18.2 C
Copenhagen
onsdag 18. juni 2025

Kolding ser ud til at slippe for de værste tilfælde

0

På landsplan varsler DMI voldsomme skybrud og store mængder regn, men i Kolding Kommune ser det ud til, at borgerne slipper forholdsvis nådigt. Lige nu giver det ikke anledning til at igangsætte beredskabet.

– Medierne omtaler regnen som endnu en 100-årshændelse, men heldigvis ser det ikke ud til, at Kolding Kommune bliver ramt af dette. Vi slipper med skrækken, selvom der stadig vil falde en stor mængde regn, skriver Kolding Kommune.

Tag dine forholdsregler

Selvom det ikke ser ud til, at Kolding Kommune bliver voldsomt ramt, opfordres alle til at tage deres forholdsregler. Luk vinduer og døre, og tjek at tagrender, nedløbsrør og afløb i kælderskakte er rengjorte og funktionsdygtige.

Hjælp også gerne kommunen

Hvis der er en stoppet rist på vejen ud for din grund, kan du hjælpe ved at feje blade og grene væk med en kost eller rive. Dette sikrer, at risten kan trække den nedbør, der måtte komme.

Mulighed for at hente tomme sandsække

Selvom prognosen siger, at regnen ikke bliver ekstraordinær voldsom i Kolding Kommune, er der mulighed for at hente tomme sandsække på Smedegade 10, 6000 Kolding, som du selv kan fylde med sand.

Holder øje med vejrudsigten

– Vi holder øje med prognoser og vejrudsigter og vil melde noget officielt ud, hvis situationen ændrer sig og prognoserne over Kolding Kommune forværres, slår kommunen fast.

Ugens sommerlige cocktail – Doktor Hass

0

Af: Lukas Labich, bartender hos Doktor Herman

Når sommersolen skinner, og du længes efter en forfriskende drink, er Doktor Hass den perfekte løsning. Inspireret af den populære Gin Hass, har vi skabt en eksotisk cocktail, der bringer et strejf af tropisk paradis direkte til dit glas. Med sin livlige kombination af gin, limesaft, sukkersirup og mexicansk Jarritos mango sodavand, er denne cocktail en sand fornøjelse for sanserne.

Ingredienser:

  • 40 ml af din foretrukne gin – vi anbefaler Beefeater Gin
  • 10 ml limesaft
  • 10 ml sukkersirup (mærket 1883, kan både købes og laves derhjemme)
  • 1 mango sodavand (0,25 cl) – vi bruger Jarritos (kan erstattes med Schweppes Lemon og mango sirup, undlad da limesaft for en klassisk Gin Hass)
  • Frisk limefrugt, 1 skive
  • Isterninger

Fremgangsmåde – Doktor Hass:

  1. Fyld et highball glas med isterninger.
  2. Tilsæt gin, limesaft og sukkersirup.
  3. Fyld op med Jarritos mango sodavand.
  4. Rør forsigtigt og pynt med en skive lime.

Læn dig tilbage og nyd denne forfriskende drik hos Doktor Herman Cocktail- og Vinpub, eller imponer dine gæster med dine bartenderfærdigheder derhjemme.

Hjemmelavet sukkersirup – sådan gør du:

  • 1 dl sukker (almindeligt eller rørsukker)
  • 1 dl vand

Blandingsforholdet er simpelt: 1:1. Kom vand og sukker i en gryde og bring blandingen i kog. Skru derefter ned for varmen, så det småkoger, indtil sukkeret er smeltet helt. Husk, at sukkersirup tykner, når den køler af, så undgå at koge den for meget ind. Hæld den færdige sirup på glas eller flaske og stil den på køl.

Vi anbefaler at forberede sukkersiruppen et par timer i forvejen, så den kan nå at køle ordentligt ned før brug.

Doktor Hass er ikke bare en cocktail, men en oplevelse af sommerens glæder. Den er perfekt til en solrig dag i haven eller en aften på terrassen med venner og familie. Den tropiske smag af mango kombineret med ginens klassiske enebærnoter giver en unik og lækker drik, som du ikke vil gå glip af.

Så næste gang du er hos Doktor Herman, eller når du vil forkæle dig selv derhjemme, så husk Doktor Hass. Den bringer sommerstemningen frem i enhver situation. Skål!

Skræmmeskilte er den største barriere for adgang til naturen

0
Restricted area sign on a metal chain

Der er tusindvis af ulovlige skilte, bomme, hegn, kæder og låger, som forhindrer vores adgang til naturen. Nogle er lovlige – mange er det ikke. Friluftsrådets kampagne Gå Nye Veje har fået mere end tusind danskere til at indberette barrierer, de møder i naturen. Skræmmeskilte er hovedproblemet i de 870 adgangssager, som Friluftsrådet har sendt videre til behandling i kommunerne.

– Har du mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig? Send det til Friluftsrådet og få hjælp til at vurdere sagen.

Sådan står der på kampagnesiden gaanyeveje.dk, og den opfordring har mere end 1000 danskere fulgt.
Friluftsrådets kampagne “Gå Nye Veje – stop skilteskoven” er sat i værk for at få nedbragt det høje antal af ulovlige barrierer, der er i den danske natur. Derfor indeholder kampagnen muligheden for, at alle danskere kan registrere de barrierer, man møder derude – fra låger og hegn til skilte.

Der er ifølge forskere fra Københavns Universitet op til 80.000 barrierer i vores natur, nogle er lovlige, men mange er det ikke. Den største gruppe er de såkaldte skræmmeskilte med tekster som “hunden bider”, “privat – ingen adgang”, “privat strand” eller adgang forbudt”.

– Folk skal kunne komme ud i naturen og kunne færdes, for eksempel langs stranden, uden at føle de gør noget forkert. Det er et stort problem, at folk bliver skræmt væk af blandt andet kæder, bomme og skilte, som ikke er lovlige, Annette Eigaard, politisk konsulent i Friluftsrådet.

Det er de kommunale myndigheder, der afgør, om en barriere er ulovlig eller ej. Når Friluftsådet modtager en indberetning fra en borger, bliver der foretaget en vurdering af, om sagen er relevant, og dem der er, bliver sendt videre til behandling og afgørelse hos den pågældende kommune.

I denne uge rundede Friluftsrådet den milepæl, der hedder 870 sager sendt videre til myndighederne.

– Vi vil gerne have mange flere sager, så jeg vil gerne opfordre alle til at blive ved med at registrere skræmmeskilte og -barrier i naturen. Vores mål er at naturen skal være åben og tilgængelig i hele landet, så vi er tilfredse hver gang en ulovlige barrierer bliver fjernet fra naturen, siger Annette Eigaard.

Skiltesager fylder mest
De 870 sager, der er sendt videre til myndighederne er fordelt rundt om i hele landet. 44% er i det åbne land, 22,6% er i privat skov, 11,1% er på strande. 82% af sagerne omhandler skilte.

“Det er ikke overraskende, at så mange af de sager, vi har fået ind, er om skilte. Det er den type barriere, der er suverænt flest af i vores natur, og også den, der oftest skaber tvivl om, hvorvidt man egentlig må færdes der. Kampagnen her skal gerne på lang sigt munde ud i et større kendskab til, hvad man må i naturen og hvordan man som borger kan håndtere ulovlige barrierer” forklarer Annette Eigaard.

Friluftsrådets kampagne fortsætter ufortrødent, så du kan stadig nå at hjælpe os med at stoppe skilteskoven ved at registrere de barrierer, du er i tvivl om. Husk at vis hensyn i naturen – både til dyr og planter, dem, du møder på din vej, og dem, der ejer den natur, du er i. Du kan læse mere om reglerne for adgang til naturen og finde gode råd til, hvordan du viser hensyn på www.gaanyeveje.dk.

Til faktaboks
De fire huskere, før du registrerer en barriere på gaanyeveje.dk

  1. Selvom du mener en barriere er ulovlig, skal du rette dig efter den.
  2. Sæt dig ind i reglerne og overhold dem. Du kan finde dem på gaanyeveje.dk/kend-reglerne
  3. Kontakt gerne ejeren af den natur, du er i, og få en snak om barrieren. Man kan komme langt med samtale.
  4. Vis hensyn i naturen – både til dyr og planter, dem, du møder på din vej, og dem, der ejer den natur, du er i.

Fem dømt i stor sag om indsmugling i Kolding

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fem mænd dømt i sag om indsmugling af doping, lægemidler og narkotika

Der er i dag faldet dom i en sag om indsmugling af mere end 20 ton doping, lægemidler og narkotika.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har tirsdag fået en 40-årig mand idømt en langvarig fængselsstraf for indsmugling af doping, lægemidler og narkotika, mens fire mænd er idømt fængselsstraf for på forskellig vis at have bistået den 40-årige mand med indsmuglingen og distributionen.

Dommen faldt ved retten i Kolding, hvor en 40-årig mand blev straffet med fængsel i 10 år for gennem en længere årrække at have indsmuglet mindst 20,5 ton doping, lægemidler og narkotika fra udlandet, herunder blandt andet fra Indien. Den 40-årige er tillige dømt for at have været i besiddelse af mere end seks millioner dopingenheder, omkring 300.000 tramadoltabletter, cirka 148.000 zopiclone-tabletter og godt 629.000 lægemidler.

Retten lagde ved fastsættelsen af straffen blandt andet vægt på, at den 40-årige handlede i forening med de øvrige tiltalte, hvor han var lederen. Derudover lagde retten vægt på, at han i forening med ukendte medgerningsmænd under særdeles skærpende omstændigheder drev omfattende og organiseret handel i Danmark og det øvrige Europa med doping, narkotika og lægemidler, samt at han i den forbindelse var mellemleder i den internationale organisation.

Udover den 40-årige er fire mænd dømt for at have bistået den 40-årige med at drive den omfattende og organiserede handel med doping. Mændene er dømt for på forskellig vis at stå for pakning, distribution og afhentning af forsendelserne med doping, lægemidler og narkotika, og for at have hjulpet med at vedligeholde et lager med doping, lægemidler og narkotika.

En 36-årig mand er idømt tre års fængsel og er udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år, en 38-årig mand er idømt et års fængsel, en 47-årig mand er idømt otte måneders fængsel, hvoraf to måneder er gjort betinget og en anden 47-årig mand er idømt fire måneders fængsel.

De store mængder doping og lægemidler blev fundet, da Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest i juni og juli 2023 i samarbejde med Sydøstjyllands Politi og det tyske toldvæsen gennemførte ransagninger på flere adresser, herunder ransagning af et lager i Kolding.

”Der er tale om en sag, som politi og anklagemyndighed har investeret betydelige ressourcer i, og det er selvsagt tilfredsstillende, at Retten i Kolding i dag har afsagt en dom, som på alle væsentlige punkter afspejler vores syn på sagen,” siger advokaturchef Jannie Nøhr fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Retten konfiskerede som en del af dommen 10 millioner kroner i skønsmæssigt udbytte og omkring 265.000 kroner og diverse valuta hos den 40-årige.

”Den 40-årige mand har foruden den lange fængselsstraf fået konfiskeret anseelige beløb som en del af dommen, hvilket vi er godt tilfredse med,” siger advokaturchef Jannie Nøhr.

Alle de dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke. Den 40-årige og den 36-årige er fortsat fængslet, mens den 38-årige blev løsladt efter domsafsigelse.

Forskere: Her kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser

0

I forlængelse af den grønne treparts anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, udgiver Aarhus Universitet årets Klimavirkemiddelkatalog. Det sætter tal på effekten af forskellige tiltag, der kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

Det startede egentlig som en beskeden tabel i 2018, hvor forskere fra Aarhus Universitet samlede tilgængeligt data over potentielle tiltag, der kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Men fra 2023 har Aarhus Universitets Klimavirkemiddelkatalog været en moppedreng af en udgivelse, der indeholder en lang række udførlige beregninger af, hvor store reduktioner af drivhusgasudledninger, landbruget kan opnå med forskellige virkemidler.

Det betyder, at politikere, landbrugere, rådgivere og det omgivende samfund har et katalog til rådighed, som oplister de mest relevante og effektive virkemidler til en grøn omstilling af dansk landbrug.

Nogle af virkemidlerne er teknisk så langt fremme, at de er klar til at tage i brug. Andre har længere udsigter. Det forklarer Niels Halberg, direktør i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

”Fælles for dem er, at forskere med stor ekspertise på hvert sit felt videnskabeligt har beregnet den mest sandsynlige effekt af tiltagene – både på den enkelte bedrift og på nationalt niveau. Og det gør klimavirkemiddelkataloget til et meget anvendeligt dokument”, siger han.

Samtidigt synliggør kataloget også mulige bivirkninger ved en række af virkemidlerne.

Stort potentiale i gyllehåndtering

At trække hovedkonklusioner ud af et katalog med 35 vidt forskellige tiltag er en kompliceret affære. Men et af de interessante resultater i årets Klimavirkemiddelkatalog er ifølge en af hovedforfatterne, Anders Peter Adamsen, at udledningen af metan fra gylletanke fylder mere, end man regnede med for bare et par år siden

”Det betyder, at potentialet i virkemidlerne forsuring af gylle, biogas samt overdækning af gylletanke med opsamling af gyllegas og afbrænding er større end tidligere antaget”, siger Anders Peter Adamsen, der er seniorforsker på Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

Samtidigt er det nogle teknologier, som man er ret langt med, og en del af initiativerne er allerede ved at blive implementeret.

”Vi ved, at hyppig udslusning af gylle fra stald til lager er noget, som allerede er ved at blive indført i praksis. Mange kører allerede gyllen til et biogasanlæg eller forsurer med svovlsyre. Det er nogle af de lavthængende frugter og noget, vi kan gøre med det samme”, siger han.

Bilen er prøvekørt
Der er ingen nemme konklusioner, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser fra dansk landbrug.

Derfor er der også i virkemiddelkataloget for 2024 en række forbehold. Det kan ved første øjekast se ud som om, forskerne underminerer deres egne konklusioner, men sådan skal det ikke forstås, forklarer Anders Peter Adamsen:

”Der er en stor sikkerhed for effekten af de her tiltag. Ellers var de slet ikke med i kataloget”, siger Anders Peter Adamsen.

Når der fx står, at virkemidler ”mangler dokumenteret effekt”, betyder det, at man mangler undersøgelser i fuldskala og over en længere periode, før effekterne kan medregnes i de nationale emissionsopgørelser.

”Man kan sige, at vi har prøvekørt bilen, men vi har ikke testet den overen længere periode”, forklarer forskeren.

Og det er nødvendigt ifølge principperne angivet af FN’s Klimapanel, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet anvender til de officielle opgørelser af Danmarks udledninger.

Når de oplistede effekter alligevel er realistiske, skyldes det, at forskerne arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, som betyder, at de er meget påpasselige med at konkludere for meget.

”Det betyder ikke, at der ikke kan komme nye informationer. Vi forsker hele tiden i de her ting. Men det er de absolut bedste og mest gennemarbejdede data, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt”, siger Anders Peter Adamsen.

Niels Halberg, direktør i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og jordbrug, supplerer:

”Når omstændighederne er til det, kan de her virkemidler tages i brug i tryg forvisning om, at de bygger på den nyeste internationale viden og kan bidrage til at udledningen af klimagasser,” siger Niels Halberg.

Ved nogle af tallene vil der være et variationsspænd i, hvor stor effekten af et virkemiddel vil være i de officielle beregninger af Danmarks udledninger. Det skyldes blandt andet, at man ikke kan vide, hvor mange landbrug der vil implementere et givet virkemiddel, forklarer Niels Halberg og afslutter:

”Alt videnskab er behæftet med usikkerhed. Det er afgørende, at det perfekte ikke står i vejen for det gode, når det handler om noget så vigtigt som at udvikle dansk landbrug i en grønnere retning”.

Se hele rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget – 2024 her.

Få dine naboer til at snyde tyven, mens du er på ferie

0

Sommerferien nærmer sig, og det er højsæson for indbrud. Hvis naboer holder øje med dit hjem, mens du er væk, er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster. Derfor er det nu tid til at aftale feriehjælp. Nabosamarbejde øger tilmed livskvaliteten og følelsen af tryghed hos den enkelte, viser en ny stor undersøgelse.

Pakke kuffert, købe solcreme og aflevere husdyret til pasning. Har du også en lang liste med ting, du skal nå, inden du tager hul på sommerferien? Nabohjælp opfordrer til, at ’aftaler om feriehjælp’ får en fast plads på listen.

Opmærksomme naboer kan nemlig være den afgørende faktor, når det handler om at forebygge indbrud. Når du rejser væk i ferien, så husk at lave aftaler med betroede naboer om at holde øje med dit hjem: Med vakse øjne og enkle tricks kan de på effektiv vis være med til at skræmme tyven væk.

Nabohjælp øger følelsen af tryghed hos den enkelte

Det er gængs viden, at Nabohjælp er et effektivt middel mod indbrud. Men naboer, der samarbejder og tager ansvar for at passe på hinandens hjem i nabolaget, har også indflydelse på den enkelte borgers tryghed og livskvalitet.

Det viser en ny, stor undersøgelse af utryghed, som Roskilde Universitet har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd og Bo trygt. Her har man kigget på, hvilke forebyggelsesinitiativer borgere tager i forhold til indbrud, og hvad de betyder for borgernes følelse af tryghed og livskvalitet.

Undersøgelsen viser, at hver anden borger er involveret i indbrudsforebyggende nabofællesskaber som fx Nabohjælp, og at den form for indbrudsforebyggelse skaber mere tryghed og livskvalitet end fx alarmer, overvågningskameraer og peberspray.

– Vi ved, at Nabohjælp forebygger op mod hvert 4. indbrud. Derudover er Nabohjælp med til at styrke naborelationer, så man får et større fællesskab i nabolaget. De fleste foretrækker at bo i et nabolag, hvor man trives godt med sine naboer, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Stærkt nabosammenhold er vigtigt, når indbruddet rammer

Undersøgelsen viser også, at Nabohjælp kan være med til at genskabe tilliden, hvis man har været udsat for indbrud og er utryg for at skulle opleve det igen.

Det oplevede Anny fra Brønderslev, der for to år siden blev udsat for indbrud en lørdag aften, mens hun og hendes mand befandt sig langt væk hjemmefra. Parret handlede resolut og kontaktede deres naboer, der også er Nabohjælpere, som gik over og vurderede situationen, indtil parret kom hjem nogle timer senere.

– De gæve hjælpere havde medbragt en termokande med kaffe og stod og holdt vagt ude foran huset, til vi kom hjem, siger Anny og tilføjer, at episoden havde en stor betydning for, hvordan nabolaget i dag holder øje med hinandens hjem i ferieperioder.

– Det var selvfølgelig en ærgerlig oplevelse, men det har helt klart forstærket vores ’pas-på-hinanden-gen’ i nabolaget. Når vi er væk, er der dagligt kontrol fra seks Nabohjælper-par. Det er trygt og godt. Man bliver lidt tyndhudet efter et indbrud, så vi er vældig taknemmelige for at have nogen til at holde øje med vores hus, når vi ikke er hjemme.

Brug Nabohjælps app til at aftale feriehjælp

Feriehjælp er enkelt og kan både aftales over hækken, til jeres årlige vejfest, eller når I passerer hinanden i nabolaget. Du kan også bruge Nabohjælps app, hvor du kan invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie.

– På den måde får dine feriehjælpere løbende gode råd og påmindelser om at få huset til at se beboet ud; fx ved at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller flytte rundt på ting. Påmindelserne i appen gør, at feriehjælpen bliver mindre tilfældig, og det er netop systematikken, der snyder tyven, siger Julie Kofoed.

Gode råd: Sådan kan din nabo snyde tyven i ferien:

– Smid lidt skrald i skraldespanden udenfor og kør den på plads, hvis den står og flagrer.
– Tøm postkassen eller skub posten helt ind.
– Parkér din cykel eller bil i indkørslen.
– Hvis du kan, så gå en runde om huset for at se, om alt er ok.
– Send Alt-ok-beskeder til naboen via appen, så han eller hun trygt kan holde ferie.

Hent Nabohjælps app  

Næsten 270.000 danskere bruger Nabohjælps app. I appen får du mulighed for at:

– Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere 
– Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
– Arrangere feriehjælp    
– Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget.

Fakta om den nye undersøgelse:

Rapporten ‘Utryghed for indbrud. En undersøgelse af utryghed for indbrud, livskvalitet og præventiv adfærd’ fra 2024 er udarbejdet af Roskilde Universitet for Bo trygt og Det Kriminalpræventive Råd.

Udvalgte pointer fra ny undersøgelse:

– Indbrudsforebyggelse sammen med naboer og installation af sikkerhedsudstyr som fx overvågningskameraer og sikrede døre og vinduer øger trygheden og livskvaliteten.
– Langt de fleste gør en indsats for at undgå indbrud. Flest gemmer værdigenstande, når de tager på ferie eller har aftaler med naboen om at holde øje med hinandens boliger. Kun cirka 16 % tager ingen særlige forholdsregler.
– Det er ikke alle forebyggende tiltag, der er tryghedsskabende: Selvbevæbning som fx brug af peberspray og slagvåben og det at undgå bestemte aktiviteter har en negativ indflydelse på både trygheden og livskvaliteten.

Vejdirektoratet sætter skub i udrulningen af ladeparker til ellastbiler

0

25 ladeparker til ellastbiler skal kickstarte den grønne omstilling af den tunge vejtransport i Danmark. De første fem ladeparker skal stå klar i 2025, og Vejdirektoratet er derfor gået i dialog med markedet om udrulningen og driften af de nye ladefaciliteter.

Vejdirektoratet har i det seneste år sat tempo på udrulningen af ladeinfrastrukturen til elbilerne, som forventes vil reducere CO2-udledningen fra personbilerne markant.

Det efterlader den tunge transport, der står for cirka en fjerdedel af CO2-udledningen fra de danske veje.

Men snart bliver det også nemmere for lastbilchaufførerne at tanke strøm på farten.

25 ladeparker skal være med til at kickstarte den grønne omstilling af lastbilerne, og det arbejde har Vejdirektoratet netop sat i gang, efter at udbudsstrategien blev godkendt i forligskredsen.

”Omstillingen af personbiler har vist, hvor hurtigt den grønne omstilling kan ske, og det er håbet, at det samme vil ske med den tunge transport. Det kræver målrettede investeringer i en veludbygget ladeinfrastruktur, så der er reelle muligheder for at køre ellastbiler på danske veje. Nu tager Vejdirektoratet næste skridt mod at sikre strøm til lastbilerne, og det kan forhåbentlig bidrage til, at stigningen i antallet af grønne lastbiler fortsætter,” siger transportminister Thomas Danielsen.”

I alt er der udmøntet 760 millioner kroner til udrulningen af ladeinfrastrukturen til ellastbiler, der omfatter etablering af 25 ladeparker med i alt 133 MW langs de danske statsveje.

Derudover har et bredt flertal i Folketinget besluttet at afsætte 75 millioner kroner til en støtteordning til indkøb af el- og brintlastbiler samt etablering af depotladere hos vognmændene.

Ny strategi giver bolden op til det private marked

Størstedelen af fremtidens ladebehov vil ifølge en analyse fra Vejdirektoratet blive dækket af hjemmeopladning hos den enkelte vognmand, og de 25 ladeparker placeres derfor, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet.

Det skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark.

Allerede med udgangen af 2025 skal de første fem ladeparker til ellastbiler stå klar nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. Som led i en ny strategi, vil udrulningen af ladeparkerne ske ved i første omgang at række ud til det private marked.

”På baggrund af en markedsdialog og efter ønske fra branchen har vi langt hen ad vejen valgt at lade markedet selv styre udrulningen og driften af ladeparkerne i de fem områder, vi har udpeget. Til gengæld indgår vi en aftale om, at vi ikke opstiller konkurrerende ladeinfrastruktur i de planlagte områder,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Mette Fynbo.

De enkelte ladeoperatører forpligter sig i aftalen til at opfylde kravene i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) men kan anlægge og designe ladeparken efter eget ønske og på egne arealer.

”Vi vil forsøge at indgå aftaler med så mange ladeoperatører som muligt og op til tre operatører per lokation. Det skal være med til at sikre konkurrence og bedre priser for brugerne. Der hvor vi ikke indgår aftaler, sørger vi for at ”toppe op” og sikre resterende ladefaciliteter via EU-udbud,” siger Mette Fynbo.

Vejdirektoratet forventer at sende udbudsmaterialet i offentlig høring i uge 32 og offentliggøre det endelige udbud i uge 35.

null
Frem mod 2030 bliver der etableret i alt 25 ladeparker rundt omkring i landet. De første fem ladeparker åbner i 2025. Vejdirektoratet

Fakta om udrulning af ladeparker til ellastbiler

Vejdirektoratet sikrer etablering af offentlige lynladepladser til ellastbiler langs statsvejene i Danmark. Frem mod 2030 bliver der etableret 25 ladeparker med i alt 133 MW.

De første fem ladeparker åbner i 2025, mens de øvrige 20 ladeparker åbner i henholdsvis 2027 og 2030. 

Der er afsat cirka 760 millioner kroner til projektet. 

Placeringen af ladeparkerne er valgt på baggrund af en analyse af Vejdirektoratet samt krav i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR)

Læs mere om projektet

Power to X-brændstoffer kan nu blive certificeret som grønne i Danmark

0

Energistyrelsen har forhåndsgodkendt en certificeringsordning, så danske Power to X-producenter kan få certificeret grønne PtX-brændstoffer. Certificeringen skal fjerne usikkerhed i branchen, så produktionen kan komme i gang allerede i år. Det er godt nyt for Fredericia.

Danske Power to X (PtX)-producenter har været bekymrede for udsigterne til at kunne få certificeret deres brændstoffer som grønne. Det skyldes, at Europa-Kommissionen endnu ikke har godkendt certificeringsordningerne til netop dette formål. Manglende mulighed for certificering kan have negative konsekvenser for de danske PtX-projekter, der forventer at starte produktion allerede i år.

”Der er brug for sikkerhed for de danske PtX-projekter, da der allerede er mange millioner investeret i at etablere grøn brændstofproduktion i Danmark. Markedet er i en meget tidlig fase, og de aktører, der er kommet tidligt ud af starthullerne, bør ikke forsinkes på grund af manglende mulighed for certificering,” siger Sidsel Horsholt, kontorchef i Energistyrelsen.

For at sikre at PtX-brændstoffer reducerer drivhusgasudledningerne, stilles der i EU-reguleringen en række krav til, hvordan det grønne PtX-brændstof skal produceres. Kravene indebærer blandt andet, at brændstofferne er produceret ved brug af vedvarende energi. Disse krav har Europa-Kommissionen fastlagt i delegerede forordninger, som blev udstedt i 2023.

På baggrund af de to delegerede forordninger har certificeringsordningerne ansøgt Europa-Kommissionen om at kunne certificere PtX-grønne brændstoffer herefter, således at det sikres, at PtX-brændstofferne efterlever kravene og faktisk er grønne.

Forhåndsgodkendelse af certificeringsordningen ISCC EU

Energistyrelsen har efter henvendelse fra danske PtX-producenter indgået i dialog med certificeringsordningen The International Sustainability and Carbon Certification EU (ISCC EU). ISCC EU er en af flere certificeringsordninger, der lige nu afventer Europa-Kommissionens godkendelse for at kunne certificere grønne PtX-brændstoffer.

På baggrund af en konstruktiv dialog har Energistyrelsen valgt at forhåndsgodkende certificering af PtX-brændstoffer under certificeringsordningen ISCC EU. Det betyder, at danske PtX-producenter og -aftagere allerede nu kan påbegynde processen med at blive certificeret. Dette sikrer regulatorisk sikkerhed for de PtX-producenter, der forventer at starte produktion snarligt.

Energistyrelsens forhåndsgodkendelse gælder, indtil Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Dette forventes at ske i indeværende år, hvorfor den danske forhåndsgodkendelse vil være en kortsigtet overgangsløsning. Derefter vil certificeringen til enhver tid følge reglerne godkendt af Europa-Kommissionen.

Forhåndsgodkendelsen gælder kun certificeringsordningen ISCC EU. Ønsker danske PtX-producenter eller -aftagere at blive certificeret under en anden certificeringsordning, skal ordningen først godkendes af Energistyrelsen. Dette kan ske efter henvendelse til Energistyrelsen. Energistyrelsens forhåndsgodkendelse gælder alene, indtil Europa-Kommissionen har godkendt certificeringsordningerne.

ISCC’s krav til certificering af PtX-brændstoffer kan tilgås på ISCC’s hjemmeside. Henvendelse til ISCC EU kan ske på rfnbo@iscc-system.org.

Godt nyt for Crossbridge Energy

“For Crossbridge Energy A/S har den manglende mulighed for at få certificeret den grønne brint været en stor sten i skoen for vores fælles HySynergy-projekt med Everfuel. Derfor er det ekstremt positivt, at myndighederne har taget vores henvendelse alvorligt og reageret hurtigt for at løse problemet med manglende EU-godkendelser. Dette sikrer, at vi ikke bliver bremset i vores grønne omstilling, skriver virksomheden og fortsætter:

– En stor ros skal lyde til Danish Energy Agency for det konstruktive samarbejde. Vi vil især gerne takke Sidsel Horsholt, Stine Sandermann Justesen, Jeppe Høstgaard Poulsen og Lisa Bjergbakke samt Drivkraft Danmark for deres indsats. Sagen viser, hvor langt vi kan nå, når vi gør fælles front på tværs af myndigheder og branchen – det bør tjene som forbillede for de mange andre barrierer på den grønne vej.

Fakta:

  • Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”).
  • I EU-reguleringen kaldes de juridisk for ’vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse’. Alle begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse.
  • Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer. Viderekonverteringen kan ske med CO2, således at der produceres et kulstofholdigt brændstof, der kan anvendes direkte i forbrændingsmotorer i fx skibe eller fly.
  • For at brændstoffer kan betegnes som grønne i henhold til EU’s lovgivning, skal brændstofferne certificeres.
  • Certificeringen af grønne brændstoffer sker under de såkaldte certificeringsordninger. Certificeringsordningerne udarbejder regelsæt for forskellige grønne brændstoffer, som følger den gældende EU-lovgivning, og regelsættet skal være godkendt af Europa-Kommissionen.
  • Certificeringen betyder, at brændstoffet overholder EU-reguleringens bæredygtighedskrav i henhold til direktivet for vedvarende energi, herunder de to delegerede forordninger for grønne PtX-brændstoffer.

Stabschef forlader Fredericia Kommune med et års løn

0
(Foto: AVISEN)

Nicolai Arvedsen er nu forhenværende stabschef for Fredericia Kommune. Det bekræfter kommunaldirektør Thomas Jaap, der samtidig begrunder fratrædelsen med besparelser.

Den 1. april 2022 blev Nicolai Arvedsen ansat som stabschef i Fredericia Kommune. Den daværende kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal, så frem til samarbejdet, men nu er både hun og stabschefen altså fortid i kommunen. For Arvedsens vedkommende blev det til cirka to år, men til gengæld kan han se frem til et års løn uden at skulle arbejde. Men det sker på baggrund af, at der nu er et ønske om, at man skærer ned på antallet af chefer, hvilket skal ske i henhold til de overenskomstmæssige krav:

– Jeg kan bekræfte, at vi har indgået en fratrædelsesaftale med Nicolai Arvedsen. Det er en frivillig aftale på overenskomstmæssige vilkår, hvilket betyder, at han får 12 måneders løn. Fratrædelsen sker som led i, at vi ser ind i endnu et spareår, hvorfor vi ser på kommunens økonomi. Set i lyset af denne, har vi set på, hvor vi kan skære chefrækkerne til, siger Thomas Jaap.

Fredericia Kommune fik forrige år ny kommunaldirektør, og med udsigt til at skulle spare, er der således tale om en markant besparelse på løn, da Arvedsen fik 1.219.790,13 kroner om året.

SMVdanmark: Markant færre unge frem mod 2040

0

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af unge i Danmark i alderen 15-19 år vil falde med over 10 pct. i 2040. Det kan give udfordringer for virksomheder og lokalsamfund, og SMVdanmark opfordrer kommunerne til at forberede sig.

Danmark står overfor en markant nedgang i antallet af unge i aldersgruppen 15-19 år. I år 2040 vil gruppen være reduceret med 35.600 personer, hvilket svarer til en nedgang på 10 pct. Allerede frem mod 2030 sker et stort fald, så tiden er knap.  

Problemet går igen i 87 ud af landets 98 kommuner, og det betyder, at kommuner i hele landet skal forberede sig på en fremtid, hvor der er færre unge, hvilket medfører udfordringer for uddannelser og erhvervsliv.  

“Antallet af unge har stor betydning for, om man kan opretholde uddannelsesmuligheder lokalt. Vi ser, at man i mange kommuner vil have en femtedel færre unge i den alder, hvor man normalt går på en ungdomsuddannelse. Hvis man ikke gør noget aktivt, så kan det blive starten på en ond cirkel, hvor færre uddannelsesmuligheder fører til, at flere unge flytter væk,” siger uddannelseschef i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen. 

Landdistrikter hårdest ramt
Analysen viser, at udfordringerne bliver størst i yderområderne. Det gælder f.eks. kommunerne Struer, Lemvig og Skive, der alle vil have en tilbagegang på over 25 pct. sammenlignet med år 2024.  

Ifølge Kasper Munk Rasmussen er det bekymrende, at der er stor geografisk skævhed i udviklingen.  

”Samlet set er der få vindere og mange tabere. Når fødselstallene daler, så kan det få store konsekvenser for både privatlivet og erhvervslivet. Allerede i dag ser vi i yderområderne udfordringer med skolelukninger, butiksdød og huse med liggepest, Kombinerer man det med markant færre unge, så står man landdistrikterne med en kæmpe opgave i fremtiden.  

Kalder på handling
SMVdanmark opfordrer kommunerne til allerede nu at handle på fremskrivningen, hvis man i fremtiden vil sikre arbejde og vækst i hele landet.  

“De kommuner, der bliver hårdest ramt, bør i god tid lave en helhedsplan for, hvordan man vil håndtere udfordringen. Her bør man se på, hvad man kan gøre hele vejen rundt.  

Det gælder eksempelvis i forhold til, hvordan udenlandske studerende og udenlandsk arbejdskraft kan spille en større rolle, ligesom man bør overveje, om man kan samle uddannelser i campusløsninger i stedet for at lukke dem helt. Man kan komme langt som kommune, men det er også noget, man fra Christiansborg kan være med til at understøtte” siger Kasper Munk Rasmussen.  

SMVdanmark foreslår blandt andet, at man ser på, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for lærlinge at søge til de dele af Danmark, hvor der er mangel på lærlinge, at der gøres mere for at fastholde internationale studerende i Danmark efter studierne, og at SMV’er får mere hjælp til at rekruttere arbejdskraft fra EU-lande med højere ledighed end i Danmark.