11.9 C
Copenhagen
tirsdag 14. oktober 2025

Venstre vil styrke sundheden i Fredericia med masterplan og friplejehjem

0

POLITIK. Venstre i Fredericia fremlægger nu et nyt sundhedsudspil, der både peger på en styrkelse af sundhedshuset, en målrettet indsats på demensområdet og ønsket om at etablere et friplejehjem i kommunen. Byrådsmedlemmerne Pernelle Jensen og Louis Lindholm understreger, at det handler om at gribe mulighederne i den nye sundhedsreform og skabe flere tilbud tæt på borgerne.

»Vi har et meget velfungerende sundhedshus, som er et af Danmarks største og også et af de første. Der er allerede mange gode funktioner, men vi vil gerne udvikle det til at rumme endnu flere ting. Det kunne være blodprøvetagning for børn, røntgen og scanning samt udlagte funktioner fra sygehusene. Med den nye reform kan vi eksempelvis lave diabetesopfølgninger eller KOL-kontroller på sundhedshuset,« siger Louis Lindholm.

Han forestiller sig, at det kan organiseres med en kombination af fysisk fremmøde og digitale løsninger. »Man kunne have en dag om ugen, hvor en læge og en sygeplejerske er til stede, eller man kunne koble virtuelt op til sygehuset, mens sygeplejersken tager de vitale værdier. På den måde kan kontrollerne ske tæt på borgerne,« siger han.

Pernelle Jensen fremhæver, at reformen giver adgang til nye midler, som Fredericia bør byde ind på. »Der kommer omkring 210 millioner ud i Sundhedsrådet Lillebælt, og vi vil gerne have en del af de penge til Fredericia. Vi foreslår, at vi laver en masterplan for sundhedshuset, så vi kan renovere syvende etage og tiltrække flere funktioner fra sygehuset. På den måde er vi klar, når det nye sundhedsråd træder i kraft første januar,« siger hun.

Et andet fokuspunkt er at tiltrække flere ydernumre. »Et ydernummer er det, der giver en læge eller en fysioterapeut mulighed for at arbejde under sygesikringen. Vi har lige fået et ekstra ydernummer til almen praksis og et til fysioterapi, fordi ventetiden er blandt de højeste i regionen. Men vi vil gerne have flere, så borgerne i Fredericia kan få hurtigere adgang til behandling,« siger Pernelle Jensen.

Venstre ønsker også at etablere et showroom for velfærdsteknologi på sundhedshuset. »Vi bliver flere ældre og færre unge til at tage arbejdsopgaverne. Derfor skal vi fokusere på den borgernære pleje og bruge velfærdsteknologi til de opgaver, der kan lettes. Et showroom vil gøre det muligt for borgerne at se og afprøve teknologien og få hjælp til at komme i gang,« siger Louis Lindholm.

På demensområdet peger Venstre på behovet for flere ressourcer. »I dag er der omkring 600 registrerede borgere med demens i Fredericia, men tallet vil stige markant i de kommende år. Derfor mener vi, at vi skal have opnormeret med en eller to ekstra demenskonsulenter. Vi ved også, at der er et mørketal, og derfor er det vigtigt, at vi kan hjælpe både de ramte og deres pårørende, mens de venter på en udredning,« siger Louis Lindholm.

Pernelle Jensen supplerer med, at ventetiden til udredning er alt for lang. »Der er kommet nye midler til demensklinikkerne, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at praktiserende læger kan hjælpe med at udrede. Det vil betyde, at flere får en diagnose hurtigere, men vi skal samtidig være klar i kommunen til at støtte de borgere, der har brug for hjælp, også mens de venter,« siger hun.

Et tredje element i udspillet er ønsket om at etablere et friplejehjem i Fredericia. »Et friplejehjem giver borgerne mere frihed til selv at bestemme. Man kan tilkøbe ekstra ting, man kan vælge anderledes mad eller andre aktiviteter. Det er en helt anden oplevelse af at være i eget hus, hvor man selv har indflydelse. Jeg har besøgt friplejehjem og set den glæde, det giver,« siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver, at Venstres styrke er evnen til at tænke på tværs af kommune og region. »Jeg sidder også i regionsrådet, og det giver et bredere blik på, hvor mulighederne er. Vi kan spotte behovene og handle hurtigt, når vi ser en chance for at trække ressourcer til Fredericia. Det gælder både sundhedshuset, ydernumre og demensområdet,« siger hun.

For Venstre handler udspillet om at sætte retningen for de kommende år. »Vi har brug for en masterplan, så vi er klar til at gribe de muligheder, der er i den nye reform. Og vi har brug for at tænke i frihed og kvalitet, så borgerne oplever, at sundhedstilbuddene er tæt på, og at de selv har indflydelse. Det er det, vi vil arbejde for,« siger Pernelle Jensen.

Kvinder udgav sig for hjemmeplejen i Middelfart – flere tricktyverier på Fyn

0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i den seneste døgnrapport beskrevet en række hændelser på tværs af Fyn. Blandt sagerne er et påfaldende forhold i Middelfart, hvor en ældre borger blev opsøgt af to kvinder, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen.

Hændelsen fandt sted onsdag på Kornvej, hvor kvinderne trods borgerens tøven gik ind i huset og bevægede sig rundt. Efter kort tid blev anmelderen mistænksom og bad dem forlade stedet. Kvinderne forlod herefter adressen, og der blev ikke stjålet noget.

Flere tricktyverier i Odense

Ud over sagen i Middelfart blev der anmeldt flere tricktyverier i Odense N. På Næsbyhovedvej samt to gange på Maryvænget blev borgere opsøgt af kvinder, der også udgav sig for at være hjemmehjælp. Mens den ene kvinde afledte opmærksomheden, gennemrodede den anden skabe og skuffer. Her blev der stjålet både smykker og kontanter.

Indbrud og hærværk

I Kværndrup i Faaborg-Midtfyn Kommune er der konstateret indbrud på Bøjdenvejen, hvor et vindue var opbrudt, og der blev stjålet tøj og parfume. I Svendborg er der på Kastanie Allé anmeldt indbrud via en opbrudt dør, hvor der endnu ikke er overblik over det stjålne.

I Nyborg blev en varebil udsat for hærværk. På Nørrevoldgade/Ravelinsvej blev venstre fordør ridset af en ukendt gerningsmand.

I Odense M blev der anmeldt indbrud på Carl Bernhards Vej. Her var indstigning sket via et opbrudt vindue, men det er uklart, hvad der er stjålet. Ligeledes blev der på Svendborgvej i Odense S anmeldt et færdselsuheld, hvor en bilist kørte frem for rødt lys og stødte sammen med en anden bil med påhængsvogn. Begge biler fik store skader, og airbags blev udløst, men ingen personer kom alvorligt til skade.

Færdselssager i Odense SØ

På Ørbækvej i Odense SØ blev en 20-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at have kørt særdeles hensynsløst i en rundkørsel. Ifølge politiet driftede han bilen rundt med høj hastighed, kørte mod færdselsretningen og skabte fare for flere fodgængere, som måtte springe til side. Manden var påvirket af euforiserende stoffer og blev sigtet for forholdet.

Fyns Politi arbejder videre med de enkelte sager.

Moberg tilbage i aktion: Klar til Skanderborg efter hård start på sæsonen

0

SPORT. Da Fredericia HK hentede sejren ude mod TMS Ringsted, var en af de afgørende profiler tilbage på banen. Svenske William Moberg havde siddet ude efter et slag mod hovedet i en træningskamp, men mod Ringsted var han klar igen – og han satte et tydeligt aftryk på kampen.

»Det var sjovt at spille kamp igen. Det er godt at være tilbage i holdet og frem for alt at gå ud som vindere. Det var fedt, og det var noget, vi kæmpede hårdt for,« siger han.

Kampen i Ringsted

Moberg lægger ikke skjul på, at Ringsted er en vanskelig udebane. Hallen er lille, intens og kendt for at lægge pres på gæsterne. »Det er en svær bane. Den er tæt, så det bliver lidt et psykisk spil. Men jeg synes, det var en anden type kamp end mod Bjerringbro Silkeborg,« forklarer han.

Selv havde han glædet sig til at være tilbage efter hovedskaden, men det var ikke uden bump på vejen. »De første dage var ikke gode. Jeg havde det virkelig skidt, måtte bare ligge hjemme i et mørkt rum. Men det blev gradvist bedre, og jeg fik mulighed for at spille. To dage inden kampen mod Bjerringbro Silkeborg føltes det helt umuligt, og jeg måtte lægge mig igen, men mod Ringsted var jeg klar. Det var sjovt at være på banen igen,« siger han.

Fokus på Skanderborg AGF

Fredag venter Skanderborg AGF på hjemmebane. Moberg forventer en intens kamp mod et hold, der har ry for at være taktisk dygtige og skarpe i 7 mod 6-spillet. »Det bliver en meget svær kamp. De er rigtig gode til 7 mod 6, så det kræver meget af vores forsvar. Samtidig skal vi selv finde et højere niveau i angrebet og spille endnu bedre,« siger han.

At FHK formentlig igen kan stille med fuld trup, gør ham optimistisk. »Vi får flere spillere at spille på, og vi kan variere mere mellem forsvar og angreb. Og Pelle Segertoft er en rigtig god spiller, så det bliver vigtigt for os,« understreger han.

Potentialet i et ungt hold

Fredericia har et ungt mandskab denne sæson, og mange har påpeget, at holdets udviklingskurve bliver afgørende. Moberg er enig. »Det er svært at sige, hvor vi ender. Det kan gå begge veje mod mange hold. Men hvis vi har en god udvikling, kan vi komme med i toppen af ligaen. Det er en hård række med mange stærke modstandere, men jeg synes, vi også har meget kvalitet,« siger han.

En hårdfør spiller

Moberg er kendt som en spiller, der ikke er bange for at gå direkte ind i duellerne. Han tager tæskene og skaber plads for holdkammeraterne. Den stil ændrer han ikke. »Jeg synes, vi kan blive mere direkte mod mål. Ikke bare mig, men hele holdet skal turde angribe mere og gå efter gennembrud. Det er sådan, vi kan udvikle vores angrebsspil,« siger han.

Livet i Fredericia

Moberg er nu i gang med sin anden sæson i klubben og har fundet sig godt til rette i byen. »Fredericia er en lille by, men den er hyggelig. Der er nogle gode caféer, og det er en fin by at gå rundt i. Og klubben – den er fantastisk. Ultras og publikum er utroligt gode. Det er virkelig sjovt at spille her,« siger han med et smil.

Forventninger til kampen fredag

Når Skanderborg AGF gæster thansen Arena, forventer Moberg en kamp med høj intensitet – og mange mål. »Jeg tror, det bliver en målrig kamp. Begge hold kan finde på at spille 7 mod 6, og det giver altid tempo og afslutninger. Måske bliver der også lidt for mange udvisninger og straffekast. Men jeg tror, det bliver underholdende for publikum,« siger han.

Og hvem der vinder? Her er Moberg ikke i tvivl. »Fredericia. Selvfølgelig,« slutter han.

ADP leverer rekordresultat i første halvår af 2025

0

BUSINESS. ADP kan præsentere et historisk stærkt halvårsregnskab. Omsætningen er steget med 21,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, og efter skat lander resultatet på 87,6 millioner kroner.

På havnene har udviklingen været markant. Fredericia Havn har oplevet en vækst i containerforretningen på 51,9 procent i første halvår. Til sammenligning var væksten i hele 2024 på 23 procent. Også inden for fast bulk har der været fremgang på 13 procent, blandt andet båret af høj aktivitet på Nyborg Havn. Flydende bulk er ligeledes i vækst med 14 procent.

Taulov Dry Port har endnu en gang spillet en vigtig rolle. Næsten alle lejemål er udlejet, og det har bidraget til det samlede resultat.

CEO Rune D. Rasmussen glæder sig over udviklingen. »Vi står midt i en historisk udvikling for ADP. Det stærke halvårsresultat er et tydeligt bevis på, at vores strategiske satsninger – både i Taulov Dry Port og med den stigende aktivitet på havnene – bærer frugt. Med Hanstholm Havn som ny del af ADP og en betydelig kapitalindsprøjtning fra vores nye medejere, får vi nu et endnu stærkere fundament til at accelerere vores vækst yderligere og realisere ambitionen om at blive en af Nordens førende havnevirksomheder. Tak til alle medarbejdere, samarbejdspartnere og ejere, der gør denne rejse mulig,« siger han.

Forventningen er, at væksten vil fortsætte gennem resten af året, hvor ADP ser tilbage på en travl sommer på tværs af hele koncernen.

Alle partier står bag budgetaftale i Region Syddanmark

0

POLITIK. Der var brede smil og håndtryk i regionshuset i Vejle, da Region Syddanmarks budget for 2026 faldt på plads tirsdag aften. Alle partier i regionsrådet og de to løsgængere er med i forliget, der omfatter et samlet budget på 32,2 milliarder kroner.

Aftalen sætter retningen for en region, der står på tærsklen til den største sundhedsreform i to årtier. Reformen skal flytte sundhedstilbud tættere på borgerne, og budgettet indeholder både store investeringer i sundhedsområdet, indsatser for lighed og et markant løft af miljø- og drikkevandsindsatsen.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger: »I Region Syddanmark står vi med et rigtig godt udgangspunkt for at håndtere sundhedsreformens forandringer. Vi har gennem flere år arbejdet målrettet med at sikre os en solid økonomi, øge medarbejdernes trivsel og udvikle et moderne sundhedsvæsen. Det kommer os til gode nu i denne brydningstid. Samtidig giver forsommerens gode økonomiaftale mulighed for, at vi både kan præsentere et robust budget, hvor alle regninger er betalt, men også sætte gang i mange nye initiativer. Tak til alle i regionsrådet for at bakke op om dette ambitiøse forlig.«

Nye indsatser på vej

Blandt de over 20 nye initiativer er 12 millioner kroner til Danmarks første hjerneplan, der skal styrke behandlingen af patienter med blandt andet demens, hovedpine og Parkinsons. Der er også sat penge af til bedre behandling af ressourcesvage patienter og til at bekæmpe jordforureninger, der truer både sundhed og drikkevand.

Forligspartierne fremhæver forskellige resultater som særligt vigtige.

Mette With Hagensen (S) siger: »Vi er stolte af, at det er lykkedes at sikre en budgetaftale med tydelige socialdemokratiske afsæt. Vi sætter mennesker først og har fokus på sundhed, trivsel, lighed og fremtidssikring. Med denne aftale tager vi ansvar for de forandringer, vi står overfor, samtidig med at vi tager fat om de aktuelle udfordringer med at tiltrække medarbejdere til sundhedsvæsenet og skabe mere lighed i sundhed.«

Roya Moore (K) peger på reformens betydning. »Fra konservativ side glæder vi os over, at Region Syddanmarks budget for 2026 er på plads. Den nye sundhedsreform har givet os nye spændende opgaver, men også en række udfordringer, eksempelvis i forhold til at få de nye Sundhedsråd til at fungere. Derfor vil meget af budgettet selvfølgelig være bundet op på det. Alligevel forventer vi, at Region Syddanmark – fordi vi har en sund økonomistyring – kan prioritere en række områder som for eksempel ligestilling af psykiatrien og somatikken.«

Fokus på lighed og forebyggelse

For SF var det afgørende, at aftalen styrker både sundhed og grøn omstilling. Annette Blynel (SF) siger: »SF er tilfredse med at være en del af budgetaftalen. Det er vi, bl.a. fordi der afsættes ekstra penge til at fremme mere lighed i sundhed til f.eks. civilsamfundet, Kvindelancen og forebyggelse af seksuel sundhed. Desuden kommer der flere penge til demensområdet og til forebyggelse af selvskadende unge. Endelig afsætter vi en stor pulje til at fortsætte regionens indsats inden for den grønne omstilling. Medarbejdernes ønsker er naturligvis også imødekommet. Så alt i alt et seriøst og grundigt budgetforlig, som SF naturligvis bakker op.«

Martin Arentz Schmidt Konradsen (EL) ser budgettet som et skridt i en retfærdig retning. »Enhedslisten er med i forliget, fordi vi har flyttet budgettet i en mere retfærdig og grøn retning – fra konkrete forbedringer for børn, kvinder og udsatte til en styrket indsats for miljø, natur og rent drikkevand.«

Radikale og DF fremhæver børn og ældre

Anne Skau Styrishave (RV) understreger betydningen af børn og unges vilkår. »Vi radikale er virkelig glade for det fokus, der er på lighed i sundhed og børn og unge. Særligt etableringen af Center for Lighed i Sundhed, som vi har arbejdet for det sidste år, og de andre indsatser for sårbare patienter har været en vigtig mærkesag for mig. Vi er også enige om en børnepakke, som jeg tror kommer til at gøre en stor forskel. Og så kunne vi heldigvis også blive enige om at sætte penge af til kultur, samarbejde med civilsamfundet og et styrket miljøområde.«

Carsten Sørensen (DF) fremhæver ældreområdet. »Vi i Dansk Folkeparti er glade for igen at være en del af budgetforliget. Vi ser især frem til en styrket indsats på demensområdet, større fokus på kvindesygdomme, at regionen fremover også vil arbejde med mænds sundhed, mere lighed i sundhed, bedre arbejdsmiljø for de ansatte, tiltag der gør sundhedsvæsenet nemmere for børnene og deres forældre, en robust struktur for fremtidens region samt midler til at sikre forsyningssikkerhed og beredskab i regionen.«

Løsgængerne med ved bordet

Også regionsrådets to løsgængere er med i aftalen.

Sabrina Bech Bartholin siger: »Jeg er stolt og beæret over at være med i et budgetforlig, hvor der med en ansvarlig økonomisk tilgang er fundet finansiering til bl.a. udvidelse af hoftespecialeområdet i Svendborg, børn og unges oplevelse med sundhedsvæsenet, kvinders følger efter fødsler, styrkelse af fødeområdet og demensområdet, udbredelse af compassionate leadership, forebyggelse af brystkræft, udekørende funktioner og robustgørelse af de lægelige specialer.«

Karsten Byrgesen lægger vægt på patienternes oplevelse. »For mig er det vigtigt, at borgerne i Region Syddanmark oplever en hurtig og effektiv adgang til udredning og behandling, når sygdommen rammer. Med dette budget står vi med et solidt udgangspunkt for at sikre et trygt og kompetent sundhedsvæsen.«

Formelt vedtagelse 29. september

Budgettet for 2026 vedtages formelt på regionsrådsmødet den 29. september. Region Syddanmarks samlede driftsbudget er på 32,2 milliarder kroner. Med de penge leverer 28.300 fuldtidsmedarbejdere sundheds-, psykiatri- og socialydelser til de 1,2 millioner syddanskere og arbejder samtidig med miljøindsats, mobilitet og uddannelse.

Med alle partier og løsgængere bag står budgettet på et bredt fundament. Og i en tid med sundhedsreform og store forandringer peger politikerne på, at netop enighed og økonomisk stabilitet er afgørende for at skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Peder Tind: Herslev er blevet kørt over – vi lover at fjerne mulighedszonerne

0

POLITIK. Debatten i Fredericia Byråd mandag den 1. september om solcellesagen i Herslev udviklede sig til en af de mest ophedede længe. For Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, står ét budskab klart: borgerne skal have deres tryghed tilbage, og hvis Venstre får magt efter valget, vil mulighedszonerne blive fjernet.

»Vi stiller en garanti som det borgerlige valgforbund, at hvis vi får et flertal efter valget, så laver vi et tillæg til kommuneplanen, og så fjerner vi mulighedszonerne fra Herslev-området,« siger Peder Tind.

Han understreger, at Venstre ikke er modstandere af solceller som sådan, men af den måde processen er blevet håndteret. »I virkeligheden er Venstre tilhængere af den grønne omstilling, og det kan man jo gøre på rigtig mange måder. Vi er ikke imod solceller, vi er imod den måde, det her bliver grebet an på. Den manglende borgerinddragelse og den arrogance, vi også oplevede på byrådsmødet. Tre kvarter før mødet starter, får vi tilsendt et ændringsforslag til et meget alvorligt punkt, der handler om folks private hjem og ejendomsret. Det er uskyndt, det er forkert, og det er et billede på, hvordan det her er håndteret,« siger han.

Han peger samtidig på borgmesterens rolle. »Borgmesteren mangler jo politisk ledelse. Man kunne se under afstemningen, hvordan han famler rundt. Jeg synes, det er tydeligt, både fra Tommy og fra Christian Bro, hvordan man arrogant kører hen over borgerne og glemmer helt, hvad det handler om,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er det afgørende at sende et klart signal til både Herslev og de øvrige lokalsamfund i kommunen. »Jeg kan sagtens forstå, at der sidder grundejere rundt omkring Fredericia og bliver bekymrede for, om det her er måden, man træffer afgørende beslutninger på. Jeg mærker selv den her urgence, når jeg ser, hvordan man behandler sine kollegaer i byrådet. Hvis man havde taget sit politiske ansvar alvorligt, så havde man forberedt sig bedre og involveret partierne i god tid,« siger han.

Han afviser, at kritikken blot er valgflæsk. »Jeg synes, det er arrogance, når nogen siger, at det bare er valgkamp. Vi diskuterer det her, fordi det står på dagsordenen, og vi mener det. Hvis man hver gang, man kommer med en holdning, skal have at vide, at det bare er valgkamp, hvad skal vi så diskutere de næste to måneder,« spørger han retorisk.

Til spørgsmålet om borgerne i Herslev kan regne med Venstres garanti, er han klar i mælet. »Hvis vi får et flertal, så vil vi tilbage­rulle mulighedszonerne. Vi laver et tillæg til kommuneplanen, og vi står ved det, vi har kæmpet for i byrådssalen. Det er et klart og troværdigt signal. Vi stemte jo for kommuneplanen samlet set, fordi der er mange gode ting i den, men vi markerede meget tydeligt, at vi er imod mulighedszonerne,« siger han.

Peder Tind mener, at sagen også bør give anledning til selvransagelse i forhold til, hvordan byrådet arbejder. »Det er klart, at det giver anledning til refleksion, når folk møder op til et byrådsmøde med spørgsmål til en alvorlig sag, og de ikke får mulighed for at stille dem, før beslutningen er truffet. Vi skal reflektere over, hvordan vi får borgerne tidligere ind i processerne, og hvordan vi respekterer vores lokalsamfund. For mig er det vigtigt, at vi får en kommune, der hænger sammen. Utrygheden kan jeg godt forstå, og derfor vil vi give Herslev-borgerne en garanti for, at vi fjerner mulighedszonerne, hvis vi får et flertal,« siger han.

Han ser også tilbage på, hvordan byrådets spørgetid er blevet håndteret. »Vi har tidligere haft spørgetid uden for byrådssalen, hvor det ikke var så formelt, og det var en fordel. Vi fik spørgetiden ind i byrådssalen efter sidste valg, men vi bør generelt reflektere over, hvordan vi giver borgerne mere reel indflydelse. For der gemmer sig mange gode idéer og refleksioner, som vi bør tage alvorligt,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er konklusionen klar. »Lyt nu til de høringssvar, lyt til borgerne. Hvis vi piller mulighedszonerne ud, kan vi tage stilling fra sag til sag, når der kommer et projekt. Men som det er nu, har vi lagt alt ind i Herslev, og det er forkert. Det er mangel på ledelse og respekt,« siger han.

Fredericianer sigtet for narkokørsel på Fynske Motorvej

0

KRIMI. Fyns Politi har haft et travlt døgn med både indbrud, hærværk og sigtelser for narkokørsel og tyveri. I Middelfart blev der søndag aften anmeldt indbrud på Åvej. Gerningsmanden har skaffet sig adgang via en dør og stjålet både strømtavler og motorcykelbeklædning.

I Assens gik det søndag ud over en bebyggelse på Møllevej, hvor hærværk med madvarer fra en affaldscontainer endte med at knuse et vindue. Også i Ørbæk blev der anmeldt hærværk, da bagruden på en personbil blev knust på Kløvervej mandag eftermiddag.

I Odense har politiet været ude til en lang række sager. Mandag formiddag blev en 46-årig mand fra Odense Kommune sigtet på Kildemosevej for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Senere samme dag blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Fynske Motorvej nær Odense SØ og sigtet for narkokørsel, og på Langelinie i Odense M blev en 24-årig lokal mand sigtet for samme forseelse.

Derudover blev en 23-årig mand fra Odense sigtet på Bredagerløkken, da han blev set med en joint i hånden. På Gotersvej i Odense V blev en 51-årig kvinde sigtet for at stjæle et forhjul til en cykel, efter forurettede spottede hjulet og kontaktede politiet.

En række indbrud er også anmeldt i Odense M. På Chr. Sonnes Vej er gerningsmanden formentlig kommet ind gennem et vindue, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Østerbæksvej er smykker og kontanter blevet stjålet, mens der på Tyge Rothes Vej er tale om indstigning via et opbrudt vindue, hvor der også er stjålet smykker og kontanter. På Sanderumvangen i Odense SV er der meldt om indbrud gennem et vindue med smykker som udbytte, og på Lindeallé blev en forreste nummerplade til en personbil stjålet søndag aften.

Også hærværk figurerer i rapporten. På Bispeengen i Odense N blev der begået hærværk på en græsplæne, mens der i Rudkøbing på Langeland blev punkteret cykeldæk på Kibshavevej.

Uden for Fyns hovedby blev der i Svendborg anmeldt tyveri af en mobiltelefon fra et omklædningsrum på Ryttervej.

Samlet set viser døgnrapporten fra Fyns Politi, at weekenden har budt på alt fra mindre hærværk til alvorligere indbrud og narkosigtelser. Politiet arbejder videre med de enkelte sager.

Farmakonom: Medicinrobotter giver borgerne frihed og sikkerhed

0

SUNDHED. Da Middelfart mandag indviede Danmarks første nærhospital, var det ikke kun en festdag for politikere og ledere. For medarbejdere som farmakonom Malene Nygaard Pedersen betyder det nye hus, at sundhedstilbuddene samles og giver nye muligheder i hverdagen.

»Det betyder rigtig meget. Vi har god sparring med hinanden. Det er nemmere, når man har set hinanden og kender hinanden. Så er det også lettere at kontakte hinanden, når vi ved, hvem vi er,« siger hun.

Hun arbejder med medicinhåndtering i kommunen og har blandt andet ansvaret for de velfærdsteknologiske hjælpemidler som medicinrobotter, der allerede er taget i brug flere steder. »Robotterne koster ikke noget for borgerne, og de er en sikkerhed for, at de får deres medicin til tiden. Rigtig medicin til tiden,« siger hun.

Det handler ikke kun om at aflaste personalet, men også om at give borgerne mere frihed. »Borgerne får deres medicin præcist på det tidspunkt, de skal. De skal ikke sidde og vente på, at der kommer nogen. Og hvis de får dosispakket medicin fra apoteket, så er medicinen allerede pakket. Det er mere sikkert end manuelle doseringer. Vi mennesker kan lave fejl, selvom vi har alle vores rutiner. Det gør robotter ikke på samme måde,« siger hun.

Ifølge Malene Nygaard Pedersen handler medicinrobotterne også om at frigøre ressourcer. »Det er ikke sådan, at vi skal spare personale. Vi kommer jo til at mangle medarbejdere fremadrettet. Derfor tænker vi hele tiden på, hvad der kan aflaste og hjælpe os. Robotterne kan gøre arbejdet præcist, så mine kolleger ude i driften kan bruge tid på andre opgaver,« siger hun.

Hun forklarer, at teknologien allerede har været i brug i nogle år, men at flere borgere nu tilbydes de nye løsninger. »Borgerne er jo forskellige, så de skal have forskellige tilbud. Nogle kan mere end andre, og nogle har også skærmløsninger med. Så jeg skal hele tiden holde mig opdateret på, hvad der findes af nye teknologier, og hvad der kan betale sig at bruge,« siger hun.

At stå i Danmarks første nærhospital giver en særlig følelse af stolthed. »Ja, det er da lidt fedt, fordi man ikke har set det før. Det er rigtig spændende. Vi venter stadigvæk på, at vores lokaler bliver helt færdige, men vi forventer at kunne flytte ind en gang i oktober,« siger Malene Nygaard Pedersen.

Medarbejdernes forventninger til de nye rammer er store, og for farmakonomens vedkommende er håbet klart: At teknologien kan være med til at sikre både høj kvalitet i behandlingen og mere frihed for borgerne.

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

0

POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er en milepæl. »Det er jo først og fremmest en glædelig dag. Det betyder, at vi kan servicere middelfarterne lidt bedre, end vi har kunnet indtil nu. Hvor der tidligere var borgere, der skulle bevæge sig til Kolding, Vejle eller Odense, så vil flere nu kunne komme til ambulatoriebesøg, blive dialyseret eller få udleveret sygehusmedicin her i Middelfart,« siger han.

Han kalder det en lavpraktisk forbedring, men understreger samtidig, at det kan gøre en stor forskel for de mennesker, det handler om. »Der er nogle, der vil tænke, jamen hvad er de 25-30 kilometer. Men for borgere, som skal have flextur og ledsager, kan det hurtigt blive et fuldtidsjob at være syg. Vi hørte lige tidligere om en borger, der havde efterladt en seddel med den gevinst, det var for vedkommende at kunne komme her i stedet. Det fortæller jo meget godt, hvorfor det her er vigtigt,« siger Bo Libergren.

Han peger på, at nærhospitalet er et konkret udtryk for den sundhedsreform, der skal rulles ud i hele landet. »Vi skal både blive bedre til det digitale, vi skal blive bedre til at rykke nogle ting helt ud i borgerens hjem, og vi skal have de praktiserende læger og speciallæger til at fylde mere. Men nogle ting – som for eksempel ambulatorier – kræver, at patienten møder frem fysisk. Og det er her, et nærhospital som Middelfart giver mening. Så behøver vi ikke sende borgerne til de store sygehuse, hvis det ikke er fagligt nødvendigt,« siger han.

Han gør det klart, at borgerne måske ikke vil opleve, at der er åbent alle dage for de enkelte specialer, men at gevinsten stadig er markant. »Det betyder selvfølgelig, at man måske ikke kan vælge mellem alle ugens dage, fordi der skal være patienter nok til at kunne åbne et hjerte- eller lungeambulatorium. Men for rigtig mange borgere er der vundet meget ved at kunne komme hertil i stedet for at skulle rejse langt og bruge en hel dag på det,« siger Libergren.

Perspektiverne handler dog ikke kun om kortere afstande. Regionsrådsformanden ser også nærhospitalet som et skridt i retning af at skabe tættere samspil mellem regionens og kommunens tilbud. »I næste fase håber vi på, at vi får endnu mere ud af det. Det var også det, Johannes var inde på i sin tale, med jordmødrene og sundhedsplejerskerne. Når vi har kommunale og regionale funktioner, der støder op til hinanden, så kan man i første omgang få personalet tættere på hinanden. At man taler bedre sammen, kan i sidste ende betyde, at man bliver bedre til at levere den ydelse, som borgeren skal have. Og for borgeren betyder det, at i stedet for at rende rundt forskellige steder, så kan man møde det hele under ét tag,« siger han.

Det gælder eksempelvis områder som psykiatrien, hvor der både er regionale og kommunale funktioner. »Der er en række steder, hvor vi kan skabe mere sammenhæng. Det kan være lokalpsykiatri, det kan være busstøtte, det kan være områder, hvor målgruppen er den samme. Ved at samle det kan vi skabe bedre koordinering og højere kvalitet,« siger Bo Libergren.

Han fremhæver samtidig samarbejdet med Middelfart Kommune som forbilledeligt. »Det har været et projekt båret af en stor fælles interesse for, at det skulle lykkes. Der har været engagement hele vejen rundt. Det er også unikt, at vi ikke har sat os ned på hænderne og ventet på, at staten kom med et tilskud. Vi har faktisk valgt at finansiere det her selv, både fra kommunens og regionens side,« siger han.

Libergren understreger, at det i høj grad handler om anlægsudgifter, fordi driften allerede var en del af budgetterne. »Tilbuddene driver vi i forvejen, så driften er der. Det, vi har gjort her, er at shine bygningen op. Og jeg synes, det ser godt ud, når man kommer indenfor. Det er venligt og indbydende, og samtidig kan man stadig se, at det er et sygehus. Jeg synes, vi har gjort noget fornuftigt, og vi har fået nogle rammer, der er værdige for borgerne,« siger han.

Han ser åbningen i Middelfart som et pejlemærke for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes. »Det handler både om lavpraktiske gevinster som kortere afstande og om strukturelle gevinster, hvor vi bruger de samme ressourcer bedre. For borgerne er det afgørende, at vi formår at skabe et sundhedsvæsen, der ikke er en labyrint, men et sammenhængende tilbud,« siger Bo Libergren.

Åbningen af Middelfart Nærhospital er dermed ikke kun en ny bygning i byen. For regionen er det et forsøg på at vise, at der findes løsninger, som kan bygges videre på i resten af Danmark. »Vi har fået et hus, som allerede nu skaber værdi for borgerne. Vi har vist, at vi kan gøre det uden at vente på staten, og vi har vist, at vi kan skabe nye rammer, der fungerer i praksis. Det gør mig både glad og stolt,« siger regionsrådsformand Bo Libergren.

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

0

POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.

Asylcenteret har i årevis været en fast del af byen og er ifølge både beboere og lokale politikere forløbet uproblematisk. Tværtimod har det bidraget til fællesskabet i byen, blandt andet på Jelling Skole, hvor børn fra centeret går i klasser sammen med lokale børn.

Byrådsmedlem Britta Bitch (SF) peger på, at lukningen er et hårdt slag. »Det er uforståeligt, at man vælger at lukke et center, der netop fungerer – både for beboerne og for lokalsamfundet. Især skolens samarbejde med centeret har været en gevinst. Det er et hårdt slag for vores lille by,« siger hun.

SF’s udlændingeordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har derfor stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren. Hun ønsker at vide, hvorfor centeret skal lukkes, når det beskrives som velfungerende, og hvordan regeringen vil håndtere konsekvenserne for de beboere, der er en del af hverdagen i Jelling.

Karina Lorentzen stiller også spørgsmål ved, om Udlændingestyrelsen overhovedet har forsøgt at finde løsninger sammen med Vejle Kommune, inden beslutningen blev truffet. Hun vil have svar på, om der har været forhandlinger om lejeprisen, og hvad planerne er for både børnene på den lokale skole samt de afdelinger, der i dag rummer en stor omsorgs- og kvindeafdeling.

»Vi risikerer at fjerne et vigtigt fællesskab fra både flygtninge og lokalsamfundet. Det skylder ministeren en ordentlig forklaring på,« siger Karina Lorentzen.

Både SF og Vejle Kommune efterlyser nu en klar redegørelse fra regeringen om baggrunden for lukningen. For mange handler det ikke kun om økonomiske besparelser, men om at værne om lokal sammenhængskraft og menneskelig værdighed.