Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.
De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.
Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.
Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.
Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.
– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.
Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet.
– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.
Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.
Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.
Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.
Politisk opbakning til statsligt ejerskab
Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.
Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:
– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.
Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser
Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.
Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.
Selected Car Group, der er Danmarks største leasingselskab inden for premium-, luksus- og sportsbiler, lancerer nu et nyt initiativ under navnet Premium Leasing.
Fra 1. december bliver Premium Leasing en officiel del af Selected Car Group. Det skriver den danske bilvirksomhed i en pressemeddelse mandag. Med initiativet ønsker selskabet at tilbyde stærkere partnerskaber og gøre leasing af premiumbiler mere tilgængeligt for bilforhandlere. Julian Marten, direktør for Selected Car Leasing, leder initiativet og ser det som en oplagt mulighed for at bruge virksomhedens erfaringer med bilsalg og digitale løsninger til at skabe værdi for forhandlere.
Premium Leasing logo.
– Teknisk set er det et nyt virksomhedsben og nyt brand, men i praksis har vi arbejdet med storkundesegmentet i mange år og har allerede en stærk erfaring for partnerskaber. Det nye i Premium Leasing er, at med denne dedikerede satsning tilsætter vi ekstra fokus og nye ressourcer til området, siger Julian Marten.
Med Premium Leasing vil Selected Car Group skille storkundernes leasing ud fra den almindelige drift for at kunne tilbyde strategisk rådgivning og effektive arbejdsgange. Ifølge Marten vil det nye brand gøre det muligt at levere en mere målrettet og personlig service til forhandlerne.
En af de første partnere i Premium Leasing er LL Cars, og medejer Thomas Larsen ser allerede store fordele ved samarbejdet.
– De helt store fordele med Premium Leasing har allerede vist sig igennem et meget fleksibelt og tilgængeligt partnerskab, den dybe viden som bilgruppen har om markedet, og at vi, med styrken fra Selected Car Group i ryggen, kan levere de skarpeste priser på de helt rigtige biler til vores kunder, siger han.
Thomas Larsen fremhæver også, at Selected Car Groups position og erfaring i branchen var afgørende for at indgå i partnerskabet.
– Jeg kender Julian Marten fra tidligere, og det er velkendt i branchen, at Selected Car Group er de rigtige at samarbejde med. Så med muligheden for et forhandlersamarbejde, hvor vi sammen kan sætte kunden i forreste række, er det et kæmpe win for os, tilføjer han.
Også Lars Bjørnbak, CEO for My Garage i Vejle, ser Premium Leasing som en naturlig forlængelse af samarbejdet med Selected Car Group.
– Vores salgsafdeling havde gennem flere år ledt efter en leasingpartner, som vi overfor vores kunder kunne stå inde for værdimæssigt, men som også havde det høje serviceniveau og den professionelle tilgang, som vores kunder forventer hos os. Det fandt vi med Selected Car Group, siger Lars Bjørnbak.
Premium Leasing giver forhandlerne mulighed for at trække på Selected Car Groups ekspertise, herunder indkøb af biler i hele EU, samtidig med at de kan bevare deres egne kunderelationer. På den måde bliver Selected Car Leasing ikke længere en konkurrent, men en leverandør, der støtter forhandlernes vækst.
– Der hvor vi adskiller os fra andre finansieringspartnere, er vores erfaring indenfor fysisk retail i premiumsegmentet. Vi forstår processerne og udfordringerne, og vi kan hjælpe med både likviditet, lager, afgiftsberegninger og faciliteter – vi forstår branchen, og det er en unik styrke for vores partnerskab. Vi mener, at det bliver et win-win for både os og vores partnere, som sammen kan vækste til nye højder, udtaler Julian Marten.
Segmentet står nu for 25 procent af Selected Car Leasings samlede kontraktportefølje, og selskabet har store ambitioner om yderligere vækst de kommende år.
Afslappet, men med en tydelig stolthed, viser skoleleder Klaus Behrendt rundt i Nørre Aaby Skoles idrætssal. I sidste uge blev skolen nemlig midtpunkt for en stor fernisering af værker af den afdøde kunstner Knud Nyholm, en mand, der ikke alene var en stor lokal skikkelse, men også en bankmand, der fandt sin passion i kunsten. Nu har Nyholms tre børn doneret 12 af hans værker til skolen som en del af projektet “NyholmKnud:TankeStation”.
– De her billeder er blevet doneret til skolen, fordi han ifølge børnene var meget lokal herude og har været en del af skolebestyrelsen. Børnene har gået på Nørre Aaby Skole, og derfor syntes de, at de havde et tilhørsforhold til skolen, forklarer Behrendt og peger på de mange malerier, der endnu står fremme, men snart vil komme til at pryde skolens vægge.
Her er de tolv værker, der er blevet doneret til skolen.
De 12 værker er en del af projektet NyholmKnud:TankeStation, som kunstnerens tre børn har stået bag. Efter deres fars død sidste år fandt de en stor samling malerier, digte og skulpturer i barndomshjemmet i Nørre Aaby. Det blev begyndelsen på et arbejde med at bringe værkerne frem i lyset og dele dem med omverdenen. På skolen blev det også en anledning til at bringe lokalsamfundet tættere på.
Et fælles projekt, der blev til noget stort
Det var Nørre Aaby Borgerforening, der sammen med skolebestyrelsesformanden tog initiativ til samarbejdet med skolen.
– De tog kontakten til mig for at høre, om det kunne være en idé, at vi lavede en fernisering her på Nørre Aaby Skole, fortæller Klaus Behrendt.
– Jeg sagde: ‘Det er da en glimrende idé, lad os endelig få gang i det.’
Derefter begyndte planlægningen, og gennem borgerforeningen fik skolen forbindelse til kunstnerens børn, heriblandt sønnen Esben Nyholm, som hjalp med at organisere begivenheden. Udover at udstille deres fars værker har de tre børn også udgivet en digtsamling med hans tekster og skabt et musikalbum med sange baseret på hans digte.
Der var en lille stak tilbage af de EP’er, hvor børnene har sat musik til deres fars digte.
– Lørdag spillede de musikken til ferniseringen, og det var fantastisk at høre, hvordan børnene har sat musik til deres fars digte, fortæller skolelederen, og fortsætter:
– Det er jo en måde at bringe hans kreativitet videre og dele den med andre.
Nyholms plads i undervisningen
Men værkerne er ikke kun tænkt som dekoration i skolens lokaler. Klaus Behrendt ser dem som en ressource, der kan inddrages i undervisningen og inspirere eleverne til at tænke anderledes. Flere af de udstillede malerier og skulpturer er nemlig skabt af materialer, som Nyholm selv fandt – ofte under gåture på stranden.
– Han gik ud og samlede træ og jern op, tog det med hjem og skabte sine værker.
Mens vi bevæger os rundt blandt de mange værker forklarer han, hvordan genbrugstanken i Nyholms kunst kan tale direkte til skolens elever og finde anvendelse i både billedkunst og håndværk og design.
Overalt i salen var hans mange kreative værker udstillet, skabt af materialer fundet i naturen. Skolelederens personlige favoritkunstværk er netop ét, der forener træ og metal i en smuk komposition.
– Vi kan inddrage hele den kreative proces og vise, at man ikke behøver at gå ned i byen og købe en masse materialer for at kunne male eller skabe noget. Han gik jo ned til stranden, fandt gamle træstykker og jern, og så tog han det med hjem og lavede sine værker. Den tilgang og tankegang kan man også have, og jeg synes, det er rigtig interessant, at vi kan give den inspiration videre til børnene.
Men udover dens æstetik handler kunstens værdi for Behrendt også om, hvordan den kan skabe en forbindelse mellem eleverne og deres lokalområde og åbne for nye perspektiver.
– Vi er stolte af, at det er en lokal kunstner, og at vi kan udstille hans værker her på Nørre Aaby Skole i dagligdagen, siger han.
En lokal fortælling, der skaber nysgerrighed
Under lørdagens fernisering på skolen var aulaen fyldt til bristepunktet med borgere, der var mødt op for at opleve Knud Nyholms værker og høre den musik, hans børn havde skabt ud fra hans digte.
– Det var en dag fyldt med liv, fortæller skolelederen.
Arrangementet begyndte med en varm velkomst fra Nyholms børn, der også fortalte om deres fars kunstneriske rejse. En ny digtsamling, Spontane Streger, blev præsenteret, og så var der en liveoptræden med sange baseret på Nyholms egne tekster.
Knud Nyholm skabte flere hundrede værker i løbet af sin levetid.
Gæsterne bevægede sig rundt mellem de udstillede værker, som spændte fra malerier til skulpturer, og der var rig mulighed for både at lade sig inspirere og dele minder om kunstneren.
– Jeg tror, mange blev nysgerrige, fordi de kendte ham som bankmand. At han gik fra det til at blive fuldtidskunstner, er noget, der fascinerer. Nu kunne de kan dykke ned i og se: ‘Hvad var det egentlig, han kunne?’, siger Behrendt.
Han oplevede også, hvordan ferniseringen gav de fremmødte en særlig mulighed for at genopdage en lokal skikkelse.
– Når man kan knytte kunstværkerne til en person, som mange har kendt, så bliver det noget særligt. Den sammenhæng tror jeg faktisk er ret speciel for dem.
Et potentiale for fremtiden
Skolelederen ser sidst på udstillingen som et eksempel på, hvordan skolen kan fungere som et samlingspunkt for lokalsamfundet.
– Jeg synes, det er dejligt, at vi som skole kan lave sådan nogle ting her i lokalområdet. Det vil jeg da ønske, vi kunne lave endnu mere af, siger han og henviser til det store fremmøde som en indikator på interessen.
Med udstillingen af Knud Nyholms værker håber Behrendt, at eleverne kan finde inspiration i kunsten, mens skolen fortsætter med at åbne sine døre for lignende projekter.
– Det her er noget, der giver mening. Både for os som skole og for de mennesker, der bor her, slutter han.
Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.
Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.
Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.
I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.
Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.
Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.
Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.
Kritik af håndteringen
Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.
Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.
Styrelsen forklarer prioriteringen
Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.
Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.
Minister: Kendt problemstilling
Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.
Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.
Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.
Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.
– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.
Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.
Hvad laver en snemåler?
Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.
Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.
– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.
De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.
En vigtig opgave – og en særlig belønning
For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.
Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.
Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse
Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.
– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.
Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.
Der er en særlig ro over Pernille Aarøe Petersen. En ro, der indgyder tillid og gør det let at forstå, hvorfor hun har været en central figur på Fredericia Realskole i 15 år. Hun balancerer det professionelle og det nære med en naturlighed, der er sjælden. Når man taler med hende, får man straks indtrykket af et menneske, der trives i dialogen, som altid søger løsninger og samtidig ser værdien i traditionerne.
Søndag fylder hun 50 år. En milepæl, som for mange bliver en anledning til at stoppe op og kigge tilbage på, hvordan rejsen har set ud. For Pernille er det også et øjeblik til refleksion – men ikke for længe.
– Det er ligeså meget et spørgsmål om, hvor jeg er nu i livet, indleder hun.
– Ja, man kommer til at tænke over livet og de store spørgsmål på en lidt anden måde. Men jeg synes faktisk ikke, det kun handler om, at jeg fylder 50. Nu er børnene voksne og flyttet hjemmefra, og der sker jo mange ting, uddyber skolelederen.
Allerede fra klokken 8 i morges ankom Fredericia Realskoles elever fra 0. til 5. årgang i en festlig strøm, klar med flag og sang for at fejre deres skoleleder på fødselsdagen.
Fra gymnastiksalen til klasseværelset
Pernille Aarøe Petersens vej til skolelederkontoret begyndte langt fra Fredericia. Født og opvokset i Sønderborg, havde hun som barn og ung en stærk tilknytning til gymnastik og foreningslivet. Hun var gymnastikinstruktør som 13-årig og havde allerede dengang flair for at undervise.
Efter gymnasiet tog hun et sabbatår for at spare op til et højskoleophold, som skulle sætte et varigt aftryk på hendes liv. Gerlev Idrætshøjskole blev ikke bare et sted at lære for den unge Pernille – det blev også en ny måde at forstå læring på.
– Jeg havde valgt gymnastik og dans som mit fordybelsesområde og havde også lidt musik, og det var en øjenåbner for mig, fortæller hun først.
I ægte højskoleånd sang børnene også “Gi’ os lyset tilbage” af Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard – en sang, der blev valgt, fordi den har en særlig betydning for Pernille.
–Det år på højskole var for mig en stor kontrast til de tre år i gymnasiet, hvor det hele handlede om at være ambitiøs og nå nogle faglige mål. På højskolen handlede det slet ikke om det. Det handlede meget om mundtlighed og om, hvad man kunne med kroppen.
De otte måneder på højskolen blev et fundament for hendes syn på uddannelse og satte gang i drømmen om at blive lærer.
– Det er noget, jeg har taget med mig og prøver at bruge i mødet med de børn og unge, vi arbejder med hver dag. At man kan være dygtig til mange forskellige ting, og at det ikke kun handler om det boglige, men også om andre måder at lære og udtrykke sig på.
Ledelse på fuld kraft
Efter lærerseminariet begyndte Pernille som lærer og kastede sig ind i forskellige undervisningsmiljøer, fra frie grundskoler til efterskole. Men ledelsesvejen kom hurtigt – nærmest ved et tilfælde. På en lille privatskole blev hun prikket på skulderen til en stilling som afdelingsleder. Hun var ung og uerfaren, men skolens ledelse havde set et potentiale.
– Det gik hurtigt, husker hun.
– Jeg blev konstitueret skoleleder, mens jeg stadig var ung og uerfaren som leder. Det var virkelig ledelse for fuld kraft på meget kort tid, med alt hvad det indebærer af personaleledelse, svære elevsager og økonomi. Det var en stejl læringskurve, men det lærte mig hurtigt, at ledelse kræver både overblik og evnen til at træffe svære beslutninger.
Da Pernille kom til Fredericia Realskole som viceskoleleder, fik hun mulighed for at vokse i rollen under den tidligere skoleleder Poul Sørensen.
– Jeg fik et fantastisk job som viceskoleleder. Det gav mig mulighed for at vokse som leder, samtidig med at jeg havde en leder over mig, som også var en slags mentor. Jeg kunne bruge ham til sparring og til at få svar på de mange spørgsmål, der opstår, når man arbejder med ledelse. Ledelse er jo også et håndværk, man kan ikke lære det hele på en lederuddannelse. Det er et godt sted at reflektere, men meget af det skal man simpelthen lære gennem det daglige arbejde.
Her til morgen var skolegården festligt pyntet med flag.
Forældrenes guld
Pernille husker stadig sit første job som klasselærer for en syvende klasse. Det var dér, det gik op for hende, hvor stort et ansvar man har som lærer.
– Man står med forældrenes guld i hænderne, siger hun.
– De afleverer det vigtigste, de har, i skolen hver dag. Jeg oplevede en rigtig fin anerkendelse og respekt fra forældrene, selvom jeg var ganske ung. Det har nok været med til at forme mig og den forståelse, jeg har for, at gensidig respekt i samarbejdet mellem skole og forældre er helt afgørende. Det er et bærende element, især når det er svært for nogle børn eller unge.
Derfor er det også en tilgang, hun har videreført som skoleleder, hvor fællesskabet med børn, forældre og personale, der trækker i samme retning, altid skal være i fokus.
En dag i fællesskabets tegn
Da vi spørger Pernille om, hvad der kommer til at ske fredag, når hendes fødselsdag markeres på skolen, smiler hun og indrømmer, at hun ikke ved meget. Hun har dog bemærket, at nogle af børnene allerede går rundt og siger tillykke og har tegnet tegninger.
– Normalt er det mig, der planlægger morgensamlingen, men jeg har en fornemmelse af, at det ikke bliver min opgave fredag, siger hun med et glimt i øjet.
Viceskoleleder Anne Højgaard Kristensen tager os i stedet igennem dagen:
– Vi har benyttet lejligheden til at gøre lidt ekstra ud af det i morgensamlingen, hvor alle børnene vil stå med flag. Og så kommer der kagemand i klasserne, så hver klasse får en kagemand, de kan hygge sig med, mens de juleklipper.
Den normalt morgensangsvante Pernille måtte overlade opgaven til en glad viceskoleleder, Anne Højgaard Kristensen.
Juleklippet er en mangeårig tradition på skolen, og Pernille ser frem til at tage del i den.
– Min egen plan er bare at tage en saks med og gå rundt og klippe med nogle elever.
Om eftermiddagen er der reception for personale og inviterede gæster. Anne Højgaard Kristensen benytter også anledningen til at dele lidt tanker om Pernille:
– Hun er en fantastisk leder. Hun er god til at finde den der hårfine balance mellem det traditionsrige og det udviklende. Vi er jo en gammel skole, en faglig og boglig skole, men også en skole, der udvikler sig, og det er hun enormt dygtig til at være kaptajn på det skib.
Pernille tog ordet for at sige tak, og så havde de i anledning af første advent også tændt det første lys i adventskransen.
Med øje for morgendagen
Fødselsdagen markerer dog ikke nogen afslutning på et kapitel, men begyndelsen på nye, reflekterer Pernille. For skolelederen er det afgørende, at skolen fortsætter med at udvikle sig.
– Vi er her for at lære – både børn og voksne, siger hun.
– Som skole er vi nødt til hele tiden at reflektere over, hvordan vi kan gøre det bedre for de børn og unge, der går her. Jeg drømmer om en skole, hvor både børn og medarbejdere trives og lærer. Det er den balance, jeg arbejder for hver dag.
Til sidst spørger vi Pernille, om hun har en “lektie” at dele med de mange mennesker, hun omgås i sin hverdag. Hun tænker et øjeblik, før hun svarer:
– Jeg prøver altid at komme glad på arbejde og møde folk med et smil. Det gør en stor forskel at gå til både mennesker og udfordringer med en positiv energi. Selvfølgelig kan man ikke altid smile sig igennem alt, men det handler om at have en grundlæggende positiv tilgang.
Hun tilføjer med en sidste refleksion:
– Vi er her for at lære – også af vores fejl. Der er meget læring i at se tilbage på noget, man kunne have gjort anderledes, og så arbejde sig videre. Det gælder både børn og voksne.
Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.