16.8 C
Copenhagen
onsdag 18. juni 2025

Red Barnet sender rekordmange børn og forældre på ferielejr

0
Den 28. juni 2023 var vi på besøg, da Vejen lokalforening var på ferielejr i Børkop. Der blev sejlet i en hjemmebygget katamaran, kajak, stand up paddleboards, tegnet på sten, bygget med lego og hygget.

Aldrig før er så mange børn og familier i udsatte positioner på ferielejr med Red Barnet, som forventer at sende 1.300 børn og forældre afsted i år. For første gang arrangerer Red Barnets frivillige også særlige lejre for børn og familier på flugt fra Ukraine.

Det er langtfra alle børn i Danmark, der har mulighed for at tage i sommerhus, på campingtur eller rejse sydpå med familien, når det er vinter-, sommer- eller efterårsferie. De har ingenting at fortælle deres venner, når de er tilbage i klasseværelset efter ferien. De føler sig anderledes og udenfor fællesskabet.

Derfor arrangerer Red Barnets frivillige i år ferielejre for 1.300 børn, unge og deres forældre på tværs af landet. Det er første gang nogensinde, at Red Barnet kan sende så mange børn og familier afsted på ferielejr.

– Det er bekymrende, at efterspørgslen på feriehjælp er så stor. For det viser jo, at der er alt for mange familier herhjemme, som har det så svært, at de ikke har mulighed for at holde ferie med deres børn. I år er vi allerede siden januar blevet kontaktet af både private og fagpersoner som f.eks. socialrådgivere. Familier ringer eller skriver til os direkte flere gange om ugen for at høre, om de kan få plads til deres børn på en ferielejr, og vi bliver også ringet op af alt fra asylcentre til plejeforældre, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Ferielejre kan give frirum fra krig

Red Barnet forventer i år at afholde 48 ferielejre på tværs af landet. Nogle af lejrene er kun for børn og unge, mens andre er for både børn og deres forældre. Fællesnævneren er, at alle får nogle unikke oplevelser, som de ellers ikke ville få.

Nærværet med trygge voksne og venskaberne mellem børnene er det, som det hele handler om. Børnene laver mad over bål, bader i havet, bygger drager, går på opdagelse i naturen osv. På den måde har de også noget at fortælle deres klassekammerater, når det igen ringer ind til skole efter ferien. Ferielejrene giver adgang til fællesskaberne og styrker børns udvikling og tro på sig selv. 86 procent af børnene fik nye venner på Red Barnets ferielejre sidste år, viser organisationens rundspørge fra 2023.

For første gang arrangerer Red Barnets frivillige i år også to ferielejre udelukkende for børn og familier på flugt fra Ukraine – og flere andre lejre har også børn og familier fra Ukraine med i år. Flere steder i landet afholder Red Barnet allerede både madklubber, udflugter og andre sociale aktiviteter for børn og familier på flugt. Og det er to af disse klubber, der i år tager på ferielejr.

Idéen er at hjælpe børn og familier med flugterfaring ind i trygge fællesskaber i deres nye hverdag ved at skabe gode oplevelser og samvær familierne imellem.

– Vi har rigtig mange børn og familier på flugt fra Ukraine i vores madklubber og familieklubber rundt i landet, som efterspørger at komme på ferielejr. Mange af familierne er mærket af den krig, de er flygtet fra, og har brug for et mentalt pusterum sammen med deres børn. Ferielejrene kan skabe et frirum, og familierne kommer for en stund væk fra en hverdag, som konstant minder dem om krigen, tabet og bekymringerne – og en hverdag, hvor de skal navigere i et sprog og et system, som er ukendt for dem, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som håber, at Red Barnet kan afholde endnu flere lejre for børn og familier på flugt til næste år.

FAKTABOKS:

Red Barnet arrangerer i år 48 ferielejre i hele landet for børn og familier i udsatte positioner. Langt de fleste lejre ligger i sommerferieperioden, mens flere afholdes i andre af skolernes ferier.
Red Barnet forventer at sende i alt 1.300 børn, unge og forældre på årets ferielejre. Det er rekordmange deltagere. Omkring 400 frivillige er med.
Det er gratis for børn og familier at komme med på Red Barnets ferielejre. Børnene får bl.a. tilbuddet via kommunens socialfaglige personale (socialrådgivere, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker osv.). Det er fagpersonerne, der inviterer børnene med på ferielejr, og Red Barnets frivillige overtager herefter kontakten og aktiviteterne.
Det velfærdsgode, som flest børn manglede i 2021, var at komme på en uges ferie (29 procent). Andelen er steget siden 2017, hvor 10 procent måtte undvære at komme på en uges ferie, viser den seneste rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Siden 1949 har Dronningen fejret jubilæum i Fredericia

0
Foto: Museum Fredericia

I 1949 blev 100 års jubilæet for Slaget om Fredericia fejret i byen, og det var med deltagelse af Dronning Margrethe som barn. I 1974 skulle der igen holdes jubilæum, nu 125 år, og Dronningen var helt ny regent for Danmark. 25 år senere, i 1999, nåede vi til 150 års jubilæet, og Dronningen var atter tilstede. Nytårsaften 2023 meddelte hun, at hun ville træde tilbage, hvorfor Danmark skulle have en ny konge. Men ved sommertid i 2024 fik hun sluttet en ring ved at deltage i 175 års jubilæet.

Foto: Museum Fredericia

På billedet ovenover ses Kong Frederik d. 9 sammen med den kommende Dronning Margrethe i 1949. På dette tidspunkt var hun ikke tronfølger. Først i 1953 blev det en realitet, da en folkeafstemning og en ny grundlov gjorde det muligt for piger at arve den danske trone. I 1972 døde hendes far, Kongen, og dermed kunne hun blive Danmarks Dronning.

Foto: Museum Fredericia

Således besøgte hun som Dronning Fredericia i 1974, hvor Slaget om Fredericia atter blev markeret under 6. juli festlighederne og med et jubilæums styrke og energi. På billedet nedenunder ses hun sammen med Prins Henrik, stående på Meldahls Rådhus for at vinke til de fremmødte Fredericianere.

Foto: Museum Fredericia

Fredericia har i generationer haft traditionsrige fester i anledning af Slaget om Fredericia, og kongehuset har bakket op om byens nationale fejring, samt ikke mindst den betydning sejren havde for den danske nationalfølelse. I 2024 var dette ingen undtagelse. På billedet nedenunder ses også Danmarks ny konge, Frederik d. 10., der vinker til fredericianerne under fejringen i 1974.

Foto: Museum Fredericia

Også fredericianerne har trofast holdt fast i 6. juli festen, der også er en byfest i sig selv. Fredericia Kommune har løbende støttet aktiviteterne omkring fejringen, i samarbejde med det danske forsvar, hvilket giver en helt særlig kombination af nationalisme, lokalpatriotisme og historie.

Foto: Museum Fredericia

I 1999, året før årtusindeskiftet, havde Dronning Margrethe forlængst indskrevet sig i historiebøgerne som en meget populær regent. Fredericia lagde alt ind på at give Dronningen en smuk fremvisning af byen.

Foto: Museum Fredericia

Det sidste jubilæum i Dronning Margrethes levetid blev så 6. juli 2024, hvor hun markerede de 175 år for Slaget om Fredericia. Dermed sluttede hun en ring fra 1949 og frem til 2024.

Foto: AVISEN

Dronningen fejrede 6. juli og 175 års jubilæum

0
Foto: AVISEN

Det var en helt særlig situation, da den nu afgåede for første gang uden at være regent besøgte Fredericia. Hun sluttede en ring, da hun derved har deltaget i de store jubilæer siden 1949.

Viceborgmester Susanne Eilersen (O) fik æren af at tage imod Dronning Margrethe, der i anledning af 175 års jubilæet for Slaget ved Fredericia i 1849, besøgte byen og deltog i en mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke. Efter gudstjenesten fulgte borgmester Christian Bro Dronningen til Meldahls Rådhus, men de fremmødte kunne vinke til hende.

Foto: AVISEN

På pladsen var der Garderhusarregimentet imponerende heste parat til at indgyde pompt og pagt. Grev Ingolf deltog også i mindegudstjenesten og senere ved Krigergraven. Den traditionelle procession afgik fra Meldahls Rådhus i nogenlunde tørvejr, men undervejs kom der et par byger. Fredericianerne var alligevel mødt frem for at se optoget, der traditionen tro blev fulgt med stor opmærksomhed i gaderne.

Byrådsmedlem Karsten Byrgersen, der også er major og har tjent Danmark som udsendt, var i fuld uniform i anledning af dagen. Det samme var adskillige andre tidligere militærfolk, samtidig med at garnisionsbyen fremviste det bedste ved den store opbakning til fejringen og traditionerne.

Foto: AVISEN

Ved Krigergraven blev der holdt tale af Biskop Marianne Christansen, der hæftede sig ved soldaternes indsats og tab af liv, samt hvorfor de bør æres og mindes. De mange deltagere fra forsvaret, markerede deres deltagelse, mens flagene vejrede i sommervinden. Borgmester Christian Bro (A) gik også med i processionen, der sluttede ved Landsoldaten. Han takkede senere på dagen Erik Schwensen, formand for 6. juli komiteen, og Oberst Henrik Graven Nielsen, for deres store planlægning af festlighederne:

– Jeg har jo overtaget den her planlægning fra min forgænger uden selv at deltage i denne, så jeg er lettet over, at jeg har gennemført det hele, sagde han humoristisk og med anerkendelse til den store indsats fra Schwensen og Nielsen for at få 175 års jubilæet til at blive storslået.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Lad os få en kommunalreform

0

Det er på tide, at Fredericia Kommune tager et modigt og nødvendigt skridt mod selvstændighed og løsrivelse fra Kommunernes Landsforening (KL). Vores by står over for udfordringer, der kræver målrettet og lokal fokuseret ledelse, som KL’s centrale og ofte bureaukratiske tilgang ikke kan imødekomme. Derfor foreslår jeg en kommunalreform, der vil styrke vores lokale selvstyre og sætte en ny standard for, hvordan vi driver vores by.

Når vi taler om kernevelfærd, så hører vi gang på gang fra forvaltningen og mange af de folkevalgte, at vi er mere eller mindre magtesløse. Enten er det KL, eller også er det lovgivningen. I sidste ende Christiansborg. Men lokalstyre bør være meget mere end blot en uddelegeret pligt til at gennemføre landsdækkende politik. Der bør være mulighed for at tage hensyn til lokale interesser, minimum på varetagelsen af den vigtige del af velfærden. Men vores kommunallovgivning virker forældet. Man har oprettet kæmpe kommuner med milliardbudgetter, men lader fortsat fritidspolitikere stå i spidsen for det hele.

Derfor trænger vi til en stor reform, der moderniserer det lokale selvstyre. De folkevalgte skal have mulighed for at føre kontrol med forvaltningen, ganske som vi ser det i landspolitik.

Der er altså et stort og presserende behov for fuldtidspolitikere i Fredericia. Ved at have politikere, der kan dedikere deres fulde opmærksomhed og tid til kommunens affærer, sikrer vi en mere effektiv og ansvarlig ledelse. Det vil også svække borgmestermagten, der har tendens til at være en form for bykonge, både med hof og nar. Borgmesteren er nemlig den eneste, der beskæftiger sig med politik på fuld tid. Deltidspolitikere har ofte begrænsede ressourcer og tid, hvilket kan føre til suboptimal beslutningstagning og manglende overblik. Fuldtidspolitikere vil kunne arbejde mere intensivt med de komplekse problemstillinger, der præger vores kommune, og sikre, at borgernes stemmer bliver hørt og handlet på hurtigt og effektivt. 

En anden central del af reformen bør være en skarpere overvågning af forvaltningen. Forvaltningen er hjertet af kommunens daglige drift, og det er afgørende, at der er gennemsigtighed og ansvarlighed i alle processer. Ved at indføre mere stringent kontrol og evaluering af forvaltningens arbejde, kan vi reducere spild, ineffektivitet og korruption. Dette vil ikke kun forbedre borgernes tillid til kommunen, men også sikre, at offentlige midler bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde. Det sker ikke i dag, fordi der mangler et politisk overblik, egne ressourcer og mere tid. Konsekvensen er forvaltningsstyre, og det har aldrig været hensigten. Hvilket de vanvittige lønninger til chefer, frynsegoder og fråserier er eksemplet på.

Endelig skal vi øge vores investeringer på vigtige områder som skoler, plejehjem og handicapområdet. Uddannelse er grundstenen i vores fremtid, og ved at prioritere ressourcer til skolerne sikrer vi, at vores børn får den bedst mulige start i livet. 

Plejehjemmene skal tilbyde værdig og omsorgsfuld behandling til vores ældre medborgere, og handicapområdet skal have de nødvendige midler til at tilbyde lige muligheder for alle borgere. Ved at fokusere på disse kerneområder, kan vi bygge en stærkere og mere sammenhængende kommune, hvor alle borgere føler sig set, hørt og værdsat. 

Fredericia har potentialet til at være en model for andre kommuner, men det kræver, at vi tager kontrol over vores egen skæbne og træffer de nødvendige beslutninger for vores bys fremtid. Jeg opfordrer derfor mine medborgere og lokalpolitikerne til at støtte en løsrivelse fra KL og et politisk pres på at vi får en kommunalreform, der vil bringe Fredericia ind i en ny æra af ansvarlighed, effektivitet og omsorg. I dag deler Socialdemokratiet og Venstre mange kommuner mellem sig. Derfor har de ikke nogen interesse i at lave om på noget. Men det er grundtanken i demokratiet, der er på spil. At vi kan være med til at påvirke vores hverdag, især på de nære områder. Derfor skal vi begynde at tale om det. Nu.

Kroos og Ronaldo går på pension: EM Kvartfinalernes første vindere fundet

0

I dag er de første kvartfinaler spillet, og vinderne er klar til semifinalerne. Frankrig og Spanien står som de triumferende hold efter en dag fyldt med drama, nervøsitet og store øjeblikke på fodboldbanen.

Fredagen bød på to intense kvartfinaler i EM, med kampe der viste både tempo og dramatik. Først på programmet var opgøret mellem Spanien og Tyskland klokken 18.00 i Stuttgart. Senere på aftenen mødtes Frankrig og Portugal i Hamborg til en mere nervøs og chancefattig kamp.

Tysk nedtur: Spanien nedlagde værterne efter kæmpe drama

Spanien er klar til EM-semifinalen efter en dramatisk kamp mod Tyskland, som blev afgjort efter 120 minutters dramatisk fodbold. Spanien stillede uændret op, mens værterne fra Tyskland havde lavet to ændringer. Real Madrid-veteranen gik alt for hårdt til Pedri, som hurtigt måtte lade sig udskifte til fordel for Dani Olmo.

Resten af første halvleg bød på fine chancer til begge hold, men skarpheden manglede. Dommer Anthony Taylor måtte tre gange i lommen de første 45 minutter, og ingen mål kom der i første halvleg.

https://www.philips.dk/c-m-so/tv

Teenager med ny assist

Efter seks minutter af anden halvleg lagde 16-årige Lamine Yamal bolden til rette for Dani Olmo, der sendte bolden i mål med en flad afslutning. Målet resulterede i spansk ekstase, mens værterne pludselig fik travlt. Den tyske landstræner Julian Nagelsmann reagerede ved at sætte Maximilian Mittelstädt og Niclas Füllkrug på banen, men den ønskede effekt udeblev.

Specielt med et kvarter igen var de tæt på. Indskiftede Füllkrüg kom først på et fladt indlæg, men spanierne blev reddet af nærmeste stolpe. Tyskerne satsede til sidst alt, men ingen af deres offensive ændringer gav pote.

Mere drama

Florian Wirtz udlignede til 1-1 kort før tid, og kampen gik i forlænget spilletid. Ingen af holdene turde satse det hele, men Tyskland var tættest på. Wirtz var igen på spil, men afslutningen sneg sig forbi fjerneste stolpe. Tyskerne ville have straffe efter en spansk hånd på bolden, men dommer Anthony Taylor så det ikke på samme måde, og fløjten forblev tavs.

Spanien afgjorde kampen efter 120 minutter, da indskiftede Mikel Merino steg til vejrs og stangede Spanien foran. Tyskerne havde næsten ikke tid til at reagere, men Füllkrügs afslutning røg forbi mål, og dermed røg værterne ud af EM. Spanien fik Dani Carvajal udvist til allersidst, men de er klar til semifinalen mod Frankrig. Kampen var samtidig sidste punktum for Toni Kroos’ karriere, da han nu officielt er gået på fodboldpension.

Frankrig lægger stærkt fra land

Ud af starthullerne satte Frankrig sig på kvartfinalen og viste initiativ, mens portugiserne kæmpede i defensiven for at holde Kylian Mbappé og co. væk fra de helt store muligheder. Portugiserne formåede dog med Pepe i front at holde stand, mens franskmændene forsøgte at finde en vej igennem.

Første halvleg bød på meget nervøsitet og få store muligheder, hvor det mest sindsoprivende var Cristiano Ronaldo, der lod Bruno Fernandes tage et frispark til alles overraskelse, hvilket Fernandes skød et stykke over mål.

Andre boller på suppen

Anden halvleg var straks mere spændende fra sidelinjen. Begge hold var sultne efter åbningsmålet, men skarpheden manglede. PSG’s Vitinha var tæt på at åbne den portugisiske jubel, men et skud fra tæt hold blev taget af en knivskarp Mike Maignan i det franske mål. Randal Kolo Muani havde også muligheden for at blive helten for Frankrig, men hans skud blev afrettet af en flyvende Ruben Dias.

0-0 endte kampen efter 90 minutter, og derefter stod den på trætte ben i den forlængede spilletid. Portugal var især tæt på at bringe publikum op i de høje frekvenser, da en indskiftet Joao Felix havde fundet vej til den bagerste stolpe, men hans hovedstød ramte sidenettet.

En træt Mbappé blev overraskende skiftet ud halvvejs gennem de 30 minutters ekstra spilletid og var derfor heller ikke til rådighed, da kvartfinalen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence. Joao Felix brændte som eneste mand, hvilket betød, at Frankrig vandt og dermed er klar til semifinalen mod Spanien, der spilles tirsdag i München. Cristiano Ronaldo og Portugal er dermed ude af EM.

Danskerne frygter cyberangreb mod samfundskritiske it-systemer

0

Det ændrede sikkerhedsbillede i Europa får et stort flertal til at frygte for angreb mod den digitale infrastruktur

Frygten for at fremmede magter orkestrerer cyberangreb mod eksempelvis det danske mobilnet eller forsyningssektoren ligger i den høje ende. Det viser en befolkningsundersøgelse med svar fra godt 2.000 danskere lavet af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA.

Syv ud af ti af de medvirkende svarer, at de enten i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er bekymrede for at det kan ramme vores internet- og mobilforbindelser, og at forsyningssikkerheden af varme og strøm kan være i fare.

IDAs ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg kan godt følge befolknings bekymringer, da både elnettet og netforbindelser vil være oplagte områder, som statsstøttede hackergrupper vil forsøge at svække.

”Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og derfor vil flere dele af vores kritiske infrastruktur være oplagte mål. Det indebærer, at vi hele tiden skal være et skridt foran hackerne, og at vi er tvunget til at sikre os bedre end tilfældet er i dag,” siger han.

Konsekvenserne ved at bliver ramt af et såkaldt destruktivt angreb, kan ifølge IDAs it-sikkerhedsekspert få alvorlige konsekvenser.

”Modsat de angreb, hvor de kriminelle vil tjene penge på den ene eller anden måde, så har de destruktive angreb kun til formål at ødelægge. Eksempelvis kan data eller software være målet, og værre endnu kan de destruktive angreb gå efter at udrette betydelig skade på fysiske objekter eller i ekstreme til fælde forsøge at lave personskade,” siger han.

Jørn Guldberg understreger, at uregelmæssigheder i vand-, varme- og elforsyningen kan medføre store gener for alle, og at stort set alt i vores hverdag er afhængigt af en netforbindelse.

”Hvis internettet bliver ramt, vil det få store konsekvenser for os alle. Det vil kunne lamme et digitaliseret land som Danmark hårdt, og skabe mere eller mindre kaos i de flestes hverdag,” siger han.

Den 4. juni i år blev truslen for destruktive cyberangreb mod Danmark hævet fra lav til middel.

I hvilken grad er du i forlængelse af situationen i Ukraine blevet mere bekymret for følgende dele af den hjemlige infrastruktur? 

Digital infrastruktur (stabilt internet, mobilnet, hackerangreb, cyberkriminalitet mm.I meget høj grad 10% 
I høj grad 21% 
I nogen grad 38% 
I lav grad 18% 
Slet ikke 7% 
Ved ikke 4% 
Total 100% 
 
Energi forsyningssikkerhed med strøm og varmeI meget høj grad 10% 
I høj grad 20% 
I nogen grad 41% 
I lav grad 17% 
Slet ikke 8% 
Ved ikke 4% 
Total 100% 

Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. 2.048 danskere mellem 18-70 år har svaret.

6. Juli fejring og jubilæum i byens gader

0
Foto: AVISEN

Årets festligheder er nu kommet i gang, og på trods af et meget ustadigt vejr, var der et pænt fremmøde på pladsen ved Landsoldaten. Her kunne man se uniformer og heste på første række.

Det var Garderhusarregimentes Hesteeskadron, der kom ud på pladsen ved Landsoldaten, mens borgmester Christian Bro tog imod. Overalt var der soldater i udklædt uniform, blomster og flag.

Glæden var stor hos de fremmødte børn og familier, der både fik de smukke heste og soldater at se, samtidig at der blev slået på trommerne. I år er det 175 års jubilæum for Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, og det markeres af Fredericia Kommune, der udover dagene har masser af tilbud til gæster og fredericianere. Se hele programmet her.

Næstformand i Senior- og Socialudvalg: Faste teams gavner ældreplejen

0

Det er glædeligt, at der fra politisk side nu er givet omkring 3,5 millioner kr. til at styrke faste teams i ældreplejen i Fredericia. Nødvendige midler, der skal bidrage til at styrke sikkerheden og trygheden for de ældre. Faste teams er både til gavn for de ældre og medarbejderne og deres arbejdsmiljø, og det burde i virkeligheden være en selvfølge. 

Selvom der gennem længere tid har været et stort politisk fokus på at nedbringe sygefravær og vikarforbruget i ældreplejen i Fredericia, er vi langt fra i mål. Med et større fokus på faste teams og en økonomisk håndsrækning, der ganske vist er sparsom, så er det et vigtigt bidrag til at forbedre vilkårene på ældreområdet. For de ældre, som har brug for personlig og praktisk hjælp er det af enorm betydning, at det er den samme gruppe af medarbejdere, der kommer og hjælper. Kvalitet ernemlig også, at der er stabilitet og tid til den enkelte. 

Faste teams er blot en del af løsningen på nogle af udfordringerne i ældreplejen. 

Der er fortsat udfordringer indenfor ældreplejen, som skal italesættes og adresseres; nemlig behovet for at reducere dokumentation og bøvlet bureaukrati betragteligt samt et nødvendigt fokus på at tiltrække flere og fastholde de nuværende medarbejdere, som er en væsentlig forudsætning for at lykkes med faste teams. Ældreområdet er ét af de områder, som er pålagt mange tilsyn, kontroller og ufleksible regler. Den del er det fortsat nødvendigt, at vi arbejder på at ændre. 

Indførelsen af faste teams ser jeg som en naturlig ledelsesopgave, men med det økonomiske bidrag er det forventningen, at der bliver flere og bedre muligheder for at arbejde med faste teams. Nogle kommuner har allerede god erfaring med faste teams, og det er derfor oplagt, at vi bliver inspireret af, hvad de gør godt. De gode eksempler og de erfaringer, der allerede er gjort, vil jeg tage med i udvalgets arbejde. 

Som næstformand i Senior- og Socialudvalget glæder jeg mig altid over bidrag, som kan styrke kvaliteten i ældreplejen, og prioriteringen af de faste teams er et skridt i den rigtige retning.

BUPL: Katastrofalt fald i ansøgere kalder på en styrket pædagoguddannelse

0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Interessen for pædagoguddannelsen fortsætter med at falde. Der er brug for en styrket og mere prestigefuld uddannelse for at sikre en høj faglig kvalitet i daginstitutioner og fritidsinstitutioner.

Pædagoguddannelsen kan ikke tiltrække de studerende, der er brug for, før uddannelsen får et længe ventet fagligt og økonomisk løft. 

Så klar er meldingen fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at ansøgningsfristen til de videregående uddannelser fredag er nået, og det står klart, at der igen i år er færre ansøgere til pædagoguddannelsen end året før.

3.927 har ifølge tal fra Danske Professionshøjskoler søgt uddannelsen. Det er 10 procent færre end sidste år, og siden 2015 er antallet af ansøgere til uddannelsen faldet med 45 procent.

”Vi har brug for en attraktiv uddannelse, som nyder større prestige. Pædagoguddannelsen skraber bunden, når vi spørger de unge, hvilke professionsuddannelser der er mest attraktive. Det er helt uholdbart, for den direkte konsekvens er, at alt for få vælger uddannelsen, og at vi ikke har pædagoger nok til børnene”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Allerede i dag slår mere end hvert fjerde forsøg for at finde en pædagog til en ledig stilling fejl, og under halvdelen af de ansatte i landets institutioner har en pædagoguddannelse. Det har sat sine spor i kvaliteten, påpeger Elisa Rimpler.

”Fire ud af ti vuggestuer har en decideret utilstrækkelig kvalitet, og alt for mange steder er der stuer helt uden eller med kun en enkelt pædagog til at sikre den faglige kvalitet. Det er katastrofalt, når vi samtidig oplever, at flere børn har det svært, og at kompleksiteten i det pædagogiske arbejde og kravene til fagligheden derfor kun stiger”, siger BUPL-formanden.

Brug for høj faglighed

Siden en evaluering af pædagoguddannelsen i 2021 påpegede betydelige problemer med uddannelsens kvalitet, har BUPL efterlyst en reform, som nu ventes præsenteret efter sommerferien.

”Det er afgørende, at den kommende reform af pædagoguddannelsen bliver et reelt løft af uddannelsen – både økonomisk og fagligt”, siger Elisa Rimpler og uddyber:

”Vi har brug for en uddannelse med længde og tyngde, som både ruster pædagogerne til det vigtige arbejde, der venter dem, og som styrker uddannelsens prestige og gør den attraktiv for flere at søge. Alt andet er et farligt politisk eksperiment, der har store konsekvenser for børnelivet”, advarer hun.

Den faldende søgning til pædagoguddannelsen har længe været en bekymring. Ud over uddannelsens prestige og kvalitet bunder den vigende søgning til pædagoguddannelsen ifølge pædagogformanden også i en forventning blandt de unge til, at arbejdsvilkårene er udfordrede og lønnen stadig ikke er på niveau med andre sammenlignelige uddannelser. Det viste en undersøgelse sidste år fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om valg og fravalg af professionsbacheloruddannelserne. 

”Det er klart, at det ikke alene er løst med en styrket uddannelse. Uddannelsesvalg handler også om, hvilket arbejdsliv man kan se frem til. Derfor var det også en kæmpe sejr, at vi med trepartsaftalen om et lønløft til pædagoger fik halveret pædagogernes lønefterslæb. Men arbejdet er langt fra slut”, siger Elisa Rimpler.

Stor interesse for SDU’s uddannelser

0
Arkivfoto

De foreløbige tal tegner en stor interesse i at søge ind på SDU’s uddannelsestilbud.

yddansk Universitet kan igen i år glæde sig over en flot søgning til bachelor- og professionsbacheloruddannelserne. Det viser de foreløbige data, efter at fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb den 5. juli kl. 12. De foreløbige tal indikerer, at antallet af ansøgninger til SDU’s uddannelser ligger på samme niveau som i 2023.

Årets søgning ligger igen i år på et højere niveau end i 2019 før COVID-19-pandemien, og i år har det ikke været muligt at søge ind på uddannelser i Slagelse, hvor SDU’s uddannelsesaktiviteter er under afvikling.

– Jeg er utrolig glad for de mange ansøgninger, vi har modtaget – og for hvor mange der har vist interesse i SDU’s uddannelser. Det er opløftende at se, at vi for andet år i træk oplever en vækst i antallet af ansøgninger fra internationale studerende. Det understøtter vores ambitioner om at fastholde og udvikle attraktive og stærke uddannelses- og fagmiljøer samtidig med, at adresserer den store efterspørgsel på højtspecialiseret arbejdskraft i hele regionen, siger Helle Waagepetersen, prorektor for uddannelse på Syddansk Universitet.

Flere prioriterer SDU

En af de positive ting, der er værd at fremhæve ved årets søgning, er, at der er flere, der har indsendt førsteprioritetsansøgninger til et af SDU’s uddannelsestilbud i forhold til sidste år.

På fakultetsniveau ses der især stigninger i førsteprioritetsansøgninger til uddannelser på det naturvidenskabelige og tekniske område.

Ansøgerne får svar 26. juli

De håbefulde ansøgere får svar på, om de tilbydes en studieplads den 26. juli, og de har derefter indtil 6. august til at takke ja til pladsen. Indtil da gøres alt klar for at skabe den bedste studiestart for de nye studerende.