Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.

Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.

»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.

I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.

Pres fra renter og stigende omkostninger
Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.

Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.

Nedskrivninger og usikkerhed
Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.

Endnu en sammenlægning
Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.

Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.

Stærk kapitalposition
Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.

Betydelig samfundsbidrag
Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.

»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.

Skifte i direktionen
Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.

Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.

Fastholder forventninger
På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.

Leder: Magtens paradoks

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Af
Erik Schwensen
-
0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til antallet af eksisterende end både regionen som helhed og de omkringliggende kommuner.

For erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er tallene mere end blot en statistik. De peger ifølge ham på en ny styrke i byens erhvervsliv.

»Jeg synes, det er en meget spændende og positiv tendens, som vi agter at følge i den nærmeste fremtid. Helt klart et positivt signal om, at der sker noget i Fredericia på iværksætteriområdet,« siger han og understreger, at udviklingen også spiller ind i de initiativer, der er på vej. »Vi har proaktive tiltag ude i fremtiden med scale-up-iværksættere til NetZero, som vi skal arbejde med her i efteråret. Det er iværksættere med et kæmpe potentiale,« forklarer han.

De nye data viser, at Fredericia i andet kvartal 2025 havde en etableringsrate på 2,6 procent for ApS og A/S og 2,2 procent for enkeltmandsvirksomheder. Det er markant højere end gennemsnittet i både Trekantområdet og Region Syddanmark, som ligger på henholdsvis 1,9 og 1,3 procent.

At Fredericia med færre ressourcer kan levere et resultat, der overgår kommuner som Vejle og Kolding, hvor der bruges langt flere midler på iværksætterområdet, vækker opsigt.

»Vi har et setup, som er meget, meget mindre med én person ansat. Det er det, der er blevet afsat ressourcer til i vores kommune, og det fungerer fremragende under de vilkår. Alle kan få den basale iværksætterhjælp i vores område, og vi gør også brug af andre virksomheder, der yder gratis vejledning og rådgivning,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han maner dog til besindighed, når det gælder konklusionerne. Et enkelt kvartals tal kan ikke stå alene, og iværksætteri er påvirket af en lang række faktorer.

»Der er mange andre årsager til forskelle, for eksempel at storbyerne med flere unge mennesker og flere uddannelsesinstitutioner giver et højere tryk på iværksætteri. Så deri har vi også nogle udfordringer,« påpeger han. Alligevel ser han udviklingen som et klart udtryk for, at Fredericia i øjeblikket har fået en ny energi og momentum, som det gælder om at holde fast i.

Byens selvtillid smitter af

Den positive udvikling kan ifølge Kristian Bendix Drejer ikke alene aflæses i nøgterne tal. Den er også et spørgsmål om psykologien i byen og det momentum, der er opstået i de senere år.

»Vi vækster på erhvervslivet, vi vækster på bosætning, vi har fået synlighed gennem sport og turisme. Der er rigtig mange flag at hejse positivt. Jeg tror, det har en afsmittende effekt på byens selvtillid, stolthed og tro,« siger han.

Det er en pointe, der i hans øjne gør Fredericia interessant at følge. Kommunen kan ikke stille op med de samme muskler som Vejle, hvor en hel stab på over tyve medarbejdere arbejder dedikeret med iværksætteri. Alligevel har Fredericia bragt sig i front. »Det viser, at man ikke altid kan købe sig til en succes,« siger han.

NetZero som løftestang

Den selvtillid kobles i øjeblikket direkte til nye strategiske satsninger. En af de mest ambitiøse er NetZero, hvor internationale giganter som Google, Microsoft og Danfoss indgår i et partnerskab med lokale kræfter. Målet er at skabe et miljø, der kan tiltrække og udvikle scale-ups med globalt potentiale.

»Vi prøver at invitere iværksættere og virksomheder ind i samarbejdet på landsplan. Hvis det lykkes, er det et kæmpe perspektiv, ikke bare for Fredericia men for hele Danmark. Det er en international satsning, og det er et område, hvor vi kan tiltrække virksomheder med stort potentiale,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han ser NetZero som en platform, der kan give byen en ny position. Hvor Fredericia traditionelt har været kendt for transport, havn og energi, kan satsningen løfte kommunen ind i en helt anden liga, hvor innovation og klimadrevne forretningsmodeller bliver en del af kernen.

Selv med de store perspektiver er der områder, hvor ressourcerne stadig ikke rækker. På spørgsmålet om, hvor der mangler muskler, er erhvervsdirektøren klar.

»Vi ville gerne have haft større muligheder for at fylde byen op med nystartede butikker og specialbutikker. Det ville gavne midtbyen. Vi kunne også godt tænke os at understøtte flere iværksættermiljøer. Der er ingen tvivl om, at der kunne være gevinster, hvis vi havde flere arme og ben,« siger han.

Udsagnet rummer en erkendelse af, at iværksætterområdet i Fredericia langt fra er fuldt udbygget. Samtidig peger det på den klassiske balance mellem ambitioner og ressourcer, hvor det handler om at prioritere de indsatser, der giver størst afkast for både byen og erhvervslivet.

Tæt samarbejde med kommunen

En af de afgørende faktorer i at skabe et mere smidigt erhvervsklima er det daglige samarbejde med kommunen. Det er her, barrierer kan ryddes af vejen, og nye initiativer kan få fodfæste.

»Vi er øjne og ører for virksomhederne og i daglig kontakt med kommunen. Byggesagstiderne har tidligere været kritiseret, men i dag ligger vi fantastisk flot,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det et konkret eksempel på, at dialog og tæt koordinering kan gøre en forskel. Når virksomheder oplever hurtigere sagsbehandling og færre administrative knaster, styrkes troen på, at det giver mening at investere og etablere sig i Fredericia.

Efter at have peget på behovet for flere ressourcer og stærkere rammer retter Kristian Bendix Drejer blikket mod det felt, han ser som Fredericias største mulighed. Det er ikke tilfældigt, for byen har historisk været et kraftcenter for energi og infrastruktur, og den position kan nu udnyttes i den grønne omstilling.

»Der hvor vi skal satse stort, er på den grønne omstilling, energi og klima. Vi har allerede virksomheder og klynger, der gør, at vi kan tiltrække små og mellemstore virksomheder. Det kan være grønne brændstoffer, CO2-teknologier og nye energiformer. Vi har så mange platforme at spille på,« siger han.

Dermed peger han på en strategisk kurs, hvor iværksætteri ikke kun måles i nye CVR-numre, men i evnen til at koble start-ups og scale-ups med de tunge aktører, som allerede findes i kommunen. Det handler om at skabe kritiske masser af kompetencer og kapital, så nye virksomheder kan springe direkte ind i de værdikæder, der driver klima- og energisektoren fremad.

Han gør det klart, at selve antallet af registrerede virksomheder ikke bør være det endelige pejlemærke. »Det er måske ikke ligefrem antallet af iværksættere altid. Det er dejligt at have et højt antal, men jeg tror, der hvor vi kan få flest mulige arbejdspladser, er der, hvor vi fokuserer på de største muligheder. Der skal vi lægge vores energi,« siger han.

Langsigtet perspektiv

Når Kristian Bendix Drejer taler om iværksætteri i Fredericia, er det med en erkendelse af, at succes ikke skabes på kort sigt. Tallene for andet kvartal giver et øjebliksbillede af fremgang, men den egentlige styrke skal findes i evnen til at fastholde og udvikle de nye virksomheder.

»Det er vores opgave at fortælle om mulighederne, så virksomhederne kan fortsætte på deres rejse. Vi kan ikke løfte alt selv, men vi skal sikre, at de får adgang til de rette programmer og konsulenter. Det er sådan, vi kan fastholde iværksætterne,« siger han.

Det betyder, at Business Fredericia må agere bindeled til både nationale programmer og regionale erhvervshuse, der kan tage virksomhederne videre, når de har overlevet den første etableringsfase. Det er her, væksten skal cementeres – ikke alene ved at registrere nye CVR-numre, men ved at skabe levedygtige virksomheder, der kan levere arbejdspladser og skatteindtægter over tid.

»Hvis Fredericia skal blive kendt som en iværksætterkommune, så kræver det mere end det, vi gør i dag. Vi skal udvikle på de spidskompetencer, vi allerede har i byen, og satse dér, hvor vi har de største muligheder,« slutter Kristian Bendix Drejer.

Kilde: Trekantområdet Danmark

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Når kunsten åbner dørene til fællesskab og samtale

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENT. Solen stod højt over Tejlgårdsparken i Middelfart, da borgmester Johannes Lundsfryd søndag eftermiddag bød velkommen til årets udgave af Sindssygt God Søndag. Med de gule murstensbygninger fra det tidligere sindssygehospital som kulisse blev dagen indledt med en påmindelse om, hvor meget synet på psykisk sygdom har ændret sig gennem tiden.

»Lokationen her er jo ikke tilfældig. For stedet bærer en meget vigtig fortælling. En fortælling om, hvordan vi i gamle dage opfattede psykisk sygdom. Man måtte isoleres på en institution, langt væk fra sin familie og lokalsamfund. Heldigvis bliver vi hele tiden klogere, og psykisk sygdom bliver mere og mere aftabuiseret,« sagde Johannes Lundsfryd.

Han fremhævede, at arrangementet netop er skabt for at være et åbent rum, hvor fællesskab og samtaler kan udfolde sig. Med aktiviteter som yoga, cirkus, keramik og fællessang var der lagt op til en dag, hvor det ikke handlede om det perfekte menneske, men om det ægte og uperfekte.

»Her kan kunst og kultur spille en vigtig rolle. I teater, musik, billedkunst og litteratur kan vi deltage i fællesskaber uden at stigmatisere hinanden. Vi kan nedbryde tabuer om psykisk sygdom. Og det er netop det, som Sindssygt God Søndag handler om,« sagde han.

Modet til at dele

Borgmesteren satte ord på, hvor svært det ofte kan være at tale om psykisk sygdom, men også hvor vigtigt det er, at det alligevel sker.

»Vi ved, at det kan være sindssygt svært at tale om psykisk sygdom og mistrivsel. Men når vi alligevel gør det, så sker der noget helt afgørende. Og det er det mod, vi hylder i dag. Modet til at dele og modet til at hylde,« lød det.

Årets program havde på flere måder et særligt aftryk. Digteren Sebastian Nathan, der med sin prisbelønnede samling »Engle« har sat ord på sårbarhed og styrke, var til stede med både oplæsning og forfattermøde.

»Det er næsten, som om en vinge har lagt sig over os i år. Ikke for at forskønne det svære, men for at minde os om, at der midt i sårbarheden findes noget smukt og menneskeligt,« sagde Johannes Lundsfryd.

Fokus på de unge

En vigtig del af årets arrangement var de unges mentale sundhed. Det er et område, som optager både arrangører og kommune, fordi flere og flere unge oplever mistrivsel.

»Desværre er der flere og flere unge, som oplever mistrivsel. Vi kender det fra krav, præstationspres og sociale mediers polerede virkelighed, som kan veje tungt på unge skuldre. Netop derfor er det vigtigt, at vi skaber rum som her i Tejlgårdsparken, hvor ærlighed er tilladt, og hvor sårbarheden bliver mødt med respekt og forståelse,« sagde borgmesteren.

Han understregede, at arbejdet ikke stopper her, men er en del af en bredere indsats. Kommunen samarbejder med skoler, foreninger og civilsamfund for at styrke unges mentale sundhed, ligesom man aktivt deltager i de regionale og nationale samtaler om forebyggelse.

Plads til både grin og alvor

Selv om temaet er alvorligt, er Sindssygt God Søndag også en dag med plads til glæde og leg. Der blev danset, sunget og skabt kunst, og i boderne kunne gæsterne møde initiativer, der hver dag arbejder med mental sundhed.

»Det er en alvorlig sag at have mistrivsel og psykisk sygdom tæt inde på livet, men Sindssygt God Søndag minder os også om, at der skal være plads til grin, til musik, til dans og til skør keramik. For livsglæde og sårbarhed udelukker ikke hinanden, tværtimod. Og det er præcis den slags fællesskab, som vi ønsker at skabe. Ikke et perfekt fællesskab, men et ærligt og rummeligt fællesskab med plads til at afprøve og fejle,« sagde Johannes Lundsfryd.

Han rundede talen af med en stor tak til arrangørerne Middelfart Museum, Psykiatrien i Region Syddanmark og Middelfart Kultur og Bibliotek samt til Region Syddanmarks Kulturpulje for støtten:

»Jeg synes, det fortjener en kæmpe stor klapsalve for os alle sammen,« sagde han, inden dagens program for alvor gik i gang.

En dag hvor kunsten åbner for samtaler om livet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENT. Når Teglgårdsparken i Middelfart søndag den 17. august danner ramme om årets udgave af »Sindssyg God Søndag«, er det med et program, der strækker sig fra klokken 11 til 16 og rummer både musik, litteratur, teater, workshops og samtaler om mental trivsel. Det hele er gratis og åbent for alle, og bag dagen står Middelfart Museum, Psykiatrien i Region Syddanmark og Middelfart Kultur & Bibliotek.

Kulturkonsulent Kamilla Uttrup, der har været med fra begyndelsen, fortæller, at ideen opstod i forbindelse med Trækantsområdets Festuge, som i dag er nedlagt. Dengang samarbejdede syv kommuner om at skabe arrangementer, der satte fokus på særlige steder i lokalområdet. »Vi havde for 7-8 år siden en pulje, hvor vi ville sætte spot på særlige steder i kommunerne i trekantområdet« fortæller hun.

Da blikket faldt på Teglgårdsparken, gav det mening at tage fat i stedets historie. »Det er fuldstændig oplagt at sætte noget mere fokus på hele den her psykiatriske historie, der har været i byen. Med Middelfart Museum var vi også i gang med Mind-projektet. Bygningerne i sig selv er fascinerende, og så tænkte vi, at vi kunne gå sammen med museet, biblioteket og psykiatrien om at lave en dag med fokus på mental sundhed« siger Kamilla.

Allerede fra starten var målet at aftabuisere psykisk sygdom og skabe et sted, hvor man kan tale åbent om det, der kan være svært. »Vi blev enige om, at vi skulle lave en dag, hvor vi kobler kultur og sundhed. Via kulturelle arrangementer ville vi sætte fokus på mental trivsel, så når man hørte en digtoplæsning, kunne det sætte gang i samtaler og snakke, man måske ellers ikke ville have haft« fortæller hun.

Navnet »Sindssyg God Søndag« er valgt med omhu. »Det hed jo Sindssygehospitalet, da det blev lavet i Teglgårdsparken, så vi lægger os op ad det gamle ord for psykisk lidelse. Og så har det jo den her dobbeltbetydning, hvor det både henviser til historien og til, at vi vil lave en dag, som ikke kun er tung. Den skal lige så meget være indbydende, skæv og sjov, med højt til loftet, men også et sted, hvor man tør tale om ting, man måske ikke altid tør tage hul på. En dag præget af alvor, men også af alt muligt skørt« siger Kamilla.

Responsen fra publikum har været varm. »Når folk går derfra, er de faktisk rigtig søde til at skrive tilbage til os, at de har haft en fantastisk dag. De siger, at der er højt til loftet, at man føler sig velkommen, og at der er plads til alle. Det er jo en dejlig tilbagemelding« fortæller hun.

For Kamilla handler det om at give folk noget med hjem. »De skal gerne gå derfra med en følelse af fællesskab, af at vi ikke behøver at passe ind i alle mulige kasser for at være sammen. At man bliver set som et helt menneske, også når man indimellem bøvler med sindet. Mange lever med stress, angst eller diagnoser, og sådan er det bare at være menneske. Hvis man samtidig har fået nogle kulturelle oplevelser, der gør, at man føler sig set og hørt, så er vi lykkedes« siger hun.

Årets program er bredt sammensat og spænder fra litteratur og musik til kunst og kreative workshops. »Vi vil gerne have noget for alle. I år har vi sat særligt fokus på unge og udvidet med en scene, der sætter fokus på børn og unges trivsel. Vi har fra starten haft et publikum af lidt ældre, og vi er begyndt at få fat i børnefamilierne. Nu vil vi også gerne invitere de unge ind på en ny måde. Vi har fået midler fra Region Syddanmark, så vi kan give den en ordentlig skalle på det område« siger Kamilla.

Det nye fokus er blandt andet skabt ved at lytte til de unge selv. »Vi har været i kontakt med nogle unge, som har givet os input til, hvad de gerne ville opleve. Det har betydet flere workshops, hvor man selv kan være kreativ. Man kan sidde og brodere følelser, lave keramikskulpturer eller være med, når billedskolen holder workshop. Der er også meditation og mange andre aktiviteter« fortæller hun.

Der er også planlagt en række højdepunkter. »Jeg glæder mig blandt andet til, at Kjartan fra Folketuben kommer og spiller et par numre og fortæller. Vi har også en trivselsdebat med en aktiv trivselskommission, hvor Trine Bosse Linde, formand for psykiatriområdet, deltager. Det bliver spændende at høre, hvad de har sat i gang, og hvordan det virker indtil videre. De unge har også ønsket flere oplæg fra andre unge, så vi har booket nogle, der taler åbent om deres trivsel« siger Kamilla.

Hun mener, at kombinationen af kunst og samtale er central. »Kunsten og kulturen kan sætte gang i samtalerne. Den kan være en igangsætter til, at vi åbner op for, hvordan vi egentlig har det. Når man opdager, at man ikke er alene om at have det på en bestemt måde, bliver det lidt nemmere at være menneske« siger hun.

Fokusset på børn og unges trivsel er ifølge Kamilla uomgængeligt. »Det er helt afgørende, fordi der desværre er så mange børn og unge, der ikke trives. Det vil vi gerne være med til at sætte skub i, både ved at høre eksperterne og ved at give de unge selv ordet. Vi har for eksempel en, der laver spoken word om, hvordan det er at leve med en diagnose« fortæller hun.

At arrangementet er gratis og åbent for alle, er et bevidst valg. »Vi vil gerne have, at alle har mulighed for at være med. Selvom man ikke har den største indtægt, skal det være muligt at få en god dag med oplevelser og fællesskab. Vi inviterer også en masse frivillige foreninger, som man kan møde og få en snak med, hvis man har brug for råd eller inspiration« siger Kamilla.

De frivillige og foreningerne er en vigtig del af helheden. »Alle har deres berettigelse på dagen. Måske opdager man, at man i familien bøvler med ADHD, og så kan man gå hen til ADHD-foreningens stand og høre, om de har nogle gode råd. Man kan finde hjælp og vejledning, men man kan også bare have en hyggelig dag med musik og litteratur. Nay Marie Ej, som er et stort forfatternavn, kommer også, og det vil helt sikkert trække mange« siger hun.

Personligt betyder dagen meget for Kamilla. »Jeg synes, det er vildt spændende at være med til at lave den her dag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi arbejder med mental trivsel. Der er mange strømninger i tiden, der kan gøre det svært, især for unge mennesker. Sociale medier og perfekthedskulturen kan give et skævt billede af, hvordan man skal være. Derfor er det vigtigt, at vi mødes fysisk, inspirerer hinanden og mærker, at der er lidt højere til loftet« siger hun.

Hun har været med gennem alle årene og har mange stærke minder. »Det er folks reaktioner, der gør størst indtryk. Når de kommer tilbage og fortæller, at de har haft en dejlig dag, ved vi, at vi er lykkedes. Sidste år havde vi en danseforestilling, der afsluttede dagen. Det var så rørende og æstetisk smukt, at tårerne næsten trillede. Mange af vores teaterforestillinger og musikindslag har skabt stjernestunder, hvor man bare tænker wow« fortæller hun.

Fremtiden for »Sindssyg God Søndag« ser Kamilla som en fortsat udvikling. »Jeg håber, vi kan blive ved med at finde midler og styrke både dagen og dagsordenen. Det behøver ikke at vokse med raketfart, men jeg vil gerne have, at så mange som muligt får glæde af dagen. Hvert år får vi nye ideer og nye samarbejdspartnere, og vi får mange henvendelser fra folk, der gerne vil være med. Det viser, at arrangementet har slået rod« siger hun.

Når dørene åbner den 17. august, er målet klart. At skabe en dag, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor der er plads til hele mennesket – med både styrker og sårbarheder. »Vi vil gerne have, at folk går hjem med oplevelser, der gør dem glade, men også med noget at tænke over. Og måske med en følelse af, at vi alle sammen kan være en del af det samme rum, uanset hvem vi er« siger Kamilla Uttrup.

Annonceforbud kan ændre kommunalvalgkampen

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.

Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.

Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.

»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.

Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.

»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.

Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.

»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.

Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.

»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.

Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.

»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.

Skolebørnene vender tilbage – Rådet for Sikker Trafik vil have dem ud af bilerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.

Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.

En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.

»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går. 

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.

Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.

»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.

Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.

»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.

Det skal fortsat være gratis at gå til lægen

Af
Pernelle Jensen
-
0

I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter. 

Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden. 

Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig. 

Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.

Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark. 

Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle! 

1...505152...206Side 51 af 206