13.4 C
Copenhagen
onsdag 11. juni 2025

Hvornår skal vi spare i kommunen?

0

Skabelsen af de nye og store kommuner i midten af nullerne var måske ikke det første kapitel i historien om kassetænkning i det offentlige Danmark. Men det blev, sammen med nedlæggelsen af amterne, til kasselogik på speed. Sidenhen er sundhedsvæsenet gået fra det nære og trygge mod det fjerne og usikre. Ligesom den nære velfærd i kommunerne nu eksisterer under begrebet “fri kommune”, hvilket kun kan tolkes som en konkret indrømmelse af, at det normale er det modsatte: Ikke at være fri.

Det er gået galt. Den offentlige velfærd fungerer ikke. Der bruges masser af skattekroner på mange områder, men det offentlige har svært ved at levere noget, som borgerne befinder sig godt i. Selvom mange er beskedne og taknemmelige for enhver hjælp, så er vi langt fra at være så empatiske og grundige, som diverse valgplakater i tidens løb påstår. Vi kan tale om et fremmedgjort samfund. Ældre flytter fra deres huse eller hinanden, fordi de kan straffes for at eje noget eller være sammen med nogen. Kassetænkning. Ikke helhedstænkning. Mennesker indtænkes ikke som ressourcer, men som udgifter.

Hvad er et liv så værd? Mange er enige om, at de stærkeste skal hjælpe de svageste. At de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Og mange, ikke mindst de dårligt betalte i servicesektoren, påtager sig enorme opgaver for en lille skilling. Ofte ført frem af et system, der minder om, at det er værre at være ledig end at tage det værste job. Vi kalder det arbejdsmoral. Men på grund af denne moral har vi også skabt et samfund, der nådesløst forsøger at igangsætte selv døende borgere i moralens navn. Paradoksalt nok er det umoralsk.

Men det er kassetænkning. For det offentlige kæmper mod sig selv. Medarbejder mod medarbejder, afdeling mod afdeling, kommune mod region, region mod stat, direktør mod leder, leder mod faggrupper, faggrupper mod politikere. Og så videre. Det er en evig kamp om, hvem der skal have ansvaret, skylden og pengene. Ordet borger er blevet et negativt ladet ord. For borgeren, eller borgerne, ender med at være fjender af velfærdsstaten. Nogle, der optager medarbejdernes tid og bruger deres penge. Eller risikerer at kunne stemme på diverse politikere og politiske partier, der risikerer at ville ændre på status quo. Det kan man jo ikke have.

At systemet ikke længere fungerer, er ret tydeligt. Desværre er der ingen løsninger på vej. Vi ser det i kommunerne, når kassetænkningen afgør, hvilke kommuner der kan modtage eller give det ene eller det andet. Vi er langt fra en ordinær økonomi, der tager udgangspunkt i indtægter og udgifter. Der er en alternativ økonomi, hvor forskellige småting kan prioriteres i vilkårlig rækkefølge, ud fra hvad de forskellige politikere ellers måtte ønske at kæmpe for. Hvis der var tale om en virksomhed, hvor der år efter år blev lagt budgetter, der ikke holdt, ville man afskedige de ansvarlige i økonomiafdelingen og på chefgangen. En så risikabel økonomistyring ville få virksomheder til at reagere. Men i det offentlige er det måske anderledes.

Så hvornår skal en kommune spare? Det er et godt spørgsmål. For vi ved, at der er en række kerneopgaver, der skal løses ifølge loven. Vi ved også, at finansministeren spiller kortene ud over for kommunerne, der så må finde løsningerne lokalt. Og her er de konkrete sparemuligheder ofte styret af forvaltningernes egne prioriteter. Eller i hvert fald chefernes. For der er ikke meget at høre fra den store gruppe af medarbejdere. De skal ikke nyde noget af at blande sig i den debat. Det ville heller ikke være populært blandt cheferne. Der skal rettes ind, hvis man vil være ansat i det offentlige. Her kigger man på, hvilket løntrin man er på. Hvilket nummer man har på lederrangstigen.

Skatteborgerne forventer meget for deres skattekroner. De betaler dyrt for skoler, institutioner, veje, bygninger og infrastruktur. De ønsker sig velfungerende rammer til deres børn, ældre og pårørende, der er de bærende kræfter i deres tilværelse. De betragter også den ydede service ud fra et forsikringsperspektiv, hvor de tænker på, hvad der ville ske dem, hvis de selv fik behov for hjælp. En kommune sender et klart signal til hele lokalbefolkningen, når den skærer ned på vitale funktioner i den offentlige service.

Der er god grund til, at de folkevalgte politikere tænker sig godt om nu. Der er kun et års tid til næste valg. Dermed er man inde i sidste fase, før valgkampen reelt bryder ud. Med år efter år med budgetproblemer og sparemanøvrer kan det blive svært at overbevise vælgerne om, at det går helt så godt, som man gerne vil give udtryk for.

Sandheden er, at kassetænkningen ødelægger velfærdssamfundet og tilliden til det offentlige. Kommunerne bør gå forrest i forsøget på at sikre nære løsninger og tillidsvækkende processer i det offentlige. Derfor er det fællesskab og sammenhold, man gerne går til valg på, noget man skal demonstrere og leve op til. Og det kræver ansvarlighed i budgetter – også for næste år.

Færre laver hårdt fysisk arbejde i Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet

0

Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde.

17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer.

– Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande, siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid.

Flest udfører sociale arbejdsopgaver

Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022.

Faktaboks: Eurostats indikatorer i undersøgelsen

Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål.

Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:

– Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning.
– Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer.
– Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads.

En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever.

Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne.

Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger.

– Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere, siger Daniel Gustafsson.

Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde

I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct.

– I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande, siger Daniel Gustafsson.

Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem.

Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde

I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct.

Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest.

40.000 deltagere satte rekord på årets Klimafolkemøde i Middelfart

0

Middelfart summede af liv og klimaengagement, da byens centrale Havnegade dannede rammen om årets Klimafolkemøde den 29.-31. august. Tusindvis af gæster besøgte arrangementet, hvor scenerne bød på debatter om klima, og boderne gav mulighed for fordybelse i klimaspørgsmål og direkte dialog med eksperter. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ser tilbage på et folkemøde, der i høj grad formåede at samle Danmark på tværs af interesser og holdninger.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (A), sammen med Regionsrådsformand Bo Libergren (V) bød velkommen til Klimafolkemødet torsdag i sidste uge. Mandag satte borgmesteren ord på årets Klimafolkemøde.

– Hvis jeg skal sætte ord på årets Klimafolkemøde, så er det mangfoldighed, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen.

– Vi formår at samle hele Danmark. Både dem, der er lidt mere alternative, og dem med slips og jakkesæt. Vi havde både den almindelige borger, der var nysgerrig, og professionelle folk, der har arbejdet med klima hele livet. Det var i sandhed hele Danmarks klimafolkemøde.

Med så mange forskellige indslag og debatter var det svært for borgmesteren at pege på én enkelt overskrift for arrangementet.

– Jeg har været dybt involveret i rigtig mange debatter, så jeg har ikke noget samlet overblik. Men én ting, der fyldte i år, var den grønne trepartsaftale. Den har tidligere ikke haft så stor opmærksomhed, men i år blev den fremhævet, især fordi vi havde en nyudnævnt minister, der stod på scenen allerede om lørdagen, siger han.

Johannes Lundsfryd Jensen mener, at den store opmærksomhed om den grønne trepartsaftale viser dens betydning for fremtidens klimaindsats.

– Ministerens første handling som nyudnævnt var at deltage i klimafolkemødet. Det understreger, at dette møde er en central platform for alle nøgleaktører, når det kommer til at implementere den grønne trepartsaftale, forklarer han.

En anden ny udvikling ved årets Klimafolkemøde var, at de internationale perspektiver fik lov til at fylde mere.

– Vi havde oplægsholdere fra Kiel Universitet og deltog i begyndende samarbejdsrelationer med Nordtyskland. Den tyske ambassadør i Danmark var til stede, og vi havde besøg af den amerikanske ambassadør, siger Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer, at han personligt tog den amerikanske ambassadør med på en guidet tur. Vi havde også den tidligere generalsekretær for FN, Ban Ki-moon, med på et livelink. Det var stort. Det var ikke bare et nationalt klimafolkemøde, men vi havde også nogle internationale markører, uddyber borgermesteren.

Når det kommer til resultaterne af Klimafolkemødet, understreger borgmesteren, at det vigtigste formål er at inspirere til klimahandling.

-Handlingen foregår ikke på pladsen, men derhjemme, på arbejdspladsen, i kommunalbestyrelsen og i den enkelte husstand. Men det, vi ved fra forskningen, er, at den mest effektive måde at ændre adfærd på, er gennem samtale. Klimafolkemødet har været én stor samtale om klimahandling, og jeg tror, det vil føre til mange gode tiltag fremover, siger han.

Johannes Lundsfryd Jensen peger også på et interessant skift i holdningen blandt landbruget som noget, han tager med sig fra årets møde.

– Jeg oplevede for første gang, at landbruget aktivt går ind og siger, at de har et medansvar for klimaet. Jeg deltog i flere debatter med Centrovise, den fynske landbrugsforening, hvor vi talte om at skabe en lokal grøn trepartsaftale i Middelfart Kommune, der kan sætte rammerne for vores fælles indsats, fortæller han og fortsætter:

– Jeg tror på, at vi med årets Klimafolkemøde har lagt grundlaget for mange nye samarbejder og handlinger, der kan bidrage til en grønnere fremtid.

40.000 deltagere besøgte Klimafolkemødet i Middelfart

Forskere, folkevalgte og farmødre. Unge, gamle og midt imellem. Overalt på gader og stræder, i telte, på scener og torve summede det af debatlyst, nysgerrighed og en trang til at blive klogere på klimaudfordringer og løsninger under dette års udgave af Klimafolkemødet i Middelfart.

I alt 40.000 besøgende gæstede Klimafolkemødet i løbet af de tre dage, det varede, hvilket sætter en ny rekord for antallet af besøgende.

Sulten efter at tage hul på de gode idéer

Besøgstallet imponerer Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

– Jeg synes, det er helt fantastisk. Efter tre dage med masser af debatter, musik, gadeteater og events, føler jeg mig både mæt og sulten på én gang. Jeg er mæt af de mange indtryk, idéer og viden – alt det, der er nødvendigt for at skabe klimahandling sammen. Men jeg er også sulten efter at få sat gang i de mange gode idéer og forslag, der er kommet frem under Klimafolkemødet, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

– Vi har haft tusindvis af unge mennesker igennem undervisningsforløbet ‘RYK Klimaet’. Vi har haft 200 arrangører, internationalt islæt med ambassadører og FNs tidligere generalsekretær, Ban Ki-moon. Men vigtigst af alt er, at vi har haft hinanden. Vi har kunnet tale sammen om emner, der nogle gange er svære, og det er det vigtigste. For det er først, når vi taler sammen, at vi kan blive inspirerede, forpligte hinanden og omsætte det til konkrete klimahandlinger, fortsætter han.

Antallet af besøgende bekræfter, at danskerne går op i klimaet

Det er femte gang, at Klimafolkemødet afholdes som en national begivenhed.

I 2019 indgik Region Syddanmark og Middelfart Kommune en aftale om at løfte Klimafolkemødet i Middelfart fra en lokal til en national begivenhed.

Også Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark, er glad for, at så mange mennesker besøgte Middelfart over de tre dage for at skabe klimahandling sammen.

– Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget til årets Klimafolkemøde, der igen i år har budt på mange spændende debatter og berigende events. Igen i år kvitterer danskerne med et tårnhøjt deltagerantal, og tusindvis af danskere har fået ny viden, klimaløsninger og ikke mindst inspiration til klimahandlinger med sig hjem. Den flotte tilslutning viser, hvor meget danskerne går op i klimaet. Det er noget, vi bekymrer os om, og som vi har brug for at tale højt om. Det kan man i den grad på Klimafolkemødet, siger Bo Libergren.

I løbet af de tre dage bød Klimafolkemødet på mere end 400 folkelige, faglige og politiske debatter, workshops og samtalesaloner, samt 100 boder faciliteret af frivillige, private, virksomheder og foreninger.

Handling skabes i fællesskab

I Klimafolkemødets sekretariat er Christa Boisen, chef for Klimafolkemødet, begejstret over, at så mange har fundet håb og handlelyst sammen over tre dage i Middelfart.

– Vi har skabt et rum for debat, dialog, inspiration og klimahandling på tværs af generationer, som vi håber lever videre – også når teltene er taget ned, og folk er vendt tilbage til hverdagen, siger Christa Boisen.

Klimafolkemødet vender tilbage den 28., 29. og 30. august 2025.

Besøgstallene er opgjort ved hjælp af tællere, der er placeret rundt omkring på Klimafolkemøde-pladsen.

Satser på kvalitet

0

Hos Party In A Box, hvor Trine Hansen står i spidsen, har der de seneste år været en markant ændring i, hvilke sæsoner der dominerer salget. Tidligere var det sæsoner som julen, der stod som klar vinder, men nu er Halloween for alvor trådt ind som årets mest indbringende sæson. Med en stigende interesse for den amerikanske højtid, møder Party In A Box både nye muligheder og udfordringer. Platforme som Temu presser priserne, men Trine Hansen tror stadig på, at dansk kvalitet, service og hurtig levering kan gøre forskellen i kampen om forbrugernes gunst.

For Trine har julen altid været den foretrukne højtid, men med Halloween’s stigende popularitet har hun fået øjnene op for, hvordan den amerikanske tradition har fanget danskernes interesse. Hun fortæller om den interne sjov på arbejdspladsen, hvor medarbejderne enten identificerer sig som “julemennesker” eller “halloweenmennesker”.

– Jeg vil sige, at vi har en lidt sjov ting herude i Party In A Box, hvor man enten er et julemenneske eller et halloweenmenneske. Jeg har altid været et julemenneske, men jeg må indrømme, at jeg godt forstår, hvorfor denne meget amerikanske trend vinder indpas blandt danskerne, fortæller Trine Hansen.

– Halloween er virkelig sjovt, og det er lige så meget en udklædningsfest. Man kan skabe nogle sjove udtryk og lave mange sjove gimmicks. Der er bare så mange muligheder for at lave noget fedt. Så selvom jeg personligt altid har været et julemenneske, vokser Halloween godt nok på mig.

Halloween har ikke kun vundet Trines hjerte, men også markedet. For Party In A Box er Halloween nu blevet den sæson, der skaber størst omsætning.

– Det er en trend, som bare boomer helt vildt og bliver vildere hvert år, og folk går mere og mere all in. Det har faktisk gjort Halloween til vores mest omsættende sæson på hele året, siger hun og tilføjer, at det endda overgår deres særlige salg af Børne MGP-produkter, hvor de har eneretten.

Men det er ikke kun den øgede interesse for Halloween, der præger markedet. Nye platforme som Temu har også gjort deres indtog, og det kan mærkes hos Party In A Box.

– Vi har ikke mærket det for alvor på Halloween som sæson, da det ikke har været aktuelt endnu, men på vores andre sæsoner må jeg indrømme, at Temu har en kæmpe rolle i, at forbrugerne vælger at købe derinde og kigger rigtig meget på prisen. Nogle oplever, at det, der kommer hjem, faktisk har en super god kvalitet, og så forstår jeg jo godt, at hvis man kan få noget til billige penge, som er god kvalitet, vil man gerne støtte det. Men jeg oplever også, at rigtig mange kunder får noget hjem, som er af sindssygt ringe kvalitet, fortæller Trine Hansen.

Hun er især bekymret over de materialer, der bruges i produkterne fra Temu.

– Jeg stejler en smule, fordi jeg synes ikke, det er forsvarligt at købe sugerør og slikposer på Temu, som skal i berøring med noget, vi drikker og spiser. Men det virker til, at folk er ret ligeglade med den del.

Party In A Box satser på service og hurtig levering

Når det kommer til, hvad Party In A Box kan tilbyde, som Temu ikke kan, peger Trine Hansen på flere unikke værditilbud.

– Hvis du skal holde en Halloweenfest, skal du være et forholdsvist kreativt menneske, fordi du selv skal finde på ideerne og skabe et univers. Det er netop det, vi i Party In A Box prøver at hjælpe kunden med. Hvis du vil have en Halloweenfest med temaet ‘Skelet,’ så har vi samlet alt, du skal bruge, på en landingsside.

En anden forskel er den service, som Party In A Box tilbyder, især når det kommer til leveringshastigheden.

– Vi leverer fra dag til dag. Du kan bestille indtil kl. 14 på vores hjemmeside, og så har du det dagen efter. Det er unikt. Temu kan jo ikke følge med på det punkt, siger hun.

Når hun ser fremad, er Trine Hansen dog også realistisk omkring udfordringerne i et marked, hvor priskonkurrencen bliver mere intens. Hun udtrykker bekymring for, at forbrugerne ikke altid er opmærksomme på de langsigtede konsekvenser af deres valg:

– Jeg håber på, at forbrugerens mindset bliver lidt klogere. Jeg håber, at folk kan forstå, at det ikke kan lade sig gøre at lave 100 slikposer til 10 kroner, uden at der er noget galt. Jeg tror, det tager lidt tid for forbrugeren at forstå, at dette udvander alt dansk handel, hvis man bliver ved med at støtte der, siger hun. Heldigvis ser Trine Hansen også muligheder for positiv forandring allerede nu.

– Vi har heldigvis også en regering og nogle fra Dansk Erhverv, som kigger på den aftale, der gør, at kineserne kan sende varer utrolig billigt ind i vores land. De kigger på den aftale nu, og det er godt, at der bliver taget hånd om problemet, siger hun med optimisme.

Trods udfordringerne har Trine Hansen dog stor tro på, at Party In A Box vil klare sig, ikke mindst fordi der er fokus på at levere høj kvalitet og god service.

– Jeg håber bare virkelig på, at forbrugeren kan se fidusen og værdien i at støtte os. For det første har den, der har lavet de poser, det nok ikke særlig godt, og sidder nok et rigtig ringe sted. For det andet, hvad er det, du propper i din egen krop, når du putter slik ned i de poser? Jeg håber, at forbrugerne vil tænke lidt mere over det i fremtiden, afslutter hun.

Det amerikanske halloween er uden tvivl kommet for at blive, og hos Party In A Box er de klar til at tage udfordringen op, både mod nye trends og konkurrenter som Temu.

Ny app skal gøre det nemmere at være i kontakt med sygehuset

0

Region Syddanmarks digitale platform ‘Mit Sygehus’ skal udskiftes med en nyere og mere moderne udgave. Opgaven har været i udbud, og der er nu skrevet kontrakt med Capgemini Danmark A/S. Platformen, der både består af en app og en web-løsning, skal lette hverdagen for de mange tusinde patienter og pårørende, som hver dag er i kontakt med regionens sygehuse.

Når man er syg og har brug for behandling på sygehuset, kan det være svært at bevare overblikket over de undersøgelser, man skal til, og al den information, man får. Men ikke desto mindre er det utroligt vigtigt, at man som patient er velinformeret og velforberedt.

Derfor tilbydes patienterne på de syddanske sygehuse i dag at benytte den digitale platform ’Mit Sygehus’ i deres kommunikation med sygehuset. De kan downloade Mit Sygehus som en app eller benytte platformen via en browser.

Mit Sygehus har eksisteret i 12 år og giver blandt andet patienterne mulighed for at få information om deres forløb og de undersøgelser, de skal til, sende meddelelser til afdelingen, deltage i videosamtaler med medarbejdere i den afdeling, de er tilknyttet, og udfylde spørgeskemaer om patientens sygdomsforløb og behandling. Løsningen supplerer dermed indkaldelsesbrevene, som patienter i dag modtager i deres digitale postkasse.

Ny app bliver mere moderne og brugervenlig
Den digitale patientplatform, der har været en stor succes, anvendes af cirka 80.000 patienter. Men platformen trænger nu til en mere moderne og brugervenlig afløser. Derfor sendte regionen opgaven med at levere en ny digital patientplatform i udbud i foråret 2024.

26. august godkendte regionsrådet en aftale med virksomheden Capgemini Danmark A/S, som har vundet udbuddet. Capgemini Danmark A/S har stor erfaring med digital patientkommunikation, da de har leveret digitale patientplatforme til både Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Platform skal understøtte behandlingen
Formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget Anja Lund (V) glæder sig over, at der nu er fundet en god afløser til ’Mit Sygehus’:

– Patienterne får en moderne digital platform af høj kvalitet med nem adgang til informationer om det forløb, de skal igennem, og med mulighed for dialog med sygehuset. Platformen kommer til at give patienterne en større fleksibilitet i behandlingen, end de har i dag. Vi er et af de mest digitale lande i verden, og vi har efterhånden vænnet os til at kunne klare mange ting online. Det skal vi selvfølgelig også leve op til i sundhedsvæsenet, så vidt det giver mening og er muligt, siger Anja Lund.

Den nye platform vil understøtte den fysiske behandling, patienterne modtager, ved løbende at give patienten de informationer, der er nødvendige på det givne tidspunkt. På den måde vil patienterne være bedre rustede til at gå i dialog med medarbejderne og træffe vigtige valg om deres behandling.

Mange af de nuværende funktioner i Mit Sygehus vil stadig være tilgængelige, men som noget nyt vil det for eksempel være muligt for patienten at løse praktiske opgaver som at booke blodprøver og på sigt aflyse eller flytte aftaler på udvalgte sygehusafdelinger.

Udover aftaler på regionens sygehuse vil platformen også vise aftaler på sygehuse i andre regioner, hos egen læge og i kommunen og på den måde gå på tværs at hele sundhedsvæsenet.

Et alternativ til ikke-digitale borgere
Den nye platform skal udbredes til alle afdelinger på sygehusene i Region Syddanmark i løbet af halvandet år – også de psykiatriske afdelinger.

Patienter, der ikke er så digitale, skal dog ikke føle sig tabt på gulvet, forsikrer Anja Lund:

– Vi tager naturligvis hensyn til, at der er en række borgere, som har svært ved eller ikke ønsker at benytte digitale platforme. Der vil altid være et fysisk alternativ til dem samt en mulighed for at give pårørende eller værger adgang til deres oplysninger på den nye digitale platform.

Den nye platform passer som fod i hose med Region Syddanmarks ambitioner på det digitale område. I regionens Digitaliseringsstrategi 2022-24 står blandet andet, at digitaliseringen i Region Syddanmark skal skabe alternative muligheder for tilgængelighed, mulighed for at være uafhængig af fysiske rammer og nye muligheder for inddragelse.

Vi skal gøre det nemmere at være patient i Region Syddanmark

0
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Nogle borgere i Region Syddanmark oplever, at vejen til den rette behandling kan være unødigt kompliceret. Et eksempel er, når man efter behandling på hudafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH) skal tilbage til egen læge for at få en ny henvisning til en speciallæge. Dette kan skabe unødvendige forsinkelser og frustrationer.

For at gøre patientforløbene mere smidige, har vi i Region Syddanmark foreslået en toårig forsøgsordning, hvor hudafdelingen på OUH kan henvise patienter direkte til speciallægepraksis uden først at skulle forbi egen læge. Dette tiltag vil ikke kun gøre forløbet enklere for patienterne, men også frigøre tid hos de praktiserende læger, som i stedet kan fokusere på andre patienter.

Initiativer som dette er vigtige skridt mod at udnytte vores sundhedsressourcer bedre og sikre, at patienterne oplever en mere sammenhængende behandling. Vi har tidligere haft gode erfaringer med lignende projekter, og vi tror på, at dette vil bidrage positivt til sundhedsvæsenet i vores region.

Da forsøget kræver tilladelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, har vi sendt en ansøgning afsted. Vi håber på et hurtigt svar, så vi kan komme i gang med at forbedre patientforløbene og sikre, at borgerne i Region Syddanmark får den bedst mulige behandling.

Pernelle Jensen
Umanaksvej 2, Fredericia
Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark

Solsikkesnoren fremmer lighed i sundhed

0

Af Annette Blynel, gruppeformand for SF i Region Syddanmark, og Susanne Stenstrop Thorsen, regionsrådskandidat og byrådsmedlem for SF i Kolding.

For de fleste af os er det helt naturligt at udvise hjælpsomhed og forståelse, når vi møder mennesker med handicap. Vi overlader gerne pladsen i bussen til en gangbesværet, og vi bliver ikke irriterede, når en borger med blindestok tager lidt længere tid om at komme over fodgængerfeltet.

Men ikke alle handicap og diagnoser er lige synlige. Angst, autisme, demens og nedsat hørelse er blot et lille udpluk af de mange alvorlige ting, der kan præge et menneskes liv og hverdag uden, at udenforstående kan se det.

Udfordringer som disse kan gøre mødet med sundhedsvæsenet svært. Forhindringerne kan føles så store, at borgeren med det usynlige handicap vælger at blive hjemme. Og så vokser uligheden i sundhed.

Heldigvis er Solsikkesnoren opfundet. Den grønne nøglesnor med de gule blomster bliver mere og mere kendt som et symbol på et usynligt handicap.

Kolding er én af mange kommuner, der er med i Solsikkeprogrammet, og i Handicaprådet er tilbagemeldingerne yderst positive.

Snoren gør en forskel for både brugere og dem, de møder på deres vej, Den er en diskret udmelding om, at der kan være brug for lidt ekstra hjælp, støtte eller tålmodighed. Den gør hverdagen lettere og mere tryg for brugeren.

Derfor foreslår SF, at Region Syddanmark går med i Solsikkeprogrammet. Vi vil arbejde for, at Solsikkeprogrammet bliver en del af det kommende budgetforlig.

Der er nemlig tale om et initiativ, som både vil fremme inklusion og lighed i sundhed.

Lad os vise, at Region Syddanmark tager alle borgeres udfordringer alvorligt – også dem, der ikke kan ses med det blotte øje.

Øgede udgifter som følge af ny lægevagtsaftale

0

En ny aftale om reorganisering af lægevagten i Region Syddanmark, der trådte i kraft i februar 2023, har medført uventede økonomiske konsekvenser. Selvom aftalen blev indgået for at forbedre servicen og effektivisere driften, står regionen nu over for merudgifter, der overstiger det oprindelige budget.

Den 17. januar 2023 indgik Region Syddanmark og PLO Syddanmark en aftale om tilrettelæggelsen af den regionale lægevagt. Aftalen blev godkendt af Regionsrådet den 23. januar og trådte i kraft den 1. februar 2023. Aftalen inkluderede en hjemtagning af natlægevagten, som blev implementeret fra 1. februar 2024, med forventede årlige merudgifter på 29,8 mio. kr. (niveau for 2024). Aftalen har dog siden vist sig at medføre yderligere økonomiske udfordringer.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtalte på det seneste regionsrådsmøde, at :

– Det budget, der er lavet, vil koste 10,4 mio. mere end estimeret for indeværende år. I næste år forventes yderligere udgifter i forhold til budgettet på 4,5 mio. Det anbefales, at bevillingerne justeres, hvis der sker væsentlige ændringer i økonomien, sagde Libergren.

De samlede udgifter for driften af natlægevagten i 2024 er nu estimeret til 56,4 mio. kr., hvilket er betydeligt højere end det oprindelige budget. Desuden forventes der en overskridelse i 2025 på 4,5 mio. kr. i forhold til det reviderede budget.

På trods af de økonomiske udfordringer roste Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti indsatsen.

– Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det her er en succes. Jeg har fuld tillid til, at praksisafdelingen vil håndtere det. Og det er bare dejligt, at det går godt med den lægevagt, der er, sagde han optimistisk.

Lægevagten der pludselig lukkede

Under COVID-19-pandemien blev lægevagten i Region Syddanmark pludselig lukket ned i visse perioder – uden at politikerne i regionsrådet var blevet informeret på forhånd. Denne beslutning blev truffet af administrationen som en nødforanstaltning for at tilpasse sig pandemiens udfordringer, men den manglende kommunikation skabte stor frustration blandt flere politikere, som kritiserede manglen på transparens og inddragelse i beslutningsprocessen.

Som en del af bestræbelserne på at genoprette tillid og forbedre driften, blev der i januar 2023 indgået en ny aftale mellem PLO Syddanmark og Region Syddanmark. Aftalen, der trådte i kraft den 1. februar 2023, medførte en række ændringer i organiseringen af lægevagten. Et centralt element i aftalen er hjemtagningen af natlægevagten, der fra februar 2024 nu drives af regionen selv i stedet for de praktiserende læger. Dette tiltag blev gennemført med henblik på at sikre en mere stabil og effektiv drift, samt for at undgå lignende situationer som den pludselige nedlukning under pandemien.

Aftalen indebærer også justeringer af vagtstrukturer, honorarer og arbejdsvilkår for de praktiserende læger, hvilket skal sikre en bedre dækning og kvalitet i lægevagten. Men den nye organisering har også medført uventede økonomiske udfordringer, da de samlede driftsudgifter for natlægevagten nu overstiger det oprindelige budget.

Regeringen udnævner Dan Jørgensen som EU-Kommissær

0

Fynboen Dan Jørgensen, Danmarks minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er blevet udpeget som landets næste EU-kommissær. Beslutningen, som blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen, markerer en betydningsfuld milepæl i Dan Jørgensens politiske karriere, som har været præget af hans stærke engagement i grøn politik og internationalt samarbejde.

(Foto: AVISEN)

En erfaren politiker med grønne rødder

Dan Jørgensen, en socialdemokrat fra Morud på Fyn, har gennem hele sin karriere vist en dedikation til grønne sager. Han startede sin politiske rejse som formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum under sine studier i statskundskab i Aarhus. Allerede i 2004 trådte han ind på den europæiske scene som medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet fokuserede på klima- og miljøpolitikker som næstformand i Miljøudvalget og formand for Dyrevelfærdsgruppen.

Jørgensens tid i Europa-Parlamentet banede vejen for hans senere rolle som minister i Helle Thorning-Schmidts regering, hvor han stod i spidsen for landbrugs-, fødevare- og fiskeripolitikken. Hans arbejde med at stramme Dyreværnsloven, herunder lovændringen, der skulle forbyde dyresex i Danmark, illustrerede for mange hans fokus og indsats inden for dyrevelfærd. Senere, som klima-, energi- og forsyningsminister, spillede han en central rolle i vedtagelsen af Klimaloven, der satte målet om at reducere Danmarks udledninger med 70 procent inden 2030.

Foto: AVISEN

Dan Jørgensen forventes da også at få en portefølje, der flugter med hans stærke grønne profil. Posten som energikommissær er blandt de mulige områder, han kunne komme til at arbejde med, hvilket harmonerer med Danmarks og EU’s fokus på den grønne omstilling. Med sin erfaring og tidligere arbejde i Europa-Parlamentet har Jørgensen et solidt fundament at bygge på, når han skal navigere de politiske landskaber i EU. Han har gennem sine ni år i Europa-Parlamentet opbygget en dybere forståelse for europæisk politik, hvilket kan være en fordel, når han skal igennem de kommende høringer i Europa-Parlamentet. Denne proces vil teste hans kendskab til de relevante politiske områder samt hans evne til at repræsentere og fremme EU’s og Danmarks interesser.

Dan Jørgensens udnævnelse til EU-kommissær markerer da også Danmarks fortsatte fokus på klima og bæredygtighed i europæisk politik, og viser at regeringen vælger at prioritere erfaring og grønne dagsordener. Med sin baggrund og viden er han klar til at tage fat på arbejdet i Bruxelles.

Økonomisk indsprøjtning skal sænke ventetiden hos praktiserende speciallæger

0

Ventetiden til at blive tilset og behandlet hos praktiserende speciallæger er steget markant. Derfor ændrer regionsrådet nu midlertidigt den økonomiske ramme for speciallægerne i resten af 2024 for at gøre det muligt at behandle endnu flere patienter og få reduceret ventetiden til udredning og behandling.

Der er brug for en ekstra indsats for at sænke ventetiderne hos praktiserende speciallæger. Det mener regionsrådet, som på regionsrådsmødet 26. august besluttede at gøre det muligt for de praktiserende speciallæger at se flere patienter, uden at deres honorering reduceres, hvis de overskrider den økonomiske ramme. Forhåbningen er, at det vil få speciallægerne til at yde en ekstra indsats og på den måde få ventelisterne ned.

Pengene til indsatsen kommer fra Region Syddanmarks andel af den ekstraordinære pulje til løft af sundhedsområdet på 600 millioner kr. i 2024, som blev givet i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:

– Ventetiden til praktiserende speciallæger er stigende, og der er desværre patienter, som skal vente i lang tid, før de kan blive tilset. Heldigvis ønsker flere speciallæger at arbejde mere og tage imod flere patienter, og det har vi nu ekstraordinært mulighed for at imødekomme med penge fra økonomiaftalen, som skal bruges i 2024.   

Plads i lægernes kalender skal udnyttes

De praktiserende speciallæger arbejder inden for en økonomisk ramme og en såkaldt knækgrænse, som betyder, at lægernes honorar bliver mindre, når deres indtjening når et vist punkt.

Men presset på de praktiserende speciallæger betyder, at flere læger rammer knækgrænsen og den økonomiske ramme inden udgangen af året. For at tilskynde lægerne til at fortsætte aktiviteten og tilse endnu flere patienter ændrer regionen nu den økonomiske ramme for praktiserende speciallægers indtjening resten af året, hvis de har en højere aktivitet end sidste år.

En ekstraordinær indsats, som giver rigtig god mening, fortæller Bo Libergren:

– Der er selvfølgelig læger, som allerede arbejder rigtig meget, og som ikke har mulighed for at tage imod flere patienter. Men vi ved også, at der er læger, som har tid i kalenderen, og som ønsker at arbejde mere, end det er muligt inden for den økonomiske ramme. Derfor giver det god mening kortvarigt at ændre den økonomiske ramme som et økonomisk incitament i denne situation, hvor vi har lange ventetider, samtidig med at vi har nogle ekstra midler, som skal bruges inden årets udløb.

Forhåbningen er, at indsatsen især vil kunne sænke ventetiden til øjenlæger, hudlæger og øre-næse-halslæger, hvor der pt. er en gennemsnitlig ventetid på henholdsvis 25, 18 og 11 uger.

Efter regionsrådets beslutning skal der nu indgås en lokalaftale med speciallægerne i regionen, hvorefter ordningen kan træde i kraft.