14.1 C
Copenhagen
søndag 15. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Samfundet vinder 7,5 millioner kroner ved at uddanne en social- og sundhedsmedarbejder

Af
Andreas Andreassen
-
0

En person, der tager en social- og sundhedsuddannelse, tjener i gennemsnit 7,5 millioner kroner mere i erhvervsindkomst gennem livet end en sammenlignelig ufaglært, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser den forventede erhvervsindkomst hen over et helt arbejdsliv for 65 forskellige uddannelsesgrupper.

Uddannelse betaler sig. Både for den enkelte og samfundet. Men uddannelse betaler sig i forskellig grad.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen beregner den forventede erhvervsindkomst for 65 uddannelsesgrupper hen over et arbejdsliv fra man er 18 år, til man fylder 80 år. For lønmodtagere vil det sige den forventede samlede lønindkomst inklusive pension. For selvstændige er det nettooverskuddet fra egen virksomhed. Med andre ord er det indkomsten fra arbejde før skat.

Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den forventede fremtidige erhvervsindkomst et relevant mål for den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelse.

Tallet holdes – for udvalgte uddannelsesgrupper – op mod, hvad en person med lignende baggrundskarakteristika ville tjene, hvis vedkommende ikke tog en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed forblev ufaglært.

Analysen viser for eksempel, at en social- og sundhedsmedarbejder i gennemsnit vil tjene en erhvervsindskomst, der er 7,5 millioner kroner højere, end hvad en sammenlignelig ufaglært forventes at tjene gennem livet. Gevinsten er lidt højere end for en gennemsnitlig faglært og på niveau med personer med mellemlange videregående uddannelser.

“Uddannelse betaler sig for samfundet, og det kan tælles i millioner af kroner per person, når man ser på det hen over et livsforløb,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Social- og sundhedsmedarbejderne er et interessant eksempel. Selvom deres livsindkomster er i den lave ende, er den samfundsøkonomiske gevinst stor ved at uddanne dem. Gruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har nemlig relativt lav løn og svag arbejdsmarkedstilknytning,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at det i gennemsnit koster 180.000 kroner at uddanne en faglært, mens det koster 780.000 kroner at uddanne en akademiker, hvortil udgifter til en gymnasial uddannelse skal lægges oveni.

”Vi står med en massiv mangel på faglært arbejdskraft til at drive vores velfærd og den grønne omstilling. Tallene slår fast, hvor god en investering det er at investere i erhvervsuddannelserne,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper. Mens den samfundsmæssige gevinst ved at uddanne en læge er 28,8 millioner kroner, er tallet 4,7 millioner kroner for humanistiske kandidater.

Hovedbudskaber:

1. Samfundsøkonomisk gevinst: Uddannelse er en meget profitabel investering for samfundet. En social- og sundhedsmedarbejder bidrager med en samfundsøkonomisk gevinst på 7,5 mio. kr. over et arbejdsliv sammenlignet med en ufaglært person.

2. Individuel økonomisk gevinst: Uddannelse giver også den enkelte en betydelig højere livsindkomst. En erhvervskompetencegivende uddannelse øger den disponible indkomst markant i forhold til ufaglærte.

3. Forskelle i livsindkomster: Der er betydelige forskelle i livsindkomster mellem forskellige uddannelsesgrupper. For eksempel tjener mekanikere mere end social- og sundhedsmedarbejdere, og læger tjener væsentligt mere end humanistiske kandidater.

4. Vigtigheden af uddannelse: Analysen understreger, at det er vigtigt og økonomisk fornuftigt at investere i uddannelse, da det reducerer risikoen for arbejdsløshed og øger beskæftigelsesfrekvensen.

Gode pointer fra undersøgelsen:

• Erhvervsindkomst: Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse tjener generelt mere end ufaglærte. Livserhvervsindkomsten for faglærte er i gennemsnit 19,4 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 22,9 mio. kr., professionsbachelorer 22,0 mio. kr. og akademikere 32,5 mio. kr.

• Omkostninger vs. gevinster: Det koster i gennemsnit 180.000 kr. at uddanne en faglært, men den samfundsøkonomiske gevinst er 7,0 mio. kr. For videregående uddannelser ligger omkostningerne mellem 300.000 og 780.000 kr., men gevinsterne er meget højere (fx 14,3 mio. kr. for akademikere).

• Disponibel livsindkomst: Ufaglærte har i gennemsnit en disponibel livsindkomst på 13,6 mio. kr. Faglærte har 17,1 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 19,7 mio. kr., professionsbachelorer 19,4 mio. kr. og akademikere 26,5 mio. kr.

• Stabile beskæftigelser: Uddannelser inden for IT, teknik, byggeri, ingeniørvidenskab, økonomi og medicin giver de højeste livsindkomster. Omvendt har uddannelser inden for pleje, pædagogik og undervisning lavere livsindkomster.

• Lav risiko for arbejdsløshed: Uddannede personer har lavere risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte.

• Vigtigheden af tidlig uddannelse: Børne- og Undervisningsministeriet forventer, at 20 % af dem, der afsluttede grundskolen i 2022, vil ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette viser nødvendigheden af at fremme erhvervsuddannelser.

Vigtigheden af investering i uddannelse:

Analysen sætter en tyk streg under vigtigheden af at investere i uddannelse, ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Uddannelse skaber betydelige økonomiske gevinster og sikrer en stabil beskæftigelse, hvilket er afgørende i en tid med stigende behov for kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdsområder og den grønne omstilling.

Tag hele familien med til ‘Sindssyg God Søndag’ den 18. august

Af
Andreas Andreassen
-
0

Oplev blandt andre sangerinderne Mathilde Falch og Katinka Bjerregaard eller tag børnene med til cirkusforestilling og stuntshow til den gratis en-dags-festival i Middelfart. Der er underholdning for hele familien til en-dags-festivallen Sindssyg God Søndag i Teglgårdsparken i Middelfart. Dagen byder på livemusik med to Toppen af poppen-deltagere, løgnvandring, forfattertalk med Anna Juul, drop-in cirkusforestilling og meget mere.

Formålet med dagen er på forskellig vis at nedbryde tabuer og fordomme om psykisk sygdom og mistrivsel.

Hør Mathilde Falch og Katinka

Musik og personlige fortællinger går hånd i hånd, når Mathilde Falch og Katinka Bjerregaard, der blandt andet er kendt fra TV2-programmet Toppen af poppen, gæster Sindssyg God Søndag.

Mathilde Falch fortæller denne eftermiddag gribende, men med glimt i øjet, om som ung at komme ud i et misbrug og møde psykiatrien. Koncertforedraget er et mix mellem hendes egne sange og fortællinger fra hendes liv.

Du kan også høre Katinka Bjerregaard fortælle om sit arbejde med romanen ‘Klump’, som handler om krop, kærlighed og identitet, om en barndom med mobning og en ungdom med ubegribeligheder. Efterfølgende vil Katinka Bjerregaard synge nogle af sine sange, hvor teksten altid har noget vigtigt at sige.

For store og små

For de yngre deltagere er der mulighed for at se Prinsesse To Ben og Enhjørningen Dennis’ cirkus, DynaMike World Peace Stuntshow eller hygge sig i hængende læsetelte.

For de voksne deltagere, er det nok mere forfattertalk med Anna Juul, som blandt andet er kendt fra DR-programmet Mit værk til Danmark, der trækker. Hun har skrevet ’Superskurk’, der er en rå, bramfri, hjerteskærende og humoristisk roman.

• Jeg glæder mig til at besøge Sindssyg God Søndag for at tale om min bog ‘Superskurk’, der blandt andet handler om mine egne erfaringer som patient i et presset psykiatrisk system, hvor humor nogle gange virker som den bedste overlevelsesstrategi, siger hun.

Tid og sted

Sindssyg God Søndag finder sted den 18. august ved Teglgårdsparken, 5500 Middelfart fra klokken 11 til 16. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Dagen er arrangeret af Middelfart Museum og Middelfart Kultur & Bibliotek i et samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark og PsykInfo Region Syddanmark. Samarbejdet viser, at samtaler om psykisk sygdom kan gå hånd i hånd med musik, workshops og underholdning.

Ny CEPOS-analyse: Skærpede karakterkrav til gymnasiet er ingen mirakelkur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens ambition om at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil have en positiv effekt, men det vil samtidig skabe nye problemer, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.

En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.

Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.

– Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man – som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav – på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.

– Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men i styringssystemet er der ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Direktør efterlyser mere fokus på pædagogiske assistenter

Af
Andreas Andreassen
-
0

I denne uge har DR offentliggjort en undersøgelse, der viser, at flere ufaglærte hænder nu tager sig af børnene i landets daginstitutioner. Siden 2019 er antallet af ufaglærte medhjælpere steget med 41 %, mens antallet af uddannede pædagoger kun er øget med 10 %. Denne udvikling har skabt bekymring omkring kvaliteten af børneomsorgen.

I Fredericia er der eksempelvis 9 procent færre pædagoger i 2024 sammenlignet med 2019, derimod er der 33 procent flere pædagogmedhjælpere. Det får eksperter til at råbe vagt i gevær, for nuvel opnår man bedre nomeringer – men det går ud over den faglige kvalitet viser alle undersøgelser.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, Vejle og Horsens, påpeger, at en vigtig gruppe er blevet overset i debatten: de pædagogiske assistenter.

– Når jeg læser de historier, som DR har skrevet, kan jeg se, at de glemmer en gruppe i de første artikler. Det er den gruppe af elever, som vi uddanner. Det er de pædagogiske assistenter, som vi uddanner. Det ærgrer mig, at de ikke nævnes i hovedhistorien, siger han.

Bro fremhæver, at mens der tales om at hæve kvaliteten i daginstitutionerne, ser man samtidig mængden af ansøgere til pædagoguddannelsen falde.

– Det hænger ikke sammen, fordi konsekvensen af denne udvikling er ufaglært arbejde, understreger han. Men når det er sagt, så leverer vi med vores uddannelse noget af den efterspurgte kvalitet. Hvis man vil have kvaliteten op, er vores pædagogiske assistentuddannelse et stærkt skridt på vejen. De pædagogiske assistenter kommer med en højere teoretisk ballast og leverer et bedre niveau end de ufaglærte. Vores assistenter bygger deres arbejde på en faglighed og kan bygge deres arbejde op derfra, og det er et kvalitetsløft af vores daginstitutioner. Det er ikke en kritik af de ufaglærte, for de gør det så godt, de kan, siger han og fortsætter:

– Vi har arbejdskraften, der kan hæve niveauet, og når vi ser, at andelen af ufaglærte er steget markant mere end faglærte i institutionerne, falder kvaliteten. På landsplan optages 1100 pædagogiske assistenter om året, men vi afviser det samme antal, fordi vi ikke kan garantere dem et job. Derfor er en del af løsningen også, at kommunerne ser vores pædagogiske assistenter som en del af løsningen til at hæve fagligheden. Der skal ansættes flere pædagogiske assistenter. Vi er i løbende dialog med kommunerne om dette, men der sker ikke så meget, forklarer Bro.

I Vejle startede der for nylig 21 nye elever, som kommer ufaglærte, men uddannes til faglærte.

– Lad os da øge kvaliteten ved at styrke deres faglighed, og vi har uddannelsestilbud, hvor eleverne på 42 uger kan få den teori, der skal til. Det er da fantastisk at styrke dem, der har interessen og lysten til at udvikle sig i et fag, siger han.

Bro håber, at kommunerne i fremtiden vil ansætte flere pædagogiske assistenter for at opfylde minimumsnormeringerne med faglært personale. Han mener, at en del af problemet også skyldes usikkerhed om, hvad en pædagogisk assistent kan.

– Derfor inviterer vi også løbende ind. Jeg tror desværre, at der er en form for uvidenhed om, hvad den pædagogiske assistent kan.

– Uddannelsen giver et teoretisk fundament, der er hands-on, og arbejdet på gulvet med børnene, mens pædagoguddannelsen er endnu mere teoretisk. Den pædagogiske assistentuddannelse blev evalueret sidste år, og der var alle glade, fordi fagligheden var i top. Den har den medvind, den burde have, men mangler kendskab i kommunerne. Vi afviser desværre mange, der gerne vil tage uddannelsen. Det skriger lidt til himlen, når man taler om at have fagligt uddannet personale. Det er en kvoteuddannelse, så vi kan ikke oprette flere pladser end der senere ansættes i kommunerne.

Derudover nævner Bro, at fagforeningerne også spiller en rolle i dette.

– Det er klart, at BUPL gerne vil have flere uddannede pædagoger ud i institutionerne, og det kan jeg godt forstå. Problemet er bare lige nu, at vi ikke kan skaffe de pædagoger, der er brug for, og derfor er den anden uddannelse en god løsning. Man skal også huske, at uddannelsen som pædagogisk assistent er adgangsgivende til at blive pædagog, så det er også en mulighed for at styrke andelen af pædagoger ved at uddanne og senere ansætte pædagogiske assistenter.

– Men det er generelt et langt sejt træk. Der er mange bump på vejen, men det første bump er, at kommunerne får ansat nogle pædagogiske assistenter, konkluderer Jacob Bro.

Novo Nordisk oplever stor salgsvækst i første halvår af 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0
The world's largest insulin API* production facility at site Kalundborg. *API = Active Pharmaceutical Ingredient

Novo Nordisk har offentliggjort en imponerende stigning i salget på 24% i danske kroner og 25% ved konstante valutakurser (CER) i første halvår af 2024, hvilket resulterede i en omsætning på DKK 133,4 milliarder. Driftsresultatet steg med 18% i danske kroner og 19% ved CER til DKK 57,8 milliarder, dog påvirket af en værdinedskrivning relateret til ocedurenone på DKK 5,7 milliarder.

Hænderne er oppe i store dele af det danske erhvervsliv onsdag morgen. Mandag faldt aktierne på børserne i Europa og Asien, herunder også det danske C25-index. I dag forventes det at stige. Det sker efter meldingen om Novo Nordisk gode regnskabstal.

Salget i Nordamerika steg med 36% i danske kroner (36% ved CER). Denne vækst i USA blev positivt påvirket af brutto-netto salgsjusteringer relateret til tidligere år. Salget i International Operations steg med 9% i danske kroner (11% ved CER).

Inden for diabetes- og fedmebehandling steg salget med 26% i danske kroner til DKK 125,0 milliarder (27% ved CER), hovedsageligt drevet af en vækst på 32% i GLP-1 diabetes salg i danske kroner (32% ved CER) og en vækst på 37% i fedmebehandling til DKK 24,9 milliarder (37% ved CER). Salget inden for sjældne sygdomme faldt med 4% målt i danske kroner (3% ved CER).

Inden for forskning og udvikling (R&D) har Novo Nordisk med succes afsluttet fase 3 FRONTIER 2-studiet med Mim8, hvor både ugentlige og månedlige doser af Mim8 viste en overlegen reduktion af behandlede blødningshændelser sammenlignet med on-demand og tidligere profylaksebehandling hos personer med hæmofili A. I juni 2024 meddelte Novo Nordisk, at ocedurenone CLARION-CKD fase 3-studiet blev stoppet, da ocedurenone ikke opnåede det primære endepunkt.

Yderligere i R&D modtog Novo Nordisk i juli et komplet responsbrev fra FDA for insulin icodec. Inden for fedmebehandling modtog Novo Nordisk en positiv CHMP-udtalelse, baseret på SELECT-studiet, for en opdatering af Wegovy®-mærkningen for at afspejle risikoreduktion af større kardiovaskulære hændelser i EU.

For 2024 forventer Novo Nordisk nu en salgsvækst på 22-28% ved CER og en vækst i driftsresultatet på 20-28% ved CER. Væksten rapporteret i danske kroner forventes nu at være 1 procentpoint lavere end CER-væksten for både salg og driftsresultat.

– Vi er meget tilfredse med salgsvæksten i første halvår af 2024, hvilket har gjort det muligt for os at hæve forventningerne for hele året. Væksten er drevet af den øgede efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede diabetes- og fedmebehandlinger, og vi fortsætter med at nå ud til flere patienter med vores innovative behandlinger. Inden for R&D er vi meget glade for de første fase 3-studieresultater med Mim8 og dets potentiale for personer, der lever med hæmofili A, samt den nylige anbefaling for en udvidelse af mærkningen for kardiovaskulær risikoreduktion for Wegovy® i EU, siger Lars Fruergaard Jørgensen, president og CEO, udtaler onsdag morgen.

Resultatopgørelse for første halvår af 2024

(DKK millioner)H1 2024H1 2023Vækst som rapporteretVækst ved CER
Nettoomsætning133.409107.66724%25%
Driftsresultat57.78048.89518%19%
Nettoresultat45.45739.24216%N/A
Fortyndet EPS (DKK)10,178,7117%N/A

Her kan skybrud og tordenvejr ramme

Af
Andreas Andreassen
-
0

Onsdag den 7. august byder på en markant vejrændring, hvor det smukke sommervejr bliver afløst af kraftige regn- og tordenbyger. Fra morgenstunden kan store dele af landet nyde en smuk solopgang, men længst mod vest er en koldfront på vej ind over landet.

Denne koldfront bringer kraftige regn- og tordenbyger med sig, og lokale skybrud kan ikke udelukkes, der ikke øst for fronten strømmer varm og fugtig luft op over Danmark fra sydøstlige retninger, hvilket betyder, at temperaturen på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster kan nå op på 26-27 grader. I Jylland kan temperaturen nå op på 24-25 grader, før fronten trænger sig på og lægger en dæmper på sommervarmen.

Hvor kraftige bygerne bliver, afhænger af mange faktorer såsom temperatur og luftfugtighed, og de små marginaler afgør, om man får skybrud og torden eller blot almindelige byger. Ifølge de seneste prognoser er der risiko for lokale skybrud og torden i hele landet bortset fra Bornholm. Derfor har DMI udsendt advarsler for risiko for skybrud og torden.

Tidligt onsdag morgen ligger en koldfront over den østlige del af Nordsøen og bevæger sig langsomt mod øst. I forbindelse med fronten kan der dannes kraftige regn- og tordenbyger, og der er risiko for, at bygerne kan blive så kraftige, at der kan forekomme lokale skybrud. Skybrud defineres som mere end 15 mm regn på en halv time.

For Jylland har DMI udsendt en risiko for tordenbyger og lokale skybrud gældende fra kl. 10 til kl. 22. For Fyn gælder advarslen fra kl. 13 til kl. 21, mens Sjælland, Lolland, Falster og Møn skal være opmærksomme fra kl. 15 til kl. 24.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige præcist, hvor risikoen for tordenbyger og lokale skybrud er størst, da mange faktorer spiller ind på, hvor kraftige bygerne bliver, og hvor de kraftigste byger rammer. Derfor har DMI opsat risiko for det meste af landet. Det anbefales at følge vejrudsigterne tæt og tage de nødvendige forholdsregler.

Forældre vil have mere fokus på trafiksikkerhed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er grund til at se sig godt for, når tusindvis af børn over hele landet i næste uge bevæger sig ud i trafikken for at komme i skole. Alene i år er der nemlig blevet udskrevet over 10.000 bøder, mens der i 2023 blev udskrevet over 30.000 bøder for at køre for stærkt ved skoleveje. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.

Der bliver kørt stærkt ved danske skoleveje. Faktisk i så høj grad, at der i 2023 i landets 12 politikredse blev udskrevet flere end 30.000 bøder for at overtræde hastighedsgrænserne på skoleveje.

Den høje fart ved skolerne får også ekstra opmærksomhed fra politiet i de kommende uger. Rigspolitiet har varslet øget fokus på færdsel ved skoleveje, og det er der rigtig god grund til. Alene i årets første syv måneder er der blevet udskrevet bøder til flere end 10.000 bilister for at køre for hurtigt omkring skoler.

Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.

Her står det også klart, at selvom antallet af sager om hastighedsoverskridelser ved skoleveje foreløbigt ser ud til at ende på et lavere niveau end sidste år, så er problemet stadig omfattende. Den udvikling ærgrer Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Hun havde håbet på, at de seneste års kampagner og fokus fra politiets side ville have haft en mere positiv indvirkning hos de bilister, der har svært ved at lette foden fra speederen.

– Børn er nogle af de mest sårbare i trafikken, og derfor er det helt urimeligt, når man ikke respekterer hastighederne der, hvor flest af dem færdes. Og særligt som nu ved skolestart, hvor mange bevæger sig til og fra skole for første gang, og som derfor er særligt udsatte, siger Lene Rasmussen.

Det er dog ikke kun i antallet af politiets bødeforlæg, problemerne med bilisters ageren på skoleveje kan aflæses.

I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige, siger godt otte ud af ti personer med børn i skolealderen, at de har oplevet, at bilisters adfærd omkring skoler har skabt utrygge situationer, mens knap 60 procent mener, man bør øge politikontrollen ved skoler for at nedsætte hastigheden hos bilister.

Ifølge Lene Rasmussen er undersøgelsens resultater med til at understrege problemets omfang, men hun er samtidig ikke sikker på, at øget politikontrol alene vil være nok til at knække kurven.

– Politiet arbejder i forvejen meget målrettet både med kontrol og oplysningskampagner, men i sidste ende ligger ansvaret hos bilisterne. Og derfor kan jeg kun opfordre til, at den enkelte tænker sig godt om og respekterer både reglerne og deres medtrafikanter – og særligt de mest udsatte af dem, siger hun.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige i maj 2024 blandt 1012 repræsentativt udvalgte danskere. 

Har du oplevet, at bilisters adfærd tæt på skoler skaber en utryg situation?
Ja78%
Nej17%
Ved ikke5%
Mener du, der er behov for yderligere tiltag for at nedsætte hastigheden ved dit barns skole?
Ja, mere politikontrol57%
Ja, mere/bedre skiltning af hastighed34%
Ja, flere informationskampagner på vejene25%
Ja, andre tiltag17%
Nej8%
Ved ikke2%

Trist at for mange familier frygter første skoledag

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Karina Lorentzen Dehnhardt. Foto: AVISEN

Første skoledag nærmer sig for mange børn. Den skulle gerne være forbundet med forventningens glæde.

Men for en del er den desværre forbundet med bekymringer. For antallet af fattige familier, der søger hjælp til penalhus og skoletaske vokser. I 2020 søgte 1275 familier Dansk Folkehjælp om hjælp. I år er det 2.879.

Det gør mig trist, at flere og flere familier har svært ved at klare skolestarten, og det fortæller, at uligheden i samfundet stiger. Og vi ved, at der er en stor andel af fattige familier, især i de fire sønderjyske kommuner, så det er også et problem for børn i Syd- og Sønderjylland.

De fleste børn vil jo bare gerne være som andre børn. Ikke stikke ud.

Derfor ville jeg ønske, at vi politisk kunne have større fokus på fattigdommen.

Det burde vi have råd til, især når regeringen insisterer på skattelettelser til de rigeste. Men virkeligheden er, at overførslerne – og de her børn – endnu engang forbigås.

Det er en sørgelig udvikling.

Med venlig hilsen

Karina Lorentzen Dehnhardt

Medlem af Folketinget (SF)

20-årig mand sigtes for drab

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den 20-årige mand, som Sydøstjyllands Politi anholdt på en adresse på Tingvejen ved Grindsted i går, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Mandag blev en 43-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder på en adresse på Tingvejen nær Grindsted. På samme adresse anholdt politiet en 20-årig mand fra Kolding.

Sydøstjyllands Politi var i går talstærkt til stede ved adressen for at foretage tekniske undersøgelser, ligesom der er foretaget flere yderligere efterforskningsskridt med henblik på at klarlægge omstændighederne bag dødsfaldet.

Det foreløbige politiarbejde og en vurdering fra anklagemyndigheden har ført til, at den 20-årige mand senere i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for at have dræbt den 43-årige mand omkring klokken 15.30 mandag eftermiddag.

Grundlovsforhøret begynder klokken 13.00, og anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Region Syddanmark frygter svækkelse af sundhedsvæsenets udvikling

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den 5. august 2024 godkendte et stort flertal i regionsrådet Region Syddanmarks høringssvar til de anbefalinger og forslag til organisering af fremtidens sundhedsvæsen, som Sundhedsstrukturkommissionen offentliggjorde den 11. juni 2024.

Region Syddanmark har først og fremmest kvitteret for kommissionens grundige arbejde.

Bo Libergren. Foto: AVISEN

– Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet i de kommende år vil opleve en række udfordringer på sundhedsområdet. Primært, fordi antallet af ældre kommer til at stige rigtig meget samtidig med, at der bliver færre hænder til behandling og pleje. Vi er glade for, at Sundhedsstrukturkommissionen har arbejdet solidt og grundigt med at finde forslag til løsninger. Også selvom vi ikke er enige i alle forslagene, siger Regionsrådsformand Bo Libergren (V)

Behovet for lokale folkevalgte politikere

Region Syddanmark tilslutter sig Danske Regioners høringssvar, men har tilføjet en række uddybende pointer. Overordnet mener Region Syddanmark, at det er vanskeligt at forestille sig en drift af sundhedsvæsenet uden en regional folkevalgt ledelse, som beskrevet i kommissionens model 2.

– Det er vigtigt, at vi har lokale folkevalgte politikere i front, så borgerne har et sted at gå hen. Politikerne er helt afgørende for at sikre borgernes stemme i det store system, som sundhedsvæsenet udgør. Samtidig er politikerne en garant for, at der bliver taget lokale hensyn – hensyn, som ikke nødvendigvis vil blive bragt op i en administrativ ledelse, understreger Libergren.

Region Syddanmark mener, at de mange gode initiativer i den nyligt vedtagne 10-årsplan for psykiatrien, som er under pres, risikerer at blive sat i stå, hvis kommissionens forslag om at integrere psykiatrien med det somatiske område bliver realiseret.

– Efter at have været underfinansieret i flere år er psykiatrien blevet tilført en masse penge i forbindelse med 10-årsplanen. Det har betydet, at vi nu er i gang med en rigtig positiv udvikling af området. Den udvikling er vi bange for drukner, hvis de mindre psykiatriske enheder bliver en del af de store somatiske sygehuse, forklarer formanden.

Regionens bredere opgaver

Region Syddanmark ønsker også fremover at varetage opgaver som klima, transport, uddannelse, miljø og det specialiserede socialområde, som Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at placere andetsteds.

– Opgaver som for eksempel oprensning af de store generationsforureninger går på tværs af kommunerne, og der er brug for fagligt stærke miljøer, som kan koordinere på tværs – ligesom det er tilfældet i dag. På samme vis er et samarbejde på tværs af kommunerne nødvendigt, hvis de sociale institutioner skal bevare deres højtspecialiserede tilbud, siger Bo Libergren og fortsætter:

– Der ligger ingen analyser bag eller argumenter for kommissionens anbefalinger om at flytte områderne ud af regionerne. Det finder vi uforståeligt og bekymrende.

I høringssvaret fremhæver Region Syddanmark også behovet for at styrke sammenhængen på tværs af de nuværende sektorer og skabe et mere lige sundhedsvæsen. Regionen anerkender behovet for at sikre en balance i ressourcerne mellem det specialiserede og det almene sygehusområde, men advarer imod et ensidigt fokus på det nære sundhedsvæsen, da det kan svække sygehusenes udvikling og patientbehandling.

Regionen støtter en øget kædeansvar, som kan skabe bedre sammenhæng i patientforløb og sikre den nødvendige udvikling og investeringer inden for samme sektor. Samtidig understreger regionen betydningen af en direkte folkevalgt ledelse for at sikre borgernes stemme i det komplekse sundhedsvæsen.

Sabrina Bech Bartholin (løsgænger) og Carsten Sørensen (DF) stemte imod høringssvaret.

Afsendelse til ministeriet

Region Syddanmark sender nu sit høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette svar reflekterer Region Syddanmarks ståsted og bekymringer i forhold til de foreslåede ændringer, samtidig med at de understøtter Danske Regioners samlede høringssvar.

Fakta fra høringssvaret

Region Syddanmark bemærker, at en ændret struktur ikke i sig selv vil løse sundhedsvæsenets udfordringer. Regionen støtter op om et øget kædeansvar og behovet for en national sundhedsplan, der sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne baseret på befolkningens behov. Region Syddanmark er også bekymret over Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling om at gøre regionerne til rene sundhedsregioner uden ansvar for andre opgaver som miljø, klima og socialområdet.

Region Syddanmark har en lang tradition for involvering af borgere og patienter og mener, at denne tradition vil blive svær at videreføre i et statsligt ledet sundhedsvæsen. Regionen advarer mod en opsplitning i mindre regioner, da det kan underminere det specialiserede sundhedsvæsen og øge bureaukratiet.

Høringssvaret understreger også vigtigheden af et regionalt demokratisk forankret sundhedsvæsen, hvor borgerne kan gå i dialog med folkevalgte politikere om lokale sundhedsudfordringer. Regionen har desuden påpeget behovet for øget sammenhæng mellem psykiatri og somatik samt socialpsykiatrien.

1...717273...147Side 72 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER