REGIONS

-

16:02 - 10. januar

Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor virksomheder og studerende mødes for at skabe forbindelser og finde praktikpladser. Med over 35 virksomheder på deltagerlisten sætter årets praktiktræf rekord i antallet af deltagere.

Rektor Jens Færgemand fortæller om den imponerende udvikling:

– Det er en årlig begivenhed, vi afholder i Elbohallen, hvor vi inviterer alle vores studerende. Arrangementet er vokset år for år, og derfor har vi været nødt til at flytte det til Elbohallen. Tidligere holdt vi det på skolen, men vi kan simpelthen ikke være der længere.

Med virksomheder som DIS A/S, Ørsted, Siemens, Total Energies og Carlsberg på deltagerlisten bliver det en unik mulighed for de studerende at møde potentielle praktiksteder og fremtidige arbejdsgivere. Færgemand forklarer, at interessen for maskinmestre er så stor, at virksomhederne ser praktiktræffet som en vigtig platform til at finde nye talenter.

Flere praktikpladser end studerende

Det imponerende er, at der faktisk er flere praktikpladser, end der er studerende på Fredericia Maskinmesterskole. Færgemand uddyber:

– Det er bemærkelsesværdigt, at vi har så stor opbakning fra virksomhederne. Der er stor efterspørgsel på maskinmestre, og vi har faktisk ikke nok studerende til de praktikpladser, der bliver udbudt. Det er et luksusproblem, som vi naturligvis er glade for.

For virksomhederne er det gratis at have praktikanter, hvilket gør ordningen attraktiv. Praktikken varer tre måneder og fungerer som en prøvetid, hvor virksomhederne kan teste samarbejdet med en potentiel fremtidig medarbejder.

Studerende på alle semestre deltager

Tidligere var det kun de studerende på de sidste semestre, der deltog i praktiktræffet. Men i takt med den stigende interesse fra virksomhederne har FMS åbnet arrangementet op for alle studerende – også dem på de første semestre.

– Vi har valgt at give alle vores studerende mulighed for at deltage, uanset om de er fra Fredericia, Sønderborg eller Esbjerg. Det giver især de nye studerende en god forståelse af, hvad de kan tilbyde som maskinmestre, og hvad virksomhederne leder efter, forklarer Jens Færgemand.

Med omkring 300 studerende, der deltager, og en rekordstor opbakning fra erhvervslivet, er der store forventninger til årets praktiktræf. Færgemand slutter:

– Vi glæder os til at skabe endnu flere muligheder for vores studerende og fortsætte med at styrke samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet.

Deltagende virksomheder

Blandt de mange virksomheder, der deltager, er:

• DIS A/S

• Ørsted

• Energinet

• Carlsberg

• Siemens

• Total Energies

• TREFOR

• ABB

• Fjernvarme Fyn

• Forsvaret

• Esvagt

Samt mange flere, herunder organisationer som Maskinmesterens Forening og Akademikernes A-kasse.

Med så stærkt et felt bliver praktiktræffet en enestående mulighed for både studerende og virksomheder.

Læs også:

FMS fokuserer på studiemiljø og trivsel for studerende

Danskerne satte strømrekord i 2024

Af

-

12:18 - 10. januar

I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår 2021 med fem procent.

Norlys bemærker, at elektrificeringen af samfundet er i gang, og flere skifter eksempelvis dieselbiler ud med elbiler eller installerer varmepumper. De fremhæver desuden, at andelen af bæredygtig strøm fra grønne energikilder som vindmøller og solceller er vokset, men at dette også har medført større prisudsving afhængigt af vejret.

– Tallene taler deres tydelige sprog. Vi sparer ikke længere så meget på strømmen, og vigtigst af alt så begynder elektrificeringen at tage fart. Der er simpelthen flere, der skifter dieselmotoren ud med en elbil eller får varmepumpe, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.

Markante prisudsving

Mens strømforbruget satte rekord, markerede 2024 sig også med en blanding af historisk lave gennemsnitspriser og enkeltstående prisstigninger. Årets højeste timepris blev registreret den 12. december, hvor elprisen nåede 7 kr./kWh ekskl. moms i en enkelt time.

– Vi ser flere dage med store prisudsving, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale, siger Mads Brøgger.

Ifølge Norlys endte den gennemsnitlige elpris for året på 0,53 kr./kWh, det laveste niveau siden 2020. Især grøn energi fra vindmøller og solceller har bidraget til de lave gennemsnitspriser, mens dage med lav produktion af vedvarende energi har skabt større udsving.

– I 2024 lå den rene elpris i gennemsnit på knap 0,53 kr./kWh, og det er faktisk det laveste niveau siden 2020. Her i begyndelsen af januar har vi heldigvis også set, at gennemsnitsprisen har ligget endnu lavere, hvor vi blandt andet har haft en del vind, som har bidraget til de lave priser, bemærker han.

Store regionale forskelle

Danmark er opdelt i to elpriszoner, DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). Priserne varierer mellem de to zoner, afhængigt af tilknytningen til henholdsvis det centraleuropæiske og nordiske elsystem. I 2024 oplevede DK1 og DK2 forskelle i elpriser hver tredje time, og på 156 dage var prisforskellen mellem døgnets billigste og dyreste time over én krone.

– I vores elpris-app kan kunderne få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, og vores hjemmeladere kan automatisk lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, forklarer Mads Brøgger afsluttende.

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

Af

-

11:52 - 10. januar

Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket okse- og kyllingekød, der ifølge Salling Group kombinerer smag, konsistens og bæredygtighed.

Produktet, som bliver tilgængeligt i uge 3, er udviklet i samarbejde med den danske leverandør Hilton Foods og skal præsentere et alternativ til det traditionelle hakkede oksekød.

Prisen for en pakke på 400 gram starter ved 30 kroner. Nicolai Lykke, kategorichef for kød i Salling Group, siger i en pressemeddelelse:

– Vi glæder os altid til at præsentere vores kunder for nye produkter, men når der er tale om en vare, som vi er først med på markedet, er vi ekstra spændte. Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet.

Mindre rødt kød, mere kylling

Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler, at danskerne reducerer deres indtag af rødt kød og i stedet vælger lyst kød som eksempelvis kylling. Det nye produkt adresserer disse anbefalinger ved at kombinere oksekød og kylling i en cirka 50/50-fordeling, hvilket ifølge Salling Group giver en betydelig reduktion i klimaaftrykket. Baseret på data fra Concito’s Store Klimadatabase oplyser Salling Group, at produktet reducerer CO2-udledningen med mindst 40 procent sammenlignet med almindeligt hakket oksekød.

– Når vi udvikler nye produkter, skal vi altid inspirere og gøre kunderne nysgerrige. Samtidig skal produktet appellere og adressere nogle af de ting, der fylder hos vores kunder, såsom ønsket om at spise mere efter de officielle kostråd. Med det nye kødprodukt tilbyder vi nu et velsmagende alternativ til det klassiske hakkede oksekød, som er manges favorit. Vi håber, at vi har skabt en ny klassiker i de danske køkkener, siger Nicolai Lykke.

Velegnet til hverdagsretter

Det nye blandingskød er velegnet til hverdagsretter som lasagne og kødsovs. Det minder om hakket oksekød med en fedtprocent på 8-12 procent, både hvad angår smag, udseende og spisekvalitet. For at sikre en korrekt tilberedning anbefales det, at kødet opvarmes til en kernetemperatur på mindst 75 grader.

Udover okse-kyllingeblandingen introducerer Salling Group også et andet innovativt produkt, hvor oksekød suppleres med 35 procent ærteprotein.

Lørdag stemmer DBU Jylland om kønsidentitet i breddefodbold

Af

-

10:38 - 10. januar

Lørdag skal DBU Jylland tage stilling til et forslag, der potentielt kan ændre rammerne for breddefodbolden i Danmark. Afstemningen, som foregår på lokalunionens delegeretmøde, handler om at give transkønnede, interkønnede og nonbinære spillere mulighed for selv at vælge, om de ønsker at spille i pige-/kvinde- eller drenge-/herrerrækker.

Forslaget er en del af en bredere indsats for at gøre dansk fodbold mere inkluderende og bygger på anbefalinger fra Dansk Boldspil-Unions (DBU) arbejdsgruppe for inklusion.

Selvidentifikation som grundlag

Konkret indebærer forslaget, at spillere fremover kan spille i den kønskategori, de identificerer sig med, uden krav om medicinsk dokumentation. Jens Christian Hansen, medlem af DBU Jyllands bestyrelse og formand for Region 4, udtalte d. 14. marts 2024 på DBU Jyllands hjemmeside:

– Vi synes jo, at fodbold skal være for alle, og nu står vi med et gennemarbejdet materiale om et aktuelt emne, som vi kan lægge frem for vores klubber, og vi synes helt principielt, at det vigtigt, at klubbernes frivillige involveres via en proces, hvor de får indsigt i tankerne og får lov at ytre sig og komme med input, inden de i sidste ende træffer den endelige beslutning.

Forslaget skal indføres som et pilotprojekt fra juli 2025 til juni 2027 og evalueres efterfølgende. Hvis vedtaget, vil DBU Jylland arbejde for at udbrede reglen til de øvrige lokalunioner.

Bredde versus elite

I modsætning til elitefodbolden, hvor regler om kønsopdeling ofte bygger på fysiske præstationer, handler forslaget om breddefodbolden. DBU har tidligere fremhævet, at breddefodbolden i højere grad skal være inkluderende og rummelig.

– Det er her og nu en meget sjælden problemstilling, men vil fremover forekomme sporadisk rundt omkring i klubberne, siger Jens Christian Hansen.

National opmærksomhed

Afstemningen følges nøje af de øvrige fem lokalunioner i DBU, herunder DBU Fyn, som senere skal tage stilling til lignende forslag.

Eventuelle konsekvenser af forslaget indebærer blandt andet, at DBU’s diversitetsmedarbejder skal bistå spillere og klubber i processen. Det skal sikre, at inklusionen sker i en ånd, der støtter både spillerne og klubberne.

175.177 besøgte lægevagten i 2024

Af

-

20:26 - 9. januar

Region Syddanmark har offentliggjort de samlede konsultationstal for lægevagten i 2024. Tallene dækker både de mindre og større konsultationssteder i regionen, herunder Esbjerg, Kolding, Odense og Aabenraa. De samlede besøgstal viser et varieret billede af efterspørgslen på lægevagtsydelserne i hele regionen.

I 2024 blev der i alt registreret 175.177 besøg på lægevagterne. De største konsultationssteder var Odense med 48.150 besøg og Esbjerg med 27.202 besøg. Andre større steder som Kolding og Aabenraa havde henholdsvis 26.819 og 17.751 besøg.

Her er en oversigt over antallet af besøg for de enkelte steder i regionen:

• Assens: 1.422

• Brørup: 1.073

• Esbjerg: 27.202

• Fredericia: 2.803

• Faaborg: 1.380

• Grindsted Skadeklinik: 419

• Haderslev: 2.427

• Kolding: 26.819

• Middelfart: 2.305

• Nyborg: 2.650

• Odense: 48.150

• Rudkøbing: 849

• Svendborg: 9.809

• Sønderborg: 9.153

• Tønder Skadeklinik: 455

• Varde: 2.350

• Vejle: 17.872

• Ærø: 288

• Aabenraa: 17.751

Tallene viser, at Odense fortsat har den højeste aktivitet, mens Fredericia og Middelfart også har haft et stabilt antal besøg. I mindre byer som Ærø og Tønder er besøgstallene naturligt lavere.

Konsultationstallet i 2024 viser, hvordan efterspørgslen på lægevagtsydelser er en vigtig indikator for at forstå sundhedssystemets belastning og behovet for tilpasninger i fremtiden.

Tidligere bankdirektør bliver ny formand for ligaklub

Af

-

20:02 - 9. januar

64-årige Jan Ulsø Madsen er blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for KIF Håndbold Elite A/S, selskabet bag KIF Koldings ligahold. Jan Ulsø Madsen bringer en stærk baggrund som administrerende direktør for Vestjysk Bank, hvor han i perioden 2015-2024 hjalp banken fra en økonomisk krise til en solid og velkonsolideret position.

Jan Ulsø Madsen har boet i Kolding siden 1986 og har gennem årene været en dedikeret håndboldfan med et skarpt øje på KIF Kolding og dansk håndbold generelt. Nu har han påtaget sig opgaven som bestyrelsesformand med fokus på at videreføre og styrke klubbens strategiske arbejde.

Jan Ulsø Madsen understreger, at han og det øvrige bestyrelsesmedlem Cathrine Axelsen allerede er blevet grundigt orienteret om klubbens nuværende status og fremtidige ambitioner. Han anerkender, at KIF Kolding er i en genopbygningsfase, men ser også store muligheder.

– Klubben har gennem en periode været i gang med en genrejsning, og vi har en række udfordringer forude. Vi har en strategi, der hviler på tre ben: Vi skal styrke klubben sportsligt, kommercielt og på akademisiden, så vi kan udvikle egne talenter til ligaholdet. Den strategi blev udviklet under de tidligere bestyrelser og direktør Christian Hjermind, og det arbejde skal vi fortsætte i den nye bestyrelse, siger Jan Ulsø Madsen.

Han peger på vigtigheden af at øge klubbens indtægter gennem flere partnerskaber og øget kommerciel aktivitet. Forbedrede faciliteter og udvidede loungeområder skal hjælpe med at tiltrække større arrangementer, der kan generere indtægter og styrke klubbens økonomi.

Konkurrencen i dansk håndbold bliver stadig hårdere, og Jan Ulsø Madsen anerkender, at KIF Kolding har et stykke op til de største klubber. Aalborg Håndbold skiller sig ud som den økonomiske frontløber, men også GOG, Skjern, Fredericia og BSH ligger foran på budgetter og ressourcer.

– Det er et kapløb med tiden. Vi ser også klubber som HØJ og Aarhus Håndbold i 1. division, der opererer med store budgetter. Vi er blevet styrket af vores investeringsselskab med eksterne investorer, men vi skal også bruge vores stærke brand som landets mest vindende håndboldklub til at tiltrække større sponsorer – også uden for vores lokalområde.

Jan Ulsø Madsen fremhæver, at KIF Kolding har en historie og et brand, der bør kunne skabe synlighed ud over kommunegrænsen, men han anerkender, at det ikke bliver let.

Trods udfordringerne er Jan Ulsø Madsen optimistisk. Han ser muligheder for yderligere udvikling og vækst i klubben og har en klar ambition om at løfte KIF Kolding tilbage til toppen af dansk håndbold.

– Jeg tror på, at vi har nogle muligheder, som vi endnu ikke har udnyttet. Med den rette indsats kan vi bygge videre på vores stolte historie og bringe KIF tilbage til den position, klubben fortjener.

Automatisk udbetaling af feriepenge til 300.000 danskere

Af

-

15:48 - 9. januar

Cirka 300.000 danskere kan i denne måned se frem til en automatisk udbetaling af feriepenge. Det drejer sig om feriepenge fra ferieåret 2023/2024, hvor beløbene er på 5000 kr. før skat eller mindre. I alt udbetales der omkring 275 millioner kroner som følge af en ændring i Ferieloven fra 2023.

Den automatiske udbetaling sker via FerieKonto, som administreres af ATP. Ifølge en pressemeddelelse fra ATP har modtagerne allerede modtaget besked om udbetalingen, som gælder restferiepenge under en bagatelgrænse. De fleste udbetalinger blev gennemført i starten af januar 2025, mens enkelte udbetalinger sker gennem arbejdsgivere ved næste lønkørsel.

Skaber økonomisk luft

Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP, udtaler:

– Vi opfordrer altid til, at man holder sin ferie og får en velfortjent pause fra arbejdslivet. Men vi ved også, at en del lønmodtagere ikke får afholdt ferie og bestilt feriepengene inden for tidsfristen, og derfor er det en fin mekanisme i den nye ferielov, at restbeløb under bagatelgrænserne udbetales automatisk. Det kan skabe lidt luft i økonomien til få afholdt den ferie, man er berettiget til.

De berørte lønmodtagere er primært timelønnede og fratrådte funktionærer, som ikke har fået bestilt deres feriepenge, enten fordi de har skiftet job, er ledige, eller på anden måde er blevet forhindret i at afholde ferie.

Den nye mekanisme i Ferieloven skal sikre, at feriepenge, som ellers kunne gå tabt, udbetales direkte og kommer til gavn for lønmodtagerne.

Skoler får ny mulighed for at bringe undervisningen udenfor

Af

-

15:38 - 9. januar

Grundskoler i hele Danmark kan nu søge midler fra en ny pulje på 40 millioner kroner, som Villum Fonden har lanceret. Formålet er at etablere udendørs undervisningsrum, hvor elever kan lære om naturvidenskab og teknologi gennem praksisnær og undersøgende undervisning.

Puljen skal give skolerne mulighed for at forvandle udearealer til værksteder, små observatorier, laboratorier, skolehaver eller andre læringsrum, der bringer eleverne tættere på naturen og dens processer. Midlerne skal ikke kun gå til fysiske rammer, men også til kompetenceudvikling af lærere og til udvikling af nye undervisningsformer.

Undervisning med jord under neglene

Agi Csonka, programdirektør for Villum Fonden, udtaler i en meddelelse:

– Udendørs undervisning åbner mulighed for den praksisfaglighed, som alle er enige om, der skal være mere af i den danske grundskole. Eleverne oplever mere varieret undervisning, de arbejder med virkelige problemer, og de får bogstavelig talt jord under neglene og vind i håret.

Villum Fonden håber, at udendørs undervisningsrum med tiden kan blive en fast del af undervisningen på skoler i hele landet. Projekterne skal skabe en mere levende og motiverende læring ved at forbinde teori og praksis på en meningsfuld måde for eleverne.

Puljen er åben nu

Enkeltskoler, grupper af skoler eller kommuner kan søge midler fra puljen frem til 2. april 2025. For at hjælpe ansøgerne arrangerer Villum Fonden informationsmøder den 15. og 16. januar 2025.

Har ligaklub ny træner parat?

Af

-

13:43 - 9. januar