16.1 C
Copenhagen
onsdag 27. august 2025

Fra lægevagten til børneafdelingen

0

Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), har haft en tæt og praktisk tilgang efter hun er blevet formand for udvalget i regionen.

Pernelle Jensen blev valgt til regionsrådet ved valget i 2021, og omkring midtvejs i valgperioden overtog hun formandsposten i udvalget, da Venstre konstituerede sig som følge, at Stephanie Lose trådte ind i regeringen.

Siden da han man kunnet følge Jensen kontinuerligt på sociale medier lægge billeder op af, at hun er ude og se sundhedsvæsnet væk fra Regionsrådets murer.

I stedet for blot at læse dagsordener og modtage rapporter, har hun aktivt opsøgt de steder, hvor sundhedspersonale arbejder hver dag. Hendes erfaringer fra blandt andet lægevagten og børneafdelingen har givet hende et værdifuldt perspektiv på de udfordringer, der findes i sundhedsvæsenet.

– Jeg har været mange steder rundt, blandt andet på lægevagten, både nat og dag. Jeg har også været i børneafdelingen og i København. Jeg har været på rigtig mange forskellige steder, og jeg synes, det giver noget helt andet at være ude i hverdagen og følge en læge eller en sygeplejerske. Man får et indblik i de udfordringer, de står overfor, og hvordan de arbejder, siger Pernelle Jensen.

Hun forklarer, at det at være fysisk til stede giver et langt bedre perspektiv end at sidde og læse om udfordringerne på en dagsorden. Ifølge Pernelle Jensen giver det hende en direkte forståelse af de situationer, som sundhedspersonalet arbejder i.

– Man får en føling med, hvordan de arbejder, og hvordan det er i en given situation, hvor man bedre kan sætte sig i deres sted. Og så kan man stille spørgsmål, når man oplever noget, som man kan blive nysgerrig på, og derved få en bedre forståelse, forklarer hun.

Denne tilgang har givet hende indsigt i de daglige realiteter på hospitaler og i klinikker, som hun mener er afgørende for en bedre politisk forståelse og beslutningstagning. Et konkret eksempel på, hvordan Pernelle Jensen har udvidet sin forståelse af sundhedsvæsenet, var hendes besøg i børneafdelingen. Her var hun sammen med en sygeplejerske, der arbejdede på et projekt om børn og unge, der er pårørende til syge forældre – et emne, som Pernelle Jensen har engageret sig i lokalt.

– Det var godt at få et indblik i, hvordan sygehuset ser på samarbejdet med kommunerne, siger hun og understreger, at disse besøg gør det muligt at stille spørgsmål og få viden på en langt mere nuanceret måde end ved blot at læse en rapport.

Pernelle Jensen er ikke den eneste politiker, der har taget initiativ til at forstå sundhedsvæsenet fra et praktisk perspektiv. Hun fortæller, at flere af hendes kollegaer i regionen også har været ude at besøge forskellige steder i sundhedsvæsenet.

– Jeg har også sagt, at hvis der er nogen, der mener, jeg kunne få noget ud af at se noget, så vil jeg meget gerne tage ud og besøge dem, siger hun og understreger, at det at få et personligt indblik er en vigtig del af hendes politiske arbejde.

Som formand for udvalget Det Nære Sundhedsvæsen har Pernelle Jensen et særligt fokus på sammenhængen mellem de forskellige sundhedstilbud, især i relation til ældre borgere.

– Jeg ser også på sammenhængen mellem de forskellige tilbud, for eksempel lægevagten og sygehuset. Hvordan oplever man overgangen? Og hvordan oplever de samarbejdet med kommunerne, især i forhold til ældre borgere? spørger hun og understreger, at det er vigtigt at forstå, hvordan de forskellige elementer i sundhedsvæsenet arbejder sammen – især når det kommer til ældre borgere, der ofte har komplekse behov.

Et af hendes vigtigste besøg var på den geriatrisk afdeling på Kolding Sygehus, hvor hun så nærmere på, hvordan ældre medicinske patienter modtages og behandles.

– Jeg har også været på en afdeling på Kolding Sygehus, hvor de modtager ældre medicinske patienter. Det gav mig rigtig meget, også i forhold til, hvordan jeg samarbejder med kommunerne, slutter Pernelle Jensen og peger på, hvordan erfaringerne fra afdelingerne styrker hendes evne til at skabe bedre samarbejde mellem regionen og kommunerne.

Problemer med opkald til 112 – politiet vejleder

0

Flere oplever i øjeblikket problemer med at foretage opkald fra deres mobiltelefoner. Rigspolitiet har fredag advaret om, at nogle brugere kan have svært ved at ringe op, herunder til alarmnummeret 112.

I et opslag på det sociale medie X oplyser Rigspolitiet, at der er en løsning, hvis man oplever problemer med at komme igennem til alarmcentralen.

– Hvis du har akut behov for at kontakte 112 og ikke kan ringe op, kan du sandsynligvis løse problemet ved at sætte din telefon i flytilstand og derefter ringe 112 igen, lyder opfordringen fra Rigspolitiet.

Samtidig understreger politiet, at 112 kun må bruges i akutte situationer, hvor der er brug for hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.

Der er endnu ingen oplysninger om årsagen til problemet eller hvor udbredt det er. Teleoperatører eller myndigheder har endnu ikke meldt ud, hvad der ligger bag de tekniske vanskeligheder.

Rigspolitiet anbefaler, at borgere, der oplever problemer, forsøger løsningen med flytilstand og holder sig opdateret via myndighedernes officielle kanaler.

Simon Dahl bliver permanent træner i Aalborg

0

Aalborg Håndbold har sat et punktum i trænerspørgsmålet. Simon Dahl, der overtog cheftrænerrollen i november efter Maik Machullas exit, får nu en fast kontrakt frem til 30. juni 2027. Samtidig henter klubben Henrik Kronborg ind som ny assistenttræner fra næste sæson.

Den 33-årige Simon Dahl kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2023 fra Nordsjælland Håndbold og startede som assistenttræner under Stefan Madsen. Men efter Machullas afgang blev Dahl kastet ind i rollen som cheftræner – og han greb chancen.

12 sejre i 12 kampe

Dahl har ikke bare overlevet sin prøveperiode – han har bestået med topkarakter. Med 12 sejre på stribe frem mod vinterpausen var der ikke meget at rafle om for Aalborg-ledelsen.

“Da Simon overtog roret, var vi inde i en lidt urolig periode, men med 12 sejre ud af 12 mulige frem mod vinterpausen fik han for alvor stabiliseret tingene og vist, hvad han kan som cheftræner,” siger direktør Jan Larsen.

Han understreger, at beslutningen om at gøre aftalen permanent ikke krævede lange overvejelser.

“Derfor skulle der ikke mange overvejelser til fra vores side, inden vi kunne tilbyde ham jobbet på permanent basis, hvilket vi ser utrolig meget frem til. Som træner er han dygtig både på det håndboldfaglige og i mandskabsbehandlingen, og samtidig passer han rigtig godt ind i den kultur, vi gennem en årrække har fået opbygget i Aalborg Håndbold. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi med Simon ved roret har fundet den rette mand til jobbet,” siger Larsen.

Drømmen blev til virkelighed

For Simon Dahl er cheftrænerjobbet i Aalborg en drøm, der nu er blevet til virkelighed.

“Først og fremmest er jeg stolt, men også ydmyg over at få muligheden som cheftræner for Aalborg Håndbold på fast basis. Selvom jeg har haft kasketten på i de seneste måneder, så har det ikke været en selvfølge for mig, at det skulle ende sådan her,” siger han.

Han lægger ikke skjul på, at ambitionerne er store.

“Jeg har altid haft drømmen om at blive cheftræner i en større klub, men at det nu er lykkedes i Danmarks største og mest professionelle klub, er noget, jeg er utrolig glad for. Min familie og jeg befinder os rigtig godt i byen, og jeg synes, vi har en fantastisk trup, hvor jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet, vi har igangsat, så vi forhåbentlig kan få sat endnu flere pokaler i skabet, når sæsonen er omme,” siger Dahl.

Milliarder til iværksættere: Regeringen styrker adgangen til kapital

0

Regeringen sætter nu handling bag ambitionerne om at styrke danske iværksætteres adgang til kapital. Med tre nye initiativer under Iværksætteraftalen fra 2024 bliver Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) styrket markant. Formålet er at sikre, at innovative virksomheder får den nødvendige finansiering til at vokse – og til at blive i Danmark.

Et af de centrale initiativer er en permanentgørelse af EIFO’s vækstlåneordning, der nu får en samlet kapacitet på 7,5 mia. kr. Heraf reserveres 1 mia. kr. til virksomheder i landdistrikterne, hvor adgangen til kapital ofte er en særlig udfordring.

Samtidig bliver EIFO’s matchfinansieringsordning permanent, og ordningen er blevet styrket efter et eftersyn. Matchfinansiering er en model, hvor fonden investerer på lige fod med private investorer, hvilket kan give iværksættere lettere adgang til kapital uden at skulle afgive for meget ejerskab af deres virksomheder.

Derudover styrkes adgangen til grøn venturekapital. EIFO får et kapitalindskud på 1 mia. kr. i 2025, som vokser til 2 mia. kr. fra 2026 og frem. Målet er at understøtte iværksættere med vækstpotentiale, der arbejder med grønne løsninger, og dermed sikre, at Danmark forbliver konkurrencedygtig på den grønne omstilling.

Regeringen frygter tab af vækstvirksomheder

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at adgangen til kapital er afgørende for iværksætteres muligheder for at vokse – og for at blive i Danmark.

– Vores iværksættere skal have bedre muligheder for at skaffe kapital. Derfor styrker vi adgangen til finansiering for iværksættere og innovative virksomheder, så de kan vokse, udfolde deres potentiale og skabe gode arbejdspladser i Danmark. Uden adgang til tilstrækkelig kapital risikerer vi, at flere virksomheder ender med at rykke ud af Danmark for at fortsætte deres vækstrejse. Eller at små virksomheder med stort potentiale går i stå med deres planer om udvidelser. Det har vi simpelthen ikke råd til, siger han.

– Bødskov slår fast, at de tre initiativer er en investering i vækst og velstand. “De her initiativer er med til at sikre vækst og velstand. Det er godt for Danmark, siger han.

Økonomisk løft – men er det nok?

Med en samlet pulje på 7,5 mia. kr. til vækstlån og 2 mia. kr. i grøn venturekapital er det et massivt økonomisk løft, regeringen nu gennemfører. Men spørgsmålet er, om det er nok til at løse de udfordringer, danske iværksættere står overfor.

Mange små virksomheder har tidligere peget på, at det ikke kun er adgang til kapital, men også rammevilkår og skatteregler, der påvirker deres vækstmuligheder. Ifølge flere analyser fra erhvervsorganisationer ligger Danmark i den tunge ende, når det gælder investeringsvilkår for nye virksomheder sammenlignet med andre europæiske lande.

Derfor vil det også blive et spørgsmål om, hvorvidt de nye initiativer reelt kan gøre en forskel i at fastholde og udvikle iværksættervirksomheder i Danmark – eller om kapitalen alligevel søger mod lande med bedre skattemæssige incitamenter og færre bureaukratiske byrder.

For nu ruller milliarderne, men effekten vil først for alvor kunne måles, når iværksætterne begynder at trække på ordningerne og omsætte dem til vækst.

Trafikanter advares om glatte veje

0

Et højtryk, der onsdag aften ligger over De Britiske Øer og Frankrig, bevæger sig mod nordøst og får betydning for vejret i Danmark de kommende dage. Torsdagen ser ud til at byde på tørt og solrigt vejr i store dele af landet, mens fredagen bliver markant mere vinterlig med skyer, blæst og nedbør.

Som højtrykket trækker mod nordøst, drejer vinden i nordøstlig og østlig retning. Det betyder en torsdag med tørvejr og en del sol til de fleste egne, dog med mere skyet vejr i den sydøstlige del af landet. På Bornholm ventes der kun korte perioder med sol. Vinden kan stedvis nå op på frisk styrke, og temperaturen vil ligge mellem 3 og 7 grader.

Det fine torsdagsvejr bliver dog kortvarigt. I løbet af natten til fredag sender højtrykket, der på det tidspunkt har bevæget sig over det vestligste Rusland, skyer ind over den sydlige og østlige del af Danmark. Ud på natten vil regn- og sludbyger nå Bornholm, og i løbet af fredagen vil skyer og nedbør brede sig til hele landet. Samtidig frisker vinden op fra øst, og med dagtemperaturer på mellem 1 og 4 grader vil vejret føles koldt.

Fredag aften og natten til lørdag fortsætter det vinterlige vejr. Skyer og byger bliver liggende over Danmark, og nedbøren vil efterhånden falde som slud eller sne. Temperaturen vil falde til mellem 1 grads frost og 2 graders varme, og vinden kan nå op på frisk til hård styrke fra østlige retninger. Det betyder, at man bør forberede sig på kolde forhold, hvis man skal udendørs.

I takt med at temperaturen falder, vil der også opstå risiko for glatte veje, særligt i Kolding, Vejle og store dele af Fyn.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

USA afviser tre millioner pakker om dagen – EU tøver stadig

0

USA har taget et markant skridt i kampen mod ureguleret e-handel fra Kina og Hongkong. Op mod tre millioner pakker dagligt bliver nu afvist, efter at en stor del af de tidligere toldfrie forsendelser er blevet pålagt afgifter. Tiltaget sker på baggrund af et dekret underskrevet af tidligere præsident Donald Trump. I Fredericia håber, Daniel Diness Andersen fra Temashop, at politikerne snart skrider til handling.

I EU halter man bagefter, og virksomheder oplever fortsat massiv konkurrence fra billige kinesiske webshops, der omgår moms og told. CEO i Temashop, Daniel Diness Andersen, er frustreret over, at Danmark og EU endnu ikke har taget affære:

– Det er nok det mest effektive, jeg har set til dato i USA. De har fjernet smuthullet, hvor pakker kunne gå gratis ind, og indtil EU er klar til at gøre det samme, så må man jo afvise dem. Det er en reel handling i stedet for snak.

Billig import presser danske virksomheder

Ifølge Daniel Diness Andersen har problemet ramt danske virksomheder hårdt, og han ser tydelige konsekvenser i sin egen branche:

– Vi har måttet skære 20 procent af vores medarbejdere. Det sker over hele linjen, fordi vi står i en unfair konkurrencesituation. Vi betaler moms, afgifter og sikrer, at vores produkter overholder lovgivningen. Imens kan Temu og Shein sende varer direkte til forbrugerne uden de samme krav.

Han mener, at løsningen er klar:

– Man kan ikke bare sidde og vente til 2027 eller 2028, hvor den nye toldreform skulle træde i kraft. Det er alt for sent. Hvis vi vil bevare arbejdspladser og sikre statens indtægter, så skal vi gøre noget nu – præcis som USA har gjort.

Et stort problem med den uregulerede import er, at toldmyndighederne reelt ikke kan kontrollere de mange millioner pakker, der ankommer til Europa. Daniel Diness Andersen henviser til en tysk dokumentar, der afslørede, hvordan varer systematisk opdeles i flere pakker for at snyde bagatelgrænsen på 150 euro:

– Toldmyndighederne åbner kun en brøkdel af pakkerne, men når de gør, finder de gang på gang kopivarer, ulovlige produkter og fiktivt lave værdier. Det er jo helt åbenlyst, at de her virksomheder forsøger at snyde sig udenom reglerne. Men alligevel får de lov at fortsætte.

EU tøver – branchen kræver handling

For Daniel Diness Andersen og mange andre i branchen er problemet ikke kun tabte arbejdspladser og skæv konkurrence – det handler også om, at staten mister enorme beløb i moms og afgifter, som kunne have været brugt på velfærd og forsvar:

– Når vi snakker om, at vi mangler penge til forsvar og velfærd, så er det jo helt åndssvagt, at vi samtidig lader milliarder af kroner forsvinde ud af kassen. I stedet for at lægge mere skat på danskerne kunne man jo bare sørge for, at de her virksomheder betaler det, de skal.

Han efterlyser en langt mere offensiv strategi fra EU’s side:

– Man kunne gøre som med elbilerne og lægge en midlertidig told på. Hvis vi gjorde det på pakkerne fra Østen, så ville vi sikre, at alt blev fortoldet korrekt. Det ville lukke hullet i systemet og samtidig sikre, at vi ikke taber endnu flere arbejdspladser.

Fortsætter EU med at vente?

USA har allerede handlet, og for danske virksomheder er spørgsmålet nu, hvor længe EU vil tøve.

– Vi har ventet i årevis, og nu mister vi virksomheder og arbejdspladser på grund af den her unfair konkurrence. Jeg håber virkelig, at politikerne forstår alvoren, inden det er for sent, slutter Daniel Diness Andersen.

Håndboldfeber: Over to millioner så VM-finalen

0

Mere end 90 procent af alle tændte fjernsyn var søndag aften stillet ind på håndbold, da Danmark vandt VM-guld med finalesejr over Kroatien.

Der blev skrevet håndboldhistorie, da Danmark som første nation nogensinde på tværs af kønnene kunne juble over at have vundet VM-guld fire gange i træk.

Den bedrift skabte også håndboldfeber blandt danskerne, og imponerende 2.115.540 seere fulgte i gennemsnit finalen mod Kroatien, der blev sendt både på DR og TV 2. Det viser tal fra Above Sports.

Det tal er endnu højere end for VM-finalen i 2023, som begge kanaler også samsendte. Dengang fulgte 2.107.000 med.

Hele 91,7 procent af alle tændte fjernsyn i tidsrummet for kampen var stillet ind på håndbold. Den såkaldte share.

– Det er bare helt vilde tal, som viser præcis, hvad store sportsoplevelser kan. De samler os på tværs af alder, baggrund og politisk observans. Giver os noget, vi sammen kan være stolte om og følge begejstret med i.

– Det fællesskab tror jeg er enormt vigtigt i en tid, hvor vi ellers lever vores liv mere og mere individuelt. Og den imponerende modtagelse på Rådhuspladsen vidner jo også om den enorme opbakning, som håndbolden oplever. Det gør os så glade og stolte, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.

Semifinalen mod Portugal i fredags samlede 1,7 millioner seere på DR. Til sammenligning havde det mest sete program på dansk tv i 2023 1.495.000 seere. Det var i øvrigt også med Håndboldherrerne på programmet.

 I sidste uge var 15 af de 17 mest sete programmer på dansk tv håndbold. Enten kampe eller op- og nedtakter. Kun X Factor og Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed klemte sig ind på listen som henholdsvis nummer 9 og 12, viser en opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen.

I alt havde Danmarks ni kampe under VM et gennemsnit på 1.366.000 seere.

Seertal for VM i herrehåndbold 2025

Kilde: Above Sports

Danmark vs. Algeriet (DR)

Seertal: 1.143.000

Danmark vs. Tunesien (TV 2)

Seertal: 1.022.000

Danmark vs. Italien (DR)

Seertal: 1.270.000

Danmark vs. Tyskland (TV 2)

Seertal: 1.213.000

Danmark vs. Schweiz (DR)

Seertal: 1.349.560

Danmark vs. Tjekkiet (TV 2)

Seertal: 1.137.650

Danmark vs. Brasilien (TV 2)

Seertal: 1.344.770

Danmark vs. Portugal (DR)

Seertal: 1.699.070

Share: 85,55 %

Danmark vs. Kroatien (DR + TV 2)

Seertal: 2.115.540

DR: 935.800

TV 2: 1.179.740

Share: 91,7 %

Novo Nordisk øger omsætningen med 25% – solid vækst i 2024

0

Novo Nordisk har præsenteret sit årsregnskab for 2024, hvor selskabet fortsætter sin imponerende vækst. Omsætningen steg med 25% i danske kroner til 290,4 mia. kr., mens væksten i faste valutakurser (CER) var 26%. Driftsresultatet fulgte samme mønster og steg med 25% til 128,3 mia. kr.

Salget i Nordamerika steg med 30%, mens International Operations oplevede en vækst på 17% i danske kroner (19% CER). Den primære drivkraft bag væksten var selskabets behandlinger inden for diabetes og fedme, hvor omsætningen steg 26% til 271,8 mia. kr.

• GLP-1 diabetesbehandlinger voksede med 21% (22% CER)

• Fedmebehandlinger steg markant med 56% til 65,1 mia. kr. (57% CER)

• Sjældne sygdomme oplevede en vækst på 9%

Fremskridt inden for forskning

Novo Nordisk har også opnået vigtige resultater i sin forskning og udvikling. Blandt andet viste CagriSema en overlegen vægttabs-effekt på 22,7% i REDEFINE 1-studiet, mens Semaglutid 7,2 mg resulterede i et vægttab på 20,7% i STEP UP-forsøget. Derudover blev en fase 1b/2a-studie med amycretin gennemført med succes.

Opkøb af Catalent-selskaber afsluttet

I december 2024 afsluttede Novo Nordisk sin overtagelse af tre produktionsanlæg fra Catalent, en del af en større aftale, hvor Novo Holdings købte Catalent. Opkøbet skal understøtte virksomhedens fremtidige produktionskapacitet.

Udsigter for 2025

For det kommende år forventer Novo Nordisk:

• Omsætningsvækst på 16-24% (CER)

• Driftsresultatvækst på 19-27% (CER)

• Vækst i danske kroner forventes at være 3-5 procentpoint højere

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 27. marts 2025 foreslå et slutudbytte på 7,90 kr. pr. aktie, hvilket bringer det samlede udbytte for 2024 op på 11,40 kr. pr. aktie – en stigning på 21%.

Lars Fruergaard Jørgensen: “Vi er meget tilfredse”

Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen fremhæver virksomhedens stærke udvikling:

– Vi er meget tilfredse med 2024, hvor vores vækst på 26% betyder, at mere end 45 millioner mennesker nu drager fordel af vores behandlinger. Vi har samtidig afsluttet opkøbet af tre Catalent-fabrikker og gjort væsentlige fremskridt i vores forskningspipeline, særligt inden for fedmeområdet. I 2025 vil vi fortsat have fokus på kommerciel eksekvering, udvikling af vores tidlige og sene forskningsprojekter samt udvidelse af vores produktionskapacitet.

Novo Nordisk afholder en earnings call den 5. februar kl. 13.00 CET, hvor investorer kan lytte med via selskabets hjemmeside under ‘Investors’.

Om Novo Nordisk

Novo Nordisk blev grundlagt i 1923 og har hovedkontor i Danmark. Selskabet arbejder for at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og har cirka 76.300 ansatte i 80 lande. Novo Nordisk’s B-aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Novo-B), og selskabets ADR’er handles på New York Stock Exchange (NVO).

Ny rapport: Frisættelse af kommuner har løftet kvaliteten og arbejdsglæden i ældreplejen

0

I 2021 blev tre kommuner sat fri fra særlige nationale og kommunale regler på ældreområdet. Det har medført større arbejdsglæde blandt medarbejderne, og at den enkelte ældres behov er kommet i centrum, viser en ny evaluering fra VIVE.

Et samlet kvalitetsløft af ældreplejen, mere fokus på den enkelte ældres ønsker og behov samt større arbejdsglæde blandt medarbejderne. Det er nogle af konklusionerne på ældreområdet i en netop offentliggjort rapport fra VIVE, der evaluerer effekterne af de såkaldte velfærdsaftaler i forsøgskommunerne.

I 2021 indgik den daværende regering velfærdsaftaler med syv kommuner på henholdsvis dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Langeland, Middelfart og Viborg Kommune har taget del i forsøget på ældreområdet. Det betyder, at de tre kommuner har været sat fri fra statslig lovgivning inden for få, væsentlige hegnspæle. Som en del af velfærdsaftalerne har kommunerne også forpligtet sig til at frisætte sig fra lokale regler og krav.

Nu viser VIVE’s evaluering, at der har været positive effekter for både den oplevede kvalitet for borgerne og for medarbejdernes arbejdsglæde.

– Et ældreliv med livsglæde ser forskelligt ud fra menneske til menneske. Derfor skal vi have en ældrepleje, der sætter borgeren i centrum og giver plads til forskellighed. Jeg er rigtig glad for, at man i Langeland, Middelfart og Viborg har haft gavn af frisættelsen. De gode erfaringer fra forsøgskommunerne giver vigtig viden om, at vi med ældrereformen er på rette vej. Ambitionen med reformen er netop at give alle landets kommuner frihed til bedre at kunne indrette ældreplejen, som det passer dem bedst lokalt. Nu skal vi lære af de gode erfaringer fra de frisatte kommuner, siger Ældreminister Mette Kierkgaard.

Mere selvbestemmelse og social kontakt

Medarbejdere og ledere i Langeland, Middelfart og Viborg Kommune oplever generelt, at der er sket et samlet kvalitetsløft i forhold til borgerne i forsøgsperioden. Medarbejderne har især bedre mulighed for at kunne understøtte de ældres personlige pleje, selvbestemmelse og ønsker til aktiviteter og social kontakt.

I Middelfart har forsøgsordningen blandt andet givet medarbejderne mulighed for at afholde en ugentlig fest med kaffe og kage for beboerne i et område med mange ældreboliger. Arrangementet, der finder sted på det lokale plejehjem med hjælp fra frivillige kræfter, har haft til formål at styrke fællesskabet blandt beboerne.

I Viborg Kommune arbejder man blandt andet med at skabe mere ro og værdighed omkring den sidste tid for beboerne på kommunens plejehjem. Som noget nyt afprøver medarbejderne en såkaldt tryghedstrolley, der kan indeholde praktiske remedier, afspille musik og rumme ønskerne for begravelse eller bisættelse.

– Forsøgsordningen viser, at både borgere og medarbejdere har glæde af frisættelsen. Borgerne får en bedre ældrepleje, når de sættes i centrum, og medarbejderne oplever større arbejdsglæde, når vi udviser dem tillid til, at de kan bruge deres faglighed. Jeg tror, at virkelig mange kommuner i deres omstilling til en ny helhedspleje med faste teams kan lade sig inspirere af forsøgskommunerne, fortæller Mette Kierkgaard.

Om velfærdsaftalerne:

S-regeringen indgik i 2021 velfærdsaftaler i syv kommuner på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet gældende i perioden 2021-2024. Velfærdsaftalerne er senere blevet forlænget til 2025.
For Langeland, Middelfart og Viborg Kommune betyder det, at de kan fortsætte med velfærdsaftalelovgivningen frem til ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025.
På dagtilbudsområdet er der indgået aftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, mens aftalerne på folkeskoleområdet omfatter Esbjerg og Holbæk Kommune.

Afviser skibe, der arbejder i strid med sanktioner

0

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har fremsendt en række spørgsmål til de danske værfter, som udfører arbejde for FMI, for at afklare, om værfterne servicerer den russiske skyggeflåde. Det fynske værft Fayard bakker op om FMI’s undersøgelse og har nu indsendt sit svar.

FAYARD er et af de værfter, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har aktuelle kontrakter med, og derfor har FAYARD nu indsendt sine svar til FMI’s undersøgelse, der skal afdække konkrete sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med den russiske skyggeflåde.

FAYARD servicerer ikke skibe, der er er del af en russisk skyggeflåde, og i svarene understreger FAYARD, at værftet foretager løbende kontrol af alle skibe, der anmoder om at blive serviceret på værftet.

– Vi bakker fuldt op om undersøgelsen fra FMI, da det er vigtigt at sikre, at ingen værfter deltager i aktiviteter med den russiske skyggeflåde, siger Kristian Andersen, COO hos FAYARD.

– Hos FAYARD afviser vi skibe fra den russiske skyggeflåde. Vi foretager løbende risikovurderinger og afviser forespørgsler, hvor vi vurderer, at der er risiko for, at skibene bryder eller omgår sanktioner, fortsætter han.     

FAYARD servicerer blandt andet LNG-tankskibe, som sejler med LNG fra Yamal LNG-anlægget i Sabetta, Rusland, gennem faste ruter til europæiske terminaler i Spanien, Belgien og Frankrig, inden de serviceres på værftet i Munkebo, Odense Havn, før det returnerer til ruten.

Disse LNG-tankskibe er ikke en del af en russisk skyggeflåde, og LNG fra Yamal-anlægget er ikke sanktioneret i de seneste 15 sanktionspakker, hvoraf den seneste er vedtaget i december 2024, da EU har vurderet, at russisk gas fortsat spiller en central rolle for at opretholde den europæiske energiforsyning og sikre stabile energipriser.

– Fayard bakker naturligvis op om EU’s prioriteter, og støtter EU’s plan for udfasningen af russisk gas, understreger Kristian Andersen.