21.3 C
Copenhagen
søndag 17. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne fyldes med historiske optog, musik, børneaktiviteter og spændende fortællinger, der tilsammen giver både store og små en unik mulighed for at opleve fortiden tæt på. Læs om programmet for 5. juli her.

Allerede fra morgenstunden kan man tage med på en historisk march fra Landsoldatpladsen og opleve Fredericia Vold til fods. Her bliver man guidet gennem en rute fyldt med skanser, seværdigheder og mindre stier, der alle fortæller deres egen historie. Samtidig kan børnene få historiske oplevelser med De Danske Landsoldater i teltene på Prinsessens Bastion, hvor man både kan se våben, uniformer og tage billeder med soldaterne.

I løbet af dagen er byen fyldt med musikalske indslag som folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen, Axeltorv og Ryes Plads. Der vil også være workshops, hvor børn kan lave deres egne landsoldater af kreative materialer på Fredericia Bibliotek, og der bliver fortalt levende historier fra slaget ved Fredericia anno 1849.

Højdepunktet er Gardehusarregimentets Hesteskadron, der igen i år imponerer, når de rider gennem byen i farvestrålende paradeuniformer. Oplev også den gamle vagt og hesteskadronens ankomst til Landsoldatpladsen kl. 12.00.

Dagen afsluttes stemningsfuldt med aftenens koncerter og det traditionelle fakkeltog gennem Fredericias gader, som kulminerer med en tale fra balkonen på Meldahls Rådhus ved Bülows Plads klokken 22.45.

Her er det samlede program for dagen:

Kl. 09.00-12.00: Fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen
Kl. 10.00: Folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen
Kl. 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters telte, Prinsessens Bastion
Kl. 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde, Fredericia Bibliotek
Kl. 11.00-13.00: Workshop “Lav en landsoldat”, Fredericia Bibliotek
Kl. 11.00-14.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen
Kl. 11.30: Folkedans og spillemandsmusik, Ryes Plads
Kl. 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer, Landsoldatpladsen
Kl. 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia, Fredericia Bymuseum
Kl. 13.00-16.00: Åben bunker, Bunkermuseet Nørre Voldgade
Kl. 14.00-16.00: Voldvandring, udfaldet fra Fredericia 1849
Kl. 16.00: Kranse- og blomsterlægning flere steder i byen
Kl. 18.00: De nordiske flag hejses, Landsoldatpladsen
Kl. 18.05: Kranselægning, Landsoldatpladsen
Kl. 19.00: Minde- og festkoncert, Trinitatis Kirke
Kl. 19.30-20.50: Koncert med “Under Stjernerne”, Rådhuspladsen
Kl. 20.15: Kranselægning ved Krigergraven
Kl. 21.45: Fakler til fakkeltog udleveres, Landsoldatpladsen
Kl. 22.05: Fakkeltog gennem byen
Kl. 22.45: Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus, Bülows Plads

Så find det gode humør frem og vær med til at fejre Fredericias og Danmarks levende historie!

Markant flere børn dyrker idræt i udsatte boligområder

Af
Andreas Andreassen
-
0

IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de såkaldte DIF get2sport-foreninger steget med hele 21 procent, fra 14.426 til 18.242 medlemmer blandt de 0-18-årige. Det viser DIF og DGI’s medlemstal.

Sommerferien betyder samtidig fodboldskoler rundt om i landet, også i de udsatte boligområder, hvor DBU og DIF i fællesskab afholder såkaldte Get2 Fodboldskoler. Disse er målrettet børn og unge i områder med særlige sociale udfordringer, og i år kan næsten 1800 børn og unge opleve glæden ved fodbold.

Ifølge DIF’s næstformand, Frans Hammer, er den positive udvikling resultatet af en langsigtet, vedholdende indsats:

»Der er virkelig sket en ændring de seneste år. Foreningslivet har ikke tidligere været en naturlig del af kulturen i mange hjem i udsatte boligområder, men gennem et opsøgende arbejde har mange nu fået øjnene op for glæden og værdien i idrætsforeningerne. Fodboldskolerne fungerer som et fremragende udstillingsvindue, hvor både børn og forældre oplever fællesskabet og forhåbentlig også fortsætter i foreningerne efter sommerferien,« siger Frans Hammer.

Flere piger med i fællesskabet

Blandt pigerne, der tidligere var særligt underrepræsenterede, er der også sket en flot fremgang på hele 24 procent. En målrettet indsats med særligt opsøgende arbejde hos forældrene har gjort, at langt flere piger nu dyrker idræt i foreningsregi.

Mere end blot idræt

Tidligere undersøgelser fra VIVE har dokumenteret positive effekter af idrætsforeningernes arbejde i udsatte boligområder. Børnene oplever blandt andet større livsglæde, selvtillid og markant mindre ensomhed, når de deltager aktivt i foreningslivet.

»Det altoverskyggende formål er selvfølgelig, at børnene bliver glade, får smil på læben og sved på panden. Men vi kan samtidig se, at det også smitter positivt af på børnenes trivsel andre steder, eksempelvis i skolen. Det er afgørende med gode og positive fællesskaber, særligt i disse områder,« pointerer Frans Hammer.

Fakta om DIF get2sport:

  • Har eksisteret siden 2005
  • Arbejder for at sikre et velfungerende foreningsliv i udsatte boligområder ved at støtte og aflaste frivillige kræfter i idrætsforeningerne.
  • Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet.
  • Nordea-fonden støtter indsatsen med 19 millioner kroner i perioden 2023-2025.
  • Midlerne anvendes blandt andet til opsøgende aktiviteter, der skal få flere piger med i get2sport-foreningerne, mikrofodboldskoler for de yngste børn samt sociale aktiviteter for både børn og voksne.

Promillen stiger med temperaturen – sommeren er årets farligste trafikperiode

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning i antallet af spritulykker på de danske veje.

Hele tre ud af ti alvorlige spritulykker finder sted i månederne juni, juli og august. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet, som netop er offentliggjort af Rådet for Sikker Trafik.

I perioden 2020 til 2024 kom 985 personer alvorligt til skade eller mistede livet i spritulykker. Ud af dem skete hele 297 – næsten hver tredje ulykke – i sommermånederne. Det understreger, at der er en markant overrepræsentation af ulykker om sommeren sammenlignet med resten af året.

»Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille,« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Han peger samtidig på, at en helt ny lovgivning nu stiller endnu skrappere krav til helt unge bilister. Fra 1. juli er promillegrænsen nemlig sænket til 0,2 for nye bilister, der har haft kørekort i mindre end tre år.

»Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt, at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel,« siger Jakob Bøving Arendt.

Tallene fra Rigspolitiet viser også, at flere bliver sigtet for spritkørsel i sommerperioden. I juli måned alene står for næsten 10 procent af alle sprit-sigtelser gennem året – og det selvom mange danskere i juli holder ferie uden for landets grænser.

»Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området,« lyder det fra politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Både politiet og Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle til at tage ansvar, hvis man ser nogen, der vil køre bil efter at have drukket alkohol. Gode råd kan være at tilbyde vedkommende overnatning, ringe efter en taxa, eller kontakte politiet.

Karina Lorentzen glæder sig over forbud mod bundtrawl i Lillebælt: »Det burde være sket for længe siden«

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Det politiske arbejde for at beskytte havmiljøet i Lillebælt har nået en længe ventet milepæl. Med en bred aftale i Folketinget er det nu besluttet, at fiskeri med bundslæbende redskaber – også kendt som bundtrawl – fremover bliver forbudt i hele Bælthavet, herunder også hele Lillebælt. Aftalen trådte i kraft 2. juli og har været et centralt ønske for SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt, som i flere år har haft netop Lillebælt som mærkesag.

»Vi har længe været vidne til, at Lillebælt har det svært. Og jeg har presset på – både i forhold til indsatser mod iltsvind og stop for bundtrawl som ødelægger bunden. Derfor er det en stor glæde, at hele Lillebælt omfattes af et forbud mod bundtrawl, selvom det burde være sket for længe siden og det faktisk har været aftalt af flere omgange. Så det er et vigtigt skridt i retning af et sundere hav, selvom det kun er et element,« siger hun.

Karina Lorentzen peger på, at bundtrawl ikke bare fjerner fisk, men ødelægger de økosystemer, som skal danne grundlag for et bæredygtigt havmiljø. Derfor har SF i flere forhandlinger skubbet på for et samlet opgør med netop den fiskeriform. I tidligere aftaler har dele af Lillebælt været nævnt, men ifølge hende er det først med denne aftale, at hele området nu får den beskyttelse, det reelt har brug for.

Forbuddet omfatter i alt 18.700 kvadratkilometer hav – et areal svarende til næsten en femtedel af Danmarks samlede havområde – og dækker hele Bælthavet fra grænsen til Tyskland og nordpå gennem Lillebælt, videre op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord. Dermed bliver forbuddet blandt de største enkeltstående marine beskyttelsestiltag i dansk havhistorie. Aftalen er indgået med opbakning fra blandt andet SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Alternativet og vil blive implementeret i tæt samarbejde med EU. Inden for to år skal forbuddet også gælde udenlandske fiskere med rettigheder i området.

Lillebælt har i årevis været blandt de mest sårbare havområder i Danmark. Den smalle stræknings placering og lavvandede natur gør den særligt følsom over for miljøpåvirkninger, og mange års fiskeri med bundtrawl har sat sine spor. Havbunden er flere steder nedbrudt og biologisk ensformig, og det rige dyreliv, som engang kendetegnede bæltet, er blevet mærkbart fattigere. Blandt andet er antallet af marsvin – en ikonisk art i området – blevet mere end halveret på bare syv år.

Med forbuddet mod bundtrawl bliver der nu givet ro til havbunden og dens økosystemer. Håbet er, at naturen får mulighed for at genskabe en varieret bundfauna og dermed give grobund for større fiskebestande og flere leveområder for truede arter. Bælthavet er samtidig udpeget til at blive Danmarks første marine naturnationalpark, og det skaber ifølge flere eksperter et unikt udgangspunkt for reel genopretning – hvis den nødvendige politiske vilje og opfølgning følger med.

Karina Lorentzen ser aftalen som en afgørende sejr, men også som et enkelt skridt i en større indsats. Hun gør det klart, at forbuddet mod bundtrawl ikke kan stå alene, hvis man for alvor skal sikre et sundt havmiljø.

»Jeg vil ikke gisne om, hvad det betyder for udviklingen på sigt, for meget afhænger af, hvordan fx også vi lykkes med bekæmpelsen af iltsvind. Men jeg glæder mig over, at der også er en handlingsplan for bevarelsen af ålen med, for den er stærkt presset, og det burde have været et forbud mod at fiske den,« siger hun.

Især iltsvind – som blandt andet skyldes udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand – er ifølge SF-politikeren en af de helt store barrierer for reel fremgang. Hun understreger derfor behovet for sammenhængende løsninger, hvor man ikke kun fokuserer på fiskeriformer, men også på det samlede økologiske tryk, havmiljøet udsættes for.

Med en aftale, der lægger op til markante ændringer i havbrugspraksis har forligspartierne også haft blikket rettet mod de fiskere, der bliver direkte berørt. Et centralt element i aftalen er derfor en række tiltag, der skal gøre det muligt for fiskeribranchen at tilpasse sig de nye rammer. Der afsættes midler til at understøtte fiskere, som i dag er afhængige af bundtrawl, i overgangen til mere skånsomme og miljøvenlige metoder. Målet er, at ingen skal stå alene med de økonomiske konsekvenser af det nødvendige kursskifte.

Men i forhandlingslokalet blev det også besluttet at udskyde en planlagt CO₂-afgift på fiskeri. Et punkt, der for SF vakte skuffelse, da afgiften længe har været et bærende ønske i partiets klima- og miljøpolitik.

»I SF er vi selvfølgelig ærgerlige over, at C02-afgiften udskydes, men til gengæld er der kommet andet gode initiativer inde i aftalen. Og selvfølgelig skal fiskerne også have hjælp til omstilling,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger, at netop den sociale og økonomiske ansvarlighed over for fiskeriet er en vigtig forudsætning for, at aftalen kan bære bredt – også politisk og i praksis. Omlægningen skal ikke kun fungere på papiret, men kunne mærkes i havnebyer og kystsamfund, hvor fiskeriet stadig spiller en rolle.

Derfor lægger SF vægt på, at forbuddet mod bundtrawl ikke må blive en isoleret indsats. Det skal følges op af bredere reformer og investeringer i naturgenopretning og bæredygtig forvaltning af havet – både i Lillebælt og i resten af landet.

Karina Lorentzen gør det klart, at hun ser den nye aftale som et startskud – ikke et punktum. Ifølge hende markerer forbuddet mod bundtrawl det første nødvendige skridt i en langt større bevægelse hen imod et mere balanceret og fremtidssikret havmiljø.

COOP og 365discount betaler bøder på i alt 400.000 kroner

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. 365discount A/S og COOP Danmark A/S har begge vedtaget bøder på 200.000 kroner for at have haft tobaksvarer og tobakssurrogater synligt placeret i flere af deres butikker. Forbrugerombudsmanden har otte gange konstateret, at butikkerne SuperBrugsen og 365discount har overtrådt udstillingsforbuddet ved ikke at dække produkterne til.

Tobaksvarer og tobakssurrogater må ifølge tobaksreklameloven ikke vises frem eller være synlige i fysiske butikker. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at butikkerne overholder udstillingsforbuddet, men har flere gange konstateret, at butikker ikke efterlever reglerne.

I otte tilfælde – fire gange i fire forskellige 365discount-butikker og fire gange i tre forskellige SuperBrugsen-butikker – har Forbrugerombudsmanden konstateret, at tobaksvarer ikke var skjult for kunderne, eksempelvis bag et forhæng eller en låge. Det udløser nu bøder på 200.000 kroner til hver af de to virksomheder. Begge virksomheder har erkendt overtrædelserne og valgt at betale bøderne, så sagen dermed afgøres uden retssag.

Årsagen til, at sagen kan afgøres uden retssag, er, at Forbrugerombudsmanden per 1. januar 2025 har fået beføjelse til at udstede administrative bøder for overtrædelse af udstillingsforbuddet. Det er første gang, Forbrugerombudsmanden anvender denne mulighed i praksis på tobaksreklameområdet.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtaler:

»Ifølge tobaksreklameloven må virksomheder ikke fremvise eller på nogen måde reklamere for tobaksvarer eller tobakssurrogater. Det forbud skal naturligvis tages alvorligt, og derfor skal butikkerne sørge for at dække varerne til, så ingen – særligt ikke børn og unge – bliver fristet af dem.«

Lovgivningen på området:

Udstillingsforbuddet følger af tobaksreklamelovens § 5 a og bekendtgørelse nr. 570 af 11. februar 2021 om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter § 2.

Det er forbudt at vise de tobaksvarer, som en butik sælger, medmindre man har en fysisk butik, der er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer. Butikker, der ikke er specialiserede i disse varer, må kun vise tobaksprodukter efter direkte anmodning fra kunden. Forhandlere skal dermed sikre, at tobaksvarerne effektivt gemmes væk, f.eks. under disken, bag et forhæng eller bag en låge.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udstillingsforbuddet overholdes og har pr. 1. januar 2025 fået beføjelse til at udstede administrative bødeforelæg, jf. tobaksreklamelovens § 7 a. Det betyder, at Forbrugerombudsmanden kan afgøre sager uden retssag, såfremt virksomhederne erkender sig skyldige og indvilliger i at betale bøden til statskassen inden for en nærmere angivet frist.

Minister slår fast – omstridte p-afgifter er ulovlige

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Det er slut med at få parkeringsbøder dumpende ind ad brevsprækken, uden at man overhovedet var klar over, at man havde parkeret ulovligt. De såkaldte »usynlige p-afgifter«, som private p-selskaber har sendt ud i stort antal, har nemlig aldrig været lovlige.

Det præciserer transportminister Thomas Danielsen nu i en klar melding, der glæder både bilister og FDM.

Ifølge ministeren er der ikke tale om nye regler, men om en præcisering af det, der hele tiden har været gældende – nemlig at private parkeringsselskaber kun må udstede p-afgifter ved at placere dem fysisk på bilen eller ved at give dem direkte til føreren.

»Vi er meget tilfredse med, at transportministeren ser på reglerne på samme måde som FDM og Forbrugerombudsmanden, og med præciseringen af reglerne på området har gjort det soleklart, at parkeringsselskaberne ikke bare kan sende en p-afgift afsted til intetanende bilister,« siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.

De »usynlige« afgifter har især været brugt i parkeringsanlæg med automatisk nummerpladeaflæsning, hvor bilister ofte først flere uger efter parkeringen opdager, at de har fået en bøde. Dermed fratages bilisterne muligheden for at dokumentere fejl eller mangelfuld skiltning på stedet, forklarer FDM:

»Præciseringen er godt for bilisternes retssikkerhed. Nu får de mulighed for at tage billeder af mangelfuld skiltning eller dokumentere andre forhold i forbindelse med parkeringen. Det kan man gøre, når man kan se, at man har fået en fysisk p-afgift, men ikke hvis man modtager en ’usynlig p-afgift’ længe efter parkeringen,« understreger Dennis Lange.

FDM kritiserer samtidig, at private parkeringsselskaber i stigende grad har taget de usynlige bøder i brug for at spare på omkostningerne til p-vagter, hvilket i praksis har betydet, at mange bilister modtager uventede og ofte udokumenterbare afgifter.

»FDM er åbne over for moderne, digitale systemer – også på parkeringsområdet. Men det skal selvsagt være systemer, der ikke giver køb på bilisternes retssikkerhed, og som i øvrigt holder sig inden for de gældende regler. Man kan ikke se stort på disse forhold, blot fordi man som parkeringsselskab ønsker at maksimere sin indtjening ved at spare p-vagter væk,« siger Dennis Lange.

Hvis bilister fremover fortsat modtager usynlige parkeringsafgifter, har FDM et klart råd:

  • Klager skriftligt til selskabet og undlad at betale afgiften på forhånd.
  • Indbring sagen for Parkeringsklagenævnet, hvis selskabet ikke vil annullere bøden.

Transportministerens præcisering kommer efter længere tids kritik af parkeringsselskabernes praksis med de usynlige afgifter, en kritik, der er vokset kraftigt hen over de seneste måneder. 

Ny milepæl for Lillebælt: Bundtrawl bliver forbudt

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Det danske hav står foran historiske ændringer, og Lillebælt spiller en central rolle. Fra nu af bliver hele Bælthavet, herunder Lillebælt, trawlfrit område, efter regeringen netop har indgået en bred politisk aftale med Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.

Aftalen, som trådte i kraft den 2. juli, betyder, at i alt 18,7 procent af det danske havareal nu bliver beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Dette gælder hele Bælthavet fra Danmarks grænse i syd, op gennem Lillebælt og videre mod nord helt op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord.

Lillebælt er et af de områder, der har været hårdt ramt af faldende biodiversitet og ødelagte havbundsområder som følge af bundtrawl, der har påvirket både marsvin og fiskebestande negativt. Antallet af marsvin i Bælthavet er eksempelvis mere end halveret over de seneste syv år.

Miljøminister Magnus Heunicke kalder aftalen et »kæmpe skridt« for havmiljøet:

»Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden,« siger ministeren.

Særligt Lillebælt, som også får status som kommende marin naturnationalpark, forventes at opleve store positive effekter. Havbunden får ro til at komme sig, hvilket giver mulighed for en mere varieret bundfauna, større fiskebestande og forbedrede levevilkår for marsvin.

I alt omfatter aftalen cirka 19.600 kvadratkilometer hav, svarende til en tredjedel af det samlede trawlpåvirkede areal i Danmark. Forbuddet vil blive implementeret i samarbejde med EU, og det ventes at være fuldt gældende for både danske og udenlandske fiskere inden for de næste to år.

Regeringen vil i den kommende tid også indgå aftaler med andre lande, der har fiskerirettigheder i området, så Lillebælt fremover kan få den ro og beskyttelse, havområdet har behov for.

DMI varsler kraftigt uvejr onsdag aften

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Onsdag står Danmark over for et voldsomt vejrskifte. Efter flere dage med høj varme, hvor termometret mange steder i Syd- og Østjylland samt på Fyn vil nå over 30 grader, rammer et kraftigt uvejr med risiko for lokale skybrud, voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke.

Særligt udsat er Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Efter en meget varm dag nærmer en koldfront sig landet nordvestfra, og det vil onsdag eftermiddag og aften udløse kraftige regn- og tordenbyger. Fronten vil først ramme områderne omkring Lillebælt og Trekantområdet, før den bevæger sig videre mod Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.

DMI oplyser, at kraftige byger kan begynde at opstå spontant allerede fra sidst på eftermiddagen og fortsætte til ud på aftenen.

Ifølge DMI vil bygerne flere steder udvikle sig til skybrud. Et skybrud defineres ved, at der falder mindst 15 mm regn på kun 30 minutter. Onsdag aften ventes der lokalt at kunne falde mellem 15 og 25 mm på kort tid, hvilket kan skabe udfordringer med oversvømmelser på lavtliggende veje og i kældre.

Det gælder især i områder som Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, hvor borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme og tage deres forholdsregler, hvis man har erfaring med tidligere oversvømmelser.

Voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke

Uvejret ventes også at bringe torden og stedvis kraftige haglbyger med sig. Vindstødene kan lokalt nå stormstyrke med op til 20-30 m/s. Det betyder, at løse genstande, som havemøbler, trampoliner og lignende bør sikres eller fjernes fra åbne områder, oplyser DMI.

Vinden kan desuden skabe vanskelige forhold på Lillebæltsbroerne, hvorfor trafikanter bør være ekstra opmærksomme onsdag aften.

DMI’s officielle varsel gælder i tidsrummet fra onsdag kl. 18:00 til onsdag kl. 23:00. Her er risikoen størst for de voldsomme vejrfænomener.

Flere grønne muligheder for danskere i almene boliger

Af
Andreas Andreassen
-
0

ENERGI. Nu bliver det lettere for den million danskere, der bor i almene boliger, at udnytte vedvarende energi. Regeringen indfører nye regler, der blandt andet gør det muligt at leje tage og facader ud til private solcelleanlæg.

I dag har almene boligafdelinger mulighed for at eje et solcelleanlæg, som producerer el til eget forbrug. Men fra den 1. juli 2025 udvides mulighederne markant, så afdelingerne også kan vælge at leje solcelleanlæg og installere batterier til energilagring. Samtidig hæves kapacitetsgrænsen for anlæggene fra 6 kW til 8 kW.

Derudover bliver det fremover muligt for almene boligafdelinger at udleje tag- og facadearealer på deres ejendomme til private aktører, der ønsker at etablere og drive solcelleanlæg.

Ændringerne sker gennem en revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen, der definerer hvilke aktiviteter almene boligafdelinger må udføre ud over kerneaktiviteten, som er at bygge og leje almene boliger ud.

Fælles ejerskab af ladestandere til elbiler

Regeringen gør det også lettere for beboere i almene boliger at etablere ladestandere til elbiler. Fremover kan almene boligafdelinger dele ejerskabet af ladestandere med andre lokale aktører såsom ejerforeninger og andelsboligforeninger. Der åbnes også for, at private virksomheder kan etablere og administrere ladestandere direkte i almene boligområder.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:

»Der bor omkring en million mennesker i landets almene boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi ved at modernisere reglerne gør det lettere for de mennesker i fællesskab at træffe grønne valg. At bo i en almen bolig bør ikke være en forhindring for, at du kan bruge vedvarende energikilder i din daglige husholdning – tværtimod.«

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tilføjer:

»Vi skal fjerne unødvendige benspænd for solceller på tagene. Derfor er det godt, vi kommer af med nogle af de bøvlede regler, som kan være i vejen for dem, der gerne vil bidrage til et grønnere Danmark. Grøn omstilling er også et opgør med arbejdsgange, som gav mening engang, men som nu skal væk. Det er grøn handling, der virker.«

Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025.

OK erklærer krig mod kabeltyve – lokale ladestandere er også hårdt ramt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Problemet med tyverier af ladekabler eksploderer lige nu i hele landet, og energiselskabet OK har fået nok. Alene i år er 110 ladekabler blevet stjålet fra OK’s ladestandere, hvilket er mere end tre gange så mange som hele sidste år. Også Fredericia og Middelfart har været hårdt ramt af kabeltyvene, og bare i sidste uge var tyvene igen på spil i begge byer.

Et afklippet ladekabel kan virke som småpenge for tyvene, men for selskabet bag ladestanderne løber udgifterne hurtigt op. OK oplyser i en ny pressemeddelelse, at hvert enkelt tyveri i gennemsnit koster selskabet 25.000 kroner. Det betyder, at OK allerede har haft omkostninger på mere end tre millioner kroner alene i 2024 og 2025.

OK’s COO, Søren Kejser, kalder situationen uacceptabel og understreger, at det især går ud over kunderne, der bliver efterladt med ubrugelige ladestandere.

»Kabeltyve risikerer straffe og store erstatningskrav for småpenge. Og selvom det er lykkedes os at hjælpe politiet med at fange to kabelbander, fortsætter tyverierne. Det er en stor omkostning for os, men mest af alt går det ud over vores kunder. Det kan vi ikke leve med,« siger han.

Nu sætter OK ind med en række nye tiltag for at stoppe kabeltyvene. Selskabet vil øge overvågningen og forbedre belysningen omkring ladestanderne, intensivere samarbejdet med politiet og afprøve nye afskrækkende initiativer. Samtidig vil man føre flere civile søgsmål mod tyvene og styrke samarbejdet med resten af branchen.

»Vi vil ikke acceptere, at kriminelle gør hverdagen bøvlet for elbilsejere – eller gør det uattraktivt for os at sætte ladestandere op i visse områder af landet. Derfor er vi også glade for, at politiet har fokus på denne form for kriminalitet. Jeg håber, at det går op for flere, at det simpelthen ikke er risikoen værd at stjæle et kabel, man kun kan få småpenge for,« siger Søren Kejser.

Lokalt har kabeltyverierne også givet store problemer. Bare i sidste uge blev kabler igen stjålet fra ladestandere i både Fredericia og Middelfart. Politiet kunne dog hurtigt lokalisere kablerne via GPS-trackere, som ledte til en skrothandler i Almind. OK oplyser desuden, at de har hjulpet politiet med at fange to kabelbander.

Men selvom nogle tyve bliver fanget, fortsætter tyverierne med at skabe frustrationer, ikke blot for OK, men for hele branchen. Kabeltyverierne rammer især elbilisterne i områder med stor afstand mellem lademulighederne. Udover risikoen for at blive opdaget af politiet er kabeltyverierne heller ikke særligt lukrative for tyvene selv. Kobberindholdet i kablerne er nemlig begrænset, og materialet skal efterfølgende afsættes på et marked, hvor myndighederne har øget kontrollen betydeligt.

Læs også

Kabeltyve afsløret af GPS-spor: »Vi har et godt bud på gerningsmændene«
1...456...156Side 5 af 156
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER