For Liberal Alliances byrådskandidat Christian Jørgensen er det klart, hvor arbejdet med at skabe fremtidens arbejdsstyrke skal begynde – i folkeskolen. Han kalder Dansk Industris ungeudspil »et godt og nødvendigt opråb«, men mener, at Fredericia allerede har brug for et mere grundlæggende løft.

»Vi skal starte i det nye byråd med at sætte folkeskolens udvikling på dagsordenen. Jeg vil tage initiativ til et møde med de relevante fagpersoner – skoleforvaltningen, skoleledelserne, lærerne og naturligvis de politiske repræsentanter – så vi kan få lavet en langsigtet plan for, hvordan vi løfter folkeskolen i Fredericia,« siger Christian Jørgensen.

Han hæfter sig særligt ved de lave karakterer i dansk og matematik, som Dansk Industri også fremhæver.

»De grundlæggende færdigheder i dansk og matematik er forudsætningen for alt andet. Vi ser udfordringer, ikke bare i Fredericia, men generelt i hele landet. Uden et solidt fagligt fundament får de unge mennesker det svært – uanset om de drømmer om at blive håndværkere, teknikere eller arbejde med IT. Derfor skal vi have langt mere fokus på kernefagene,« siger han.

Han hilser idéen om efteruddannelse af lærere velkommen, men understreger, at løsningen ikke ligger i at pege fingre.

»Jeg tror ikke, problemet er lærerne. Lærerne er en del af løsningen. Det handler mere om den politiske og ledelsesmæssige prioritering af fagene. Jeg er positiv over for, at lærerne får mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling – men det skal ske i dialog, ikke som et diktat ovenfra. Vi skal lytte til dem, der står midt i klasselokalet,« siger han.

Christian Jørgensen ser samtidig store muligheder i at bringe erhvervslivet tættere på folkeskolen.

»Jeg synes, det er en glimrende idé, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Det er med til at give dem indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og det kan tænde en gnist hos mange unge. Jeg er også fortaler for, at man får mere erhvervsliv ind på skoleskemaet – det kan være gennem teknologiforståelse, arbejdskendskab eller samarbejde med lokale virksomheder. Det handler om at give eleverne en realistisk fornemmelse af, hvad der venter dem,« siger han.

Han peger også på, at Fredericia allerede har et værktøj, som fungerer.

»Vi har en erhvervsplaymaker i kommunen, som fungerer som bindeled mellem skolerne og erhvervslivet. Det er helt afgørende. Der skal være en kontaktperson, der samler trådene, skaber netværk og sikrer, at de gode intentioner rent faktisk bliver til virkelighed. Det handler ikke nødvendigvis om at ansætte en masse nye folk – det handler om, at den rigtige person får tid og mandat til at tage ansvaret,« siger han.

Men den største udfordring ligger ifølge ham uden for klasseværelset – nemlig blandt de mange unge, som i dag står uden job eller uddannelse.

»Over 65.000 unge i Danmark står uden for arbejdsmarkedet, og det er trist. Det er mange, og det er et problem i et samfund, hvor vi mangler arbejdskraft. Her har både de unge selv og deres forældre et ansvar, men samfundet har også et ansvar. Vi skal blive bedre til at skabe muligheder og give de unge en succesoplevelse. Jeg håber, at omlægningen af jobcentrene kan være en del af løsningen, men det kræver et vedvarende fokus fra alle parter,« siger han.

Han ser også et potentiale i at styrke fritidsjob som en del af løsningen.

»Det er for få unge, der har et fritidsjob i dag. Et fritidsjob giver erfaring med ansvar, samarbejde og struktur – alt sammen ting, der gør det lettere at komme videre på arbejdsmarkedet. Kommunen skal understøtte det, men det er også en opgave for erhvervslivet. Dansk Industri bør inspirere sine medlemmer til at tilbyde flere fritidsjob. Det er en investering i fremtiden,« siger Christian Jørgensen.

Han støtter desuden forslaget om at give ufaglærte studenter et årligt vejledningstilbud.

»Det er en god idé. Mange unge mister retningen, når gymnasiet er slut. En opfølgende samtale kan være lige det skub, de har brug for, for at komme videre i job eller uddannelse. Kommunen bør være medspiller i sådan en model,« siger han.

Når han skal pege på den vigtigste investering, der kan sikre, at de unge får lyst til at blive en del af fremtidens arbejdsmarked, tøver han ikke.

»Den vigtigste investering er at styrke folkeskolen og skabe forbindelsen til erhvervslivet. Det handler om at gøre undervisningen levende og relevant. Hvis eleverne oplever, at det, de lærer, hænger sammen med virkeligheden, så får de både lyst til at lære og til at bidrage. Det er dér, vi skal starte,« siger Christian Jørgensen.