Kirsten Hassing: Vi skal tale ældreområdet op – og skabe en tydelig retning for fremtiden

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det går den rigtige vej på Fredericias ældreområde, fortæller byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen (C). Påbuddet mod Hybyhus er ophævet, investeringerne i både demensområdet og medarbejdernes trivsel er på vej, og ifølge næstformand for Social- og Seniorudvalget, Kirsten Hassing Nielsen, er det nu tid til at tale området op i stedet for kun at fokusere på problemerne.

Hun læner sig lidt frem og siger det roligt, men med eftertryk. »Hybyhus har haft et påbud for deres medicinhåndtering, og det er nu ophævet. Det er fordi, de har arbejdet så godt med det, at de har fået styr på det. Det handler om systematik, journalføring og helt grundlæggende faglighed – og det har de vist, de kan. Derfor er det vigtigt, vi anerkender det som en positiv historie. Det er medarbejderne, der har gjort arbejdet, og det skal vi også sige højt.«

For Kirsten Hassing handler det ikke kun om at reagere, når der er problemer. Det handler også om at se fremskridt, fremgang og forandring. »Politikerne skal ikke kun på banen, når der bliver givet et påbud. Vi skal også være der, når arbejdet lykkes. Ophævelsen af påbuddet er et udtryk for, at tingene går den rigtige vej, og det skal vi fremhæve,« siger hun.

Den positive udvikling på Hybyhus falder sammen med nye investeringer på ældreområdet, som blev besluttet i det seneste budget. Her er både demensområdet, supervision og aktiviteter for beboere blevet prioriteret.

»Vi har investeret i demensområdet, og det er vigtigt, for der bliver flere og flere med demens. Det er komplekst at arbejde med, og det påvirker både borgere og pårørende. Derfor betyder det meget, at vi har sat penge af til at styrke den del,« siger hun.

Men investeringerne stopper ikke der. Kirsten Hassing Nielsen kalder det for en personlig sejr, at der nu bliver afsat midler til supervision for medarbejderne på plejehjem og i hjemmeplejen.

»Supervision har været min kæphest i mange år. Vi kender det fra socialområdet, hvor socialrådgivere får supervision, og det skal vores medarbejdere i ældreplejen også have. De står i mange svære situationer med borgere, og de skal have mulighed for at få støtte og sparring. Det styrker både deres faglighed og arbejdsmiljø,« siger hun.

Hun understreger, at supervisionen passer ind i den nye ældrelov, som stiller flere krav til dokumentation, kvalitet og samarbejde. »Når vi stiller nye krav til medarbejderne, så skal de også have redskaberne til at løfte dem. Det er sund fornuft,« siger hun.

Der er også afsat penge til at styrke hverdagen på plejehjemmene – med flere aktiviteter og liv i de fælles rum. »Det glæder mig meget, at vi nu får mulighed for at lave flere aktiviteter på plejehjemmene. Musik og sang har allerede vist sig at gøre en kæmpe forskel. Det skaber glæde, og det giver noget kvalitet i hverdagen – ikke kun for beboerne, men også for medarbejderne. De kan mærke, at deres arbejde gør en forskel,« siger hun.

Kirsten Hassing Nielsen ser investeringerne som brikker i et større billede. En retning, hvor ældreplejen både handler om værdighed, kvalitet og arbejdsglæde. »Vi skal have en tydelig retning for, hvad vi vil med ældreplejen – både for borgerne og for medarbejderne. For mig handler det om den værdige alderdom og den værdige ældrepleje, hvor den enkelte har selvbestemmelse, men hvor medarbejderne også trives. Vi skal have fokus på arbejdsmiljøet, og vi skal turde tale det op. Der er mange positive historier, men de bliver for sjældent fortalt,« siger hun.

Hun peger på ledelse som et afgørende element. »God ledelse betyder alt. Det kan vi se på sygefraværet på plejehjemmene, som er faldet markant. Det er flotte resultater. Det viser, at når vi investerer i ledelse, arbejdsmiljø og trivsel, så får vi også bedre pleje. Borgerne møder den samme medarbejder, og det skaber tryghed og kvalitet,« siger hun.

Men der er stadig udfordringer, især i hjemmeplejen, hvor arbejdet med at nedbringe sygefraværet først lige er begyndt. Alligevel mener Kirsten Hassing, at den positive udvikling er et pejlemærke for, hvor ældreområdet skal bevæge sig hen.

»Vi skal skabe en ældrepleje, hvor medarbejderne har tid til det, de er ansat til, men også tid til samtalen med borgeren. Og vi skal have ledelser, der bakker op om det. Vi skal turde investere i det, både økonomisk og politisk. Nogle gange betyder investeringer ikke flere penge, men tydeligere prioriteringer. Vi skal turde sige, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Det skylder vi både medarbejderne og borgerne,« siger hun.

Hun ønsker, at fremtidens ældrepleje i Fredericia bliver bygget på tydelige forventninger og åben dialog. »Vi skal have en klar forventningsafstemning med borgerne og de pårørende. Der er ting, der bare skal fungere, og det skal ikke være et tema, om man får gjort rent eller handlet. De mest basale ting burde være selvfølgeligheder i et velfærdssamfund som vores. Vi skal bruge kræfterne på at udvikle kvaliteten og skabe mening i hverdagen,« siger hun.

Kirsten Hassing nævner også den nye undersøgelse af hjemmeplejen, som Fredericia Kommune har gennemført – den første af sin slags i over ti år. Hun kalder den et vigtigt værktøj. »Nu har vi endelig nogle data, som kan give os et realistisk billede af, hvordan det står til. Det skal vi bruge til at skabe retning – især i hjemmeplejen, hvor vi kan se, at den praktiske hjælp betyder rigtig meget for borgerne. Det skal vi tage alvorligt,« siger hun.

Samtidig peger hun på behovet for at tænke i både små og store forandringer. »Vi skal passe på, at vi ikke sætter for mange store skibe i søen. Vi skal også kunne følge op på det, vi allerede har sat i gang. Vi har mange plejehjem, der fungerer rigtig godt, og vi skal lære af de steder, hvor det lykkes. Det er dér, vi finder svarene på, hvordan vi kan gøre det bedre,« siger hun.

For Kirsten Hassing Nielsen handler det i sidste ende om noget helt basalt: At skabe en ældrepleje, der både fungerer i praksis og føles tryg i hverdagen. »Vi skal have tid, nærvær og kvalitet. Vi skal turde tale området op, og vi skal skabe en retning, der giver både borgere og medarbejdere tro på, at vi har verdens bedste ældrepleje. Det er det, vi skal stræbe efter,« slutter hun.

Flere indbrud i Hedensted – færre i Fredericia, Kolding og resten af landsdelen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Når mørket falder tidligere på, og boligerne står tomme i efterårs- og vintermånederne, stiger risikoen for ubudne gæster. Danmarks Statistik har netop offentliggjort de nyeste tal for indbrud i private hjem i tredje kvartal af 2025, og de viser et blandet billede for kommunerne i Syd- og Sønderjylland.

Mens nogle steder oplever en markant stigning, går det den modsatte vej i andre.

I Hedensted Kommune er antallet af indbrud steget fra 15 til 52 i tredje kvartal – en stigning på hele 247 procent. Også i Horsens er der sket en tydelig stigning fra 56 til 90 anmeldelser. Til gengæld kan kommuner som Kolding, Fredericia og Haderslev glæde sig over et markant fald.

I Fredericia faldt antallet af anmeldte indbrud i tredje kvartal fra 44 til blot 19, mens Kolding gik fra 158 til 72 – et fald på over halvdelen. Haderslev oplevede et lignende fald fra 41 til 17 anmeldelser.

Samlet set viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i tredje kvartal blev anmeldt 496 indbrud i de syd- og sønderjyske kommuner. Det er 29 procent færre end i samme periode sidste år.

Ser man på hele året frem til udgangen af september, er billedet det samme. For Fredericia betyder det, at der i årets første ni måneder er anmeldt 52 indbrud mod 90 i samme periode sidste år. Esbjerg har oplevet et fald fra 251 til 139, mens Hedensted igen skiller sig ud med en stigning fra 64 til 97.

Bag tallene står initiativet Bo trygt, som i samarbejde med Danmarks Statistik følger udviklingen i indbrud og rådgiver om forebyggelse. Organisationen peger på, at efteråret og vinteren traditionelt er højsæson for indbrud – og at simple tiltag kan gøre en stor forskel.

»Det handler om at få boligen til at se beboet ud. Tænd lys både inde og ude, sørg for at gardinerne ikke altid står åbne eller lukkede på samme måde, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens huse,« lyder et af de gennemgående råd fra Bo trygt.

Særligt belysning spiller en rolle. De vedhæftede fotos til statistikken viser, hvordan oplyste indgange, carporte og baghaver gør det svært for tyven at gemme sig, mens vinduer eller døre brydes op.

Ifølge Bo trygt bør man desuden sikre sine vinduer og døre med solide låse og sikringsbeslag, installere sensorlamper og overveje at tilmelde sig Nabohjælp-ordningen.

Mens indbruddene generelt er faldet i store dele af landsdelen, minder tallene fra Hedensted og Horsens om, at kampen mod tyveri langt fra er vundet.

»Tallene viser, at der stadig er behov for opmærksomhed. En lokal indsats med fokus på nabohjælp, tryghedsvandringer og information til borgerne kan være med til at vende udviklingen,« lyder det fra Bo trygt.

Dermed er budskabet klart, når mørket igen lægger sig over boligkvartererne i Syd- og Sønderjylland: Lys, liv og årvågne naboer er stadig de bedste våben mod indbrud.

Fremtiden spirer på taget af Social- og Sundhedsskolen i Vejle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. På toppen af Social- og Sundhedsskolen i Vejle har noget helt nyt fået rødder. Velfærdshaven, et grønt undervisnings- og læringsmiljø, er blevet indviet som et levende symbol på, hvordan natur, uddannelse og velfærd kan flettes sammen. Haven er en del af projektet Care Outside, der arbejder for at bringe naturen ind i social- og sundhedsuddannelserne for at styrke både læring og trivsel.

Tirsdag formiddag stod elever, medarbejdere og samarbejdspartnere samlet i efterårsblæsten, mens byens borgmester, Jens Ejner Christensen, og skolens direktør, Jacob Bro, satte ord på den betydning, som både haven og tanken bag rummer.

Direktør Jacob Bro bød velkommen med stolthed i stemmen. For ham handler projektet ikke kun om en ny bygning eller et grønt tag. Det handler om en ny måde at tænke uddannelse og velfærd på.

»Hvor er det en stor glæde at byde jer velkommen i dag til åbningen af vores nye udendørs læringsrum på taget af Social- og Sundhedsskolen. Det er et lille stykke Danmarks historie, der er vokset frem her på toppen af byen. For det, vi står i i dag, er Danmarks første udendørs læringsrum bygget oven på en uddannelsesinstitution midt i en travl by,« sagde han.

Med lyden af regn på tagfladen og vinden, der trak i håret, talte han om den særlige forbindelse mellem natur og læring. En forbindelse, som for mange børn er en selvfølge, men som ofte forsvinder, når man bliver ældre.

»Vi skal have læringen ud i naturen, og vi skal have naturen ind i læringsrummet. Ingen af os ville vælge en børnehave til vores børn, hvor de ikke måtte komme udenfor. I grundskolen bakker vi også op om, at børnene skal ud. Vi har set glæden, de røde kinder og den gode træthed efter en dag i frisk luft. Det kender vi også for os selv. Når vi går en tur, arbejder i haven eller bare opholder os udenfor, så sker der noget både i kroppen og i sindet. Vi bliver lettere, roligere og mere fokuserede. Og når trivsel og glæde er på plads, så åbner vi op for at lære noget nyt,« sagde han.

Netop det er grundtanken bag Care Outside. Projektet skal vise, hvordan naturen kan blive en aktiv del af undervisningen og samtidig styrke elevernes trivsel og robusthed.

»For os virker det helt forkert, at naturen ikke også er en naturlig del af ungdomsuddannelserne. Her er naturen ofte ikke en del af hverdagen, og det vil vi gerne være med til at ændre. Det er netop det, som projektet Care Outside handler om – at flytte mennesker, undervisning og omsorg ud i naturen og bringe naturen ind i læringen,« forklarede han.

Projektet udspringer af et samarbejde med Vejle Kommune, og netop det samarbejde roste Jacob Bro som en af grundene til, at idéen kunne blive til virkelighed.

»Dialogen begyndte ved Sundhedsgården, hvor vi sammen med kommunen drøftede, hvordan vi kunne styrke borgernes muligheder for at komme mere ud, og hvordan både medarbejdere og elever kunne bruge naturen som en aktiv del af deres hverdag. Samarbejdet passer perfekt ind i kommunens strategi, hvor der allerede er fokus på at bruge natur og uderum som en del af hverdagen på plejecentre, bosteder, i hjemmeplejen og i psykiatrien. Naturen er der jo allerede – lige uden for vinduet,« sagde han.

For Jacob Bro handler haven om mere end pædagogik. Den har også et miljømæssigt aftryk. Grønne tage bidrager til biodiversitet og bæredygtighed.

»Det udendørs læringsrum er ikke kun et sted for læring. Det bidrager også til biodiversitet og miljøet. Grønne tage gør en stor forskel i en by som Vejle. De optager regnvandet, dæmper varmen, skaber levesteder for insekter og fugle og gør vores by mere modstandsdygtig og bæredygtig. Når vi står her i dag, er det ikke kun en have for eleverne, det er også et grønt åndehul for byen og et symbol på, at uddannelse, miljø og velfærd kan tænkes sammen,« sagde han.

Han rettede derefter en varm tak til de mange, der har gjort projektet muligt.

»En stor tak til A.P. Møller Fonden for at se projektet som et relevant og nytænkende bidrag, der kan styrke velfærdsuddannelserne og sektoren. Tak til Vejle Kommune for mod og innovation, til Københavns Universitet for forskning og evaluering, og til Vega Landskab for at omsætte tanker til virkelighed og skabe en have, der fungerer både æstetisk og praktisk. Tak til entreprenørerne, til vores medarbejdere og elever, der har haft modet til at tænke nyt. Vi ved, at hverdagen er travl, men alligevel har I været nysgerrige og åbne over for at tænke anderledes,« sagde han og tilføjede, at projektet fortsætter helt frem til 2028.

»Vi skal nu have flyttet undervisningen rigtigt udenfor – på regnfulde dage som i dag, på kolde februarmorgener og på lyse forårsdage i maj. Vi skal sikre, at eleverne møder naturen i deres oplæring, og at vi også giver nuværende velfærdsmedarbejdere kompetencer til at bruge naturen i plejen af borgere. Fremtiden spirer her,« sagde han.

Herefter tog borgmester Jens Ejner Christensen ordet. Han mindede om, at idéen om at tænke naturen ind i velfærd og sundhed har rødder langt tilbage i Vejle.

»For os i Vejle Kommune begyndte det her for otte-ti år siden. Dengang talte vi politisk om, at naturen nok ville få mere og mere betydning. Vi købte kommunens skov og skabte Sundhedsgården. Det var noget af det, der trak tråde herind til jer på jeres skole,« sagde han.

Borgmesteren pegede på, hvordan coronatiden gjorde behovet for naturen endnu tydeligere.

»Det, der dengang var tanker om, at naturen kunne få større betydning, har i høj grad vist sig at holde stik. Når vi måler i dag, er det faktisk naturen, som danskerne oftest forbinder med Vejle,« sagde han.

Han glædede sig over, at de grønne tanker nu vokser midt i byen.

»Nu er det ikke længere kun for dem, der bor uden for byen, men også herinde, hvor grønne lommer begynder at spire. Det skal I have tak for. Velfærdshaven er et sted, hvor vinden gerne må trække i håret, og hvor læring også er noget, man mærker i kroppen. Det er ikke bare en idé, men et bevis på, at hvis man kan placere en have heroppe, så kan man faktisk gøre meget andet også,« sagde han.

Borgmesteren kaldte haven et unikt rum og et udtryk for en ny måde at tænke læring og natur sammen på.

»Vi har skabt en have, der både kan og vil udvikle sig over tid. Den vil skabe nye rum for oplevelser og undervisning. Det bliver et sted, hvor inspiration kan finde sted for både elever og medarbejdere,« sagde han og fremhævede, hvordan det passer til skolens rolle i velfærden.

»Det er jo ikke uvæsentligt, at det netop er her hos jer, på social- og sundhedsuddannelserne, at velfærdshaven er blevet plantet. Jeres faglighed er fundamentet under vores velfærd. Jeg tror, haven kan være med til at tiltrække flere studerende. Den gør uddannelsen meningsfuld og praksisnær, og det kan give en ekstra motivation. Den lægger en ny dimension oven på en faglighed, som i forvejen er vigtig,« sagde han.

Til slut rettede borgmesteren en tak til de mange, der har bygget, tegnet og drømt haven frem.

»Tak til alle, der har rullet banen ud, bygget bro og haft modet til at tænke nyt. Det er et enestående resultat, og jeg glæder mig til at følge de erfaringer, haven vil bringe i de kommende år. Et stort tillykke,« sagde Jens Ejner Christensen.

Da talerne var slut, gik forsamlingen op ad trapperne til skolens tag. Her ventede både kaffe, kage og et kig ud over Vejle – og midt i efterårsluften stod de første planter allerede klar til at vokse.

Velfærdshaven er mere end et grønt tag. Den er et billede på en bevægelse, hvor naturen igen bliver en del af læringens rum og menneskers trivsel. På toppen af Social- og Sundhedsskolen er fremtiden begyndt at spire.

EHF bekræfter stor reform af håndboldens klubturneringer – Champions League udvides til 24 hold

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det europæiske håndboldforbund EHF har på et møde i Wien tirsdag vedtaget en markant ændring af strukturen i de to største klubturneringer for mænd. Fra sæsonen 2026/27 bliver Champions League udvidet til 24 hold, mens European League fremover får 32 deltagere og begynder direkte med et gruppespil.

Dermed står europæisk klubhåndbold over for den største reform i mere end et årti. Formålet er at skabe mere konkurrence, større synlighed og bedre sammenhæng i kalenderen for både klubber, fans og medier.

EHF’s præsident Michael Wiederer kalder beslutningen kulminationen på et langt og grundigt arbejde.
»Reformen af EHF Champions League og EHF European League er resultatet af en dybdegående proces, hvor klubber, ligaer og forbund i hele Europa har været involveret. Den afspejler vores motto fra den seneste kongres, Next Level. Every Game – for det er netop det, vi stræber efter,« siger han.

Ifølge EHF har drøftelserne stået på siden foråret, hvor forbundet indkaldte til møder med repræsentanter fra både herre- og kvindehåndbolden. Gennem sommeren blev input samlet fra Forum Club Handball og fra møder med spillernes egne repræsentanter. Alt sammen med det formål at finde et format, der både respekterer den internationale kalender og samtidig udvikler produktet.

Wiederer lægger vægt på, at kvaliteten blandt de europæiske klubber er så høj, at begge turneringer bliver mere attraktive.
»Niveauet i europæisk klubhåndbold er ekstremt højt, og det vil gøre begge ligaer endnu mere konkurrencedygtige. Det vil øge interessen blandt fans, medier og partnere og placere to endnu stærkere produkter på markedet,« siger han.

Den nye EHF Champions League får et format med seks grupper á fire hold. Efter gruppespillet går de to bedste fra hver pulje videre til en hovedrunde, mens de to nederste fortsætter i European League.

I hovedrunden bliver de tolv kvalificerede hold delt i to grupper med seks hold i hver. Her spiller man igen ude og hjemme. De fire bedste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvorfra vinderne kvalificerer sig til den traditionsrige EHF FINAL4 i Köln.

De to femmerhold fra hovedrunden får også en ny chance, da de automatisk kvalificerer sig til ottendedelsfinalen i European League.

Den nye EHF European League kommer samtidig til at bestå af 32 hold fordelt på otte grupper med fire hold i hver. Turneringen starter direkte med gruppespillet – kvalifikationsrunden bliver fjernet.

De to bedste fra hver gruppe går videre til playoff-runden, som spilles ude og hjemme. Her støder de tolv hold til, som blev nummer tre og fire i Champions Leagues gruppespil. De 14 vindere fra playoff-runden suppleres af de to femmerhold fra Champions League, og tilsammen udgør de 16 mandskaber i ottendedelsfinalen, hvorfra turneringen fortsætter frem mod EHF Finals.

Michael Wiederer understreger, at reformen både skal modernisere og forenkle turneringerne.
»Målet har været at forbedre produktet, men samtidig bevare det bedste fra de nuværende formater. Vi udvider deltagerantallet, men de største klubber spiller stadig samme antal hjemmekampe mod andre tophold. Der bliver én runde mindre i et forår, der i forvejen er tæt pakket, og vi styrker European League med hold, der kommer direkte fra Champions League,« siger han.

Placeringerne og fordelingen af pladser til de enkelte lande bliver først endeligt besluttet i december, når EHF’s Executive Committee mødes igen. Her vil man også fastlægge de sidste detaljer i det nye system.

Samtidig bekræfter EHF, at en tilsvarende reform af kvindernes klubturneringer er på vej og forventes at træde i kraft til sæsonen 2027/28.

Med den nye struktur vil europæisk håndbold få to tæt forbundne turneringer, hvor kvalitet, synlighed og konkurrence er nøgleordene. For klubberne betyder det nye muligheder og nye udfordringer – og for tilskuerne flere store kampe at se frem til.

Minister genoptager arbejde med muligt forbud mod bønnekald i det offentlige rum

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund genoptager nu arbejdet med at undersøge muligheden for at indføre et forbud mod bønnekald i det offentlige rum i Danmark.

En tilsvarende undersøgelse blev igangsat tilbage i 2020 under den daværende regering, men blev aldrig færdiggjort og har ligget stille siden folketingsvalget i 2022.

Ifølge ministeren er det vigtigt at trække en tydelig grænse. »Bønnekald fra minareter hører på ingen måde hjemme i Danmark. Der er rig mulighed for at opleve den slags i Stormellemøsten, men det her er ikke Stormellemøsten, og det bliver det heller aldrig,« siger Rasmus Stoklund.

Han understreger, at formålet med arbejdet er at beskytte Danmark mod religiøs påvirkning i det offentlige rum. »Jeg ønsker at beskytte Danmark mod islamisering i det omfang, det overhovedet er muligt. Derfor har jeg nu bedt mit embedsværk om at genoptage arbejdet for at se, om det er muligt at forbyde bønnekald i det offentlige rum,« siger ministeren.

Undersøgelsen skal afdække, hvilke juridiske og forfatningsmæssige rammer der eventuelt kan gøre et forbud muligt.

Fredericia jagter forløsningen i Haderslev

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Der venter et intenst og måske sæsondefinerende opgør på Sydbank Park mandag aften, når Sønderjyske tager imod FC Fredericia i 3F Superligaens sidste kamp i runden. Begge hold står med brug for point – og begge trænerteams ved, at sejre i oktober er dem, der kan redde december.

For oprykkerne fra Fredericia handler det om at genfinde rytmen og troen efter en hård periode med stolpe ud og små marginaler. For Sønderjyske er det revanche, genoprejsning og en mulighed for at slippe væk fra den ustabilitet, der har præget holdet siden sensommeren.

De to jyske klubber er tæt forbundne – ikke geografisk, men sportsligt. De har mødt hinanden otte gange på bare tre sæsoner, og det er aldrig blevet kedeligt. De spiller for tre point. Det fortæller historien om to hold, der spiller for at vinde, og om et opgør, hvor marginalerne altid vipper i den ene eller den anden retning.

Da de mødtes første gang i Superligaen i august, leverede FC Fredericia en af sine største præstationer til dato. En hæsblæsende 3-2-sejr på Monjasa Park, hvor Agon Mucolli afgjorde kampen i overtiden, viste, at oprykkerne kunne matche Sønderjyske både fysisk, taktisk og mentalt. Den sejr satte et aftryk – og mandag får Sønderjyske chancen for at tage hævn. Dog var sønderjyderne klart det bedste hold indtil de blev ramt af et rødt kort.

Thomas Nørgaards mandskab gik på landskampspause med fire kampe uden sejr, men ligger stadig midt i rækken med 12 point efter 11 runder. Kun tre point skiller sønderjyderne fra top 6, men nederlag i de to seneste hjemmekampe har sat spørgsmålstegn ved stabiliteten. På Sydbank Park har holdet tidligere besejret både Brøndby og Silkeborg, men i de seneste måneder har hjemmebanen ikke været noget fort.

Cheftræneren har dog mulighed for at stille med en stærk trup. Sønderjyske har ingen karantæner, men må undvære tre spillere på skadeslisten: Ivan Nikolov, Runar Sigurgeirsson og Lirim Qamili. De tre er ude af truppen til mandagens kamp.

I angrebet ventes der kamp om pladserne, men meget tyder på, at Matthew Hoppe, Mads Agger og Olti Hyseni udgør fronttrioen. Hoppe har været en af holdets mest markante spillere i efteråret, mens Hyseni og Agger begge har været i nærheden af mål i de seneste kampe. Sønderjyskes 16 scoringer i sæsonen er fordelt på hele ni forskellige spillere, og interessant nok er det midterforsvareren Maxime Soulas, der er topscorer med tre mål. Det siger noget om holdets styrke på dødbolde – men også noget om, at de mangler en angriber, der for alvor tager rollen som målmaskine.

I bagkæden står Soulas side om side med den islandske stopper Daniel Grétarsson, mens Ebube Duru og Simon Wæver dækker kanterne. På midtbanen er anføreren Rasmus Vinderslev et naturligt omdrejningspunkt, mens Kristall Ingason og Sefer Emini ventes at få ansvaret for at binde spillet sammen. Det er et solidt og arbejdsomt sønderjysk hold, men også et, der i perioder har manglet idéer, når modstanderen står lavt.

Og det er netop det, Fredericia kan. De har gjort en dyd ud af at være kompakte, organiserede og hurtige på omstillingerne. Michael Hansens mandskab viste det i det første opgør, og meget tyder på, at de forsøger samme opskrift mandag aften.

FC Fredericia har 11 point for 11 kampe og befinder sig lige nu på Superligaens 11.-plads – en placering, der betyder, at de befinder sig under stregen efter Silkeborgs sejr fredag. Den flotte sæsonstart, hvor holdet hentede 10 point i de første seks runder, er blevet afløst af en svær periode, hvor spillet stadig har været fornuftigt, men resultaterne mangler. De seneste fem kampe har givet fire nederlag og én uafgjort, og på udebane er det blevet til tre nederlag i træk mod AGF, OB og Viborg.

Alligevel er der optimisme at spore. Holdet har ikke givet op, og troen på projektet er intakt. Fredericia ved, at man skal kæmpe sig gennem de svære perioder for at lære – og det er netop læring, der har kendetegnet oprykkerne.

I målet ventes den færøske landsholdsspiller Mattias Lamhauge at få startpladsen. Han har været blandt holdets mest stabile profiler og kommer til Haderslev med selvtillid efter to landskampe med Færøerne, som begge endte med sejr. Den 25-årige englænder Etienne Green, der blev hentet før sæsonen, har endnu ikke formået at spille sig ind på holdet til Superligakampe med undtagelse af 4-1 nederlaget mod AGF.

Defensivt er Frederik Rieper styrmanden. Han har spillet samtlige minutter i Superligaen og har været en markant figur i oprykkerens organisation. Ved siden af ham har Svenn Crone og Jeppe Kudsk været faste brikker, mens Daniel Thøgersen også er en mulighed i bagkæden, men i kampen før landsholdspausen mod Brøndby var det Adam Nygaard, der startede inde i midterforsvaret for fredericianere. ved siden af Frederik Rieper.

På midtbanen er Andreas Pyndt den taktiske motor, der binder spillet sammen, mens Gustav Marcussen er det kreative og målsøgende element. Marcussen har scoret tre mål og leveret en assist i efteråret, og han er blandt de spillere, der skal tage ansvar, hvis Fredericia skal bryde stimen, men i sidste kamp var Daniel Haarbo, der startede inde. Også Felix Winther og Moses Opondo kan få vigtige roller centralt.

Fremme på banen ventes Agon Mucolli igen at starte. Han var helten, da Fredericia slog Sønderjyske 3-2 tidligere på sæsonen, og er med sin teknik og ro på bolden et af holdets største våben. Ved siden af ham kæmper Patrick Egelund og Eskild Dall om pladsen, mens Emilio Simonsen fortsat er ude med en skade – medmindre han er blevet klar. Det ville vi gerne have spurgt klubben om mandag, men direktør Stig Pedersen var tidsmæssigt presset, så det må vi vente med at se i aften.

Kampen tegner til at blive tæt. Sønderjyske har tabt sine to seneste hjemmekampe i ligaen, mens Fredericia har tabt sine tre seneste på udebane. Statistikken fortæller, at ingen af holdene har råd til at tabe, men heller ingen af dem ligner et mandskab, der går efter at stille sig tilfredse med ét point.

Samtidig er der et mønster, der taler for drama. Ikke én af de seneste syv kampe mellem de to klubber er endt uafgjort. Tre af de sidste fire er blevet afgjort med ét måls forskel – og alle har været åbne til det sidste.

Derfor er der lagt op til en ny intens duel, hvor små fejl kan blive dyre, og hvor tændingen bliver høj fra første fløjt. Sønderjyske vil vise, at hjemmebanen igen kan være et fort. Fredericia vil bevise, at de stadig kan trodse oddsene og tage point på udebane.

Når fløjten lyder klokken 19.00 i Haderslev, er alt åbent. Ét point adskiller de to klubber, men betydningen af en sejr kan blive langt større.

AVISEN er live fra 18.55.

Anette Hyre-Jensen: Christian Bro giver Fredericia stabilitet og fornyet tillid

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia har haft tre socialdemokratiske borgmestre på blot to valgperioder – og to af dem har forladt posten før tid. Spørgsmålet om stabilitet står derfor centralt, når vælgerne igen skal til stemmeurnerne. Men ifølge byrådsmedlem og nr.2 på Socialdemokratiets liste til det kommende valg, Anette Hyre-Jensen har Socialdemokratiet håndteret situationerne med ro og rettidig omhu.

»Jeg synes egentlig, vi har håndteret det rigtig fint. Efter at Jacob Bjerregaard gik, kom Steen Wrist jo hurtigt til. En af fordelene var, at han sad derinde i forvejen og kunne overtage. Og da Steen så ønskede at træde tilbage, stod Christian klar. Han sad allerede i økonomiudvalget og kunne hurtigt træde ind. Så på den måde synes jeg ikke, det har været problematisk,« siger hun.

Hun peger på, at partiet netop har haft en klar linje i overgangen mellem borgmestrene.

»Vi har hver gang haft en, der kendte Fredericia, som kunne tage over uden pause. Og med Christian har vi en mand, der virkelig har ønsket at blive borgmester i mange år. Han har viljen, erfaringen og baglandet til at stå i spidsen,« siger hun.

Om det er rimeligt over for vælgerne, at de stemmer på én borgmester og får en anden midt i perioden, svarer hun eftertænksomt.

»Man kan jo sige, det er demokratiets ret. Vi er mennesker, og man må gerne skifte arbejde. Men jeg forstår godt, at vælgerne kan tænke, at de har stemt på en bestemt person. Det vigtigste er, at vi har holdt fast i kursen og i Socialdemokratiets værdier,« siger hun.

Hun afviser, at skiftene har svækket tilliden til partiet.

»Jeg synes ikke, jeg fornemmer det. Vi har håndteret det godt hver gang, og vi har været hurtige til at vise retning og stabilitet. Folk viste jo tillid til os igen, og Steen var en god borgmester, mens han sad. Nu er det Christian, og han er kommet med en utrolig energi,« siger hun.

For Hyre-Jensen er der ingen tvivl om, at den nuværende borgmester er kommet for at blive.

»Jeg kender Christian rigtig godt, og jeg vil næsten sige 100 procent, at han bliver. Han sagde forleden, at han har set frem til det her i mange år, og at han nyder hver dag i jobbet. Han har et solidt bagland, hans børn er voksne, og han har en meget støttende kone. Det betyder enormt meget,« siger hun.

Hun erkender dog, at politik aldrig kan forudsiges fuldstændigt.

»Man kan ikke give garantier, for vi er alle mennesker, men jeg tror, man trygt kan stole på Christian. Han er en arbejdshest uden lige. Han er enormt tilstedeværende, og han brænder for Fredericia. Han er i fuld gang med at genopbygge vælgernes tillid,« siger hun.

Ifølge Anette Hyre-Jensen handler stabilitet ikke om at undgå forandringer, men om at skabe tillid gennem handling.

»Fredericia har brug for en borgmester, der bliver stående, og et byråd, der arbejder sammen. Det har vi nu. Christian har vist, at han både kan og vil, og det er den tillid, vi skal bygge videre på,« siger hun.

Nye dækregler kan koste bilister dyrt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny lov, der trådte i kraft 1. juli, stiller nu skærpede krav til danske bilisters dæk. Kører man på “åbenbart uegnede dæk”, kan det fremover koste 1000 kroner i bøde pr. dæk. Men reglerne er lette at misforstå, og det bekymrer dækekspert Alexander Kirk Jensen fra thansen.

»Lovgivningen er ikke specielt konkret og baseret på vurdering. Den er lagt ind under vedligeholdelse af bilen – på linje med at tjekke, at dine lygter virker. Nu skal du så også sikre dig, at dine dæk passer til vejret. Hvis ikke dækkene er i orden kan det udløse en bøde« forklarer han.

Det er politiet, der i situationen skal vurdere, om et dæk er “åbenbart uegnet” til det aktuelle føre – ved sne, is eller sjap.

»Det betyder i praksis, at den enkelte betjent vurderer det på stedet. Og det kan skabe lidt usikkerhed, fordi det jo kræver, at alle er ser ens på hvad is, sne og sjap er« siger Alexander Kirk Jensen.

Nyt krav: Snemærket skal være på dækket

Den nye lov betyder, at dæk, der skal bruges i vinter- og helårsperioden, skal bære symbolet “Three Peak Mountain Snowflake” for at må bruges i hård vinterføre– ofte kaldet snefnug & isbjerg-mærket.

»Det symbol er blevet en del af det nye krav. Tidligere brugte man M+S-mærkningen, men det gælder ikke længere som bevis for, at dækket er egnet til vinterkørsel. De lande, vi sammenligner os med, som Tyskland og Sverige, har allerede ændret loven sidste år, og nu følger Danmark efter,« siger han.

Ifølge Alexander Kirk Jensen er der en simpel tommelfingerregel, som bilister kan bruge som pejlemærke.

»Tommelfingerreglen hedder 7-reglen. Den henviser til når vejtemperaturen falder til under syv grader, bør du skifte til vinterdæk. Det har man sagt i dækbranchen i mange år, og det råd holder stadig. Hvis du gør det, undgår du hele diskussionen om, hvornår dækket er egnet, hvis det opfylder 3-PMSF mærket« forklarer han.

Han peger samtidig på, at det er fornuftigt at skifte i god tid – ikke kun af sikkerhedshensyn, men også fordi værkstederne hurtigt bliver overbookede, når vinteren nærmer sig.

»Hvert år ser vi de samme historier om folk, der ikke kan få tid på værkstedet, når sneen falder. Så skift før alle andre. Det er både billigere og mere sikkert.«

Manglende viden kan blive dyr

»Jeg tror desværre ikke, alle har forstået, hvor stor en forskel det her faktisk gør. Problemet opstår så snart der lægger sne på vejene og det kan være rigtig vanskeligt at finde en tid til at få skiftet sine dæk. Jeg er bange for, at vi ser først rigtigt opmærksomhed på det, når der kommer sager i medierne, eller når folk begynder at få bøder,« siger han.

Og bøderne kan hurtigt mærkes på pengepungen.

»Hvis du kører på ”åbenbart uegnede dæk”, kan det koste dig 1000 kroner per dæk. Det vil sige 4000 kroner for hele bilen. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge 4000 kroner på end at betale forkerte dæk,« siger Alexander Kirk Jensen med et smil – men med en alvorlig pointe.

Hans budskab til bilisterne er klart: Tag vintervejret alvorligt, og tjek dine dæk i god tid.

Nyt nationalt center skal styrke behandlingen af opioidafhængighed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Et nyt nationalt kompetencecenter skal sikre, at mennesker med opioidafhængighed får bedre og mere ensartet behandling i hele landet. Bag initiativet står Sundhedsstyrelsen, som har udpeget Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til at lede indsatsen.

Centeret får navnet Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling og bliver en vigtig del af regeringens udspil »Ungdom uden opioider«. Formålet er at samle viden, rådgivning og efteruddannelse til de fagfolk, der dagligt arbejder med mennesker, som er afhængige af opioider.

»Vi forventer, at kompetencecenteret vil bidrage til, at personer i hele landet får en højt kvalificeret og mere ensartet behandling, og centeret er med til at skabe et fagligt stærkt samarbejde på tværs af landet om substitutions- og abstinensbehandling, ikke mindst når det drejer sig om børn og unge,« siger Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

De seneste år har der været en bekymrende udvikling i brugen af opioider, særligt blandt unge. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens vidensbank døde 113 personer af en overdosis i 2024, mens tallet året før var 118. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af unge under 23 år, der bliver indlagt efter en overdosis – fra 128 i 2015 til 236 i 2024.

»Vi ser desværre, at flere unge bliver indlagt med en overdosis af opioider. Det viser, hvor kort der er fra rus til overdosis – og at de piller, der ligner dem fra apoteket, i virkeligheden kan være falske og livsfarlige. Når man samtidig kan blive afhængig på meget kort tid, er det en kombination, vi tager dybt alvorligt og derfor har et særligt fokus på børn og unges misbrug af opioider,« siger Jacob Møller Antonsen.

Det nye kompetencecenter får en bevilling på 19,5 millioner kroner til perioden 2025-2028. Midlerne er afsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centeret skal blandt andet tilbyde efteruddannelse og rådgivning til læger og behandlere, opbygge et landsdækkende netværk af fagfolk og sikre, at den nyeste viden om behandling og forebyggelse bliver formidlet bredt ud i landet.

Det forventes, at Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling går i drift i begyndelsen af 2026. Målet er at skabe et samlet løft i kvaliteten af behandlingen og samtidig styrke forebyggelsen af afhængighed – især blandt unge.

Partier samler sig om bredt samarbejde i Region Syddanmark

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Forud for konstitueringsforhandlingerne i Region Syddanmark har SF, Radikale Venstre og Enhedslisten valgt at gå sammen om et fælles udspil til den kommende regionsrådsformand. Målet er at sikre stabilitet, indflydelse og et bredt samarbejde i den nye valgperiode.

De tre partier peger på, at regionen står over for store udfordringer – blandt andet implementeringen af en ny struktur i sundhedsvæsenet, udviklingen af det nære sundhedstilbud og et styrket samarbejde mellem region, kommuner og praksissektor.

Ifølge partierne er der behov for kontinuitet og en regionsrådsformand, der kan samle partierne om løsninger på tværs af politiske forskelle.

»For SF er det helt afgørende, at sammensætningen i det nye regionsråd giver os størst mulig indflydelse, så vi kan kæmpe for et sundhedsvæsen med kortere ventetider, mere lighed i sundhed, styrke psykiatrien og bedre forhold for de ansatte. Samtidig vil vi arbejde for en grønnere region, hvor klima og bæredygtighed tænkes ind i alle beslutninger,« siger Annette Blynel fra SF.

Hos Radikale Venstre fremhæver Morten Lorenzen behovet for samarbejde og fokus på psykiatrien.
»Radikale Venstre anerkender det gode samarbejdsklima, der er i regionsrådet. Det kræver god ledelse, inddragelse og forståelse for forskelligheder. Radikale Venstre ønsker fokus på, at vi virkelig får sidestillet psykiatri og somatik, ikke blot integreret. Vi ønsker også fokus på, at vi får skabt et godt samarbejdsklima i de kommende sundhedsråd. Og så skal vi sikre tryghed og udviklingsmuligheder for personalet,« siger han.

Fra Enhedslisten understreger Martin Schmidt Konradsen, at de kommende år bliver afgørende for regionens evne til at gennemføre reformer uden at miste fokus på kerneværdierne.
»Implementeringen af sundhedsreformen bliver en kæmpe udfordring for det nye regionsråd og giver ikke plads til eksperimenter. Enhedslisten ønsker maksimal indflydelse for at mindske uligheden, sikre de ansattes tryghed og holde fokus på grønne løsninger. Derfor bakker vi op om en bred konstituering,« siger han.

De tre partier lægger vægt på, at vælgerne skal kunne mærke, at deres stemme gør en forskel. Derfor ønsker de en konstituering, hvor indflydelsen fordeles efter partiernes styrke, og hvor der skabes et fælles afsæt for at løse regionens udfordringer – med stabilitet, samarbejde og borgerinddragelse i centrum.

1...363738...206Side 37 af 206