Det står nu sort på hvidt, at Region Syddanmark og alle godt 32000 ansatte fra lægen til kontorassistenten, behandler LGBTQ+ personer – dårligt.
Der skal ikke skal gøres forskel på borgere i mødet med sundhedsvæsenet. Det er klart.
Sagen handler om at 38 ud af Regionsrådets 41 medlemmer har stemt for at lave en politik for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queer personer (Queer: Mennesker der ikke passer ind i samfundets traditionelle binære normer for køn og seksualitet).
Linjerne blev trukket skarpt op på Regionsrådsmødet, hvor politik for LGBTQ+ personers møde med sundhedsvæsenet blev besluttet.
Den nye politik retter på baggrund af et indledende dialogmøde med LGBTQ+ organisationer i sommeren 2025, en hård dom vores hårdtarbejdende, dygtige sympatiske og empatiske medarbejdere i sundhedsvæsenet. Politikken bæres af, at LGBTQ+ patienter angiver, at de ikke bliver mødt med respekt og værdighed i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. En dom som jeg ikke er enig i.
Det konkluderes i oplægget, at vores sundhedsvæsen
• ikke er inkluderende og der er ikke plads til alle,
• art det ikke skaber reel lighed i sundhed og trivsel
• at det ikke møder LGBTQ+ personer fordomsfrit og i øjenhøjde, og
• at eksisterende rammer ikke sikrer, at alle kan føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsenet.
Det er et alvorligt og anklagende billede af vores sundhedsvæsen. Et billede jeg ikke kan genkende, men jeg anerkender at det er den opfattelse som LGBTQ+ patienterne står med.
Den politiske vedtagelse – som jeg stemte imod – bestemmer, at der kan indarbejdes symboler på åbenhed og rummelighed som f.eks. diskrete symboler på uniformen og at udstyre regionens kuglepenne med regnbueflag.
Jeg tager mig forsigtigt til hovedet. Hvis der er behov for en holdningsændring i sundhedsvæsenet,kommer det nok ikke til at ske ved at købe symboler og tvinge medarbejderne til at bære dem. Kuglepenne og emblemer til 35000 medarbejdere. Dyrt og unødvendigt. Det grænser til en krænkelse af vores ansatte og det rejser spørgsmålet om, hvad der sker med medarbejdere, der ikke vil svinge en regnbuefarvet kuglepen eller bære et symbol, der skal indikere at de er fordomsfrie overfor de 8% af befolkningen der er LGBTQ+ (Ref.: DS). Vores sundhedsvæsen skal være – og er – neutralt og sådan burde det forblive at være.
Jeg nærer en meget høj grad af tillid til vores sundhedsvæsen og derfor forstår jeg ikke, at der nu er taget en politisk radikal beslutning der skal favorisere en bestemt patientgruppe.
Det her er en ledelsessag og en sag der hører hjemme i medarbejderudvalgene.
POLITIK. Det er en af de nyheder, der mærkes i hverdagen, og som kan få direkte betydning for mange patienter i og omkring Fredericia. Region Syddanmark har nemlig godkendt, at der skal udmøntes et nyt ydernummer til en øjenlæge i Fredericia. Dermed får kommunen fremover to øjenlæger, og det er et skridt, der både skal nedbringe ventetider og skabe et mere nært sundhedstilbud til borgerne.
Udvalgsformand for det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), lægger ikke skjul på sin tilfredshed. »Fredericia er en af de kommuner, der har flest borgere pr. øjenlæge. Med godt 52.000 borgere og kun én øjenlæge har vi et pres, som betyder lange ventetider. Derfor giver det rigtig god mening, at vi placerer et nul-ydernummer i Fredericia,« siger hun.
Et nul-ydernummer betyder, at der oprettes en ny praksis helt uden patientportefølje fra start. På øjenlægeområdet udmøntes sådanne numre hvert andet år, for at regionen kan tilpasse kapaciteten til det reelle behov. Og behovet er til at få øje på.
»Vi arbejder ud fra en rettesnor, der siger, at der bør være cirka 31.000 borgere pr. øjenlæge for at sikre et ordentligt patientgrundlag. I Fredericia har vi langt flere borgere pr. læge, og derfor er der brug for en ekstra kapacitet,« forklarer Pernelle Jensen.
Forventningen er, at en ny øjenlæge i Fredericia ikke kun kommer de lokale borgere til gavn, men også tiltrækker patienter fra Middelfart og de omkringliggende kommuner. »I Middelfart er der én øjenlæge til 40.000 borgere, så også dér er presset stort. Derfor kan vi sikre et godt patientgrundlag ved at placere den nye praksis i Fredericia,« siger hun.
For patienterne kan beslutningen få markante konsekvenser. I dag er ventetiden på en tid hos en øjenlæge lang flere steder i området, og det er en udfordring for både patienter og for sundhedsvæsenet. Pernelle Jensen forventer, at det ændrer sig, når den nye praksis åbner. »Jeg forventer, at ventetiderne vil falde. Vi kan allerede se, at der i byer som Kolding og Vejle, hvor der er tre og fire øjenlæger, stadig er høj ventetid. Med en øjenlæge mere i Fredericia kan vi tiltrække patienter og skabe et bedre flow i hele Lillebælt-området. Det vil hjælpe både Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle,« siger hun.
At styrke det nære sundhedsvæsen er en central del af Region Syddanmarks strategi. Det handler ikke kun om kapacitet, men også om nærhed. »Det er jo vigtigt, at vi kan tilbyde sundhedsydelser tæt på borgerne. Det er en del af den overordnede sundhedsreform, hvor vi lægger vægt på, at patienterne skal kunne mødes med speciallæger uden at rejse langt. Derfor er det også en styrke, at vi nu kan placere en øjenlæge mere i Fredericia,« understreger Pernelle Jensen.
Processen frem mod åbningen går nu i gang. Efter regionsrådets godkendelse sættes ydernummeret i opslag i løbet af efteråret. Læger, der ønsker at etablere en praksis i Fredericia, kan søge, hvorefter regionen vurderer ansøgningerne og tildeler ydernummeret. Dernæst skal den kommende øjenlæge finde lokaler, indrette klinik og gøre klar til at tage imod patienter.
»Jeg forventer, at vi i starten af det nye år kan tage imod en ny øjenlæge i Fredericia. Processen tager naturligvis lidt tid, fordi der både skal indhentes ansøgninger, holdes samtaler og findes lokaler. Men vi har erfaringer fra andre steder, og derfor er det realistisk, at den nye praksis kan være på plads i begyndelsen af næste år,« siger Pernelle Jensen.
Hun peger også på, at beslutningen er et godt eksempel på, hvordan regionens praksisplaner fungerer i praksis. »Vi laver praksisplaner for alle specialområder, og på øjenlægeområdet har vi en plan, der siger, at vi skal udmønte et nul-ydernummer hvert andet år. Det gør vi for at tilpasse kapaciteten, så vi undgår flaskehalse. Fredericia er et oplagt sted, fordi der er et stort behov og et stærkt patientgrundlag,« siger hun.
For borgerne betyder det, at rejsen til øjenlægen bliver kortere, og at ventetiden forhåbentlig bliver kortere. For regionen betyder det, at man kan leve op til målsætningen om et nært sundhedsvæsen, hvor borgerne ikke skal stå i kø i månedsvis for en tid.
»Jeg er glad for, at vi har fået regionsrådets godkendelse. Det her er en rigtig god nyhed, især for de mange patienter, der i dag venter alt for længe på behandling hos øjenlægen. Det er et skridt i den rigtige retning for Fredericia og for hele området,« siger Pernelle Jensen.
EVENT. Musikhuset Posten i Odense lagde tirsdag aften scene til tourstarten for Mikkel Hansen, hvor en fyldt sal fik både latter, eftertænksomhed og gåsehud. I tæt samspil med moderator Thomas Kristensen leverede håndboldikonet en aften fuld af ping pong, personlige fortællinger og de helt store øjeblikke.
Mikkel Hansen lagde fra land med en frisk tone og en befriende ærlighed i replikkerne. Publikum kunne mærke, at han havde lyst til at dele – også de hårde kapitler. Han fortalte åbent om en ungdom på Sydfyn, hvor skoletrætheden kostede flere ekstra år på vejen mod studentereksamen, og om det at kæmpe videre, når vejen ikke er snorlige.
Knæskaden, der satte sit præg på store dele af karrieren, fyldte naturligvis også. »Det var en hård tid,« sagde han, og med selvironi fortalte han om at skulle tilpasse sit spil og sin hverdag til en krop, der ikke altid fulgte med ambitionerne.
De store triumfer fik naturligvis også plads. OL-guldet i Tokyo var et højdepunkt, men Mikkel Hansen fortalte med et skævt smil, at »franskmændene ikke ligefrem stod i kø for at gratulere.« Til gengæld stod en hel nation bag hjemme foran skærmene.
Aftenen fik også en mere alvorlig kant, da han delte om sin fars kamp med kræft og om sine egne blodpropper i både ben og lunger – episoder, der satte livet og sporten i perspektiv.
Som et naturligt punktum på en eventyrlig karriere blev der skruet op for de store billeder: OL-guld, VM-triumfer og rollen som mentor for en ny generation af unge stjerner.
Og så det ultimative øjeblik: Foredraget sluttede med et foto på storskærmen af to konger – Mikkel Hansen og H.K.H. Kongen – taget ved OL i Paris.
Touren fortsætter nu rundt i hele landet i oktober og november, hvor håndboldfans og sportsinteresserede får muligheden for at komme helt tæt på mennesket bag legenden.
NEKROLOG. Mandag aften er Jørgen Leth død i en alder af 88 år efter kort tids sygdom. Med hans bortgang mister Danmark ikke blot en forfatter og filminstruktør, men en af de mest markante stemmer i nyere dansk kultur.
Jørgen Leth debuterede som digter i 1962 med Gult lys, og herfra voksede et forfatterskab frem, der i sin enkle, nøgterne stil skabte billeder, som blev siddende. Han skrev ikke for at pynte sproget, men for at afdække verden lag for lag, detalje for detalje. Han var kompromisløs i sin form – og det var netop enkelheden, der gjorde ham så kompleks.
I årene efter digtdebuten bevægede han sig frit mellem genrer og kunstarter. Han blev filmskaber med Det perfekte menneske (1967), en ikonisk kortfilm, der stadig står som et hovedværk i dansk dokumentartradition. Senere skabte han De fem benspænd (2003) sammen med Lars von Trier, hvor han – som han altid gjorde – satte sig selv på spil i kunstens maskineri.
Jørgen Leths stemme blev en fortælling i sig selv. Dybt genkendelig, nasalt bølgende, med en rytme og frasering, der gjorde selv de mindste detaljer til poesi. Som mangeårig cykelkommentator på TV 2 blev han en del af danskeres sommer. Millioner har siddet foran fjernsynet og hørt ham beskrive Tour de France med sætninger, der blandede præcision med lyrisk billedkraft. For ham var det ikke bare sport – det var drama, myte, helte og lidelse.
»Stemmen er blevet tavs,« skrev forlagschef Simon Pasternak i sin mindeord. »Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv.«
Heltene, kærligheden og døden
Gennem hele sit virke vendte Leth tilbage til de samme grundtemaer: fascinationen af helte, passionen for kærlighed, skønheden i detaljen – og den konstante bevidsthed om døden. Han skrev med en kølig klarhed, men uden at forfalde til kynisme.
Hans seneste digtsamling, Zombie (2025), blev endnu et eksempel på den kompromisløse insisteren på at skrive sig helt ind i det personlige, selv når kroppen svigtede og døden nærmede sig. Han blev ved til det sidste.
Jørgen Leth levede et liv, hvor grænserne mellem roller var flydende. Han var forfatter, journalist, radiomand, filminstruktør, cykelekspert og musiker. Han var højt respekteret, men også indimellem udskældt. Han vakte debat med sin selvbiografi Det uperfekte menneske (2005), hvor hans hudløse ærlighed om privatlivet satte sindene i kog. Men han veg aldrig tilbage fra sin kunstneriske mission: at skrive og fortælle virkeligheden, som han så og oplevede den.
For mange var Jørgen Leth mere end en kunstner – han var en inspirationskilde. Hans måde at arbejde med metaforen på, hans evne til at gøre en lille detalje stor og betydningsfuld, har sat spor i både litteratur, film og journalistik.
Han lærte os, at en metafor ikke er pynt, men en nøgle til at se verden på en ny måde. At en cykelrytter på vej op ad Alpe d’Huez ikke bare er sport, men også et billede på livet selv: styrke, smerte, sårbarhed.
En kompromisløs kunstner
Jørgen Leths betydning ligger ikke kun i de værker, han skabte, men i måden han skabte dem på. Med enkelhed, med kølighed, med en sjælden ærlighed. Han ville altid vise noget, ikke forklare alt. Det gjorde ham til en af de mest kompromisløse stemmer i dansk kultur.
»Han skrev med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv,« som Simon Pasternak formulerede det.
Et ekko vil leve videre
Med Jørgen Leths død er en stemme forstummet. Men ekkoet vil leve videre – i digtene, i filmene, i kommentarsporene fra Tour de France, i de mennesker han inspirerede, og i de metaforer han lærte os at forstå.
Han efterlader sig en arv, der er langt større end et forfatterskab. Han efterlader en måde at se verden på.
Det uperfekte menneske
En af de mest omtalte udgivelser i hans karriere var selvbiografien Det uperfekte menneske (2005). Bogen skabte heftig debat, fordi den med uforbeholden ærlighed beskrev både hans kunstneriske virke og hans private liv. Men for Jørgen Leth var netop ærligheden og hudløsheden en nødvendighed. Han holdt intet tilbage, og på den måde blev værket en fortælling uden lige – en nøgen skildring af mennesket bag kunstneren, med alle dets fejl og ufuldkommenheder. For mange læsere var det chokerende, for andre dybt befriende.
REGIONEN. Regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt en ny psykiatriplan, der skal gælde frem til 2032. Planen indeholder 43 indsatser og tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien, men er tilpasset forholdene i regionen.
Målet er at styrke både faglighed, kapacitet og samarbejde med fokus på patienter, pårørende og medarbejdere. Blandt initiativerne er udbygning af opsøgende teams, nye tilbud til børn og unge med psykiske lidelser og rusmiddelproblematikker, en plan for vederlagsfri psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år samt tættere samarbejde med politi, kriminalforsorg og kommuner.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger: »Vi står med en stærk og visionær plan, der vil kunne løfte psykiatrien markant de kommende år – både fagligt, organisatorisk og menneskeligt. Vi skruer op for tidlig indsats, styrker samarbejdet med patienter og pårørende og mellem sektorer, og vi sikrer, at vores medarbejdere får bedre vilkår for kunne komme i mål. Det er en massiv investering i psykiatriens fremtid, og vi er klar til at føre den ud i livet.«
Planen er blevet til gennem en proces med bred inddragelse af patienter, pårørende, fagfolk, kommuner og civilsamfund. I foråret 2025 var planen i høring, og de 44 høringssvar med mere end 240 bemærkninger har bidraget til justeringer. Blandt ændringerne er forslag om pårørendepeers, mere inkluderende sprogbrug, tydeligere beskrivelser af roller og ansvar samt øget fokus på samarbejdet med politi og kriminalforsorg.
Formand for Psykiatri- og Socialudvalget, Mette Bossen Linnet (V), siger: »Jeg er meget stolt af den brede opbakning og det stærke engagement, som har præget hele processen. De mange høringssvar og input har gjort planen både mere robust og mere relevant for dem, det hele handler om – patienter, pårørende og de ansatte i psykiatrien. Det giver os et stærkt fælles udgangspunkt for at komme i mål.«
Den konkrete implementeringsplan og finansiering forventes fremlagt i løbet af efteråret 2025.
POLITIK. Fra mandag den 29. september bliver det forbudt at flyve med droner i hele det danske luftrum. Forbuddet gælder frem til fredag den 3. oktober og er sat i værk i forbindelse med EU-topmødet i Danmark.
Beslutningen kommer efter flere episoder med droner tæt på danske lufthavne. Transportminister Thomas Danielsen forklarer, at myndighederne ikke vil tage nogen chancer.
»Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid. Samtidig er Danmark i den kommende uge vært for EU’s ledere, hvor vi skal have ekstra fokus på sikkerheden. Derfor lukker vi fra og med mandag til og med fredag det danske luftrum for al civil droneflyvning. På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt,« siger han.
Skærpet sikkerhed under topmødet
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen peger på, at situationen kræver ekstraordinære tiltag.
»Vi står lige nu i en svær sikkerhedspolitisk situation, og vi skal sørge for de bedst mulige arbejdsforhold for Forsvaret og Politiet, når de skal stå for sikkerheden under EU-topmødet. En opgave, der i forvejen kræver en stor indsats fra vores myndigheder, som arbejder i døgndrift for at beskytte danskerne og vores gæster,« siger han.
Også justitsminister Peter Hummelgaard understreger behovet for forbuddet.
»Politiet er i markant forhøjet beredskab, og vores myndigheder skal bruge deres kræfter der, hvor det er nødvendigt for at passe på danskerne og vores gæster. Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er bl.a. at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans,« siger han.
Strafferammen er hård
Forbuddet er udstedt med hjemmel i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke hele eller dele af luftrummet af hensyn til den offentlige sikkerhed. Overtrædelse kan blive dyr – og i værste fald koste friheden.
En overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.
Dispensation i særlige tilfælde
Forbuddet omfatter ikke militære droner, statsluftfart med droner som politi- og beredskabsopgaver, samt sundheds- og redningsoperationer. Derudover kan kommercielle aktører i helt særlige tilfælde søge dispensation hos Trafikstyrelsen – eksempelvis hvis der er tale om uopsættelige samfundsvigtige opgaver.
Droneforbuddet træder i kraft mandag den 29. september og varer til og med fredag den 3. oktober. Det gælder hele døgnet og hele landet.
UDDANNELSE. Fredag eftermiddag blev tømrereleverne på EUC Lillebælt fejret, da de bestod deres svendeprøver og dermed trådte ind i håndværkets stolte rækker som nyudlærte svende. Blandt de unge, der nu kan kalde sig tømrersvende, skilte én sig særligt ud. Jonas Raakilde Christensen fra Brenderup modtog en sølvmedalje som bevis på et helt særligt niveau ved sin svendeprøve.
Fejringen fandt sted i kantinen på Teknikervej i Fredericia, hvor familie, mestre, lærere og klassekammerater var samlet for at hylde eleverne.
John Bruun Lyng, uddannelsesleder for tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, indledte fejringen med at fortælle om et fag, der står med både lange traditioner og store forandringer.
»Tømreruddannelsen kendetegner sig ved at være et fag i rivende udvikling. Bæredygtighed, nye materialer og innovation præger uddannelsen. Samtidig bygger den på stærke traditioner. Man skal være i stand til at have mange bolde i luften, for faget udvikler sig hele tiden,« sagde han.
Han fremhævede også, at elevernes motivation er tydelig. »Jeg oplever, at de unge brænder for det. De vil gerne faget, og det er fantastisk at se, hvordan de tager det til sig. Der er et stort behov for dem derude, så de kan se frem til gode muligheder,« fortalte han.
For at nå frem til svendeprøven skal eleverne igennem både teori og praksis. De undervises i kvalitetssikring, tegningslære, byggelovgivning, materialeforståelse og tekniske regler – og ikke mindst i det praktiske håndværk.
»Der er ikke kun én måde at gøre tingene på. Det handler om at bruge de rigtige materialer og at gøre det korrekt. Kreativiteten spiller også en rolle. Derfor kræver det, at eleverne hele tiden lærer at finde løsninger,« forklarede John Bruun Lyng.
Samarbejdet med virksomhederne er samtidig en uundværlig del af uddannelsen. »De bedste tømrere bliver skabt i tæt samspil med virksomhederne. Det er på byggepladsen, de unge lærer faget rigtigt. Vi kan understøtte det på skolen, men arbejdet hos mesteren er afgørende,« sagde uddannelseslederen.
Han understregede også vigtigheden af, at materialeleverandører og brancheaktører er tæt på uddannelsen. »Vi samarbejder med mange leverandører, der kommer ind og viser de nyeste materialer og teknologier. Det holder uddannelsen opdateret,« sagde han.
En sølvmedalje til Jonas
Blandt de nyudlærte svende var det Jonas Raakilde Christensen, der kunne gå hjem med en sølvmedalje.
»Det føles virkelig fedt. Det er jo det, man har håbet på de sidste fire år, at det kunne ende med at blive til sådan en. Det er et kæmpe skulderklap,« sagde Jonas kort efter overrækkelsen.
For ham betyder medaljen mere end blot et stykke metal. »Det viser, at andre kan se, at man faktisk ved noget om sit håndværk. Og det viser også, at det ikke bare er for sjov – det er noget, man brænder for,« forklarede han.
Hans familie og mester var til stede under ceremonien. »Min mor var meget overrasket og var hurtigt oppe for at tage billeder. Selv min mester var oppe at tage billeder. Det betyder meget,« fortalte Jonas.
Jonas’ svendeprøve bestod blandt andet i at opføre et bjælkespær med valm og vindue – et hjørne af et hus.
»Det kan være udfordrende, men hvis man har fulgt godt med i undervisningen, så er det til at gå til. Jeg vil ikke sige, at det er nemt, men det bliver lettere, når man har forstået reglerne og kravene. Det handler om at være koncentreret og gøre sig umage,« sagde han.
Hans uddannelsesforløb har været tæt knyttet til mesteren. »Jeg har været i en lille virksomhed, hvor det kun var mig og mester. Det har givet mig en masse muligheder for at lære direkte af ham. Han har været god til at rette mine fejl uden at skælde ud, så jeg kunne blive ved med at prøve igen,« fortalte Jonas.
Fremtiden venter
Selvom Jonas netop er blevet udlært, har han allerede planer for den nærmeste fremtid. »Jeg bliver hos min mester lidt endnu. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at prøve noget i en større virksomhed og se, hvordan det er. Måske også videreuddanne mig eller en dag blive selvstændig. Det er svært at sige, hvad der sker om ti år, for branchen ændrer sig hele tiden,« sagde han.
Når han ser tilbage på sin tid på EUC Lillebælt, er det svendeprøven, han er mest stolt af. »Det var der, jeg lagde mest energi og koncentration. Det var vigtigt for mig at vise, hvad jeg kunne, og jeg er rigtig stolt af resultatet,« sagde han.
Nye svende i hele området
Ved afslutningen blev flere andre tømrerelever hyldet som nyudlærte svende. Det gælder:
Casper Lillelund Roskvist, udlært ved CONRUM, Vejle.
Frederik Frifelt Christensen, udlært ved Bruun Byg, Fredericia.
Jens Emil Worm Madsen, udlært ved LY-BYG ApS, Børkop.
Nikolaj Andersen, udlært ved Lars Jeppesen Tømrer- og Snedkermester A/S, Middelfart.
Phillip Noah Lyngbak Leonhard, udlært ved Ove Jensen A/S, Vejle.
Mathias Petræus Poulsen, udlært ved Eurodan Huse A/S, Rødekro.
Noah Christensen, udlært ved EUC Lillebælt, SKO Hansenberg, Fredericia-Kolding.
Jonas Raakilde Christensen, udlært ved Carlshøj Tømrer- og Snedker ApS, Brenderup – og modtager af sølvmedaljen.
SPORT. Under en uge efter at Helle Thomsen fik debut som landstræner for Håndboldkvinderne, er hun klar med den trup, der skal spille to kampe i EHF Euro Cup i oktober.
Danmark møder Tjekkiet den 15. oktober i Nykøbing Falster, mens der fire dage senere venter en udekamp mod Tyrkiet i Ankara. Landsholdet samles den 13. oktober.
»Kampene mod Tjekkiet og Tyrkiet er to kampe, som vi selvfølgelig skal vinde. Men det er også to kampe, som skal bruges på at gøre os skarpere frem mod VM-slutrunden. Vi har kun fem kampe dette efterår, inden VM begynder, og derfor er kampene vigtige i forhold til at spille holdet sammen og få alle med på aftalerne« siger Helle Thomsen.
For at se så mange spillere an som muligt har hun udtaget flere navne end normalt. Det betyder, at der vil ske udskiftninger undervejs, hvor nogle spillere deltager i begge kampe, andre kun i én, og enkelte ikke spiller kampe.
»Vi vil altid gerne arbejde med mange spillere, men vi har kun 16 med i kamptrupperne til begge kampe. Blandt andet ved vi allerede nu, at Anna Kristensen, Line Haugsted og Julie Scaglione ikke tager med til Tyrkiet« siger hun.
På målmandsposten er der igen fokus på at afprøve nye navne.
»Sidst så vi Louise Bak og Amalie Milling, og denne gang bliver det Anne Christine Bossen, som vi ser an på målmandsposten. Vi tænker både langsigtet og kortsigtet, og ved at prøve noget forskelligt, garderer vi os, hvis en nøglespiller pludselig bliver skadet« forklarer Helle Thomsen.
Truppen rummer både etablerede profiler som Mie Højlund, Trine Østergaard og Anne Mette Hansen, men også nye navne fra Nykøbing Falster, Viborg og Sønderjyske.
Kampene spilles 15. oktober i Nykøbing Falster Hallerne og 19. oktober i Ankara.
POLITIK. Debatten om det borgerlige valgforbund i Fredericia er blevet en af de mest omtalte og følelsesladede i den igangværende valgkamp. Fem partier – Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste – har forpligtet sig til en aftale, der sikrer, at borgmesterposten kun kan findes i blå blok. Det Konservative Folkeparti har valgt at stå udenfor, og det har ført til gentagne beskyldninger fra de andre partier om, at en stemme på Konservative er en stemme på Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Christian Bro.
Men ifølge konservatives gruppeformand og borgmesterkandidat, Tommy Rachlitz Nielsen, er virkeligheden en helt anden. Han understreger, at Konservative både vil og kan garantere, at en stemme på partiet ikke er en stemme på en rød borgmester.
»Jeg har sagt det rigtig mange gange, og nu siger jeg det igen. Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Det kan jeg godt give garanti for,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Hvorfor ikke klausulen
Spørgsmålet er dog, hvorfor Konservative så ikke ville acceptere den klausul, som de øvrige partier krævede, og som netop skulle sikre, at borgmesterposten blev fundet i blå blok.
»Det beskriver jeg sådan set også i mailen. Det kan jeg ikke acceptere, fordi hvis de andre partier indgår alliancer uden om Konservative, så har vi ikke noget forhandlingsmandat. Det vil sige, at vi på valgnatten skal sidde og kigge ud af vinduet, mens de andre bestemmer det hele. Det kan jeg selvfølgelig ikke gå med til som konservativ. Min opgave er at få det bedst mulige konservative resultat. Og rent matematisk spolerer vi vores eget forhandlingsmandat, hvis vi binder os på hænder og fødder,« siger han.
Han understreger, at det handler om at bevare en reel forhandlingsposition, ikke om at søge støtte fra Socialdemokratiet. »Det er alene derfor. Ikke for at lave alliancer med de røde, men for at undgå, at vi selv bliver sat uden for døren,« siger han.
Et svar til kritikerne
For Tommy Rachlitz Nielsen er det dybt problematisk, at de andre partier i valgforbundet bruger budskabet om, at en stemme på Konservative er en stemme på Christian Bro.
»Jeg synes, det er trist, at de andre bruger så meget tid på at fortælle, hvad Konservative vil. Det ved kun Konservative. Jeg er med på, at Karsten Byrgesen har været medlem af mange forskellige partier gennem tiden, men han har ikke været medlem af Konservative. Han ved ikke, hvad vi står for, og hvad vi vil. Det ved vi selv,« siger han.
Han fremhæver, at der ikke burde være nogen tvivl. »Jeg vil gerne give den garanti, fordi det åbenbart er det ord, de andre forstår i det borgerlige valgforbund. Hvis der er et borgerligt flertal, så bliver der også en borgerlig borgmester. Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester med et borgerligt flertal. Det er mit budskab, og det er mit løfte til vælgerne,« siger han.
Breaking news – garanti fra Konservative
Interviewet munder ud i det, Tommy Rachlitz Nielsen selv betegner som en klar og bindende udmelding: »Nu giver jeg garanti. Så du har breaking news. Konservative giver garanti for en borgerlig borgmester med et borgerligt flertal,« siger han.
Dermed forsøger han at trække tæppet væk under de seneste måneders beskyldninger. Hans pointe er, at forskellen mellem Konservative og de øvrige partier ikke handler om målet – en borgerlig borgmester – men om midlet. Hvor de andre vælger en kontraktlig binding, insisterer Konservative på fleksibilitet i forhandlingerne.
SMS’en 14 minutter før
En del af balladen handler om kommunikationen op til offentliggørelsen af valgforbundet. 14 minutter før pressemødet den 12. juni modtog Tommy Rachlitz Nielsen en SMS fra Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, hvor han blev orienteret om, at valgforbundet nu blev præsenteret uden Konservative.
Hvordan oplevede han det?
»Ved du hvad, det tager jeg ikke så tungt. Det er helt op til Venstre og det borgerlige valgforbund, hvornår de orienterer. Det bestemmer de selv. Det er fair nok, at de giver besked, før de går i luften med pressemødet, så vi ikke skal læse det i nyhederne. Det synes jeg faktisk er fint nok. Det er ikke noget, der hidser mig op. Det må de selv afgøre,« siger han.
Tillid frem for bindinger
Tommy Rachlitz Nielsen erkender, at der altid vil være en vis usikkerhed i politik, og at konstitueringer på valgnatten ofte formes af vælgernes dom. Men han står fast på, at Konservative er troværdige i deres linje.
»Jeg har sagt det mange gange: vi ønsker en borgerlig borgmester, vi arbejder for en borgerlig borgmester, og vi peger på en borgerlig borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Punktum. Det burde være helt tydeligt for alle,« siger han.
Dermed forsøger han at dreje debatten fra beskyldningerne om illoyalitet til spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer vælgerne indflydelse. »Vi skal ikke binde os selv, så vi mister forhandlingskraften. Det skylder vi de konservative vælgere,« siger han.
Et klart løfte
Med interviewet placerer Tommy Rachlitz Nielsen sig midt i stormens øje. Hans besked er dog enkel:
»Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Det er vores løfte, og det er vores garanti. Konservative står fast på det,« siger han.
Uanset om vælgerne vil opfatte det som en styrke eller en svaghed, markerer hans udmelding et afgørende indspark i den hede debat om det borgerlige valgforbund i Fredericia.
SPORT. En tirsdag formiddag på STATIONEN i Fredericia. Kaffen er skænket, småsnakken glider roligt, og direktør Thomas Renneberg-Larsen virker som en mand, der kender alvoren, men samtidig udstråler ro og handlekraft. Det er dagen efter, at klubben sagde farvel til en træner med internationalt snit. Han er klar til at forklare, hvorfor Fredericia HK har sagt farvel til cheftræner Guðmundur Guðmundsson, og hvad der nu skal ske med klubben, der i løbet af få år har bevæget sig fra oprykker til medaljekandidat og fast inventar i toppen af dansk håndbold.
Han tager en tår kaffe, trækker vejret, og så går vi i gang. I 14 minutter svarer han på spørgsmål om fyringen, om spillertruppen, om økonomien og om visionen frem mod 2029. Og hele vejen igennem er der en balance mellem ydmyghed og beslutsomhed.
»Vi mener stadigvæk, at det er realistisk at spille med i toppen af dansk håndbold. Vi hører til i toppen, og vi har materialet til det. Vi har også hele tiden sagt, at der kommer bump på vejen. Vi har et ungt hold, vi bygger op med talenter, og vi tror på, at når vi kommer hen til april og maj, så skal vi nok være der hvor vi skal være« siger han.
Han ved godt, at det ikke altid ser sådan ud udefra. Nederlaget til Skanderborg og den svage indsats mod Nordsjælland sidder stadig i kroppen hos både spillere og fans. Men for direktøren handler det om det lange sigt. At klubben bygger, justerer og lærer undervejs.
»Vi kommer ikke til at vinde alle kampene. Det kan være, at vi ender lidt længere nede i tabellen, men vi skal i slutspil, og med den nye struktur er det i semifinalerne, at pladserne afgøres. Det er vi godt rustet til« siger han.
Det store samtaleemne er naturligvis beslutningen om at stoppe samarbejdet med Guðmundur Guðmundsson. Fyringen ramte ikke kun i håndboldkredse i Danmark, men også internationalt. Det er sjældent, at en klub i den størrelse og med de resultater siger farvel til en træner med det cv.
»Som vi også skrev i pressemeddelelsen, så vurderer vi hele tiden truppen, spillerne og træneren. Vi syntes, at der manglede noget spilleglæde og noget gejst. Vi manglede de sidste procenter. Derfor vurderede vi, at vi skulle have en anden trænerprofil« siger Renneberg-Larsen.
Han understreger, at spillertruppen i dag er sammensat på en anden måde end i 2022, da Guðmundur Guðmundsson først kom til klubben.
»Dengang skulle der bygges op på en anden måde. Nu er projektet et andet. Tålmodigheden er heller ikke den samme. Vi har en ny retning, og vi vil gerne udfordre Aalborg om guldet i 2029. Så kræver det hårdt arbejde i mange år frem, og det kræver en ny profil« siger han.
Det er tydeligt, at beslutningen ikke har været let. Renneberg-Larsen taler med respekt i stemmen, når han nævner alt det, Guðmundur Guðmundsson har opnået med FHK.
»Det har ikke været særlig sjovt. Når man ser på de bedrifter, han har leveret, så er det imponerende. Vi har fået sølv, vi har fået bronze, vi har været i Final Four, vi har spillet Champions League og skal spille Europa League. Han har flyttet Fredericia HK til et helt andet niveau. Han har en stor plads i klubben og i vores hjerter, fordi han har gjort os mere professionelle. Det skal vi bygge videre på« siger han.
Men professionel sport er også benhård, og på et tidspunkt skal der træffes beslutninger, selv når de gør ondt.
»Vi tror på, at vi skal en anden vej. Så må man tage konsekvensen. Det er ikke sjovt, men sådan er sporten« siger han.
Når man fyrer en træner, bliver blikket hurtigt rettet mod resultater og spillestil. Men direktøren er ærlig omkring, at ansvaret også ligger andre steder.
»Man kan ikke fyre 16 spillere, så er det træneren, der står for skud. Men vi har alle et ansvar. Når vi laver 16 tekniske fejl mod Skanderborg, er det ikke trænerens skyld. Når vi brænder 12 oplagte chancer mod Nordsjælland, hvor deres keeper står med 45 procent, så er det ikke trænerens skyld. Spillerne skal kigge indad, og vi i ledelsen skal også kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne og talenterne« siger han.
Han ved godt, at fans og kritikere hurtigt peger på spillersalg og profiler, der er smuttet. Navne som Lasse Balstad og Reinier Taboada er nævnt igen og igen.
»Kritik vil der altid være. Når man vinder, er det godt, og når man taber, er det noget andet. Vi har en plan for strukturen og for rekrutteringen. Hvis vi skal have plads til store talenter, kræver det, at man vælger noget andet fra. Det kan se mærkeligt ud udefra, men vi mener, det er det rigtige for FHK« siger han.
I stedet er blikket nu rettet mod Jesper Houmark og Michael Wollesen, der midlertidigt overtager. Houmark har tidligere været cheftræner i Fredericia HK og har siden arbejdet tæt sammen med Guðmundur Guðmundsson.
»Jesper er en dygtig træner. Han har lært meget af Guðmundur Guðmundsson og har lagt lag på. Han kender spillerne, og sammen med Michael skal han skabe spilleglæde og humør. Lige nu handler det om at rykke sammen i bussen og komme tilbage på sporet« siger Renneberg-Larsen.
Han ved godt, at Houmarks første periode som cheftræner blev kritiseret for blandede resultater, men han ser ham som den rette mand i den nuværende situation.
»Jesper har udviklet sig. Han har lært meget og er klar til opgaven. Sammen med Michael kan han give holdet det løft, vi har brug for« siger direktøren.
Mens det sportslige fylder, er økonomien altid en faktor i moderne håndbold. Renneberg-Larsen forsikrer, at klubben står solidt.
»Vi har en god sponsoropbakning og har fået nye sponsorer til. Fredericia har håndbold-DNA, og der er god opbakning fra byen, fra Trekantområdet og fra resten af Danmark. Vi kommer ud med et positivt resultat i regnskabet ved årsskiftet. Der er gode gænge i klubben« siger han.
Han vil ikke kommentere detaljeret på de økonomiske konsekvenser af fyringen.
»Det er interne forhold. Vi er polstrede til det, og vi er klar til at håndtere det« siger han.
Fredericia Idrætscenter har de seneste år været fyldt til store kampe, og klubben ved, hvor vigtig fanopbakningen er.
»Dem med sæsonkort og i fanklubben ved, at man skal bakke op i medgang og modgang. Vi arbejder hele tiden på at skabe oplevelser ud over håndbolden med fanszoner og familiearrangementer. Vi vil have, at folk får noget ekstra, når de kommer i hallen. Men selvfølgelig er det sådan, at jo flere kampe vi vinder, jo flere tilskuere kommer der« siger han.
Han nævner også den kommende kamp mod GOG, hvor der igen ventes mange tilskuere.
»Det er altid et hold, der trækker mange tilskuere. Der kommer rigtig mange på lørdag. Det bliver en stor oplevelse« siger han.
Midt i alt det praktiske, alt det svære og alt det følelsesladede, står en langsigtet drøm tilbage.
»Vi vil helt til tops. Aalborg er langt foran, også økonomisk, og det vil de være i mange år. Men vi skal måle os med dem, og vi vil gerne have mesterskabet tilbage til Fredericia. Vi vil også gerne spille europæisk håndbold, for det giver os en stemme i Europa og betyder noget for rekruttering og talentudvikling. Vores mål er at få guldet hjem til Fredericia. Vi vil udfordre Aalborg i 2029, og vi vil gøre alt for at se, om det kan ske før« siger Thomas Renneberg-Larsen.
Han læner sig tilbage i stolen på STATIONEN, stadig rolig, stadig handlekraftig. Han ved, at det ikke bliver nemt. Han ved, at klubben er i en overgang, hvor resultater ikke kommer automatisk. Men han insisterer på, at FHK er på vej den rigtige vej.
»Det tager tid at ændre tingene. Det tager tid at justere forsvaret og finde det nye udtryk. Men vi arbejder målrettet, og vi tror på projektet. Vi vil blive målt på resultater, men vi vil også blive målt på, hvordan vi udvikler os. Og vi tror på, at vi kan levere« siger han.
Fredericia HK har taget et skridt, der har vakt opsigt. De har sagt farvel til en træner, der har leveret historiske resultater, og de har sat kurs mod en ny fremtid. Ambitionen er intakt, drømmen lever, og direktøren er klar til at stå på mål for beslutningerne.
