Låge 1 i SOSU-skolens julekalender: Mikkel bringer nærvær ind i de ældres jul

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner SOSU-skolens julekalender med en fortælling om nærvær, omsorg og modet til at vælge en vej, der både udfordrer og udvikler. I hjemmeplejen i Seest er han med til at gøre julen lysere for ældre, der ellers ville sidde alene – og hans største juleønske er, at flere mænd tør gå samme vej.

22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner årets første låge i Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle & Horsens’ julekalender i AVISEN. For ham er december noget helt særligt. »Jeg hedder Mikkel. Jeg er 22 år gammel, og til dagligt læser jeg til social- og sundhedsassistent på SOSU-skolen i Fredericia. Lige nu er jeg i praktik i hjemmeplejen i Seest, og det er faktisk enormt spændende,« fortæller han.

Julen er for mange fyldt med varme, lys og familie – men Mikkel oplever også en anden side, når han går sin rute hos ældre borgere. »Rigtig mange sidder selv henover julen. For mange ældre kan julen godt være lidt en trist tid. Man bliver måske ekstra mindet om, at man ikke har så mange omkring sig længere. Derfor betyder det meget for mig, at jeg kan gøre julen til noget godt for dem.«

”Bare min tilstedeværelse betyder meget”

For Mikkel er det meningen i mødet med mennesker, der driver ham i faget. »Det betyder helt enormt meget at kunne mærke, at bare min tilstedeværelse har en stor betydning for borgerne.« Han fortæller, at han startede på uddannelsen uden at vide helt, hvad han skulle – og måske med nogle af de fordomme, mange stadig har om faget.

»Jeg kom ind med den fordom, at det kun var kvinder, der var gode til det her. Eller at faget bare handlede om at tørre røv – bogstaveligt talt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er så meget andet. Det er måske 20 minutter i løbet af en otte timers vagt. Resten af tiden handler om nærvær, omsorg og relationer.«

Et arbejde, der udvikler én som menneske

Mikkel fortæller, at faget har givet ham langt mere, end han troede. »Det er enormt givende. Det er et arbejde og en uddannelse, der kræver et stort hjerterum. Arbejdet er også din personlighed. Det er et arbejde, hvor du udvikler dig selv som menneske.« Hans juleønske er klart.

»Jeg ønsker, at der var flere mænd, som turde træde ind i faget. Blandingen af køn er sund – både for faget og for borgerne. Vi ser ting fra forskellige perspektiver, og vi kan bidrage med noget andet end kvinder. Ikke bedre – men anderledes.«

Dette er låge 1 i SOSU-skolens julekalender, hvor vi hver dag frem til 24. december bringer en ny elevhistorie.

En hyldest til dem, der hver dag gør en forskel – også når verden omkring os lukker lidt ned for at fejre jul.

Efter et helt vildt forløb: Nu er der sat punktum i sagaen om Nordfyns Bank

Af
Andreas Andreassen
-
0

Aktionærerne i Nordfyns Bank har mandag godkendt, at banken bliver købt af Middelfart Sparekasse. Samme eftermiddag sagde også repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse ja til aftalen. Dermed er fusionen formelt besluttet af begge parter.

Beslutningen kommer efter et usædvanligt langt og dramatisk forløb, hvor Middelfart Sparekasse gradvist har opbygget en betydelig ejerandel i Nordfyns Bank og samtidig har presset på for en endelig fusion. Det har udviklet sig til et af de mest bemærkede opkøb i den fynske finanssektor i nyere tid.

Sagaen om Nordfyns Bank begyndte ikke med Middelfart Sparekasse, men med et forsøg på fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank. De to institutter arbejdede tidligere på en aftale, men Fynske Bank trak sig fra processen, før der blev taget stilling blandt aktionærerne. Da forhandlingerne brød sammen, åbnede det døren for, at Middelfart Sparekasse kunne rykke ind og overtage initiativet i kampen om Nordfyns Bank. Det blev starten på det opsigtsvækkende forløb, der nu har fået sin endelige afslutning.

Et afgørende skifte i forløbet kom, da SJF Bank – den daværende storaktionær i Nordfyns Bank – solgte sin aktiepost til Middelfart Sparekasse. Handlen gav Middelfart Sparekasse en betydelig ejerandel fra dag ét og ændrede magtbalancen i banken markant. Med kontrollen over storaktionærens blok stod Middelfart Sparekasse nu som den dominerende aktionær, og det blev startskuddet til det forløb, der endte med det endelige opkøb og mandagens godkendelser.

Fusionen betyder, at Nordfyns Bank som selvstændigt pengeinstitut bliver en del af Middelfart Sparekasse. Begge sider har nu givet deres endelige godkendelse, og processen går videre til de tekniske og praktiske skridt, der følger af en bankfusion.

Aftalen sætter punktum for en sag, der gennem længere tid har fyldt i begge virksomheder:
først med aktionæroverdragelser, siden med tilbud, afstemninger og forhandlinger på flere niveauer.

Med mandagens godkendelser er der nu truffet en klar beslutning på begge sider af bordet, og fusionen kan efter planen gennemføres.

Regionsrådet i Region Syddanmark er konstitueret

Af
Redaktionen
-
0

Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag den 1. december 2025 konstitueret sig og fordelt pladserne i både forretningsudvalg, sundhedsråd og Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Det nye regionsråd består som følge af sundhedsreformen af 31 medlemmer mod tidligere 41, og hele 16 af medlemmerne er nyvalgte.

Som aftalt på valgnatten blev Bo Libergren (V) valgt som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (S) blev valgt som 1. næstformand, mens Peter Kofod (O) indtager posten som 2. næstformand. Rådet tog samtidig fat på den brede konstitueringsopgave og har nu sat navne på de politiske poster, der skal være med til at styre regionens arbejde de kommende fire år.

Forretningsudvalget blev sammensat med Bo Libergren (V) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. Øvrige medlemmer er Peter Kofod (O), Søren Rasmussen (O), Kim Lund (Æ), Joachim Hoffmann (C), Melissa Gilroy (B), Mette Bossen Linnet (V), Pernelle Jensen (V), Mette With Hagensen (S), Jette Damsø Henriksen (S), Kim Johansen (S), Annette Blynel (F), Susanne Stenstrop Thorsen (F) og Martin Schmidt Konradsen (Ø).

Samtidig blev der sat hold på de fire nye sundhedsråd, der i 2026 får status som forberedende råd. Sundhedsråd Fyn får Annette Blynel (F) som formand og Anja Lund (V) som næstformand. Sundhedsråd Lillebælt ledes af Joachim Hoffmann (C) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. I Sundhedsråd Sydvestjylland bliver Mette With Hagensen (S) formand og Susanne Dyreborg (Æ) næstformand, mens Sundhedsråd Sønderjylland får Susanne Eilersen (O) som formand og Mette Bossen Linnet (V) som næstformand. Ud over regionsrådets repræsentanter vil der også blive udpeget kommunale medlemmer til alle fire sundhedsråd.

Rådet satte også navnene på medlemmerne af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Her er Poul Erik Jensen (S), Kim Lund (Æ), Søren Rasmussen (O), Cecilie Liv Hansen (I), Tage Petersen (V), Preben Friis-Hauge (V), Jan Lagoni (V), Anne Fabricius (S) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) udpeget. Udvalget konstituerer sig selv på sit første møde.

De tre særlige rådgivende udvalg, der indgår i konstitueringsaftalen, forventes at få udpeget medlemmer på regionsrådsmødet den 26. januar 2026. Det nye regionsråd holder sit første ordinære møde den 12. januar 2026.

Sydbank får grønt lys: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender fusion med Arbejdernes Landsbank

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.

»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«

Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.

Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.

I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.

Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.

Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.

Ny europæisk kampagne skal sikre, at patienter undgår unødvendige røntgenundersøgelser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Røntgen og avancerede skanninger er vigtige redskaber for læger, når sygdom skal opdages og behandles. Men undersøgelserne udsætter også patienterne for stråling, som kan være skadelig, hvis den ikke er nødvendig. Derfor relancerer det europæiske samarbejde HERCA nu en fælles kampagne, der skal minde læger om kun at henvise til røntgen, når det er fagligt relevant.

Kampagnen har fokus på, at røntgenundersøgelser ikke altid er det bedste valg, og den henvender sig til alle læger, der kan henvise patienter til røntgen eller CT-scanninger.

I 2023 gennemførte et EU-projekt en gennemgang af, om røntgen- og CT-undersøgelser i Danmark og seks andre europæiske lande blev udført på baggrund af fagligt relevante henvisninger. Undersøgelsen viste, at langt de fleste scanninger i Danmark var berettigede – men samtidig pegede resultaterne på, at der fortsat er plads til forbedring.

HERCA består af cheferne for de europæiske strålebeskyttelsesmyndigheder og omfatter 32 lande, herunder alle EU-lande samt Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Serbien. Samarbejdet skal sikre, at patienternes sikkerhed er i centrum, og at stråling anvendes ansvarligt i sundhedsvæsenet.

I forbindelse med kampagnens relancering har Sundhedsstyrelsens enhed for Strålebeskyttelse opdateret de syv flyers, der indgik i kampagnen tilbage i 2019. Målet er fortsat det samme: At få læger til at overveje, om fordelene ved en undersøgelse står mål med risikoen for patienten.

Yderligere information kan findes via Sundhedsstyrelsens materiale om projektet.

Flere unge på helbredsbetingede ydelser – kan føre til flere førtidspensioner, advarer ROCKWOOL Fonden

Af
Redaktionen
-
0

En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden tegner et markant billede af udviklingen i danskernes helbredsbetingede ydelser: Flere unge under 45 år end tidligere modtager nu sygedagpenge, ressourceforløb eller andre midlertidige helbredsbetingede ydelser – og det kan få konsekvenser for fremtidens førtidspensionstal.

I 2024 modtog 98.600 danskere under 45 år en midlertidig helbredsbetinget ydelse. Det er 8.928 flere end i 2008, og andelen er steget fra 5,2 procent til 6 procent.

Ifølge analysen kan disse ydelser ofte blive første led i et forløb, der ender i førtidspension.

Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden understreger:
»Det er veldokumenteret, at personer på førtidspension ofte har langvarige forløb på offentlig forsørgelse bag sig, herunder ikke mindst de midlertidige helbredsbetingede ydelser. Derfor er der grund til at være opmærksom på denne udvikling.«

Hver tiende dansker i 30’erne er på helbredsbetingede ydelser

Når analysen udvides til alle helbredsbetingede ydelser – også førtidspension og fleksjob – bliver udviklingen endnu tydeligere:

• Hver tiende dansker i 30’erne er på en helbredsbetinget ydelse
• Hver femte dansker i 50’erne er det samme

Og det er især de yngre aldersgrupper, der trækker udviklingen op. Antallet af 18-44-årige på helbredsbetingede ydelser er steget med 19.632 personer siden 2008.

I alt var 175.611 danskere mellem 18 og 44 år på helbredsbetingede ydelser i 2024.

Færre ældre på førtidspension – men flere i fleksjob

Mens udviklingen blandt yngre bekymrer forskerne, ser billedet anderledes ud for de 45-59-årige:

• Andelen af personer på førtidspension er faldet fra 10,7 % til 8,9 %
• Det svarer til 18.827 færre førtidspensionister siden 2008
• Samtidig er antallet i fleksjob steget med 17.928 personer

Ifølge ROCKWOOL Fonden hænger det tæt sammen med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, hvor netop forebyggelse af førtidspension var et centralt mål.

»Det var netop en del af formålet med reformen at forebygge førtidspension ved at bruge fleksjob hyppigere. Det tyder på, at det er lykkedes,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Fremtiden afhænger af indsatsen

Analysen efterlader et klart signal:
Selv om flere ældre holdes ude af førtidspension, kan den stigende tilgang af unge til midlertidige helbredsyder føre til flere førtidspensioner på sigt – medmindre der sættes tidligt ind.

ROCKWOOL Fondens analyse peger derfor på behovet for fokus på unges trivsel, mental sundhed, arbejdsfastholdelse og en stærkere indsats i de tidlige forløb i jobcentre og sundhedssystemet.

Forbud træder i kraft: Tankstationer må ikke længere fortælle danskerne, hvad de “bør” betale

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.

Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.

Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.

»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«

Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.

Ens priser – overalt

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.

Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.

Flere ændringer på vej

Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.

Flere danskere skal kunne se store sportsbegivenheder på tv

Af
Redaktionen
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.

Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.

Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.

Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
»I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«

Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.

Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.

Blæst og regn sætter gang i første søndag i advent

Af
Redaktionen
-
0

En lille »drillenisse« har taget sig af adventsvejret i dag, hvor vi får en blæsende og våd start på dagen mange steder i landet. Skyerne ligger tungt, og flere steder kommer der regn, mens vinden i løbet af dagen tiltager fra sydvest. Der er udsigt til jævn til hård vind, og i den nordvestlige del af landet kan det flere steder blive op til kuling eller hård kuling med kraftige vindstød, som lokalt kan nå op på stormstyrke. Der skal nok komme godt med luft under nissehuerne, hvis man vælger en frisk gåtur i løbet af dagen.

I takt med at vinden tager til, begynder det dog at klare op vestfra, og der bliver mulighed for perioder med sol, især i den vestlige del af landet. Samtidig kommer der byger, flest i den nordvestlige del, mens den sydøstlige del af landet ser ud til at slippe billigere og overvejende får tørt vejr. Temperaturen lander omkring 7 grader, hvilket fortsat er mildt for årstiden.

Også indgangen til december bliver lun og langt fra klassisk hvid jul. Vejret ventes de kommende dage at minde om det, mange vil kalde typisk dansk julevejr med vekslende skydække, regn og til tider også lidt sol – især først på ugen. Regnen ser ud til primært at ramme den vestlige del af landet, mens temperaturerne i dagtimerne generelt vil ligge mellem 5 og 8 grader og lidt lavere om natten.

Med de temperaturer er der foreløbigt ingen realistisk udsigt til julesne, heller ikke når meteorologerne kigger lidt længere frem. Vejret er dog en svær nød at knække, og meget kan nå at ændre sig frem mod juleaften. De kommende uger vil meteorologerne følge udviklingen tæt og løbende vurdere chancerne for, om juleaften 2025 ender med grøn eller hvid jul.

Nye sandkasser skal hjælpe iværksættere hurtigere på markedet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Iværksættere med innovative produkter kan nu se frem til langt bedre støtte, når regler og bureaukrati spænder ben for udviklingen. Regeringen har nemlig igangsat de første såkaldte regulatoriske sandkasser, der skal hjælpe virksomheder med at navigere i komplicerede krav og dermed få nye løsninger hurtigere ud til forbrugerne.

De første sandkasser bliver etableret inden for biosolutions og droneteknologi, men ordningen kan senere udvides til flere områder. Et forløb i en sandkasse betyder, at iværksættere i en begrænset periode får adgang til målrettet vejledning og mulighed for at få tilpasset test- og godkendelseskrav, så de ikke bremser udviklingen af nye produkter unødigt.

Formålet er dobbelt. Det skal både være lettere for virksomheder at bringe deres løsninger på markedet, og samtidig skal myndighederne blive klogere på, hvor reglerne i dag gør processen unødigt tung. Ifølge regeringen er det nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at starte virksomhed i.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Derfor skal opstarten for iværksættere være lettere. Alt for ofte møder de en mur af bøvl og byrder, når de skal have nytænkende produkter på markedet. Vi risikerer at tabe fremtidens løsninger på gulvet, fordi virksomhederne mister modet, inden de overhovedet er kommet i gang. Med det her initiativ slipper vi vores iværksættere fri af de bureaukratiske lænker og sikrer, at flere innovative danskere kan gøre drømme til virkelighed«.

Transportminister Thomas Danielsen ser også store muligheder i ordningen, særligt på droneområdet. Han siger »Regeringen arbejder netop nu på en samlet dronestrategi, som kan understøtte branchen. Med den nye mulighed for at hjælpe mindre iværksættere med reglerne gør vi en ekstra indsats for at fremme de muligheder, der er i droneteknologien for dansk erhvervsliv«.

Sandkasserne er en del af Iværksætteraftalen fra 2024 og skal synliggøre, hvor både dansk og europæisk lovgivning i dag spænder ben for virksomhederne. Fra primo 2026 kan iværksættere søge om optagelse i de første forløb via Erhvervsstyrelsen, mens aktører allerede nu kan foreslå nye områder, hvor sandkasser kan gøre gavn.

Aftalen står bag et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Initiativet skal gøre det lettere at omsætte gode idéer til virkelighed – og sikre, at danske iværksættere får bedre chancer for at få foden indenfor på markedet.

1...262728...205Side 27 af 205