11.8 C
Copenhagen
tirsdag 10. juni 2025

Tyskland indfører grænsekontrol i morgen

0

Kør hjemmefra i god tid, følg anvisninger og hav dit pas klar, lyder de gode råd fra dansk politi

Mandag den 16. september indfører Tyskland stikprøvevis grænsekontrol ved flere af landets grænser, blandt andet grænsen til Danmark. Kontrollen vil være stikprøvevis og finde sted ved skiftende grænseovergange.

Der kan blive kø ved grænsen på vej ud af Danmark på de tidspunkter, hvor der er kontrol. Samtidig er der vejarbejde ved grænseovergangen Motorvej E45/Frøslev indtil november, og der vil i perioden kun vil være et spor farbart.

– Sæt ekstra tid af, når du planlægger din tur og vælg eventuelt en anden grænseovergang, mens der er vejarbejde. Når du er fremme ved en kontrol, så følg skilte og anvisninger og hav dit pas klar. Så går kontrollen hurtigst, siger vicepolitiinspektør Karsten Høy.

Den tyske grænsekontrol er indført for en periode på seks måneder.

Kraftig regn og skybrud rammer hele landet torsdag

0

Mandag skyllede sommerstemningen væk i det meste af landet med massive mængder nedbør, og torsdag ser ikke ud til at bringe meget bedre vejr. DMI melder nu, at risikoen for kraftig regn og lokale skybrud, der tidligere kun gjaldt for visse områder, nu dækker hele landet.

Ifølge DMI’s udsigt kan hele Danmark forvente kraftig regn i tidsrummet mellem klokken 12.00 og 21.00. Der er risiko for nedbør på mellem 25 og 35 millimeter over seks timer, samt lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Vejrforholdene kan med andre ord være særligt udfordrende, og det er en god idé at følge med i de lokale vejrudsigter og være forberedt på mulige oversvømmelser og trafikproblemer, som kraftig regn og skybrud kan medføre.

Historiske investeringer i Middelfart

0

Onsdag aften indgik et bredt flertal i byrådet budgetaftale for de næste to år. Aftalen giver både et markant løft til de store velfærdsområder og et historisk stort anlægsprogram på 400 millioner kroner over de næste fire år. For første gang gælder budgettet for to år.

Middelfart Kommune har et solidt økonomisk fundament, og derfor er der plads til en markant investering i blandt andet dagtilbud, skolerne og ældreområdet. Grundlaget for den sunde økonomi er blandt andet tilflyttere, som de seneste år har givet ekstra midler til velfærden. Budgetaftalen indeholder udvidelser for i alt 39,7 mio. kr. i 2025, mens der med det tekniske budget er tilført 21 mio. kr. næste år – så der samlet bliver tilført mere end 60 mio. kr. om året.

– Vi har rigtigt gode kort på hånden i Middelfart Kommune. Vi står et godt sted, har en solid økonomi og er i en positiv spiral. Det giver os muligheden for en styrkelse af vores velfærd med særligt fokus på forholdene for de ældre og på skolerne. Samtidig skaber vi med det toårige budget et stabilt grundlag for vores institutioner, så der kan være fuldt fokus på kerneopgaverne frem for hele tiden at tænke på økonomi, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, der står bag aftalen om budgettet for 2025 og 2026 samt de efterfølgende år. Den toårige aftale er et nybrud i forhold til budgetlægningen i Middelfart Kommune og har til formål at skabe stabilitet og ro omkring rammerne for daginstitutioner, skoler og plejehjem og mere tryghed i velfærden.

Bredt løft til hele kommunen

Aftalen indeholder blandt andet:

  • En pulje på 1,5 mio. kr. til at løfte indsatsen omkring demente borgere med særligt komplekse problemstillinger. Derudover fremrykkes 1,6 mio. kr. fra 2026 til 2024 til at forbedre udearealerne på plejehjemmene, så de bedre imødekommer demente beboeres behov.
  • Yderligere 1 mio. kr. til en højere normering i daginstitutionerne. Midlerne skal gå ubeskåret til personale, som arbejder med børnene. Samtidig er besparelsen på flere lukkedage og kortere åbningstid i daginstitutioner fjernet.
  • Penge til driften af det kommende nærhospital – i alt 5,455 mio. kr. Hertil kommer anlægsinvesteringer for 17,256 mio. kr. i 2025 som den sidste del af en samlet anlægsinvestering på 72 mio. kr.
  • Der afsættes 2 mio. kr. til at udvide Nærhospitalet med yderligere tre rehabiliteringspladser. Dertil kommer 1 mio. kr. fra det afsatte beløb til kvalitetsløft for ældreplejen. Således er der i alt 3 mio. kr. til de ekstra pladser, som skal understøtte borgerne, så de ikke får brug for mere vidtgående tilbud.
  • Aftalen indeholder et historisk stort anlægsprogram med et primært fokus på velfærdsområderne. Det samlede anlægsprogram for 2025-2028 udgør 408,3 mio. kr. Dertil er der foretaget fremrykninger af anlægsprojekter for 36 mio. kr., så de samlede anlægsinvesteringer udgør 444,3 mio. kr.

Det solide udgangspunkt for forhandlingerne skyldes i høj grad et målrettet arbejde med attraktivitetsdagsordenen, som har øget indtægterne via stor tilflytning. Herudover er der et vedvarende fokus på omhyggelig økonomistyring og budgetoverholdelse. Samtidig hviler budgetaftalen på den delaftale på folkeskoleområdet til 27,5 mio. kr., som et flertal i byrådet vedtog før sommerferien.

Socialdemokratiet er tilfredse med det brede forlig. Kaj Johansen udtaler:

– Vi er glade for, at det er et bredt forlig og for det gode samarbejde, der har været om at lave det. Det er godt, at vi har fået styrket normeringerne på daginstitutionerne og de løft, vi har lavet på ældreområdet – for eksempel på demensområdet. Vi er tilfredse med, at der har været fokus på øgede driftsmidler til velfærdsområderne samtidig med betydelige investeringer på anlægsområdet – og at det har været inden for økonomisk ansvarlige rammer.

Fra Venstre er der også en positiv vurdering af budgetaftalen. Anders Møllegård udtaler:

– Vi er glade for at være med i processen. Det er vigtigt for os, at vi har styrket minimumsnormeringerne i dagtilbuddene, og at lukkedagene og den ekstra ferieuge er fjernet som besparelse. I forhold til anlæg er vi glade for, at vi får kigget ind i at vedligeholde vores kommunale bygninger og nybyg. Samtidig er det godt, at besparelsen på Brobygning Middelfart og Middelfart Erhverv er taget ud, da det fremmer hele Middelfart Kommune.

Også Det Konservative Folkeparti roser aftalen for at skabe stabilitet. Morten Weiss-Pedersen udtaler:

– Det er rosværdigt og godt, at vi har lavet en toårig budgetaftale. Det giver ro for vores institutioner. Det er et forlig, der sætter vækst som hovedmål for at styrke velfærden. Det vil sige, at vi er enige om at gøre alt for at tiltrække virksomheder til Middelfart Kommune – og gøre vilkårene gode for dem, der allerede er i Middelfart. På personalesiden er jeg glad for, at vi sætter ledelsesudvikling i fokus og gør en stor indsats for at mindske sygefraværet, som på landsplan er det højeste på folkeskoleområdet i forhold til de 98 kommuner. Og så er jeg naturligvis glad for, at der kommer en badebro i Strib ligesom i Middelfart Marina.

Socialistisk Folkeparti fremhæver kvalitetsløftene og de undgåede besparelser. Linda Johnsen udtaler:

I SF er vi tilfredse med budgettet, som har fokus på kvalitet for børn, unge og ældre, herunder skoleaftalen og kompetenceløftet til Social- og Sundhedsforvaltningen. Vi er særligt glade for, at det var muligt at undgå de foreslåede besparelser på daginstitutionsområdet og samtidig give et løft af normeringerne. Det har også været afgørende for os at styrke rådgivningstilbuddet Ungeliv, så unge, der har brug for hjælp, ikke skal vente længe. Vi har været glade for processen og samarbejdet med partierne i aftalen.

Fra Dansk Folkeparti udtrykkes der også tilfredshed med aftalen. Steffen Daugaard udtaler:

– Jeg er rigtig glad for aftalen og for samarbejdet blandt partierne. Vi har haft et godt fundament med de 27,5 mio. kr., vi afsatte før sommer i folkeskoleaftalen, og det har givet ro til skolernes planlægning. Den tendens har vi fortsat med flere midler til normeringer i daginstitutionerne. Derudover er jeg glad for kvalitetsløftet til de ældre på 4,4 mio. kr., stigende til 6,7 mio. kr., at ordningen med støttestrømper er fortsat i en ny form og den nye rickshaw til rullestole.

Vikaren er ubesejret

0

Det danske herrelandshold har fået en drømmestart på deres Nations League-kampagne med en imponerende 2-0-sejr over Serbien.

På en aften, hvor hele Parken summede af spænding, blev de danske helte båret frem af to spektakulære mål fra Albert Grønbæk og Yussuf Poulsen. Kampen var samtidig Lars Knudsens anden som midlertidig landstræner, og med to sejre i lige så mange kampe har vikaren gjort sig selv svær at ignorere i jagten på en permanent løsning.

Danmark lagde ud med et aggressivt pres fra første fløjt, og det betalte sig efter 36 minutters spil, da Albert Grønbæk scorede efter en elegant hælaflevering fra Yussuf Poulsen. Den unge aarhusianer viste endnu en gang sit talent, og hans samarbejde med Christian Eriksen gav det danske angreb et kreativt løft, som serberne havde svært ved at dæmme op for.

Men Yussuf Poulsen ville ikke nøjes med blot at assistere. Med et saksespark, der kan måle sig med nogle af de smukkeste mål i Parkens historie, lukkede han kampen en halv time før slutfløjtet og sendte de danske fans i ekstase. Den kreative og frygtløse spillestil, som Knudsen har indført, fortsatte med at frustrere Serbien resten af aftenen, og den nye generation af danske spillere, herunder debutanten Morten Frendrup og superdebutanten Patrick Dorgu, beviste deres potentiale på den internationale scene.

På tribunerne var stemningen elektrisk, og de danske fans kunne ikke få armene ned efter Poulsens saksesparksmål. Nogle fejrede det spektakulære øjeblik med euforiske jubelråb, mens andre knap kunne tro deres egne øjne. Den store entusiasme omkring holdet skyldes i høj grad Knudsens mod til at tage chancer og bruge de unge talenter, som igen og igen viser deres værd.

Mod slutningen af kampen forsøgte Serbien at kæmpe sig tilbage, men det danske forsvar, ledet af en solid præstation fra Jannik Vestergaard, holdt stand. Og selvom den 19-årige Patrick Dorgu var tæt på at gentage sin målscoring fra Schweiz-kampen, blev det ved de to danske mål. Fansene forlod dog stadion med en følelse af, at noget stort er i gang.

Med denne sejr topper Danmark nu Nations League-gruppen efter to kampe, og troen på, at Lars Knudsen kan være mere end blot en midlertidig løsning, vokser. Måske har Danmark allerede fundet sin næste landstræner – én, der har vist, at han kan lede holdet til sejr med stil og mod.

Senere søndag aften mødes Spanien og Schweiz.

Kongeskibet hjalp lystsejler

0

Tidligt fredag aften blev der observeret usædvanlig aktivitet omkring Kongeskibet, som lå for anker nær Esplanaden i Lillebælt. Flere borgere bemærkede, at der cirkulerede både rundt om Kongeskibet, hvilket vakte en del opsigt.

Det viste sig, at Kongeskibet havde sendt en båd i vandet for at assistere en lystsejler som var røget over bord i Lillebælt. Aktionens hurtighed og effektivitet understregede Kongeskibets beredskab og vilje til at hjælpe, når behovet opstår.

Vidner beskriver, hvordan Kongeskibets besætning hurtigt reagerede, da de opdagede personen. Med båden i vandet lykkedes det besætningen at nå frem og få vedkommende sikkert op igen.

I dag starter Valgugen, hvor mere end 155 skoler sætter elevdemokratiet i højsædet

0

– Fundamentet for vores demokratiske selvtillid bygges allerede i de små klasser i grundskolen. Derfor kickstarter vi igen skoleåret med at afholde Valgugen, hvor mere end 155 skoler sætter elevdemokratiet i højsædet, siger Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever.

Demokratisk dannelse er en kerneopgave for den danske grundskole. Derfor sætter Danske Skoleelever for fjerde år i træk fokus på elevdemokrati og elevrådsarbejde med Valgugen – en national emneuge, der starter i dag. Valgugen udgør én af tre aktiviteter, som året rundt styrker elevernes demokratiske dannelse og selvtillid.

Aktuelt viser Demokratianalysen 2024 fra Dansk Ungdoms Fællesråd, at over halvdelen af unge (53%) har lav demokratisk selvtillid – et tiltagende demokratisk problem, der allerede begynder i grundskolen. Elevrådsarbejdet og oplevelsen af medbestemmelse er for mange elever det allerførste møde med den demokratiske proces og derved nogle af grundstenene i deres demokratiske dannelse. Derfor starter vi hvert skoleår med Valgugen, som skal skabe de allerbedste betingelser for, at eleverne kan og tør bruge deres stemme under og efter elevrådsvalgene og derigennem få lyst til at engagere sig både i elevrådet og demokratiet.

Oplevelsen af at blive hørt på egen skole giver demokratisk gåpåmod!

– Når vi elever helt konkret oplever at blive hørt og få indflydelse på vores egen skoledag, får vi større lyst til at bruge vores demokratiske stemme senere hen i livet og engagere os i demokratiet, tilføjer Caroline Helene Hermansen.

I dag starter Valgugen, hvor elever fra 0.-9. klasse fra mere end 155 skoler rundt om i Danmark skal arbejde med demokrati og medbestemmelse. Valgugen danner ramme om det årlige elevrådsvalg, som er helt centralt for det danske elevdemokrati ude på skolerne. Vi har tilrettelagt et undervisningsforløb til alle klassetrin, så det både er sjovt og lærerigt at arbejde med demokrati i skolen. Vi sender live fra Valgugen i dag mandag d. 2. september og igen fredag d. 6. september, hvor emneugen kulminerer med elevrådsvalg på landets skoler.

Se med på: www.valgugen.dk/live.

Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Ny bog er et frontal angreb på psykiatrien

0
Foto: AVISEN

I årtier er antallet af patienter med behov for psykiatrisk behandling steget betragteligt. Men er behandlingsformerne altid hensigtsmæssige? En af den medicinske verdens mest kendte danskere, professor emeritus Peter C. Gøtzsche, rejser i en ny bog et frontalangreb på psykiatriens anvendelse af psykofarmaka og magt.

Peter C. Gøtzsche var en af hovedkræfterne bag skabelsen af den verdensomspændende organisation Cochrane-samarbejdet, der i årtier placerede sig som et nyskabende element i den videnskabelige formidling af lægefaglig viden. Det gjorde ham til en både berømt og berygtet figur i den medicinske verden, hvor han stod i spidsen for det Nordiske Cochrane Center, der var placeret på Rigshospitalet.

Et af hans væsentligste bidrag var en konsekvent insisteren på videnskabelig redelighed, herunder at resultaterne skulle være upåvirkede af den magtfulde industri bag ved. Men det var psykiatrien, der fik rejst den største bølge af vrede mod professoren, der i flere bøger og artikler påpegede udtalte videnskabelige problemer på området.

Specielt kritikken af de såkaldte lykkepiller, der er blevet udbredt voldsomt de sidste 30 år, fik mange tilhængere af pillerne til at blive vrede på Gøtzsche. Nu er han tilbage med en hård kritik af selve psykiatrien.

– Jeg skrev bogen for at yde et bidrag til at revolutionere psykiatrien, efter 17 års studier af den psykiatriske forskningslitteratur havde lært mig, at psykiatrien som lægeligt speciale gør langt større skade end gavn, fortæller Peter C. Gøtzsche, og fortsætter:

– Den biologiske psykiatri er altdominerende. Den antager, at psykisk sygdom er et resultat af en funktionsfejl i hjernen og bruger psykofarmaka til stort set alle mentale helbredsproblemer i den tro, at de kan korrigere en ikke-eksisterende biologisk abnormitet. Det er ikke korrekt, og resultaterne af denne misforståelse er katastrofale.

Det store forbrug af psykofarmaka har medført, at langt flere får førtidspension, fordi de ikke kan komme tilbage til et normalt liv. Endnu værre er det, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft. Verdenssundhedsorganisationen og FN har derfor for nylig opfordret til omfattende reformer med vægt på psykosociale interventioner.

Hvis man læser min bog, kan man selv afgøre, om man er enig med mig i, at psykiatri er en forbrydelse mod menneskeheden. Bogen opsummerer, hvad jeg har skrevet tidligere, og indeholder også en masse nyt stof. Jeg håber at opnå nogle tiltrængte ændringer med den.

Hvorfor mener Gøtzsche at psykiatrien endda er en forbrydelse mod menneskeheden? Han uddyber det således, at forbrydelser mod menneskeheden inkluderer mord, fængsling, tortur, forfølgelse af en særlig gruppe og umenneskelige indgreb med sigte på at forårsage alvorlig psykisk lidelse eller kropsskade. Psykiatriske patienter beskriver ifølge Gøtzsche ofte tvangsbehandling som en slags fængsling og tortur, og samtidig er der mange rapporter om, at skadelige behandlinger og handlinger undertiden har været helt beviste.

Guidelines og andre politikker har ført til mange uoprettelige skader, herunder tab af menneskeliv. Nogle af Gøtzsches kritikere påpeger, at han skræmmer folk væk fra en nødvendig behandling. Men det afviser han selv:

– Det er indiskutabelt at psykiatrien er i krise, samt at de nuværende behandlinger gør langt større skade end gavn. Derfor vil det kun være en fordel, hvis mine advarsler får nogle patienter til at undgå psykofarmaka og elektrochok. I stedet for skal de efterspørge psykoterapi og andre psykosociale interventioner.

I Storbritannien er invaliditet på grund af psykiske lidelser næsten tredoblet de sidste 3 årtier. Forskellen i den forventede livslængde mellem folk med alvorlige mentale lidelser og andre er blevet fordoblet.

– Det taler sit tydelige sprog om et speciale, der gør det forkerte. Konklusionen er, at psykiatrien skal revolutioneres. Psykiatri er et sammensat græsk ord. Psyche er sjælens gudinde og iatros betyder læge. Psykiatri er derfor et medicinsk speciale, selvom psykofarmaka bare gør ondt værre. Det burde slet ikke være et lægefag at beskæftige sig med psykisk syge patienter. Det er psykologer langt bedre til, og psykoterapi har klart bedre effekt på langt sigt end medicin har, slår Gøtzsche fast.

I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på et psykiatrisk hospital ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde eksisteret. Det får den erfarne læge og professor til at komme med et bud på, hvordan fremtidens psykiatri kan komme til at se ud:

– Hvorfor kan folk så ikke få et medicinfrit alternativ, når det også er det bedste og vil spare samfundet for rigtig mange udgifter? Flere studier har vist, at psykoterapi er billigere på langt sigt end at give folk medicin. At tilføre flere og flere midler til den nuværende psykiatri hjælper derfor ikke, medmindre psykiatrien bliver lavet radikalt om.

Bogen kan hentes gratis her: https://www.scientificfreedom.dk/books/

Region Syddanmark klar til vaccinationssæson

0

Fra 1. oktober kan udvalgte grupper af syddanskere blive vaccineret mod COVID-19 og influenza på godt 65 forskellige steder i Region Syddanmark. Regionen tilbyder vaccination på 10 regionale steder, og så åbner Danske Lægers Vaccinations Service ca. 55 steder på tværs af regionen. Regionen vil også stå for vaccination på plejehjem, på sociale tilbud og af svært immobile borgere i eget hjem.

Igen i år er efterårssæsonen lig med vaccinationer og invitationer i e-Boks.

Region Syddanmark samarbejder i år med Danske Lægers Vaccinations Service, som dette efterår og vinter skal hjælpe alle fem regioner med COVID-19- og influenzavaccinationer. Danske Lægers Vaccinations Service vandt i forsommeren opgaven med at vaccinere sammen med regionerne i år. Arbejdet med at forberede vaccinationssæsonen er i fuld gang, og i Region Syddanmark vil udvalgte grupper af syddanske borgere fra 1. oktober frem til 20. december 2024 kunne blive vaccineret ca. 65 forskellige steder i regionen.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen glæder sig over, at vaccinationsindsatsen er faldet på plads:

– Sammen med Danske Lægers Vaccinations Service er Region Syddanmark snart klar til at byde syddanskerne velkomne til den kommende vaccinationssæson. Vi er allerede rigtig godt i gang med samarbejdet, og glæder os over, at vi snart kan åbne dørene og byde borgerne inden for på over 65 steder i regionen. Vi håber, at borgerne vil tage rigtig godt imod Danske Lægers Vaccinations Service, der vil være til stede i en masse syddanske byer fra 1. oktober. Sidste år lå Danmark og Region Syddanmark i toppen af Europa, når det kom til tilslutning til vaccinationerne, og det håber jeg meget på, at vi i samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service kommer til igen.

Driftschef hos Danske Lægers Vaccinations Service, Kasper Klint Larsen, siger:

– Vi er glade for, at vi har fået opgaven med at bistå med Region Syddanmarks udrulning af efterårets vaccinationstilbud, og vi glæder os meget til samarbejdet. Vi ser frem til at bidrage med vores faglige ekspertise og trygge rammer og være med til at sikre nem og sikker adgang til vaccinationerne i hele regionen.

Regionale vaccinationssteder og Danske Lægers Vaccinations Service
Ud over de ca. 55 steder bredt fordelt på tværs af regionen, hvor Danske Lægers Vaccinations Service åbner dørene 1. oktober, tilbyder Region Syddanmark også vaccination mod COVID-19 og influenza 10 steder i regionen:

– Svendborg
– Odense
– Esbjerg
– Sønderborg
– Aabenraa
– Kolding
– Vejle
– Middelfart
– Grindsted
– Ærø Sygehus
Borgere kan finde en oversigt over alle vaccinationssteder på Danmarkskortet på regionens hjemmeside: www.rsyd.dk/vaccinationstilbud

Regionen vil i samarbejde med kommunerne også stå for vaccination på plejehjem, af særligt sårbare på botilbud, på misbrugscentre og herberger og i hjemmet hos svært immobile borgere.

Fakta
– Alle syddanskere på 65 år og derover vil blive tilbudt COVID-19- og influenzavaccinationer, og de vil modtage en invitation.
– Invitationerne ankommer fra den 10.-25. september via digital post eller fysisk brev, hvis borgeren er fritaget for digital post.
– Vaccination kræver tidsbooking på www.vacciner.dk på både regionens vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinations Service. Siden åbner samtidig med udsendelsen af invitationer i løbet af september.
– Borgere, der har brug for hjælp til booking, kan ringe til regionens hotline på telefonnummer 70 20 06 60. Regionens hotline åbner 10. september 2024 kl. 08.00. Den har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.00.
– Udvalgte grupper, f.eks. personer under 65 år med udvalgte kroniske sygdomme, gravide og personer med svært nedsat immunforsvar, vil også blive tilbudt vaccination mod både COVID-19 og influenza fra 1. oktober-20. december 2024. De skal som sidste år udfylde en tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk, før de kan booke tid til vaccination.
– Sundhedsstyrelsen har i år besluttet, at børn mellem 2 og 6 år ikke tilbydes influenzavaccination.

Nye ladeparker til ellastbiler skal opføres af det private marked

0

Med 25 ladeparker til ellastbiler bliver det snart nemmere for lastbilchauffører at tanke strøm på farten. Som noget nyt har Vejdirektoratet, med transportministeren i spidsen, valgt at lade markedet drive udviklingen og etableringen af de nye ladefaciliteter.

Lastbilerne står for cirka en fjerdedel af al CO2-udledningen fra de danske veje. Derfor skal 25 nye ladeparker til ellastbiler nu kickstarte omstillingen af den tunge vejtransport.

De første fem ladeparker skal stå klar i 2025.

Men i stedet for at bygge statslige ladeparker til ellastbiler, har Vejdirektoratet netop indgået aftaler med det private marked om selv at drive udrulningen af de nye ladefaciliteter.

Det er ifølge transportministeren en meget positiv udvikling:

– Ladeparkerne til ellastbiler kommer hurtigere end forventet, og det er glædeligt, at transportbranchen bakker op og i den grad er med til at drive den grønne omstilling af transportbranchen. En bred kreds i Folketinget har afsat midler til at skubbe på udviklingen, og samlet set betyder det, at branchen kan regne med, at der er et net af ladeparker, så de kan investere i flere ellastbiler til de danske veje, siger transportminister Thomas Danielsen

Har lyttet til branchen

Vejdirektoratet har indtil nu indgået aftaler med tre forskellige private ladeoperatører, som skal stå for den fulde etablering og driften af de første fire ud af fem planlagte ladeparker, der åbner i 2025.

Beslutningen om at lade markedet tage over blev truffet på baggrund af en dialog med markedet, der udtrykte ønske om lade markedet selv styre udviklingen og etableringen af ladeparkerne.

– Vi har en haft en god dialog med branchen, som er positive over for vores nye strategi og nyheden om de første indgåede aftaler. Her har vi langt hen ad vejen givet bolden op til det private marked, som nu selv skal stå for at drive udrulningen af ladeinfrastrukturen til den tunge vejtransport, siger senior projektleder i Vejdirektoratet Kresten Lysholdt-Andersen

Aftalerne skal sikre konkurrence og bedre priser

I aftalerne forpligter de enkelte ladeoperatører sig til at opfylde kravene i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) både i udrulningen i 2027 og i 2030, men de kan anlægge og designe ladeparken efter eget ønske og på egne arealer. Til gengæld har Vejdirektoratet indgået aftale om ikke at opstille konkurrerende ladeinfrastruktur i de pågældende områder.

Vejdirektoratet har været i dialog med alle kendte ladeoperatører på markedet og forsøgt at indgå aftaler med så mange som muligt for at sikre konkurrence og bedre priser for brugerne. Der hvor der ikke er indgået aftaler, sørger Vejdirektoratet for at ”toppe op” og sikre resterende ladefaciliteter via udbud. Det betyder, at Vejdirektoratet udbyder seks ladepunkter i ladeparken ved Køge.

Der er i første omgang tale om ladeparker nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge, som skal stå klar med udgangen af 2025.

Her har Vejdirektoratet indtil nu indgået aftaler med ladeoperatørene; Norlys, Circle K og E:ON.

Fakta om udrulning af ladeparker til ellastbiler

Frem mod 2030 bliver der etableret 25 ladeparker med i alt minimum 133 MW.

De første fem ladeparker åbner i 2025, mens de øvrige 20 ladeparker åbner i henholdsvis 2027 og 2030. 

Der er afsat cirka 760 millioner kroner til udrulningen af ladeinfrastrukturen til ellastbiler.

Størstedelen af fremtidens ladebehov vil ifølge en analyse fra Vejdirektoratet blive dækket af hjemmeopladning hos den enkelte vognmand, og de 25 ladeparker placeres derfor, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet.

Det skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark.

Hvornår skal vi spare i kommunen?

0

Skabelsen af de nye og store kommuner i midten af nullerne var måske ikke det første kapitel i historien om kassetænkning i det offentlige Danmark. Men det blev, sammen med nedlæggelsen af amterne, til kasselogik på speed. Sidenhen er sundhedsvæsenet gået fra det nære og trygge mod det fjerne og usikre. Ligesom den nære velfærd i kommunerne nu eksisterer under begrebet “fri kommune”, hvilket kun kan tolkes som en konkret indrømmelse af, at det normale er det modsatte: Ikke at være fri.

Det er gået galt. Den offentlige velfærd fungerer ikke. Der bruges masser af skattekroner på mange områder, men det offentlige har svært ved at levere noget, som borgerne befinder sig godt i. Selvom mange er beskedne og taknemmelige for enhver hjælp, så er vi langt fra at være så empatiske og grundige, som diverse valgplakater i tidens løb påstår. Vi kan tale om et fremmedgjort samfund. Ældre flytter fra deres huse eller hinanden, fordi de kan straffes for at eje noget eller være sammen med nogen. Kassetænkning. Ikke helhedstænkning. Mennesker indtænkes ikke som ressourcer, men som udgifter.

Hvad er et liv så værd? Mange er enige om, at de stærkeste skal hjælpe de svageste. At de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Og mange, ikke mindst de dårligt betalte i servicesektoren, påtager sig enorme opgaver for en lille skilling. Ofte ført frem af et system, der minder om, at det er værre at være ledig end at tage det værste job. Vi kalder det arbejdsmoral. Men på grund af denne moral har vi også skabt et samfund, der nådesløst forsøger at igangsætte selv døende borgere i moralens navn. Paradoksalt nok er det umoralsk.

Men det er kassetænkning. For det offentlige kæmper mod sig selv. Medarbejder mod medarbejder, afdeling mod afdeling, kommune mod region, region mod stat, direktør mod leder, leder mod faggrupper, faggrupper mod politikere. Og så videre. Det er en evig kamp om, hvem der skal have ansvaret, skylden og pengene. Ordet borger er blevet et negativt ladet ord. For borgeren, eller borgerne, ender med at være fjender af velfærdsstaten. Nogle, der optager medarbejdernes tid og bruger deres penge. Eller risikerer at kunne stemme på diverse politikere og politiske partier, der risikerer at ville ændre på status quo. Det kan man jo ikke have.

At systemet ikke længere fungerer, er ret tydeligt. Desværre er der ingen løsninger på vej. Vi ser det i kommunerne, når kassetænkningen afgør, hvilke kommuner der kan modtage eller give det ene eller det andet. Vi er langt fra en ordinær økonomi, der tager udgangspunkt i indtægter og udgifter. Der er en alternativ økonomi, hvor forskellige småting kan prioriteres i vilkårlig rækkefølge, ud fra hvad de forskellige politikere ellers måtte ønske at kæmpe for. Hvis der var tale om en virksomhed, hvor der år efter år blev lagt budgetter, der ikke holdt, ville man afskedige de ansvarlige i økonomiafdelingen og på chefgangen. En så risikabel økonomistyring ville få virksomheder til at reagere. Men i det offentlige er det måske anderledes.

Så hvornår skal en kommune spare? Det er et godt spørgsmål. For vi ved, at der er en række kerneopgaver, der skal løses ifølge loven. Vi ved også, at finansministeren spiller kortene ud over for kommunerne, der så må finde løsningerne lokalt. Og her er de konkrete sparemuligheder ofte styret af forvaltningernes egne prioriteter. Eller i hvert fald chefernes. For der er ikke meget at høre fra den store gruppe af medarbejdere. De skal ikke nyde noget af at blande sig i den debat. Det ville heller ikke være populært blandt cheferne. Der skal rettes ind, hvis man vil være ansat i det offentlige. Her kigger man på, hvilket løntrin man er på. Hvilket nummer man har på lederrangstigen.

Skatteborgerne forventer meget for deres skattekroner. De betaler dyrt for skoler, institutioner, veje, bygninger og infrastruktur. De ønsker sig velfungerende rammer til deres børn, ældre og pårørende, der er de bærende kræfter i deres tilværelse. De betragter også den ydede service ud fra et forsikringsperspektiv, hvor de tænker på, hvad der ville ske dem, hvis de selv fik behov for hjælp. En kommune sender et klart signal til hele lokalbefolkningen, når den skærer ned på vitale funktioner i den offentlige service.

Der er god grund til, at de folkevalgte politikere tænker sig godt om nu. Der er kun et års tid til næste valg. Dermed er man inde i sidste fase, før valgkampen reelt bryder ud. Med år efter år med budgetproblemer og sparemanøvrer kan det blive svært at overbevise vælgerne om, at det går helt så godt, som man gerne vil give udtryk for.

Sandheden er, at kassetænkningen ødelægger velfærdssamfundet og tilliden til det offentlige. Kommunerne bør gå forrest i forsøget på at sikre nære løsninger og tillidsvækkende processer i det offentlige. Derfor er det fællesskab og sammenhold, man gerne går til valg på, noget man skal demonstrere og leve op til. Og det kræver ansvarlighed i budgetter – også for næste år.