22.7 C
Copenhagen
tirsdag 17. juni 2025

Store kommunale forskelle i antallet af ældre kræver handling

0

Danmarks Statistiks nyeste fremskrivning af befolkningstallet afslører store variationer i væksten af antallet af ældre på tværs af landets kommuner. Ifølge FOA vil Danmark opleve en betydelig stigning i antallet af borgere over 80 år, hvilket skaber et presserende behov for at fremtidssikre ældreplejen. Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding står over for markante udfordringer med en forventet stigning i antallet af ældre borgere på henholdsvis 42 procent, 61 procent, 47 procent og 45 procent frem mod 2035.

Om blot 10 år vil der være 45 procent flere ældre over 80 år i Danmark end i dag, svarende til 144.000 flere personer. Mange af disse ældre vil have behov for hjælp og støtte fra den kommunale ældrepleje. I denne sammenhæng er det især værd at bemærke udviklingen i kommunerne Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle står over for betydelige udfordringer.

Fredericia forventes at se en stigning på 42 procent i antallet af ældre over 80 år. Konkret betyder det, at kommunen vil have 4.395 ældre borgere i 2035, en stigning fra de nuværende 3.101. Middelfart står over for en endnu større stigning på hele 61 procent, hvilket bringer antallet af ældre borgere op på 4.055 i 2035 mod de nuværende 2.514.

I Vejle vil antallet af ældre over 80 år vokse med 47 procent, hvilket svarer til en stigning fra 6.191 til 9.100 borgere. Kolding vil opleve en stigning på 45 procent, hvilket betyder, at antallet af ældre borgere vil stige fra 4.901 til 7.116 i 2035.

Den markante stigning i antallet af ældre understreger behovet for at fremtidssikre ældreplejen. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, udtaler, at denne udvikling kræver, at vi sætter den ældre i centrum, dropper unødigt bureaukrati og frigør personalets faglighed.

– Den store stigning i ældres andel af befolkningen understreger, hvor vigtigt det er, at vi får fremtidssikret ældreområdet, så vi sætter den ældre i centrum, dropper unødigt bureaukrati og sætter personalets faglighed fri. Ellers kan vi om få år ikke levere den hjælp og pleje, vores ældre har fortjent, siger Tanja Nielsen.

Der er store forskelle mellem de syd- og sønderjyske kommuner i forhold til stigningen i antallet af ældre borgere frem mod 2035. Mens Esbjerg og Fanø forventes at se de største stigninger med henholdsvis 50 og hele 96 procent, vil Sønderborg og Vejen Kommuner se langt mindre stigninger på henholdsvis 23 og 30 procent. På Fyn vil Middelfart Kommune opleve den største stigning i antallet af ældre med 61 procent, svarende til 1.541 flere ældre borgere i 2035. I modsætning hertil vil Ærø og Kerteminde Kommuner se en mindre stigning på henholdsvis 32 og 33 procent.

For de nævnte kommuner, Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, vil den fremtidige stigning i antallet af ældre borgere stille store krav til deres evne til at levere tilstrækkelig ældrepleje. Finansministeriet beregnede sidste år, at Danmark på landsplan får brug for 17.000 flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i 2035 for at følge med befolkningsudviklingen. Med de nye fremskrivninger er behovet blevet endnu mere presserende.

– Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at holde på de dygtige social- og sundhedsansatte, vi har i dag, og på at tiltrække endnu flere. Det handler om ordentlige arbejdsforhold. Alt for mange må i dag trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi de er slidt op, påpeger Tanja Nielsen.

De store kommunale forskelle i stigningen af antallet af ældre kræver en målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Det er nødvendigt at reducere unødigt bureaukrati og frigøre personalets faglighed for at kunne levere den nødvendige hjælp og pleje til det stigende antal ældre borgere. Hvis politikerne ikke handler nu, risikerer det danske velfærdssamfund at stå i en situation, hvor man ikke kan leve op til de velfærdsforpligtelser over for de ældre, som skolebørnene flaskes op med.

Tyve procent færre campingvogne på ti år

0
Foto: Pixabay

Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland.

Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct.

Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger.

I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk.

Flest i Jylland

Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland.

”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023
Ringkøbing-Skjern:  86,1
Hedensted:  85,6
Varde: 85,2
Struer:  80,6
Billund:  80,3
Jammerbugt:  78,4
Ikast-Brande:  77,6
Thisted  77,5:
Vesthimmerlands:  76,51
Morsø:  76,4

Kilde: www.statistikbanken.dk/BiL707

Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest.

Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023
(Intervaller: antal, gennemsnit pr. 1.000 familier)

Kommuneopdelt%20Danmarkskort%2C%20som%20antal%20campingvogne/autocampere%20pr.%201000%20familier%20i%202023%20-%20opdelt%20i%20fire%20intervaller

Kilde: www.statistikbanken.dk/BIL707 og www.statistikbanken.dk/FAM44N

Autocampere bliver afmeldt om vinteren

Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december.

Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct.

Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren. 

Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2024.

Kurvediaggram%20over%20antallet%20af%20autocampere%202014-2024

Kilde: www.statistikbanken.dk/BiL707

Større færdselsuheld skaber køkørsel på motorvej

0

Et større færdselsuheld fandt sted i dag på Sønderjyske Motorvej, hvor syv biler var involveret.

Hændelsen blev meldt klokken 13.10, hvor bilerne var kørt sammen i nordgående retning af motorvejen ved Kolding. Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi var årsagen til uheldet køkørsel.

Trods det store antal implicerede biler var der heraf kun tre personer, der kom lettere til skade, og ingen af dem havde brug for at blive kørt væk i ambulance, fortæller vagtchefen. Uheldet skabte dog betydelige køer og trafikale problemer i området. Biler fra både Fredericia og Vejle var blandt de involverede parter i uheldet.

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

0

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet.

I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive.

De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har.

Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge.

Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.


Bredt sammensat gruppe

De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge.

LINK til analysen ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

Høje promiller blandt spritbilister

0

Over halvdelen af de sigtede spritbilister har en promille over 1,2, viser tal fra Rigspolitiet. Dette har fået Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund til at opfordre omgivelserne til at være mere opmærksomme på at gribe ind.

Over en femårig periode fra 2018 til 2022 har politiet sigtet knap 28.000 personer for spritkørsel, ifølge Rigspolitiets data. Disse data viser, at lidt over halvdelen af de sigtede havde en promille over 1,2.

  • “Kører man rundt med så meget alkohol i blodet, er der ingen tvivl om, at man er til fare for sig selv og andre. Når så mange har så høje promiller, tyder det på, at en stor del af spritbilisterne har et alvorligt alkoholproblem,” siger Pernille Sølund Ehlers, chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Vigtigt at flere blander sig

Tallene har fået Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund til at opfordre flere til at gribe ind. Dette kan for eksempel ske, hvis man er til en fest eller middag, og en beruset person vil køre, eller hvis man kender en person med et alkoholproblem, som af og til kører i påvirket tilstand.

I dag går der i gennemsnit 10-12 år fra folk erkender, at de har et alkoholproblem, til de kommer i behandling. I denne periode kan det høje alkoholforbrug ødelægge både familie- og arbejdsliv, forværre sundheden og føre til gentagne tilfælde af spritkørsel.

  • “Omgivelserne kan gøre en kæmpe forskel ved at gribe ind. Man kan fortælle personen, at man kan få gratis og anonym rådgivning og hjælp. Selvom det kan være svært at blande sig, kan det være afgørende for, at personen tager imod hjælp og får reduceret eller helt stopper deres alkoholforbrug,” siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen hos Alkohol & Samfund.

Flere beder om hjælp efter sigtelse

I flere politikredse tilbyder politiet i dag alle, der bliver sigtet for sprit- eller narkokørsel, at de kan blive ringet op af en rusmiddelrådgiver, hvis de har brug for hjælp. Erfaringerne viser, at omkring hver fjerde tager imod politiets tilbud.

  • “For mange er det et ‘wake up call’, når de bliver sigtet for sprit- eller narkokørsel, og de indser, at de har brug for hjælp. For nogle er en enkelt telefonsamtale nok, mens andre har brug for et længere rådgivnings- eller behandlingsforløb. Det gavner den enkelte, familien og samfundet, og det forbedrer trafiksikkerheden,” siger Pernille Sølund Ehlers fra Rådet for Sikker Trafik.

Sådan får du hjælp

Hvis du drikker for meget, eller er i tvivl om du gør, kan du altid få gratis hjælp hos din egen læge, Alkolinjen på telefon 80 200 500, eller hos din kommunes alkoholbehandling.

Er du pårørende og har brug for rådgivning om en nærtstående, der drikker, kan du også gratis og anonymt kontakte Alkolinjen på telefon 80 200 500 eller via chat på alkolinjen.dk alle hverdage kl. 9-17.

Vidste du, at:

  • Kun 15 % af danskerne, der har behov for alkoholbehandling, er i behandling.
  • I gennemsnit går der 10-12 år, før en person med et alkoholproblem kommer i behandling.
  • Hver 5. trafikdræbte dør i en spritulykke.

Kampagne sætter fokus på spritkørsel

I ugerne 26-30 sætter Rådet for Sikker Trafik og 61 kommuner fokus på spritkørsel med den landsdækkende kampagne “Klar til et pust?”. Sommeren er fyldt med sociale arrangementer, hvor der drikkes alkohol, og desværre er det også en af de perioder, hvor der sker mange spritulykker på vejene.

Fakta

Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet i perioden 2018-2022 sigtede 27.804 personer for spritkørsel i motoriserede køretøjer. Af dem havde 52 % en promille over 1,2.

Totalitarismen bliver Margrethe Vestagers hovedværk

0
Foto: AVISEN

Det er sært at skulle konstatere, at det er en tidligere dansk politiker, der fører an i etableringen af totalitarisme i de vestlige demokratier i Europa. Men tidligere formand for Det Radikale Venstre og nu EU-kommissær, Margrethe Vestager, er i fronten af Kommissionens forsøg på at underminere ytringsfriheden ved at kræve censur på internettet.

Hvem er eksperterne, der skal afgøre, hvad der er sandt i alle henseender? Det er det simple spørgsmål, man skal overveje grundigt, hvis man tænker, at det er en god idé, når forskellige partier, politikere, embedsfolk og NGO’er promoverer ideen om at lade “eksperter” bestemme, hvad der må siges i det offentlige rum. Ytringsfriheden er under angreb, og det sker i samspil med gammelmedierne, der i deres dødskamp helt har forladt tidligere tiders princip om at forsvare retten til at ytre sig.

Udover at spekulere over (og undersøge) hvilke “eksperter” EU-Kommissionen ønsker skal tage stilling til sandheden på vores fælles vegne, så bør man også overveje, hvorfor så mange magthavere over hele verden frygter meningsdannelsen i deres samfund. I Danmark skal vi helt tilbage til afviklingen af enevælden, hvor kongens ord var lov og magt, for at finde ud af hvorfor vi fik en grundlov. Men i lige så høj grad hvorfor der opstod medier, der beskæftigede sig kritisk med samfundslivet. Uden at blive skudt for det, vel at mærke. Det er paradoksalt, at så mange, der arbejder i gammelmedierne, ikke kan se problemet med en totalitær tro på at have fundet selveste sandheden, når man skal formidle resultater til andre. Udover at en tro på at eje sandheden er religiøs af natur, så forhindrer metoden med at have en entydig bias også selve forståelsen af det, man arbejder med. Et grundprincip i sund formidling bør være, at man er åben overfor vinkler, samt at man ikke bevidstløst forfølger de spor, der styrker ens tro, mens man udelukker det modsatte. Faktisk er det for historikere skolet i objektivitet og metode en dyd at nævne det, der ikke taler for ens formodning, samt hvad man selv er rundet af, da det i sidste ende påvirker ens vurdering. Det kunne mange uskolede folk i gammelmedierne lære meget af.

Det aktuelle attentatforsøg i USA på tidligere præsident Donald Trump har sat problemet på spidsen. Dækningen af begivenhederne blev i mange gammelmedier i verden præget voldsomt af deres bias mod Trump, og i en sådan grad, at absurditeten er tydelig for de fleste rationelle mennesker. Eksempelvis at BBC og CNN indledningsvis beskrev det som om, at Trump faldt på scenen eller der var “høje lyde”. Dette på trods af tydelige videoer med skudlyde, blod og drama. Forsøget på at underminere troværdigheden af det, man ser, er gammelmediernes snarlige død. Ingen begavede mennesker tænder for gammelmedierne, når der sker noget. Alle flokkes til de nye medier, der ikke farver og påvirker deres observationer. Ikke mindst det eneste tilbageværende “sociale” medie, Twitter/X, der ikke har underkastet sig absurde og antidemokratiske principper for censur, sådan som de især promoveres af Margrethe Vestager og EU-Kommissionen:

Den 12. juli 2024 segmenterede Vestager et bizart angreb på Twitter/X, der har været opsejling lige siden, at det tidligere San Francisco-baserede firma var en af højborgene for venstrefløjen i USA. Billedet af Elon Musk, der kommer ind på hovedkontoret med en håndvask (“let that sink in”), har provokeret venstrefløjsideologerne massivt, da de betragtede mediet som deres eget hjemsted, hvor kontrollen med fortællingen overgik fantasien. Det afslørede Elon Musk kort tid senere, da han efter opkøbet af Twitter frigav dokumentation for selskabets omfangsrige samarbejde med de amerikanske efterretningstjenester, regeringen og embedsfolkene i USA. Et samarbejde, der handlede om undertrykkelse af politiske synspunkter, begrundet i “misinformation”, “disinformation” og “hadetale”.

Det er samme fraser, der nu anvendes af EU-Kommissionen. Uden dokumentation har Margrethe Vestager påstået, at Twitter/X (efter Musks overtagelse) misleder brugerne. Det er en decideret politisering af ytringsfriheden, for der er ingen objektiv måde, hvorpå nogen kan konstatere, hvad der er sandt eller falsk. Det ligger i selve kernen af demokratisk debat, at der vil være endda stor uenighed om, hvad der er fakta. Derfor kan ingen med sund fornuft påstå, at det kan “eksperter” afgøre. Misbruget af “eksperter” er en yndet metode hos gammelmedierne, hvor man helst lader “eksperter” underbygge de vinkler, man selv er enige i. For der vil sjældent optræde flere “eksperter” end lige præcis den “ekspert”, der siger principielt det samme som vinklen. Samtidig er der inden for alle akademiske fag, såvel som på de fleste andre områder, forskningsretninger og forskningsmæssig uenighed. Derfor er “ekspertmetoden” udelukkende anvendt, fordi den giver en eller anden form for ballast til et synspunkt. Man ender med intetsigende tågesnak.

Vestager har krævet, at Twitter/X skal give adgang til, at “researchers” kan støvsuge platformen for informationer. Disse såkaldte “researchers” er ikke frie eller uafhængige forskere, men derimod en del af et bevidst forsøg på at have censorer på internettet. Logikken hos embedsfolkene er, at man skal kunne forbyde indhold ud fra kriterier, man selv kan lide. Det er en farlig udvikling. For det første vil censur udelukkende betyde, at mange mennesker mister troen på den demokratiske debat. For det andet vil metoderne kunne blive overtaget af forskellige politiske bevægelser, herunder potentielle diktaturer. Det er antidemokratisk i sin grundvold.

Det kræver en stor grad af selvindbildthed at stå i spidsen for en så kortsigtet politik og embedsførelse, som den Margrethe Vestager gør nu. Offentligheden fortjener, at hun dokumenterer de vidtgående påstande, tydeligt og redeligt angiver, hvem “eksperterne” er, hvem der betaler for dem, hvem der kontrollerer dem og hvilken rolle hun selv har spillet i den forbindelse. Eliten i EU har for alvor erklæret krig mod den frie meningsdannelse, og ganske som i USA kan det føre til voldsom polarisering, politisk vold og opbrud i den demokratiske grundnorm. Det er paradoksalt, at det kommer fra mennesker, der samtidig påstår, de forsvarer demokratiet.

Vejdirektoratet reducerer den tid, du holder for rødt lys

0
Foto: AVISEN

Trafiksignaler langs de statslige veje er netop nu ved at blive opdateret, så de tager større højde for trafikken i det enkelte kryds. Tiltaget betyder mindre spildtid og en samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner om året.

”Øv, hvor går det altså bare langsomt. Er det ikke snart min tur?”

Mange trafikanter kender nok den følelse af utålmodighed, der kan komme snigende, når man holder i et trafiksignal og venter på, at lyset skifter fra rødt til grønt. Endnu værre er det, når man ikke når med over, fordi grøntiden er for kort i forhold til trafikmængden.

Heldigvis byder fremtiden på færre frustrationer som disse på statsvejene. Her er Vejdirektoratet nemlig i fuld gang med at gennemgå samtlige af de 320 trafiksignaler, der er ejet af staten.

Trafiksignalerne skal justeres, så de i højere grad tilpasser sig til den trafik, der er i det enkelte kryds. Når tiltaget er fuldt implementeret, vil det give en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner og en klimagevinst på 150-300 ton sparet CO2 om året. Det er de målbare gevinster af den tid, der vindes, når danskerne skal bruge mindre tid på at holde unødigt for rødt og trængslen derfor falder.

”Vi har været ude og justere på, hvor længe der er grønt og rødt lys, og nogle steder har vi også indført venstresvingspile. Det skulle gerne føre til, at man slipper for unødigt at stoppe og holde i tomgang, når man kommer til et trafiksignal. Til gengæld kommer man hurtigere frem til sin destination. God og effektiv infrastruktur er til gavn for os alle,” siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.

Trafikkens døgnrytme

Der er ikke tale om ny teknologi. Vejdirektorats trafiksignaler har allerede detektorer, der kan registrere, når man ankommer i sit køretøj. Tiltaget er ganske lavpraktisk og går i al sin enkelthed ud på at justere på de parametre, der styrer det enkelte signalanlæg.

I 2018 begyndte Vejdirektoratet på mere systematisk vis at analysere årsagen til lange køer i trafiksignaler, hvorefter de enkelte trafiksignaler er blevet tilpasset, så de passer med trafikken. Et trafiksignal kan for eksempel indeholde forskellige grøntider for dagtimerne, aften- og nattetimerne, morgenmyldretiden og så videre.

Nogle steder er der også etableret en såkaldt ”grøn bølge”, hvor trafikanten får grønt lys i flere kryds i træk. Endelig er der eksempler på trafiksignaler, hvor nærmere analyse har vist, at styringen ikke er fulgt med tiden, eksempelvis fordi der er sket et stort rykind af arbejdspladser, eller der er åbnet en skole.

”Vi bruger den teknologi, vi har i forvejen, og derfor er tiltaget et godt eksempel på, hvordan man kan få bedre fremkommelighed for få penge. I princippet er der bare tale om, at vi har justeret på grøntiderne, men på bundlinjen står, at de statslige trafiksignaler nu har en øget kapacitet. Og dét er der god økonomi i. Vores beregninger viser, at det ville koste samfundet 350.000 kroner om dagen, hvis vi rullede projektet tilbage,” siger Charlotte Vithen.

Fakta

  • Vejdirektoratet råder over de 320 trafiksignaler, der er ejet af staten, mens kommunerne ejer næsten alle de resterende trafiksignaler. I alt er der ca. 3.100 trafiksignaler i Danmark.
  • Vejdirektoratet har foreløbig opdateret to tredjedele af sine trafiksignaler, mens de resterende lidt over hundrede trafiksignaler vil blive gennemgået inden for en kortere årrække.
  • De samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort for færre stop i trafikken – dvs. udledningen for en personbil, som standser og derefter accelererer igen. Lastbiler er ikke medregnet. Det har ikke været muligt at opgøre effekten af reduceret rejsetid.
  • Omkostningerne til tilpasningerne er 18 millioner kroner.

Ny prognose: Flere plejehjemspladser kræves i Fredericia, Vejle og Kolding

0

En ny befolkningsprognose viser, at der vil være 100.000 flere 80+-årige i 2030, hvilket kan skabe behov for 9.500 flere plejehjemspladser. Det er tre gange mere end det mål, som partierne har fastsat i ældrereformen. Pensionsbranchen vil gerne bygge de manglende pladser.

I 2030 vil der ifølge en ny prognose fra Danmarks Statistik være mere end 100.000 flere ældre på 80 år og derover end i dag. Antallet af 80+-årige i 2030 er på bare et år opjusteret med næsten 3.000 personer.

– Inden for en meget kort årrække vil vi have mere end 100.000 flere ældre på 80 år eller derover. Det stiller store krav til behovet for ældrepleje og plejeboliger, siger direktør Jan V. Hansen fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Det er nemlig særligt personer på 80 år eller ældre, der bor i en ældrebolig eller får brug for en plejehjemsplads. Det er omkring 10 pct. af de 80+-årige, som bor enten på plejehjem eller i ældrebolig. Hvis den andel er den samme i 2030, er der behov for 9.500 flere ældreboliger end i dag.

– Om bare seks år vil der temmelig sikkert blive behov for omkring 9.500 flere ældreboliger. Det kræver, at kapaciteten udvides, og vi får bygget mange flere boliger de kommende år. Regeringens ældrereform lægger op til, at der skal komme 3.000 flere fri- og lokalplejeboliger inden 2030. Pensionssektoren kan bidrage med at udvide antallet, fordi branchen har ekspertise i at bygge, drifte og vedligeholde ejendomme, siger Jan V. Hansen.

Syddanmark
Behovet for flere ældreboliger og plejehjem er gældende for hele landet. Befolkningsfremskrivningen indikerer, at det største behov i Syddanmark er i Esbjerg, Fredericia, Vejle og Kolding.

– Det er en stor opgave for kommunerne at sikre tilstrækkeligt med boliger til de ældre, som får behov for hjælp og pleje. Men pensionsselskaberne kan løfte en del af opgaven ved at opføre såkaldte friplejehjem, som de i forvejen gør i en række kommuner, siger Jan V. Hansen.

Herunder statistikken fra regionen

Antal 80+-årige i 2024 og 2030 fordelt på kommuner ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Kommune20242030Vækst i 80+-årigeNødvendig vækst i antal plejeboliger
Billund1.6022.09749545
Esbjerg6.5028.6892.187198
Fanø26244418216
Fredericia3.1014.1161.01592
Haderslev3.6744.55187779
Kolding4.9016.4821.581143
Sønderborg5.6696.7391.07097
Tønder2.5223.26674467
Varde3.2363.98975368
Vejen2.6383.17053248
Vejle6.1918.2892.098190
Aabenraa3.8284.9831.155105
I alt44.12656.81512.6891.149

Ørsted har succes med ny teknologi til installation af havvindfundamenter

0

Med afsæt i eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af livet i havet har Ørsted udviklet en ny, støjreducerende installationsmetode, der potentielt kan revolutionere den måde, havvindmøllefundamenter installeres på. Den banebrydende nye teknologi er med succes blevet testet i Tyskland og har bevist, at den markant reducerer støjniveauet under installationen af fundamenter, hvilket bidrager til øget beskyttelse af livet i havet og potentielt kan bane vejen for den næste generation af monopælfundamenter.

Denne førende teknologi repræsenterer et af de hidtil største fremskridt inden for installationsmetoder til havvindmøller. Det er også det seneste eksempel på, hvordan Ørsted, som er verdensførende inden for havvind, investerer i ny teknologi, der understøtter biodiversiteten, beskytter miljøet og skaber fremtidens grønne energisystemer. 

Ørsted har allerede implementeret en række effektive beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med opførelsen af havvindmølleparker, såsom at begrænse varigheden, intensiteten eller omfanget af visse anlægsaktiviteter. Eksempler på disse afbødende foranstaltninger er anvendelse af boblegardiner eller andre støjbarrierer under den traditionelle installation. Med den nye installationsmetode kan Ørsted yderligere reducere anlægsarbejdets påvirkning af havmiljøet og opføre havvindmøller på en mere omkostningseffektiv måde.

På den nye tyske havvindmøllepark Gode Wind 3 har Ørsted med succes afprøvet den innovative installationsmetode på tre monopælfundamenter. I den støjreducerende metode anvendes en patenteret jetting-teknologi fastgjort til monopælen, som reducerer modstanden fra den omkringliggende sandede jord, så fundamentet kan synke ned i havbunden – og dette afløser konventionelle installationsmetoder, såsom ramning. Implementeringen af den nye installationsteknologi har medført et markant fald i den samlede udledning af støj under vand: Med en reduktion på 34 decibel i forhold til den mest almindeligt anvendte installationsmetode, og uden at anvende yderligere afbødende foranstaltninger, er støjniveauet reduceret med mere end 99 % til et niveau, der kun ligger marginalt over den omgivende støj i Tyske Bugt i Nordsøen.

Ud over støjreduktionen er den nye teknologi et afgørende skridt i udviklingen af monopælinstallation til havvind, og når den implementeres i større skala, vil den kunne sikre en mere effektiv og omkostningseffektiv installation af havvindmøllefundamenter. Vindmøller på 11 MW er allerede installeret på fundamenterne, og Gode Wind 3 forventes at blive sat i kommerciel drift senere på året. 

Patrick Harnett, Executive Vice President og koncerndriftsdirektør i Ørsted, siger: “Ørsted har været førende på innovation af havvindindustrien og beskyttelse af livet i havet i 30 år, og vi udfordrer fortsat grænserne for nye innovative løsninger. Denne nye teknologi er en potentiel gamechanger i vores måde at opføre havvind på. Bliver teknologien industrialiseret, vil den ikke kun være billigere, hurtigere og langt mere støjsvag – uden yderligere afbødningsforanstaltninger – end nogen anden teknologi til monopælinstallation. Den har også potentiale til at gøre den næste generation af fundamenter lettere, da det ikke vil være nødvendigt at designe dem til den konventionelle installationsproces.” 

Det er første gang, der er blevet brugt jetting-teknologi til at installere monopælfundamenter i fuld størrelse, og den nye metode er dermed en milepæl for hele industrien. Ørsted har udført installationen sammen med Jan De Nul Group og deres installationsfartøj Les Alizés samt leverandøren Aarsleff. Ørsted har udviklet teknologien gennem de seneste år og er nu ved at undersøge, hvordan teknologien kan anvendes på fremtidige projekter, hvilket omfatter en vurdering af, hvorvidt teknologien kan anvendes ved mere komplekse havbundsforhold end de rene sandforhold, der findes på Gode Wind 3. Det vil også være nødvendigt med yderligere myndighedsgodkendelser, før teknologien kan implementeres på andre markeder globalt.

Banebrydende innovation inden for havvind
Den nye teknologi er et vidnesbyrd om Ørsteds tilgang til innovation, som har været kernen i Ørsteds forretning helt fra begyndelsen, og som har været med til at udvikle havvind fra at være et demonstrationskoncept til en global energiteknologi.

De teknologiske fremskridt har allerede nedbragt omkostningerne for vedvarende energi og gjort det til et konkurrencedygtigt alternativ til fossil energi, og Ørsted mener, at man fortsat kan udnytte den nyeste teknologi til at gøre grøn energi endnu billigere og mere pålidelig, effektiv og bæredygtig i hele værdikæden. Ørsted har for nylig anvendt et ubemandet fartøj til indsamling af data ude på havet,og virksomheden tester lige nu brugen af store droner til transport af gods til havvindmøller.   

Ørsted råder over interne kompetencer inden for forskning og udvikling anført af et team med stor videnskabelig og teknisk ekspertise, som arbejder på mere end 300 forskellige projekter, og virksomheden har indgået samarbejde med mere end 50 universiteter og forskningsinstitutter, hvilket er med til at føre de bedste idéer fra laboratoriet ud til felten.

I forbindelse med implementeringen af den nye metode vil Ørsted modtage tilskud via den tyske tilsynsmyndighed Bundesnetzagentur (BNetzA) som en del af den tyske havvindlov, der skal fremme innovation inden for udbygningen af havvind.

Middelfarts borgmester fylder 50

0

Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart, kan markere et halvt århundrede i sit liv. Han er kendt som den initiativrige og indsigtsfulde borgmester, der elsker sin by med et stort M. Et M, der er tatoveret på hans mave. Glæden ved Middelfart er man aldrig i tvivl om, når den tidligere sekretariatschef for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fortæller om, hvor han har lagt sine folder.

Middelfarts rejse som by har under Lundsfryd Jensen været begejstret. Få er i tvivl om, at det kommer fra Johannes, som han almindeligvis omtales af middelfarterne. Når han bevæger sig rundt i byen, er han mere end blot borgmesteren. Man har oplevelsen af, at han virkelig tror på byens potentiale og resultaterne, hvilket ikke mindst projektet om Klimafolkemødet udstråler. For her har borgmesteren sat hele sit netværk af gamle socialdemokrater ind på at bringe klima på dagsordenen, når der hvert år samles mennesker fra nær og fjern. Et projekt, der er vokset år efter år.

Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, Egebo Plejehjem, Dan Jørgensen, Johannes Lundsfryd-Jensen. Foto: AVISEN

Udsigten fra Middelfart har altid været storslået. Da han for knap 10 år siden blev kaldt for kronprinsen til byen, vidste ingen, hvornår den forhenværende borgmester, der nærmede sig 3 årtier på posten, ville træde tilbage. Johannes Lundsfryd Jensen er vidensbegærlig, fortællerglad og altid med et stort smil på læberne. Skiftet kom i 2017, hvor han blev sat på borgmesterposten. Det lykkedes ham hurtigt at etablere sin egen stil og dynamik, men frem for alt har Middelfart Kommune bevæget sig meget stærkt, ikke mindst på byudvikling, turisme og økonomi.

Som porten til Fyn er Middelfart dybt forankret med nabobyen Fredericia på den anden side af Lillebælt. Konkurrencen mellem de to byer om, hvem der har Lillebæltsbroerne, ser dog ud til at være vundet af Johannes Lundsfryd Jensen, der tilmed kan fortælle, at den nye bro tegner et M, ligesom logoet for Middelfart Kommune. Der er ganske vist også et marsvin under dette, men fortællingen er god, og den elsker borgmesteren. På det nye rådhus er der en mageløs udsigt inde fra byrådssalen. Her kan fødselaren godt trække besøgende ind for at sige, “se hvad vi har.”

Morten Bødskov og Johannes Lundsfryd Jensen i roller som minister og borgmester. Deres parløb går dog tilbage til DSU-tiden. Foto: AVISEN

Han er kendt i vide kredse af Socialdemokratiet, hvor han er flasket op i ungdomspartiet sammen med andre som Morten Bødskov og Mette Frederiksen. Det er her, han har brugt sine ressourcer på at styrke Middelfarts position, når der er blevet kæmpet om sparsomme ressourcer til kommunerne. Som politiker er han en dygtig håndværker. Når han hvert år dukker op til Rock under Broen, er Middelfart forvandlet til en stor koncertarena. Kommunen er en aktiv støtte og spiller på den kulturelle udvikling, og det er med stolthed, Johannes Lundsfryd Jensen formidler denne historie.

Med en imponerende baggrund og mange års erfaring i både offentlige og private sektorer har Johannes Lundsfryd Jensen haft en bemærkelsesværdig karriere. Han har været en del af Middelfart Kommune i over 18 år, hvor han har fungeret som borgmester siden september 2017. Før dette har han været byrådsmedlem siden januar 2006, hvor han blandt andet har været gruppeformand for Socialdemokratiet (2009-2017), medlem af Økonomiudvalget (2008 – ), formand for Skoleudvalget (2014-2017), formand for Naturpark Lillebælt (2014-), og formand for Miljø- og Energiudvalget (2009-2013).

Inden sin tid som borgmester har han også været ejer af Strategi og Idé fra september 2011 til august 2017, hvor han rådgav organisationer i strategisk innovation. Han arbejdede som programme director for 180 Academy fra februar 2009 til september 2011, hvor han udviklede og implementerede forretningsplaner samt markedsførte brancheprogrammer. Som innovation manager hos IBC fra august 2006 til september 2011 havde han ansvaret for udviklingen af IBC’s innovationsprofil og aktiviteter, herunder udviklingen af IBA+ og IBC LederSimulator.

Tidligere var han udviklingschef ved Esbjerg Højskole fra maj 2000 til august 2006, hvor han ledede strategisk udvikling og udbud af uddannelser samt personaleledelse for afdelingsledere. Som sekretariatschef for DSU fra maj 1998 til maj 2000 havde han ledelsesansvar for personale, økonomi, uddannelse og organisationsudvikling. Han startede sin karriere som informationsmedarbejder for Danske Skoleelever fra 1990 til 1991, hvor han redigerede magasinet PUST og udførte PR og kommunikationsopgaver.

Tillykke med fødselsdagen.