Millionpulje skal give flere kvindestatuer i bybilledet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Der er markant flere statuer af mænd end af kvinder i det danske byrum. I dag findes der 43 statuer af kvinder med historisk betydning i Danmark, mens tallet for mænd er 484. Den skævhed vil regeringen nu tage de første skridt til at rette op på.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt melder ud, at der skal afsættes de første midler i en pulje under Statens Kunstfond, som kan søges til lokale projekter og initiativer med fokus på at opføre statuer af kvinder.

Samtidig har Aalborg Universitet netop offentliggjort en liste og en database over fremtrædende kvinder i danmarkshistorien. Listen rummer 100 kvinder med historisk betydning, mens databasen indeholder omkring 3000 navne. Her kan borgere søge efter kvinder med tilknytning til bestemte fagområder eller geografiske områder.

Ifølge kulturministeren skal materialet bruges som inspiration lokalt.

»Nu har vi fået udvalgets uafhængige bud på betydningsfulde kvinder i danmarkshistorien, og jeg vil opfordre kommuner, erhvervsliv, fonde og andre gode kræfter til at søge inspiration i listen og databasen, hvis man lokalt ønsker at opføre statuer. Jeg synes næste generation fortjener at vokse op i et land, hvor der ikke er flere fabeldyr og heste, end betydningsfulde kvinder når man vandrer rundt i bybilledet. Men kunsten skal naturligvis udspringe af de lokale initiativer, og i den forbindelse tror jeg, de cirka 3.000 navne i databasen vil være et glimrende redskab for samtale og lokal stolthed. Jeg håber, mange her vil slippe fantasien og kreativiteten løs – men samtidig overlader vi det naturligvis til Statens Kunstfond at afgøre, hvilke projekter der i første omgang skal have støtte. Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie«, siger Jakob Engel-Schmidt.

Databasen fra Aalborg Universitet indeholder også borgerbidrag samt input fra Dansk Erhverv med fokus på kvinder fra erhvervslivet. Ifølge Kulturministeriet kommer listen og databasen få uger efter, at MAPS offentliggjorde den første kortlægning af Danmarks statuelandskab.

Kulturministeriet vil snarest sende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg med en indstilling om at afsætte 10 millioner kroner fra de kulturelle udlodningsmidler til formålet. Indstillingen skal godkendes af Finansudvalget.

Puljen kan søges bredt, men der stilles krav om 50 procent medfinansiering. Midlerne skal bruges til at opføre statuer af konkrete historiske eller nulevende navngivne kvinder. Det er også muligt at søge støtte til statuer af kvinder, som ikke fremgår af Aalborg Universitets liste eller database.

Tre partier og kryptobørs går sammen om krav om nye skatteregler for krypto

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Liberal Alliance, Moderaterne og Alternativet går nu sammen med den nordiske kryptobørs Firi i en fælles alliance, der vil have regeringen til at ændre reglerne for beskatning af kryptoaktiver.

Ifølge alliancen investerer mere end 400.000 danskere i dag i krypto. Alligevel beskattes investeringerne fortsat efter regler, der stammer fra 1922. Det betyder, at private investorer kan risikere store og uforudsigelige skatteregninger.

Alliancen opfordrer derfor regeringen og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen til at fremlægge et konkret lovforslag, der moderniserer reglerne og skaber en mere tidssvarende og forudsigelig beskatning.

Karina Rothoff Brix, dansk landechef i Firi Danmark, peger på, at reglerne ikke afspejler den digitale udvikling.

»I dag beskattes helt almindelige danskere efter regler, der blev udtænkt længe før digitale valutaer og blockchain overhovedet fandtes. Det betyder, at gevinster kan beskattes hårdt, mens tab kun i begrænset omfang kan fradrages, og det efterlader mange med en skatteregning, de slet ikke havde forudset. Når både borgere og banker i stigende grad tager krypto ind som en del af den finansielle infrastruktur, er det på tide, at skattereglerne følger med og bliver både fair og tidssvarende,« siger hun.

I dag behandles krypto som udgangspunkt som spekulation skattemæssigt. Gevinster kan beskattes med op til 57 procent, mens tab som hovedregel kun kan fradrages med en lavere sats. Samtidig har investorer, der investerer gennem selskaber, ofte mere stabile vilkår end private småsparere.

Der har de seneste år været flere sager om store skattesmæk til private investorer. Blandt andet har en folkeskolelærer fået en skattegæld på 2,8 millioner kroner som følge af kryptohandler.

Liberal Alliances skatteordfører Steffen Frølund mener, at løsningen allerede ligger klar.

»Det er på høje tid, at der indtræffer ordentlige og fair skatteregler for krypto. Alt for længe har regeringen syltet at løse noget, der i virkeligheden er relativt ligetil, når anbefalingerne allerede ligger klar i Skatteministeriet.«

Siden 2021 har skiftende skatteministre meldt ud, at reglerne skal moderniseres. Skatteministeriets arbejdsgruppe har peget på konkrete modeller, men der er endnu ikke fremlagt et lovforslag.

Alternativets skatteordfører Christina Olumeko peger på tilliden til skattesystemet.

»Det er helt afgørende for Alternativet, at borgerne kan have tillid til vores skattesystem, og derfor skal borgerne selvfølgelig have et klart sæt regler – også når det gælder kryptoaktiver. Når 100 år gamle regler risikerer at give uforudsigelige skattesmæk til helt almindelige lønmodtagere, er det vores ansvar at få dem opdateret.«

Moderaternes politiske ordfører Mohammad Rona opfordrer også til handling.

»Vi har hos Moderaterne længe presset på for en ny, retfærdig og tidssvarende beskatning af kryptovalutaer. Vi håber, at skatteministeren snart fremlægger et lovforslag. Det bedste tidspunkt var i går. Det næstbedste er i dag.«

To playmakere indkaldt før landskampe mod Ungarn

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTO: Kolektiff
FOTO: Kolektiff

Landstræner Helle Thomsen har udtaget to ekstra spillere til næste uges kampe mod Ungarn i EHF EURO Cup. Playmakerne Stine Nørklit Lønborg og Sarah Paulsen støder til truppen, efter at Michala Møller har meldt afbud med en fodskade.

Sarah Paulsen fra Sønderjyske har tidligere spillet en række landskampe og var med ved VM i december. For Stine Nørklit Lønborg, der til daglig spiller i franske Dijon, venter der derimod en mulig debut i rødt og hvidt.

Landstræneren har fulgt Lønborg gennem flere år.

»Jeg har fulgt hende i mange år og mødt hende, da jeg selv var klubtræner i Frankrig. Stine har haft en suveræn sæson og virkelig vist sit niveau. Hun er en dygtig fintespiller og stærk i duellerne, og så kan hun bidrage både i forsvar og angreb. Hun laver mange mål og er en spiller, vi glæder til se. Hun passer rigtig godt ind i vores koncept med at spille hurtigt håndbold,« siger Helle Thomsen.

Afbuddet fra Michala Møller kommer fra Team Esbjerg-spilleren, som fortsat døjer med en skadet fod.

Danmark møder Ungarn på udebane den 5. marts og igen den 8. marts klokken 16.00 i Svendborg. Begge kampe kan ses på TV 2’s kanaler og platforme.

Truppen til kampene mod Ungarn består af målvogterne Anna Kristensen, Althea Reinhardt og Amalie Milling. På fløjene er Emma Friis, Elma Halilcevic, Trine Østergaard og Cecilie Brandt udtaget. Blandt bagspillerne er Mette Tranborg, Clara Bang, Kristina Jørgensen, Stine Nørklit Lønborg, Sarah Paulsen, Anne Mette Hansen, Julie Scaglione, Laura Borg, Line Haugsted og Mie Højlund med. På stregen er Sofie Bardrum, Ida-Marie Dahl og Nanna Hinnerfeldt en del af truppen.

14,9 milliarder kroner skal beskytte Danmark mod fremtidens stormfloder

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringen vil afsætte 14,9 milliarder kroner til en national plan for kystbeskyttelse. Med Klimatilpasningsplan II lægges der op til et nyt paradigme, hvor staten tager et markant større ansvar for at sikre landets kyster mod stigende vandstand og hyppigere stormfloder.

Ifølge regeringen vil stormfloder, der i dag forventes at forekomme én gang hvert 100. år, i år 2100 kunne ramme hvert tredje år. Samtidig bor omkring en million danskere under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser risikerer oversvømmelser fra havet, hvis der ikke investeres massivt i kystsikring.

Med den nye plan skal staten medfinansiere 85 procent af anlægsinvesteringerne i de projekter, der indgår i den kommende investeringsplan. Kommunerne har fortsat ansvaret for gennemførelsen, men staten vil fjerne barrierer og sikre fremdrift.

Sammen med en accelerationspakke for kystbeskyttelse, Finansloven 2026 og kommunale bidrag på 15 procent kan der samlet investeres op mod 20 milliarder kroner frem mod 2040.

Regeringen har samtidig nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan et eventuelt finansieringsbidrag fra lodsejere kan fordeles. Der skal også ses på, hvordan det bliver lettere at få tilladelse til klimatilpasningsprojekter, blandt andet ved at udvide dispensationsmulighederne i forhold til naturhensyn.

Miljøminister Magnus Heunicke vil indkalde Folketingets partier til drøftelser om en politisk aftale.

»Danmark skal rustes til den nye klimavirkelighed. Vi skal foran udviklingen og sikre de danske kystbyer mod fremtidens vildere og voldsommere stormfloder. Med Klimatilpasningsplan II afsætter vi 14,9 mia. kroner til at lave den nødvendige kystsikring og bygge diger, højvandmure og sluser, som kan beskytte vores boliger og samfundsværdier. Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne,« siger han.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard peger på de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne.

»Klimaforandringerne kommer med en regning. Vi får højere vandstand og et vildere vejr. Hvis man synes, at det med klima er noget diffust noget, så skal man bare tænke på nogle af de store oversvømmelser og ødelagte hjem, vi har set de senere år. Jeg er glad for, at regeringen nu tager et stort medansvar for at kystsikre Danmark. Vi giver en solid håndsrækning til de områder, som er mest udsatte, og vi gør det nemmere at blive enige lokalt. Og det er vigtigt, for det haster med holdbare løsninger, for at regningen ikke bliver endnu større,« siger han.

Også minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin understreger behovet for fælles handling.

»At sikre Danmark bedre mod oversvømmelser kræver, at alle danskerne og myndigheder i fællesskab løfter ansvaret. Det kræver store milliardinvesteringer mod fremtidens stormfloder, og samtidig skal der ikke være regler og lovgivning, som står i vejen for, at vi kan beskytte vores værdier, boliger og kyster. Med den her plan tager vi et vigtigt skridt i det arbejde, der skal skabe mere tryghed,« siger han.

Regionen afsætter 250 millioner til nye sundheds- og omsorgspladser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et enigt regionsråd i Region Syddanmark har besluttet at afsætte 250 millioner kroner til at sikre de fysiske rammer for de sundheds- og omsorgspladser, som regionen overtager ved årsskiftet.

I dag råder de 22 syddanske kommuner over en række akutte og midlertidige pladser, der typisk anvendes af ældre patienter. Pladserne er overvejende indrettet på kommunernes plejecentre.

Med sundhedsreformen skal Region Syddanmark overtage hovedparten af de akutte og midlertidige pladser og etablere i alt 558 sundheds- og omsorgspladser fordelt på alle 22 kommuner. Pladserne skal stå klar 1. januar 2027.

Kommunerne skal i den forbindelse overdrage de bygninger, som i dag huser pladserne, til regionen. Men dialogen mellem region og kommuner viser, at det ikke alle steder er muligt at overdrage egnede bygninger. I nogle kommuner er pladserne integreret i plejehjem, mens der andre steder mangler nødvendige faciliteter som eksempelvis medicinrum.

Derfor har regionsrådet på sit møde 23. februar valgt at fremrykke investeringer i de fysiske rammer.

Med sundhedsreformen er der samlet afsat 894 millioner kroner til investeringer i sundheds- og omsorgspladser i Region Syddanmark. De midler modtager regionen dog først i perioden 2027 til 2030. De 250 millioner kroner skal derfor ses som en fremrykning, så der kan handles allerede i 2026.

Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre peger på nødvendigheden af at handle nu.

»Som det tegner sig, får vi ikke alle de nødvendige bygninger overdraget fra kommunerne. Derfor er vi nødt til at handle nu. Vi bliver nogle steder nødt til at købe bygninger, der egner sig til formålet. I 2027 får vi godt nok penge fra staten til bygningerne, men der er det for sent, og vores vurdering er også, at de penge er for få. Jeg er glad for, at vi i regionsrådet er enige om at gøre noget og komme i gang nu.«

Når politik bliver for abstrakt, betaler de svageste prisen.

Af
Sune Nørgaard Jakobsen
-
0

I den offentlige debat kan man få indtryk af, at politik først og fremmest handler om Trump, Putin og klimaaftaler.

Det gør det også.

Men hvis politik kun handler om verdensscenen, mister vi blikket for det, der foregår i vores eget land.

Danmark har brug for mere.

Jeg mener, at jeg kan tilføre Danmark en tydelig socialpolitisk stemme. En stemme med begge ben solidt plantet i den del af Danmark, der sjældent råber højest, men som mærker konsekvenserne, når beslutninger bliver teoretiske og abstrakte.

Jeg har arbejdet 15 år i den sociale virkelighed.

Ikke i embedsmandsdansk.
Ikke i powerpoint-politik.
Men blandt mennesker, der ikke passer ind i systemets kasser.
Mennesker hvis udfordringer ikke kan gemmes væk til næste valgperiode.

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg er træt af socialpolitik, der formuleres flot, men fungerer elendigt.

Alt for mange behandler socialpolitik som noget, der kan sendes videre til projekter, puljer og konsulenter. Som om ansvar kan udliciteres.

Men socialpolitik er ikke et projekt.

Det er kernepolitik.

Det handler om orden.
Det handler om ansvar.
Det handler om, hvilket land vi faktisk er.

Tag botilbuddene.

Vi har samlet nogle af de mest sårbare borgere her og driver stederne som budgetposter. Når kvaliteten svigter, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig. 

Til psykiatrien. Til kriminalforsorgen. Til gaden. Til familierne.

Det er hverken effektivt eller økonomisk ansvarligt. Det er symptombehandling forklædt som styring.

Tag psykiatrien.

Vi har talt om den i årevis. Alligevel har vi sparet på terapi og sociale indsatser. Tilbage står tvang og medicinering som de mest håndgribelige redskaber. Vi medicinerer, udskriver og håber.

Og når det går galt, spørger vi. Hvordan kunne det ske?

Det kunne ske, fordi vi fjernede det, der skulle have skabt stabilitet og relationer. Fordi vi reducerede mennesker til diagnoser og forløb til pakkeløsninger.

Se på handicapområdet.

Alt for mange mennesker med handicap skal igen og igen bevise deres behov. Pårørende bliver sagsbehandlere i deres kæres liv. Retten til støtte opleves som en kamp og ikke som en retssikker selvfølge.

Retssikkerhed er ikke en administrativ detalje. Det er fundamentet under velfærdsstaten.

Og anbringelsesområdet.

Jeg er ikke imod anbringelser.
Jeg er imod dårlige anbringelser.
Imod mangelfuld sagsbehandling.
Imod brud på lovgivningen.
Imod anbringelser uden kvalitet, stabilitet og relationel forankring.

Vi bruger enorme summer på forløb, der ender i misbrug, kriminalitet og livslang offentlig forsørgelse.

Det er ikke bare menneskeligt tragisk, det er også politisk uansvarligt.

Hvis vi mener noget med orden og ansvar, skal det også gælde her. Det kræver, at vi prioriterer kvalitet frem for projekter, relationer frem for regneark og langsigtede løsninger frem for midlertidige puljer.

Socialpolitik må ikke være den afdeling, man parkerer de svære problemer i.

Folketingsvalget er en lakmusprøve på, om vi tager vores eget samfund alvorligt.

Jeg stiller op for en socialpolitik, der tager virkeligheden alvorligt. En politik, der sætter mennesker før systemet. Og som forstår at et samfund måles på, hvordan vi håndterer dem, der ikke kan klare sig selv.

Politik er ikke kun de store overskrifter fra udlandet.

Det er også det stille sammenbrud i lejligheden ved siden af.

Og det ansvar kan vi ikke udlicitere.

Psykiatriens fallit

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Psykiatriens fallit er svær at overse. Antallet af personer, der ikke kan udføre daglige aktiviteter fuldt ud på grund af en psykisk lidelse, er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i forventet levealder mellem mennesker med alvorlige psykiske lidelser og befolkningen er fordoblet.

I min seneste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på scientificfreedom.dk, forklarer jeg, at psykiatriens fallit skyldes det store forbrug af psykofarmaka, som patienterne ikke engang ønsker. I Norge sagde halvdelen af patienterne på en psykiatrisk afdeling, at de ville have foretrukket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været en mulighed. Hvorfor kan folk så ikke få det? Jeg påviser i bogen, at psykosociale tiltag er klart bedre end medicin, og psykoterapi er endda det billigste på langt sigt.

WHO og FN har derfor opfordret til en mental sundhedsreform med vægt på psykosociale tiltag. Da der skal meget til, før disse organisationer melder ud om behov for radikale forandringer, siger det noget om, hvor alvorlig situationen er.

Med det nægter man at se i øjnene i Danmark. Jeg indsendte derfor en kronik til Politiken og skrev i følgebrevet, at Politiken kunne gøre fantastisk meget for patienterne ved at udgive den, hvilket kunne starte en endnu større debat end den, jeg startede i 2014. Dengang udgav Politiken min kronik, ”Psykiatri på afveje”, der affødte flere kronikker og startede en debat, også på de psykiatriske afdelinger, der varede over en måned.

Politiken er desværre ikke længere interesseret i indlæg, der kritiserer psykiatrien, og min kronik blev afvist uden begrundelse.

Forskningen viser, at den medicinfokuserede psykiatri gør det sværere for folk at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel.

Ved åben dialog – den finske Laplandsmodel – samler man ved en akut psykose et tværfagligt team og patientens netværk af familie og venner og forsøger at skabe en fælles forståelse og finde løsninger, hvor patientens muligheder, ønsker og ressourcer er i centrum, og ikke symptomerne.

En sammenligning af førstegangspsykoser i Stockholm og Lapland viste, at 93% fik antipsykotika i Stockholm mod kun 33% i Lapland, og fem år senere var tallene 75% og 17%. På det tidspunkt var 62% mod kun 19% sygemeldt eller fik handicapydelser, og sengeforbruget havde været meget højere i Stockholm, 110 mod 31 dage i gennemsnit.

Forsøg har vist, at benzodiazepiner virker hurtigere end antipsykotika på patienter med akut psykose, der er opkørte og trænger til at falde til ro. Og samtlige patienter, jeg har spurgt om det, når jeg underviser, har sagt, at de helst vil have et benzodiazepin, som er langt mindre farligt end antipsykotika, men det er der stort set ingen, der får.

Man kunne godt helt undvære antipsykotika. Trods deres navn har de ikke nogen specifik effekt på psykose, og effekten på symptomerne er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning. Det har psykiaterne selv påvist, men de handler ikke derefter.

Overforbruget af medicin er voldsomt: 10% af folk, der er mindst 45 år gamle, får antidepressiva, og for dem, der er mindst 80 år, er det 19%. Det er en dødelig behandlingsstrategi, fordi stofferne nedsætter balanceevnen, og hvis man falder og brækker hoften, dør omkring en femtedel det næste år. Jeg har estimeret, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og cancer.

De placebo-kontrollerede forsøg viser, at antidepressiva ikke bare øger risikoen for selvmord; de fordobler selvmordene, uden nogen aldersgrænse. Det har forskere vist, baseret på data fra den amerikanske sundhedsstyrelse, der tillod dem at medtage selvmord, der indtraf efter forsøgsperioden var afsluttet.

Men mærkeligt nok anbefaler alle selvmordsforebyggelsesprogrammer antidepressiva, og i takt med, at flere og flere krigsveteraner i Amerika fik antidepressiva, steg selvmordene naturligvis tilsvarende. I juni holdt jeg foredrag om dette i kongresbygningen i Washington DC ved et møde, veteranerne havde arrangeret. Pressen var til stede, men kun Wall Street Journal turde skrive noget om det. Det er tabu at fortælle, at medicinen slår folk ihjel. Der er så stærke økonomiske interesser på spil, at flere TV-stationer formentlig måtte lukke, hvis de holdt op med at bringe reklamer for psykofarmaka og anden receptpligtig medicin.

I Danmark hævder førende psykiatere desværre, at antidepressiva beskytter mod selvmord. Det gjorde Poul Videbech og børne- og ungepsykiater Per Hove Thomsen, da jeg i 2018 på forældrenes opfordring beskrev et selvmord i Jyllands-Posten. Det skyldtes helt klart den depressionspille, deres 19-årige søn, Rasmus Burchardt, aldrig skulle have haft. Han var bare skoletræt og havde søvnbesvær. Han hængte sig i familiens badeværelse.

Min ældste datter, der er psykolog, og jeg har påvist, at psykoterapi kan halvere risikoen for et nyt selvmordsforsøg. Desværre er det pengene, der bestemmer, ikke evidensen, og for at få patienterne til at indtage medicin i årevis, de ikke ønsker at tage, har medicinalindustrien og førende psykiatere på industriens lønningsliste gennem de sidste 60 år gentaget den løgn, at patienterne er syge, fordi de har en kemisk ubalance i hjernen.

De fleste patienter har hørt denne løgn, som er blevet gendrevet af kritiske psykiatere, der har gennemgået litteraturen, men den lever i bedste velgående i Danmark.

I 2017 gjorde jeg redaktøren af Patienthåndbogen opmærksom på, at de afsnit om depression og depressionsmedicin som professorerne Lars Kessing og Poul Videbech havde skrevet, var misvisende, fordi de viderebragte løgnen om den kemiske ubalance. Det førte ikke til noget. Kessing og Videbech rettede nogle småting og beholdt løgnen. Kessing tilføjede endda, at ”antidepressiv medicin stimulerer hjernen til at lave nye nerveceller i visse områder”. Hvis det er sandt, beviser det bare, at stofferne skader hjernen, fordi den reagerer på en skade ved at danne nye nerveceller.

Videbech har flere gange, også ved et offentligt møde, hvor jeg var den anden foredragsholder, sammenlignet det at tage antidepressiva for depression med at tage insulin for diabetes, hvilket er yderst misvisende. En diabetiker mangler insulin, som derfor er livsreddende, hvorimod en patient med depression ikke mangler serotonin, og medicinen øger ovenikøbet risikoen for at dø.

I Storbritannien står der på indlægssedlerne for medicinen, at depression skyldes en kemisk ubalance. For et år siden bad jeg derfor den britiske lægemiddelstyrelse om at ændre informationen. Men, uha da da da da, det ville man skam ikke. Jeg fik en lang, indviklet sang fra de varme lande og en belæring om, at man havde inddraget patienterne, da man lavede informationen. Jaså. Når alle er blevet hjernevasket til at tro på løgnen om den kemiske ubalance, er det ikke et holdbart argument for at fortsætte med at lyve overfor patienterne, at man har talt med dem.

Medicinen retter ikke op på en kemisk ubalance, den skaber en kemisk ubalance. Det er årsagen til, at meget få patienter er i stand til at stoppe med medicinen igen uden professionel hjælp til en langsom udtrapning, hvor dosisreduktionen er meget lille til allersidst. Abstinenssymptomerne kan være meget udtalte og kan få patienterne til at tro, at de stadig har behov for medicinen.

Mange siger, at medicinen har hjulpet dem, men de kan jo ikke vide, hvordan de ville have haft det uden medicin. Også for antidepressiva er den effekt man opnår i placebo-kontrollerede forsøg markant mindre end den mindste effekt, der har nogen betydning for patienterne. Den lille effekt, man har kunnet måle, ville man også kunne opnå med mange andre stoffer, som vi ikke vil kalde antidepressiva, f.eks. alkohol, amfetamin, psykedeliske svampe og hash, som er populær hos mange patienter.

ADHD er tidens modediagnose, og den er meget rummelig; 25-50% tester positive, når jeg underviser fagfolk. Medierne fortæller desværre ikke, at langtidsresultaterne af behandling med amfetaminlignende stoffer er negative; at stofferne er meget effektive væksthæmmere; og at de øger risikoen for vold.

Et af de mørkeste kapitler i psykiatriens historie er tvangsbehandling med antipsykotika. Der var ikke en eneste artikel i verdenslitteraturen, som beskrev hvad der skete, når patienterne klagede over tvangsbehandlingen, da jeg besluttede at samle 30 fortløbende patienthistorier fra Det Psykiatriske Ankenævn i Danmark og gjorde det samme i Alaska.

Det var uhyggelig læsning. Loven var overtrådt i hver eneste sag. Alle 30 patienter i Danmark blev tvunget til at tage psykosepiller, de ikke havde samtykket til, selvom mindre farlige alternativer kunne have været brugt, f.eks. benzodiazepiner.

Psykiaterne havde ingen respekt for patienternes oplevelser og synspunkter. I alle 21 tilfælde, hvor der var information om effekten af tidligere psykosepiller, hævdede psykiaterne, at der havde været en god effekt, hvorimod ingen af ​​patienterne delte denne opfattelse.

Skadevirkninger af tidligere medicinering spillede ingen rolle for psykiaternes beslutninger, heller ikke når de var alvorlige. Vi mistænkte eller fandt akatisi eller tardiv dyskinesi – meget svære medicinskader – hos syv patienter, og fem var bange for, at pillerne ville slå dem ihjel.

Magtubalancen var ekstrem. Vi tvivlede på psykiaternes diagnoser af vrangforestillinger

i ni tilfælde, og patienterne var fanget i en Catch-22 situation. Når en psykiater og en patient er uenige, viser det ifølge psykiateren, at patienten mangler indsigt i sygdommen,

hvilket er et symptom på psykisk sygdom.

Psykiaterne brugte diagnoser eller nedsættende udtryk for ting, de ikke kunne lide eller ikke forstod; patienterne følte sig misforstået og overset; og den forvoldte skade var enorm.

Patienterne eller deres sygdomme blev bebrejdet stort set alt, der var uønsket. Psykiaterne interesserede sig ikke for tidligere traumer eller dem, de selv eller deres personale havde forårsaget. Abstinensreaktioner blev ikke taget alvorligt; udtrykket blev aldrig brugt, selvom mange fik dem, når de prøvede at stoppe med medicinen.

I Alaska måtte den advokat, jeg samarbejdede med, bruge fire år på at sagsøge sygehuset, før vi fik adgang til informationen. I modstrid med tidligere højesteretsafgørelser blev patienternes oplevelser, frygt og ønsker ignoreret i 26 tilfælde, selv når de var bange for, at medicinen kunne dræbe dem, eller når de var blevet alvorligt skadet, fx af tardiv dyskinesi. Flere af psykiaterne opnåede retskendelser, der gav dem lov til at bruge medicin og doser, der var decideret farlige. Jeg var ekspertvidne i en af disse sager, og det var grotesk at opleve, hvordan sygehusets advokat fordrejede alting, og at dommeren var ligeglad. Han fungerede bare som et gummistempel for det, der allerede var blevet besluttet, lige som Det Psykiatriske Ankenævn gør i Danmark.

FN har argumenteret overbevisende for, at vi skal afskaffe alle love, der tillader tvangsmedicinering af psykiatriske patienter. Men der sker ingenting. Vi skal også afskaffe tvangsbehandling med elektrochok, som ødelægger hukommelsen for mange, har tvivlsom effekt, og slår omkring en promille af patienterne ihjel.

I min første bog om psykiatri, på dansk ”Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse”, anslog jeg, at psykofarmakaforbruget kunne reduceres med 98%. Kritiske psykiatere har fortalt mig, at jeg var alt for venlig. Psykofarmaka bør kun bruges i akutte situationer, meget kortvarigt, kun med patienternes accept, og de mindst toksiske stoffer skal anvendes.

Psykiatrien bør omlægges radikalt. Da psykiske lidelser ikke er medicinske sygdomme, bør psykiatrien overtages af folk med ikke-lægelige uddannelser, der ikke bilder folk noget ind, der ikke er rigtigt. I min gratisbog, ”Critical psychiatry textbook”, afdækker jeg en lang række vildledende og fejlagtige udsagn i de danske psykiatrilærebøger om årsagerne til psykiske lidelser, om de er genetiske, om de kan påvises i en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og hvad de gavnlige og skadelige virkninger er af psykofarmaka og elektrochok.

Lige før nytår skrev jeg en artikel i en gratisavis, der også ligger på Folketingets hjemmeside, fordi den blev omdelt i Sundhedsudvalget. Titlen siger det hele: ” Skueproces, pøbelvælde og psykiatrisk justitsmord i Randers-sagen”. De to overlæger brugte meget lidt medicin, gav patienterne større frihed, og fik bedre resultater end deres kolleger. De havde endda ledige sengepladser. Så systemet måtte reagere for at beskytte sig selv – og de to overlæger røg derfor ud. Dette system bør afvikles.

Sepp Piontek er død

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Genindfør Store Bededag – for tillidens skyld

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

OPINION. Hvis Danmark igen skal samles om en rød regering, må det første skridt være at reparere den tillid, der blev brudt, da Store Bededag blev afskaffet.

Beslutningen handlede nemlig ikke kun om en fridag i kalenderen. Den blev et symbol på en magtfuldkommen politisk proces, hvor en stor ændring blev gennemført i hast, uden ordentlig inddragelse og på trods af massiv modstand. Mange oplevede, at noget værdifuldt blev taget fra dem – uden at de blev spurgt.

Siden da er billedet kun blevet klarere: Afskaffelsen var ikke afgørende for at finansiere forsvaret. Regeringen fandt senere milliarder andre steder og valgte at bruge dem på skattelettelser, som især kom dem til gode, der i forvejen står stærkest. Gevinsten ved at fjerne Store Bededag viste sig at være begrænset – men regningen i form af mistillid har været høj.

Vil en ny regering vise, at den har lært af fortidens fejl, må den turde omgøre de beslutninger, der har ramt hårdest. At genindføre Store Bededag er et konkret skridt, som vil sende et klart signal: Politik kan også handle om respekt, lydhørhed og fællesskab.

Samtidig skylder vi vælgerne ærlighed. Et rødt flertal er ikke det samme som en rød regering. Derfor siger SF klart, at vi ikke går i regering med Venstre. Vores politiske udgangspunkt er grundlæggende forskelligt.

Vi arbejder for et Danmark, hvor velfærd går forud for skattelettelser, hvor uligheden mindskes, hvor natur og drikkevand beskyttes – og hvor tilliden mellem befolkningen og de folkevalgte genopbygges.

Genindfør Store Bededag. Ikke af nostalgi, men af nødvendighed.

1234...205Side 3 af 205