19.2 C
Copenhagen
lørdag 9. august 2025

Frida og Carl topper navne til nyfødte i 2023

0

2023 var et spændende år for navnevalgene til nyfødte i Danmark, og to navne har for første gang indtaget førstepladsen som de mest populære. Frida og Carl er de nye favoritter blandt forældrene. Hele 15 ud af 1.000 nyfødte piger blev navngivet Frida, mens 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Carl. Dette skifte markerer en interessant trend i danske fornavne, hvor både klassiske og moderne navne nu finder vej til toppen af listen.

Nye navne på listen

Blandt de 50 mest anvendte pigenavne i 2023 er Solveig og Sofie nye tilføjelser. På drengesiden har Kalle og Leo gjort deres debut på top-50 listen, hvilket indikerer en ændring i forældres præferencer, der nu omfatter et bredere spektrum af navnevalg.

Årets højdespringere

Solveig er årets højdespringer blandt pigenavnene, idet navnet er sprunget 13 placeringer op fra nummer 52 i 2022 til nummer 39 i 2023. Dette viser en stigende popularitet for navne, der har en stærk nordisk klang. På den anden side har Merle oplevet et fald fra nummer 29 i 2022 til nummer 42 i 2023, og både Johanne og Emilie er faldet helt ud af top-50.

På drengesiden er Leo højdespringeren og er gået fra en placering uden for top-50 som nummer 65 i 2022 til nummer 49 i 2023 – en imponerende stigning på 16 pladser. Modsat er Milas faldet fra nummer 43 i 2022 til helt at ryge ud af top-50 og ende som nummer 56 i 2023. Vilhelm er også faldet helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne.

Geografiske forskelle

Selvom Frida og Carl er de mest populære navne i hele landet, er der interessante geografiske forskelle. Carl var det mest populære navn i Byen København, mens Frida toppede i både Østjylland og Vestjylland. Dette indikerer, at navnevalg kan variere betydeligt afhængigt af den regionale kultur og traditioner.

Top 50 navne til nyfødte i 2023

Her er et overblik over de mest populære navne til nyfødte i 2023:

Pigenavne

PigenavnAntal (pr. 1.000)
Frida425 (15 pr. 1.000)
Luna412 (15 pr. 1.000)
Ella410 (15 pr. 1.000)
Alma409 (15 pr. 1.000)
Emma402 (15 pr. 1.000)
Sofia397 (14 pr. 1.000)
Olivia395 (14 pr. 1.000)
Agnes392 (14 pr. 1.000)
Ida391 (14 pr. 1.000)
Karla381 (14 pr. 1.000)
Ellie380 (14 pr. 1.000)
Clara379 (14 pr. 1.000)
Freja343 (12 pr. 1.000)
Nora331 (12 pr. 1.000)
Lily326 (12 pr. 1.000)
Alberte316 (11 pr. 1.000)
Esther316 (11 pr. 1.000)
Asta296 (11 pr. 1.000)
Ellen284 (10 pr. 1.000)
Anna282 (10 pr. 1.000)
Aya246 (9 pr. 1.000)
Isabella228 (8 pr. 1.000)
Lærke213 (8 pr. 1.000)
Astrid212 (8 pr. 1.000)
Saga210 (8 pr. 1.000)
Hannah209 (8 pr. 1.000)
Mathilde207 (7 pr. 1.000)
Josefine205 (7 pr. 1.000)
Laura203 (7 pr. 1.000)
Vilma200 (7 pr. 1.000)
Emily197 (7 pr. 1.000)
Liva197 (7 pr. 1.000)
Maja196 (7 pr. 1.000)
Vera187 (7 pr. 1.000)
Marie181 (7 pr. 1.000)
Leonora178 (6 pr. 1.000)
Mille178 (6 pr. 1.000)
Andrea173 (6 pr. 1.000)
Solveig166 (6 pr. 1.000)
Molly164 (6 pr. 1.000)
Victoria163 (6 pr. 1.000)
Merle149 (5 pr. 1.000)
Lea148 (5 pr. 1.000)
Liv146 (5 pr. 1.000)
Eva140 (5 pr. 1.000)
Ingrid140 (5 pr. 1.000)
Elina137 (5 pr. 1.000)
Rosa137 (5 pr. 1.000)
Gry130 (5 pr. 1.000)
Sofie125 (5 pr. 1.000)

Drengenavne

DrengenavnAntal (pr. 1.000)
Carl477 (16 pr. 1.000)
William458 (16 pr. 1.000)
Oscar452 (15 pr. 1.000)
Alfred449 (15 pr. 1.000)
Noah449 (15 pr. 1.000)
Aksel441 (15 pr. 1.000)
Emil430 (15 pr. 1.000)
Oliver423 (14 pr. 1.000)
Malthe403 (14 pr. 1.000)
Valdemar392 (13 pr. 1.000)
August377 (13 pr. 1.000)
Elliot370 (13 pr. 1.000)
Theo351 (12 pr. 1.000)
Arthur346 (12 pr. 1.000)
Lucas335 (11 pr. 1.000)
Elias324 (11 pr. 1.000)
Lauge323 (11 pr. 1.000)
Otto319 (11 pr. 1.000)
Hugo309 (11 pr. 1.000)
Felix285 (10 pr. 1.000)
Magnus279 (10 pr. 1.000)
Viggo270 (9 pr. 1.000)
Victor269 (9 pr. 1.000)
Theodor257 (9 pr. 1.000)
Loui255 (9 pr. 1.000)
Holger249 (8 pr. 1.000)
Anker245 (8 pr. 1.000)
Liam245 (8 pr. 1.000)
Anton243 (8 pr. 1.000)
Matheo230 (8 pr. 1.000)
Konrad227 (8 pr. 1.000)
Erik214 (7 pr. 1.000)
Pelle202 (7 pr. 1.000)
Luca198 (7 pr. 1.000)
Asger197 (7 pr. 1.000)
Ebbe195 (7 pr. 1.000)
Nohr194 (7 pr. 1.000)
Vincent194 (7 pr. 1.000)
Kalle190 (6 pr. 1.000)
Adam181 (6 pr. 1.000)
Johan173 (6 pr. 1.000)
Frederik165 (6 pr. 1.000)
Storm165 (6 pr. 1.000)
Albert159 (5 pr. 1.000)
Walter156 (5 pr. 1.000)
Alexander154 (5 pr. 1.000)
Christian151 (5 pr. 1.000)
Villads146 (5 pr. 1.000)
Leo142 (5 pr. 1.000)
Marius138 (5 pr. 1.000)

ADP redder igen Fredericia

0

På trods af den manglende sommervarme er det lykkedes for ADP at hente en stor gevinst og nyhed hjem til Fredericia, som kommer til at varme i de fredericianske stuer. EU sender Fredericia 50 millioner kroner i støtte til havneudvidelsen, og dermed cementeres havnens betydning for det vestlige Danmark.

Det er en fornøjelse at se, hvordan man udnytter potentialet i Fredericias logistik og havneindustri. På et tidspunkt i byens udvikling, hvor meget er gået helt i stå, fortsætter ADP med at sætte kursen mod nye horisonter og øget indtjening. Arbejdspladserne følger med i kølvandet på den øgede aktivitet, der kommer, når havnen får mere at beskæftige sig med. Det er et solidt fundament under den industrielle udvikling i byen, men fremfor alt en motor for andre virksomheder, underleverandører og interessenter.

Det europæiske perspektiv vil styrkes fremadrettet; særligt nu, hvor Aarhus satte en stoppe for havneudvidelsen i det østjyske. I Fredericia bider man til bolle.

Derfor er der også grund til at rose teamet hos ADP, der har stået for indsatsen omkring ansøgningen om EU-midler. Det gælder også direktør Rune D. Rasmussen og bestyrelsesformand Christian Herskind samt deres dygtige team, der går forrest i byen med visioner og tæft. Man viser i havneselskabet, hvordan der skal hentes gevinster hjem til Fredericia. Da mange andre har svært ved at gøre dette, redder ADP derfor atter Fredericia. Men det skal bruges som inspiration:

Vi kan godt, og det skal komme fra erhvervslivet.

Læs også

50 millioner kroner i støtte til ADP’s havneudvidelse på Fredericia Havn

0

ADP har i dag fået besked fra EU-Kommissionen om, at ansøgningen af CEF-midler (Connecting Europe Facility) til færdiggørelse af havneudvidelsen på Fredericia Havn er godkendt. Nyheden møder begejstring hos ADP, der har store ambitioner for fremtidig udvikling.

I januar 2024 ansøgte ADP om støtte til havneudvidelsen på Fredericia Havn i en støttepulje i EU, der bl.a. har til formål at forstærke og styrke tilgængeligheden og sammenhængskraften på ScanMed Korridoren (Scandinavian Mediterranean Core Network Corridor).

EU-Kommissionen har vurderet og vægtet, at udvidelsen af Fredericia Havn bidrager til målene for det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) ved at forbedre Danmarks forbindelse med andre regioner i Nordvesteuropa, og at det fjerner en eksisterende flaskehals i containerterminalkapaciteten. Derfor vurderer de, at færdiggørelse af havneudvidelsen og forundersøgelser til at koble banegods og skibsgods sammen skal imødekommes med støtte på 6.754.520 euro (50.380.171 kroner).

– Vi kan ikke være andet end stolte og glade for, at EU-Kommissionen og medlemmerne i CEF-komiteen tror så meget på Fredericia som et omdrejningspunkt på ScanMed, at vi har fået tildelt et så stort millionbeløb. Fredericia og Trekantområdet er det vigtigste multimodale trafikknudepunkt i Danmark, og det giver bare så god mening at fastholde og udvikle det for at sikre Danmarks konkurrencedygtighed på det internationale marked. Det er faktisk rigtig stort, fastslår Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.

Containerkapacitet til al fremtidig vækst i Vestdanmark

ADP har siden efteråret i 2023 været i gang med en havneudvidelse på Fredericia Havn, der mere end fordobler containerkapaciteten. I direkte sammenhæng med baglandsterminalen i Taulov, Taulov Dry Port, og i samarbejde med Fredericia Shipping i det nye selskab, Fredericia Container Terminal, har ADP sikret så stor containerkapacitet, at den fremtidige containervækst i Vestdanmark kan håndteres alene i Fredericia.

CEF-midlerne er dermed en vigtig understøttelse af, at ADP fortsat kan udvikle havneinfrastrukturen for at indfri dét potentiale og den udvikling, der er i ADP indtil 2030:

– Vores havneudvidelse er i god gænge, og via god dialog med omkringliggende interessenter og borgere og i godt samarbejde med vores ejere, kan Fredericia Havn i sammenspil med Taulov Dry Port fra juni 2025 rumme den containervækst, der kommer de næste mange år. Markedet kigger i vores retning og ikke kun mod nord, understreger Rune D. Rasmussen og afslutter:

– Vi ser ind i nogle år med spændende udviklingspunkter, der er i tråd med ambitionerne for at styrke TEN-T, og med anerkendelsen fra EU-Kommissionen får vi mulighed for at holde tempo i vores fremtidsperspektiver og gennemføre flere tiltag på tværs af vores koncern.

Faktaboks: Kort om de tildelte CEF-midler 

EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF) støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). TEN-T har til formål at styrke det indre marked ved blandt andet at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.

Fredericia Havn har fået tilsagn om at modtage CEF-støtte på 6.754.520 euro til hhv. udvidelsen af containerterminalen på havnen og midler til at foretage forundersøgelser i forbindelse med baneområdet nord for havnen.

Folketingsmedlem var tilbage i Fredericia til særlig markering

0
Foto: AVISEN

Fredericia, der er en by med dybe rødder i Danmarks historie, var igen centrum for fejring og refleksion den 6. juli. Denne gang var det Socialdemokratiets politiske ordfører i Folketinget, Rasmus Stoklund, som havde æren af at holde den politiske tale. For Stoklund, der oprindeligt stammer fra Fredericia, var det en særlig betydningsfuld dag fyldt med minder og stolthed.

Rasmus Stoklund er i dag folkevalgt, men spoler man tiden tilbage til 90’erne mindes han barndommen i Fredericia. Han boede i landsbyen Pjedsted. Det indledte han talen med den 6. juli. Han fortalte, hvordan kammeraten Tim og han skulle få tiden til at gå i slutningen af 90’erne i 8. klasse. De skulle efterfølgende med buslinje 216 hjem mod Pjedsted. De havde rutiner som at slå et smut forbi rådhusbageren og købe et studenterbrød, og gik nogle gange ind i Merlin og kiggede på elektronik, som de ikke havde råd til. Da bussen nærmede sig, gik de op mod busstoppestedet i Norgesgade og satte kursen hjemad.

Dengang reflekterede Rasmus Stoklund ikke over 6. juli og den historiske betydning, som Fredericia har i Danmarkshistorien. Det har ændret sig med tiden, og nu er han stolt over at have været tilbage i fødebyen og holde den politiske tale i forbindelse med 175-året for slaget ved Fredericia, der blev markeret.

– Det var en ære at holde den politiske tale på 6. juli. Jeg er glad og stolt over det, og det er en særlig glæde at komme til sin hjemstavn, hvor jeg har tilhørsforhold, minder og mange gode oplevelser fra, hvor jeg er født og opvokset. Det var en god dag, siger Stoklund.

Årets fejring markerede 175-året for slaget ved Fredericia, og det gjorde Stoklunds tale endnu mere speciel.

– Ikke mindst fordi det var 175-året, og da jeg fik lov at holde talen i 2019, troede jeg, at der ville gå mange år inden jeg fik lov igen, så jeg var rigtig glad for, at jeg fik æren lige netop i år, siger Rasmus Stoklund.

En stor folkemængde var samlet på Landsoldatpladsen, hvor Rasmus Stoklund talte. Foto: AVISEN

Stoklund lægger vægt på Fredericias betydning i Danmarks historie og den militære succes, som slaget ved Fredericia repræsenterer. Han fremhæver, hvordan dette slag ikke kun er en lokal begivenhed, men en milepæl i den nationale historie, hvor danske styrker viser bemærkelsesværdig tapperhed og strategisk dygtighed. Denne sejr markerer et afgørende vendepunkt, hvor byen Fredericia bliver et symbol på modstand og frihed, og hvor de faldne soldater mindes som helte, der ofrer alt for deres land.

– Det er en flot markering af Fredericias rolle i Danmarks historie. Det er danmarkshistorie – udfaldet ved Fredericia er en af de største militære succeser, vi har haft i Danmark. Samtidig betalte nogen en høj pris; nogle mistede livet, andre blev såret. Det skylder vi dem at blive ved med at huske, forklarer Rasmus Stoklund.

Ned en alvorlig tone trækker Stoklund paralleller til nyere konflikter og krige. Han reflekterer over, hvordan de tragedier og ofre, vi ser i dagens konflikter, ikke er så forskellige fra dem, der blev oplevet i fortiden. Især fremhæver han situationen i Ukraine som et nutidigt eksempel på, hvordan frihed og suverænitet stadig trues af aggression og vold.

– Det var også derfor, jeg trak tråde til Anden Verdenskrig og det, vi ser nu med Ukraine, og det de går igennem. Det er desværre dødelig alvor. Jeg trak også tråde til forsvaret og forsvarets engagement rundt i verden, siger Rasmus Stoklund.

For Stoklund er Fredericia ikke blot en by fra fortiden, men et levende sted fyldt med personlig betydning. Han beskriver med varme, hvordan hans barndomsminder og familiære bånd er dybt rodfæstede i byens gader og omgivelser. Hans regelmæssige besøg i Fredericia, hvor hans forældre stadig bor, giver ham mulighed for at genopleve de øjeblikke, der har formet hans tidlige år.

– Det er altid en glæde. Mine forældre bor heldigvis stadig i Fredericia, så jeg kommer relativt ofte på familiebesøg. Det har indtil nu været i Pjedsted, men nu flytter de ind mod Fredericia. Mine børn kan også godt lide byen, så det er perfekt siger Rasmus Stoklund.

Udefra kan han nu følge med i, at planerne om et Formidlingscenter på Voss-grunden er ved at blive en realitet. På den måde vil historien om slaget ved Fredericia blive endnu mere udbredt.

– Jeg er spændt på at se det, hvis det kommer til at lykkes, slutter Rasmus Stoklund.

Historisk stærk 1. division vil give skuffelser

0

NordicBet Ligaen indledes på fredag, og meget tyder på, at dette formentlig bliver den stærkeste udgave af ligaen nogensinde. Mange hold har store ambitioner, og der er ingen tvivl om, at konkurrencen vil være hård. Når sæsonen er omme, vil nogle hold utvivlsomt stå skuffede tilbage over deres slutplacering, men det er uundgåeligt i en liga, hvor mange hold ønsker at være med i toppen og spille med, hvor det er sjovest. Favoritten er OB, men der er otte hold, der har som ambition at spille med om at komme med i oprykningsspillet.

I sidste sæson rykkede AaB og Sønderjyske op i sikker stil, men i denne sæson vil der formentlig blive stor kamp om oprykningspladserne. Det forventes, at OB tager den ene oprykningsplads på grund af deres store budget og stærke trup, men konkurrencen om den anden oprykningsplads ser ud til at blive intens. Særligt AC Horsens, Hvidovre og Vendsyssel er blandt de hold, der bejler til denne eftertragtede plads. Der er lagt op til en sæson med hård kamp og spænding helt frem til sidste spillerunde, når disse hold kæmper om at sikre sig en plads i Superligaen.

Arkivfoto af AC Horsens.

Alle disse fire hold har vist økonomi, der bør gøre dem til en aktør i topstriden, men hvem der trækker det korteste strå af AC Horsens, Vendsyssel og Hvidovre er sværere at spå om. På papiret har AC Horsens forstærket sig markant og fået tilgang af Martin Retov som ny cheftræner. Retov skal sætte skub i Horsens, som for nylig fik en ny ejerkreds, der har pumpet penge i klubben og muliggjort deres store aktivitet på transfermarkedet. Denne aktivitet gør Horsens til et spændende bekendtskab, da de har handlet på en meget høj hylde og brugt betydelige midler i forhold til, at de er en NordicBet Liga-klub. Derfor vil det også være en skuffelse for Horsens, hvis de ikke formår at rykke op.

Omvendt har Hvidovre holdt sammen på det meste af det hold, som spillede i Superligaen i sidste sæson. Selvom holdet rykkede ned, spillede de en fornuftig forårssæson og viste, at de godt kan bide fra sig. Blandt andet lykkedes det dem at holde på kulturbæreren Filip Djukic, og nu er Hvidovre overgået til et fuldtidssetup med alle spillere. Det bliver spændende at følge, hvad de kan drive det til i denne sæson.

Arkivfoto af Vendsyssel.

Vendsyssel på den anden side har forstærket sig med væsentlige spillere, som har skabt opmærksomhed. Mest markant er Kasper Kusk, der kommer til klubben fra Silkeborg. Derudover har de hentet Magnus Kaastrup og Mikkel Lassen, som også anses for at være profiler på papiret. Dermed bliver Vendsyssel spændende at følge, og med et i forvejen stærkt mandskab må det forventes, at de vil spille med i toppen af NordicBet Ligaen.

Det forventes, at alle fire nævnte hold, OB, AC Horsens, Hvidovre og Vendsyssel, ender i top-6. Det efterlader to pladser at kæmpe om, og der er en lang række klubber, som ser sig selv i det felt. Blandt disse kan nævnes FC Fredericia, Kolding, Esbjerg og Hobro, som alle har ambitioner om at blande sig i toppen. Forventeligt vil to af disse hold blive sorteper i kapløbet om top-6, men man kan ikke udelukke, at der kan komme en overraskelse og blande sig i kampen om de eftertragtede pladser. Det bliver derfor afgørende at være klar fra start, når toget kører, og holde sig på sporet hele sæsonen igennem. Den hårde konkurrence gør NordicBet Ligaen til en spændende og uforudsigelig turnering, hvor enhver kamp tæller.

I den henseende står særligt Hobro ikke særlig godt i billedet på papiret. Klubben har mistet nøglespilleren Richmond Gyamfi til AGF, og Mads Freundlich rygtes til Silkeborg, hvilket yderligere svækker truppen. I vinters måtte Hobro også sige farvel til Muamer Brajanac, Jonathan Fischer og Laurs Skjellerup. Disse afgange har ikke været ledsaget af tilsvarende tilgang af nye spillere, hvilket betyder, at Hobro kan stå over for en svær sæson. Uden væsentlige forstærkninger kan de nemt ende med at trække det korteste strå i kampen om top-6, og deres chancer for at blande sig i toppen af NordicBet Ligaen ser dermed udfordrede ud.

Arkivfoto af Esbjerg.

Tilbage af oplagte kandidater til top-6 er FC Fredericia, Kolding og Esbjerg. Esbjerg er ganske vist oprykker, men de er ikke hvilken som helst oprykker. De har en robust økonomi og et ønske om på sigt igen at være i Superligaen. De vil derfor ikke falde igennem i NordicBet Ligaen og rykke ned. De havde et stærkt hold allerede i 2. division og ville måske endda kunne have spillet med i top-6 i NordicBet Ligaen i sidste sæson. Nu får de muligheden, og med indkøb af blandt andet Benjamin Hvidt fra AGF og Patrick Tjørnelund fra Kolding vidner det om, at ambitionerne er til stede, og mulighederne er gode.

FC Fredericia har mistet en del spillere henover sommeren, men klubben har til gengæld også ageret proaktivt på transfermarkedet. Det bliver altafgørende, at klubben ikke mister mange point i starten af sæsonen i forhold til at nå top-6. Potentialet er der uomtvisteligt, men spørgsmålet er, om der har været for stor udskiftning. Lykkes det at komme godt fra land, vil FC Fredericia godt kunne snige sig med i top-6.

Arkivfoto af Kolding.

Kolding har mistet et par markante spillere henover sommeren, heriblandt Patrick Tjørnelund til Esbjerg samt angriberne Thomas Mikkelsen og Mathias Kristensen. De mest kendte tilgange er Christian Enemark fra Næstved og Casper Jørgensen fra HB Køge, men spørgsmålet er, hvordan koldingensernes offensiv bliver. Det er mere tvivlsomt, da Mikkelsen og Kristensen efterlader et stort tomrum. Kolding kan derfor godt ende med at misse top-6.

Om det lykkes formodede bundklubber som Hillerød, HB Køge, FC Roskilde og B.93 at spille med om top-6, må tiden vise. Disse klubber har mindre økonomiske muskler og begrænsede ressourcer, men i fodbold kan alt ske, og overraskelser er altid en mulighed. Det bliver spændende at se, hvem der formår at stige i graderne og blande sig med de stærkere hold i ligaen.

Store kommunale forskelle i antallet af ældre kræver handling

0

Danmarks Statistiks nyeste fremskrivning af befolkningstallet afslører store variationer i væksten af antallet af ældre på tværs af landets kommuner. Ifølge FOA vil Danmark opleve en betydelig stigning i antallet af borgere over 80 år, hvilket skaber et presserende behov for at fremtidssikre ældreplejen. Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding står over for markante udfordringer med en forventet stigning i antallet af ældre borgere på henholdsvis 42 procent, 61 procent, 47 procent og 45 procent frem mod 2035.

Om blot 10 år vil der være 45 procent flere ældre over 80 år i Danmark end i dag, svarende til 144.000 flere personer. Mange af disse ældre vil have behov for hjælp og støtte fra den kommunale ældrepleje. I denne sammenhæng er det især værd at bemærke udviklingen i kommunerne Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle står over for betydelige udfordringer.

Fredericia forventes at se en stigning på 42 procent i antallet af ældre over 80 år. Konkret betyder det, at kommunen vil have 4.395 ældre borgere i 2035, en stigning fra de nuværende 3.101. Middelfart står over for en endnu større stigning på hele 61 procent, hvilket bringer antallet af ældre borgere op på 4.055 i 2035 mod de nuværende 2.514.

I Vejle vil antallet af ældre over 80 år vokse med 47 procent, hvilket svarer til en stigning fra 6.191 til 9.100 borgere. Kolding vil opleve en stigning på 45 procent, hvilket betyder, at antallet af ældre borgere vil stige fra 4.901 til 7.116 i 2035.

Den markante stigning i antallet af ældre understreger behovet for at fremtidssikre ældreplejen. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, udtaler, at denne udvikling kræver, at vi sætter den ældre i centrum, dropper unødigt bureaukrati og frigør personalets faglighed.

– Den store stigning i ældres andel af befolkningen understreger, hvor vigtigt det er, at vi får fremtidssikret ældreområdet, så vi sætter den ældre i centrum, dropper unødigt bureaukrati og sætter personalets faglighed fri. Ellers kan vi om få år ikke levere den hjælp og pleje, vores ældre har fortjent, siger Tanja Nielsen.

Der er store forskelle mellem de syd- og sønderjyske kommuner i forhold til stigningen i antallet af ældre borgere frem mod 2035. Mens Esbjerg og Fanø forventes at se de største stigninger med henholdsvis 50 og hele 96 procent, vil Sønderborg og Vejen Kommuner se langt mindre stigninger på henholdsvis 23 og 30 procent. På Fyn vil Middelfart Kommune opleve den største stigning i antallet af ældre med 61 procent, svarende til 1.541 flere ældre borgere i 2035. I modsætning hertil vil Ærø og Kerteminde Kommuner se en mindre stigning på henholdsvis 32 og 33 procent.

For de nævnte kommuner, Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, vil den fremtidige stigning i antallet af ældre borgere stille store krav til deres evne til at levere tilstrækkelig ældrepleje. Finansministeriet beregnede sidste år, at Danmark på landsplan får brug for 17.000 flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i 2035 for at følge med befolkningsudviklingen. Med de nye fremskrivninger er behovet blevet endnu mere presserende.

– Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at holde på de dygtige social- og sundhedsansatte, vi har i dag, og på at tiltrække endnu flere. Det handler om ordentlige arbejdsforhold. Alt for mange må i dag trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi de er slidt op, påpeger Tanja Nielsen.

De store kommunale forskelle i stigningen af antallet af ældre kræver en målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Det er nødvendigt at reducere unødigt bureaukrati og frigøre personalets faglighed for at kunne levere den nødvendige hjælp og pleje til det stigende antal ældre borgere. Hvis politikerne ikke handler nu, risikerer det danske velfærdssamfund at stå i en situation, hvor man ikke kan leve op til de velfærdsforpligtelser over for de ældre, som skolebørnene flaskes op med.

Tyve procent færre campingvogne på ti år

0
Foto: Pixabay

Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland.

Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct.

Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger.

I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk.

Flest i Jylland

Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland.

”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023
Ringkøbing-Skjern:  86,1
Hedensted:  85,6
Varde: 85,2
Struer:  80,6
Billund:  80,3
Jammerbugt:  78,4
Ikast-Brande:  77,6
Thisted  77,5:
Vesthimmerlands:  76,51
Morsø:  76,4

Kilde: www.statistikbanken.dk/BiL707

Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest.

Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023
(Intervaller: antal, gennemsnit pr. 1.000 familier)

Kommuneopdelt%20Danmarkskort%2C%20som%20antal%20campingvogne/autocampere%20pr.%201000%20familier%20i%202023%20-%20opdelt%20i%20fire%20intervaller

Kilde: www.statistikbanken.dk/BIL707 og www.statistikbanken.dk/FAM44N

Autocampere bliver afmeldt om vinteren

Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december.

Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct.

Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren. 

Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2024.

Kurvediaggram%20over%20antallet%20af%20autocampere%202014-2024

Kilde: www.statistikbanken.dk/BiL707

Større færdselsuheld skaber køkørsel på motorvej

0

Et større færdselsuheld fandt sted i dag på Sønderjyske Motorvej, hvor syv biler var involveret.

Hændelsen blev meldt klokken 13.10, hvor bilerne var kørt sammen i nordgående retning af motorvejen ved Kolding. Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi var årsagen til uheldet køkørsel.

Trods det store antal implicerede biler var der heraf kun tre personer, der kom lettere til skade, og ingen af dem havde brug for at blive kørt væk i ambulance, fortæller vagtchefen. Uheldet skabte dog betydelige køer og trafikale problemer i området. Biler fra både Fredericia og Vejle var blandt de involverede parter i uheldet.

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

0

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet.

I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive.

De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har.

Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge.

Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.


Bredt sammensat gruppe

De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge.

LINK til analysen ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

Høje promiller blandt spritbilister

0

Over halvdelen af de sigtede spritbilister har en promille over 1,2, viser tal fra Rigspolitiet. Dette har fået Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund til at opfordre omgivelserne til at være mere opmærksomme på at gribe ind.

Over en femårig periode fra 2018 til 2022 har politiet sigtet knap 28.000 personer for spritkørsel, ifølge Rigspolitiets data. Disse data viser, at lidt over halvdelen af de sigtede havde en promille over 1,2.

  • “Kører man rundt med så meget alkohol i blodet, er der ingen tvivl om, at man er til fare for sig selv og andre. Når så mange har så høje promiller, tyder det på, at en stor del af spritbilisterne har et alvorligt alkoholproblem,” siger Pernille Sølund Ehlers, chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Vigtigt at flere blander sig

Tallene har fået Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund til at opfordre flere til at gribe ind. Dette kan for eksempel ske, hvis man er til en fest eller middag, og en beruset person vil køre, eller hvis man kender en person med et alkoholproblem, som af og til kører i påvirket tilstand.

I dag går der i gennemsnit 10-12 år fra folk erkender, at de har et alkoholproblem, til de kommer i behandling. I denne periode kan det høje alkoholforbrug ødelægge både familie- og arbejdsliv, forværre sundheden og føre til gentagne tilfælde af spritkørsel.

  • “Omgivelserne kan gøre en kæmpe forskel ved at gribe ind. Man kan fortælle personen, at man kan få gratis og anonym rådgivning og hjælp. Selvom det kan være svært at blande sig, kan det være afgørende for, at personen tager imod hjælp og får reduceret eller helt stopper deres alkoholforbrug,” siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen hos Alkohol & Samfund.

Flere beder om hjælp efter sigtelse

I flere politikredse tilbyder politiet i dag alle, der bliver sigtet for sprit- eller narkokørsel, at de kan blive ringet op af en rusmiddelrådgiver, hvis de har brug for hjælp. Erfaringerne viser, at omkring hver fjerde tager imod politiets tilbud.

  • “For mange er det et ‘wake up call’, når de bliver sigtet for sprit- eller narkokørsel, og de indser, at de har brug for hjælp. For nogle er en enkelt telefonsamtale nok, mens andre har brug for et længere rådgivnings- eller behandlingsforløb. Det gavner den enkelte, familien og samfundet, og det forbedrer trafiksikkerheden,” siger Pernille Sølund Ehlers fra Rådet for Sikker Trafik.

Sådan får du hjælp

Hvis du drikker for meget, eller er i tvivl om du gør, kan du altid få gratis hjælp hos din egen læge, Alkolinjen på telefon 80 200 500, eller hos din kommunes alkoholbehandling.

Er du pårørende og har brug for rådgivning om en nærtstående, der drikker, kan du også gratis og anonymt kontakte Alkolinjen på telefon 80 200 500 eller via chat på alkolinjen.dk alle hverdage kl. 9-17.

Vidste du, at:

  • Kun 15 % af danskerne, der har behov for alkoholbehandling, er i behandling.
  • I gennemsnit går der 10-12 år, før en person med et alkoholproblem kommer i behandling.
  • Hver 5. trafikdræbte dør i en spritulykke.

Kampagne sætter fokus på spritkørsel

I ugerne 26-30 sætter Rådet for Sikker Trafik og 61 kommuner fokus på spritkørsel med den landsdækkende kampagne “Klar til et pust?”. Sommeren er fyldt med sociale arrangementer, hvor der drikkes alkohol, og desværre er det også en af de perioder, hvor der sker mange spritulykker på vejene.

Fakta

Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet i perioden 2018-2022 sigtede 27.804 personer for spritkørsel i motoriserede køretøjer. Af dem havde 52 % en promille over 1,2.