10.5 C
Copenhagen
mandag 9. juni 2025

Morgensang, kagemænd og juleklip markerer skolelederens runde dag

0

Der er en særlig ro over Pernille Aarøe Petersen. En ro, der indgyder tillid og gør det let at forstå, hvorfor hun har været en central figur på Fredericia Realskole i 15 år. Hun balancerer det professionelle og det nære med en naturlighed, der er sjælden. Når man taler med hende, får man straks indtrykket af et menneske, der trives i dialogen, som altid søger løsninger og samtidig ser værdien i traditionerne.

Søndag fylder hun 50 år. En milepæl, som for mange bliver en anledning til at stoppe op og kigge tilbage på, hvordan rejsen har set ud. For Pernille er det også et øjeblik til refleksion – men ikke for længe. 

– Det er ligeså meget et spørgsmål om, hvor jeg er nu i livet, indleder hun. 

– Ja, man kommer til at tænke over livet og de store spørgsmål på en lidt anden måde. Men jeg synes faktisk ikke, det kun handler om, at jeg fylder 50. Nu er børnene voksne og flyttet hjemmefra, og der sker jo mange ting, uddyber skolelederen.

Allerede fra klokken 8 i morges ankom Fredericia Realskoles elever fra 0. til 5. årgang i en festlig strøm, klar med flag og sang for at fejre deres skoleleder på fødselsdagen.

Fra gymnastiksalen til klasseværelset

Pernille Aarøe Petersens vej til skolelederkontoret begyndte langt fra Fredericia. Født og opvokset i Sønderborg, havde hun som barn og ung en stærk tilknytning til gymnastik og foreningslivet. Hun var gymnastikinstruktør som 13-årig og havde allerede dengang flair for at undervise.

Efter gymnasiet tog hun et sabbatår for at spare op til et højskoleophold, som skulle sætte et varigt aftryk på hendes liv. Gerlev Idrætshøjskole blev ikke bare et sted at lære for den unge Pernille – det blev også en ny måde at forstå læring på. 

– Jeg havde valgt gymnastik og dans som mit fordybelsesområde og havde også lidt musik, og det var en øjenåbner for mig, fortæller hun først. 

I ægte højskoleånd sang børnene også “Gi’ os lyset tilbage” af Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard – en sang, der blev valgt, fordi den har en særlig betydning for Pernille.

Det år på højskole var for mig en stor kontrast til de tre år i gymnasiet, hvor det hele handlede om at være ambitiøs og nå nogle faglige mål. På højskolen handlede det slet ikke om det. Det handlede meget om mundtlighed og om, hvad man kunne med kroppen.

De otte måneder på højskolen blev et fundament for hendes syn på uddannelse og satte gang i drømmen om at blive lærer. 

– Det er noget, jeg har taget med mig og prøver at bruge i mødet med de børn og unge, vi arbejder med hver dag. At man kan være dygtig til mange forskellige ting, og at det ikke kun handler om det boglige, men også om andre måder at lære og udtrykke sig på.

Ledelse på fuld kraft

Efter lærerseminariet begyndte Pernille som lærer og kastede sig ind i forskellige undervisningsmiljøer, fra frie grundskoler til efterskole. Men ledelsesvejen kom hurtigt – nærmest ved et tilfælde. På en lille privatskole blev hun prikket på skulderen til en stilling som afdelingsleder. Hun var ung og uerfaren, men skolens ledelse havde set et potentiale.

– Det gik hurtigt, husker hun. 

– Jeg blev konstitueret skoleleder, mens jeg stadig var ung og uerfaren som leder. Det var virkelig ledelse for fuld kraft på meget kort tid, med alt hvad det indebærer af personaleledelse, svære elevsager og økonomi. Det var en stejl læringskurve, men det lærte mig hurtigt, at ledelse kræver både overblik og evnen til at træffe svære beslutninger.

Da Pernille kom til Fredericia Realskole som viceskoleleder, fik hun mulighed for at vokse i rollen under den tidligere skoleleder Poul Sørensen. 

– Jeg fik et fantastisk job som viceskoleleder. Det gav mig mulighed for at vokse som leder, samtidig med at jeg havde en leder over mig, som også var en slags mentor. Jeg kunne bruge ham til sparring og til at få svar på de mange spørgsmål, der opstår, når man arbejder med ledelse. Ledelse er jo også et håndværk, man kan ikke lære det hele på en lederuddannelse. Det er et godt sted at reflektere, men meget af det skal man simpelthen lære gennem det daglige arbejde.

Her til morgen var skolegården festligt pyntet med flag.

Forældrenes guld

Pernille husker stadig sit første job som klasselærer for en syvende klasse. Det var dér, det gik op for hende, hvor stort et ansvar man har som lærer. 

– Man står med forældrenes guld i hænderne, siger hun. 

– De afleverer det vigtigste, de har, i skolen hver dag. Jeg oplevede en rigtig fin anerkendelse og respekt fra forældrene, selvom jeg var ganske ung. Det har nok været med til at forme mig og den forståelse, jeg har for, at gensidig respekt i samarbejdet mellem skole og forældre er helt afgørende. Det er et bærende element, især når det er svært for nogle børn eller unge. 

Derfor er det også en tilgang, hun har videreført som skoleleder, hvor fællesskabet med børn, forældre og personale, der trækker i samme retning, altid skal være i fokus.  

En dag i fællesskabets tegn

Da vi spørger Pernille om, hvad der kommer til at ske fredag, når hendes fødselsdag markeres på skolen, smiler hun og indrømmer, at hun ikke ved meget. Hun har dog bemærket, at nogle af børnene allerede går rundt og siger tillykke og har tegnet tegninger. 

– Normalt er det mig, der planlægger morgensamlingen, men jeg har en fornemmelse af, at det ikke bliver min opgave fredag, siger hun med et glimt i øjet.

Viceskoleleder Anne Højgaard Kristensen tager os i stedet igennem dagen:

– Vi har benyttet lejligheden til at gøre lidt ekstra ud af det i morgensamlingen, hvor alle børnene vil stå med flag. Og så kommer der kagemand i klasserne, så hver klasse får en kagemand, de kan hygge sig med, mens de juleklipper.

Den normalt morgensangsvante Pernille måtte overlade opgaven til en glad viceskoleleder, Anne Højgaard Kristensen.

Juleklippet er en mangeårig tradition på skolen, og Pernille ser frem til at tage del i den.

– Min egen plan er bare at tage en saks med og gå rundt og klippe med nogle elever. 

Om eftermiddagen er der reception for personale og inviterede gæster. Anne Højgaard Kristensen benytter også anledningen til at dele lidt tanker om Pernille:

– Hun er en fantastisk leder. Hun er god til at finde den der hårfine balance mellem det traditionsrige og det udviklende. Vi er jo en gammel skole, en faglig og boglig skole, men også en skole, der udvikler sig, og det er hun enormt dygtig til at være kaptajn på det skib. 

Pernille tog ordet for at sige tak, og så havde de i anledning af første advent også tændt det første lys i adventskransen.

Med øje for morgendagen

Fødselsdagen markerer dog ikke nogen afslutning på et kapitel, men begyndelsen på nye, reflekterer Pernille. For skolelederen er det afgørende, at skolen fortsætter med at udvikle sig. 

– Vi er her for at lære – både børn og voksne, siger hun. 

– Som skole er vi nødt til hele tiden at reflektere over, hvordan vi kan gøre det bedre for de børn og unge, der går her. Jeg drømmer om en skole, hvor både børn og medarbejdere trives og lærer. Det er den balance, jeg arbejder for hver dag.

Til sidst spørger vi Pernille, om hun har en “lektie” at dele med de mange mennesker, hun omgås i sin hverdag. Hun tænker et øjeblik, før hun svarer:

– Jeg prøver altid at komme glad på arbejde og møde folk med et smil. Det gør en stor forskel at gå til både mennesker og udfordringer med en positiv energi. Selvfølgelig kan man ikke altid smile sig igennem alt, men det handler om at have en grundlæggende positiv tilgang.

Hun tilføjer med en sidste refleksion: 

– Vi er her for at lære – også af vores fejl. Der er meget læring i at se tilbage på noget, man kunne have gjort anderledes, og så arbejde sig videre. Det gælder både børn og voksne.

Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet

0

Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

Togtrafik og teleselskaber lammet af nedbrud

0

Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.

Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:

• Aalborg-Frederikshavn

• Aarhus-Aalborg

• Esbjerg-Holstebro

• Vejle-Struer

• Langå-Struer

• Struer-Thisted

Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.

Problemer med mobilopkald

Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.

Sammenlægning af medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt

0

Mandagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark indeholdt en beslutning om fremtidens struktur for Sygehus Lillebælt. Forslaget om at sammenlægge flere medicinske ambulatorier på Sygehuset blev diskuteret og godkendt af flertallet af medlemmerne. Enhedslisten var dog den eneste part, der stemte imod indstillingen, mens resten af rådet gav deres opbakning til ændringen, som træder i kraft den 1. januar 2025.

Forslaget om sammenlægningen af de medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt stammer fra positive erfaringer med den midlertidige sammenlægning af Lungeambulatoriet på Vejle Sygehus, som blev gennemført i 2023. Den fysiske sammenlægning af lungeambulatoriet har ifølge ledelsen resulteret i forbedringer, såsom øget fleksibilitet og reduktion af patientaflysninger, hvilket gør det muligt for hospitalet at håndtere personalefravær bedre og skabe en mere sammenhængende faglig udvikling.

Derfor foreslås det nu at udvide denne model til også at omfatte to andre ambulatorier inden for de internmedicinske specialer: Diabetes og Hormonsygdomme samt Gigtsygdomme. Ambitionerne er at skabe et robust system, som kan håndtere fremtidens udfordringer i et sundhedsvæsen med en voksende befolkning og et stigende antal patienter, som lider af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

Fordele ved sammenlægningen

Mette With Hagensen (Socialdemokratiet) understregede i sin tale, at formålet med sammenlægningen er at udnytte synergi-effekter, som kan bidrage til både et mere fleksibelt og effektivt ambulatorium.

– Vi skal tage stilling til forslaget om at lægge de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt sammen. Ønsket fra sygehuset er, at sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2025, sagde hun.

Hagensen pegede på de positive resultater fra den midlertidige sammenlægning af lungeambulatorierne, som har vist sig at være en succes, blandt andet med færre aflysninger og større fleksibilitet i håndteringen af patienterne.

Sundhedsudvalget mener, at sammenlægningen vil føre til flere fordele, såsom kortere ventetider, færre aflysninger og et højt fagligt niveau. Sygehuset vurderer, at der også vil være større mulighed for at udnytte ressourcer bedre og frigive personale til nye opgaver.

– Med sammenlægningen vil der blive større mulighed for at kunne frigive ressourcer til arbejdet med den kommende sundhedsstrukturreform og til en styrkelse af flere udgående tilbud fra medicinsk afdeling, eksempelvis til de mere sårbare borgere, forklarede Hagensen.

Udfordringer og bekymringer

På trods af de lovende resultater har sammenlægningen også affødt en række bekymringer, som ikke kun handler om økonomi og logistik. Enhedslisten har været tydelige i deres kritik og fremhævede især transportproblematikken for patienterne. I følge Enhedslisten kan den ekstra transporttid, som ca. 4.000 patienter vil opleve, få alvorlige konsekvenser for nogle patienter.

– Den ekstra transport har også betydning for vores brug og vores udgifter til f.eks. flekstransport. Og det har nok heller ikke nogen positiv indvirkning på klimaet, sagde Lars Mogensen fra Enhedslisten.

Denne bekymring er ikke ubegrundet, da flere patienter kan få længere transportafstand til deres behandling. Det kan især være et problem for ældre og sårbare patienter, som i forvejen har svært ved at komme til aftaler. Mogensen nævnte, at det er vanskeligt at forudsige, om den længere transport vil få konsekvenser for, om patienterne møder op til deres behandling i tide.

– Vi anerkender, at der er nogle rationaliseringsgevinster, men vi er bekymrede for, hvordan de ændrede transportforhold vil påvirke patienter, sagde han.

Personalets bekymringer

En anden væsentlig del af kritikken kommer fra de berørte medarbejdere. Ifølge Sundhedsudvalget har der været bekymringer blandt personalet omkring arbejdsforholdene og de fysiske rammer ved sammenlægningen. Flere medarbejdere har udtrykt bekymring for de personlige konsekvenser, som en flytning af arbejdsplads vil medføre, og nogle har påpeget, at de nye fysiske rammer kan blive en udfordring. De yngre læger i afdelingerne har også påpeget, at de fremtidige uddannelsesforløb kan blive påvirket.

Annette Blynel (SF) pegede på vigtigheden af at adressere personalets bekymringer:

– Der er også udsigt til en bedre generel ressourceudnyttelse, hvilket kan afhjælpe ventelister. Men vi skal ikke overse de problemer, som flytning af arbejdspladserAne kan skabe for medarbejderne, sagde Anette Blynel.

Blynel understregede også, at det er vigtigt, at der tages højde for medarbejdernes bekymringer i den videre implementering af ændringerne.

Selvom der er bekymringer omkring transport og arbejdsforhold, er der også positive forventninger til, hvordan sammenlægningen vil påvirke patienternes oplevelse af behandlingerne. Ifølge Hagensen er der allerede erfaringer fra andre afdelinger, hvor en sammenlægning af ambulatorier har medført bedre ressourceudnyttelse og mere sammenhængende patientforløb.

– Patienterne vil opleve et mere fleksibelt forløb, kortere ventetider og færre aflysninger, sagde hun og fremhævede, at der vil blive mulighed for at tilbyde bedre udgående funktioner, som kan nå ud til de patienter, der er mest sårbare.

SF stemmer for, men med forbehold

SF’s Annette Blynel afsluttede sin tale med at understrege, at hendes parti ikke er imod sammenlægningen, men at der er behov for en grundigere planlægning, især i forhold til transportproblematikken.

– Vi stemmer for dagsordenen, da vi håber, at det kan afhjælpe kapacitetsproblemerne og give bedre patientbehandling, sagde Blynel, men hun fremhævede samtidig vigtigheden af, at de udfordringer, som har været nævnt af personalet og patienterne, bliver adresseret ordentligt.

Enhedslisten stemmer imod

Afslutningsvis blev det klart, at Enhedslisten stemte imod forslaget. De understregede, at de ikke kunne støtte en plan, der medfører øget transporttid for tusindvis af patienter, især i lyset af den demografiske udvikling, hvor flere vil lide af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

– Nærhed betyder noget, og vi mener, at det er vigtigt at prioritere patienternes transporttid og tilgængelighed, når vi træffer beslutninger om sundhedsvæsnet, sagde Lars Mogensen.

Sammenlægningen af de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt er et skridt mod en mere effektiv og sammenhængende struktur i behandlingen af kroniske sygdomme. På den ene side er der store forventninger om, at patientforløbene vil blive kortere og mere fleksible, samtidig med at sygehuset får bedre udnyttelse af sine ressourcer.

På den anden side er der vigtige bekymringer om, hvordan ændringerne vil påvirke patienter, især dem med længere transportafstande, samt personalets arbejdsforhold. Dette er en sag, der kræver løbende opmærksomhed og tilpasning, så de positive resultater kan realiseres, uden at de negative konsekvenser overses.

Pensionister kan glæde sig til større udbetalinger i 2025

0

Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.

Det skriver Ekstra Bladet om onsdag.

Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.

– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.

Folkepensionen stiger mest i 15 år

Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.

Ældrechecken får et historisk løft

Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Hold øje med forskudsopgørelsen

Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.

– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.

Borgerforslag om forbud mod sociale medier for unge under 18 år skal behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag, der foreslår et forbud mod sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år, har nu opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget.

Onsdag formiddag er støttetallet steget til 52.850.

Forslaget sigter mod at beskytte børn og unge mod, hvad forslagsstillerne kalder “skadelige, vanedannende digitale stimulanser.” Konkret ønsker de, at sociale medieplatforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde brugere, skal underlægges samme restriktioner som andre vanedannende produkter såsom tobak og alkohol.

Digitaliseringsminister: Sociale medier fylder for meget

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser initiativet for at rejse en vigtig debat. Til DR udtaler hun:

– Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge.

Ministeren erkender dog, at et totalforbud næppe er muligt inden for EU’s rammer. Hun påpeger, at Danmark allerede har forsøgt at indføre en aldersgrænse uden held, men lover at presse på for flere reguleringer, der kan dæmme op for de sociale mediers indflydelse.

– Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, tilføjer hun.

Forslaget og dets alternativer

Ifølge borgerforslaget bør Folketinget overveje at sidestille sociale medier med gambling og indføre restriktioner, der blandt andet kunne indebære:

  • Begrænsninger i daglig brugstid.
  • Forbud mod personaliseret markedsføring rettet mod børn og unge.
  • Skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige.

Forslaget lægger vægt på, at sociale medier anvender psykologiske mekanismer, som skaber afhængighed hos unge brugere. Ifølge forslagsstillerne er det på tide, at Danmark tager et opgør med tech-giganternes strategier og beskytter børn og unge mod de, ifølge dem, negative konsekvenser.

Stor opbakning, men skepsis om aldersgrænsen

Flere politikere bakker op om intentionen bag forslaget, men enkelte stiller spørgsmålstegn ved, om en aldersgrænse på 18 år er realistisk.

Birgitte Vind, digitaliseringsordfører for Socialdemokratiet, udtaler også til DR:

– Vi er klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet.

Imens påpeger Liberal Alliances digitaliseringsordfører Alexander Ryle, at sociale medier også har positive sider, og at fokus i højere grad bør være på opdragelse og oplysning frem for forbud.

Ifølge ministeren skal kampen også tages i EU, hvor der arbejdes på bedre aldersverificering og beskyttelse mod afhængighedsskabende design. Flere eksperter, herunder tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, mener, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for at regulere tech-giganterne.

Forslaget er nu overladt til Folketinget, hvor det skal behandles som en del af den politiske dagsorden om børn og unges trivsel i en digital tidsalder.

Danske læger foreslår stop for nattesalg af alkohol

0

Lægeforeningen foreslår et forbud mod salg af alkohol fra kiosker og tankstationer mellem klokken 22 og 08 for at dæmme op for Danmarks udbredte alkoholkultur. Det fremgår af ni konkrete forslag, som foreningen har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

I et interview med Berlingske understreger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, et behov for handling:

– Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.

Ifølge Lægeforeningen er samværet blandt både børn, unge og voksne “for ofte centreret om en fuldskabskultur”, som formanden betegner som “kammet over”.

Forslag til en sundere alkoholkultur

De ni forslag fra Lægeforeningen er fremsendt med det formål at inspirere politikerne til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark. Blandt forslagene er:

  • At gemme spiritus væk i butikkerne.
  • At indføre minimumpriser på alkohol.
  • At hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år.
  • At stoppe markedsføringen af alkohol.

Derudover opfordrer foreningen til at etablere alkoholfrie fællesskaber i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Lægeforeningen henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Rathcke påpeger i den sammenhæng, at selv mindre ændringer kan få en større effekt. Som eksempel fremhæver hun, hvordan hævningen af aldersgrænsen for køb af alkohol i 2004 næsten halverede antallet af 15-årige, der købte alkohol.

Politisk opbakning er usikker

Mens Lægeforeningen håber på politisk handling, er udsigterne til nye tiltag usikre. Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, siger til Berlingske, at regeringen ikke forventer yderligere tiltag mod børn og unges alkoholforbrug i denne valgperiode.

Sidste år blev der indgået en politisk aftale, som øgede kontrollen og indførte hårdere straffe ved ulovligt salg af alkohol til børn og unge. Fra 1. oktober i år blev det desuden et krav at bruge MitID, pas eller kørekort ved køb af alkohol online.

Camilla Rathcke understreger dog, at der stadig er et stort behov for en langsigtet indsats mod den danske drukkultur, som hun mener har taget overhånd.

Vandpriserne kommer til at stige

0

Fra den 1. januar 2025 vil TREFOR Vand hæve prisen på vand med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Det oplyser Lars Skjerning, vandforsyningschef hos TREFOR Vand, der forklarer, at stigningen skyldes flere faktorer, blandt andet nye krav om grundvandsbeskyttelse og store anlægsinvesteringer.

Ifølge Lars Skjerning er prisjusteringen en del af grundprisen for 2025 og dækker både generelle prisstigninger og specifikke omkostninger forbundet med nye lovkrav.

– Vi varsler en prisstigning fra 1. januar, og justeringen dækker både de generelle pristillinger og vores arbejde med sikker grundvandsbeskyttelse, samt nogle anlægsinvesteringer, siger han.

Nye krav om grundvandsbeskyttelse

En væsentlig del af prisstigningen skyldes nye lovkrav om beskyttelse af grundvandet i såkaldte BNBO-områder (Boringsnære Beskyttelsesområder). Lars Skjerning forklarer, at TREFOR Vand gennem flere år har forsøgt at lave frivillige aftaler med lodsejere i disse områder, men det har været svært at få tilstrækkelig opbakning.

– En af de faktorer, der har forårsaget stigningen, er, at der for nogle år siden blev lovbestemt, at der skulle laves grundvandsbeskyttelse i de såkaldte BNBO-områder. Der har været en periode, hvor vi som vandforsyningsselskab har forsøgt at lave frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Vi har været ude og kontakte cirka 80 lodsejere, og kun fem eller seks har accepteret en frivillig aftale, da de har ventet på, hvad taksten for det ville blive, forklarer Lars Skjerning.

Den manglende opbakning har ført til nye regler, hvor kommunerne nu er forpligtede til at påbyde grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder. Det betyder, at TREFOR Vand bliver nødt til at finansiere denne beskyttelse, hvilket er en del af baggrunden for prisstigningen.

– Nu er der kommet en ny lov, der siger, at kommunerne skal påbyde grundvandsbeskyttelse i disse områder. Det betyder, at vi som vandforsyningsselskab bliver pålagt at betale for grundvandsbeskyttelse i de nærmeste beskyttelsesområder. Derfor hæver vi vandprisen med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Den ene krone går alene til arbejdet med BNBO, fortæller han.

Selv med denne stigning dækker beløbet dog ikke de samlede omkostninger for grundvandsbeskyttelsen. Lars Skjerning forklarer, at betalingerne også afhænger af høsten på de berørte arealer.

– En grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder kan kun begynde, når det berørte erhvervsmæssige areal ikke længere er i dyrkning. Det betyder, at vi først skal betale, når afgrøderne er høstet. Nogle gange høstes afgrøderne én gang om året, andre gange kun hver anden år. Så det betyder, at nogle penge skal vi betale i 2025, og andre først i 2026, siger han.

Store anlægsinvesteringer og tidligere udgifter

En anden væsentlig årsag til stigningen er en stor anlægsinvestering, der skal sikre rent drikkevand til forbrugerne. TREFOR Vand blev i 2017 tvunget til at lukke Staurbyskov Vandværk på grund af pesticidforurening og har siden forsøgt at finde en erstatning.

– Vi har en stor anlægsinvestering i Middelfart. Tilbage i 2017 blev Staurbyskov Vandværk ramt af pesticider og måtte lukkes. Vandværket har været ude af drift siden da. Vi har fået et pålæg fra kommunen om at finde en erstatning, og vi har forsøgt at finde vand på Fyn. Vi har lokaliseret en ny kildeplads ved Brenderup, og det betyder, at vi skal bygge et nyt vandværk, forklarer Lars Skjerning.

Denne investering indebærer både opførelse af et nyt vandværk og etablering af en ny kildeplads, hvilket medfører betydelige omkostninger for vandforsyningsselskabet.

Derudover har stigningen også rødder i tidligere strømudgifter, som TREFOR Vand ikke tidligere har haft tilladelse til at opkræve hos forbrugerne.

– For to år siden, da elpriserne steg, havde vi ikke tilladelse i vores daværende indsigtsramme til at hæve priserne for den øgede elomkostning. Alle os som forbrugere mærkede jo også, at vores elpris steg, men det gjorde den også for os som drikkevandsselskab. Vi havde bare ikke tilladelse til at opkræve det på det tidspunkt. Vi måtte først opkræve det to år senere, og derfor er nogle af de penge, vi opkræver nu, et resultat af den underdækning, vi havde på strømudgifterne til produktion, siger Lars Skjerning.

Ingen profit på prisstigningen

Ifølge Lars Skjerning er det vigtigt at understrege, at TREFOR Vand ikke tjener ekstra penge på stigningen.

– Nej, overhovedet ikke, slår Lars Skjerning han fast.

TREFOR Vand varsler dermed en prisstigning, som både dækker investeringer i fremtidens drikkevand og opfylder kravene om grundvandsbeskyttelse. Med de nye priser vil forbrugerne betale 1,59 kr. mere pr. kubikmeter fra årsskiftet, hvilket skal bidrage til en bæredygtig og sikker vandforsyning fremover.

Rugbrødsmadder topper danskernes aftensmadsvaner

0

Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.

Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.

Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.

Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.

På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.

Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.

– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.

Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.

Sidste uge med frit lejde

0

Danmark har i november måned oplevet stor tilslutning til politiets frit lejde-aktion, hvor borgere anonymt og uden risiko for sigtelse har kunnet aflevere ulovlige våben og ammunition.

Med kun få dage tilbage af aktionen er status ifølge Rigspolitiet allerede rimelig imponerende. Den seneste måned er mere end 16.000 våben og effekter blevet indleveret på tværs af landets politikredse.

Fyns Politi oplyser på deres Facebook-side mandag, at de indtil videre har modtaget 1.287 effekter. På Thulevej 27 i Odense, hvor afleveringsstedet er placeret, opfordrer politiet til, at flere benytter sig af muligheden i aktionens sidste dage.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke offentliggjort en opdateret status over indleverede våben i forbindelse med frit lejde-aktionen. Den seneste opgørelse, som stammer fra den 14. november, viser dog, at politiet på det tidspunkt havde modtaget 677 ulovlige våben.

– Vi er glade for den enorme tilslutning fra borgerne. Jo flere våben borgerne indleverer, desto færre våben er der ude i samfundet, som kan havne i de forkerte hænder, fortæller politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet, der koordinerer aktionen.

Eksplosiver kræver særlig håndtering

Politiet understreger dog, at eksplosiver som håndgranater ikke må transporteres til politistationerne. I stedet skal man ringe 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kan afhente dem sikkert.

– Det er et kæmpe no-go at møde op med sprængstoffer. Det kan udgøre en alvorlig fare, og vi har desværre oplevet situationer, hvor stationer måtte evakueres, understreger Sune Fletcher Hjortel.

Færre våben i samfundet

Formålet med frit lejde-aktionen er at reducere antallet af ulovlige våben i omløb og dermed mindske risikoen for, at de ender i de forkerte hænder. Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere understreget, at aktionen er en vigtig del af regeringens indsats mod kriminalitet.

– Vi har set alt for mange eksempler på, at våben er faldet i de forkerte hænder. Det skaber voldsom utryghed og er fuldstændig uacceptabelt. […] Frit lejde er endnu et tiltag i bandepakken, som skal dæmme op for de kriminelles adgang til våben. Jeg vil gerne opfordre alle, der måtte ligge inde med ulovlige våben, om at gøre brug af muligheden for at komme af med våbnene under frit lejde-aktionen.

Politiet opfordrer også til, at borgerne udnytter de sidste dage til at få afleveret ulovlige våben. 

Frit lejde-aktionen slutter torsdag den 30. november, og indtil da kan våben indleveres anonymt på politistationerne.

– Hvert våben, vi får ind, er et mindre ude i samfundet, lyder det afsluttende fra Fyns Politi.