Nikolaj Jacobsen har bruttotruppen klar til EM – FHK-profilen Martin Bisgaard er med blandt de 35 udvalgte

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder man også Fredericia HKs egen Martin Bisgaard, der igen markerer sig som en del af det danske landsholdsmiljø.

Tirsdag middag udløb den officielle deadline for registrering af bruttotrupperne til EM, og Danmark har nu sat navn på alle de spillere, der kan komme i spil, når mesterskabet fløjtes i gang i Jyske Bank Boxen den 16. januar.

I alt er 35 spillere skrevet ind – det maksimale antal – og det er udelukkende dem, landstræneren må vælge imellem, både når den endelige 20-mandstrup udtages, og hvis der skal skiftes undervejs i turneringen.

»Jeg har prøvet at sammensætte så bred en trup som muligt, så vi er dækket godt ind, hvis uheldet er ude, og der opstår en skade. Jeg har heldigvis mange dygtige spillere at tage af,« siger Nikolaj Jacobsen.

FHKs Martin Bisgaard blandt de udvalgte

Fredericia HKs Martin Bisgaard er igen udtaget som en del af bruttotruppen. Den hårdarbejdende fløjspiller har tidligere været ude til landsholdet og belønnes nu med en plads i det eksklusive selskab af spillere, som potentielt kan få EM-minutter på hjemmebane.

Arnoldsen stadig på listen – Landin som sikkerhedsnet

Selv om Thomas Arnoldsen er ude med et brud på skinnebenet, holder Jacobsen stadig en dør på klem: »Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet. Han er ikke tiltænkt nogen rolle, men jeg vil gerne holde muligheden åben.« Og et andet markant navn er Niklas Landin, der – som Jacobsen understreger – udelukkende er med som beredskab, hvis noget opstår sent i turneringen.

EM i Danmark – tæt på udsolgt

Danmark åbner EM den 16. januar, og flere kampe i Herning er tæt på udsolgt. Fanzonen udvides til hele 15.000 kvadratmeter, og rammerne er til endnu en stor slutrunde på dansk grund.

Udvalg foreslår stor reform af TV 2-regionerne – én fælles drift og nye regioner på Sjælland

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KULTUR. Fremtidens regionale public service kan blive markant anderledes, hvis et nyt udvalg får politisk opbakning til sine anbefalinger. Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne har netop afleveret en omfattende rapport til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, og konklusionen er klar: TV 2-regionerne skal brydes op og gentænkes for at sikre stærk lokal og regional mediedækning i en tid med digitalt pres og misinformation.

Udvalget peger især på, at regionerne bør samles i én fælles driftsorganisation, men med fortsat redaktionel uafhængighed for de enkelte medier. Samtidig anbefales det at lukke de nuværende 24-timerskanaler, give regionerne færre sendetidspunkter på TV 2 og udvide kravet om køb af eksternt indhold, så det også omfatter nyheder og aktualitetsprogrammer.

Medieudviklingen, som blandt andet har betydet lukning af lokalredaktioner, mere digitalt medieforbrug og stigende misinformation, gør det nødvendigt at styrke de regionale medier, vurderer udvalget. Derfor har udvalget udarbejdet tre scenarier for, hvordan den fremtidige struktur kan se ud. Ét scenarie indebærer 30 selvstændige, digitalt orienterede medier. Et andet samler alt regionalt public service-indhold hos én leverandør, der både leverer til TV 2’s regionale tv-vinduer og P4’s regionale radiovinduer. Det tredje scenarie åbner for helt nye regioner, hvor især Sjælland og øerne øst for Storebælt får væsentligt mere finmasket dækning.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger »Tech-giganterne får mere og mere magt, og der er en regulær risiko for, at vi kvæles i misinformation. Vi har set lokalredaktioner lukke på stribe, hvilket bringer os i reel fare for at få nyhedsørkener i Danmark. I den situation spiller TV 2-regionerne en central rolle i forhold til at sikre, at alle kan få troværdig information og har mulighed for at engagere sig i det lokale demokrati.«

Han peger samtidig på, at især Sjælland i dag er udfordret »I dag bliver Sjælland spist af med en dækning, der spænder fra spidsen af Odden til Nakskov på Lolland. Og TV 2 Kosmopol skal nå ud til ca. fire gange så mange mennesker som TV 2 Fyn, TV 2 Øst og TV 2 Nord for de samme penge.«

Udvalgets formand, Lene Heiselberg, fremhæver behovet for at fremtidssikre de regionale medier »I mere end 35 år har TV 2-regionerne på fornem vis formået at opbygge en stærk lokal forankring og fastholde en høj seertilslutning. Udvalget vurderer imidlertid, at der er behov for at fremtidssikre regionerne i lyset af den aktuelle medieudvikling, så borgerne fortsat har adgang til regionalt public service-indhold af høj kvalitet.«

Hun understreger, at målet er at styrke demokratiet ved at sikre adgang til troværdige lokale medier »Vi håber, at rapporten kan læses som et konstruktivt bidrag til, hvordan den demokratiske samtale kan styrkes gennem troværdig regional og lokal public service.«

Nu skal anbefalingerne læses og vurderes i regeringen, før der eventuelt kan lægges op til konkrete ændringer i fremtidens regionale medielandskab.

Låge 1 i SOSU-skolens julekalender: Mikkel bringer nærvær ind i de ældres jul

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner SOSU-skolens julekalender med en fortælling om nærvær, omsorg og modet til at vælge en vej, der både udfordrer og udvikler. I hjemmeplejen i Seest er han med til at gøre julen lysere for ældre, der ellers ville sidde alene – og hans største juleønske er, at flere mænd tør gå samme vej.

22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner årets første låge i Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle & Horsens’ julekalender i AVISEN. For ham er december noget helt særligt. »Jeg hedder Mikkel. Jeg er 22 år gammel, og til dagligt læser jeg til social- og sundhedsassistent på SOSU-skolen i Fredericia. Lige nu er jeg i praktik i hjemmeplejen i Seest, og det er faktisk enormt spændende,« fortæller han.

Julen er for mange fyldt med varme, lys og familie – men Mikkel oplever også en anden side, når han går sin rute hos ældre borgere. »Rigtig mange sidder selv henover julen. For mange ældre kan julen godt være lidt en trist tid. Man bliver måske ekstra mindet om, at man ikke har så mange omkring sig længere. Derfor betyder det meget for mig, at jeg kan gøre julen til noget godt for dem.«

”Bare min tilstedeværelse betyder meget”

For Mikkel er det meningen i mødet med mennesker, der driver ham i faget. »Det betyder helt enormt meget at kunne mærke, at bare min tilstedeværelse har en stor betydning for borgerne.« Han fortæller, at han startede på uddannelsen uden at vide helt, hvad han skulle – og måske med nogle af de fordomme, mange stadig har om faget.

»Jeg kom ind med den fordom, at det kun var kvinder, der var gode til det her. Eller at faget bare handlede om at tørre røv – bogstaveligt talt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er så meget andet. Det er måske 20 minutter i løbet af en otte timers vagt. Resten af tiden handler om nærvær, omsorg og relationer.«

Et arbejde, der udvikler én som menneske

Mikkel fortæller, at faget har givet ham langt mere, end han troede. »Det er enormt givende. Det er et arbejde og en uddannelse, der kræver et stort hjerterum. Arbejdet er også din personlighed. Det er et arbejde, hvor du udvikler dig selv som menneske.« Hans juleønske er klart.

»Jeg ønsker, at der var flere mænd, som turde træde ind i faget. Blandingen af køn er sund – både for faget og for borgerne. Vi ser ting fra forskellige perspektiver, og vi kan bidrage med noget andet end kvinder. Ikke bedre – men anderledes.«

Dette er låge 1 i SOSU-skolens julekalender, hvor vi hver dag frem til 24. december bringer en ny elevhistorie.

En hyldest til dem, der hver dag gør en forskel – også når verden omkring os lukker lidt ned for at fejre jul.

Efter et helt vildt forløb: Nu er der sat punktum i sagaen om Nordfyns Bank

Af
Andreas Andreassen
-
0

Aktionærerne i Nordfyns Bank har mandag godkendt, at banken bliver købt af Middelfart Sparekasse. Samme eftermiddag sagde også repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse ja til aftalen. Dermed er fusionen formelt besluttet af begge parter.

Beslutningen kommer efter et usædvanligt langt og dramatisk forløb, hvor Middelfart Sparekasse gradvist har opbygget en betydelig ejerandel i Nordfyns Bank og samtidig har presset på for en endelig fusion. Det har udviklet sig til et af de mest bemærkede opkøb i den fynske finanssektor i nyere tid.

Sagaen om Nordfyns Bank begyndte ikke med Middelfart Sparekasse, men med et forsøg på fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank. De to institutter arbejdede tidligere på en aftale, men Fynske Bank trak sig fra processen, før der blev taget stilling blandt aktionærerne. Da forhandlingerne brød sammen, åbnede det døren for, at Middelfart Sparekasse kunne rykke ind og overtage initiativet i kampen om Nordfyns Bank. Det blev starten på det opsigtsvækkende forløb, der nu har fået sin endelige afslutning.

Et afgørende skifte i forløbet kom, da SJF Bank – den daværende storaktionær i Nordfyns Bank – solgte sin aktiepost til Middelfart Sparekasse. Handlen gav Middelfart Sparekasse en betydelig ejerandel fra dag ét og ændrede magtbalancen i banken markant. Med kontrollen over storaktionærens blok stod Middelfart Sparekasse nu som den dominerende aktionær, og det blev startskuddet til det forløb, der endte med det endelige opkøb og mandagens godkendelser.

Fusionen betyder, at Nordfyns Bank som selvstændigt pengeinstitut bliver en del af Middelfart Sparekasse. Begge sider har nu givet deres endelige godkendelse, og processen går videre til de tekniske og praktiske skridt, der følger af en bankfusion.

Aftalen sætter punktum for en sag, der gennem længere tid har fyldt i begge virksomheder:
først med aktionæroverdragelser, siden med tilbud, afstemninger og forhandlinger på flere niveauer.

Med mandagens godkendelser er der nu truffet en klar beslutning på begge sider af bordet, og fusionen kan efter planen gennemføres.

Regionsrådet i Region Syddanmark er konstitueret

Af
Redaktionen
-
0

Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag den 1. december 2025 konstitueret sig og fordelt pladserne i både forretningsudvalg, sundhedsråd og Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Det nye regionsråd består som følge af sundhedsreformen af 31 medlemmer mod tidligere 41, og hele 16 af medlemmerne er nyvalgte.

Som aftalt på valgnatten blev Bo Libergren (V) valgt som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (S) blev valgt som 1. næstformand, mens Peter Kofod (O) indtager posten som 2. næstformand. Rådet tog samtidig fat på den brede konstitueringsopgave og har nu sat navne på de politiske poster, der skal være med til at styre regionens arbejde de kommende fire år.

Forretningsudvalget blev sammensat med Bo Libergren (V) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. Øvrige medlemmer er Peter Kofod (O), Søren Rasmussen (O), Kim Lund (Æ), Joachim Hoffmann (C), Melissa Gilroy (B), Mette Bossen Linnet (V), Pernelle Jensen (V), Mette With Hagensen (S), Jette Damsø Henriksen (S), Kim Johansen (S), Annette Blynel (F), Susanne Stenstrop Thorsen (F) og Martin Schmidt Konradsen (Ø).

Samtidig blev der sat hold på de fire nye sundhedsråd, der i 2026 får status som forberedende råd. Sundhedsråd Fyn får Annette Blynel (F) som formand og Anja Lund (V) som næstformand. Sundhedsråd Lillebælt ledes af Joachim Hoffmann (C) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. I Sundhedsråd Sydvestjylland bliver Mette With Hagensen (S) formand og Susanne Dyreborg (Æ) næstformand, mens Sundhedsråd Sønderjylland får Susanne Eilersen (O) som formand og Mette Bossen Linnet (V) som næstformand. Ud over regionsrådets repræsentanter vil der også blive udpeget kommunale medlemmer til alle fire sundhedsråd.

Rådet satte også navnene på medlemmerne af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Her er Poul Erik Jensen (S), Kim Lund (Æ), Søren Rasmussen (O), Cecilie Liv Hansen (I), Tage Petersen (V), Preben Friis-Hauge (V), Jan Lagoni (V), Anne Fabricius (S) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) udpeget. Udvalget konstituerer sig selv på sit første møde.

De tre særlige rådgivende udvalg, der indgår i konstitueringsaftalen, forventes at få udpeget medlemmer på regionsrådsmødet den 26. januar 2026. Det nye regionsråd holder sit første ordinære møde den 12. januar 2026.

Sydbank får grønt lys: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender fusion med Arbejdernes Landsbank

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.

»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«

Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.

Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.

I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.

Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.

Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.

Ny europæisk kampagne skal sikre, at patienter undgår unødvendige røntgenundersøgelser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Røntgen og avancerede skanninger er vigtige redskaber for læger, når sygdom skal opdages og behandles. Men undersøgelserne udsætter også patienterne for stråling, som kan være skadelig, hvis den ikke er nødvendig. Derfor relancerer det europæiske samarbejde HERCA nu en fælles kampagne, der skal minde læger om kun at henvise til røntgen, når det er fagligt relevant.

Kampagnen har fokus på, at røntgenundersøgelser ikke altid er det bedste valg, og den henvender sig til alle læger, der kan henvise patienter til røntgen eller CT-scanninger.

I 2023 gennemførte et EU-projekt en gennemgang af, om røntgen- og CT-undersøgelser i Danmark og seks andre europæiske lande blev udført på baggrund af fagligt relevante henvisninger. Undersøgelsen viste, at langt de fleste scanninger i Danmark var berettigede – men samtidig pegede resultaterne på, at der fortsat er plads til forbedring.

HERCA består af cheferne for de europæiske strålebeskyttelsesmyndigheder og omfatter 32 lande, herunder alle EU-lande samt Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Serbien. Samarbejdet skal sikre, at patienternes sikkerhed er i centrum, og at stråling anvendes ansvarligt i sundhedsvæsenet.

I forbindelse med kampagnens relancering har Sundhedsstyrelsens enhed for Strålebeskyttelse opdateret de syv flyers, der indgik i kampagnen tilbage i 2019. Målet er fortsat det samme: At få læger til at overveje, om fordelene ved en undersøgelse står mål med risikoen for patienten.

Yderligere information kan findes via Sundhedsstyrelsens materiale om projektet.

Flere unge på helbredsbetingede ydelser – kan føre til flere førtidspensioner, advarer ROCKWOOL Fonden

Af
Redaktionen
-
0

En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden tegner et markant billede af udviklingen i danskernes helbredsbetingede ydelser: Flere unge under 45 år end tidligere modtager nu sygedagpenge, ressourceforløb eller andre midlertidige helbredsbetingede ydelser – og det kan få konsekvenser for fremtidens førtidspensionstal.

I 2024 modtog 98.600 danskere under 45 år en midlertidig helbredsbetinget ydelse. Det er 8.928 flere end i 2008, og andelen er steget fra 5,2 procent til 6 procent.

Ifølge analysen kan disse ydelser ofte blive første led i et forløb, der ender i førtidspension.

Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden understreger:
»Det er veldokumenteret, at personer på førtidspension ofte har langvarige forløb på offentlig forsørgelse bag sig, herunder ikke mindst de midlertidige helbredsbetingede ydelser. Derfor er der grund til at være opmærksom på denne udvikling.«

Hver tiende dansker i 30’erne er på helbredsbetingede ydelser

Når analysen udvides til alle helbredsbetingede ydelser – også førtidspension og fleksjob – bliver udviklingen endnu tydeligere:

• Hver tiende dansker i 30’erne er på en helbredsbetinget ydelse
• Hver femte dansker i 50’erne er det samme

Og det er især de yngre aldersgrupper, der trækker udviklingen op. Antallet af 18-44-årige på helbredsbetingede ydelser er steget med 19.632 personer siden 2008.

I alt var 175.611 danskere mellem 18 og 44 år på helbredsbetingede ydelser i 2024.

Færre ældre på førtidspension – men flere i fleksjob

Mens udviklingen blandt yngre bekymrer forskerne, ser billedet anderledes ud for de 45-59-årige:

• Andelen af personer på førtidspension er faldet fra 10,7 % til 8,9 %
• Det svarer til 18.827 færre førtidspensionister siden 2008
• Samtidig er antallet i fleksjob steget med 17.928 personer

Ifølge ROCKWOOL Fonden hænger det tæt sammen med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, hvor netop forebyggelse af førtidspension var et centralt mål.

»Det var netop en del af formålet med reformen at forebygge førtidspension ved at bruge fleksjob hyppigere. Det tyder på, at det er lykkedes,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Fremtiden afhænger af indsatsen

Analysen efterlader et klart signal:
Selv om flere ældre holdes ude af førtidspension, kan den stigende tilgang af unge til midlertidige helbredsyder føre til flere førtidspensioner på sigt – medmindre der sættes tidligt ind.

ROCKWOOL Fondens analyse peger derfor på behovet for fokus på unges trivsel, mental sundhed, arbejdsfastholdelse og en stærkere indsats i de tidlige forløb i jobcentre og sundhedssystemet.

Forbud træder i kraft: Tankstationer må ikke længere fortælle danskerne, hvad de “bør” betale

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.

Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.

Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.

»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«

Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.

Ens priser – overalt

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.

Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.

Flere ændringer på vej

Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.

Flere danskere skal kunne se store sportsbegivenheder på tv

Af
Redaktionen
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.

Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.

Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.

Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
»I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«

Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.

Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.

1...313233...211Side 32 af 211