Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.
I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.
“Skal være åbenhed”
Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:
– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.
Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.
Manglende dokumentation skabte kritik
Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.
– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.
Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.
Torsdag blev Autismecenter Syddanmark officielt indviet i Fredericia. Det nyopførte center, der består af 21 specialdesignede boliger, skal huse voksne med autisme og er skabt med fokus på at skabe ro og trivsel i dagligdagen.
Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Regionsrådet, var blandt de fremmødte ved indvielsen. Hun glæder sig over, at projektet nu står færdigt og fremhæver betydningen af de nye faciliteter, både for Fredericia og for regionens indsats på autismeområdet.
– Jeg er glad for, at det endelig er færdigt og ser flot ud, og så er jeg glad for, at det er placeret i Fredericia. Der kommer flere og flere af denne type botilbud, og behovet på autismeområdet stiger, udtaler Pernelle Jensen.
Skræddersyede rammer Centeret er bygget med særligt fokus på de behov, som mange med autisme har i deres dagligdag. Det indebærer alt fra lyd- og lugtdæmpende materialer til store vinduer, der giver et naturligt lysindfald.
– De nye boliger og rum er designet til mennesker med autisme, og de ligger i rolige omgivelser med udsigt til skoven, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære. Det naturprægede miljø bidrager til den rolige stemning, forklarer hun videre.
Allerede inden indvielsen har der været stor efterspørgsel på de nye boliger. Centeret er næsten fuldt booket, og de opslåede stillinger har tiltrukket over 400 ansøgere til 50 pladser.
– Det er imponerende at se, hvor stor interessen har været – både for boligerne og for at blive en del af personalet. Det viser virkelig, hvor relevant og nødvendigt det her tilbud er, siger Pernelle.
Trods bump på vejen Byggeriet har ikke været uden udfordringer. En konkurs undervejs skabte usikkerhed omkring tidsplanen, men centeret er alligevel blevet færdiggjort til tiden.
– Selv med en konkurs undervejs har de formået at overholde tidsplanen for byggeriet, og det er virkelig imponerende, konstaterer Pernelle Jensen afsluttende.
Nu, hvor de nye boliger står klar til at tage imod de første beboere, kan Autismecenter Syddanmark se frem til at skabe en tryg og mere stabil hverdag for mennesker med autisme i de nye rammer.
Middelfart Kommune har i samarbejde med Nordfyns og Assens kommuner besluttet at etablere en fælles borgerrådgiverfunktion, som både skal styrke borgernes adgang til rådgivning samt sikre en mere robust funktion på tværs af kommunerne.
Beslutningen blev tilkendegivet på Økonomiudvalgets møde den 27. august, hvor det blev besluttet at indgå i samarbejdsaftalen.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen udtaler om initiativet:
– Altså, det er jo en nyskabelse her hos os, i hvert fald, at vi vil gå sammen med Nordfyns og Assens kommuner. Vi vil simpelthen pulje ressourcerne, og det gør, at det bliver mindre sårbart. For eksempel, når en medarbejder holder ferie eller er syg, kan man i højere grad dække af for hinanden. Desuden får man et fagligt miljø og nogen at sparre med, så man ikke sidder helt alene. Jeg tror, det er rigtig attraktivt for borger- og rådgiverne.
Ifølge aftalen vil hver kommune bevare sin egen borgerrådgiverfunktion, men med mulighed for at trække på ressourcer fra de andre kommuner ved behov. Initiativet skal især være en fordel ved ferie, sygdom og større sagskomplekser, hvor funktionerne kan bruge deres samlede ekspertise på tværs af kommunerne.
Økonomiudvalget har foreslået, at Middelfart Kommunes andel af udgifterne på 0,6 mio. kr. årligt finansieres gennem budgetlægningen for 2025-2028. Samarbejdsaftalen indebærer, at der skal ansættes to fuldtidsansatte borgerrådgivere, som skal varetage opgaven i de tre kommuner. Assens Kommune vil fungere som driftskommune, men der vil være krav om fysisk tilstedeværelse af borgerrådgiverne i alle tre kommuner.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025 og er uopsigelig i to år. Efterfølgende kan den opsiges med ni måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
Fredag gik forhandlingerne om etableringen af Danmarks første marine naturnationalparker officielt i gang. Et af de to områder, der skal beskyttes, er Lillebælt, og for mange kommuner omkring Lillebælt er dette et længe ventet skridt, også i Middelfart Kommune, hvor borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, er en af de mange stemmer, der aktivt deltager i debatten om bæltets fremtid.
I et åbent brev til miljøministeren og miljøordførerne, som Johannes Lundsfryd Jensen har underskrevet sammen med 11 andre borgmestre omkring Lillebælt, bliver der lagt vægt på nødvendigheden af en omfattende indsats for at beskytte bæltet. “Gør hele Lillebælt til marin naturnationalpark og stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i hele området,” står der i brevet, hvor det også understreges, at etableringen af en marin naturnationalpark i Lillebælt kun er et af flere tiltag, der skal hjælpe havmiljøet i Danmark. Brevet fremhæver, at naturnationalparker på havet bør fokusere på marine naturforbedringer og biodiversitet, samtidig med at presfaktorer som næringsstofudledning, iltsvind, bundtrawl og miljøfremmede stoffer skal adresseres. Der bliver også foreslået et forbud mod bundtrawl i hele Lillebælt, hvilket borgmestrene ser som en nødvendighed for at friholde området fra destruktive fiskerimetoder.
Og borgmesteren er da også klar i sin egen udmelding: Lillebælt står over for alvorlige udfordringer.
– Det, jeg synes er rigtig vigtigt, er, at vi har et Lillebælt, der ikke er i balance. Livet i vandsøjlen er okay. Vi har marsvin, havørred, hornfisk, makrel og de fiskearter, der lever i vandsøjlen, men bunden af Lillebælt har det meget svært. De store torsk og fladfisk er væk. Tangarterne og ålegræs forsvinder hurtigt, når man bevæger sig lidt ud i Lillebælt. Vi kan se begyndende iltsvind. Generelt har Lillebælt det ikke særlig godt, og tilbagegangen er sket ret hurtigt, udtaler borgmesteren.
Forringelsen af Lillebælts tilstand har ikke kun betydning for naturen, men også for de mennesker, der bor og lever omkring bæltet. Johannes Lundsfryd understreger, at Lillebælt i generationer har været en kilde til stor glæde og oplevelser for mange middelfartere, og det er en arv, han frygter kan gå tabt.
– Mange af vores borgere har gennem generationer haft masser af oplevelser og glæde ved at bruge bæltet – enten ved at fange fisk, gå ture, bade, svømme, ro kajak eller hvad man nu gør. Der er masser af menneskelig aktivitet på og i vandet, som foregår i pagt med naturen, men det kan ødelægges, hvis Lillebælt har det skidt, forklarer han.
Fokus på viden og genopretning
I forbindelse med etableringen af den nye marine naturnationalpark er der mange forventninger til, hvad indsatsen kan komme til at betyde for Lillebælt. For Johannes Lundsfryd er det afgørende, at parken ikke blot bliver et symbolsk projekt, men at den reelt bidrager til at forbedre havmiljøet gennem både vidensopbygning og konkrete naturgenopretningstiltag.
– Vi håber, at den nye marine-naturenationalpark kommer til at fokusere på at samle viden om Lillebælt og samtidig lave konkrete forbedringer af naturen omkring Lillebælt, som udlægning af stenrev og ålegræs. Vi ønsker en øget indsats og fokus på at skabe en sundere natur i Lillebælt, forklarer han og peger på de specifikke initiativer, som han håber vil blive en del af parken.
En udfordring, som Middelfarts borgmester ser som central, er den manglende viden om havmiljøet i Lillebælt sammenlignet med naturen på land. Og det har konsekvenser, når der skal søges midler til naturprojekter, da marine projekter ofte står dårligere i konkurrencen om økonomisk støtte.
– Viden er også vigtigt, fordi når vi søger midler til konkrete projekter, f.eks. i Naturpark Lillebælt, som er vores eksisterende samarbejde med Fredericia og Kolding, konkurrerer vi med landbaserede projekter. Naturen på land er bare bedre beskrevet end naturen til havs, og den ulighed gør, at landbaserede projekter har en fordel, når det handler om økonomisk støtte. Vi vil sikre, at vi også kan få penge til naturprojekter i Lillebælt, men det kræver, at vi har bedre viden om og beskrivelse af Lillebælt. Det vil være en stor hjælp, hvis den nye natur-nationalpark forbedrer vores vidensgrundlag, siger Lundsfryd.
Handling på flere fronter
Johannes Lundsfryd Jensen er dog klar over, at vidensindsamling alene ikke er nok til at vende udviklingen i Lillebælt. Han ser behovet for en flerstrenget indsats, hvor både naturgenopretning og regulering af de menneskelige aktiviteter, der har skadet miljøet, går hånd i hånd.
– Jeg vil sige, at der er flere indsatser, der skal ske samtidig. Den ene er den marine natur-nationalpark, som handler om genopretning af naturen, men vi bliver også nødt til at tage fat om nældens rod og ændre det, der har skabt ødelæggelserne. Det er primært kvælstof fra landbruget, og derfor har vi brug for, at den trepartsaftale, der blev lavet lige før sommeren, også kommer til at fungere i praksis. Vi skal mindske udledningen af kvælstof inden for meget få år, understreger han til slut.
Den 1. oktober 2024 skifter TREFOR El-net til vintertarif hos de 150.000 elnetkunder i Trekantområdet. Nettariffen er prisen for at få strømmen transporteret gennem elnettet.
– Om vinteren stiger nettariffen, fordi elforbruget generelt er højere i de mørke og kolde måneder. I de kommende måneder bliver prisforskellen større afhængigt af, hvornår på døgnet man bruger strøm. Der er for eksempel penge at spare ved at sætte vaskemaskinen i gang eller oplade elbilen om natten, i stedet for i de dyre aftentimer, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
For private og mindre erhverv varierer nettariffen afhængigt af, hvornår på dagen man bruger strømmen. Den laveste takst er om natten mellem klokken 24 og 06, mens den højeste er om aftenen fra klokken 17 til 21.
– Priserne er højest i aftentimerne, hvor presset på elnettet er størst, da mange laver mad, bruger varme og tænder lys samtidig. Med de differentierede nettariffer motiverer vi forbrugerne til at flytte dele af elforbruget til tidspunkter uden for de travle timer, siger Per Sørensen.
I Kolding Kommune forsyner TREFOR El-net mere end 52.000 elnetkunder. Selskabet dækker samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune, og i Vejle Kommune er der tale om knap 45.000 boliger, erhverv og ejendomme.
TREFOR El-net forsyner 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by, ligesom selskabet står bag elnettet til 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.
Løbende prisjustering
TREFOR El-net foretager løbende justeringer af nettariffen, og den 1. november tager prisen et dyk, som følge af sådan en regulering. Når kalenderen siger 1. januar 2025 stiger tariffen igen.
– Vi følger løbende udviklingen i prisindeks, omkostninger til nettab og den forventede mængde transporterede strøm, for at ramme vores omkostningsniveau så præcist som muligt. I 2025 stiger antallet af tilsluttede kunder og mængden af transporteret strøm, og vores øgende omkostninger bliver afspejlet i nettariffen i det nye år, siger Per Sørensen.
Om sommeren, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys, skifter TREFOR El-net igen til sommertarif. Her er især prisen mellem klokken 17 og 21 lavere. Sommertariffen træder i kraft den 1. april.
Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen. Landbrug & Fødevarer
De genberegnede kvælstofmål ligger nu klar. Dem kan vi nu komme i gang med at realisere ved at implementere den grønne trepartsaftales ambitiøse planer for miljøindsatser. Der er dog fortsat store faglige usikkerheder om reduktionsmålene flere steder i landet. Det mener Landbrug & Fødevarer.
– Med genberegningen, også kendt som ”second opinion”, har vi et stærkere fagligt grundlag at fortsætte arbejdet for vandmiljøet på, og fundamentet for det kommende genbesøg af landbrugsaftalen er styrket. Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer er dog stadig meget kritiske over for reduktionsmålene i dele af landet, som mange steder vil kunne få meget negative konsekvenser for landbrugsproduktionen. Flere steder er der fortsat usikkerhed om data og beregninger bag reduktionsmålene. Usikkerheden næres, når vi ser store forskelle på, hvilke områder af landet der skal reducere kvælstof fra den ene vandplan til den næste. Ikke på grund af ændringer i miljøtilstand – men alene på grund af ændrede modelberegninger.
– Derfor er det også afgørende, at løsningerne med trepartsaftalen lægges ud lokalt i kystvandråd. Med kommunerne i en ledende rolle skal lokale foreninger og andre engagerede parter lokalt finde ud af, hvordan den enkelte fjord eller kystvande kommer i god økologisk tilstand. Det er den helt rigtige løsning. Her ved parterne, hvor problemerne er. I fællesskab og med fælles ejerskab til løsningerne kommer vi langt nemmere og bedre i mål end ved skrivebordsløsninger i København, mener Anders Panum Jensen.
Kvælstof fra udlandet Landbrug & Fødevarer glæder sig særligt over, at evalueringen viser, at der skal langt større fokus på det kvælstof, som vores nabolande udleder til vores fjorde og kystvande.
– Evalueringen viser, som vi har argumenteret i en årrække, at disse udledninger skal reduceres i de lande, de kommer fra – og ikke i Danmark, sådan som det forudsættes i dag. Det betyder, at vi flere steder i landet er i mål eller tættere på målet for reduktion af kvælstof. Det kan vi alle glæde os over, fastslår Anders Panum Jensen.
Andre steder i landet er der efter genberegningen længere til mål end antaget i de gældende vandplaner. Det skyldes blandt andet en ny modelberegning af kvælstofudledningen gennem de danske vandløb, som kommer frem til, at udledningen i nogle områder er større end hidtil antaget. Det gælder især i den østlige del af landet.
De store perspektiver Anders Panum Jensen påpeger det afgørende i at huske de store perspektiver:
– Trepartsaftalen er et paradigmeskift i indsatsen for at reducere udledning af kvælstof. Udover en væsentligt forbedret rensning af spildevand forpligter aftalen staten og kommunerne på, at reduktionsmålene alene skal nås gennem ændret arealanvendelse i 2030 – altså trepartens skovrejsning, ekstensivering af marker og omlægning af lavbundsjorde, der dermed løser flere udfordringer med samme hektar, fordi vi også leverer på klima samtidig, siger han og afrunder:
– Vi ved, processerne fra projektforslag til tinglysning erfaringsmæssigt tager tid. Derfor kan danske landmænd blive ramt af en endnu hårdere målrettet regulering med voldsomme efterafgrødekrav gennem nogle år. Men staten har nu forpligtet sig til at kompensere landmændene for deres omkostninger og levere de nødvendige projektmidler. Kommunerne får en ledende rolle. Vi er klar til at levere lokalt. Sammen skal vi nå målene. På den måde kan vi både styrke landbrugsproduktionen i alle de robuste områder, sikre et godt vandmiljø og få en masse ny natur.
Fakta om second opinion Med landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet at gennemføre en 2. opinion af det faglige grundlag bag kvælstof-reduktionsmålene i vandplanerne – en second opinion. Den er gennemført af en taskforce bestående af Fødevareministeriet, Miljøministeriet og med Finansministeriet som formand. Second opinion er gennemført af de tre ministerier på baggrund af eksterne analyser fra både Cowi (forår 23), et internationalt ekspertpanel (efterår 2023), supplerende analyser fra AU/DHI, rapporter fra fire kystvandråd (dec. 23) samt ministeriernes egne analyser.
Partierne bag det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem er i dag blevet enige om hovedtrækkene i en løsning på et problem om beskatning af nyudstykkede grunde, som har ramt en mindre gruppe boligejere. Der har i 2024 været sager, hvor købere af nyudstykkede ejerboliger i enkelte tilfælde er skattepligtige for grundskylden på et større areal, end de ejer. Det problem er skatteministeren og partierne bag det nye ejendomsvurderingssystem i dag blevet enige om hovedtrækkene i en ny løsning på.
– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen nu er enige om hovedtrækkene i en løsning, som hjælper boligejere bagudrettet, ved at staten tilbagebetaler den skat, som de berørte boligejere måtte have betalt for meget i 2024, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Lovgivningen på området har eksisteret i årevis, og udfordringen ved nyudstykninger er normalt blevet håndteret i handelssituationen. Men i 2024 i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem er enkelte borgere kommet i klemme i sager, hvor de har indgået en købskontrakt, uden at det har stået klart, at de i en periode ville være skattepligtige af et større areal end det, de har købt.
Problemet opstår, fordi der i vurderingssystemet er en indbygget forsinkelse mellem tidspunktet for en grunds vurdering og beskatning. Det har en uhensigtsmæssig sideeffekt ved nyudstykninger. Her betyder forsinkelsen, at den nyudstykkede boliggrund, der overtager den oprindelige samlede byggegrunds identifikationsnummer, også vurderes og beskattes som det samlede oprindelige areal i op til to år efter udstykningen.
Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan eftergive grundskyld for 2024 inkl. renter og evt. rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning. Løsningen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af grundskylden fra kommunerne ifm. det nye boligskattesystem. Løsningen med eftergivelse er valgt, fordi det ikke er muligt inden for lovgivningens rammer med tilbagevirkende kraft at fordele skatten på alle boligejerne i en udstykning.
– Vi står i en helt særlig situation, hvor et mindre antal borgere er fanget i en problemstilling, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav. Med den løsning, vi har fundet med forligskredsen, synes jeg, den sunde fornuft har sejret, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
I praksis vil borgere, som er kommet i klemme, når loven er vedtaget, skulle henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på baggrund af konkret dokumentation kan vurdere og beslutte, om der skal ske tilbagebetaling. Herunder vil skattemyndighederne også kunne rette henvendelse til sælger af de udstykkede grunde og anmode om betaling af grundskylden og i sidste ende gå til domstolene, hvis de enkelte boligkøberes kontrakter gør det relevant.
Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyttes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen. Derved kan køberne ikke komme i klemme, og sælger har mulighed for fx at tage højde for beskatningen i salgsprisen på de enkelte grunde.
Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet. Den fremadrettede løsning forventes fremsat som lovforslag i foråret 2025 med forventet effekt fra skatteåret 2026.
I mellemtiden beskattes de berørte boligejere efter de gældende regler.
Vinproduktion i Danmark er i rivende udvikling, og en af de danske vinproducenter, der nyder godt af de nye muligheder, er Rose Winery i Asperup. Mikkel Rose Egelund, direktør for Rose Winery, ser positivt på fremtiden for dansk vin og peger på flere faktorer, der styrker produktionen.
Hans Münter, formand for brancheforeningen Dansk Vin, udtaler til DR, at der i øjeblikket er omkring 100 kommercielle vinproducenter i Danmark. Han forventer ikke blot en forbedring af kvaliteten, men forudser også en vækst i både produktionen og antallet af vinproducenter over de næste ti år.
– Så vil jeg tro, at så er der 500 aktive vinproducenter i Danmark. Vi har store vingårde, og frem for alt har vi fået fremmet udenlandske investorer og interessenter ind på markedet, og når først de er kommet, så trækker det en interesse med sig, siger han i indslaget.
Mikkel Rose Egelund fra Rose Winery er en af de vinproducenter, der tydeligt har mærket den stigende interesse, og han deler begejstringen for den voksende opmærksomhed omkring dansk vin.
– Både nationalt og internationalt er der stigende interesse for niche- og lokale produkter, herunder dansk vin. Danske forbrugere er mere åbne for at prøve lokalt producerede vine, og turister er ofte interesserede i at opleve noget unikt fra regionen. Dette skyldes naturligvis også, at kvaliteten i de danske vine har udviklet sig yderst positivt, forklarer han.
Han understreger netop, at danske vinproducenter de seneste år er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, såsom Solaris og Rondo, og fortæller, hvordan de selv hos Rose Winery konstant eksperimenterer med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, hvilket er en af de innovative tilgange, der har været med til at løfte den samlede kvalitet af dansk vin.
– Danske vinproducenter er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, som f.eks. Solaris, Rondo og andre resistente sorter. Derudover eksperimenteres der med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, herunder både mousserende, hvide, rosé og dessertvine.
Og den voksende interesse og kvalitet har da også resulteret i en bred kundebase, der strækker sig udover landet:
– Vi har været meget beærede over, hvor godt vi er blevet taget imod. Vi har fået en god og bred kundebase, hvor vi har kunder helt fra Vejle til København og ønsker at gøre vores vin tilgængelig for alle – både private og erhvervskunder, bemærker Mikkel Rose Egelund.
Klimaskifte bringer dansk vin i fokus
Vinproducenten ser også klimaændringerne som en af de faktorer, der har haft en positiv effekt på vinproduktionen i Danmark. De varmere somre og mildere vintre har skabt bedre betingelser for dyrkning af druer, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima. Selvom klimaændringer naturligvis ikke er ønskværdige og generelt ses som en udfordring, understreger Mikkel Rose Egelund, at man må forsøge at trække nogle gode ting ud af den nye virkelighed. For dansk vinproduktion betyder det, at der nu er mulighed for at dyrke druer af højere kvalitet, hvilket tidligere ikke var muligt i samme omfang.
– Selvom klimaændringer generelt ses som en udfordring, må vi se det positive, nemlig at det skaber bedre forudsætninger for vinproduktion i Danmark. Varmere somre og mildere vintre giver mulighed for at dyrke druerne perfekt, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima, forklarer de.
Årets høst hos Rose Winery har været en af de bedste i nyere tid, og hos Rose Winery ser de frem til at præsentere årets produktion.
– Årets høst har været fantastisk. Som man har kunnet læse, har vi høstet vores druer til hvidvin og mousserende vin. Vi mangler stadig at høste til rosé og dessertvin, hvilket endnu ikke er klar, afslutter direktøren.
Det danske aktiemarked har aldrig stået stærkere. C25-indekset, som omfatter de 25 mest handlede danske aktier, lukkede fredag på 2039,66 – en ny rekord, der overgår den tidligere top fra november 2021. Denne milepæl har fået mange til at rette blikket mod aktiemarkedet og de muligheder, det byder på. Men hvad betyder den her rekord egentlig for det danske marked, og hvordan bør investorer forholde sig? Det har vi spurgt Torben Ploug, direktør for Spar Nord Lillebælt, om.
Torben Ploug ser det først som en naturlig udvikling, at aktierne over tid stiger, og at rekorder som denne derfor er forventelige. Han fremhæver, at det danske aktiemarked i høj grad er drevet af nogle få store aktier, der har vist imponerende resultater gennem de senere år.
– Det danske aktiemarked er i øjeblikket drevet af nogle få store aktier, der har klaret sig rigtig godt igennem de senere år. Det er selvfølgelig glædeligt, fordi det afspejler, at vores virksomheder klarer sig godt, udtaler han.
Denne udvikling er dog ikke noget, der nødvendigvis optager de fleste af Spar Nords kunder, forklarer Ploug videre. De fleste kunder følger ikke som regel indeksets bevægelser tæt, og hvis, så har de typisk en langsigtet strategi, hvor fokus er på det samlede afkast over tid snarere end kortsigtede udsving.
– For vores kunder tror jeg ikke, at de fleste går så meget op i, hvordan C25-indekset ligger. De fleste kunder har en langsigtet strategi og er placeret globalt i stedet for kun i Danmark. Så jeg tror, det primært er de meget interesserede, der følger med i det, mens de fleste fokuserer mere på at aktier klarer sig godt over tid, forklarer han.
Når det kommer til rådgivning af investorer i en tid, hvor aktiemarkedet når nye højder, er Plougs råd klart:
– Mit råd er altid at glemme, hvordan aktiemarkedet ser ud lige nu, og i stedet fokusere på tidshorisont og risikovillighed. Historien har altid vist, at man ikke kan forudsige top og bund, fordi ingen ved, om de næste to år bliver fantastiske, eller om det hele vender i morgen, siger han, og understreger at det altså særligt handler om at have en god langtidshorisont og være villig til at tage de udsving, der kommer undervejs.
Global økonomi sætter præg på danske aktier
Den globale økonomi spiller også en afgørende rolle for det danske aktiemarked. Med danske selskaber som Novo Nordisk og DSV, der i høj grad er afhængige af deres internationale aktiviteter, bliver deres succes tæt forbundet med, hvad der sker på de globale markeder. Viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen fra Formuepleje fremhæver i en artikel fra TV2, at den danske økonomi er både lille og åben, hvilket gør markedet særligt sårbart over for internationale udsving. Torben Ploug understreger i denne sammenhæng, at virksomheder som Novo Nordisk, der udgør en stor del af C25-indekset, er påvirket af eksterne faktorer, som denne, hvilket kan have en betydelig indvirkning på indeksets samlede udvikling.
– Man kan sige, at de danske selskaber er dybt afhængige af, hvad der sker i udlandet. Vi har for eksempel Novo Nordisk, der udgør en stor del af C25, og som er påvirket af eksterne faktorer. Jeg tror, vi skal vænne os til, at danske selskaber i dag i høj grad er styret af, hvad der sker på det internationale marked. Når det går godt for danske virksomheder på verdensmarkedet, er det en styrke for os alle, forklarer han.
Globaliseringen betyder altså, at danske aktier i højere grad bliver påvirket af internationale begivenheder, og det gør markedet mere komplekst, men selvfølgelig også mere spændende for engageret investorer.
Selvom den økonomiske usikkerhed i Europa kan påvirke aktiemarkedet, fremhæver Ploug dog, at markedet allerede har indregnet en usikkerhed i aktiekurserne. Her er det vigtigt at forstå, at aktiemarkedet er præget af store udsving, og at man som investorer og som allerede nævnt skal være forberedt på både op- og nedture.
– Man skal være opmærksom på, at aktiemarkedet er meget volatilt, så selvom vi har haft en god periode, kan det hurtigt vende. Men det handler om at være bevidst om sin risikoprofil og ikke lade sig rive med af korte perioder med optur, advarer han.
Afslutningsvis understreger Torben Ploug derfor igen vigtigheden af, at investorer forholder sig til deres egen risikoprofil og tidshorisont. Han påpeger, at aktiemarkedet historisk set har givet det bedste afkast, men at det kræver en vis tålmodighed og ro i maven at navigere gennem de uundgåelige udsving.
– Aktiemarkedet har historisk set givet det bedste afkast, men man skal kunne håndtere de udsving, der kommer undervejs. Det er i nedgangstider, at man virkelig bliver prøvet, og i opgangstider er alle eksperter, siger han til slut med et smil.
En 64-årig alment praktiserende læge fra Fyn er blevet idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel for omfattende svindel, der strakte sig over flere år.
Retten i Svendborg afsagde dommen i dag, tirsdag, efter at lægen havde erkendt sig skyldig i anklagerne. Dette fremgår af rettens hjemmeside.
Lægen, der drev sin egen klinik, blev fundet skyldig i systematisk at have svindlet med afregning for ydelser og konsultationer, som aldrig fandt sted. Svindlen omfattede både hendes egen praksis og lægevagten, hvor hun indberettede fiktive lægelige ydelser i perioden fra 2016 til 2021. I alt drejer det sig om 29.000 falske indberetninger, hvilket resulterede i et økonomisk tab for Region Syddanmark på over 4,2 millioner kroner.
Retten lagde vægt på, at der var tale om et omfattende og systematisk bedrageri begået af en person i en betroet stilling, og så medførte det ikke kun økonomiske konsekvenser, men påvirkede også en række patienters journaler, som dermed ikke længere var retvisende.
Lægen forsøgte i retten at forklare sin handling med, at hendes ægtefælle blev syg i 2016, hvilket gjorde det vanskeligt at drive klinikken. Dette argument blev dog ikke tillagt afgørende vægt.
Som en del af dommen blev lægen frakendt retten til at administrere afregninger i forbindelse med lægelige ydelser. Desuden blev hun pålagt at tilbagebetale en del af det svindlede beløb, hvor retten foretog en konfiskation af 3.278.831 kroner. Lægen havde allerede tilbagebetalt 1,1 millioner kroner til regionen, som vil blive brugt til at dække erstatningskrav samt salæret til hendes forsvarer.
Den dømte læge har nu 14 dage til at beslutte, om hun vil anke dommen til landsretten.
