Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

Af
Redaktionen
-
0

TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.

Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.

I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.

Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.

»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.

»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.

Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.

»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.

Danske bueskytter får stort rygstød frem mod OL

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Danske bueskytter får nu et massivt rygstød frem mod OL i Los Angeles 2028. Den populære bueskydningsdisciplin Compound Mix bliver nemlig en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026. Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.

Tilbage i april blev det annonceret, at Compound Mix for første gang bliver en olympisk disciplin til OL i 2028. Det var en stor nyhed for dansk bueskydning, hvor atleterne i flere år har leveret resultater i verdensklasse.

Derfor er glæden også stor hos Bueskydning Danmark over, at Team Danmark nu officielt har valgt at støtte disciplinen økonomisk. Sportschef Kenn Romme kalder aftalen en »åbenlys gamechanger«.

»Vi har store ambitioner med vores olympiske satsning, og det er enormt glædeligt, at Team Danmark også ser potentialet i et samarbejde. Vi har i de seneste år været dominerende på verdensplan i compound-disciplinen, og den position vil vi gerne fastholde. Med aftalen her ser vi gode muligheder for, at det kan lykkes, og det vækker stor glæde og optimisme i hele Bueskydning Danmark,« siger Kenn Romme.

Bueskydning Danmark er nu indplaceret som innovationsstøttet forbund i perioden 1. juli 2025 frem til 31. december 2026, med mulighed for forlængelse. Konkret betyder aftalen, at Team Danmark har bevilget 400.000 kroner allerede i 2025.

I løbet af efteråret 2025 begynder arbejdet med at afklare, hvilke yderligere ressourcer og ekspertindsatser, der skal prioriteres i 2026 for at styrke satsningen frem mod OL.

Også Taekwondo får støtte

Også Dansk Taekwondo Forbund får nu en solid økonomisk håndsrækning frem mod OL i Los Angeles. Team Danmark støtter i 2025 med 500.000 kroner via Det Fælles Elitebudget, og yderligere 220.000 kroner er bevilget fra Salling Fondene.

Pengene skal sikre optimale forhold for landets bedste taekwondo-atleter gennem træningslejre, konkurrencer og præstationsfremmende tiltag i samarbejde med Team Danmarks eksperter.

Begge discipliner er dermed officielt på vej mod OL med nye, markante økonomiske kræfter i ryggen.

Sundhedsministeren har lyttet: Bedre grundlag for lægedækning i Region Syddanmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen.

En ny national bekendtgørelse for lægedækning gør det lettere for Region Syddanmark at tiltrække og fastholde læger i områder med lægemangel. Den nye model er en klar forbedring sammenlignet med det oprindelige forslag.

I det første forslag var der kun lagt op til at øge antallet af læger på Fyn, mens resten af regionen ikke ville få flere læger. Det begrænsede regionens muligheder for at sikre lægedækningen, eksempelvis i Sønderjylland.

Efter politisk pres fra Region Syddanmark har ministeren justeret modellen, så regionen nu også har bedre muligheder for at tiltrække læger til eksempelvis Sønderjylland. Dermed bliver det lettere at sikre lægedækning i områder med størst behov.

Den nye model giver regionen flere redskaber til at sikre lægedækningen, både gennem muligheden for at øge antallet af læger og ved at yde økonomisk støtte til lægepraksisser.

Pernelle Jensen (V), formand for Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen, udtaler:

»Vi er rigtig glade for, at ministeren har lyttet til vores bekymringer og imødekommet os på vigtige områder. Det er positivt, at vi nu kan bruge pengene dér, hvor behovet er størst, og at vi kan sikre flere læger i de områder, der mangler dem mest. Den justerede model tager nu også hensyn til Region Syddanmarks udfordringer. Det giver os bedre mulighed for at sikre en ordentlig lægedækning for borgerne i regionen. Nu vil vi gå modellen nærmere igennem og få den til at fungere bedst muligt inden for disse rammer.«

Røde partier slår kræfterne sammen før regionsrådsvalg

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Når vælgerne i Region Syddanmark til efteråret går til stemmeurnerne for at afgøre det kommende regionsråds sammensætning, bliver valget for første gang præget af en tættere alliance mellem SF og Enhedslisten. De to røde partier har indgået en aftale om et teknisk valgforbund, der skal sikre, at ingen stemmer på venstrefløjen går tabt i det matematiske spil om pladserne. 

Annette Blynel, spidskandidat for SF, fremhæver, at samarbejdet med Enhedslisten er helt nyt i Region Syddanmark, og hun forklarer aftalen med det tætte parløb, som de to partier har haft i regionsrådet i den forgangne valgperiode.

»Det er første gang vi indgår et sådant samarbejde med Enhedslisten i Region Syddanmark. Det skyldes, at det stort set er det parti, der sammen med SF, har ført oppositionspolitik. Vi har haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Enhedslisten i hele denne valgperiode. I fællesskab har vi politisk arbejdet for at nedbringe den stigende ulighed, centralisering og privatisering, der desværre bliver mere og mere tydelig i vores sundhedsvæsen,« siger Annette Blynel.

Fra Enhedslistens side er der også stor tilfredshed med samarbejdet. Spidskandidat Martin Schmidt Konradsen understreger nødvendigheden af en klar rød-grøn opposition i regionsrådet og fremhæver kampen mod social ulighed og privatisering som centrale mærkesager for partiet.

»Enhedslisten går til valg på en klar rød-grøn opposition i Region Syddanmark. Sundhedsvæsenet skal være for alle – ikke kun for dem med penge eller de rigtige forsikringer. Vi vil bekæmpe den voksende sociale ulighed i sundhed og bremse privatiseringen. Samtidig vil Enhedslisten konsekvent fortsætte sin grønne linje i regionen. Vi siger nej til rovdrift på vores fælles natur og ja til rent drikkevand. Derfor indgår vi samarbejde med det eneste andet røde parti i regionsrådet,« siger Martin Schmidt Konradsen.

Valgforbundet sker i lyset af, at Regionsrådet i Syddanmark ved det kommende valg reduceres fra 41 til 31 medlemmer. Partierne ser derfor en risiko for, at røde stemmer kan gå til spilde, hvis ikke de to partier står samlet. I øjeblikket sidder SF med tre medlemmer, mens Enhedslisten har to pladser.

Aftalen mellem de to partier indeholder også en række politiske pejlemærker, som partierne forpligter sig til at arbejde for i den kommende valgperiode.

Begge partier åbner samtidig op for, at samarbejdet kan udvides med flere partier på et senere tidspunkt, hvis der opstår enighed om det politiske grundlag.

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til professionshøjskolerne står stille. Antallet af ansøgere til uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er stort set uændret sammenlignet med sidste år.

Ifølge Danske Professionshøjskoler er der tale om en stilstand med en samlet lille tilbagegang på 2 procent siden 2024 til de fire store velfærdsuddannelser. Mens ansøgertallet til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne er faldet med henholdsvis 2 og 8 procent, oplever pædagog- og læreruddannelserne en mindre fremgang på 1 og 4 procent.

Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser alvorligt på udviklingen, men understreger samtidig, at en ny politisk reform kan vende billedet:

»Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet,« siger Camilla Wang.

Reformen, som blev vedtaget i marts med bred politisk opbakning, betyder blandt andet mere praksisrettet undervisning, bedre vejledning og feedback samt en satsning på livslang læring med etablering af nye professionsmasteruddannelser.

Camilla Wang understreger dog, at reformens positive effekt vil tage tid:

»Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet. Der bliver tale om et langt, sejt træk, især fordi ungdomsårgangene også bliver mindre.«

Ifølge Danmarks Statistik forventes ungdomsårgangene at falde med cirka 45.000 unge i alderen 19-26 år frem mod 2035, hvilket også vil påvirke antallet af potentielle ansøgere.

Professionshøjskolerne vil følge udviklingen tæt i de kommende år med særligt fokus på de velfærdsrettede uddannelser, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft stadig vokser.

Livet på landet hitter: Unge vil blive

Af
Redaktionen
-
0

SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det viser en ny undersøgelse fra LandboUngdom, der sætter fokus på trivslen blandt unge i landdistrikterne.

Undersøgelsen afslører, at hele 88 procent af de unge på landet er tilfredse med deres bopæl. Desuden forestiller to ud af tre sig en fremtid, hvor de fortsætter med at bo der. Naturen, friheden og det stærke fællesskab spiller en stor rolle for deres tilfredshed, fortæller formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann, der selv bor på Fyn.

»I en tid hvor unge konstant bliver presset til at tage valg og ansvar, er der brug for en modvægt. Her er naturen og landsbysamfundene et kærkomment pusterum. For selvom der ofte bliver talt ned om, at livet går langsomt uden for de store byer, så er der også en gevinst at hente i nærheden og det langsommelige,« siger Christian Orthmann.

Frivillighed styrker sammenholdet

Noget af det, som især kendetegner unge på landet, er deres store engagement i frivilligt arbejde. Hele 52 procent af de unge mellem 15 og 25 år deltager i frivilligt arbejde, mens landsgennemsnittet for unge mellem 16 og 35 år kun er 36 procent.

Christian Orthmann mener, at netop frivilligheden er afgørende for, at der fortsat er liv i landdistrikterne.

»Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet,« siger han.

Frivilligheden har desuden en positiv effekt på de unges trivsel. De frivillige unge oplever nemlig også, at de i højere grad har indflydelse på samfundets beslutninger – hele 14 procent højere end unge, der ikke deltager i frivilligt arbejde.

»Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det,« forklarer formanden.

Data til undersøgelsen er indsamlet af LandboUngdom fra februar til maj 2025 blandt unge, som bor i byer med maks. 5.000 indbyggere.

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne fyldes med historiske optog, musik, børneaktiviteter og spændende fortællinger, der tilsammen giver både store og små en unik mulighed for at opleve fortiden tæt på. Læs om programmet for 5. juli her.

Allerede fra morgenstunden kan man tage med på en historisk march fra Landsoldatpladsen og opleve Fredericia Vold til fods. Her bliver man guidet gennem en rute fyldt med skanser, seværdigheder og mindre stier, der alle fortæller deres egen historie. Samtidig kan børnene få historiske oplevelser med De Danske Landsoldater i teltene på Prinsessens Bastion, hvor man både kan se våben, uniformer og tage billeder med soldaterne.

I løbet af dagen er byen fyldt med musikalske indslag som folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen, Axeltorv og Ryes Plads. Der vil også være workshops, hvor børn kan lave deres egne landsoldater af kreative materialer på Fredericia Bibliotek, og der bliver fortalt levende historier fra slaget ved Fredericia anno 1849.

Højdepunktet er Gardehusarregimentets Hesteskadron, der igen i år imponerer, når de rider gennem byen i farvestrålende paradeuniformer. Oplev også den gamle vagt og hesteskadronens ankomst til Landsoldatpladsen kl. 12.00.

Dagen afsluttes stemningsfuldt med aftenens koncerter og det traditionelle fakkeltog gennem Fredericias gader, som kulminerer med en tale fra balkonen på Meldahls Rådhus ved Bülows Plads klokken 22.45.

Her er det samlede program for dagen:

Kl. 09.00-12.00: Fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen
Kl. 10.00: Folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen
Kl. 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters telte, Prinsessens Bastion
Kl. 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde, Fredericia Bibliotek
Kl. 11.00-13.00: Workshop “Lav en landsoldat”, Fredericia Bibliotek
Kl. 11.00-14.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen
Kl. 11.30: Folkedans og spillemandsmusik, Ryes Plads
Kl. 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer, Landsoldatpladsen
Kl. 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia, Fredericia Bymuseum
Kl. 13.00-16.00: Åben bunker, Bunkermuseet Nørre Voldgade
Kl. 14.00-16.00: Voldvandring, udfaldet fra Fredericia 1849
Kl. 16.00: Kranse- og blomsterlægning flere steder i byen
Kl. 18.00: De nordiske flag hejses, Landsoldatpladsen
Kl. 18.05: Kranselægning, Landsoldatpladsen
Kl. 19.00: Minde- og festkoncert, Trinitatis Kirke
Kl. 19.30-20.50: Koncert med “Under Stjernerne”, Rådhuspladsen
Kl. 20.15: Kranselægning ved Krigergraven
Kl. 21.45: Fakler til fakkeltog udleveres, Landsoldatpladsen
Kl. 22.05: Fakkeltog gennem byen
Kl. 22.45: Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus, Bülows Plads

Så find det gode humør frem og vær med til at fejre Fredericias og Danmarks levende historie!

Markant flere børn dyrker idræt i udsatte boligområder

Af
Andreas Andreassen
-
0

IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de såkaldte DIF get2sport-foreninger steget med hele 21 procent, fra 14.426 til 18.242 medlemmer blandt de 0-18-årige. Det viser DIF og DGI’s medlemstal.

Sommerferien betyder samtidig fodboldskoler rundt om i landet, også i de udsatte boligområder, hvor DBU og DIF i fællesskab afholder såkaldte Get2 Fodboldskoler. Disse er målrettet børn og unge i områder med særlige sociale udfordringer, og i år kan næsten 1800 børn og unge opleve glæden ved fodbold.

Ifølge DIF’s næstformand, Frans Hammer, er den positive udvikling resultatet af en langsigtet, vedholdende indsats:

»Der er virkelig sket en ændring de seneste år. Foreningslivet har ikke tidligere været en naturlig del af kulturen i mange hjem i udsatte boligområder, men gennem et opsøgende arbejde har mange nu fået øjnene op for glæden og værdien i idrætsforeningerne. Fodboldskolerne fungerer som et fremragende udstillingsvindue, hvor både børn og forældre oplever fællesskabet og forhåbentlig også fortsætter i foreningerne efter sommerferien,« siger Frans Hammer.

Flere piger med i fællesskabet

Blandt pigerne, der tidligere var særligt underrepræsenterede, er der også sket en flot fremgang på hele 24 procent. En målrettet indsats med særligt opsøgende arbejde hos forældrene har gjort, at langt flere piger nu dyrker idræt i foreningsregi.

Mere end blot idræt

Tidligere undersøgelser fra VIVE har dokumenteret positive effekter af idrætsforeningernes arbejde i udsatte boligområder. Børnene oplever blandt andet større livsglæde, selvtillid og markant mindre ensomhed, når de deltager aktivt i foreningslivet.

»Det altoverskyggende formål er selvfølgelig, at børnene bliver glade, får smil på læben og sved på panden. Men vi kan samtidig se, at det også smitter positivt af på børnenes trivsel andre steder, eksempelvis i skolen. Det er afgørende med gode og positive fællesskaber, særligt i disse områder,« pointerer Frans Hammer.

Fakta om DIF get2sport:

  • Har eksisteret siden 2005
  • Arbejder for at sikre et velfungerende foreningsliv i udsatte boligområder ved at støtte og aflaste frivillige kræfter i idrætsforeningerne.
  • Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet.
  • Nordea-fonden støtter indsatsen med 19 millioner kroner i perioden 2023-2025.
  • Midlerne anvendes blandt andet til opsøgende aktiviteter, der skal få flere piger med i get2sport-foreningerne, mikrofodboldskoler for de yngste børn samt sociale aktiviteter for både børn og voksne.

Promillen stiger med temperaturen – sommeren er årets farligste trafikperiode

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning i antallet af spritulykker på de danske veje.

Hele tre ud af ti alvorlige spritulykker finder sted i månederne juni, juli og august. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet, som netop er offentliggjort af Rådet for Sikker Trafik.

I perioden 2020 til 2024 kom 985 personer alvorligt til skade eller mistede livet i spritulykker. Ud af dem skete hele 297 – næsten hver tredje ulykke – i sommermånederne. Det understreger, at der er en markant overrepræsentation af ulykker om sommeren sammenlignet med resten af året.

»Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille,« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Han peger samtidig på, at en helt ny lovgivning nu stiller endnu skrappere krav til helt unge bilister. Fra 1. juli er promillegrænsen nemlig sænket til 0,2 for nye bilister, der har haft kørekort i mindre end tre år.

»Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt, at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel,« siger Jakob Bøving Arendt.

Tallene fra Rigspolitiet viser også, at flere bliver sigtet for spritkørsel i sommerperioden. I juli måned alene står for næsten 10 procent af alle sprit-sigtelser gennem året – og det selvom mange danskere i juli holder ferie uden for landets grænser.

»Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området,« lyder det fra politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Både politiet og Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle til at tage ansvar, hvis man ser nogen, der vil køre bil efter at have drukket alkohol. Gode råd kan være at tilbyde vedkommende overnatning, ringe efter en taxa, eller kontakte politiet.

Karina Lorentzen glæder sig over forbud mod bundtrawl i Lillebælt: »Det burde være sket for længe siden«

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Det politiske arbejde for at beskytte havmiljøet i Lillebælt har nået en længe ventet milepæl. Med en bred aftale i Folketinget er det nu besluttet, at fiskeri med bundslæbende redskaber – også kendt som bundtrawl – fremover bliver forbudt i hele Bælthavet, herunder også hele Lillebælt. Aftalen trådte i kraft 2. juli og har været et centralt ønske for SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt, som i flere år har haft netop Lillebælt som mærkesag.

»Vi har længe været vidne til, at Lillebælt har det svært. Og jeg har presset på – både i forhold til indsatser mod iltsvind og stop for bundtrawl som ødelægger bunden. Derfor er det en stor glæde, at hele Lillebælt omfattes af et forbud mod bundtrawl, selvom det burde være sket for længe siden og det faktisk har været aftalt af flere omgange. Så det er et vigtigt skridt i retning af et sundere hav, selvom det kun er et element,« siger hun.

Karina Lorentzen peger på, at bundtrawl ikke bare fjerner fisk, men ødelægger de økosystemer, som skal danne grundlag for et bæredygtigt havmiljø. Derfor har SF i flere forhandlinger skubbet på for et samlet opgør med netop den fiskeriform. I tidligere aftaler har dele af Lillebælt været nævnt, men ifølge hende er det først med denne aftale, at hele området nu får den beskyttelse, det reelt har brug for.

Forbuddet omfatter i alt 18.700 kvadratkilometer hav – et areal svarende til næsten en femtedel af Danmarks samlede havområde – og dækker hele Bælthavet fra grænsen til Tyskland og nordpå gennem Lillebælt, videre op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord. Dermed bliver forbuddet blandt de største enkeltstående marine beskyttelsestiltag i dansk havhistorie. Aftalen er indgået med opbakning fra blandt andet SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Alternativet og vil blive implementeret i tæt samarbejde med EU. Inden for to år skal forbuddet også gælde udenlandske fiskere med rettigheder i området.

Lillebælt har i årevis været blandt de mest sårbare havområder i Danmark. Den smalle stræknings placering og lavvandede natur gør den særligt følsom over for miljøpåvirkninger, og mange års fiskeri med bundtrawl har sat sine spor. Havbunden er flere steder nedbrudt og biologisk ensformig, og det rige dyreliv, som engang kendetegnede bæltet, er blevet mærkbart fattigere. Blandt andet er antallet af marsvin – en ikonisk art i området – blevet mere end halveret på bare syv år.

Med forbuddet mod bundtrawl bliver der nu givet ro til havbunden og dens økosystemer. Håbet er, at naturen får mulighed for at genskabe en varieret bundfauna og dermed give grobund for større fiskebestande og flere leveområder for truede arter. Bælthavet er samtidig udpeget til at blive Danmarks første marine naturnationalpark, og det skaber ifølge flere eksperter et unikt udgangspunkt for reel genopretning – hvis den nødvendige politiske vilje og opfølgning følger med.

Karina Lorentzen ser aftalen som en afgørende sejr, men også som et enkelt skridt i en større indsats. Hun gør det klart, at forbuddet mod bundtrawl ikke kan stå alene, hvis man for alvor skal sikre et sundt havmiljø.

»Jeg vil ikke gisne om, hvad det betyder for udviklingen på sigt, for meget afhænger af, hvordan fx også vi lykkes med bekæmpelsen af iltsvind. Men jeg glæder mig over, at der også er en handlingsplan for bevarelsen af ålen med, for den er stærkt presset, og det burde have været et forbud mod at fiske den,« siger hun.

Især iltsvind – som blandt andet skyldes udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand – er ifølge SF-politikeren en af de helt store barrierer for reel fremgang. Hun understreger derfor behovet for sammenhængende løsninger, hvor man ikke kun fokuserer på fiskeriformer, men også på det samlede økologiske tryk, havmiljøet udsættes for.

Med en aftale, der lægger op til markante ændringer i havbrugspraksis har forligspartierne også haft blikket rettet mod de fiskere, der bliver direkte berørt. Et centralt element i aftalen er derfor en række tiltag, der skal gøre det muligt for fiskeribranchen at tilpasse sig de nye rammer. Der afsættes midler til at understøtte fiskere, som i dag er afhængige af bundtrawl, i overgangen til mere skånsomme og miljøvenlige metoder. Målet er, at ingen skal stå alene med de økonomiske konsekvenser af det nødvendige kursskifte.

Men i forhandlingslokalet blev det også besluttet at udskyde en planlagt CO₂-afgift på fiskeri. Et punkt, der for SF vakte skuffelse, da afgiften længe har været et bærende ønske i partiets klima- og miljøpolitik.

»I SF er vi selvfølgelig ærgerlige over, at C02-afgiften udskydes, men til gengæld er der kommet andet gode initiativer inde i aftalen. Og selvfølgelig skal fiskerne også have hjælp til omstilling,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger, at netop den sociale og økonomiske ansvarlighed over for fiskeriet er en vigtig forudsætning for, at aftalen kan bære bredt – også politisk og i praksis. Omlægningen skal ikke kun fungere på papiret, men kunne mærkes i havnebyer og kystsamfund, hvor fiskeriet stadig spiller en rolle.

Derfor lægger SF vægt på, at forbuddet mod bundtrawl ikke må blive en isoleret indsats. Det skal følges op af bredere reformer og investeringer i naturgenopretning og bæredygtig forvaltning af havet – både i Lillebælt og i resten af landet.

Karina Lorentzen gør det klart, at hun ser den nye aftale som et startskud – ikke et punktum. Ifølge hende markerer forbuddet mod bundtrawl det første nødvendige skridt i en langt større bevægelse hen imod et mere balanceret og fremtidssikret havmiljø.

1...545556...206Side 55 af 206