16.6 C
Copenhagen
torsdag 12. juni 2025

Ny rapport: Halvdelen af unge har sagt nej til et socialt arrangement grundet alkohol

0

Alkoholkulturen blandt unge kan være ekskluderende frem for fællesskabende. Og når unge drikker sig for fuld, kan det ødelægge festen både for dem selv og andre.

Unge drikker især alkohol, fordi de forbinder det med noget socialt og hyggeligt. Alligevel kan alkoholkulturen ofte ende med at være ekskluderende og ødelæggende for det sociale fællesskab. Det viser ny rapport af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Halvdelen af unge i alderen 15-25 år har nemlig sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol. Samtidigt siger fire ud af ti unge, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker.

– Det er triste tal, for det peger på, at det kan opleves som svært at være med i fællesskabet, hvis man siger nej tak til alkohol. Derfor skal vi have fokus på at skabe en rummelig festkultur, hvor alle kan være med – uanset om man drikker eller ej, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.

Mens alt for mange har prøvet at vælge sociale arrangementer fra, har mange ligeledes oplevet at føle sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Hele seks ud af ti unge kan nikke genkendende til den situation.

Konsekvenserne ved alkohol
Men alkohol påvirker ikke kun den enkelte unge, der vælger at drikke eller ikke at drikke alkohol. 67 pct. af 15-25-årige har nemlig oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere. Størstedelen angiver, at festen blev dårligere, fordi de skulle passe på deres ven. Udover at alkoholkulturen kan være uhensigtsmæssig for de sociale fællesskaber, kan alkohol også medføre mere voldsomme konsekvenser.

– Et højt alkoholforbrug kan ende med ulykker og en tur på skadestuen. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i, at der hver måned i Danmark dør ét ungt menneske. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti unge har oplevet at have blackout og ikke kunne huske hele eller dele af deres aften, mens tre ud af ti er kommet til skade på grund af alkohol og er f.eks. væltet ned ad en trappe, væltet på cykel eller lignende.

– Derfor er det bekymrende, at alkohol spiller så stor en rolle i unges sociale fællesskaber, siger Peter Dalum.

Viceborgmester fylder 60

0
Foto: AVISEN

Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen, fylder i dag 60 år. Siden 1998 har hun været medlem af Dansk Folkeparti, som hun har repræsenteret i Folketinget, Regionsrådet og Fredericia Kommune.

I Fredericia er Susanne Eilersen en velkendt politiker, der med en baggrund som handelsuddannet har sat sit præg på byen gennem flere årtier. Højdepunktet i hendes politiske karriere kom ved Folketingsvalget i 2015, hvor hun blev valgt for Dansk Folkeparti ved et kanonvalg. Dermed blev Fredericia repræsenteret i Folketinget med en lokalkendt politiker, der arbejdede for at fremme byen på Christiansborg.

Susanne Eilersen valgte under formandsopgøret i Dansk Folkeparti at stille sig solidt bag den nuværende formand, Morten Messerschmidt, og indtaget i dag en vigtig rolle i partiets organisation.

En af de centrale mærkesager for Eilersen har været ældreområdet og turismen i Fredericia Kommune, hvor hun blandt andet sidder i bestyrelsen for det nye museum, der skal transformere fortællingen om Fredericia i fremtiden.

Blandt de politiske kollegaer i byrådet er der generelt respekt omkring Susanne Eilersen, der i tidens løb har været en central figur i de brede forlig, der har kendetegnet kommunen i en lang periode.

Spøgelsesnet skal ikke gå igen – nu skal problemet løses

0

Over sommeren har der været meget fokus på spøgelsesnet. Spøgelsesnet er fiskeredskaber eller fiskenet der er tabt eller på anden vis mistet på havet. Spøgelsesnet udgør en stor risiko for det lokale dyreliv, da nettene fortsætter med at fiske efter de tabt. Det er selvsagt til store skade for fisk, men også andre dyr som fx hummere og sæler. I nogle tilfælde udgør spøgelsesnet også farer for mennesker.

Det er svært at vide, hvor mange spøgelsesnet der er i de danske farvande, men vi ved, at Limfjorden/ Lillebælt er hårdt ramt. Der er igangsat mindre projekter med at lokalisere og fjerne spøgelsesnet. Det er positivt, men så længe der ikke gøres noget for fjerne spøgelsesnet på sigt – så vil vi opleve, at problemet med spøgelsesnet går igen.

Derfor har vi netop spurgt ministeren om, hvad han vil gøre for at løse problemet med spøgelsesnet. Det gælder både om at lokalisere net og estimere antal af net. Vigtigst af alt afventer vi ministeren svar på, hvordan vi løser problemet på sigt og om ministeren vil være med til at indføre en pantordning eller en sporringsordning som vil betyde, at der på fiskeredskaber sidder en sender som gør, at man altid kan lokalisere tabte net.

Den grønne flerpart vil forhåbentligt bidrage til et bedre havmiljø, men der er stadig masser af initiativer vi kan gøre, for at få livet tilbage i vores farvande. Det håber vi, at ministeren er enig i.

Teglgårdsparken summede på en Sindssyg God Søndag

0

Søndag, den 18. august, blev Teglgårdsparken i Middelfart forvandlet til et levende centrum for samtale, kunst, musik og underholdning i anledning af den årlige “Sindssyg God Søndag.” Middelfart Avisen var til stede og oplevede en dag fyldt med aktiviteter, der alle havde til formål at sætte fokus på mental sundhed på en festlig og inkluderende måde.

Sindssyg God Søndag bød på et program spækket med aktiviteter og oplevelser, der talte til både hjerne og hjerte. Dagen blev indledt med en velkomst på plænen kl. 11, hvor borgmesteren, Johannes Lundsfryd, bød de fremmødte velkommen og satte rammen for dagens begivenheder. Herefter udfoldede programmet sig i alle hjørner af Teglgårdsparken, hvor forskellige telte og scener dannede ramme om et væld af aktiviteter.

Et af dagens helt store trækplastre var de kreative workshops, som gav deltagerne mulighed for at udforske deres kreative sider. I keramikteltet faciliteret af keramisk designer, Malene Sandal, kunne man forme sit eget skøre selvportræt i ler, hvilket blev en favorit blandt både børn og voksne. Her var der nemlig ingen grænser for fantasien, og de finurlige kreationer skulle vidne om, at kunst også kan være en terapeutisk måde at udtrykke følelser og tanker på.

En anden populær aktivitet var sten- og strik-workshoppen, hvor deltagerne kunne dekorere sten eller lære at strikke.

I Teglgårdsparken søndag fyldte musikken også som en central del af arrangementet, hvor den blev brugt til at skabe en fælles ramme for de mange besøgende. Musikken var alsidig og spædte bredt.

Først var der fællessang ledet af Niels Ole Frederiksen, som markerede en tidlig start på musikken, og den samlede et bredt udsnit af festivalens deltagere. Med sange fra Højskolesangbogen, som i dagens anledning var udvalgt for deres skæve og lidt skøre karakter, blev stemningen allerede sat fra begyndelsen. Senere på dagen blev der skruet op for de personlige fortællinger, da Mathilde Falch gik på scenen med sit koncertforedrag. Falch er kendt for sin ligefremme stil, og hendes optræden på Sindssyg God Søndag var ingen undtagelse. Hun leverede en række sange, der var ledsaget af små fortællinger. Rundt omkring i parken kunne man i øvrigt støde på mindre musikalske indslag, der fungerede som en naturlig del af festivalens lydkulisse.

Et af de sidste store navne på dagen var Katinka Bjerregaard, der deltog for at fortælle om sin nye bog Klump og rejsen dertil. Under sin præsentation nævnte hun, hvordan hun nu oplever, “at når man skriver en bog, skal man ikke længere få ordene til at rime,” hvilket ikke var helt let for hende i starten. Efter at have fortalt yderligere om bogens tilblivelse og sine erfaringer med at skrive, afsluttede hun med at synge et par numre fra sit band, Katinka Band. 

For de litteraturinteresserede bød programmet på endnu flere spændende forfattertalks, hvor nogle af Danmarks mest interessante forfattere delte deres tanker om mental sundhed. Anna Juul var en af de mest ventede talere, og hun delte åbenhjertigt om sit forfatterskab og sine personlige erfaringer med psykisk sygdom. Kristian Ditlev Jensen tog også scenen og gav et indblik i dæmoner, og hvordan hans egen kamp med mentale udfordringer har formet hans litterære værker.

Støtte til unge i fokus

På Sindssyg God Søndag var der tilmed et bredt udvalg af stande, hvor både foreninger og virksomheder var til stede for at informere om deres tilbud. Blandt dem var UngeLiv Middelfart, en indsats under Middelfart Kommune, der arbejder med at støtte unge i svære perioder.

Repræsentanterne fra UngeLiv forklarede:

– Vi er her for at udbrede kendskabet til UngeLiv, en indsats vi har i Middelfart Kommune, hvor man forebyggende og uvisiteret kan få en samtale med os, når livet bliver svært. Det kan være problemer med skolen, udfordringer med forældre, mange tanker eller bekymringer – alt sammen i relation til den mentale sundhedsdagsorden. Vi er her for at sikre og fremme fokus på børn og unges trivsel.

UngeLiv tilbyder unge i alderen 12-25 år mulighed for 1-5 rådgivningssamtaler uden krav om forældres samtykke. De har åbent dagligt fra kl. 11-13, hvor man kan kontakte dem via telefon eller besked, og der er også en anonym chatfunktion, hvor unge kan sende en SMS uden at blive identificeret.

Leg og læring hånd i hånd

Imens blev børnene bestemt ikke glemt i dagens program. Hele dagen igennem var der aktiviteter specielt tilrettelagt for de mindste, herunder en mini-cirkusforestilling, hvor Prinsesse To Ben og hendes bedste ven Enhjørningen sørgede for at skabe magi og glæde blandt publikum. Cirkusworkshoppen, hvor børnene selv kunne prøve kræfter med jonglering, linedans og andre cirkusdiscipliner, var et stort hit. Her blev der grinet og leget, mens børnene fik mulighed for at udfordre sig selv på nye måder.

For de lidt ældre børn var der mulighed for at deltage i hængende læsestuer og cykelskur-workshops, hvor kreativiteten virkelig kunne få frit løb, og aktiviteterne var ikke kun underholdende, men også lærerige, da de opfordrede børnene til at tænke ud af boksen og bruge deres fantasi.

Som dagen skred frem, fyldtes parken med endnu flere besøgende, der nød det gode sensommervejr. Der blev serveret pandekager til de sultne maver, og mange fandt sig til rette på de opstillede bordbænkesæt. Det var en dag præget af en helt masse positiv energi, hvor deltagerne kunne fordybe sig i aktiviteter, der både underholdt og oplyste.

Udskældt bosted kan få tiltrængt millionrenovering

0

Fredericia Kommune står over for at træffe en vigtig beslutning i de kommende budgetforhandlinger, hvor et forslag om en omfattende renovering af bostedet Kobbelgården er på dagsordenen. Forslaget, der er en del af spare- og udvidelseskataloget i Senior- og Socialudvalget, indebærer en investering på 7,5 millioner kroner fra kommunens side, som skal bidrage til at forbedre de kritisable forhold på bostedet.

Kobbelgården, som har været i mediernes og myndighedernes søgelys siden slutningen af 2023, har været udsat for skærpet tilsyn fra Socialtilsyn Syd på grund af alvorlige problemer med både ledelse og de fysiske rammer. Flere tilsynsrapporter har afdækket, at forholdene på stedet ikke er optimale, hverken for beboerne eller personalet. Tidligere medarbejdere og pårørende har bidraget til debatten med beretninger om kritisable forhold, som har skabt yderligere politisk opmærksomhed omkring bostedet.

Forslag om investering på 7,5 millioner kroner

For at imødekomme de udfordringer, som er blevet påpeget i tilsynsrapporterne, er der i Fredericia Kommunes spare- og udvidelseskatalog for Senior- og Socialudvalget blevet fremsat et forslag om en investering på 7,5 millioner kroner. Dette beløb skal bruges til at dække en del af de omkostninger, der er forbundet med en større ombygning af Kobbelgården.

Den samlede ombygning er anslået til at koste op til 25 millioner kroner, men da lovgivningen foreskriver, at kommunen kun må yde støtte til en del af ombygningen, skal de resterende midler skaffes gennem øget husleje for beboerne på stedet.

Beboernes livskvalitet og personalets arbejdsmiljø i fokus

Renoveringen af Kobbelgården skal sikre, at de fysiske rammer bliver tilpasset beboernes behov og forbedrer personalets arbejdsmiljø. Dette er afgørende for at kunne levere den nødvendige pleje og omsorg på stedet. Ifølge forslaget vil ombygningen skabe bedre forhold for både beboere og medarbejdere, men den vil også kunne medføre gener i den periode, hvor arbejdet står på, herunder behovet for midlertidig genhusning af beboerne.

Udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen, understreger vigtigheden af denne investering.

– Det er nødvendigt, at vi gør noget ved bygningerne på Kobbelgården. Vi har set alvorlige problemer, som kræver handling. Den foreslåede investering på 7,5 millioner kroner er et skridt i den rigtige retning for at sikre, at både beboere og personale får bedre rammer, siger han.

Besparelser på social- og sundhedsområdet

Mens der foreslås investeringer på Kobbelgården, står Fredericia Kommune også over for omfattende besparelser på social- og sundhedsområdet. Spareforslagene, som beløber sig til over 33 millioner kroner årligt fra 2026, rammer bredt og vil påvirke serviceniveauet for mange borgere.

Blandt de mest markante besparelser er forslaget om at reducere rengøringsfrekvensen for ældre borgere fra hver anden uge til hver tredje uge, hvilket vil spare kommunen 3,39 millioner kroner årligt. Derudover foreslås det at indføre robotgulvvask som en del af rengøringsindsatsen, hvilket skal reducere omkostningerne yderligere.

Der er også forslag om at skære i budgetterne til forskellige støttetilbud, herunder bostøtten, hvor en omlægning af indsatserne skal reducere udgifterne med 0,5 millioner kroner årligt. Desuden foreslås det at nedlægge gadesundhedsindsatsen i Rusmiddelcenteret, hvilket vil spare kommunen 0,528 millioner kroner om året, men som også kan føre til øget ulighed i sundhedstilbuddene for de mest udsatte borgere.

Afvejning af investeringer og besparelser

Den potentielle investering i Kobbelgården på 7,5 millioner kroner står i skarp kontrast til de mange spareforslag, der er fremsat for social- og sundhedsområdet. På den ene side er der et klart behov for at forbedre forholdene på Kobbelgården, mens der på den anden side er et pres for at reducere kommunens udgifter.

Den kommende tid vil vise, hvordan Fredericia Kommune balancerer behovet for investeringer med kravet om besparelser, når budgettet for 2025 skal fastlægges. Det er endnu uvist, hvilke forslag der vil blive vedtaget, men det står klart, at beslutningerne vil få stor betydning for mange af kommunens borgere.

4 ud af 10 boligejere sparer op til renovering af boligen

0

En stor del af de danske boligejere har lavet en dedikeret opsparing til vedligeholdelse og renovering, viser ny undersøgelse. Her er de gode råd til at bruge pengene mest fornuftigt, fra en skadedirektør og en energikonsulent.

Det kan nemt blive en dyr omgang, når boligen skal repareres og istandsættes, og for mange danskere er det nødvendigt at spare op, hvis der skal være råd. Men det er langt fra alle boligejere, der sørger for at prioritere det.

4 ud af 10 boligejere svarer i en undersøgelse, at de løbende lægger penge til side specifikt til vedligeholdelse eller renovering af deres bolig, mens lidt under halvdelen først finder pengene, når behovet opstår. Undersøgelsen er lavet af YouGov for Gjensidige og NRGi.

Mange boligejere prioriterer først og fremmest komfort og forskønnelse, når boligen skal renoveres, viste en YouGov-undersøgelse tidligere i år. Men det er også vigtigt at prioritere skadeforebyggelse, understreger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, som håber, at endnu flere fremover vil være opmærksomme på at spare op.

– Det giver rigtig god mening at vedligeholde boligen løbende, så småting bliver taget i opløbet og ikke udvikler sig. Det kan blive endnu dyrere, hvis man lader stå til og ikke gør noget, hvis for eksempel taget eller kloakken trænger til at blive repareret. Og her kan en opsparing sikre, at man ikke behøver at udskyde arbejdet, siger hun.

Grønne investeringer kan ofte betale sig

Lene Rasmussen peger på, at der i disse år er en klar tendens til, at mange boligejere er opmærksomme på klimasikring i forbindelse med forhøjet vandstand og vildere og vådere vejr. Her kan det ofte betale sig at investere i at holde vandet væk fra boligen med for eksempel omfangsdræn, faskiner og højvandslukke.

I energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi opfordrer byggesagkyndig og energikonsulent, Bo Halm Andersen, også folk til at tænke grønne løsninger ind i fremtidige renoveringer.

– Der kan være store besparelser at hente på energiregningen, hvis man optimerer boligens isolering og opvarmning. Og selvom det er fristende at bruge sin opsparing på indretning og nyt køkken, så er det også vigtigt at have fokus på de langsigtede og ikke helt så synlige investeringer i boligen, siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:

– Man skal også huske, at energirenovering som regel går hånd i hånd med et bedre indeklima og øget komfort i hjemmet. Så der er flere fordele ved at investere i sin bolig.

Af eksempler på fornuftige energirenoveringer fremhæver han isolering af etageadskillelse, tag, hulmure og bedre isolerende vinduer. I nogle boliger kan det også være relevant at udskifte varmekilden, hvis huset for eksempel opvarmes med olie- eller gasfyr.

I undersøgelsen svarer 13 procent, at de sparer et fast beløb op til vedligeholdelse og renovering, mens 28 procent løbende lægger penge til side, uden at der dog er tale om et fast beløb. 44 procent svarer, at de betaler for vedligeholdelse og renoveringer, som de opstår.

Om undersøgelsen: 

Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige og NRGi i maj 2024 blandt 492 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.

Lægger du løbende penge til side specifikt til vedligeholdelse eller renovering af din bolig?

Ja, jeg har en dedikeret opsparing til dette formål

13 %  

Ja, men jeg opsparer ikke et fast beløb

28 %  

Nej, men jeg planlægger at starte

6 %

Nej, jeg betaler for vedligeholdelse og renoveringer, som de opstår

44 %

Ved ikke/ikke relevant

10 %

Ledigheden stiger svagt, men forbliver lav

0
Close up interviewer interview candidate apply for job at meeting room in office

I juli måned steg antallet af ledige i Danmark med 400 personer, hvilket bringer det samlede antal fuldtidsledige op på 87.100. Selvom der er en stigning i ledigheden, forbliver ledighedsprocenten uændret på 2,9 procent, hvilket fortsat er et lavt niveau i en historisk kontekst.

Dette viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

På trods af stigningen i ledigheden vurderes situationen ikke at være alarmerende. Arbejdsmarkedet har vist stabilitet gennem det første halvår af 2024, og ledighedsniveauet er fortsat lavt sammenlignet med tidligere år. Selvom der er risiko for, at arbejdsmarkedet kan miste lidt fart i den resterende del af 2024, forventes ledigheden at forblive omkring det nuværende niveau frem mod årsskiftet.

Der er dog indikationer på, at tempoet i beskæftigelsesvæksten er aftagende. Antallet af jobopslag er faldet sammenlignet med tidligere år, og selvom der er kommet flere personer i arbejde, stiger beskæftigelsen ikke i samme takt som før. Dette kan føre til en svag stigning i ledigheden, men det overordnede niveau forventes stadig at være stabilt og lavt i forhold til tidligere år.

Sammenlignet med foråret 2022, hvor ledighedsprocenten var på 2,4 procent, er der nu en mindre stigning, men det generelle billede viser stadig et sundt og stabilt arbejdsmarked, selv i en tid med økonomisk usikkerhed.

Kolding Bibliotek overtager populært Ditzel-univers fra Trapholt

0

Kolding Bibliotek overtager Nanna Ditzels børnebibliotek, som det seneste år har været udstillet på Trapholt. Dermed kan byens børn fortsat nyde en læsestund i det farverige trappemiljø. Det genanvendte læseområde står allerede nu klar på Kolding Bibliotek.

Søndag den 11. august lukkede kunst- og designmuseet Trapholt for den anmelderroste Nanna Ditzel-udstilling, der har kunnet opleves på museet siden september sidste år. Men borgerne i Kolding får fortsat mulighed for at boltre sig i et af udstillingens legebarns-fremkaldende trappemiljøer med skumgummipuder; endda på ubestemt tid.

Foto: Kenneth Stjernegaard

Glæde over, at udstillingen kan leve videre

Kolding Bibliotek overtager nemlig Nanna Ditzels farverige børnebibliotek, der oprindeligt var designet til Lyngby Bibliotek – og som det seneste år har været udstillet på Trapholt.

“Det er en klar strategi for Trapholt at arbejde bæredygtigt, hvor elementer fra udstillingerne får et nyt liv et andet sted efter udstillingsperioden. Vi er begejstrede for, at Nanna Ditzel-udstillingen på den måde kan leve videre og kommer alle Koldings børn til gavn,” udtaler Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt.

Biblioteksmiljøet er en genskabt version af børnebiblioteket i Lyngby fra 1968, bygget efter Nanna Ditzels originaltegninger i samarbejde med virksomheden Nanna Ditzel Design. Ditzels design skal invitere børnefamilier til samvær om læsning.

Ditzels design skal invitere børnefamilier til samvær om læsning

Koldingbibliotekerne arbejder målrettet på at gøre læsning sjovere for børn og samtidig styrke læsning som en familieaktivitet. Da børnebiblioteket netop stod over for en nyindretning, var det oplagt at tænke Ditzels farverige møbel ind.

“I vores nyindretning af Kolding Bibliotek er vi meget optagede af at tænke bæredygtigt og genbruge møbler. Og hvad kunne være mere smukt end at slutte ringen ved at overtage Nanna Ditzels børnebibliotek, der oprindeligt stammer fra Lyngby-Taarbæk Stadsbibliotek. Det er et helt oplagt match,” siger Pia Henriette Friis, bibliotekschef fra Kolding Bibliotek, der også overtager en række træer fra udstillingen på Trapholt.

Det genanvendte børneområde stod klar på Kolding Bibliotek fredag den 16. august.

Øvrige to områder fra udstillingen, henholdsvis Eventyrrummet, der også var på Lyngby Bibliotek, og Interspace overtages af Dansk Arkitektur Center (DAC) i København.

Skjulte omkostninger på lejebilen? Det skal du være opmærksom på

0

Hold øje med både kontoen og postkassen, hvis du har lejet bil på ferien. Klager til Forbruger Europa viser, at det er højsæson for uventede regninger fra udenlandske biludlejere.

Ferien er slut, og du har forhåbentlig fået en masse oplevelser med hjem. Det kan med stor sandsynlighed skyldes den lejebil, du har brugt til at komme rundt og se seværdigheder. Men det er en god idé at være opmærksom på, om der har været skjulte omkostninger på lejebilen:

– Klager fra tidligere år viser, at sensommeren er højsæson for klager over lejebiler, der bliver dyrere end forventet. Klagerne kan både handle om, at billejerne har fået opkrævet flere penge, end de havde regnet med, eller måske kan de ikke få deres depositum retur. Det kan dreje sig om mange tusinde kroner, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.

– Vores vigtigste råd er, at du ikke forholder dig passivt, men holder øje med, om du får nogle uventede regninger, og straks reagerer, hvis det sker.

Hold øje med din bankkonto, når du kommer hjem
Klager fra tidligere år viser, at billejerne får trukket flere penge, end de havde regnet med, eller der dukker uventede regninger op. En af årsagerne kan desværre være, at du på rejsedestinationen fik tilbudt en forsikring til lejebilen, og her kan det være svært at få pengene igen:

– Hvis du er kommet til at takke ja og underskrive på tilkøb af unødvendige ekstraforsikringer, gælder det som udgangspunkt, at det du har købt og skrevet under på, det hæfter du for, siger Lars Arent og fortsætter:

– Hvis du ikke har skrevet under, kan du klage, hvis biludlejeren trækker et beløb, du er uenig i. Derfor er det en god idé at holde øje med din bankkonto de kommende måneder. Opdager du, at biludlejeren trækker et for højt beløb, så reagér straks ved at kontakte dem på skrift.

Du kan også spørge din bank, om de kan hjælpe med at få pengene tilbage.

Klag til biludlejeren
Overraskende regninger kan også handle om, at billejerne bliver beskyldt for at have påført bilen skader, men det skal udlejeren kunne bevise:

– Hvis du ikke mener, at du har lavet en skade på lejebilen, så er det biludlejers ansvar at bevise, at skaden er sket, mens du havde den. Skriv derfor til dem og efterspørg dokumentation for, at det er dit ansvar.

Truer det udenlandske biludlejningsfirma med inkasso, skal du reagere med det samme. Er du uenig i kravet, så send dem en mail, hvor du afviser og beder om dokumentation.

Hold øje med din postkasse og indbakke
En tredje hyppig problematik er afgifter og bøder for trafikale forseelser på feriedestinationen.

– Som det også er, når du kører i Danmark, har du selv ansvar for at overholde færdselsloven og andre regler, når du er på ferie i en lejet bil. Derfor hæfter du også selv for eventuelle bøder og afgifter.

Hvis du som fører af en lejebil overtræder færdselsloven eller overtræder anden lovgivning, kan du risikere at modtage en opkrævning op til flere år senere. Det skyldes, at der kan være forskellige forældelsesfrister for bøder, afgifter og gebyrer i EU-landene. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom, så du ikke overser en bøde, og der kommer yderligere gebyrer.

Klag også til bookingportalen
Når du lejer bil, kan det være svært at navigere i, hvor du skal klage, og Forbruger Europa har mange eksempler, hvor lejeren bliver kastebold mellem udlejer og bookingportal. Derfor er det en god idé med en helgardering:

– Send din klage til både biludlejer og bookingportal. Hvis du skal bruge en klageformular på biludlejerens eller bookingportalens hjemmeside, så tag et skærmprint, inden du trykker send, så du kan dokumentere din klage, siger Lars Arent.

Få hjælp til din klage over biludlejer
Har du lejet en bil hos en biludlejer i et andet EU-land, Island, Norge eller i UK, og I ikke kan finde en løsning, kan du få gratis vejledning og hjælp hos Forbruger Europa.

Du kan også få hjælp hos ECRCS, der hjælper forbrugere med at håndtere klagesager hos mange af de større biludlejningsfirmaer.

Unges alkoholforbrug stiger ved uddannelsesstart

0

Mange unge får et højere alkoholforbrug, når de starter på en uddannelse. Samtidig mener de, at alkohol fylder for meget på studiet.

Studiestart er for mange unge forbundet med fester og alkohol. Og nu viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at mange unge skruer op for alkoholforbruget ved start på en ungdomsuddannelse.

Lidt flere end halvdelen af 15-25-årige, der går eller har gået på en ungdomsuddannelse, havde en forventning om, at de ville begynde at drikke alkohol, eller at deres eksisterende forbrug ville stige, da de skulle starte på uddannelsen. Men faktisk steg alkoholforbruget for næsten syv ud af 10 unge.

– Det er meget tankevækkende, at uddannelsesstart får så mange unge til at begynde at drikke eller drikke mere. Unges alkoholforbrug kan have mange negative konsekvenser. Derfor taler vi også med ungdomsuddannelserne om alternativer til fester med alkohol, så gymnasieelever får mulighed for en alkoholfri start og en gymnasietid med mindre alkohol, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ’Fuld af liv’.

Alkoholvaner grundlægges i ungdommen. Tidlig debut og et stort alkoholforbrug som ung kan have flere negative konsekvenser, som ulykker og fortrudte handlinger, ligesom det er forbundet med en højere risiko for at drikke mere end andre voksne senere i livet. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft.

Uddannelser sætter fokus på alkoholfrit introforløb

Blandt dem, der går på en ungdomsuddannelse, synes mere end hver femte, at alkohol fylder for meget på skolen. Når det gælder de videregående uddannelser, synes næsten en tredjedel af de studerende, at alkohol fylder for meget på studiet.

Og der er positive gevinster ved at skrue ned for alkoholforbruget – både i forhold til sundheden, men også fordi man med fuldskab risikerer at gå glip af gode oplevelser eller gøre ting, som man fortryder. Tre ud af fire af de 15–25-årige, der har prøvet at drikke alkohol, har endda oplevet at drikke så meget, at de næste dag ville ønske, at de havde drukket mindre.

– Vi ved, at mange unge oplever drikkepres, og at alkohol fylder meget i fællesskabet til mange fester. Det kan gøre, at man kommer til at drikke mere, end man har lyst til, eller gøre det svært at være med, hvis man ikke har lyst til at drikke. Derfor vil vi gerne sætte fokus på, at det gavner både festen og sundheden, når alkohol ikke er omdrejningspunktet, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.