02.09.2021 - Middelfart Kommune - Klimafolkemøde 2 dag
Torsdag den 3 september 2021.
I slutningen af august vil Middelfart Kommune atter stå bag klimafolkemødet, hvor der forventes endnu flere gæster end forrige år. Igen er der udfærdiget et program, hvor debatten sættes fri, når området omkring havnen og rådhuset tages i brug til folkemødet.
Klokken 10 den 29. august åbner Klimafolkemødet officielt, når borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A) indtager scenen sammen med regionsrådsformand Bo Liebergreb. Arrangørerne slår selv på, at det er via fokus på fællesskab, viden, håb og handlekraft, man skal finde løsninger på klimaproblemerne. Og et af arrangementets store formål er debatten, hvor der både til officielle events, såvel som på selve pladsen, bliver god mulighed for at diskuterer til alle sider.
I år kan man se vidt forskellige aktører, herunder eksempelvis Kammeradvokaten der diskuterer om et sundt klima er en menneskeret på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols principielle dom fra april 2024. Eller Connie Hedegaard der vil drøfte klimarigtig kommunikation. Dertil er også DR tilstede, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen, minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Peter Birch m.fl.
Der er således lagt op til en kraftig, politisk repræsentation med god mulighed for at komme ind på kerneelementerne i de løsningsmodeller, der efterspørges. Sidste år besøgte 34000 mennesker klimafolkemødet, og der forventes lige så mange i år. Region Syddanmark og Middelfart Kommune indgik i 2019 et strategisk samarbejde om at gøre arrangementet til en national begivenhed, og den udvikling fortsætter man med at arbejde ihærdigt på.
I løbet af dagene fra den 29. august til den 31. august vil der være mulighed for at besøge boderne, høre debatterne og få forplejninger med udsigt over Lillebælt, samtidig med at der også kommer forskellige former for underholdning.
Lørdag spillede FC Fredericia deres tredje og sidste træningskamp. På udebane blev det til uafgjort mod Esbjerg.
FC Fredericia spillede lørdag eftermiddag deres sidste træningskamp før starten af NordicBet Ligaen. Modstanderen var Esbjerg, og kampen fandt sted på udebane.
Esbjerg kom hurtigt foran i første halvleg med et mål af Elias Sørensen, der bragte hjemmeholdet i førerpositionen med 1-0. Kort tid inde i anden halvleg fordoblede Patrick Tjørnelund føringen til 2-0, hvilket satte Esbjerg i en komfortabel position.
Men FC Fredericia nægtede at give op. Agon Mucolli reducerede afstanden med et mål, der gav gæsterne fornyet håb. Kort tid efter fulgte Patrick Egelund trop og sikrede udligningen med et flot mål, hvilket fastsatte slutresultatet til 2-2.
FC Fredericia åbner deres sæson i NordicBet Ligaen den 21. juli, hvor de skal møde AC Horsens på udebane. Esbjerg spiller deres første kamp den 20. juli, hvor de krydser klinger med OB.
Andelen af indvandrere og efterkommere varierer mellem kommunerne, og forskellige oprindelseslande dominerer i forskellige dele af landet. Fx er Ukraine det dominerende oprindelsesland i en gruppe nord- og midtjyske kommuner, mens Tyrkiet er det dominerende oprindelsesland i midt- og nordsjællandske kommuner.
De omkring 952.200 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark, fordeler sig ikke jævnt i landet. Dels er der stor variation fra område til område på andelen af efterkommere og indvandrere ud af det samlede indbyggertal; dels er der forskel på, hvor i landet de forskellige oprindelseslande er mest markant repræsenteret.
Indvandrere og efterkommere udgør 16 pct. af hele befolkningen. Indvandrere står for hovedparten med 12 pct., mens efterkommere udgør 4 pct. ifølge de nyeste tal fra 2. kvartal 2024.
Bag den gennemsnitlige andel for hele landet ligger en stor variation fra region til region. Og inden for alle fem regioner er der store forskelle mellem de enkelte kommuner.
”Den lille million indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark i dag, er ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Den største andel bor i kommunerne omkring hovedstaden, samt i de større kommuner uden for hovedstaden som Odense og Aarhus,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Jørn Korsbø Petersen.
Lavest andel indvandrere og efterkommere i Nordjylland
Region Hovedstaden har en andel af indvandrere og efterkommere på 23 pct. og dermed en markant højere andel end de øvrige fire. Det er også i Region Hovedstaden, at kommunerne med relativt flest indvandrere og efterkommere ligger. Andelen af indvandrere og efterkommere er med 46 pct. størst i Ishøj Kommune efterfulgt af Brøndby Kommune (40 pct.) og Høje-Taastrup Kommune (37 pct.). Københavns Kommune, landets største kommune målt i indbyggertal, har en andel på 28 pct.
Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvt. 2024
Region Nordjylland har med 10 pct. indvandrere og efterkommere den laveste andel blandt regionerne. Det er også i denne region, at de fire kommuner med landets mindste andel af indvandrere og efterkommere ligger – nemlig kommunerne Morsø, Jammerbugt, Læsø og Rebild, som alle har en andel på 7 pct.
Andelen i de øvrige tre regioner er 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland og 12 pct. i Region Sjælland.
Flest indvandrere og efterkommere fra Polen
Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet udgjorde 66.693 personer i 2023, hvilket gør Tyrkiet til det land med den største indvandrerbefolkning i Danmark. Polen lå nummer to med 56.760 personer, mens antallet af indvandrere og efterkommere fra Rumænien var tredjestørst med 46.163 personer.
Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024 Tyrkiet: 66.693 Polen: 56.760 Rumænien: 46.163 Ukraine: 45.591 Syrien: 45.375 Tyskland: 41.458 Irak: 34.925 Libanon : 28.262 Pakistan: 27.349 Iran: 26.682 Kilde: www.statistikbanken.dk/FOLK1C
Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere fra de ti lande, med størst andel indvandrere og efterkommere, 44 pct. af alle med anden oprindelse end dansk.
Fordeler sig forskelligt geografisk i Danmark
Indvandrere og efterkommere kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande.
De mange forskellige oprindelseslande fordeler sig imidlertid ikke ligeligt rundt om i landet. Ser man eksempelvis på, hvilket oprindelsesland, der er flest personer fra i de enkelte kommuner, danner der sig nogle forskellige mønstre i forskellige områder af Danmark.
Kortet nedenfor viser hvilket oprindelsesland som er det ’dominerende’ – dvs. det land, som den største andel af indvandrere og efterkommere i den pågældende kommune har som oprindelsesland. Som kortet viser, er Ukraine eksempelvis det største oprindelsesland i en gruppe nabokommuner i Nord- og Midtjylland – et mønster, der udelukkende ses i dette område.
Et andet billede er, at Tyskland er det dominerende oprindelsesland i en gruppe sønderjyske nabokommuner. Øst for Storebælt er Tyrkiet det dominerende oprindelsesland i en større gruppe på 22 nabokommuner.
Indvandrere og efterkommere fordelt efter dominerende oprindelsesland, 2. kvartal 2024
Kortet viser udelukkende, hvilket oprindelsesland der er det dominerende – ikke hvor mange personer eller hvor store andele, det drejer sig om. Således findes der eksempelvis kommuner, hvor der bor flere ukrainere, end der gør i de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland. Det gælder fx Vejle og Odense Kommuner.
Kortet viser heller ikke, hvor mange personer, der har det dominerende oprindelsesland som oprindelsesland. Den næststørste gruppe i en kommune kan således godt være næsten lige så stor som det største oprindelsesland i kommunen. For eksempel er Holstebro én af de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland: Her bor 671 indvandrere og efterkommere fra Ukraine, men der er ikke langt ned til den næststørste gruppe fra Syrien, som tæller 634.
I nogle af de sønderjyske kommuner, der har Tyskland som dominerende oprindelsesland, er der større afstand mellem den største og den næststørste gruppe. I Aabenraa Kommune er der således 4.078 indvandrere og efterkommere fra Tyskland, mens den næststørste gruppe med Rumænien som oprindelsesland tæller 752 personer.
Endelig spænder opgørelsen over store forskelle på antallet af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner – helt fra Københavns Kommune, hvor den dominerende gruppe tæller 8.161 indvandrere og efterkommere fra Pakistan ned til Læsø Kommunes 29 personer fra Tyskland. Eller Dragørs 133 personer med Sverige som oprindelsesland.
Vietnam og Indien I kun to kommuner er Vietnam det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere; nemlig Hjørring Kommune med 665 personer og Svendborg Kommune med 492 personer.
I to andre kommuner er Indien er det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere: Det gælder Gladsaxe og Gentofte Kommuner.
Både for Vietnam og Indien gælder, at antallet af indvandrere og efterkommere fra disse lande, kun er ganske lidt større end antallet af personer, fra det oprindelsesland, der er næstflest af i kommunen.
I Gladsaxe bor der således 1.633 indvandrere og efterkommere med Indien som oprindelsesland, mens den næststørste gruppe med Pakistan som oprindelsesland tæller 1.360 personer. I Gentofte er løbet endnu tættere: Her bor 679 med Indien som oprindelsesland og 649, hvor oprindelseslandet er Filippinerne.
Kommuner med Ukraine som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere: Jammerbugt, Brønderslev, Morsø, Skive, Lemvig, Holstebro, Viborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Ikast-Brande.
Kommuner med Tyrkiet som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere: Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Furesø, Egedal, Herlev, Ballerup, Roskilde, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Holbæk, Ringsted, Køge og Slagelse.
Oprindelsesland
Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.
Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.
Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.
Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når én eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.
Personer med dansk oprindelse er personer, der – uanset fødested – har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
Mens mange byer i Jylland og på Fyn slap for voldsom regn i går, kommer DMI nu med en ny prognose, der varsler kraftig regn og mulige skybrud for store dele af Danmark.
Ifølge den seneste prognose fra DMI kan områder fra Limfjorden over Østjylland og Sjælland samt Bornholm forvente betydelige mængder regn. I disse områder kan der falde mellem 25-35 mm regn, og lokalt kan nedbøren nå op til 50 mm. Specielt på Bornholm er der risiko for endnu større mængder, med op til 50-80 mm regn i løbet af dagen.
Udsatte områder
For områder lige syd og nord for disse regioner er prognosen mere usikker. DMI har her udsendt en risiko, snarere end en direkte varsel, for kraftig regn. Muligheden for skybrud er også til stede i de berørte områder, hvor der kan falde mere end 15 mm regn på blot 30 minutter.
Potentielle oversvømmelser
De store mængder regn kan føre til lokale oversvømmelser. Borgere bør være opmærksomme på, at vand kan samle sig i lavtliggende områder som kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb. Det er vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler for at minimere skader.
Årsagen bag vejrfænomenet
DMI forklarer, at den nuværende situation skyldes dannelsen af et lavtryk med tilhørende fronter over Belgien og Nordtyskland. Lavtrykket blev dannet i grænseområdet mellem varm og fugtig luft over Øst- og Centraleuropa og køligere luft over Vesteuropa. I løbet af natten til lørdag har dette lavtryk bevæget sig nordpå mod Danmark og forventes at medføre store mængder regn i perioden fra lørdag morgen til lørdag aften.
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Forsinkelsen af ejendomsskattesystemet bringer endnu en gang sindene i kog hos boligejerne. Systemet skulle være taget i brug i 2020, men blev som bekendt ikke klart til tiden. Det betyder, at boligejerne først nu får efterreguleringen af ejendomsskatten, og det første de ser, er det totale beløb pr. år. Ved en hurtig hovedregning lægges de tre tal sammen, og beløbet bliver for mange boligejere helt uoverskueligt.
”Det ville have klædt Vurderingsstyrelsen at gøre det tydeligt for boligejerne, hvad der skal betales i efterregulering. Informationen findes, men er gemt som absolut sidste information på hver enkelt årsoversigt. Boligejerne skal se på sammentællingen i bunden af ejendomsskattebilletten, hvor rate 3 dækker over det ekstra beløb, der skal betales. Og for mange boligejer er det faktisk 0 kr.,” forklarer Niels Erlandsen, formand for Danske BOLIGadvokater.
Niels Erlandsen er godt træt af Vurderingsstyrelsen, fordi boligkøbernes retssikkerhed gang på gang tilsidesættes i hele denne proces:
”Oven i hatten kommer så det forhold, at hvis man har købt ejendomme i løbet af perioden 2021 til 2023, skal boligkøberen betale hele ekstraregningen for alle tre år og må selv opkræve ejendomsskatten hos sælger for perioden frem til salgsdatoen. Det er helt urimeligt, at køber skal opkræve ejendomsskat af sælger, bare fordi statens implementering af det nye skattesystem og kommunikationen omkring det er så elendig.”
Sådan ser du, hvad du skal betale
På oversigten over ejendomsskat skal boligejerne udelukkende se på rate 3, for hvert af årene: 2021, 2022 og 2023. Rate 3 for hvert år lægges sammen, og så har man det beløb, der skal betales.
De øvrige beløb er betalt tidligere.
Eksempel
I eksemplet skal boligejeren betale:
+ for 2021 i alt 530,91 kr. + for 2022 i alt 776,16 kr. + for 2023 i alt 1029,49 kr. = total til betaling 2336,56 kr.
Har man købt ejendommen i løbet af perioden, skal man kontakte sælger for at få betalingen for rate 3 frem til købstidspunktet. Sælger får ikke selv ejendomsskattebilletten og ved derfor ikke, om der skyldes ejendomsskat.
Sydøstjyllands Politi har i den seneste måned modtaget adskillige anmeldelser om indbrud i varebiler, hvor især værktøj er blevet stjålet. Siden den 1. juni har politiet modtaget hele 37 anmeldelser om tyveri fra last- og varebiler.
En gennemgang af anmeldelserne viser, at tyvene primært går efter varebiler, der indeholder værktøj. De mest eftertragtede genstande har vist sig at være vinkelslibere, boremaskiner og fliseskærere.
Indbruddene er fordelt over hele politikredsen, men det er i Vejle og Horsens-området, at de fleste anmeldelser er kommet fra. Derudover er der også registreret indbrud i blandt andet Kolding, Fredericia og Skanderborg.
Sydøstjyllands Politi tager anmeldelserne meget alvorligt og arbejder på at standse de ansvarlige. Politiet opfordrer samtidig indehavere af varebiler til at tage forholdsregler for at beskytte deres værdifulde værktøj. Det anbefales at fjerne værktøj fra bilen inden ferie eller ved fyraften, og at parkere varebilen på en måde, der gør det svært for tyvene at få adgang til side- og bagdøre. Desuden bør varebiler parkeres på steder, hvor tyve ikke kan arbejde uforstyrret.
Politiet beder også alle borgere om at være opmærksomme og kontakte dem på telefon 1-1-4, hvis de oplever mistænkelige episoder ved parkerede varebiler. Det kan eksempelvis være ukendte personer, der færdes i området, eller biler der kører langsomt rundt i nabolaget.
Med borgernes hjælp håber Sydøstjyllands Politi at kunne stoppe bølgen af indbrud og sikre, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar.
Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly.
Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen.
I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023.
”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september.
Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023
Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen
Flest sætter sig ombord på et fly i juli
Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer.
”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik.
Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien.
Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer.
Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024
Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023.
Manden, der er fra Vejle, er i dag blevet idømt fire måneders fængsel for blandt andet gentagne tilfælde af hærværk.
En 21-årig vejlensisk mand er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for blandt andet hærværk i form af graffiti-tags på bygninger og andet materiel.
Hærværket er sket flere steder i Danmark, primært i Vejle, men også i Jelling, Middelfart og Assens. Straffen er fastsat som en tillægsstraf til to tidligere domme, som den 21-årige blev idømt sidste år.
Den nu dømte 21-årige var tiltalt for i perioden februar 2019 til oktober 2021 at have udøvet hærværk cirka 72 gange.
Derudover var den 21-årige også tiltalt for andre forhold, blandt andet besiddelse af euforiserende stoffer, tyveri og forstyrrelse af den offentlige orden. Den 21-årige erkendte forholdene vedrørende tyveri og besiddelse af euforiserende stoffer, der ifølge ham selv var til eget brug.
Udover fængselsstraffen fremgår det også af dommen, at den 21-årige skal betale i alt cirka 38.000 kroner til en række virksomheder og privatpersoner.
For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Karina Skovdal.
Fyns Politi har her til morgen meldt, at flere personer er blevet kørt på sygehuset efter et grimt uheld på E20 Fynske Motorvej i vestlig retning, lige før afkørsel <57> Nørre Åby. Uheldet fandt sted den 11-07-2024.
Ifølge politiets rapport overså part 1, at part 2 og 3, der kørte foran part 1 i henholdsvis 1. og 2. vognbane, havde sænket farten. Part 1 ramte først part 2 på højre side bagved og fortsatte derefter frem i part 3. Både part 1 og part 3 blev totalskadet og endte i 1. og 2. vognbane. Part 2 var i stand til selv at køre videre fra stedet.
Part 3 blev kørt til kontrol på sygehus sammen med fire andre personer, der også blev sendt til kontrol efter uheldet.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en varsel om kraftig regn og skybrud for det meste af landet, med undtagelse af den nordligste del af Jylland.
Fra fredag aften til lørdag aften forventes mellem 25-35 mm regn at falde over en periode på seks timer eller i løbet af hele varslingsperioden i den syd- og sydvestlige del af landet. I resten af landet, eksklusiv den nordligste del af Jylland, forventes op til 50-80 mm regn, med lokalt endnu større mængder, i løbet af hele varslingsperioden.
For den nordligste del af Jylland er situationen endnu usikker (torsdag aften), og derfor er der her opsat en DMI-risiko, som kan opgraderes til et egentligt varsel, hvis nødvendigt.
Udover kraftig regn, er der risiko for lokale skybrud i hele landet, hvor der kan falde mere end 15 mm regn på blot 30 minutter.
De store mængder regn kan føre til lokale oversvømmelser. Lavtliggende områder som kældre, vejbaner, viadukter samt områder nær søer, åer og vandløb er særligt udsatte for oversvømmelser.
Årsagen til DMI’s varsel skyldes dannelsen af et lavtryk med tilhørende fronter over Belgien, som opstår på grænsen mellem varm og fugtig luft fra den øst- og centrale del af Europa og køligere luft fra Vesteuropa. Dette lavtryk forventes at bevæge sig nordpå mod Danmark fra fredag aften til lørdag aften, hvilket kan medføre store mængder regn over store dele af landet.
