18.5 C
Copenhagen
lørdag 14. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

DLG leverer solidt halvårsregnskab trods udfordrende markedsforhold

Af
Andreas Andreassen
-
0
DLG's CEO, Kristian Hundebøll. Foto: AVISEN

DLG-koncernen har leveret et solidt halvårsregnskab for de første seks måneder af 2024, med et driftsresultat (EBITDA) på 950 mio. kr. Koncernens Group CEO, Kristian Hundebøll, betegner resultatet som tilfredsstillende på trods af de udfordrende markedsforhold.

Trods et udfordrende marked har DLG formået at konsolidere sig yderligere i første halvår. “Jeg er glad for, at vi trods det udfordrende marked står stærkt, fordi vi gennem en årrække har haft et strategisk fokus på at øge vores finansielle robusthed. Dette halvårsregnskab er på niveau med vores budgetterede forventninger. Vi leverer det hidtil bedste halvårsresultat inden for vores Food-aktiviteter, mens vi ser en tilbagegang i indtjeningen i vores tyske energi- og byggemarkedsforretning, som skyldes afmatningen i den tyske økonomi,” udtaler Kristian Hundebøll.

Omsætningen i årets første seks måneder var 30 mia. kr., en tilbagegang fra 34,7 mia. kr. i samme periode sidste år. Denne nedgang skyldes primært lavere forbrug og et markant fald i prisniveauet på korn, råvarer og energi sammenlignet med 2023. Resultatet før skat (EBT) blev på 83 mio. kr., mod 374 mio. kr. i 2023, som var koncernens hidtil bedste halvårsresultat, hjulpet af ekstraordinære markedskonjunkturer.

“Vores faste omkostninger er steget, blandt andet på grund af høj inflation i Tyskland, samtidig med at renteudgifterne er øget markant. Der er ikke udsigt til, at renteniveauet ændrer sig betydeligt i den kommende tid, så vi fortsætter arbejdet med at tilpasse vores omkostninger og øge indtjeningsevnen,” siger Kristian Hundebøll.

Rekordhalvår for Food-divisionen

DLG’s Food-division har haft et rekordhalvår med gode resultater på tværs af de landbrugs- og fødevarerelaterede aktiviteter. Dette har resulteret i en stigning i EBITDA til 582 mio. kr. fra 551 mio. kr. i samme periode sidste år. Et stabiliseret totalmarked for husdyrernæring samt fremgang i de tyske landbrugsaktiviteter og Vilofoss, koncernens vitamin- og mineralforretning, har bidraget positivt. Også æg- og fjerkræaktiviteterne har fortsat leveret gode resultater.

“Vores landbrugs- og fødevarerelaterede aktiviteter er den stærke rygrad i koncernen, og divisionen er kommet godt fra start i år. Vi ser nu effekterne af vores fokus på at stabilisere vores tyske forretning, ligesom Vilofoss viser en pæn fremgang,” udtaler Kristian Hundebøll.

Efter to år med ekstraordinær efterspørgsel og høje priser på det tyske energimarked er markedet nu normaliseret. Dette har medført et fald i driftsresultatet for forretningsområdet Energy, som realiserede et EBITDA på 261 mio. kr., ned fra 424 mio. kr. i 2023.

Den økonomiske opbremsning i Tyskland og stigende renter har også påvirket byggebranchen negativt. Salget af byggematerialer faldt i første halvår, hvilket har ført til lavere indtjeningsmarginer i forretningsområdet Housing. EBITDA landede på 107 mio. kr. mod 163 mio. kr. sidste år.

“Vi ser en afmatning i markedet og en manglende investeringslyst, men vi er stadig optimistiske for fremtiden. Der er fortsat et stort behov for byggeri og renovering i Tyskland, og vi forventer, at efterspørgslen efter byggematerialer vil stige igen, når markedet vender,” siger Kristian Hundebøll.

Fokus på grønne investeringer

En central del af DLG’s koncernstrategi, Creating the Future 2030, er at bidrage til den bæredygtige omstilling. I 2024 har DLG-koncernen etableret et strategisk samarbejde med Novo Holdings for at fremme bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I første fase har Novo Holdings overtaget 25 % af aktierne i Sejet Planteforædling, som er førende inden for landbrugsinnovation.

Desuden har DLG-koncernen, i partnerskab med Argentinas største landbrugsselskab ACA, foretaget en større millioninvestering i den argentinske sojamølle Entre Ríos Crushing S.A. (ERCSA), der skal sikre en årlig import af op til 200.000 tons soja dyrket på afskovningsfrie arealer til det nordeuropæiske marked.

“Vi har taget vigtige skridt med investeringer, der understøtter den grønne omstilling. Nu sætter vi investeringstempoet ned og fokuserer på at styrke de investeringer, vi allerede har lavet,” siger Kristian Hundebøll.

Forventninger til resten af året

“Vi forventer, at de tendenser, vi har set i første halvår, vil fortsætte i andet halvår. De lave konjunkturer i Tyskland vil fortsat påvirke koncernens indtjening, og verdensøkonomien kan få indflydelse på markedsudviklingen. Vi fastholder dog forventningen om at levere et driftsresultat (EBITDA) på omkring 2,4 mia. kr. for året samt stabile finansielle nøgletal,” afslutter Kristian Hundebøll.

Hassing har mistet tålmodigheden med udskældt bosted

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Bostedet Kobbelgården i Fredericia har fået endu et skærpet tilsyn. Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C) har mistet tålmodigheden med bostedet.

Kirsten Hassing fra Det Konservative Folkeparti kræver nu handling for at løse de vedvarende problemer på Kobbelgården. Hun mener, at de fortsatte forlængelser af tilsynet har skabt unødig uro og usikkerhed blandt beboerne, og at det er tid til at tage ansvar og træffe mere drastiske beslutninger.

– Jeg har mistet tålmodigheden med, at vi ikke ser væsentlige forbedringer, der kan få tilsynet til at ophøre med deres skærpede overvågning. Vi er nødt til at tage stilling til, om Kobbelgården overhovedet er det rette tilbud for disse borgere, eller om vi skal overveje at visitere dem til andre steder, hvor de kan få den støtte, de har brug for, siger Kirsten Hassing.

Tid til dybere handling

Med en ny leder netop tiltrådt på Kobbelgården er der håb om, at tingene vil begynde at forbedre sig. Alligevel understreger Hassing, at tiden er knap, og at man ikke kan vente meget længere på at se resultater.

– Den nye leder skal selvfølgelig have lov til at falde på plads, men vi skylder borgerne at kigge grundigt på, om Kobbelgården overhovedet er det rette sted for dem. Der er allerede sket mange forlængelser af tilsynet, og det skaber kun mere uro og usikkerhed, forklarer hun.

Hassing er ikke fagperson, men hun ser tydeligt de problemer, der opstår, når der ikke er styr på situationen på et bosted som Kobbelgården.

– Det er afgørende, at der tages hånd om borgerne på en måde, der sikrer deres trivsel. Når tilsynet konstant forlænges, er det et tegn på, at der er noget grundlæggende galt, og det går ud over både beboerne og personalets arbejdsmiljø, siger hun.

Vikarforbrug og medarbejderkompetencer under lup

Et andet område, der bekymrer Kirsten Hassing, er det høje forbrug af vikarer på Kobbelgården. Hun mener, at det er nødvendigt at reducere vikarforbruget for at sikre en mere stabil hverdag for beboerne.

– Vi skal sikre, at de medarbejdere, der arbejder omkring borgerne, er veluddannede og klædt godt på til opgaven. Et højt vikarforbrug fører til ustabilitet, og det har vi set på Kobbelgården, siger Hassing.

På vej mod en mere sikker fremtid

For Hassing handler det om at skabe en stabil og tryg hverdag for beboerne på Kobbelgården. Hun understreger, at man på et tidspunkt må tage dybere skridt og overveje andre muligheder, hvis de nødvendige forbedringer ikke sker hurtigt nok.

– Vi skal undgå at blive ved med at få skærpede tilsyn. Hvis ikke vi snart ser forbedringer, må vi se på andre løsninger for beboerne. Vi skylder dem, at de får den bedst mulige omsorg og støtte, afslutter hun.

Udskældt bosted får skærpet tilsyn i seks måneder

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet skifter skole mindst to gange

Af
Andreas Andreassen
-
0

Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.

Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Men der er stor forskel på, hvor mange skoleskift, børn fra forskellige sociale klasser oplever i løbet af skoletiden.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen inkluderer også eventuelle overgange til en udskolingsafdeling.

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet oplever to eller flere skoleskift i løbet af deres skoletid (29,1 procent). For børn af den højere middelklasse og overklassen gælder det lidt mindre end 1 ud af 10 børn (henholdsvis 11,7 og 10,3 procent).

”Flertallet af børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, går på flere end én skole i løbet af deres skoletid, og en stor del af dem har to eller flere skoleskift. Der bliver talt meget om social og faglig trivsel i folkeskolen, men der er meget lidt fokus på forskellene mellem børn fra forskellige sociale lag. Analysen viser nogle meget markante forskelle, når det kommer til antallet af skoler, børn går på i løbet af deres skoletid,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Skoleskift kan ske af forskellige årsager, men for det enkelte barn er det jo en ny skole, nye lærere og nye klassekammerater, man skal vænne sig til hver gang,” siger Sune Caspersen.

For børn af ressourcestærke familier sker skoleskiftet ofte væk fra folkeskolen

Andelen af børn, der oplever ét skoleskift, er næsten den samme på tværs af de fem sociale klasser, der er opgjort. Til gengæld er der en stor del af dem fra de ressourcestærke socialklasser, der skifter til en privat skole, når de skifter skole.

46,0 procent af børn fra overklassen, der har oplevet ét skoleskift, er skiftet til en privat skole. For den højere middelklasse gælder det 34,0 procent. Tallet er 13,9 procent for børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og 15,1 procent af arbejderklassen børn.

”Børn fra ressourcestærke hjem oplever langt færre skoleskift. Allerede når de begynder i skole, har de et bedre udgangspunkt for en god skoletid, og derefter er der ikke ret mange af dem, der overhovedet skifter skole. Hvis de endelig skifter skole, sker det langt oftere til de private skoler, der i forvejen har en overvægt af børn fra ressourcestærke hjem,” siger Sune Caspersen.

Børnene er i analysen opdelt i fem sociale klasser ud fra deres forældres indkomster, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitionen er nærmere beskrevet i faktaafsnittet nedenfor.

Analysen opgør også social og faglig trivsel, fravær og faglige præstationer på tværs af de fem sociale klasser.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Skoletiden for børn fra arbejderklassen er forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel – bl.a. på den faglige del – højere fravær og væsentligt dårligere faglige præstationer end børn fra mere boglige hjem.
  • Værst står det dog til for børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten dobbelt så mange har bekymrende trivselsproblemer som i overklassen, de har markant flere skoleskift, og mere end hver fjerde består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.
  • Grundskolerne bliver i stigende grad opdelt i klassemæssig forstand. Det skyldes ikke alene, at hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde fra den højere middelklasse går på private skoler, men også, at de går på folkeskoler, hvor klassekammeraterne i høj grad er sociale kopier af dem selv.
  • Når de ressourcestærke skifter skole, sker det typisk væk fra folkeskolen til private skoler.

Tabel: Børn med forældre uden for arbejdsmarkedet oplever ofte flere skoleskift

Tabellen viser, hvor mange skoleskift eleverne i 9. klasse har oplevet indtil da.

Social klasseÉt skoleskiftTo skoleskiftTre eller flere skoleskiftAndel, der oplever skoleskift i alt
Uden for arbejdsmarkedet31,1 pct.15,8 pct.13,3 pct.60,2 pct.
Højere middelklasse31,4 pct.8,8 pct.2,9 pct.50,8 pct.
Middelklasse32,8 pct.10,9 pct.4 pct.47,7 pct.
Arbejderklasse32,9 pct.12,3 pct.5,6 pct.43,1 pct.
Overklasse33,3 pct.8,4 pct.1,9 pct.43,6 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Definition: Sådan er børnene delt op i sociale klasser

I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.

Overklassen

  • Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten
  • Eksempler: bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør

Højere middelklasse

  • Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten
  • Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten
  • Eksempler: ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer

Middelklassen

  • Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
  • Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.
  • Eksempler: folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog

Arbejderklassen

  • Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser
  • Eksempler: tømrer, lastbilchauffør, SOSU-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri

Langvarigt uden for arbejdsmarkedet

  • Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed
  • Eksempler: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

Læs analysen her

Millionfejl i politiets regnskab: Store bødekrav bogført i forkert år

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rigsrevisionen har udstedt et forbehold for politiets regnskab for 2023 efter at have konstateret, at politiets krav mod flere dømte personer i to store straffesagskomplekser er blevet bogført i det forkerte regnskabsår. Et særligt stort sagskompleks på mere end en halv milliard kroner skulle have været bogført i regnskabsåret 2022, men blev i stedet registreret i 2023.

Fejlen er opstået, fordi det it-system, som Politiets Administrative Center (PAC) anvender til at registrere og sagsbehandle bøder, ikke er designet som et traditionelt regnskabssystem. Systemet indregner først posterne i regnskabet, når opkrævningen påbegyndes, og ikke når staten kan gøre kravet gældende. Selvom fejlen ikke påvirker opkrævningen hos politiet eller den efterfølgende inddrivelse hos Gældsstyrelsen, har den alligevel ført til, at Rigsrevisionen har taget forbehold for regnskabet.

– Der er tale om regnskabstekniske fejl, der giver anledning til et forbehold for politiets regnskab. Det er beklageligt, at indtægterne er registreret i det forkerte regnskabsår, men det er vigtigt at understrege, at det ikke påvirker muligheden for at opkræve bøderne hos hverken politiet eller Gældsstyrelsen. Det ændrer naturligvis ikke ved, at sagerne skal registreres i det korrekte regnskabsår, hvilket PAC og Rigspolitiet nu vil sætte et øget fokus på. Sagerne vil naturligvis blive forsøgt opkrævet og inddrevet med alle sædvanlige opkrævnings- og inddrivelsesskridt. Derudover etablerer vi nu manuelle forretningsgange, hvor vi udsøger store bødekrav omkring årsskiftet for at undgå, at de fremover bliver registreret i det forkerte regnskabsår, siger Økonomidirektør i Rigspolitiet, Andreas Langsted.

PAC og Rigspolitiet planlægger at forhindre lignende fejl i fremtiden ved at prioritere behandlingen af store bødekrav, især omkring årsafslutningen, og ved at forbedre dataudtræk af ikke-behandlede bøder for at sikre korrekt bogføring.

Betaling af bødekrav og inddrivelse er politiets ansvar, og hvis en skyldner ikke betaler, sendes kravet til Gældsstyrelsen for inddrivelse. Gældsstyrelsen har mulighed for at inddrive bødekrav ved for eksempel modregning i overskydende skatter eller lønindeholdelse.

Problemerne med it-systemet har ført til, at nogle krav er blevet registreret i det forkerte regnskabsår. PAC og Rigspolitiet vil arbejde på at forbedre håndteringen af store sagskomplekser og forsøge at undgå, at sagspukler opstår omkring årsskiftet. Dog kan der stadig være sager, som ikke bliver behandlet i det rigtige regnskabsår, især hvis de rejses tæt på årsskiftet.

Når det drejer sig om mindre sager, vil det ikke have en væsentlig påvirkning af regnskabet, men for de større komplekser er det vigtigt at sikre, at de bogføres korrekt.

Kulturministeren og Phillip Faber vil genoplive morgensang på landets skoler

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og den kendte dirigent Phillip Faber har sat sig et ambitiøst mål: De vil have morgensang tilbage i landets grundskoler. Med støtte fra et millionbeløb og en række kendte musikere håber de at genoplive sangglæden og få mindst en fjerdedel af alle skoler til at synge morgensang inden skoleåret er omme.

I en tid, hvor sang og musik i stigende grad er gledet ud af klasseværelserne, ønsker kulturministeren og Phillip Faber at vende udviklingen. De vil skabe bedre forudsætninger for musik og sang i grundskolen og håber at bringe den danske sangtradition tilbage i centrum.

– Vi har sat kikkerten efter noget, der er så ambitiøst, at man næsten kun kan fejle. Derfor håber vi på opbakning fra mange af landets dygtigste musikere. For hvis vi skal vende udviklingen, kræver det, at alle gode kræfter kommer i spil. Vores ungdom fortjener at mærke den glæde og energi, som sangen skaber, når man står side om side og synger morgensang sammen. Og så er morgensang en fantastisk mulighed for at værne om vores danske sangskat, som vi skal huske at give videre til vores børn og unge. Jeg håber, at initiativet vil vække genklang hos elever, forældre, lærere og det øvrige pædagogiske personale i grundskolerne rundt omkring i landet, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

Sangens betydning i den danske skoletradition har dybe rødder, men over tid er musik og sang blevet nedprioriteret, og mange skoler kæmper med utilstrækkeligt udstyr og manglende musikfaglige kompetencer blandt lærerne. For at rette op på denne udvikling er der afsat en pulje på 10 millioner kroner, som skolerne kan søge til at forbedre deres musikalske rammer. Dette kan inkludere køb af instrumenter, sangbøger eller efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Derudover har kulturministeren og Phillip Faber planer om at etablere et “morgensangskorps” bestående af kendte musikere. Disse musikere forpligter sig til at besøge mindst fem skoler i løbet af skoleåret 2024/2025 for at kickstarte sangglæden og inspirere elever og personale til at gøre morgensang til en fast del af skoledagen.

Som startskud på projektet vil kulturministeren og Phillip Faber selv synge morgensang sammen med eleverne på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg på første skoledag, mandag den 12. august kl. 08.00.

Det er ministerens håb, at denne indsats ikke blot vil genoplive en gammel tradition, men også skabe en ny kultur omkring morgensang på landets skoler.

– Vi håber, at vores initiativ kan bringe en positiv forandring og styrke fællesskabet i skolerne gennem noget så simpelt og glædesfyldt som sang, siger Jakob Engel-Schmidt.

Puljen til morgensang kan søges fra den 1. september 2024 og vil være tilgængelig indtil den 1. marts 2025, eller indtil midlerne er opbrugt. Initiativet viser, at der er politisk vilje til at genoplive kulturarven i danske skoler, og med Phillip Faber ved roret, håber man at nå ud til så mange skoler som muligt.

Pantordning på fiskenet skal hjælpe Lillebælt fri af spøgelsesnet

Af
Andreas Andreassen
-
0

I sidste uge fik Karina Lorentzen mulighed for at følge en gruppe tyske dykkere fra SDA Kiel, som indsamler såkaldte spøgelsesnet – “tabte fiskenet” – fra bunden af Lillebælt. Hun blev overrasket over at opdage, at der findes over 300 net på et meget lille område i Lillebælt, hvilket potentielt kan forårsage store problemer for dyrelivet, der risikerer at blive viklet ind i nettene og omkomme. SDA Kiel har i halvanden uge sejlet ud fra Gl. Ålbo Camping for at samle nettene op.

Karina Lorentzen foreslår derfor en pantordning på fiskenet, hvor pengene kan gå til dem, der samler spøgelsesnet op.

– Spøgelsesnet er et alvorligt problem for dyrelivet. Når der er mange af dem, fungerer de som fælder for dyrelivet. Marsvin, sæler, fisk og krabber kan ikke finde vej ud af nettene igen og omkommer derfor. Det er nødvendigt at få ryddet op, siger hun.

Den tyske organisation betaler selv de 1000 dollars dagligt, som oprydningsaktionen koster. Hvert år sejler de frivilligt til Danmark for at rydde op for egen regning, og de har tidligere ryddet Kiel for net. Organisationen har identificeret 120 sikre positioner med net og 170 ret sikre positioner, men da de kun kan fiske 12-14 net op om året, vil det tage lang tid at få ryddet op.

– Ofte er nettene gravet ned i sediment og svære at få fri. Jeg synes, det er imponerende, at de udfører dette arbejde gratis i Danmark, men SF ønsker en pantordning for net, så dem, der udfører dette arbejde, også kan få finansiering. Det er vigtigt, hvis vi skal rense Lillebælt, og det er et stort og ikke ufarligt stykke arbejde, som jeg med egne øjne har set, siger Karina Lorentzen fra SF.

Karina Lorentzen vil arbejde videre med, hvordan dette arbejde kan understøttes, og hun søger i den forbindelse virksomheder, der vil støtte det tyske frivillige arbejde.

De skal være danske fanebærere til OL-afslutningsceremonien

Af
Andreas Andreassen
-
0

Turpal Bisultanov og Helena Rosendahl Bach bærer Dannebrog ind på Stade de France i Paris, når OL-afslutningsceremonien finder sted den 11. august kl. 20.00.

Efter lidt over 17 dage med OL-sport på programmet, slukkes OL-ilden, som symbolet på at legene slutter. Som traditionen foreskriver, rundes OL af med en afslutningsceremoni med underholdning, taler, musik og atleter fra hele verden, der bærer deres landes flag ind på stadion – denne gang på Stade de France.

Den danske chef de mission, Søren Simonsen, har udpeget bryderen Turpal Bisultanov, der vandt OL-bronze i Paris, og svømmeren Helena Rosendahl Bach, der blandt andet opnåede en flot fjerdeplads i 200 m butterfly, til at bære den dansk fane.

”Både Turpal og Helena er på flere måder gået forrest under OL. Ikke nok med at de har præsteret på fornemmeste vis i deres konkurrencer, så er de også store rollemodeller for mange børn og unge. De tør at drømme stort. De tør at vise følelser. Og så har de en smittende og positiv attitude i den danske OL-lejr, hvor de både skaber smil på deres vej og respekt om deres personer. Derfor er de meget værdige fanebærere – eller danske holdkaptajner – til OL-afslutningsceremonien,” siger Søren Simonsen  

Det kom som et kæmpe positivt chok for Helena Rosendahl Bach, da Søren Simonsen tilbud hende det ærefulde hverv som dansk OL-fanebærer:

”Jeg blev meget rørt, da jeg blev spurgt. Det er en kæmpe ære. Jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Jeg er virkelig rørt og glad på én gang. Jeg håber, at jeg kan bære den danske fane på fineste vis. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, for det er virkelig et skulderklap, og noget jeg er meget stolt over at få lov til. Det er en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og det giver mig blod på tanden for at ville opnå endnu mere sportsligt i fremtiden,” siger en tydeligt rørt Helena Rosendahl Bach.

Bryderen Turpal Bisultanov var også tydeligt stolt, da han blev udpeget som dansk fanebærer:

”Jeg sagde inden OL, at jeg gerne ville være med til afslutningsceremonien for at få det hele med til OL. Nu skal jeg være fanebærer og bære Dannebrog. Det er helt surrealistisk og virkelig prikken over i’et på min vilde OL-rejse. Jeg er stolt over at bære Dannebrog på brystet. Nu skal jeg også bære Dannebrog til en OL-afslutningsceremoni. Jeg har fået så meget fra Danmark, så jeg er stolt over at kunne give igen med en OL-medalje og samtidig få æren af at bære fanen til afslutningsceremonien til et OL,” siger Turpal Bisultanov.

Danske atleter til OL-afslutningsceremonien

Med til OL-afslutningsceremonien går 53 danske atleter og 30 trænere og ledere. Det er ikke alle danske atleter, der er blevet i Paris efter deres konkurrencers afslutning, og de to danske håndboldlandshold kunne ikke nå fra Lille til Paris efter de afgørende kampe. Det er årsagen til, at ikke alle danske OL-atleter deltager ved afslutningsceremonien.

Deltagere fra de enkelte sportsgrene:

Atletik: Lisa Brix Pedersen og Katrine Koch Jacobsen

Bordtennis: Martin Buch Andersen og Tobias Rasmussen

Brydning: Turpal Bisultanov

Cykling: Tobias Aagaard, Carl-Frederik Bévort, Niklas Larsen og Amalie Dideriksen

Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, Frederikke Hauge Matthiesen, Lasse Bro Madsen, Magnus Sibbersen, Morten Gravesen, Victor Gairy Aasmul og René Holten Poulsen

Roning: Fie Udby Erichsen, Hedvig Lærke Berg Rasmussen, Julie Holst, Marie Skytte Hauberg Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen, Astrid Steensberg, Sophie Østergaard, Nikoline Laidlaw, Sofie Halling Vikkelsøe, Caroline Munch, Frida Werner Foldager, Sára Maria Johansen, Clara Hornnæss, Karen Mortensen og Nanna Vigild

Sejlsport: Anne-Marie Rindom, Johan Schubert, Johanne Schmidt, Andrea Schmidt, Daniel Nyborg, Nikolaj Buhl, Johan Søe, Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov

Skateboarding: Viktor Solmunde

Skydning: Jesper Hansen, Rikke Mæng og Stephanie Grundsøe

Svømning: Helena Rosendahl Bach, Thea Blomsterberg, Julie Kepp Jensen, Signe Bro, Schastine Tabor, Martine Damborg, Elisabeth Sabroe Ebbesen

Taekwondo: Edi Hrnic

Triatlon: Alberte Kjær Pedersen

Politiet har øget fokus på færdsel ved skolevejene

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I forbindelse med skolestart laver hovedparten af landets politikredse målrettede indsatser på skolevejene i ugerne 32, 33 og 34.

August er lig med skolestart for både for store, små og helt nye elever. Det betyder mange børn på vejene omkring skolerne. Derfor har hovedparten af landets politikredse i ugerne 32, 33 og 34 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.

– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller børn, er uopmærksomme eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. Det handler om tryghed og sikre skoleveje, og derfor gennemfører vi også kontroller i år, siger fg. politikommissær Søren Blomgren Wind-Hansen, Fyns Politi.

– Nogle bilister har for travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole. De udviser ikke hensyn over for andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Derfor vil politiet igen i år ved anvendelse af manuelle kontroller og Automatisk Trafik Kontrol sætte ind for at medvirke til sikring af skolevejen og skride ind over for trafiksyndere.

Politiindsatserne vil blive koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på

– bilernes hastighed

– om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele

– om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele

– skolepatruljernes arbejde, og

– forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Forældrenes indsats
Der er heldigvis få børn, der kommer til skade i trafikken, og det skyldes blandt andet, at forældrene er gode til at passe på deres børn, når de skal ud på vejene, hvor forældrenes indsats betyder meget.

Sammen med Rådet for Sikker Trafik anbefaler Rigspolitiet følgende:

Træn skolevejen til fods

– Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.

– Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.

– Gentag reglerne, I har øvet før: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.

– Lær dit barn at lægge mobiltelefonen væk, når I går i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.
Træn skolevejen på cykel
Selv om dit barn ikke er klar til at cykle alene endnu, kan I bruge skolevejen til at cykle sammen, hvis trafikken er egnet til det – og dit barn er klar. Det er dig, der bedst kan vurdere det.

– Vælg en sikker cykelrute, hvor I skal krydse vejen færrest gange og hvor der er cykelsti.

– Lad dit barn køre inderst eller forrest – så kan du holde øje med det.

– Sig til i god tid, før I skal dreje.

– Lær dit barn at give tegn, når I skal dreje eller stoppe.

– Stop og se jer godt for, før I krydser en vej. Husk, dit barn har brug for længere tid end dig til at sætte i gang. Nogle steder skal I måske trække over.

– Husk cykelhjelmen. Den bedste måde at få dit barn til at bruge cykelhjelm, er hvis du selv gør det.
Transporterer du dine børn i bil, når de skal til og fra skole skal du blandt andet:

– Vær opmærksom og udvis hensyn over for de andre trafikkanter på vejen.

– Vær opmærksom og udvis agtpågivenhed over for de mange nye og usikre trafikkanter.

– Sørg for at dine børn og du selv er fastspændt.

– Overhold hastighedsgrænsen.

– Koncentrer dig om at køre bil, når du kører bil.

– Respekter skiltningen omkring skolerne, indkørsel forbudt og parkeringsforbud m.m.
Indsatserne bakker op om Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunernes kampagne skolestartskampagne. Læse mere her Rådet For Sikker Trafik – Skolestart

Udskældt bosted får skærpet tilsyn i seks måneder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kobbelgården er endnu en gang kommet i myndighedernes søgelys efter at have modtaget et skærpet tilsyn fra Socialtilsyn Syd. Efter tidligere at være blevet kritiseret i december 2023, hvor AVISEN satte det første fokus på problemerne efter henvendelser fra medarbejdere og pårørende, står bostedet nu overfor endnu en alvorlig tilsynsrapport, der peger på manglende kvalitet inden for ledelse, medarbejderkompetencer og borgertrivsel. Det har nu givet et skærpet tilsyn i hele seks måneder.

En af de mest påfaldende kritikpunkter i rapporten er den svækkede ledelsesstruktur på Kobbelgården. Socialtilsyn Syd vurderer, at ledelseskvaliteten er lav, idet flere nøglepositioner, herunder afdelingslederstillinger, er ubesatte. Dette har efterladt en betydelig del af ledelsesansvaret på få personer, hvilket skaber en uholdbar situation for både medarbejdere og borgere. Den manglende stabilitet i ledelsen har direkte konsekvenser for kvaliteten af den støtte, som borgerne modtager.

Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet ift. en kompetent og ansvarlig ledelse er lav, står der i tilsynsrapporten.

Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet ift. en kompetent og ansvarlig ledelse er lav.Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk at der på nuværende tidspunkt mangler besættelse af afdelingsleder stilling på Kobbelgården 3 og ligeledes vil mangle besættelse af afdelingsleder stilling på Kobbelgården 1 fra medio august 2024.

Rapporten peger desuden på alvorlige problemer med medarbejdernes kompetencer. En betydelig del af personalet, herunder vikarer, har ikke opdateret deres viden i forhold til de metoder og målgrupper, som bostedet arbejder med. Denne mangel på opdateret viden har resulteret i en inkonsistent praksis, hvor borgerne ikke modtager en ensartet og kvalificeret indsats. Socialtilsyn Syd udtrykker bekymring over, at denne situation kan forværre borgernes trivsel og udvikling.

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at en del af tilbuddets medarbejdere ikke har opdateret viden, i forhold til de metoder tilbuddet anvender, står der i tilsynsrapport.

De fysiske forhold på Kobbelgården udgør også en betydelig udfordring. I en af afdelingerne har Socialtilsyn Syd noteret sig, at støj og dårlig akustik skaber en utryg og stressende hverdag for mange af beboerne. Af de 32 borgere, som blev vurderet i forbindelse med tilsynet, er 28 blevet negativt påvirket af de konstante støjgener. For nogle er situationen så alvorlig, at de er tvunget til at bruge høreværn i deres egen bolig for at beskytte sig mod støjen fra naboerne. Dette er et klart tegn på, at de fysiske rammer ikke understøtter borgernes behov eller trivsel.

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at der er borgere der er generes dagligt af støj fra andre borgere, og at der er en borger der må anvende høreværn i egen bolig, fordi naboen larmer. Dette er oplyst af ledelse, pårørende og medarbejdere, står der blandt andet i tilsynsrapporten.

Forventet skærpet tilsyn

Koncernchef for social og handicap i Fredericia Kommune, Henriette Graversen, forholder sig til det skærpede tilsyn, der er sat til at vare i seks måneder.

– Vi er okay med, at tilsynet varer i seks måneder i stedet for tre måneder, fordi det giver os tid til at gennemføre den nødvendige handleplan. Det er et langt og sejt træk, men det giver os mulighed for at arbejde i bund med de udfordringer, der er blevet påpeget, siger Graversen.

Tidligere har Fredericia Kommune forventet at modtage et skærpet tilsyn, og det er igen tilfældet.

– Vi var forberedt på, at det ville ske, så det kommer ikke som en overraskelse, slår Henriette Graversen fast.

Henriette Graversen fortæller slutteligt, at rapporten især peger på ledelsen på Kobbelgården. I den kommende tid er der vakante stillinger, som besættes af andre leder fra botilbud indtil, at stillingerne er besatte.

– En stor del af bekymringen handler om ledelsen, og vi kan først rekruttere nye ledere med opstart den 1. november. Afdelingslederstillingerne på Kobbelgården 1 og 3 skal besættes, og vi har lavet fratrædelsesaftaler, fordi vi ønsker en anden profil i de stillinger, slutter Henriette Graversen.

Efter uro forsvinder afdelingsleder fra Kobbelgården

Oplev Ban Ki-moon på Klimafolkemødet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

Når Klimafolkemødet senere på måneden slår teltdørene op til årets begivenhed, er det med prominent deltagelse af blandt andre forhenværende FN-generalsekretær Ban Ki-moon, der virtuelt taler med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Den tidligere FN-generalsekretær deltager virtuelt med en keynote, der følges op af en samtale med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Ban Ki-moon var FN’s generalsekretær fra 2007 til 2016. Han gæster Klimafolkemødet virtuelt for at give et globalt indblik i klimaforandringernes status og konsekvenser. I samtalen vil Ban Ki-moon og Dan Jørgensen diskutere tiltag og behov i det globale syd.

Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække så stort et navn til det årlige Klimafolkemøde.

– Klimafolkemødet, der begyndte som en lille lokal begivenhed her i Middelfart, har nu vokset sig så stort, at vi kan tiltrække kapaciteter som tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon. Det er vi selvsagt stolte af. Vi ser frem til at høre hans perspektiver på klimaforandringernes konsekvenser og muligheder for klimahandling, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

I umiddelbar forlængelse af samtalen mellem Dan Jørgensen og Ban Ki-moon vil der være flere arrangementer, der sætter fokus på klimaforandringerne i en global og lokal kontekst. Det sker ved arrangementerne “Klimaprofessorens overvejelser – en samtale med Sebastian Mernild” og “Fra globalt udsyn til lokale handlinger,” hvor deltagerne vil møde konkrete danske tiltag, der effektivt afhjælper klimaforandringernes konsekvenser.

Klimafolkemødet 2024 har generelt et større internationalt fokus end tidligere år.

– Det er et helt naturligt skridt for en begivenhed med store ambitioner på klimaets vegne. Klima kender ingen grænser, og derfor er det den helt rigtige retning, Klimafolkemødet udvikler sig i, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Samtalen med Ban Ki-moon finder sted lørdag den 31. august 2024 klokken 10:00 i biografen Panorama Middelfart.

Klimafolkemødet er en årlig begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen over tre dage i uge 35 og er klimakampens største arena for praktisk inspiration. Klimafolkemødet finder sted fra 29.-31. august i Middelfart.

1...707172...147Side 71 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER