såkaldte generationskontrakt er blevet svækket og svigtet, i takt med at plejehjemmenes ressourcer bliver stadig mere pressede.

»Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv,« siger Michael Teit Nielsen.

Og den skarpe kritik stopper ikke der. For ifølge Ældre Sagen er det ikke blot en praktisk udfordring. Det er også et politisk ansvar, der ikke er blevet løftet. Den mangel på personale, som nu bliver mere og mere akut, har været kendt længe.

»Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt,« fastslår Michael Teit Nielsen.

Undersøgelsen, der lægger fakta på bordet, tegner således et dystert billede af den danske ældrepleje anno 2025. Et billede, hvor basale behov ikke opfyldes, personale løber stærkere end godt er, og hvor beboerne bliver gidsler i en uacceptabel geografisk lotterikultur.

For der er forskel på pleje – alt efter hvor du bor. Og det må og skal give anledning til en dyb refleksion over, hvordan vi som samfund behandler dem, der har bygget fundamentet for det hele.

Om rapporten:

Rapporten fra Vive giver en række vigtige detaljer om normeringerne på plejehjemmene, som underbygger det billede, der allerede er tegnet af store forskelle og udfordringer i ældreplejen.

I rapporten fremgår det blandt andet, at normeringerne på plejehjem generelt varierer meget både efter tid på døgnet, plejehjemstype og størrelse på plejehjemmet. Det dokumenteres også, at nattevagterne generelt har markant flere beboere per medarbejder end dag- og aftenvagter.

Eksempelvis viser rapporten, at der på kommunale plejehjem i gennemsnit er én medarbejder til 20,7 beboere om natten, mens der på selvejende plejehjem med driftsoverenskomst er én medarbejder til 22 beboere. Til sammenligning er der om dagen gennemsnitligt kun 2,6-2,7 beboere per medarbejder på kommunale og selvejende plejehjem.

Rapporten belyser også, hvordan plejehjemsstørrelsen spiller ind på normeringerne. Mindre plejehjem (med op til 30 beboere) har generelt en lavere belastning af medarbejderne på nattevagterne (16,1 beboere per medarbejder) sammenlignet med store plejehjem (over 90 beboere), hvor belastningen er oppe på 25,8 beboere per medarbejder om natten.

Desuden fremhæver rapporten de alvorlige rekrutteringsudfordringer, der præger plejehjemmene landet over. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at det er svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer, og rapporten påpeger også et stort behov for kompetenceudvikling, især indenfor demens, psykiske lidelser og velfærdsteknologi.

Endelig giver rapporten konkrete data på normeringerne for de specifikke kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, hvilket underbygger de tidligere nævnte forskelle:

  • Fredericia har en normering på hverdage med 3,1 beboere per medarbejder på dagvagt, 6,4 på aftenvagt og hele 23,5 på nattevagt. I weekenden er tallene endnu højere, med 4,4 på dagvagt og op mod 27,8 på nattevagt.
  • Kolding har tilsvarende tal med 3 beboere på dagvagt, 5,5 på aftenvagt og 18,6 på nattevagt i hverdage, mens weekendbelastningen stiger til 4,2 på dagvagt og 19,3 på nattevagt.
  • Middelfart klarer sig bedre med lavere belastning: her har medarbejderne 2,8 beboere per dagvagt, 5,4 på aftenvagt og 13,8 på nattevagt både hverdag og weekend.

Disse data viser klart, at der eksisterer store lokale forskelle i plejehjemsnormeringer, der kan påvirke kvaliteten af plejen og medarbejdernes arbejdsmiljø. Rapporten understreger dermed behovet for en gennemgribende debat om prioriteringer og ressourcer i den danske ældrepleje.

Læs rapporten her

PlejehjemDownload

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og andre store byer

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.

En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.

I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:

»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.

Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.

Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.

»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.

En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.

For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.

»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.

Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.

Populært slik tilbagekaldes: Fare for kvælning hos små børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.

Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.

Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.

Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.

Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.

Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.

Sådan redder du dine ferieramte planter – blomsterhandlerens bedste råd

Af
Andreas Andreassen
-
0

FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.

Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.

Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.

Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.

Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN

»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.

Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.

Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.

»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.

Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.

Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:

»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.

Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:

»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.

Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:

»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.

Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.

Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.

»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.

Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.

Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.

For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.

Lad børnene lære kunsten at flyde – og få en tryg sommer i vandet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.

Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.

»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.

Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.

»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.

Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:

»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«

Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.

»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.

Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.

For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.

Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?

Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.

Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.

Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.

Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.

Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.

Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.

123...156Side 2 af 156
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER