17.7 C
Copenhagen
fredag 13. juni 2025

Forsker præsenterede resultater fra den tredje sundhedsundersøgelse i Grindsted

0

Den tredje sundhedsundersøgelse i Grindsted er færdig, og torsdag aften præsenterede forskningsleder Hans Sanderson sine resultater på et borgermøde i byen.

Magion i Grindsted dannede torsdag 15. august 2024 rammen for et borgermøde om den tredje igangsatte sundhedsundersøgelse i Grindsted, som har haft til formål at afdække risikoen for borgernes helbred i Grindsted. Undersøgelsen har inddraget data og resultater fra de to sundhedsundersøgelser, der blev færdige i februar 2024.

Forskningsleder Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, præsenterede på borgermødet sine resultater fra undersøgelsen ”Vurdering af human risiko af forurening fra Grindstedværket”, og så kunne publikum stille spørgsmål til forskeren.

Hans Sanderson siger:

– Jeg er meget glad for at kunne bidrage med denne analyse af sundhedsrisikoen for borgerne i Grindsted primært som følge af forureningen fra Grindstedværket. Vi sammenstiller målingerne af giftige stoffer med deres respektive grænseværdier og kan derved afgøre sundhedsrisikoen. Vi har fokus på situationen i dag, men inddrager alle målinger siden 1980’erne og frem til 2024. Denne analyse besvarer, om stofferne kan udgøre en uacceptabel sundhedsrisiko eller ej for borgerne i Grindsted. Vi fandt med de data, vi har, at forureningen ikke udgør en uacceptabel sundhedsrisiko, så længe restriktionerne omkring brug af vand fra haveboringer samt vandet i søen og åen overholdes. 

Den udvidede forskergruppe skal se på de samlede undersøgelsesresultater

Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark, glæder sig over, at alle igangsatte sundhedsundersøgelser nu er færdige. Næste skridt, fortæller han, bliver at indkalde den udvidede forskergruppe til at gennemgå de samlede resultater: 

– Siden 2022 har vi arbejdet på at få undersøgt borgernes bekymringer for deres egen og andres sundhed i byen som følge af de stoffer, der befinder sig i miljøet i Grindsted, og jeg ved, at borgerne i Grindsted har set frem til at få præsenteret resultaterne fra den tredje undersøgelse. Nu skal den udvidede forskergruppe, der er tilknyttet sundhedsundersøgelserne som uvildige eksperter, have tid til at gennemgå de samlede undersøgelsesresultater med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere sundhedsundersøgelser eller ej.

Det er en opgave, den uvildige forskergruppe ser frem til, fortæller Jesper Bo Nielsen, der er formand for den udvidede forskergruppe og professor hos Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU:

– Det er dejligt, at vi nu har fået resultaterne fra den tredje undersøgelse, og vi ser i forskergruppen frem til at få en samlet diskussion af alle resultaterne fra de tre undersøgelser.

Mulighed for at stille spørgsmål efter borgermødet

Borgere kan have yderligere spørgsmål, når de har dykket nærmere ned i Hans Sandersons rapport og resultater ovenpå mødet. Derfor vil det også være muligt at få svar på opfølgende spørgsmål fra forskerne efter mødet, som det også var tilfældet efter borgermødet i februar i år.

Alle spørgsmål skal sendes til grindstedborger@rsyd.dk, og de vil blive besvaret af forskerne så hurtigt som muligt. Alle spørgsmål og svar, der kommer ind til mailen efter mødet, vil blive offentliggjort på www.grindstedforureningerne.dk. 

Næste skridt

Det er Region Syddanmarks regionsråd, der skal træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted. Når det sker, vil anbefalingerne fra den udvidede forskergruppe indgå i det materiale, som skal danne grundlag for regionsrådet beslutning.

Der var ca. 70 borgere fra Grindsted og omegn til stede ved borgermødet.

Baggrund

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i gang i Grindsted, der skulle fokusere på sygdomsforekomst, borgernes bekymringer og de stoffer, der befinder sig i miljøet.

De tre undersøgelser er:

  • Undersøgelse, der vurderer risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted.
  • Undersøgelse af sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer. Der er tale om en opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse fra 2020, så data fra 2018 til 2021 er tilføjet den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017.
  • Undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningerne i Grindsted og omegn (Borgerundersøgelsen i Grindsted). I undersøgelsen har 203 borgere fået undersøgt symptomer eller sygdomme, som de mistænker kan stamme fra forureningen i Grindsted, af en læge.

Analyse: Der venter et vildt efterår i dansk politik

0

Sommerferie er for langt de fleste lig med afslapning, sol og kvalitetstid med familie og venner. Men for de mest magtfulde politikere i Danmark, har denne sommer været anderledes. Der venter nemlig et vildt efterår – der ikke alene forventes at give en ministerrokade, men hvor der også forventes en længe ventet ”genbekræftelse” af regeringssamarbejdet.

Mellem alle bøgerne, som statsministeren på sine sociale medier har lagt op, at hun skal læse denne sommer, skal hun også læse en række forslag fra hendes regeringskollegaer fra Venstre og Moderaterne til et nyt regeringsgrundlag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen er kommet ualmindeligt dårligt fra start. Det er ganske normalt, at en regering mister opbakning i det første lange stykke tid, særligt hvis man – som denne regering – på forhånd meldte klart ud, at der skulle reformer på bordet. Reformer gør ofte ondt, før de gør godt, hvilket ofte ses afspejlet i meningsmålingerne. Men når det alligevel kan siges at stå rigtig skidt til, så handler det om den konsekvente og voldsomme nedtur regeringen befinder sig i.

Store Bededag fremstår for mange som billedet på, hvor det gik galt for regeringen. Det har da sikkert også sin berettigelse som begrundelse, men der ligger helt sikkert flere ting bag. Den grønne dagsorden er regeringen ikke for alvor lykkedes med – endnu. Der bliver indgået aftaler, herunder en historisk grøn flerpartsaftale, som nu mangler den politiske behandling. Men der står også uddannelse på programmet, blandt andet med en kandidatreform der skal føres ud i livet og SU-besparelser, der sjældent giver glade unge vælgere.

Mette Frederiksen kom ikke til NATO

Der var mange spekulationer, formentlig med hold i mange af dem, om at statsministeren var på vej videre i det storpolitiske system. Det gik så vidt, at udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, bad om en genbekræftelse af regeringssamarbejdet, skulle det ske at Frederiksen valgte Bruxelles over Prins Jørgens Gård. Men som bekendt er Mette Frederiksen fortsat statsminister i Danmark. Hun kom ikke til NATO – og topposterne i Bruxelles og EU-systemet er også blevet besat, uden Mette Frederiksen som en af de tiltrædende.

Men det har ikke stoppet regeringens interne arbejde, for selvom statsministeren er den samme – og regeringen (for nu) også er den samme, så er der nye ting på bedding. Der går pålidelige rygter på Christiansborgs vandrør om, at et nyt regeringsgrundlag er på vej. Der skal ske ting og sager i dansk politik, så regeringen igen kan genvinde danskernes tillid.

Det regeringsgrundlag der blev præsenteret efter valget i 2022 fik ellers mange rosende ord med på vejen. Der var længe forhandlinger med flere partier om regeringsdeltagelse, ja sågar troede ”arbejdsfællesskabet”, at de også skulle have Radikale med i regering. Men sådan gik det som bekendt ikke, der var for mange knaster for folketingsgruppen, selvom de to forhandlere ellers havde meldt positivt tilbage til de tre regeringspartier.

Men det er altså på tide, at regeringsgrundlaget skal skrives om. Lidt tidligt, kunne man mene, men med den nedtur regeringen har været i, så fremstår det nødvendigt, at der skal ske noget nyt. Der skal simpelthen ske én af to ting: enten skal de til at dele gaver ud for alvor, eller også skal de gøre det de blev sat i verden for – skabe store reformer, selvom det kommer til at gøre ondt på nogen.

Hvad ender de så med at gøre? Ja, det ved de jo helt klart bedst selv. Men det ender nok med et klassisk lunkent kompromis, hvor man gerne vil lave store afgørende reformer, der former fremtidens Danmark, men samtidig er særligt Venstre og Socialdemokratiet bange for at tabe endnu flere vælgere, og derfor skal der kompenseres med store gaver til udvalgte grupper.

Ministerrokade må være på vej

Men det er ikke kun det konkrete indhold der forhandles om. Der er også ministerposter på spil. Dels fordi Danmark skal udpege en ny EU-kommissær, fordi det er meldt klart ud, at det ikke bliver denne regering der sikrer Margrethe Vestager en tredje periode i kommissionen. Om der skal vælges blandt nuværende ministre eller måske tidligere ministre, der nu sidder i folketingsgrupperne, er der mange spekulationer om. Et oplagt bud er Dan Jørgensen, der nu sidder som international klimaminister og udviklingsminister. Det kunne også være en mulighed at sende en minister afsted, alene for at frigøre en plads til en anden.

Det virker mere og mere tydeligt, at det ikke er en fordel for Venstre med en formand der også er forsvarsminister. Det er et for tidskrævende og hårdt job, særligt med den kultur der har vist sig at være i systemet, hvor kun ganske få ministre har haft den fornødne respekt internt og derfor ikke er blevet modarbejdet af systemet. Så er spørgsmålet: Hvad skal Troels Lund Poulsen så? Finansminister bliver han næppe, men det er ikke utænkeligt, at hans egen næstformand, Stephanie Lose, må afgive sin plads som økonomiminister.

Hvad skal hun så? Hentet ind fra Region Syddanmark som en historisk populær regionsrådsformand til at redde Venstre. Hun skal have en post, der passer til hendes hårde arbejde og økonomiske sans – måske er erhvervsministeriet et godt sted for en stærk Venstre-kvinde?

Det er særligt hos Venstre, det trækker op til en større rokade. Dog er det ikke utænkeligt, at behovet for rokade i Venstre også kan koste en enkelt eller to ministre fra Socialdemokratiet og Moderaterne. De må se det som en investering i regeringens overlevelse, for de fastlåste positioner der har været indtil ny, har med alt tydelighed ikke sikret dem opbakningen i befolkningen.

Der skal også findes en europaminister. Danmark skal i efteråret 2025 have EU-formandskabet, og historisk har det også betydet en dansk europaminister. Et oplagt bud er Venstres helt store stemmesluger, Morten Løkkegaard, der vist mere eller mindre egenhændigt sikrede Venstre et (omstændighederne taget i betragtning) ganske hæderligt EP-valg. Men det er også satset at hente ham hjem, idet han så skal opgive sin plads i Europa-Parlamentet.

Begivenhedsrigt efterår venter

Et nyt regeringsgrundlag og en ministerrokade giver anledning til et meget begivenhedsrigt efterår i dansk politik. Det er der vist ingen tvivl om. Der venter også en række hårde opgaver for regeringen, som ikke alene består i de interne kampe. Der er bebudet en større sundhedsstrukturreform, der har medfødt en række reaktioner efter sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, ligesom der forventes en større reform at uddannelsessektoren, både de videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne.

Der er nok at tage fat på for regeringen, særligt hvis de skal genvinde noget tillid i befolkningen.

Nøglen til succes

0
Ugens Kurt: Luise Sejrup. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

AVISEN har talt med Luise Sejrup, en af kvinderne bag den succesfulde webshop Molly&My, som for nylig blev anerkendt som en af de 25 kvindelige iværksættere, man bør kende i Danmark. En titel, der understreger hendes bemærkelsesværdige rejse fra idé til millionforretning. Men vejen dertil var langt fra lige, og det hele startede under en helt almindelig sommerhustur til Fanø.

Foto: Privatfoto.

Drømmen blev til virkelighed

Luise og hendes søster Karina Seirup havde altid haft en særlig kemi, når de arbejdede sammen. De havde længe eksperimenteret med små projekter, men det var først på en sommerhustur til Fanø, at de fandt deres gennembrud.

– Min søster og jeg var på sommerhustur sammen og havde længe haft gang i lidt små projekter sammen, fordi vi elsker at arbejde sammen. Vi så nogle søstre, som havde startet en børnetøjswebshop på Instagram, og vi sagde til hinanden: ‘Det kan vi også!’ Samme dag fandt vi et navn, købte domænet og skrev til de første tre forhandlere. Det var i juli 2015, og allerede i september 2015 gik webshoppen live, hvor vi fik 20 ordrer den første dag, fortæller Luise.

Det var dog ikke kun en nem beslutning at satse fuldt ud på deres nye forretning. Luise husker tydeligt det øjeblik, hvor hun indså, at Molly&My var mere end bare et hobbyprojekt.

– I august 2016 skulle jeg sige mit job op som socialrådgiver på jobcentret og dermed sige farvel til det sikkerhedsnet, jeg havde. Kort efter ansatte vi vores første medarbejder. Det var stort, for pludselig havde vi også et ansvar for andre mennesker, siger hun.

Foto: Privatfoto.

“Learning by Doing”

At drive en webshop uden nogen forudgående erfaring krævede, at Luise og Karina lærte alt selv.

– Den største udfordring var helt sikkert, at vi ikke er super tekniske eller specielt dygtige til IT, så det var lidt op ad bakke. Heldigvis har vi nogle meget IT-kyndige mænd, som altid har været på sidelinjen, og i dag er begge en del af firmaet. Jeg husker specielt en episode op til Black Friday i 2018, hvor jeg sammen med vores udvikler skulle have et nyt labelsystem op at køre – det var virkelig en udfordring. Men det lykkedes, fordi det skulle det jo, fortæller Luise med et smil.

Når man står over for tekniske eller forretningsmæssige udfordringer, kræver det en særlig motivation at fortsætte. For Luise er det en blanding af ansvarsfølelse og ren passion for arbejdet.

– Som selvstændig, når du også har ansvar for andre mennesker, der skal have løn, og for dig selv, så skal det jo lykkes. Det er i sidste ende dit ansvar. Jeg har siddet på mange små ferier og arbejdet med kundeservice kl. 23.30, mens min familie sov. Sådan er livet som iværksætter, men jeg gør det kun, fordi jeg synes, det er vildt sjovt, og jeg elsker mit job. Salg er mit kæmpe drive!, fortæller hun.

Foto: Privatfoto.

Netværkets betydning

Luise ønsker også at slå en streg for at netværket, har spillet en afgørende rolle i Molly&My’s succes, især i de tidlige dage.

– Specielt vores eget netværk og bekendte i vores omgangskreds har vi brugt i stor stil, og det førte også senere til mødet med Business Fredericia. Vi har bare været sindssygt heldige at have de rigtige personer i vores omgangskreds og netværk. Både indenfor økonomi, ledelse og e-commerce. Vi har aldrig været blege for at spørge om hjælp. Det er vigtigt, understreger Luise.

Et konkret eksempel på netværkets hjælp kom i 2019, da en person fra deres e-commerce-netværk besøgte deres lager og kom med råd til optimeringer.

– Vi implementerede nogle af forslagene allerede samme dag. Desuden har vi haft flere fra vores netværk med til bankmøder i de første år, hvilket var en stor hjælp, fortæller hun.

Kundens tilfredshed i fokus

Molly&My har oplevet en utrolig vækst, som har gjort webshoppen til en stor succes både nationalt og internationalt. AVISEN spurgte Luise Seirup om, hvad hun mener har været de afgørende faktorer bag denne vækst. Hun pegede særligt på god kundeservice som en af de vigtigste elementer. 

– Vi ved, hvad god kundeservice er fra vores baggrund i købmandslivet i supermarkeder. Vi går rigtig langt for vores kunder. Lige nu tester vi for eksempel at skulle sende pakker helt til kl. 20, så du kan få din pakke dagen efter, hvis du har bestilt inden kl. 19.00. Samtidig svarer vi helst inden for få timer, takket være vores søde og dygtige kundeservicekollegaer, siger hun.

Balance mellem forretning og passion

AVISEN spurgte også Luise Sejrup om, hvordan hun formår at balancere styringen af en millionforretning med sin personlige passion for arbejdet. Luise understreger, at det netop er hendes passion for salg, der driver hende og giver hende energi i det daglige arbejde.

– Det er min passion for salg, der driver mig, forklarer hun.

Hun tilføjer, at selvom der er opgaver, der skal udføres af nødvendighed, er det arbejdet med salgsstrategier og kundekontakt, der giver hende mest energi og glæde. Luise bemærker også, at med virksomhedens vækst har hun fået flere eksperter på forskellige områder, hvilket har givet hende mulighed for at fokusere på de aspekter af forretningen, hun brænder mest for.

– I takt med at vi vokser, får vi flere eksperter på flere områder, så jeg er slet ikke dybt nede i alle områder af forretningen i dag, som jeg var til en start, siger Luise, hvilket giver hende mulighed for at bevare passionen og samtidig lede virksomheden effektivt.

Foto: Privatfoto.

Personlige værdier, vedholdenhed og prioriteringer

Luises passion går hånd i hånd med hendes personlige værdier og vedholdenhed, som har spillet en stor rolle i Molly&My’s vækst.

– Vedholdenhed er nøglen, når du som iværksætter er nødt til at blive ved, selvom det er hårdt, siger hun.

Kombinationen af hendes personlige passion og vedholdenhed har da også været afgørende for hendes evne til at navigere udfordringerne i iværksætterlivet. Samtidig erkender Luise, at hendes høje forventninger til sig selv og sit team kan være en udfordring, især når hun forsøger at balancere rollen som mor med sin forretningsmæssige ambition.

– Mine høje forventninger til mig selv og andre mennesker kan være svære at skrue ned for. Vores kvalitetsstandard hos Molly&My går jeg ikke på kompromis med. Hvis der er dårlige anmeldelser, reagerer jeg hurtigt, fortæller hun.

Luise har altid prioriteret at være til stede for sin søn, hvilket betyder, at hun ofte arbejder sent om aftenen, når han sover.

– Det handler om prioritering og at være bevidst om at vælge noget fra, fordi man kan ikke det hele, tilføjer hun.

Støtte fra familien

Luise fremhæver også, hvor stor en betydning det har haft for hende at have sin familie med på rejsen som iværksætter. En af de store styrker for Luise har været, at hun har sin søster ved sin side som medstifter.

– At være iværksætter alene må være benhårdt, så jeg tager hatten af for dem, der har vækstet en forretning på egen hånd! Det er sejt! afslutter hun.

Foto: Privatfoto.

Molly&My fortsætter med at vokse, og Luise er fast besluttet på at fastholde den høje standard.

Behov at kigge på folkeskolen med nye briller

0

En ny analyse fra CEPOS har sat fokus på forskellene i, hvor effektivt danske kommuner driver deres folkeskoler, og den viser, at Fredericia Kommune har potentiale til at forbedre sin produktivitet. Ifølge analysen kunne Fredericia frigøre op til 49,3 millioner kroner ved at optimere, hvordan ressourcerne udnyttes i skolerne. Pernelle Jensen (V), der sidder i Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, deler sine tanker om analysen og de udfordringer, som folkeskolen står overfor.

Pernelle Jensen virker uforstående overfor, hvordan Fredericia kan frigøre op mod 49,3 millioner kroner ved at optimere ressourcerne.

– Jeg har svært ved at se det for mig. Hvis vi havde så mange penge, var der mange ting, vi gerne ville investere i. Det er vigtigt, at der er fokus på dansk og matematik. Det er jeg enig i. Det er forudsætningen for at begå sig i samfundet. Det er noget af det, jeg synes, vi skal fokusere mere på end i dag. Vi har ikke et godt snit. Vi har noget at forbedre, siger Pernelle Jensen.

Fokus på faglighed og produktivitet

CEPOS’ analyse fremhæver, at Kolding, som bruger færre penge end Fredericia, opnår bedre karaktergennemsnit. Jensen anerkender, at Fredericia kan lære noget af nabokommunerne, men hun understreger samtidig, at det er vigtigt at forstå, hvad der ligger bag tallene.

– Vores tal siger, Kolding bruger færre penge, men ligger over Fredericia i karaktergennemsnittet. Vores tal viser også, at Vejle og Middelfart har højere snit og ligger under os. Nu har vi en stor kvalitetsanalyse i gang. Man har fokus på karakterer henne i sigtet, og det vil jeg også følge med i, forklarer Jensen.

Udfordringer ved at måle produktivitet

Et af de begreber, som analysen fremhæver, er produktivitet, men Jensen er usikker på, hvordan produktivitet skal forstås i denne sammenhæng.

– Hvad er produktivitet? De skriver, vi har en produktivitet på 86 %. Er det, hvad der kommer ud, og hvad det er? Kan man gøre mere, og hvad mener de med det? spørger Jensen.

Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Hun håber dog, at der er muligheder for forbedringer i Fredericia.

– Jeg håber, at der er muligheder for det. Vi har kvalitetsanalyse. Vi må kigge på alt. Udgangspunktet er, at vi skal forbedre. Jeg håber, det viser noget. Jeg siger ikke, at pengene vi bruger, giver større karaktergennemsnit, og det er marginaler, man ser fra år til år, siger Jensen.

Sammenligning med nabokommuner

Pernelle Jensen finder det udfordrende at sammenligne Fredericia med nabokommuner som Vejle, Kolding og Middelfart, der ifølge CEPOS-analysen bruger færre penge, men alligevel har bedre resultater.

– Det hænger ikke sammen. Vejle, Kolding og Middelfart bruger færre penge og har bedre resultater. Der er behov for at kigge på folkeskolen med nye briller og se, hvad der er muligheder for, siger hun.

Behov for en ny tilgang

Jensen erkender, at der er behov for at gentænke tilgangen til, hvordan folkeskolen i Fredericia drives. Hun ser frem til resultaterne af den igangværende kvalitetsanalyse og håber, at den kan pege på konkrete tiltag, der kan forbedre både kvaliteten og effektiviteten af undervisningen i kommunen.

– Der er behov for at kigge på folkeskolen med nye briller og se, hvad der er muligheder for noget, afslutter Pernelle Jensen.

Med CEPOS’ analyse som bagtæppe og de udfordringer, som Fredericia står overfor, er der ingen tvivl om, at der er behov for en grundig gennemgang af, hvordan ressourcerne i folkeskolen udnyttes bedst muligt. Jensen og resten af Børne- og Skoleudvalget har en vigtig opgave foran sig, når de skal sikre, at Fredericias skoler kan levere den bedst mulige undervisning inden for de eksisterende rammer.

Læs også

Hakket oksekød fra Netto tilbagekaldes

0

Et parti hakket oksekød solgt i Netto-butikker over hele landet er blevet tilbagekaldt på grund af risiko for salmonella. Tilbagekaldelsen omfatter pakker på 900 gram med mærket “Velsmag” og et fedtindhold på 8-12%.

Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen er kødet produceret af virksomheden Himmerlandskød, og det anbefales, at man enten smider kødet ud eller returnerer det til den butik, hvor det er købt.

Kødet har en produktionsdato den 7. august 2024 og en sidste anvendelsesdag i dag. Hvis man allerede har spist kødet, er det vigtigt at være opmærksom på symptomer som diarré, mavesmerter, feber, hovedpine samt eventuel kvalme og opkast. Disse kan være tegn på en salmonellainfektion.

Forbrugere, der har købt produktet, opfordres til at undgå at indtage det og tage de nødvendige forholdsregler for at sikre deres helbred.

Politisk kamp i Middelfart: Skal Klimafolkemødet ud af kommunens hænder?

0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

På byrådsmødet den 12. august 2024 i Middelfart fremlagde Danmarksdemokraterne og Enhedslisten et fælles forslag om at ændre den måde, Klimafolkemødet organiseres og finansieres på. Forslaget omhandler, at Klimafolkemødet skal omdannes til en forening, hvor private virksomheder og eksterne aktører overtager det økonomiske og organisatoriske ansvar. Baggrunden for forslaget er, ifølge de to partier, en bekymring for den økonomiske byrde, som afholdelsen af Klimafolkemødet pålægger kommunen.

Jonas René Jensen: “Vi skal nytænke finansieringen af Klimafolkemødet”

Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne forklarer i et interview, hvorfor partiet ønsker at ændre finansieringen af Klimafolkemødet. Han er samtidig klar over, at det bliver svært at få ændret den nuværende konstellation for mødes, fordi der ikke er politisk opbakning til en ændring.

– Jeg ved, at i økonomiudvalget har borgmesteren banket folk på plads på baggrund af det, borgmesteren egentlig fremlagde. I den aftale, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne ikke var med i, er der i det nuværende budget indskrevet, at man skulle arbejde sig hen mod en alternativ finansiering. Det skete, fordi Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, eller Nye Borgerlige, som jeg tidligere repræsenterede, havde kæmpet for en alternativ finansiering, siger Jensen.

Han mener, at der er et stigende behov for at sikre, at Klimafolkemødet ikke længere skal være en belastning for kommunens økonomi, især i en tid, hvor der allerede skæres dybt i kernevelfærden. Det er simpelthen ikke en kommunal opgave, derfor er han også overrasket over over borgmesterens ændringsforslag, der primært handlede om at søge flere fonde.

– Det svarer lidt til at sige til konen, at man kun tager én øl i byen, sagde Jensen og understregede, at en mere langsigtet plan er nødvendig. Han påpegede, at det nuværende system ikke sikrer, at Klimafolkemødet bliver selvfinansierende, hvilket kan føre til fortsatte udgifter for kommunen i mange år fremover, mener den lokale Danmarksdemokrat.

Står over for fordomme

Jonas René Jensen har ofte oplevet at blive sat i bås som en politiker, der ikke er tilstrækkeligt engageret i klimadagsordenen, på grund af Danmarksdemokraternes politiske holdninger.

– Jeg bliver ofte stemplet, fordi jeg repræsenterer et parti, der ikke går ind for CO2-afgifter, og jeg er træt af hele tiden at blive stemplet som om, at jeg er typen, der bare synes, man skal smide batterier i havet, udtalte Jensen. Han forklarede, at hans kritik af Klimafolkemødet ikke handler om modstand mod klimaindsatsen, men om, hvordan arrangementet finansieres.

Derfor var det en positiv overraskelse for Jensen, at debatten på byrådsmødet ikke kom til at handle om hans partis generelle klimapolitik, men i stedet fokuserede på selve forslaget.

– Jeg var faktisk glad for, som jeg også nævnte i min tale i går, at Danmarksdemokraterne meget aktivt er repræsenteret i år ved Klimafolkemødet, fortæller Jonas René Jensen, der også var tilfreds med, at Venstre tog positivt imod forslaget og anerkendte det.

– Jeg havde faktisk ventet, at de ville komme med noget mere kritisk, som at vi ikke vil klimaet eller lignende, tilføjede han.

Anders Møllegaard (V) fra Venstre understregede på byrådsmødet nemlig vigtigheden af at kunne måle succes og sikre, at arrangementet i højere grad bliver selvfinansierende.

– Vi kunne også godt tænke os at vide, hvordan vi kan måle succes. Er det flere mennesker, der deltager, eller er det foreninger? Hvem er det, der opnår succes, og er det for kommunen? Det vil vi gerne være med til at finde en løsning på, så vi kan nå i mål med det, sagde Møllegaard på byrådets mandag aften.

Lasse Schmücker: “Klimafolkemødet bør organiseres som en forening”

Lasse Schmücker fra Enhedslisten deler Jonas René Jensens bekymringer omkring finansieringen af Klimafolkemødet og fremhævede behovet for at nytænke arrangementets organisering i det oplæg, som de to partier havde lavet til byrådskollegerne.

– Motivationen handler om, at Middelfart Kommune ikke skal bære den økonomiske byrde ved at afholde et så stort folkemøde, indleder Schmücker, og forklarer, at forslaget om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er inspireret af andre succesfulde folkemøder i Danmark, såsom Folkemødet på Bornholm og Energifolkemødet i Esbjerg.

Derfor påpeger han netop de erfaringer, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne har gjort sig ved at undersøge andre folkemøder, viser, at kommunerne bag disse møder ikke bærer den samme økonomiske byrde som Middelfart Kommune gør med Klimafolkemødet.

– Det var egentlig derfor, vi tænkte, at det også skulle være måden, vi gjorde det på i Middelfart, siger Schmücker og slår to streger under, at Enhedslisten ikke er imod Klimafolkemødet som koncept, men at det er nødvendigt at finde en mere bæredygtig finansieringsmodel.

Potentiale for private investeringer

Derfor vil Lasse Schmücker have, at man igangsætter en omdannelse af Klimafolkemødet til en forening, som så kan tiltrække private investorer, der ser potentiale i at støtte arrangementet.

– Jeg er overbevist om, at vi sagtens kan aktivere dem og samle det til en forening. Vi har masser af store erhvervsfolk i kommunen, som vil se dette som en god idé, sagde han.

Ifølge Schmücker vil en sådan ændring kunne lette den økonomiske byrde på kommunen og samtidig sikre, at Klimafolkemødet fortsat kan vokse og udvikle sig.

Ønsker at genoverveje kommunens prioriteringer

Men Lasse Schmücker havde også en anden vigtig pointe han gerne ville frem med, her behovet for at genoverveje, hvordan kommunens ressourcer fordeles. Han forklarede, at Middelfart Kommunes bidrag til Klimafolkemødet ikke blot omfatter direkte økonomiske tilskud, men også en betydelig mængde personaleressourcer.

– Hele Klimastaben, hvor Middelfart betaler for en klimadirektør og fire medarbejdere, der bruger 70 procent af deres arbejdstid på folkemødet, duer ikke. De ressourcer burde blive brugt på andre kerneopgaver i kommunen, såsom ældrepleje og børneområdet. For nylig vedtog vi et budget, hvor de ældre kun får rengøring hver tredje uge. Det kunne man for eksempel starte med at ændre til hver 14. dag, så vores ældre trods alt har en ordentlig levestandard. Udover det kunne vi også kigge på børneområdet, mener han.

Den politiske kamp fortsætter

Både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender, at der er en stor udfordring i at få flertal for deres forslag i byrådet. Men de er begge enige om, at det er vigtigt at fortsætte med at ytre deres politiske holdninger.

– Vi ønsker en anden vej med Klimafolkemødet – ikke i forhold til selve arrangementet, men i forhold til finansieringen af det, forelagde Schmücker.

Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten lægger op til, at Middelfart Kommune hurtigst muligt bør få interesserede virksomheder til at danne en forening for Klimafolkemødet, som skal stå for at organisere, finansiere og drifte arrangementet. Kommunen skal derefter overdrage ansvaret til den nyoprettede forening og beslutte, om de vil indgå i foreningens bestyrelse samt eventuelt yde økonomiske tilskud.

Men Jonas René Jensen understreger i interviewet også, at uden en klar tidsramme kan den proces med at gøre Klimafolkemødet selvfinansierende trække ud over en længere periode, hvilket kan resultere i fortsatte udgifter for kommunen i årevis.

– Når man ikke eksempelvis siger, at det i 2026 skal være selvfinansierende, så kan det her jo strække sig over 10 år, forklarede Jensen. Han påpegede, at en udefineret tidsplan kan medføre, at kommunen fortsat hænger på den økonomiske byrde, hvilket i sidste ende kan påvirke andre vitale områder af kommunens budget.

Små chancer

Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er nu på bordet, men både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender som sagt, at chancerne for at få flertal er små. Selvom de ikke forventer, at forslaget bliver vedtaget, mener de, at det er vigtigt at ytre sig og fortsætte debatten om, hvordan Klimafolkemødet finansieres.

Kulturoplevelserne bliver dyrere

0

Priserne på kulturoplevelser som museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er steget markant mere end den generelle prisudvikling i Danmark over de seneste otte år.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er prisen for en billet til et museum eller en zoologisk have steget med 45 procent siden 2016, hvilket betyder, at en billet, der i 2016 kostede 100 kroner, nu koster 145 kroner. Til sammenligning er forbrugerpriserne generelt kun steget med 18,5 procent i samme periode.

Også andre former for kulturoplevelser har oplevet betydelige prisstigninger. Billetter til forlystelsesparker er steget med 37 procent, mens prisen på biograf- og teaterbilletter er steget med 31 procent siden 2016. Disse stigninger overstiger også den generelle prisudvikling i Danmark betydeligt.

Til trods for den overordnede stigning i priserne på kulturoplevelser, har prisudviklingen fladet lidt ud i slutningen af 2023. Fra oktober sidste år og året ud har stigningen i priserne på kulturoplevelser været næsten uændret. Svømmehaller adskiller sig fra denne trend ved at have haft en mere moderat prisudvikling, der tættere følger den generelle inflation. Siden efteråret 2022 er priserne på svømmehaller kun steget med 1,7 procent, sammenlignet med en generel prisstigning på 1,0 procent i samme periode.

Christian Lindeskov fra Danmarks Statistik udtaler, at den store forskel i prisudviklingen mellem kulturoplevelser og den generelle inflation er bemærkelsesværdig.

– Priserne på kulturoplevelser er steget markant mere end de generelle forbrugerpriser, hvilket kan gøre det dyrere for familier og individer at få adgang til disse former for underholdning, siger han til myndigheden.

På trods af de stigende priser fortsætter danskerne dog med at opsøge kulturoplevelser. I forårsmånederne april, maj og juni 2023 var 34 procent af befolkningen på museum eller til koncert mindst én gang. Derudover besøgte 24 procent en biograf, mens 22 procent tog til en forlystelses- eller temapark i samme periode, viser Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse.

De stigende priser på kulturoplevelser kan være et resultat af flere faktorer, herunder øgede driftsomkostninger, lønstigninger og en generel højere efterspørgsel på oplevelser, hvilket alt sammen kan bidrage til, at det bliver dyrere at holde åbent for offentligheden.

Etagebyggeri trækker byggeaktiviteten op trods generelt fald

0

I andet kvartal af 2024 oplevede Danmark en generel nedgang i byggeaktiviteten, målt på det samlede etageareal for nybyggeri. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik faldt det påbegyndte byggeri til 1,59 millioner kvadratmeter, hvilket er et fald på 5 procent sammenlignet med første kvartal.

Samtidig faldt det tilladte areal til 1,57 millioner kvadratmeter, også et fald på 5 procent. Det fuldførte byggeri oplevede et mindre fald på 3 procent, hvilket resulterede i 1,84 millioner kvadratmeter.

Trods faldet i det samlede etageareal er der lyspunkter, især inden for boligbyggeri. Antallet af både tilladte, påbegyndte og fuldførte boliger steg i andet kvartal. Der blev givet tilladelse til 6.632 nye boliger, en stigning på 31 procent fra første kvartal, hvor der blev tilladt 5.080 boliger. Ligeledes steg antallet af påbegyndte boliger med 13 procent, og antallet af fuldførte boliger steg med 8 procent.

Stigning i etagebyggeri modvirker fald i enfamiliehuse

Etagebyggeri har været en drivkraft bag den positive udvikling i antallet af fuldførte boliger. Antallet af fuldførte boliger i etagebyggeri steg med hele 21 procent fra første til andet kvartal 2024, hvilket kompenserede for et fald i antallet af fuldførte boliger i enfamiliehuse, som faldt med 6 procent, samt et fald på 16 procent i øvrige bygninger. Dette peger på en tendens, hvor der er større fokus på tættere bebyggelse, som etagebyggeri, hvilket kan have været en konsekvens af en øget efterspørgsel på boliger i byområder.

Byggebeskæftigelsen fortsætter sin stigning

Antallet af beskæftigede inden for bygge- og anlægssektoren steg med 1,2 procent i andet kvartal 2024, hvilket bragte det samlede antal beskæftigede op på 197.700 personer. El-installatører og tømrermestre oplevede de største stigninger i beskæftigelse, mens murermestre så et mindre fald. Udviklingen afspejler dermed en skiftende dynamik i branchen, hvor reparation og vedligeholdelse også viser tegn på vækst, mens nybyggeri og tilbygning fortsat falder.

Byggeomkostningerne stiger fortsat

Derudover fortsætter byggeomkostningerne med at stige i Danmark, hvilket afspejler et vedvarende pres på både materialer og arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren. I første kvartal af 2024 steg byggeomkostningerne med 1,0 procent sammenlignet med fjerde kvartal af 2023. Stigningen kommer på et tidspunkt, hvor sektoren allerede er udfordret af høje omkostninger, og det kan have en betydelig indvirkning på byggeaktiviteten i de kommende kvartaler.

Omkostningsstigningen er især drevet af stigninger inden for specifikke faggrupper, hvor el-arbejde og jord- og betonarbejde skiller sig ud som de områder med de største omkostningsstigninger. For el-arbejde steg omkostningerne med hele 2,5 procent, mens jord- og betonarbejde oplevede en stigning på 2,4 procent. Disse stigninger skyldes primært højere priser på materialer, men også en generel stigning i arbejdskraftomkostninger spiller en rolle.

Materialepriserne har også været under pres, hvilket ikke kun påvirker de direkte byggeomkostninger, men også forsinker og komplicerer byggeprojekter, da virksomhederne derved skal budgettere med højere udgifter, og det kan føre til en nedgang i nybyggeriet, da flere projekter kan blive udskudt eller aflyst på grund af de øgede omkostninger.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at på trods af de stigende omkostninger, falder aktiviteten i flere brancher inden for bygge- og anlægssektoren. Færre nye byggeprojekter bliver igangsat, og det indikerer en usikkerhed i markedet. Kombinationen af stigende omkostninger og faldende aktivitet kan skabe udfordringer fremover, hvor sektoren kan komme til at stå overfor en potentiel opbremsning, hvis omkostningspresset fortsætter. Det ville især være bekymrende for de små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, som måske ikke har samme kapacitet til at absorbere de stigende omkostninger som de større virksomheder. Herved kan forbrugerne kan også blive påvirket, da stigende byggeomkostninger ofte fører til højere boligpriser, hvilket kan mindske efterspørgslen på nye boliger.

Omsætningsfald blandt entreprenørerne

Omsætningen i bygge- og anlægssektoren faldt med 5,5 procent i første kvartal 2024 sammenlignet med samme periode året før. Især byggeentreprenører, anlægsentreprenører og VVS-branchen oplevede markante fald i omsætning, mens tømrerbranchen og el-installationerne så en mindre stigning.

Inflationen falder i juli

0
Over 15kr for en liter letmælk, kan hurtigt ses på madkontoen. Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

Den danske inflation fortsætter sin nedadgående tendens i juli 2024, hvor forbrugerprisindekset steg med 1,1 procent sammenlignet med samme måned året før. Dette er et fald fra juni, hvor den tilsvarende stigning var 1,8 procent.

Det primære bidrag til den lavere inflation kom fra elektricitet, der steg betydeligt mindre i pris i år sammenlignet med sidste år. Ifølge Danmarks Statistik har priserne på varer i gennemsnit endda oplevet et lille fald på 0,2 procent det seneste år, drevet af prisfald på nye biler samt møbler og boligudstyr.

Tjenester fortsatte med at stige i pris, hvilket i høj grad skyldes stigninger i husleje. Denne udvikling har også bidraget til kerneinflationen, der ekskluderer energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som i juli havde en årsstigning på 1,0 procent. Husleje og fjernvarme stod for en stor del af den samlede prisudvikling, med boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning som de største bidragydere til det samlede forbrugerprisindeks.

Ser man på månedens udvikling, steg forbrugerprisindekset også med 1,1 procent fra juni til juli. Her var det primært stigninger i priserne på leje af sommerhus, pakkerejser og fødevarer, der trak indekset op, mens prisfald på tøj, hotelovernatninger og sko modvirkede stigningerne.

Danmarks EU-harmoniserede inflation for juli ligger på 1,0 procent, en del lavere end gennemsnittet for de 27 EU-lande, som i juni var på 2,6 procent. Det placerer Danmark blandt de EU-lande med den laveste inflation, kun overgået af Finland, Italien og Litauen, der i juni havde endnu lavere inflationstal.

Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bruges til at sikre sammenlignelige inflationstal på tværs af EU-landene. I Danmark ekskluderer HICP udgifter til ejerboliger, hvilket adskiller det fra det danske forbrugerprisindeks.

Tallene viser en klar tendens mod lavere inflation, drevet af specifikke produktgrupper som elektricitet og boligbenyttelse, mens varer generelt ser ud til at blive billigere, hvilket er positivt for forbrugerne

Fra OL-byen til Fredericia: Alberte Kjær ser tilbage på uforglemmelig oplevelse

0

Alberte Kjær, den fredericianske triatlet, havde en uforglemmelig oplevelse, da hun deltog i OL og endte som nummer 36 i triatlon. Hun fortæller, at det hele har været en stor oplevelsen, og at hun ikke smækker med døren i forhold til et fremtidigt OL i 2028For Alberte Kjær, der er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, var det en oplevelse ud over det sædvanlige at deltage i verdens største sportsbegivenhed. Hun beskriver den intense atmosfære og de mange indtryk, der fulgte med deltagelsen i OL. Søndag så hun ceromonien, der afsluttede hele det OL-cirkus, som hun selv var en del af.

– Det var lidt grineren at tænke over. Der var mange helikoptere i luften. Det er verdens centrum lige nu. Når man tænker over det, er det lidt vildt. Det havde jeg ikke rigtig tænkt på før. Der var et kæmpe sceneshow, så man mærker det på en helt anden måde. Det var kæmpestort at være der, siger Alberte Kjær.

Hun funderer over, hvor surrealistisk det var at være midt i begivenhedernes centrum, omgivet af verdens bedste atleter og mediernes opmærksomhed. For Alberte var det ikke blot en konkurrence, men også en unik mulighed for at være en del af noget større.

Livet i OL-byen: En ægte OL-oplevelse

En af de aspekter, der gjorde oplevelsen særlig for Alberte, var livet i OL-byen. For hende var det at bo i OL-byen en afgørende faktor for at få den fulde OL-oplevelse.

– Det har været fedt, at vi boede i OL-byen. Nogle boede udenfor OL-byen, men det, der gør det til et ægte OL, er, at vi boede i OL-byen og kunne tale med atleter fra andre sportsgrene, forklarer Alberte Kjær.

Alberte Kjær sætter pris på fællesskabet, der opstod mellem atleterne i OL-byen. At bo sammen, spise sammen og opleve andre sportsgrene med kollegaer fra hele verden gjorde oplevelsen ekstraordinær. Det var ikke kun en sportslig udfordring, men også en kulturel og social rejse, som hun vil huske resten af livet.

– Vi har været ude at se andre idrætsgrene med andre atleter, og det har været meget fedt. Vi boede i lejlighed sammen, og det med at spise sammen og dele oplevelser har været rigtig godt, tilføjer hun.

Forholdene og præstationen

Trods de store oplevelser var der også udfordringer, som Alberte og de andre atleter måtte håndtere. Et af de emner, der fyldte meget inden konkurrencen, var kvaliteten af vandet, som skulle bruges til svømmedelen af triatlon. Der var bekymringer om, hvorvidt vandkvaliteten var god nok, men Alberte valgte at fokusere på det, hun kunne kontrollere.

– Det var fint. Det var ikke noget, vi som atleter kunne styre. Vi bekymrede os ikke så meget om det. Det var okay, men lidt træls, at vi ikke kunne prøve forholdene inden. Det med om vandkvaliteten var god nok, var udenfor vores kontrol, siger Alberte Kjær.

Heldigvis undgik Alberte og hendes danske kollegaer at blive syge, hvilket var en risiko, som flere andre atleter måtte kæmpe med.

– Jeg blev ikke syg. Der var mange, der gjorde det, men Emil (den danske mandlige deltager, red.) blev heller ikke syg. Det ville have været noget af en udfordring, hvis det var sket, forklarer hun.

Når det kommer til hendes egen præstation, er Alberte tilfreds med, hvordan hun håndterede konkurrencen.

– Alt i alt synes jeg, min præstation var fin. Der er forskel på dynamikker og sådan noget, men jeg er glad for det hele. Alt det, jeg kunne kontrollere, lykkedes jeg med, siger Alberte med en vis tilfredshed.

Uforudsigelig placering i triatlon

Triatlon er en sport, hvor resultaterne ofte er svære at forudsige, især i en konkurrence som OL, hvor de mindste faktorer kan gøre en stor forskel. Fra Triathlon Danmarks side var der et håb om top-25 på en god dag, men sådan gik det ikke.

– Placeringen i triatlon er svær at spå om i kortdistance. Man har en idé om, hvad man kan blive, men jeg kan gøre alting rigtigt og blive nummer fire, eller jeg kan blive nummer 50. Den var som den var. Man vil altid gerne ende bedre, men det var en god oplevelse, siger Alberte Kjær.

Alberte understreger, at hun altid stræber efter at opnå bedre resultater, men at hun samtidig er realistisk omkring de uforudsigelige faktorer, der spiller ind i en sport som triatlon.

Fremtiden: Fokus på stævner og udvikling

Selvom OL nu er overstået, er Alberte langt fra færdig med at konkurrere. Hun ser frem til at fortsætte sin karriere med fokus på de kommende stævner.

– Jeg skal lige hjem og lande, men jeg har masser af stævner, jeg skal køre i efteråret. Jeg kan bare godt lide at konkurrere, siger Alberte med et smil.

Alberte Kjær har ved siden af triathlon sit studie at se til, men foreløbig hedder den triathlon på fuldtid i det kommende år.

– Jeg har ikke søgt ind på studiet, så jeg giver det et skud et år til, og så må vi se, hvad der sker derefter, forklarer Alberte Kjær.

Alberte er åben omkring sin fremtid og tager tingene, som de kommer. Om hun også satser på OL 2028 har hun ikke taget stilling til endnu.

– Det tager jeg, som det kommer, men det har været hyggeligt og godt, så jeg er ikke skræmt, afslutter hun.

Fakta om Alberte Kjær Pedersen

Født: 23. juni 1998

Klub: Fredericia Triathlon Team

Udvalgte resultater i disciplinen: Vinder af 2024 World Triathlon Cup Huatulco, Vinder af 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia, Dansk mester i Sprint Triatlon 2023, dansk mester i Supersprint triatlon 2022, Vinder af 2022 World Triathlon Cup Myiazaki, Vinder af 2021 World Cup Miyasaki