21.4 C
Copenhagen
tirsdag 17. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Fra barndom på Mors til topledelse i havnebranchen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rune D. Rasmussen fylder 40 år i dag den 13. januar 2025, men det er ikke blot en rund fødselsdag, han kan fejre. Med en imponerende karriere som CEO for Associated Danish Ports (ADP), en baggrund i transportbranchen og et liv præget af ambitioner og fremdrift, er Rune et levende bevis på, hvordan målrettethed og evnen til at gribe muligheder kan føre til ekstraordinære resultater.

Rune er født på sygehuset i Thisted og voksede op på en gård på Mors sammen med sine forældre og sin lillebror.

– Jeg husker min barndom som helt fantastisk, fortæller han og fortsætter: – Vi boede på en gård, hvor vi havde dyr og marker, og vi var altid med i arbejdet. Vi sad i traktoren, pløjede markerne og var med til at passe gården. Det var en fri og rolig tid, hvor vi også havde bedstemor og bedstefar tæt på. Min bedstefar betød meget for mig – jeg var sammen med ham næsten hver dag.

Barndommen på Mors formede Rune og gav ham en stærk base af værdier, som han stadig bærer med sig i dag.

– Det var lidt som en Morten Korch-film, siger han med et smil. – Vi havde et tæt lokalsamfund, hvor alle kendte hinanden, og vi børn kunne løbe frit rundt mellem hinandens hjem. Jeg ønsker virkelig, at mine egne børn kan opleve noget af det samme.

Som barn og ung på Mors gik meget af Runes tid med håndbold.

– Der var en fantastisk håndboldkultur på Mors dengang, fortæller han. – Jeg spillede sammen med mange dygtige spillere, som senere nåede rigtig langt, som Morten Olsen og René Toft. Jeg var ikke på deres niveau, men det var inspirerende at være en del af det miljø.

Ved siden af sporten begyndte Rune at interessere sig for historie, særligt perioder som industrialiseringen og verdenskrigene.

– Jeg tror, interessen blev vækket allerede i 7.-8. klasse, forklarer han. – Jeg brugte meget tid på at læse om samfundets udvikling og idehistorie, og det er noget, der stadig fascinerer mig i dag.

Efter folkeskolen fortsatte Rune på handelsskolen og derefter på Salling Efterskole, som han beskriver som en dannelsesrejse. – Det var et år, hvor jeg lærte meget om mig selv. Det handlede ikke kun om skole, men også om at tage ansvar og blive mere selvstændig. Det var en vigtig periode for mig.

Karriere i transportbranchen

Efter uddannelsen som speditør startede Rune sin karriere i transportbranchen.

– Jeg blev udlært hos et lille speditionsfirma, hvor man skulle kunne det hele. Det gav mig en bred erfaring og lærte mig at stå på egne ben, siger han.

Karrieren førte ham videre til DB Schenker, hvor han i løbet af næsten syv år gjorde hurtige fremskridt og fik ansvar for en stor del af den danske forretning.

– Jeg lærte enormt meget i den tid, fortæller Rune. – Det var også her, jeg fandt ud af, at jeg havde en passion for ledelse. Jeg ville gerne gøre en forskel og skabe rammer, hvor folk kunne trives og præstere.

I 2017 blev Rune tilbudt en stilling som salgsdirektør hos ADP. – Jeg vidste ikke ret meget om havnedrift, men opgaven lød spændende, indrømmer han. – Det handlede om at finde en ny retning for virksomheden og udvikle en langsigtet strategi. Det tiltalte mig, fordi det gav mulighed for at skabe noget varigt.

Som CEO for ADP siden 2019 har Rune været drivkraften bag en transformation, der har gjort virksomheden til en af Danmarks mest moderne og fremadskuende havnekoncerner.

– Vi har arbejdet hårdt for at skabe en klar retning for ADP, siger han. – Vi har blandt andet udviklet Taulov Dry Port i samarbejde med PFA Pension, og vi har tiltrukket store virksomheder som Mærsk og Bestseller. Det har været en fantastisk rejse.

Rune ser dog stadig et stort potentiale for ADP. – Jeg tror ikke, vi har set andet end toppen af isbjerget, siger han og uddyber. – Med grøn omstilling og vores strategiske placering kan vi blive en endnu større spiller, både nationalt og internationalt. Det handler om at tænke langsigtet og være modig nok til at gribe de muligheder, der opstår.

Familieliv og værdier

Privat bor Rune i Ry sammen med sin hustru Annette og deres to sønner, Storm og Nord.

– Annette og jeg mødte hinanden igen i Aarhus, efter vi havde kendt hinanden som unge på Mors, fortæller han. – Det var lidt som en romantisk film – vi så hinanden og vidste, at det var det.

Familielivet betyder meget for Rune, som forsøger at skabe en god balance mellem arbejde og fritid.

– Vi prøver at lære vores børn, at det er okay at kede sig, men vi sørger også for, at de får oplevelser. Vi tager på charterferier, men vi elsker også at udforske Danmark. Thy og Klitmøller er et favoritsted.

Rune beskriver familien som hans faste fundament.

– Annette er fantastisk til at skabe ro og struktur i vores hverdag. Hun arbejder som fysioterapeut og har en utrolig evne til at få tingene til at glide. Børnene er fulde af energi, og det er skønt at se dem vokse op og trives.

Passion for cykling og filosofi

Ud over arbejdet og familien har Rune en passion for cykling.

– Jeg elsker at cykle, fordi det giver mig tid til at tænke og reflektere, siger han. – Til sommer skal jeg deltage i La Marmotte i Alperne, hvor vi skal op ad Alpe d’Huez. Det bliver hårdt, men jeg glæder mig.

Rune har også en stor interesse for filosofi.

– Jeg synes, det er spændende at beskæftige sig med de store spørgsmål i livet. Det giver mig et andet perspektiv, som også kan bruges i mit arbejde. Filosofi handler meget om at tænke langsigtet og reflektere over, hvad der virkelig betyder noget.

Når Rune ser tilbage på de første 40 år af sit liv, er han taknemmelig for de mange oplevelser og muligheder, han har fået.

– Jeg føler mig privilegeret over at have haft så mange gode mennesker omkring mig – både privat og professionelt, siger han.

Han ser frem til de kommende år med optimisme og ambitioner. – Jeg håber, at vi kan fortsætte med at udvikle ADP og gøre en forskel. Det er min drivkraft – at skabe noget, der har værdi for både mennesker og samfundet som helhed.

Med 40 år bag sig og et utal af projekter foran sig er Rune D. Rasmussen en mand, der aldrig står stille. – Jeg er altid på vej mod det næste bjerg, siger han med et smil. Både bogstaveligt og i overført betydning.

Læs også

Rune D. Rasmussen lægger fundamentet for Fredericias grønne fremtid

Simon Kjær indstiller karrieren

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Den danske forsvarsstyrmand Simon Kjær har officielt valgt at lægge fodboldstøvlerne på hylden. Det fortæller den 35-årige spiller i et interview med TV 2 Sport, hvor han også afslører, at beslutningen har været undervejs i lang tid, og at han nu er klar til at tage hul på et nyt kapitel i sit liv.

Simon Kjær afslutter en karriere, der strakte sig over næsten to årtier. Han nåede at repræsentere Danmark i 132 landskampe fra 2009 til 2024, hvilket placerer ham som den næstmest benyttede spiller på det danske landshold. Siden han overtog anførerbindet i 2016, har han været en markant skikkelse og en samlende figur både på og uden for banen.

Kjærs sidste optræden i den rød-hvide trøje blev i en venskabskamp mod Norge inden sommerens EM-slutrunde. På klubplan sluttede han karrieren med AC Milan, hvor han spillede sin sidste kamp i maj 2024. Hans tid i den italienske storklub blev kronet med et mesterskab i 2022, en triumf, han selv beskriver som et af karrierens højdepunkter.

Det er ikke en nyhed USA vil købe Grønland

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker taktik der skal håndteres med kløgt og is i maven. Trump er langt fra den eneste præsident der har ønsket at købe Grønland. Det første tilbud kom fra præsident Andrew Jackson i 1832 og er siden blevet genfremsat adskillige gange. 

Der skal ikke mere end et kig til for at se, hvilken interesse Amerikanerne har i Grønland. Grønland besidder en uvurderlig skat af kostbare mineraler i undergrunden og et fiskerigt hav. Begge dele er vigtige ressourcer, som en stormagt meget gerne vil have kontrollen over. Grønland er nemlig meget mere end en sne- og isdækket kæmpe ø. Med klimaændringerne er der over tid skabt mulighed for sejlads rundt om Grønland året rundt. Det er en mulighed, der udfordres af bl.a. Kina og Rusland og dermed truer sikkerheden for Grønland. Grønland er også både geopolitisk og strategisk et enormt land, der helt ubevogtet udgør en ubehagelig flanketrussel for USA og Canada. Med Ruslands og Kinas aggressive adfærd er det legitimt, at USA ønsker at udvide sit militære engagement i Grønland.

Grønland ligger ubevogtet hen og den danske såkaldte suverænitetshåndhævelse i Grønland har desværre ikke anden effekt end de spor i sneen som to hundeslæder, to spand hunde og to soldater efterlader. Effekten af den indsats svarer til, at der på hele Sjælland kun er en politibetjent – på løbehjul.

Dansk overvågning fra luften er ikke eksisterende og den maritime overvågning udgør heller ikke en troværdig tilstedeværelse. Med fuld offentlighed om de danske inspektionsskibes placering og nedslidte tilstand er der ikke tale om noget, der bare ligner en troværdig indsat. Med fraværet af en bare minimal overvågning af Grønland og det omkringliggende hav, efterlader vi en komplet åben flanke mod øst.

Med Grønland efterladt alene af Danmark og fraværet af dansk kontrol i, over og omkring Grønland er de amerikanske ønsker forståelige. 

Og nej, ”Grønland er ikke til salg”, som daværende danske statsminister Thorvald Stauning udtrykte det i Finansial Times 21. juli 1930. Men, der bør lyttes til amerikanerne og, de bør tilbydes konstruktive forhandlinger om etablering af baser. Det skal have en pris! Det bør forhandles, så de amerikanske baser giver Grønland et årligt og varigt og substantielt Dollar milliardbeløb. Grønland skal også kræve, at amerikanerne i forbindelse med amerikanernes baser giver fri adgang til basernes sundheds- og sygehusfaciliteter, etablering af skoler, alderdomshjem, fritidsfaciliteter, elektricitet, vand og infrastruktur for grønlænderne. 

Danmark skal ikke afstå Grønland for nogen pris, men vi skal tage ejerskabet alvorligt.

Fredericia mangler en skadeklinik

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er to år siden, at Region Syddanmark og PLO-Syddanmark indgik en aftale om at genåbne lægevagten i regionen. I Fredericia har man en af de mindre lægevagter, og det mærker Connie Maybrith Eden (F), formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, da det er svært at få en tid i den begrænsede åbningstid.

– Det er klart noget, vi drøfter, når behovet melder sig, men jeg synes, det er et godt tilbud, og vi bør kæmpe for at bevare det, siger Connie Maybrith Eden og understreger, at hun forstår, hvorfor nogle borgere på Facebook har udtrykt frustrationer over ventetiderne.

– Jeg har godt set nogle kommentarer på Facebook om, at det kan være svært at få en tid der. Det skyldes jo, at kapaciteten er begrænset, og det er regionen, der har ansvaret for det. Som kommune har vi ingen indflydelse på det område, fortsætter Eden.

Selv om hun mener, at tilbuddet er godt, peger hun på, at det er en udfordring, at lægevagten kun har åbent få timer om dagen. – Det er kun et lille tilbud, og det er kun åbent få timer om dagen, så det er klart, at det er svært at få en tid. Jeg ville ønske, vi kunne holde mere åbent, siger hun.

Eden fremhæver, at hun tidligere har hørt, at tilbuddet ikke blev brugt ret meget, men med den nuværende opmærksomhed omkring ventetiderne ser hun, at der er et øget behov for flere åbningstimer.

– Jeg havde hellere set, at vi havde en skadeklinik fremfor en lægevagt, siger Eden og understreger, at hun vil arbejde for, at Fredericia får et bedre sundhedstilbud, der kan dække borgernes behov på en mere effektiv måde.

Selv om det er et spørgsmål, som ikke bliver drøftet lokalt i dybden, bemærker Eden, at Pernelle Jensen, der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Region Syddanmark, gør en god indsats for at orientere de lokale politikere om udviklingen.

– Vi drøfter det ikke lokalt, og som lokalpolitiker bliver man heller ikke orienteret om det, med mindre man selv opsøger det. Dog vil jeg sige, at Pernelle Jensen er god til at orientere os, og vi kan selvfølgelig tage fat i hende, hvis der er noget. Det er en fordel, at hun sidder i den position, hun gør i dag. Det gør en forskel, afslutter Connie Maybrith Eden.

Målet for Eden er klart: flere åbningstimer og gerne en skadeklinik, der kan dække de sundhedsmæssige behov på en mere fleksibel og tilgængelig måde for borgerne i Fredericia.

Flere dyre ledere i en krisetid

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rotationsprincippet blandt DJØF’s medlemmer sikrer dem en kontinuerlig sikkerhed for, at der hverken er konsekvenser eller risiko for ledighed, for hvis der er noget, vi ved, så er det, at det offentlige altid skal bruge flere dyre ledere til at lede os alle sammen.

Rotationen er den simple, at de samme mennesker arbejder sig op i det offentlige hieraki, hvor de som græshopper springer fra sted til sted, mens lønnen stiger og stiger. Ikke sjældent belønnes man både for skandaler, fiaskoer, problemer med de underordnede, problemer med forvaltningsloven og måske endda en decideret modstand til borgerne, der tillader sig at ville vide, hvad der foregår. Modstanden ser vi via den agressive oprustning med jurister (sponsoreret via kammeradvokaten, der på kurser lærer forvaltningerne at sylte aktindsigter og fifle med offentlighedsprincippet, stik mod intentionerne i loven), spindoktorer (der stort set skal sælge halleluja-historier om den offentlige forvaltning og gøre gammelmedierne afhængige af kommunekasserne med mere) og grødfede politikere (der soves ind i udvalgsposter, bestyrelsesposter og gøres afhængige af de penge, der følger med deres mandater).

Det er naturligvis altid rart at fortælle den gode historie om, hvor sødt og rart det hele er. Men når det kommer til den offentlige forvaltning og de folkevalgte politikere, er det største problem, alt det vi ikke ved. Tendensen er nemlig, at det er kun “hvis man bliver taget”, der kommer erkendelser på bordet. Indtil da bevarer forvaltningen alle problemer for sig selv, så de kan beskytte borgerne mod borgerne selv. Det er en udvikling, der har været skred i de seneste 20 år. I takt med den digitale tidsalders dramatiske forandringer af kommunikationshastigheden og omfanget af selvsamme, er magthaverne særdeles optagede af at beskytte sig selv mod “folk udefra”. Det handler af indlysende grunde om deres karrieremuligheder. Man ønsker at styre fortællingerne, indtil man har placeret sig selv endnu mere lukrativt. Er du leder på niveau 1, 2 eller 3? Skal du videre fra en stilling som “chef” til “direktør”? Lønningerne er vanvittige:

Hvert år skræmmer vi befolkningen med at vise, hvor dyre lederne er i kommunen. De får nogle sindssyge lønninger, og nej, de arbejder næppe så meget for de penge. Det er en skændsel for den menige medarbejder at se, hvordan disse mennesker vælter sig i skatteborgernes penge, mens der ikke er råd til tørre kiks på et plejehjem. Og nej, de kan ikke selv se det. De er som bankrøvere, der ved at politiet aldrig dukker op. De føler selv, at de fortjener det. Selvom de udmærket ved, at de ikke bærer nogen form for risiko selv. En skandale vil måske blot udløse en klækkelig sum penge kombineret med en periode, hvor man kan holde fri, indtil den nye stilling i en anden forvaltning er hjemme, og så med en endnu højere løn.

Det ER virkeligheden.

Alt for mange toppolitikere er blevet fedtet ind i dette miljø. Kun en vælger revolution kan ændre på dette, men desværre vil mange almindelige mennesker ikke gå ind i politik på grund af den modbydelige og ondskabsfulde stemning, der ofte piskes op af gammelmedierne, der helt har glemt den klassiske reportage og ordentlighed. Nu kæmper man om clicks og likes. Gammelmedierne har ganske enkelt alt for travlt med at bakke op om den herskende klasse, samtidig med at de rigtige historier om storforbruget på offentlig administration typisk behandles som en nødvendighed. Man er alt for villige til at købe de dårlige argumenter, og det tager for lang tid at sætte sig ind i baggrundene for de forskellige love, der støbes i den embedsmæssige sovs af nødvendigheder.

I stedet for som et absolut minumum at kræve lighed for loven, så tillader samfundet sjusk og kaos i det offentlige, hvor mange forpinte medarbejdere må tækkes med håbløse og virkelighedsfjerne krav fra mennesker, der sjældent selv løfter de konkrete opgaver. Samtidig er der mange steder indført et princip om, at man skal “være loyal”, hvorfor cirkelslutningen er perfekt. Mange dårlige sager når at køre ud over kanten, fordi ingen tør stå frem. Man burde principielt være beskyttet mod sanktioner, hvis man beklager sig over kritisable forhold i det offentlige, men det modsatte er tilfældet. Topcheferne værner nidkært om deres områder. Der er derfor heller ikke nogen læringsproces. Til gengæld er der masser af new speak, hvor man får ord til at betyde det modsatte af, hvad der reelt er tale om. “Styrke” betyder “lappe”. “Vision” betyder “om lang tid, hvis nogensinde”.

Sandsynligheden for, at vi får et opgør med den dyre ledelse i det offentlige er ikke særlig stor. Fordi interessen fra politikerne er meget lille. Det bliver nærmest betragtet som “yderligtgående”, hvis man ønsker at begrænse antallet af chefer og ledere i det offentlige. Sandheden er bare den, at man stort set altid bruger de penge, man kan få fingrene i. Så hvis der ikke er nogen, der fjerner alle disse lukrative lønvilkår, vil det aldrig nogensinde få en ende. Desværre vil vi være nødt til at vente på en økonomisk katastrofe, før der endelig kommer et opgør på området.

Fredericia er ikke en morfinby mere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?

Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.

– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.

Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.

– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.

Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.

Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.

Læs også

SF kræver handling mod opioider – især blandt unge

SF kræver handling mod opioider – især blandt unge

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

SF’s folketingsmedlem, Karina Lorentzen, sætter nu fokus på det voksende problem med opioider, især blandt unge. Ifølge Lorentzen er det tid til handling fra regeringens side, da antallet af unge, der tager opioider, er steget markant, og hun mener, at gruppen af unge, der tager stofferne, er blevet bredere.

– Det er mange år siden, jeg begyndte at kæmpe for mere opmærksomhed omkring dette område. Dengang var der en alarmerende situation i Fredericia, hvor mange unge smuglede opioider. Det blev ikke opdaget, fordi ingen kiggede efter det, hverken myndigheder eller andre relevante instanser. Jeg var bekymret for, at problemet gik under radaren, fordi der manglede fokus, siger Karina Lorentzen.

Hun understreger, at det derfor er et vigtigt skridt, at regeringen nu endelig er kommet med et udspil, men hun mener, at det er på høje tid, at der bliver taget beslutninger og indgået forhandlinger.

– Vi har ventet længe, og det er på tide, at der forhandles om udspillet, så vi kan få konkrete løsninger på plads. Vi har brug for bedre behandling af dem, der er blevet afhængige, men vi har også brug for skærpede straffe. Vi påpegede allerede i Fredericia, at straffene var for lave, da opioider ofte blev kategoriseret som ulovligt medicinsk salg, og det er noget, vi skal have ændret, siger Lorentzen.

I Fredericia og Esbjerg har kommunerne været meget åbne om udfordringerne med opioider og rapporteret, at situationen er alvorlig. Ifølge Lorentzen har Sundhedsstyrelsen i en rapport også påpeget, at opioider er særligt farlige, fordi afhængigheden opstår hurtigt, især når man har adgang til penge.

– Opioider er ekstremt afhængighedsskabende, og det har enorme konsekvenser for både brugerne og deres omgivelser. Vi må handle hurtigt for at forebygge, at problemet vokser sig endnu større, forklarer Karina Lorentzen.

Selvom hun har kæmpet for at få mere fokus på problemet i mange år, er hun frustreret over, at politisk handlekraft ikke har været stærkere. Hun påpeger, at der har været for lidt politisk vilje til at tackle udfordringen med opioider på en strukturel og effektiv måde.

– Det er en alvorlig situation, og vi har ikke haft den nødvendige politiske handlekraft. Vi har set problemerne, men vi har ikke handlet hurtigt nok, slutter Lorentzen.

SF’s folketingsmedlem opfordrer nu regeringen til at tage de nødvendige skridt hurtigt og skabe løsninger, der kan bremse den stigende brug af opioider, især blandt unge.

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør en forskel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.

– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.

– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.

Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.

En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.

– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.

Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.

– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.

Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand

Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.

– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.

Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.

– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.

Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.

– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.

Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.

– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.

Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.

– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.

Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.

Kringsminde skal udvikles til en kulturperle

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Museumsgården Kringsminde i Fredericia stod på dagsordenen, da Kultur- og Idrætsudvalget holdt møde om stedets fremtidige vision og udvikling.

Museumsgården er et levende udtryk for bondekulturen fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Gården tiltrækker besøgende med aktiviteter som dyreklapning, grøntsagsdyrkning og historiske madlavningsoplevelser. Men nu er der en større plan om at gøre Kringsminde til en af topattraktionerne i Naturpark Lillebælt.

Udvalget drøftede den vision, som de frivillige omkring Kringsminde har arbejdet målrettet med. Visionen peger på et stort udviklingspotentiale, hvor gården kan åbnes endnu mere op for offentligheden og især skoler, der kan bruge stedet som en del af undervisningen.

Udvalgsformand Peder Tind (V) fremhævede under mødet vigtigheden af at udvikle Kringsminde, så det kan opfylde det potentiale, stedet har:

– Vi har i flere år arbejdet målrettet på at sikre, at Museumsgården Kringsminde ikke kun består, men også udvikler sig. Der er allerede sket meget, men vi ser frem til at gøre stedet endnu mere tilgængeligt for skoler, familier og offentligheden generelt.

En af de største udfordringer er at sikre finansiering til udviklingen. Tidligere har kommunen afsat midler til at dække et driftsunderskud og vedligeholde stedet. Men med en større plan om at udvide bygningsmassen og gøre Kringsminde mere moderne og tilgængeligt, er der behov for yderligere økonomisk støtte.

– Vi har en plan for både udbygning og forbedring af bygningsmassen. Vi har allerede modtaget en donation på 1 million kroner fra en fond, hvilket er et vigtigt skridt mod de nødvendige 12,5 millioner kroner, der skal sikre den nødvendige ombygning, forklarede Peder Tind.

Kringsminde er afhængig af frivillige, der skaber liv og sjæl på gården. En del af visionen er at etablere en overordnet frivilligforening, som skal samarbejde med de ansatte om driften. På længere sigt overvejes det, om stedet skal overgå til en selvejende konstruktion.

– De frivillige er kernen i Kringsmindes eksistens. Med deres indsats skaber de den autentiske oplevelse, som gør stedet så unikt. Vi skal sikre, at de fortsat føler sig værdsat og har de rette rammer for deres arbejde, sagde Peder Tind.

En vigtig kulturinstitution

Kringsminde er ikke kun et museum, men en del af den fredericianske kulturarv. Med en strategisk placering i Naturpark Lillebælt er stedet et oplagt udflugtsmål, som kan tiltrække flere besøgende med de rette investeringer.

– Visionen beskriver ikke kun potentialet, men også Kringsmindes betydning som en del af Fredericias kultur. Vi ser frem til at udvikle stedet, så det kan leve op til fremtidens behov og forventninger, sluttede Peder Tind.

Udviklingen af Kringsminde vil kræve både økonomisk støtte og strategisk planlægning, men ambitionerne er klare: at gøre stedet til en topattraktion, der både bevarer og formidler historien på en moderne og tilgængelig måde.

Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid

Af
Poul Rand
-
0

Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at “købe” Grønland er ikke bare absurd, den underminere alt det, der gør Grønland unikt, fra dens natur og kultur til dens drøm om selvstændighed.

Donald Trumps genopblussede interesse for Grønland, især med sønnike Trump Jr.’s nylige besøg i Nuuk, har igen rejst spørgsmålet om Grønlands fremtid. Trumps udtalelser om at “gøre Grønland stort igen” og hans signaler om mulige økonomiske og militære sanktioner mod Danmark har skabt heftig debat. Vil Grønland klare sig under amerikansk kontrol?

Væsentlige pointer om, hvorfor Grønland næppe vil trives bedre under USA end Danmark.

USA’s interesse for Grønland er i høj grad drevet af øens ressourcer, olie, gas og sjældne mineraler. Noget Kina tidligere har haft fat i, og hvor Grønlænderne faktisk ikke fik egne arbejdspladser. Trump administrationen har tidligere prioriteret økonomisk vækst frem for miljøbeskyttelse, og det er svært at forestille sig en anden tilgang til Grønland (drill baby drill), hvilket kan føre til alvorlig industriel forurening og skade på øens unikke natur.

Under Danmark er der streng regulering og miljøhensyn. Grønlands natur har derfor været bedre beskyttet mod rovdrift end under et potentielt amerikansk styre.

USA har allerede militær tilstedeværelse i Grønland med Pituffik Space Base (Thule Air Base), men med fuld kontrol ville USA næppe tøve med at udvide denne tilstedeværelse drastisk. Historisk set har amerikanske militæranlæg ikke altid taget hensyn til lokale befolkninger, og Grønland kunne ende som et strategisk militært knudepunkt uden grønlændernes samtykke. Trump skabt en “krise” for at ryste Danmark og Grønland. Trump’s egentlige mål er ikke at købe Grønland eller skabe splid i NATO. I stedet ønsker han:

1. Militær sikring af Grønlands grænser.

2. Flere baser og radarinstallationer på Grønland.

3. En handelstraktat, der styrker amerikanske investeringer i Grønlands ressourcer mod økonomiske fordele til grønlænderne.

Når støvet lægger sig, kan Danmark, Grønland og USA præsentere en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Trump opnår sine strategiske mål, mens den “diplomatiske krise” afsluttes som et vellykket samarbejde. Denne tilgang vil dog stå i skarp kontrast til Danmarks, hvor grønlændernes stemme vægtes langt mere i beslutningsprocesser.

USA er kendt for sit privatiserede sundhedssystem, som er blandt de dyreste i verden. Grønland har i dag adgang til det danske sundhedsvæsen, som sikrer gratis behandling og støtte. Et skifte til amerikansk kontrol ville sandsynligvis betyde, at grønlændere skulle betale høje beløb for basal sundhedspleje, en katastrofe i et samfund, hvor mange allerede kæmper med sociale udfordringer.

Under Danmark er der også fokus på at sikre velfærd og social støtte til udsatte grupper, noget der står i skærende kontrast til den sociale ulighed, der ofte ses i USA.

Grønland drømmer om selvstændighed, og det er en legitim aspiration. Men at skifte til amerikansk kontrol ville næppe bringe denne drøm tættere på virkelighed. Tværtimod risikerer Grønland at ende som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico, teknisk set en del af USA, men uden reel indflydelse eller selvbestemmelse.

Grønland og Danmark står over for store udfordringer i deres relation, men rigsfællesskabet giver Grønland en langt bedre platform til at forme sin egen fremtid, end hvad USA nogensinde kunne tilbyde.

Grønland skal hverken være et amerikansk militærtrop eller en ressourcekoloni. Fremtiden ligger i et fortsat samarbejde med Danmark og NATO, hvor grønlændernes stemme vægtes, og deres ønsker respekteres, også en fremtid som selvstændig hvis de vil løsrive sig, med en økonomisk overgangsordning på maks. 5 år, så skal de klare sig selv. 

Poul Rand, Grønlandsfarer og Kandidat til KV25 i Fredericia for Liberal Alliance.

1...252627...147Side 26 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER