POLITIK. Mandag den 8. september 2025 blev en mærkedag i Middelfart. På Østre Hougvej slog Danmarks første nærhospital officielt dørene op. For både Region Syddanmark og Middelfart Kommune var indvielsen kulminationen på flere års samarbejde om at bringe sundhed tættere på borgerne.

»En stor dag for Middelfart Kommune, og jeg tænker også, at det er en stor dag for Region Syddanmark. Det er i hvert fald en stor dag for alle os, der tror på, at sundhed skal være tæt på mennesker,« indledte borgmester Johannes Lundsfryd Jensen sin tale.

Ved hans side stod regionsrådsformand Bo Libergren. Sammen markerede de indvielsen af det nye hus, hvor kommunale og regionale sundhedstilbud fremover skal arbejde side om side.

Fra vision til virkelighed

Borgmester Johannes Lundsfryd trak i sin tale tråde tilbage til 2022, hvor idéen til nærhospitalet blev født. »For tre år siden, der formulerede vi en fælles vision på tværs af Middelfart Kommune og Region Syddanmark om at skabe et sted, hvor borgerne ikke skal bruge halve dage på transport, men kan få hjælp tæt på, hvor fagfolk fra kommune og region sidder side om side og arbejder sammen, ikke i hver sin silo, og hvor vi ser hele mennesket, ikke kun diagnosen. I dag, der står vi med den konkrete udmyndning af den vision, nemlig Danmarks første nærhospital her i Middelfart,« sagde han.

Han mindede også om de første møder, hvor begejstringen var ledsaget af skepsis. »Der var en begejstring i rummet. Det var der. Men der var også en lille skepsis. Kunne sektorer, som i årtier har været virkelig ringe til at arbejde sammen, virkelig blive enige om faglighed, økonomi og kultur. Vi kom fra forskellige verdener. Kommunen med fokus på forebyggelse og hverdagsrehabilitering, og regionen med fokus på behandling og specialisering.«

Trods forskelle i kultur og tradition fandt man hurtigt et fælles ståsted. »Vi fandt hurtigt ud af én ting. Vi havde samme mål. Vi ville have borgeren i centrum, ikke bare som et slogan, men faktuelt. Og det blev vores fælles kompas på vores rejse. Det har krævet mod, det har krævet kompromisser, og det har krævet en vilje til at nytænke måden, vi arbejder sammen på,« sagde borgmesteren.

Borgerne i centrum

Nærhospitalet skal være et sted, hvor borgerne mærker forskellen i hverdagen. Johannes Lundsfryd beskrev det konkret. »Vi regner med, at på et år kommer der til at være omkring 90.000 mennesker her. Ikke alle sammen nødvendigt forskellige, men 90.000 besøg hvert år. Man kan forestille sig den ældre mand med flere kroniske sygdomme, som tidligere måtte tage både til Odense og til Kolding og til Vejle for at få de behandlinger, han havde brug for. Nu kan han få hjælp tæt ved sit hjem, måske endda alle sammen her på et sted. Eller man kan forestille sig den unge gravide, der nu kan gå til den regionale jordmor lige rundt om hjørnet, få taget blodprøver samme dag, og hun kan endda besøge den kommunale sundhedsplejerske lige ved siden af, når barnet er født. Og forestil jer de borgere, der har brug for psykiatrisk støtte, eller socialpsykiatriske tilbud. Her kan de nu få adgang til behandling og støtte i et samlet forløb. Det sparer både tid, kræfter og bekymringer. Og det er den nære sundhedsvæsen i praksis.«

Riv Berlinmurerne ned

Borgmesteren brugte også sin tale til at understrege, at nærhospitalet ikke blot handler om kortere transport. »Her mødes kommunale sygeplejersker, psykiatriske behandlere, jordmødre, læger, fysio og ergoterapeuter alle under et tag. Nogle får løn af kommunen, andre af regionen. Men de arbejder alle sammen for at styrke borgernes nære sundhed. Det betyder ikke bare kortere transport for borgerne, men også bedre koordination, hurtigere beslutninger og højere kvalitet i behandlingen. Jeg synes, det har været noget af det mest inspirerende ved hele forløbet, at vi sammen har turdet rive de gamle sundhedspolitiske Berlinmure ned.«

Han tilføjede: »Vi har vist, at vi kan lykkes med det, der nogle gange bliver kaldt umuligt, nemlig at skabe et sundhedsvæsen, hvor sektorerne arbejder for og ikke ved siden af hinanden.«

Et hus for læring og fremtid

Nærhospitalet bliver også et læringshus. »Middelfart Nærhospital bliver også et hus for læringen. Her er hele uddannelsesområdet samlet, og det giver vores elever og studerende et unikt læringsmiljø, hvor teori og praksis kan mødes hver eneste dag. Vi er særligt stolte over vores mentorordning, hvor hver elev og studerende får en dedikeret mentor, som følger dem tæt, deler erfaringer og giver støtte, når det er nødvendigt. Det giver tryghed, styrker fagligheden og hjælper os med at uddanne fremtidens dygtige medarbejdere,« sagde borgmesteren.

Han beskrev også et nyt simulationsrum i kælderen. »Her kan elever og studerende øve sig på de praktiske opgaver, de kommer til at stå med, f.eks. løft eller vendinger og komplekse plejesituationer. Simulationsrummet giver dem mulighed for at øve sig i trygge rammer, hvor de kan prøve, og de kan fejle, og de kan prøve igen, uden at det går ud over nogle rigtige mennesker.«

Tak og stolthed

Inden Johannes Lundsfryd rundede af, sendte han en tak til alle involverede. »Tak til de medarbejdere, både dem der flytter ind i huset og dem der har knoklet med planlægning og ombygning. Tak til Region Syddanmark. Uden jeres vilje til samarbejde, så havde vi jo aldrig kommet i gang og aldrig nået det her i mål. Og tak til borgerne for jeres tålmodighed under ombygningen og for jeres store opbakning undervejs. Og ikke mindst tak til de rigtig mange mennesker, som har haft modet til at tænke nyt,« sagde han.

Regionens perspektiv

Efter borgmesterens tale tog regionsrådsformand Bo Libergren ordet. Han lagde vægt på, at samarbejdet mellem region og kommune allerede giver resultater. »Selvom vi fejrer indvielsen i dag, og selvom de sidste håndværkere knap nok har nået at pakke værktøjet helt sammen, så har I, borgere og medarbejdere, allerede taget Nærhospitalet i brug, og det er kun godt. Danmark har fået sit første nærhospital, og vi fra Region Syddanmark og fra Middelfart Kommunes side har vist, hvor godt det rent faktisk kan gå, når siloer nedbrydes og mennesker mødes.«

Han var stolt af, at man nu har et fælles sundhedstilbud. »Jeg er stolt af, at vi er kommet i mål med et sundhedstilbud til vores fælles borgere, som bruger både kommunale og regionale tilbud. Tilbud, som er helt tæt på hverdagen og som understøtter bedre og mere sammenhængende sundhedsforløb,« sagde Bo Libergren.

Borgernes hus

Regionsrådsformanden understregede, at det nye hus først og fremmest er til for borgerne. »Noget af det, som jeg er særlig glad for ved den proces, vi har haft omkring det nye nærhospital, det er, at vi har prioriteret at have borgerne med. For det er jo til syvende og sidst borgernes hus. Og heldigvis så har borgerne kvitteret med værdifulde perspektiver, som vi har taget med i arbejdet. Derfor skylder vi også jer en stor tak. For det er blandt andet takket være jer, at vi i dag indvier et nærhospital, der er mindre sygehusagtigt og mere åbent og imødekommende. Et sted, som matcher de behov, som man som borger rent faktisk har,« sagde han.

Han pegede også på de mange medarbejdere, som allerede er i gang. »I kan møde hjertesygeplejersker og lungesygeplejersker, sundhedspiloter, jordmødre og sundhedsplejersker. I kan også møde afdelingen for tværfaglig traumebehandling, hovedstøtten og lokalpsykiatrien. Og så må vi ikke glemme alle de andre fagpersoner, der får huset til at fungere i hverdagen, og som også er med i dag. Her tænker jeg blandt andet på vores dygtige redaktionister, portører og køkkenpersonale. Dem vi ofte glemmer at nævne, men som vi lynhurtigt opdager mangler, hvis de ikke er der,« sagde Bo Libergren.

Et skridt foran sundhedsreformen

Libergren koblede også åbningen til den kommende sundhedsreform. »Se, nogen af jer har jo nok hørt, at vi fra årsskiftet får en sundhedsreform. Sundhedsreformens hovedformål, det er at styrke kvaliteten af de nære sundhedstilbud. Den skal sikre, at vi bringer sundhedstilbuddene tættere på borgerne, så vi er rustet til de behov, som vi ser i fremtiden. Sundhedsreformen skal også lykkes med, at vi får færre sektorovergange. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes faktisk, at vi allerede er ret godt med her i Middelfart med det nye nærhospital. Nogle vil måske ligefrem kalde os forud for vores tid. Den bemærkning tager vi gerne på os,« sagde han.

Han betonede, at erfaringerne fra Middelfart kan blive inspiration til resten af landet. »Vi har en fælles vision om at være modige og turde gå foran med prøvehandlinger, som, hvis de lykkes, kommer andre landsdele til gavn. Og allerede nu mærker vi gevinsten ved at være samlet. De kommunale og de regionale funktioner supplerer hinanden, og det kommer både borgere og personale til gavn. Vi ser, hvordan fagligheden udbygges, og mængden af aha-oplevelser øges. Og det styrker til syvende og sidst de gode, nære sundhedsforløb.«

Balloner til vejrs

Indvielsen af Middelfart Nærhospital blev afrundet med en symbolsk handling. I stedet for at klippe en rød snor sendte Johannes Lundsfryd og Bo Libergren farvede balloner til vejrs foran hovedindgangen. Ballonerne markerede den festdag, som mange havde set frem til.

»Ballonerne er for os et symbol på glæde, og når de flyver til vejrs, bliver de et symbol på vores høje forventninger, og om at Middelfart Nærhospital bliver det tværfaglige fyrtårn, som andre vil lade sig inspirere af,« sagde Bo Libergren.

Herefter blev gæsterne inviteret indenfor for at se huset, tale med medarbejderne og opleve de nye rammer. Dermed blev en vision fra 2022 til virkelighed i 2025 – og Middelfart kan nu kalde sig hjemsted for Danmarks første nærhospital.