18.7 C
Copenhagen
onsdag 13. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Rekordmange søger julehjælp i Syddanmark

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mødrehjælpen har netop lukket for ansøgninger til årets julehjælp og har modtaget rekordmange ansøgninger. I alt har 25.300 forældre ansøgt om hjælp til at kunne holde en jul, hvilket er flere end tidligere år, der allerede satte triste rekorder. For første gang på fem år er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, samtidig steget, og det afspejles ifølge Mødrehjælpen, i det stigende antal ansøgere.

I år har Mødrehjælpen modtaget 25.300 ansøgninger – en stigning fra 24.000 ansøgere sidste år. Ifølge Mødrehjælpen er de stigende priser på mad og dagligvarer en af de primære årsager til, at flere familier kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi ser en tydelig tendens, hvor flere familier kæmper for at få råd til basale udgifter, og det afspejler sig i det store behov for julehjælp i år. Når man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er det udfordrende at finde plads i budgettet til julemiddag og gaver til børnene, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

I Region Syddanmark har 6.069 familier ansøgt om julehjælp i år, hvilket gør regionen til den del af landet med det højeste antal ansøgere.

Julehjælpen som en støtte i svære tider

Mødrehjælpens julehjælp består af et kontant beløb på 550 kroner pr. barn samt adgang til socialfaglig rådgivning og netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger. Derudover er julehjælpen en del af en langsigtet indsats, hvor familierne tilbydes rådgivning og mulighed for at deltage i aktiviteter og fællesskaber efter jul.

– Vi er afhængige af danskernes opbakning for at kunne imødekomme det stigende behov. Julehjælpen giver familierne et afbræk i en hverdag, der er præget af økonomisk usikkerhed, siger Ninna Thomsen, der opfordrer til støtte frem til den 16. december.

Børnefattigdom er stigende

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget til 49.543 i 2023 – en stigning på næsten 2.400 børn sammenlignet med året før. Mødrehjælpen forklarer, at de også arbejder sammen med 20 andre organisationer om en handleplan, der indeholder 40 konkrete anbefalinger til politiske tiltag, der skal bekæmpe den stigende børnefattigdom.

Gløggruten vender tilbage – og du kan smage på Fyns bedste gløgg lige her i baghaven

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfarts gader bliver i december måned til et sandt slaraffenland for gløggelskere. Gløggruten er tilbage for anden gang og fylder byen med juledufte og hygge. Her venter en smagsrejse gennem gløggens mange facetter – fra klassisk rødvin til kreative kombinationer med æble og krydderier. Én af de ni deltagere er Kring Chokolade, der som Fynsmestre i gløgg er en oplagt del af ruten.

– Vi var med sidste år, og vi kunne godt mærke, at der var nogle gæster, der gik ruten og prøvede forskellige stop, fortæller Rikke Kring Jensen, medejer af Kring Chokolade først om gløggruten.

– Det er jo virkelig hyggeligt, at man får gæster, der har været et andet sted, og som tager sådan en ‘pubcrawl’ – bare med gløgg. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Fra chokolade til Fyns bedste gløgg

For Kring Chokolade har gløggtraditionen taget en drejning, efter de tidligere på året vandt Fynsmesterskabet i Gløgg. Deres opskrift, der kombinerer traditionelle ingredienser med knuste kakaobønner, kirsebær og mandarin, har givet butikken et ekstra fokus på gløgg som en del af deres julesortiment.

– Vi havde egentlig ikke regnet med at vinde, fortæller Rikke om deres, ifølge hende selv, overraskende sejr ved Fynsmesterskabet i Gløgg.

Oprindeligt havde de mest set konkurrencen som en hyggelig oplevelse, men dagene op til blev det alligevel en intens jagt på den rette opskrift.

– Jo tættere vi kom på dagen, begyndte jeg at tænke, okay, vi må også hellere finde ud af, hvad vi skal have med, fortæller Rikke.

Med kun få dage tilbage landede de på en traditionel gløgg med et chokoladetwist – en beslutning, der viste sig at være afgørende.

– Vi kan godt selv lide den, men vi troede ærligt talt ikke, vi ville vinde med den, tilføjer Rikke, og forklarer at konkurrencen, med de mange “fine og dygtige kokke” som modstandere, også virkede overvældende.

– Nu har vi tre forskellige slags – vores prisvindende version, en æblegløgg og en hvidvinsgløgg, for dem der ikke er til det helt tunge, fortæller hun.

En rute, der samler byen

Gløggruten blev skabt sidste år som en idé, der ikke kun handler om at smage gløgg, men om at dele oplevelser. For Rikke Kring Jensen er det netop samarbejdet mellem byens caféer og butikker, der gør ruten særlig – og vigtig.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi har samarbejdet, os butikker og caféer i byen, vi er ikke konkurrenter. Det er også noget, man kan mærke, smitter af på vores gæster, at de også godt kan lide at komme forskellige steder i byen. Når de føler sig velkomne i vores butik, føler de sig ofte også velkomne hos andre. Vi anbefaler gerne, at de går videre – ned til museet, helt ud til CLAY eller et andet sted på ruten. At vi har den her fællesånd i byen, det synes jeg er dejligt, forklarer hun.

Det er heller ikke usædvanligt, at gæsterne selv bliver en del af dialogen.

– Jeg elsker, når folk fortæller, hvad de har smagt andre steder. Så kan vi få en snak om, hvad de synes, og måske give dem et tip til deres næste stop. Det skaber en hyggelig stemning.

Og hyggen er da også mærkbar i Middelfarts julepyntede gader. På Gløggruten kan man opleve alt fra klassisk rødvinsgløgg til moderne variationer med æble eller krydderier. Hver café bidrager med sit eget twist – hos Kring Chokolade er det den prisvindende opskrift med chokoladeelementer, der stjæler opmærksomheden.

– Man kan godt mærke, at folk hygger sig, når de går ruten. Mange når kun to-tre steder, fordi de tager sig tid til at sidde og slappe af og nyde det. Men det er en rigtig god idé, at man har lavet den rute, så man kan gå rundt og smage gløgg på forskellige steder, siger Rikke.

Byens caféer og butikker opfordrer i invitationen til at man tager en pause fra juleindkøbene og lade sig friste af Middelfarts gløggrute.

På Gløggruten kan du opleve smagsvarianter fra hele ni caféer og butikker i Middelfart. Tag en pause fra juleindkøbene og besøg Café CLAY med deres kunstneriske touch på gløggen, nyd den hyggelige stemning hos Café Inga eller Café Razz, og lad dig forkæle i Guldkronen eller Apotekerhaven. Kreaværk byder på kreative smagsoplevelser, mens Emmys Kaffebar, Café Rita og Café Mauritz serverer hver deres unikke variation. Selvfølgelig er Kring Chokolade også på ruten med deres prisvindende gløgg, som er et must-try for enhver juleelsker.

Knap halvdelen af bibliotekarerne oplever dagligt uro og konflikter på bibliotekerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) viser, at knap halvdelen af bibliotekarerne i Danmark – 48 procent – oplever uro, råben eller højrøstet adfærd på daglig eller ugentlig basis. Undersøgelsen, som har involveret bibliotekarer fra 68 ud af landets 98 kommuner, afslører, at problemerne spænder fra simpel støj til mere alvorlige situationer med hjemløse og psykisk syge borgere, der skaber uro.

Tine Segel, fra DM Kultur og Medier, forklarer, at det er en stor belastning for bibliotekspersonalet. Hun påpeger, at uroen ikke kun handler om larm, men også om fysiske problemer som hærværk og ødelagte faciliteter, samt konflikter mellem borgere og personale.

– Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger Segel.

Undersøgelsen viser, at i hver femte kommune på folkebibliotekerne opleves der konflikter mellem borgere og personale, ofte på daglig eller ugentlig basis. Problemerne varierer fra unge mennesker, der efterlader affald som dåser og snusposer, til psykisk syge personer med truende adfærd.

Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, understreger, at nedskæringer i bibliotekernes personale betyder, at der ikke er nok folk til at håndtere situationerne.

– Vores erfaring er, at hvis der er personale, dæmper det nogle af de urolige gemytter, siger Steen-Hansen og fremhæver, at bibliotekerne er et af de få steder, hvor alle kan komme gratis, hvilket betyder, at folk fra mange samfundslag benytter sig af dem.

Tine Segel peger på, at der er behov for tværfaglige løsninger for at håndtere problemerne. Hun nævner eksempelvis et tættere samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi samt dialog med herberger for hjemløse.

– Vi har ikke en forestilling om, at det her vil gå helt væk, og det er vigtigt at understrege, at biblioteket skal være for alle. Derfor er det vigtigt, at der er beredskabsplaner, og at det er noget, man taler om ude på bibliotekerne og i lokalsamfundet, så man sammen løser konflikterne og mindsker den uro, der er, siger Segel.

Selvom det er svært at forvente, at problemerne helt forsvinder, mener både Segel og Steen-Hansen, at en større indsats fra både politikere og samfund kan være med til at gøre, at bibliotekerne fortsat er trygge og tilgængelige for alle borgere.

Rekordmange våben indleveret under frit lejde-aktion – Over 3.000 våben indleveret til Sydøstjyllands Politi

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I november afholdt politiet en frit lejde-aktion, hvor det var muligt for borgere at aflevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for sigtelse for våbenbesiddelse. Aktionen har nu sat rekord med hele 35.531 indleverede effekter på landsplan, hvilket overgår den tidligere rekord fra juni 2017, hvor 24.546 våben blev afleveret.

I Sydøstjyllands politikreds har over 3.000 våben været indleveret til politiet i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding. Af disse blev 479 effekter modtaget i Fredericia.

Den største mængde våben blev indleveret den 28. november, hvor Sydøstjyllands Politi modtog 413 genstande på én dag.

Politikommissær Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

– Det er rigtig positivt, at borgerne har benyttet chancen til at komme af med de ulovlige våben. Formålet med frit lejde-akitonen har jo netop været, at våbnene bliver afleveret til politiet og destrueret, så de ikke falder i de forkerte hænder.

På Fyn har Fyns Politi modtaget 2.128 våben under aktionen, og her er der blevet afleveret et væld af pistoler, rifler og geværer.

Frit lejde-aktionen er nu afsluttet, og selvom indleveringen ikke længere er anonym, vil politiet ikke nødvendigvis rejse sigtelse, hvis våbnene er fundet i et dødsbo eller på anden lovlig måde. Politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet understreger, at man bør kontakte 114:

– Hvis man kan godtgøre, at man for eksempel er kommet i besiddelse af ulovlige våben i forbindelse med overtagelsen af et dødsbo, bliver der ikke rejst tiltale for ulovlig våbenbesiddelse, så længe man får dem indleveret til politiet hurtigst muligt. Så skulle man finde ulovlige våben, skal man ikke vente på, at der måske bliver afholdt en frit lejde-aktion i fremtiden, men i stedet straks ringe 114 og aftale nærmere.

Det er fortsat muligt, at der vil komme efterregistreringer af effekter fra landets politikredse.

Ørsted og den grønne illusion

Af
Andreas Andreassen
-
0

Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.

Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.

Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.

Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.

Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.

Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.

Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.

Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.

Anja Andersen og Mikkel Hansen optaget i EHF’s Hall of Fame

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.

EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Borgerforslag om forbud mod nikotinposer skal nu behandles i Folketinget

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.

Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.

Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning

Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.

Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.

Fra borgerforslag til politisk behandling

Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.

Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.

Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.

Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Rektor baner vejen for fremtidens tekniske løsninger

Af
Janus Bang
-
0

Fredericia Maskinmesterskole har gennem årene opbygget et stærkt renommé som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner. Med fokus på innovation, trivsel og kvalitet i uddannelsen af fremtidens tekniske eksperter, står skolens rektor Jens Færgemandii spidsen for en institution, der balancerer tradition og fremtid. Hans egen karrierevej afspejler denne balance: Fra en begyndelse til søs som ung navigatør til rollen som strategisk leder på en moderne uddannelsesinstitution.

Allerede som ung fandt Jens Færgemand sin vej mod det tekniske og maritime. Søfartens tiltrækning og muligheden for at tjene penge og opbygge en solid karriere trak ham mod havet, hvor han hurtigt fik skabt sig en stærk platform for fremtiden. For Jens var det ikke blot en ungdomsbeslutning – det var starten på en rejse, der skulle definere hans professionelle liv.

– Jeg startede min karriere til søs, da jeg var 17 år. Jeg tog på søfartsskole og begyndte som dæksmand. Senere læste jeg til styrmand og sejlede som navigatør, siger Jens Færgemand.

Livet til søs gav ham en solid start på en teknisk karriere, men det blev også begyndelsen på en rejse, der skulle bringe ham til land og videre i nye retninger. Som for mange andre, der vælger søfarten som karrierevej, førte kærligheden ham væk fra havet.

– Jeg mødte en pige i Middelfart, mens jeg var tilknyttet civilforsvaret. Jeg tænkte, at jeg kunne blive hængende lidt længere og begyndte at læse til maskinmester, fortæller han.

Denne beslutning blev starten på et livslangt forhold til Fredericia Maskinmesterskole, hvor han selv tog sin uddannelse. Det har givet ham en særlig tilknytning til stedet, som han holder meget af.

Fra tekniker til leder

Efter endt uddannelse vendte Jens Færgemand kortvarigt tilbage til havet, men livet som familiefar førte ham mod en fast stilling på land.

– Jeg kom ind i farvandsvæsenet, som dengang var en offentlig institution, og senere blev en del af Søfartsstyrelsen. Jeg begyndte som sagsbehandler inden for fyrvæsenet og senere blev jeg driftschef. Det gav mig virkelig indsigt i, hvordan man driver en offentlig organisation, siger Færgemand.

Men den lange daglige pendling mellem København og Korsør begyndte gradvist at slide på både tid og kræfter. At skulle balancere et krævende arbejdsliv med familieforpligtelser hjemme i Fredericia gjorde situationen uholdbar i længden. Selvom arbejdet i farvandsvæsenet bød på mange faglige udfordringer og erfaringer, voksede behovet for at finde en løsning, der kunne skabe mere stabilitet i hverdagen

– Jeg pendlede flere år, men ønsket om at være tættere på familien trak mig tilbage til Fredericia, siger han.

Denne beslutning markerede begyndelsen på et helt nyt kapitel i Jens Færgemands karriere, da han trådte ind i rollen som underviser på Fredericia Maskinmesterskole. Her kunne han kombinere sin mangeårige maritime erfaring med den administrative indsigt, han havde opnået gennem sine år i det offentlige. Overgangen til uddannelsessektoren gav ham mulighed for at dele sin viden og erfaring med kommende generationer af maskinmestre, og det blev hurtigt tydeligt, at undervisningen ikke blot var et arbejde – det var en passion.

– Min maritime erfaring og administrative baggrund gjorde mig til en oplagt kandidat til at undervise. Kort tid efter blev jeg en del af ledelsen, hvor jeg arbejdede med økonomi, markedsføring og støttefunktioner.

For 3,5 år siden overtog Jens Færgemand rollen som rektor på Fredericia Maskinmesterskole, en position, der både rummede store udfordringer og betydelige muligheder. Efter årtier med erfaring fra både det maritime miljø, den offentlige sektor og ledelse på uddannelsesområdet, var det en naturlig udvikling for ham at tage ansvaret for hele institutionens drift og fremtidige udvikling.

– Jeg har altid været i en eller anden form for ledelse, og det her føltes som den rigtige udfordring. Det er en rolle, der giver mulighed for at hjælpe og flytte mennesker, og det er noget, jeg brænder for, siger Jens Færgemand.

Trivsel som strategisk fokus

På Fredericia Maskinmesterskole er trivsel ikke blot et ledelsesfokus, men en kerneværdi. For Jens Færgemand handler trivsel om mere end blot at skabe en god arbejdsplads – det handler om at bygge en kultur, hvor både medarbejdere og studerende kan udvikle sig.

– Vi måler på den sociale kapital og arbejder målrettet på at skabe verdens bedste arbejdsplads. Når vi er en lille institution med 80 medarbejdere, er der ingen undskyldning for ikke at gøre det fantastisk, siger Færgemand.

Trivslen gælder dog også for skolens studerende. Med en målgruppe, der spænder bredt, har skolen gjort det til en prioritet at støtte alle studerende – uanset udfordringer.

– Vi tror på, at et godt studiemiljø og arbejdsmiljø for de studerende er med til at få dem godt igennem og videre, siger Færgemand.

Han forklarer, at over 20 procent af skolens studerende modtager særligt pædagogisk støtte (SPS), en ordning, der hjælper studerende med forskellige udfordringer til at gennemføre deres uddannelse. Dette spænder fra dysleksi og koncentrationsbesvær til fysiske eller mentale udfordringer, der kan gøre det vanskeligt at følge med i en krævende uddannelse.

– Det kan være alt fra ordblindhed til bogstavskombinationer. Vi er meget optaget af at vise, at man godt kan blive maskinmester eller automationsteknolog, selvom man har en udfordring. Det kan være udfordrende, men vi ser det som en kerneopgave at hjælpe dem med at lykkes, siger Jens Færgemand.

En særlig succesoplevelse står klart i Jens Færgemands erindring som et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når den rette støtte og vilje forenes. Det er en historie, der både rummer udfordringer og triumf, og som har været med til at understrege vigtigheden af skolens arbejde med at inkludere og løfte studerende, der møder modgang.

– For nylig læste jeg om en tidligere elev, der begyndte som ordblind og nu leder et anlæg inden for den grønne omstilling. Det er fantastisk at være med i sådan en proces og støtte op om det,” siger han med stolthed. Men han understreger også, at det kræver en fælles indsats: Det kræver, at hele organisationen bakker op. Vi har været gode til at få de rigtige mennesker med på holdet, siger forklarer han.

Innovation som en nødvendighed

Selvom Fredericia Maskinmesterskole står på et stærkt fundament, har skolen ligesom mange andre tekniske uddannelser oplevet udfordringer med faldende optag.

– Vi har oplevet en markant nedgang i antallet af studerende de sidste par år. Det skyldes blandt andet fuld beskæftigelse for håndværkere og færre unge mennesker i regionen. Når der er god løn og fuld beskæftigelse, er det sværere at lokke folk til at læse videre, siger Jens Færgemand.

For at imødegå disse udfordringer har skolen valgt at tage et modigt skridt ind i fremtiden ved at tænke nyt og gribe strategiske chancer, der åbner for både vækst og innovation. Det er en tilgang, der kræver vilje til at udfordre status quo og samtidig forankre nye initiativer i skolens stærke fundament af faglighed og kvalitet.

– Vi har grebet muligheden for at udvide vores kursusvirksomhed og introduceret diplomuddannelser som Power2X. Samtidig har vi skaleret op på forskning og udvikling, hvilket giver os en stærkere position, fortæller Jens Færgemand.

I dag er Fredericia Maskinmesterskole en aktiv spiller i forskningsprojekter med en samlet værdi på over 100 millioner kroner, hvor hovedfokus ligger på den grønne omstilling og udviklingen af ny teknologi. Disse projekter repræsenterer ikke kun skolens ambition om at bidrage til samfundets store teknologiske og bæredygtige udfordringer, men også dens evne til at tiltrække betydelige samarbejdspartnere og finansiering.

– Når vi har overkapacitet, skal vi ikke bare tilpasse os – vi skal udnytte den og finde nye muligheder, siger han og tilføjer, at denne strategi har gjort skolen til en central aktør inden for teknologisk udvikling.

Et samarbejde med globale aktører

Etableringen af et tæt samarbejde med Google markerede en betydningsfuld milepæl i Fredericia Maskinmesterskoles udvikling og understregede skolens ambitioner om at samarbejde med nogle af verdens mest indflydelsesrige teknologivirksomheder. Partnerskabet har ikke kun styrket skolens faglige profil, men også banet vejen for avancerede projekter og enestående muligheder for både studerende og undervisere.

– Da en højtstående chef fra Google besøgte os, sagde han: ‘Do your students know how lucky they are?’. Det gør mig stolt, fordi det viser, at vi er på rette vej, fortæller Jens Færgemand.

Samarbejdet med Google er et eksempel på, hvordan skolen arbejder strategisk for at skabe værdi for både studerende og det danske erhvervsliv.

– Vi har et setup, der er i verdensklasse, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det, siger han.

Fredericia som udgangspunkt

På trods af skolens voksende aktiviteter i både Esbjerg og Sønderborg, er navnet Fredericia Maskinmesterskole fortsat et centralt element i dens brand.

– Fredericia Maskinmesterskole er kendt i hele Danmark for sin høje faglighed, især inden for vedligehold, siger Jens Færgemand.

Selvom navneskift til eksempelvis Syddansk Maskinmesterskole har været overvejet, er det vigtigste, at skolen forbliver kendt for sin kvalitet.

– Det vigtigste er, at folk ved, hvem vi er. Vi er en institution med en stærk tradition, og det værner vi om, forklarer han.

Ambitioner for 2025

Med blikket rettet mod fremtiden har Jens Færgemand formuleret en række klare og ambitiøse mål for Fredericia Maskinmesterskole. Hans vision omfatter ikke blot at fastholde skolens position som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner, men også at udvide dens indflydelse og relevans i både den industrielle og maritime sektor.

– Vi skal fortsætte med at integrere forskning og udvikling som en central del af vores arbejde. Vi vil sætte en høj standard inden for drift og vedligehold, både i industrien og det maritime område, siger han.

Han har også et klart mål om at styrke skolens tiltrækningskraft og sikre en stabil tilgang af nye studerende, hvilket er afgørende i en tid med demografiske udfordringer og øget konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der et stort fokus på at udvide skolens efter- og videreuddannelsestilbud, så de i endnu højere grad kan imødekomme erhvervslivets behov for specialiseret viden og kompetenceudvikling.

– Vi skal være bæredygtige – både økonomisk og fagligt – men kvaliteten går vi ikke på kompromis med. Vi vil uddanne de bedste inden for vores felt og sikre, at Fredericia Maskinmesterskole fortsat er kendt som en institution med høj faglighed og stærke resultater, understreger Jens Færgemand.

Afslutningsvis fremhæver Jens Færgemand de kerneværdier, der driver hans tilgang til ledelse og præger hans beslutninger som rektor. For ham handler ledelse om at skabe balance mellem ambitioner og omsorg, både for medarbejdere, studerende og skolens fremtid. Han lægger vægt på at fastholde en høj standard i alt, hvad skolen foretager sig, samtidig med at der skabes et miljø, hvor mennesker trives og udvikler sig.

– Det gør ondt i hjertet, hvis vi skulle gå på kompromis med kvaliteten på grund af økonomi. Men så længe vi kan fastholde vores rammer, vil vi altid levere høj kvalitet. Vi har en sindssygt høj kvalitet i det, vi laver, og det er vi kendt for. Det skal vi fortsat være, slutter Jens Færgemand.

Selv når bølgerne går højt, og udfordringerne er mange, står Fredericia Maskinmesterskole solidt i strømmen af forandring. Under Jens Færgemands ledelse sejler institutionen med sikker kurs mod en fremtid, hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Skolens arbejde er ikke blot en investering i de studerende, men også i den større fortælling om Danmarks teknologiske og grønne omstilling. I det ligger en dybere ambition: At uddanne ikke bare kompetente maskinmestre, men også fremtidens problemløsere, dem der bygger bro mellem teknik og samfundets behov.

Fredericia Maskinmesterskole er mere end en uddannelsesinstitution – den er et fyrtårn for faglighed, lederskab og menneskelig udvikling. I dette lys bliver skolens mission tydelig: At løfte hver enkelt studerende op til deres fulde potentiale, så de ikke blot mestrer deres fag, men også bidrager til at forme en verden, der tør tænke nyt.

1...515253...156Side 52 af 156
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER