19.2 C
Copenhagen
onsdag 18. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

19,6 millioner kroner til faste teams i ældreplejen i Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringen og aftalepartierne bag ældrereformen har nu fordelt 376,1 millioner kroner til faste teams i ældreplejen. Formålet er at sikre, at ældre borgere møder kendte ansigter i deres eget hjem, hvilket kan forbedre både plejekvaliteten og arbejdsglæden blandt plejepersonalet. Midlerne er fordelt ud fra den demografiske sammensætning i kommunerne, så de tager højde for antallet af ældre.

Fredericia Kommune modtager 3,521 millioner kroner til at styrke faste teams i ældreplejen. I Middelfart Kommune modtager man 2,979 millioner kroner. Kolding Kommune får en væsentlig tildeling på 5,810 millioner kroner. Vejle Kommune modtager 7,289 millioner kroner, det største beløb blandt de nævnte kommuner.

Ældreminister Mette Kierkgaard udtaler, at nogle kommuner allerede er godt i gang med omstillingen til faste teams, hvilket glæder både borgere og medarbejdere. Hun håber, at omstillingshjælpen vil betyde, at kommunerne hurtigere når i mål, og at de tager ved lære af de kommuner, som allerede har opnået gode resultater. Med denne finansiering får Fredericia mulighed for at forbedre plejen for de ældre borgere gennem en mere kontinuerlig og personlig plejeoplevelse.

Ældreordfører Maria Durhuus fra Socialdemokratiet understreger vigtigheden af at undgå, at de ældres hjem bliver en banegård. Hun er meget glad for, at midlerne til faste teams skal sikre tryghed, høj faglighed og kontinuitet for de ældre, samtidig med at plejepersonalet får større frihed til at yde omsorg, der passer til den enkelte. Middelfart kan nu intensivere indsatsen for at implementere faste teams og dermed skabe en mere stabil og tryg pleje for de ældre borgere.

Hans Chr. Schmidt fra Venstre påpeger, at omstillingen til faste teams kan være omvæltende og svær at gennemføre. Han understreger, at det er afgørende at lære af de kommuner, som har påbegyndt omstillingen, og at bygge videre på deres erfaringer. Denne økonomiske håndsrækning skal hjælpe Kolding med at fremme implementeringen af faste teams, hvilket vil sikre bedre plejekvalitet og arbejdsvilkår for plejepersonalet.

Ældreordfører Kirsten Normann Andersen fra SF fremhæver, at faste teams forbedrer både kvaliteten for de ældre og arbejdsmiljøet for de ansatte. Hun glæder sig over, at penge nu sendes ud til kommunerne, øremærket specifikt til faste teams. Med denne betydelige finansiering kan Vejle Kommune styrke oprettelsen og udviklingen af faste teams, hvilket skal skabe en mere stabil og tryg plejeoplevelse for de ældre borgere.

Midlerne er fordelt på baggrund af kommunernes demografiske sammensætning og skal sikre, at omstillingen til faste teams kan ske hurtigere og mere effektivt. Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne understreger vigtigheden af kendte ansigter i plejen for både borgerne og medarbejderne. Hun mener, at kendte ansigter skaber mere tryghed og kvalitet for de ældre, men også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Ja tak til klima – nej tak til Krifa

Af
Annette Blynél
-
0

Debatten raser lige nu i (de lokale) medierne over, at man i Region Syddanmark har valgt at stille krav til sine kursusudbydere om klimavenlighed. Man vil fx ikke længere få serveret rødt kød på kurser ved Region Syddanmark.

Vi har fuld respekt for beslutningen, som er truffet af regionens administrative ledelse og med generel opbakning fra medarbejderne. Der er heldigvis mange gode alternativer til det røde kød, og det er positivt, at regionen anerkender sit ansvar som kursusudbyder.

Men ansvaret stopper ikke ved klimaet.Regionen har også et vigtigt ansvar for at støtte et stabilt arbejdsmarked med gode løn- og arbejdsvilkår.

Derfor undrer det os, at regionen er kunde ved en kursusvirksomhed, der har overenskomst med den gule fagforening Krifa.

En overenskomst er vel en overenskomst, vil nogle sikkert indvende. Men nej, det er ikke så simpelt.

Krifa laver nemlig ikke overenskomster, som vi normalt kender dem.

Er man tvunget til at arbejde under en Krifa-overenskomst, er man også tvunget til at frasige sig konfliktretten. At lønmodtagerne, når alle diplomatiske måder er opbrugt, har muligheden for at strejke, er én af de bærende søjler i den danske model. Fratages konfliktretten, svækkes lønmodtagernes rettigheder betydeligt.

Den danske model er i en kamp for overlevelse. Medlemmerne siver fra de traditionelle fagforeninger, fordi de kan få billigere medlemskab hos de gule forretninger. Grunden til, at medlemskabet her er billigere, er, at de gule alternativer stort set ingen overenskomster tegner, men i stedet lukrerer på dem, de rigtige fagforeninger udarbejder og vedligeholder.

Krifa er blandt de gule foreninger, der tegner ganske få overenskomster, men disse overenskomster er i vores øjne figenblade for en forretning, der først og fremmest tjener penge på andres arbejde, mens lønmodtagerne som helhed svækkes.

Vi opfordrer derfor Region Syddanmark til at sige nej til at samarbejde med virksomheder, der har gule overenskomster. Lige netop det forthold mener vi er mere vigtigt end rødt kød på bordet eller ej.

Nyt studie om børn og mad: Særligt én aldersgruppe har det svært med frugtstykker i yoghurten

Af
Andreas Andreassen
-
0
Unhappy little child beautiful girl with long hair in home clothes with yogurt sitting at dinning table in kitchen at home. The child does not want to eat

At børn ikke er vilde med for mange kerner, frugtkød eller andre stykker i maden er velkendt. Men særligt de seksårige gider slet ikke klumperne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet udgivet i dag. Forskningen kaster nyt lys over børns madpræferencer på tværs af aldersgrupper til gavn for forældre, sundhedssektor og fødevareindustri.

Hvis du som forælder synes, at din seksårige pludselig er blevet ekstra kræsen og pernitten med aftensmadens tekstur, så fortvivl ej. Det går over igen. Det er nemlig i seksårsalderen, at børn allerhelst vil undgå knas i peanutbutteren, bær i marmeladen og frugtstykker i yoghurten, viser et nyt studie fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

I studiet bad forskerne 485 børn mellem 5 og 12 år vælge imellem seks forskellige fødevarer med og uden klumper, kerner og frugtstykker i. Fødevarerne var brød, appelsinjuice, peanutbutter, jordbærmarmelade, yoghurt og tomatsuppe. Forskerne viste børnene tegninger af fødevarerne med- og uden klumper og bad dem vælge imellem dem.

Og her valgte de seksårige børn i 76 procent af tilfældene fødevarerne uden klumper, hvilket var den højeste andel på tværs af aldersgrupperne.

”At børn generelt ikke er glade for alt for mange klumper i maden er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Men det er første gang, at et videnskabeligt studie får en specifik aldersgruppe, nemlig de seksårige, koblet så tydligt til denne madpræference,” siger Ph.d. Ching Yue Chow, som er førsteforfatter på studiet.

For at undersøge hvor præcise børnenes svar var har forskerne også brugt ægte brød, appelsinjuice osv. i andre studier, som de kunne sammenligne og bekræfte spørgeundersøgelsens svar med.

Beskyttelse mod giftig mad
At børns forskrækkelse mod for kompleks tekstur i maden topper omkring de seks år, er der muligvis en forklaring på ifølge Ching Yue Chow. I fagsprog kaldes det fødevareneofobi og det beskrives ofte som en modvilje mod at spise nye eller ukendte fødevarer.

”Det menes at være en beskyttende funktion hos børn, som skal forhindre dem i at spise potentielt giftige fødevarer eller andre farlige ting, når de begynder at blive mere selvstændige. Andre studier har vist at mekanismen starter i toårsalderen og tager kraftig til når barnet bliver mere mobilt og selvstændigt og topper, når barnet er seks-syv år gammelt. Derfor giver det god mening, at netop denne gruppe i vores studie ikke bryder sig om for mange klumper i maden, da de i den alder er mest forsigtige hvad angår mad, ” forklarer Ching Yue Chow.

Forskerne undersøgte også om størrelsen på de klumper, der er i maden, har noget at sige. Men her fandt de ikke noget entydigt svar.

”Det virkede ikke til, at børnene havde svært ved at skelne forskellige størrelser på klumper i maden inde i munden. For dem handler det mest om, hvorvidt der i det hele taget er klumper eller ej,” siger Ching Yue Chow.

Med et lavpunkt i lysten til at spise mad med klumper i seksårsalderen går det dog herefter gradvist den anden vej hos de 7-12-årige, viser studiet. Og det underbygges af vores viden om, hvordan børns madpræferencer modnes med alderen.

”I takt med at børnene kommer i skolealderen, kan de blive mere påvirket af klassekammerater og andre i deres omgangskreds til at prøve nye typer af mad og får mere lyst til at udvide deres horisont. Derfor ser vi også at andelen, som gerne vil have mad med klumper i maden, vokser i takt med deres alder i undersøgelsen,” siger Ching Yue Chow.

Nye retter skal måske introduceres 8-15 gange
Og ”anti-klump-fasen”, som de 6-årige har, er man ifølge forskeren nødt til at acceptere som forælder, selvom det kan være frustrerende, når ungerne ikke vil spise den mad, de får serveret. Men det kan nemt ændre sig, når først de er forbi den kritiske seksårsalder. Man skal bare blive ved med at prøve – ofte helt op til 15 gange, lyder opfordringen:

”En hel del forskning om børn og mad viser, at gentagne eksponeringer for nye retter har en positiv effekt på, om de gider at spise det. Helt konkret handler det om at give børnene muligheden for at smage ny mad samtidig med, at der er noget på tallerkenen, de allerede kender. Ofte skal de præsenteres for den nye ret 8-15 gange, før de begynder at kunne lide det, men vedholdenhed belønner sig,” forklarer Ching Yue Chow.

Derudover er det en god idé at undgå både tvang og belønninger for at barnet eksempelvis spiser sine grøntsager.

”Det er en meget kortsigtet strategi at belønne barnet med en is, hvis de spiser deres broccoli. For i det øjeblik, man fjerner isen, gider de ikke spise det sunde. Samtidig skal man heller ikke presse barnet eller forsøge at tvinge det til at spise bestemte ting, for man risikerer, at de endnu mindre end før vil spise den nye mad, fordi de forbinder den med noget negativt,” siger Ching Yue Chow.

Det nye forskningsresultat kaster et grundigere lys over børns madpræferencer i alderen 5 til 12 år, som forskeren håber kan gøre både forældre og fødevareindustri klogere på vores mindstes forhold til mad.

”Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende psykologi hos børn, når man som forælder serverer mad for dem, og når man som virksomhed udvikler nye produkter, så man undgår, at børn bliver unødigt kræsne. Her håber jeg, at vores studie kan være en inspiration til forældre og dem, der udvikler nye madprodukter,” slutter Ching Yue Chow.

Fakta om studiet:

Studiet er udgivet her
Forskningen er udført i et tæt samarbejde mellem Future Consumer Lab, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet og CASS Food Research Center ved Deakin University, Australien.
Forskerne bag studiet er: Ching Yue Chow, Anne C. Bech, Annemarie Olsen, Russell Keast, Catherine G. Russell og Wender L.P. Bredie.
I studiet deltog 485 australske børn i alderen 5-12 år.
Studiet er finansieret af Innovationsfonden og Arla Foods.

Ransagning i haveforening endte med sigtelse for en 41-årig mand

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi fandt i forbindelse med en ransagning cirka 128 gram amfetamin. En 41-årig mand er nu sigtet i sagen.

På baggrund af en anmeldelse tirsdag den 2. juli 2024 tog Sydøstjyllands Politi ud for at foretage en ransagning på en adresse i en haveforening i Vejle.

Ved ransagningen fandt politiet euforiserende stoffer, heriblandt cirka 128 gram amfetamin. En 41-årig mand, der opholdt sig på adressen, blev anholdt i forbindelse med ransagningen.

Den 41-årige mand, der er fra Vejle, blev løsladt efter afhøring. Han er fortsat sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.

Analyse af ny Lillebæltsforbindelse sat på pause

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet at sætte den strategiske analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt på pause, indtil resultaterne af forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er klar.

Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at undersøge, hvordan vi sikrer den nødvendige kapacitet til både vej- og jernbanetrafik i Lillebæltskorridoren i fremtiden.

Vejdirektoratet og Banedanmark fik til opgave at udføre en såkaldt strategisk analyse for at afdække hvilke muligheder og udfordringer, der vil være i forbindelse med dette projekt. Screeningsfasen, som er første trin i den strategiske analyse, er nu afsluttet.

”I screeningsfasen har vi kigget på seks forskellige linjeføringer for en ny forbindelse på tværs af Lillebælt. Vi har regnet på og sammenlignet de forskellige løsninger. Det viser det sig, at en vejforbindelse syd om Middelfart er den løsning, der giver de største trafikale gevinster, når man ser på sparet rejsetid og kørselsomkostninger,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Andreas Egense.

Forligskredsen har vurderet, at linjeføringen syd om Middelfart (se illustration) i høj grad må ses i sammenhæng med resultatet af den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, som forventes færdig i slutningen af 2024. Derfor bliver den strategiske analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt midlertidigt sat på pause.

Som led i screeningsfasen har Vejdirektoratet og Banedanmark også kigget på de eksisterende forbindelser over Lillebælt. De opdaterede beregninger viser, at der først vil være udsigt til kritisk trængsel på Den Ny Lillebæltsbro efter år 2040. Det er samtidig vurderingen, at Den Gamle Lillebæltsbro kan holde mindst 50 år endnu.

Læs screeningsrapporten for en ny forbindelse på tværs af Lillebælt

Følg projektet for en ny forbindelse på tværs af Lillebælt

GF advarer: Trætte feriebilister gør vejene usikre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

TRÆTHED I TRAFIKKEN: GF Fonden har i en dugfrisk undersøgelse spurgt danskerne, om de kører på ferie, selvom de er for trætte til at køre. Og resultatet i Region Syddanmark overrasker GF Forsikring, der kommer med gode råd til at holde sig frisk til bilturen.

Mere end hver tredje danske bilist, der har kørt langt på ferie inden for de seneste fem år, har følt sig for trætte til at køre bil i så mange timer. Og 21 procent af danskerne har prøvet at køre bilen i mere end 11 timer i streg på vej til eller fra en ferie. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Human Engage for GF Fonden.

– Vi ved alle, at vi bliver mindre opmærksomme, når trætheden melder sig, og sker det bag rattet, udsætter man sig selv, sine passagerer og andre bilister for fare. Træthed og uopmærksomhed er en stor faktor i dødsulykker på vejene, så man skal virkelig have respekt for de lange køreture, når man kører afsted på ferie, siger direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering er en medvirkende faktor i 60 procent af alle dødsulykker i trafikken. En af årsagerne til manglende opmærksomhed og orientering er træthed bag rattet.

Næsten halvdelen i Syddanmark har følt sig meget træt

I undersøgelsen fra GF Fonden kan man læse, at 44 procent af de adspurgte danskere i Region Syddanmark, som har kørt langt på ferie, har oplevet at føle sig for trætte til at køre. Og det kan have en stor effekt på opmærksomheden, fortæller søvnekspert Birgitte Hintz:

– En af de ting, der sker, når man er træt i trafikken, er at koncentrationen og opmærksomheden falder. Det har en effekt på, hvordan man fører sit køretøj og læser trafikken. Er man vågen i 15 timer, så svarer det faktisk til en alkoholpromille på 0,5. Mange vågne timer har altså en effekt på ens evner som bilist, siger hun og fortsætter:

– Har man været vågen i mange timer, kan hjernen faktisk falde i søvn af nogle sekunders varighed – selvom man har øjnene åbne. I de sekunder er man uden sine sanser, og man oplever ikke, hvad der sker omkring en. Det er livsfarligt at køre i den tilstand.

Er man for træt til at køre forsvarligt, er det også strafbart. I Færdselsloven hedder det, at man skal være i stand til ”føre køretøjet på fuldt betryggende måde”.

Gode råd til en sikker kør-selv-ferie

Står ferien på meget kørsel, så gælder det om at have fokus på sin energi, og sørge for at hvile, når man føler sig træt.

– Vær udhvilet. Skal man køre langt, så gør det efter en god nats søvn eller en rolig dag. At køre direkte efter arbejde anbefales ikke.
– Husk kaffen. På turen kan man holde et stop på en tankstation, hvor man kan købe en kop kaffe og tage en lur. Drik kaffen først, sæt en alarm på max 20 minutter. Sover man længere, ryger man ned i den dybe søvn. Efter tyve minutter mærker man også effekten af kaffens koffein, og du er klar til endnu et stræk på køreturen.
– Sørg for at strække benene, når det er muligt. En lille gåtur i frisk luft kvikker hjernen op. Et nedrullet vindue bidrager ikke på samme måde.
– Skal man køre meget langt, så planlæg turen med et længere stop. En enkelt overnatning på en lang køretur er givet godt ud, og man kommer sikkert frem.
– Vær opmærksom som passager. Gab, ændret humør og uopmærksomhed kan være indikationer på, at chaufføren er for træt til at køre – og så er det vigtigt, at du som passager siger det.

Mere end hver tredje butik solgte ulovligt til mindreårige

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sikkerhedsstyrelsen anvendte i går for første gang unge kontrolkøbere, som led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. 34 procent af butikkerne med alkohol-, nikotin- eller tobaksprodukter overtrådte aldersgrænserne.

I går havde Sikkerhedsstyrelsen premiere på den nye toårige forsøgsperiode, hvor styrelsen må gøre brug af unge kontrolkøbere til at føre tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker.

Nu er resultaterne af den første dag med de unge kontrolkøbere landet. Og det viser sig, at mere end hver tredje butik med alkohol-, nikotin- eller tobaksprodukter overtrådte aldersgrænserne.

Tidligere skulle Sikkerhedsstyrelsen være til stede på det præcise tidspunkt, hvor en butik foretog et ulovligt salg af alkohol, nikotin eller tobak til en mindreårig. Med de nye beføjelser er det blevet markant nemmere at kontrollere, om butikkerne husker at overholde aldersgrænserne.

– I går blev aldersgrænserne overtrådt på de 17 af vores 50 tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. Det er allerede flere overtrædelser, end vi har fundet på vores mere end 2.000 tilsyn de sidste fire år. Det viser, at der er behov for denne mere effektive kontrol, forklarer Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Forsøgsordningen med de unge kontrolkøbere er et af de 30 initiativer i regeringens forebyggelsesplan. Formålet med forebyggelsesplanen er på sigt at nedsætte børn og unges forbrug af alkohol-, nikotin- og tobaksprodukter.

Forud for den nye ordning med de unge kontrolkøbere har Sikkerhedsstyrelsen informeret branchen om de nye tiltag. Desuden kommunikerede styrelsen massivt om de nye tiltag i medierne fra morgenstunden. Men det ændrede altså ikke på, at mange butikker alligevel glemte at tjekke ID ved de unge kontrolkøbere.

– Vores hensigt med den nye ordning er ikke bare at lange bøder over disken. Tværtimod håber vi på, at procenten for overtrædelser bliver lavere med tiden. Derfor fortsætter vi med at gå i dialog med branchen om problematikken. Men vi fortsætter selvfølgelig også med at føre tilsyn med alderskontrol, understreger Stine Pedersen.

Det er altid den erhvervsdrivendes ansvar, at salgsstederne overholder de gældende aldersgrænser for salg af alkohol, nikotin eller tobak.

Antal gennemførte tilsyn i fysiske butikker den 1. juli 2024

  • Mandag den 1. juli gennemførte Sikkerhedsstyrelsen sammen med de unge kontrolkøbere 50 tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker, der sælger alkohol, nikotin eller tobak.
  • På de 17 af tilsynene blev aldersgrænserne overtrådt.
  • På de 33 af tilsynene blev aldersgrænserne overholdt.

De nuværende aldersgrænser for alkohol, nikotin og tobak

  • Alkohol med mere end 1,2 procent og op til 16,5 procent: Over 16 år
  • Alkohol med mere end 16,5 procent: Over 18 år
  • Nikotinprodukter: Over 18 år
  • Tobaksprodukter: Over 18 år

Bødestørrelser for overtrædelser af aldersgrænserne

  • Gennemfører man som erhvervsdrivende et ulovligt salg af alkohol til en mindreårig, vil bødeindstillingen første gang være på 10.000 kr.
  • Gennemfører man som erhvervsdrivende et ulovligt salg af tobak, tobakssurrogater, e-cigaretter eller urtebaserede rygeprodukter til en mindreårig, vil bødeindstillingen første gang være på 25.000 kr.

Grækenland og Spanien topper rejse-hitlisten fra Billund

Af
Andreas Andreassen
-
0

Billund Lufthavn forudser en travl juli med godt chartersalg og stor interesse for netværksruter. Cargooperationen i lufthavnen har igen oplevet tocifret vækst.

Med skolernes sommerferie officielt løbet i gang er der for alvor kommet aktivitet i terminalen i Billund Lufthavn. I en dugfrisk undersøgelse fra Norstat, som er udarbejdet for Dansk Erhverv, forventes det, at cirka 2,4 mio. danskere rejser til udlandet i løbet af de næste par sommermåneder. En stor del af dem vælger Billund Lufthavn som afsæt. I juni måned gik 398.206 rejsende igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end samme måned sidste år. Den mindre tilbagegang skyldes, at lavprisselskaberne, anført af Ryanair, har reduceret deres antal sæder. Til gengæld glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, sig over det det flotte chartersalg i sommerferieperioden.

–Vi har et stærkt udbud af rejser til de populære charterdestinationer, så vi forventer en god juli måned, hvor mange vælger at tage mod varmere himmelstrøg fra Billund. Grækenland er den suverænt største charterdestination i år med over 100.000 forventede rejsende i juli og august. Samtidig oplever vi en stor interesse for netværksruterne, der forbinder Vestdanmark med hele verden, hvor de store hubs i London, Amsterdam, Frankfurt og Paris er populære i år.

De fem mest populære charterlande fra Billund i sommeren er:

  1. Grækenland
  2. Spanien
  3. Tyrkiet
  4. Bulgarien
  5. Cypern

Fortsat tocifret vækst i luftfragt

Luftfragten i Billund Lufthavn følger igen egne tendenser og håndterede 8.138 tons gods i juni. Det er en stigning på 24,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Den globale vækst for luftfragt er 8 procent højere end samme tid sidste år, hvilket lægger Billund Lufthavns cargooperation solidt over markedet. Den positive udvikling skyldes en højere verdensomspændende efterspørgsel, og at raterne på globalt plan holder et højt niveau til trods for en traditionelt mere stille periode. Adm. direktør Jan Hessellund er glad for, at væksten holder ved i Billund Lufthavn.

–Vi er meget tilfredse med den fortsatte vækst i vores luftfragtsoperation. Det er et klart tegn på, at vores strategier bærer frugt, og at vi formår at imødekomme den store globale efterspørgsel. Vores stærke placering over markedsgennemsnittet vidner om vores position som en væsentlig aktør inden for luftfragt samt de gode partnerskaber med fragtflyselskaberne.

Ikke for sent at bestille sommerferie

Charter eller oversøisk? By eller strand? Action eller afslapning? Med 120 direkte destinationer og 540 one-stop er der mange muligheder fra Billund. I løbet de seneste måneder er Norwegian kommet godt i gang med fire nye ruter – de nyeste værende Stockholm og Alicante. Hen over sommeren tilbyder selskabet seks forskellige destinationer, så de rejsende kan komme endnu mere fleksibelt afsted. Det brede rutenetværk i Billund giver vestdanskerne mulighed for at opdage skjulte perler og se de mest imponerende storbyer. Der er nu officielt taget hul på skolernes sommerferie, men det er stadig muligt at finde en rejse ud i verden.

–Med vores stærke rutenetværk går vi en sommer i møde, hvor vi kan tilbyde danskerne at komme på ferie både tæt på og langt væk. Vi har mange populære charterdestinationer, men der er også mulighed for andre slags ferier. Vores flyselskabspartnere tilbyder utraditionelle citybreaks til for eksempel Bergen eller Helsinki. Er man slet ikke til varmere himmelstrøg, kan turen også gå direkte til Grønland med Air Greenland. Der er stadig flybilletter til mange spændende destinationer, hvis man endnu ikke har besluttet sig for, hvor ferien går hen, siger Jan Hessellund­.

Økonomiske stærke håndboldklubber har underpræsteret

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Sæsonen er overstået, og det er tid til at evaluere, hvordan de danske håndboldklubber har klaret sig, især set i lyset af deres personaleomkostninger. Personaleomkostningerne omfatter ikke kun lønningerne til spillerne, men også udgifterne til administrationen og trænerstaben. Disse omkostninger er en væsentlig faktor i klubbens samlede budget og kan give et indblik i, hvor store ressourcer klubben har haft til rådighed for at opnå succes på banen.

Personaleomkostningerne, som omfatter både administration, trænere og spillertruppen, kan give et billede af de økonomiske prioriteringer inden for klubberne. Selv om de eksakte tal for 2024 ikke er medregnet, viser regnskaberne for 2023, hvilke ressourcer klubberne har arbejdet med. Dette giver os et indblik i deres strategiske beslutninger og økonomiske helbred, hvilket er afgørende for at forstå, hvordan de har positioneret sig både på kort og lang sigt.

Aalborg Håndbold har sandsynligvis øget deres budget til denne sæson, da de blandt andet har opgraderet holdet med stjernespilleren Niklas Landin. Dette forventes at kunne ses i næste års regnskab, hvor udgifterne til personale formodentlig vil være steget markant. Investeringen viste sig dog at være det hele værd, da Aalborg vandt det danske mesterskab. Det blev en intens finaleserie mod Fredericia, som strakte sig over tre kampe og krævede alt af holdet.

I Champions League præsterede Aalborg også imponerende ved at sikre sig en sølvmedalje efter en tæt finale mod Barcelona. De måtte se sig slået i pokalfinalen af GOG. Aalborgs strategiske investeringer i spillertruppen, herunder tilgangen af Niklas Landin, har altså båret frugt både nationalt og internationalt, hvilket understreger betydningen af økonomiske ressourcer i elitesport.

Økonomi gør det ikke alene

Penge er dog ikke altid lig med succes. Det må TTH Holstebro sande efter, at de endte på 11. pladsen i grundspillet og måtte ud at spille nedrykningsspil. Det samme gælder for KIF Kolding, der sluttede som nummer 12 og var tæt på at ryge direkte ud af ligaen. Heller ikke SønderjyskE levede op til deres økonomiske forventninger, da de glippede slutspillet og ikke kom blandt de otte bedste hold.

Disse eksempler viser, at selvom store personaleomkostninger kan give klubberne bedre forudsætninger for succes, er der ingen garanti for, at pengene vil omsættes til resultater på banen. Faktorer som holdets sammenhængskraft, trænerens taktiske evner og skadesfri sæsoner spiller også en væsentlig rolle. For TTH Holstebro, KIF Kolding og SønderjyskE har sæsonen været en påmindelse om, at økonomiske investeringer alene ikke sikrer sportslig succes.

Længere oppe i tabellen har der også været skuffelser i forhold til økonomisk formåen. Bjerringbro-Silkeborg formåede ikke at kvalificere sig til DM-semifinalerne, selvom vejen syntes at være banet for dem. De måtte konstatere, at Ribe-Esbjerg snuppede semifinalpladsen i deres slutspilspulje sammen med Aalborg.

Bjerringbro-Silkeborgs mislykkede forsøg på at nå semifinalerne viser, at selv hold med betydelige økonomiske ressourcer kan støde på uforudsete udfordringer. Ribe-Esbjergs succes med at avancere til semifinalerne på bekostning af Bjerringbro-Silkeborg understreger, at sportslige præstationer ikke altid følger den økonomiske logik. Dette tilføjer en ekstra dimension til konkurrencen i ligaen, hvor både talentudvikling, taktik og holdets sammenhængskraft spiller en afgørende rolle i at opnå de ønskede resultater.

Tæt økonomisk formåen blandt semifinalebejlere

I den anden slutspilspulje stod duellen mellem Fredericia Håndboldklub, Skjern Håndbold og GOG om de to semifinalepladser. De to førstnævnte endte med at komme i semifinalen, og for Fredericias vedkommende lykkedes det også at nå finalen, hvor de dog tabte til Aalborg.

Historien om Fredericia er særlig interessant, da man ikke kan aflæse deres personaleomkostninger direkte fra offentlige regnskaber. Tallene er baseret på kilder, idet klubben indtil for nylig blev drevet på foreningsbasis, hvor regnskaber ikke behøvede at blive offentliggjort. Dette gør det svært at sammenligne deres økonomi direkte med andre klubber, men deres sportslige præstationer taler for sig selv.

Sæsonens overraskelse

Et hold, der til gengæld overraskede alt og alle, er TMS Ringsted. De var ikke spået mange chancer i ligaen, men de lykkedes at komme med i slutspillet, hvor de vandt mod både Fredericia Håndboldklub og Skjern Håndbold. Det var dog ikke nok til at nå semifinalen i sidste ende, men historien om TMS Ringsted viser, at penge ikke er alt.

TMS Ringsteds præstationer i slutspillet, på trods af deres beskedne økonomiske midler, understreger, at engagement, holdånd og taktisk dygtighed kan bringe overraskende resultater. Deres succes er et inspirerende eksempel på, hvordan mindre klubber kan konkurrere med større og økonomisk stærkere modstandere ved at maksimere deres ressourcer og fokusere på talentudvikling og sammenhold.

Sådan ser personaleomkostningerne ud

Her følger et søjlediagram over ligaklubbernes personaleomkostninger i kalenderåret 2023. Med til historien hører det, at Fredericias personaleomkostninger, som tidligere nævnt, ikke direkte kan aflæses, og at tallene generelt ikke er 100 procent retvisende for de midler, som klubberne har haft i 2023/24-sæsonen.

Få forskernes råd til at sikre sig mod flåter

Af
Andreas Andreassen
-
0

Flåter er små, blodsugende parasitter, der kan overføre flere alvorlige sygdomme til mennesker. De kaldes ofte Danmarks farligste dyr, fordi de kan overføre infektioner til mennesker. SDU har to forskere, Nanna Skaarup Andersen og Anton Pottegård, til at belyse, hvad skovflåten er for en størrelse, hvordan man forebygger flåtbid, samt gode råd til udflugter i naturen – og hvorvidt vaccinen giver mening.

Der findes flere arter af flåter i Danmark, men skovflåter er de dominerende og foreløbigt de eneste, der bider mennesker.

På verdensplan er der andre insekter, der kan overføre sygdomme, for eksempel malaria via myg, men her i landet har vi indtil videre kun skovflåten, der kan gøre os syge.

“Flåter kan overføre sygdom, fordi de suger blod og gør det længe. Og de er generalister og kan bide på stort set alt – fra øgler til mennesker. Hvert værtsdyr kan bære forskellige sygdomme, og det er de sygdomme, som flåten kan tage med til dens næste vært. Sådan har det i øvrigt været i millioner af år. Man har sågar fundet flåter sammen med dinosaurfjer i rav,” fortæller Nanna Skaarup Andersen. Hun er speciallæge i klinisk mikrobiologi og forsker på Klinisk Institut og Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital.

Skal man vaccineres eller ej?

TBE (Tick Borne Encephalitis) – også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse – skyldes en virus, som ligesom Borrelia overføres til mennesker via bid fra skovflåter. I Danmark har de fleste tilfælde været forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-virus og sygdommen har forekommet i over 50 år. Men siden 2018 er der også forekommet tilfælde uden for Bornholm, især i Tisvilde Hegn og enkelte andre steder i Nordsjælland.

Der er i Danmark fundet 7 tilfælde i 2021, 14 i 2022 og 12 i 2023. Ud over dette kommer der også enkelte danskere hjem fra især Sverige med TBE-infektion efter rejser. TBE har fået stor opmærksomhed i medierne, fordi den flåtoverførte virus kan give alvorlige hjerneskader.

Og der findes en vaccine.

“Mange er kommet i tvivl. Man tænker nemt, ‘det er vel bedre at gøre det end at løbe en risiko.’ Men vaccinen mod TBE er ikke noget, der kan anbefales til alle. Faktisk giver det nok kun mening for ganske få,” mener Anton Pottegård, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning og forsker i lægemidler og bivirkninger.

1...848586...148Side 85 af 148
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER