20.4 C
Copenhagen
lørdag 9. august 2025

Totalitarismen bliver Margrethe Vestagers hovedværk

0
Foto: AVISEN

Det er sært at skulle konstatere, at det er en tidligere dansk politiker, der fører an i etableringen af totalitarisme i de vestlige demokratier i Europa. Men tidligere formand for Det Radikale Venstre og nu EU-kommissær, Margrethe Vestager, er i fronten af Kommissionens forsøg på at underminere ytringsfriheden ved at kræve censur på internettet.

Hvem er eksperterne, der skal afgøre, hvad der er sandt i alle henseender? Det er det simple spørgsmål, man skal overveje grundigt, hvis man tænker, at det er en god idé, når forskellige partier, politikere, embedsfolk og NGO’er promoverer ideen om at lade “eksperter” bestemme, hvad der må siges i det offentlige rum. Ytringsfriheden er under angreb, og det sker i samspil med gammelmedierne, der i deres dødskamp helt har forladt tidligere tiders princip om at forsvare retten til at ytre sig.

Udover at spekulere over (og undersøge) hvilke “eksperter” EU-Kommissionen ønsker skal tage stilling til sandheden på vores fælles vegne, så bør man også overveje, hvorfor så mange magthavere over hele verden frygter meningsdannelsen i deres samfund. I Danmark skal vi helt tilbage til afviklingen af enevælden, hvor kongens ord var lov og magt, for at finde ud af hvorfor vi fik en grundlov. Men i lige så høj grad hvorfor der opstod medier, der beskæftigede sig kritisk med samfundslivet. Uden at blive skudt for det, vel at mærke. Det er paradoksalt, at så mange, der arbejder i gammelmedierne, ikke kan se problemet med en totalitær tro på at have fundet selveste sandheden, når man skal formidle resultater til andre. Udover at en tro på at eje sandheden er religiøs af natur, så forhindrer metoden med at have en entydig bias også selve forståelsen af det, man arbejder med. Et grundprincip i sund formidling bør være, at man er åben overfor vinkler, samt at man ikke bevidstløst forfølger de spor, der styrker ens tro, mens man udelukker det modsatte. Faktisk er det for historikere skolet i objektivitet og metode en dyd at nævne det, der ikke taler for ens formodning, samt hvad man selv er rundet af, da det i sidste ende påvirker ens vurdering. Det kunne mange uskolede folk i gammelmedierne lære meget af.

Det aktuelle attentatforsøg i USA på tidligere præsident Donald Trump har sat problemet på spidsen. Dækningen af begivenhederne blev i mange gammelmedier i verden præget voldsomt af deres bias mod Trump, og i en sådan grad, at absurditeten er tydelig for de fleste rationelle mennesker. Eksempelvis at BBC og CNN indledningsvis beskrev det som om, at Trump faldt på scenen eller der var “høje lyde”. Dette på trods af tydelige videoer med skudlyde, blod og drama. Forsøget på at underminere troværdigheden af det, man ser, er gammelmediernes snarlige død. Ingen begavede mennesker tænder for gammelmedierne, når der sker noget. Alle flokkes til de nye medier, der ikke farver og påvirker deres observationer. Ikke mindst det eneste tilbageværende “sociale” medie, Twitter/X, der ikke har underkastet sig absurde og antidemokratiske principper for censur, sådan som de især promoveres af Margrethe Vestager og EU-Kommissionen:

Den 12. juli 2024 segmenterede Vestager et bizart angreb på Twitter/X, der har været opsejling lige siden, at det tidligere San Francisco-baserede firma var en af højborgene for venstrefløjen i USA. Billedet af Elon Musk, der kommer ind på hovedkontoret med en håndvask (“let that sink in”), har provokeret venstrefløjsideologerne massivt, da de betragtede mediet som deres eget hjemsted, hvor kontrollen med fortællingen overgik fantasien. Det afslørede Elon Musk kort tid senere, da han efter opkøbet af Twitter frigav dokumentation for selskabets omfangsrige samarbejde med de amerikanske efterretningstjenester, regeringen og embedsfolkene i USA. Et samarbejde, der handlede om undertrykkelse af politiske synspunkter, begrundet i “misinformation”, “disinformation” og “hadetale”.

Det er samme fraser, der nu anvendes af EU-Kommissionen. Uden dokumentation har Margrethe Vestager påstået, at Twitter/X (efter Musks overtagelse) misleder brugerne. Det er en decideret politisering af ytringsfriheden, for der er ingen objektiv måde, hvorpå nogen kan konstatere, hvad der er sandt eller falsk. Det ligger i selve kernen af demokratisk debat, at der vil være endda stor uenighed om, hvad der er fakta. Derfor kan ingen med sund fornuft påstå, at det kan “eksperter” afgøre. Misbruget af “eksperter” er en yndet metode hos gammelmedierne, hvor man helst lader “eksperter” underbygge de vinkler, man selv er enige i. For der vil sjældent optræde flere “eksperter” end lige præcis den “ekspert”, der siger principielt det samme som vinklen. Samtidig er der inden for alle akademiske fag, såvel som på de fleste andre områder, forskningsretninger og forskningsmæssig uenighed. Derfor er “ekspertmetoden” udelukkende anvendt, fordi den giver en eller anden form for ballast til et synspunkt. Man ender med intetsigende tågesnak.

Vestager har krævet, at Twitter/X skal give adgang til, at “researchers” kan støvsuge platformen for informationer. Disse såkaldte “researchers” er ikke frie eller uafhængige forskere, men derimod en del af et bevidst forsøg på at have censorer på internettet. Logikken hos embedsfolkene er, at man skal kunne forbyde indhold ud fra kriterier, man selv kan lide. Det er en farlig udvikling. For det første vil censur udelukkende betyde, at mange mennesker mister troen på den demokratiske debat. For det andet vil metoderne kunne blive overtaget af forskellige politiske bevægelser, herunder potentielle diktaturer. Det er antidemokratisk i sin grundvold.

Det kræver en stor grad af selvindbildthed at stå i spidsen for en så kortsigtet politik og embedsførelse, som den Margrethe Vestager gør nu. Offentligheden fortjener, at hun dokumenterer de vidtgående påstande, tydeligt og redeligt angiver, hvem “eksperterne” er, hvem der betaler for dem, hvem der kontrollerer dem og hvilken rolle hun selv har spillet i den forbindelse. Eliten i EU har for alvor erklæret krig mod den frie meningsdannelse, og ganske som i USA kan det føre til voldsom polarisering, politisk vold og opbrud i den demokratiske grundnorm. Det er paradoksalt, at det kommer fra mennesker, der samtidig påstår, de forsvarer demokratiet.

Vejdirektoratet reducerer den tid, du holder for rødt lys

0
Foto: AVISEN

Trafiksignaler langs de statslige veje er netop nu ved at blive opdateret, så de tager større højde for trafikken i det enkelte kryds. Tiltaget betyder mindre spildtid og en samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner om året.

”Øv, hvor går det altså bare langsomt. Er det ikke snart min tur?”

Mange trafikanter kender nok den følelse af utålmodighed, der kan komme snigende, når man holder i et trafiksignal og venter på, at lyset skifter fra rødt til grønt. Endnu værre er det, når man ikke når med over, fordi grøntiden er for kort i forhold til trafikmængden.

Heldigvis byder fremtiden på færre frustrationer som disse på statsvejene. Her er Vejdirektoratet nemlig i fuld gang med at gennemgå samtlige af de 320 trafiksignaler, der er ejet af staten.

Trafiksignalerne skal justeres, så de i højere grad tilpasser sig til den trafik, der er i det enkelte kryds. Når tiltaget er fuldt implementeret, vil det give en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner og en klimagevinst på 150-300 ton sparet CO2 om året. Det er de målbare gevinster af den tid, der vindes, når danskerne skal bruge mindre tid på at holde unødigt for rødt og trængslen derfor falder.

”Vi har været ude og justere på, hvor længe der er grønt og rødt lys, og nogle steder har vi også indført venstresvingspile. Det skulle gerne føre til, at man slipper for unødigt at stoppe og holde i tomgang, når man kommer til et trafiksignal. Til gengæld kommer man hurtigere frem til sin destination. God og effektiv infrastruktur er til gavn for os alle,” siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.

Trafikkens døgnrytme

Der er ikke tale om ny teknologi. Vejdirektorats trafiksignaler har allerede detektorer, der kan registrere, når man ankommer i sit køretøj. Tiltaget er ganske lavpraktisk og går i al sin enkelthed ud på at justere på de parametre, der styrer det enkelte signalanlæg.

I 2018 begyndte Vejdirektoratet på mere systematisk vis at analysere årsagen til lange køer i trafiksignaler, hvorefter de enkelte trafiksignaler er blevet tilpasset, så de passer med trafikken. Et trafiksignal kan for eksempel indeholde forskellige grøntider for dagtimerne, aften- og nattetimerne, morgenmyldretiden og så videre.

Nogle steder er der også etableret en såkaldt ”grøn bølge”, hvor trafikanten får grønt lys i flere kryds i træk. Endelig er der eksempler på trafiksignaler, hvor nærmere analyse har vist, at styringen ikke er fulgt med tiden, eksempelvis fordi der er sket et stort rykind af arbejdspladser, eller der er åbnet en skole.

”Vi bruger den teknologi, vi har i forvejen, og derfor er tiltaget et godt eksempel på, hvordan man kan få bedre fremkommelighed for få penge. I princippet er der bare tale om, at vi har justeret på grøntiderne, men på bundlinjen står, at de statslige trafiksignaler nu har en øget kapacitet. Og dét er der god økonomi i. Vores beregninger viser, at det ville koste samfundet 350.000 kroner om dagen, hvis vi rullede projektet tilbage,” siger Charlotte Vithen.

Fakta

  • Vejdirektoratet råder over de 320 trafiksignaler, der er ejet af staten, mens kommunerne ejer næsten alle de resterende trafiksignaler. I alt er der ca. 3.100 trafiksignaler i Danmark.
  • Vejdirektoratet har foreløbig opdateret to tredjedele af sine trafiksignaler, mens de resterende lidt over hundrede trafiksignaler vil blive gennemgået inden for en kortere årrække.
  • De samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort for færre stop i trafikken – dvs. udledningen for en personbil, som standser og derefter accelererer igen. Lastbiler er ikke medregnet. Det har ikke været muligt at opgøre effekten af reduceret rejsetid.
  • Omkostningerne til tilpasningerne er 18 millioner kroner.

Ny prognose: Flere plejehjemspladser kræves i Fredericia, Vejle og Kolding

0

En ny befolkningsprognose viser, at der vil være 100.000 flere 80+-årige i 2030, hvilket kan skabe behov for 9.500 flere plejehjemspladser. Det er tre gange mere end det mål, som partierne har fastsat i ældrereformen. Pensionsbranchen vil gerne bygge de manglende pladser.

I 2030 vil der ifølge en ny prognose fra Danmarks Statistik være mere end 100.000 flere ældre på 80 år og derover end i dag. Antallet af 80+-årige i 2030 er på bare et år opjusteret med næsten 3.000 personer.

– Inden for en meget kort årrække vil vi have mere end 100.000 flere ældre på 80 år eller derover. Det stiller store krav til behovet for ældrepleje og plejeboliger, siger direktør Jan V. Hansen fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Det er nemlig særligt personer på 80 år eller ældre, der bor i en ældrebolig eller får brug for en plejehjemsplads. Det er omkring 10 pct. af de 80+-årige, som bor enten på plejehjem eller i ældrebolig. Hvis den andel er den samme i 2030, er der behov for 9.500 flere ældreboliger end i dag.

– Om bare seks år vil der temmelig sikkert blive behov for omkring 9.500 flere ældreboliger. Det kræver, at kapaciteten udvides, og vi får bygget mange flere boliger de kommende år. Regeringens ældrereform lægger op til, at der skal komme 3.000 flere fri- og lokalplejeboliger inden 2030. Pensionssektoren kan bidrage med at udvide antallet, fordi branchen har ekspertise i at bygge, drifte og vedligeholde ejendomme, siger Jan V. Hansen.

Syddanmark
Behovet for flere ældreboliger og plejehjem er gældende for hele landet. Befolkningsfremskrivningen indikerer, at det største behov i Syddanmark er i Esbjerg, Fredericia, Vejle og Kolding.

– Det er en stor opgave for kommunerne at sikre tilstrækkeligt med boliger til de ældre, som får behov for hjælp og pleje. Men pensionsselskaberne kan løfte en del af opgaven ved at opføre såkaldte friplejehjem, som de i forvejen gør i en række kommuner, siger Jan V. Hansen.

Herunder statistikken fra regionen

Antal 80+-årige i 2024 og 2030 fordelt på kommuner ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Kommune20242030Vækst i 80+-årigeNødvendig vækst i antal plejeboliger
Billund1.6022.09749545
Esbjerg6.5028.6892.187198
Fanø26244418216
Fredericia3.1014.1161.01592
Haderslev3.6744.55187779
Kolding4.9016.4821.581143
Sønderborg5.6696.7391.07097
Tønder2.5223.26674467
Varde3.2363.98975368
Vejen2.6383.17053248
Vejle6.1918.2892.098190
Aabenraa3.8284.9831.155105
I alt44.12656.81512.6891.149

Ørsted har succes med ny teknologi til installation af havvindfundamenter

0

Med afsæt i eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af livet i havet har Ørsted udviklet en ny, støjreducerende installationsmetode, der potentielt kan revolutionere den måde, havvindmøllefundamenter installeres på. Den banebrydende nye teknologi er med succes blevet testet i Tyskland og har bevist, at den markant reducerer støjniveauet under installationen af fundamenter, hvilket bidrager til øget beskyttelse af livet i havet og potentielt kan bane vejen for den næste generation af monopælfundamenter.

Denne førende teknologi repræsenterer et af de hidtil største fremskridt inden for installationsmetoder til havvindmøller. Det er også det seneste eksempel på, hvordan Ørsted, som er verdensførende inden for havvind, investerer i ny teknologi, der understøtter biodiversiteten, beskytter miljøet og skaber fremtidens grønne energisystemer. 

Ørsted har allerede implementeret en række effektive beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med opførelsen af havvindmølleparker, såsom at begrænse varigheden, intensiteten eller omfanget af visse anlægsaktiviteter. Eksempler på disse afbødende foranstaltninger er anvendelse af boblegardiner eller andre støjbarrierer under den traditionelle installation. Med den nye installationsmetode kan Ørsted yderligere reducere anlægsarbejdets påvirkning af havmiljøet og opføre havvindmøller på en mere omkostningseffektiv måde.

På den nye tyske havvindmøllepark Gode Wind 3 har Ørsted med succes afprøvet den innovative installationsmetode på tre monopælfundamenter. I den støjreducerende metode anvendes en patenteret jetting-teknologi fastgjort til monopælen, som reducerer modstanden fra den omkringliggende sandede jord, så fundamentet kan synke ned i havbunden – og dette afløser konventionelle installationsmetoder, såsom ramning. Implementeringen af den nye installationsteknologi har medført et markant fald i den samlede udledning af støj under vand: Med en reduktion på 34 decibel i forhold til den mest almindeligt anvendte installationsmetode, og uden at anvende yderligere afbødende foranstaltninger, er støjniveauet reduceret med mere end 99 % til et niveau, der kun ligger marginalt over den omgivende støj i Tyske Bugt i Nordsøen.

Ud over støjreduktionen er den nye teknologi et afgørende skridt i udviklingen af monopælinstallation til havvind, og når den implementeres i større skala, vil den kunne sikre en mere effektiv og omkostningseffektiv installation af havvindmøllefundamenter. Vindmøller på 11 MW er allerede installeret på fundamenterne, og Gode Wind 3 forventes at blive sat i kommerciel drift senere på året. 

Patrick Harnett, Executive Vice President og koncerndriftsdirektør i Ørsted, siger: “Ørsted har været førende på innovation af havvindindustrien og beskyttelse af livet i havet i 30 år, og vi udfordrer fortsat grænserne for nye innovative løsninger. Denne nye teknologi er en potentiel gamechanger i vores måde at opføre havvind på. Bliver teknologien industrialiseret, vil den ikke kun være billigere, hurtigere og langt mere støjsvag – uden yderligere afbødningsforanstaltninger – end nogen anden teknologi til monopælinstallation. Den har også potentiale til at gøre den næste generation af fundamenter lettere, da det ikke vil være nødvendigt at designe dem til den konventionelle installationsproces.” 

Det er første gang, der er blevet brugt jetting-teknologi til at installere monopælfundamenter i fuld størrelse, og den nye metode er dermed en milepæl for hele industrien. Ørsted har udført installationen sammen med Jan De Nul Group og deres installationsfartøj Les Alizés samt leverandøren Aarsleff. Ørsted har udviklet teknologien gennem de seneste år og er nu ved at undersøge, hvordan teknologien kan anvendes på fremtidige projekter, hvilket omfatter en vurdering af, hvorvidt teknologien kan anvendes ved mere komplekse havbundsforhold end de rene sandforhold, der findes på Gode Wind 3. Det vil også være nødvendigt med yderligere myndighedsgodkendelser, før teknologien kan implementeres på andre markeder globalt.

Banebrydende innovation inden for havvind
Den nye teknologi er et vidnesbyrd om Ørsteds tilgang til innovation, som har været kernen i Ørsteds forretning helt fra begyndelsen, og som har været med til at udvikle havvind fra at være et demonstrationskoncept til en global energiteknologi.

De teknologiske fremskridt har allerede nedbragt omkostningerne for vedvarende energi og gjort det til et konkurrencedygtigt alternativ til fossil energi, og Ørsted mener, at man fortsat kan udnytte den nyeste teknologi til at gøre grøn energi endnu billigere og mere pålidelig, effektiv og bæredygtig i hele værdikæden. Ørsted har for nylig anvendt et ubemandet fartøj til indsamling af data ude på havet,og virksomheden tester lige nu brugen af store droner til transport af gods til havvindmøller.   

Ørsted råder over interne kompetencer inden for forskning og udvikling anført af et team med stor videnskabelig og teknisk ekspertise, som arbejder på mere end 300 forskellige projekter, og virksomheden har indgået samarbejde med mere end 50 universiteter og forskningsinstitutter, hvilket er med til at føre de bedste idéer fra laboratoriet ud til felten.

I forbindelse med implementeringen af den nye metode vil Ørsted modtage tilskud via den tyske tilsynsmyndighed Bundesnetzagentur (BNetzA) som en del af den tyske havvindlov, der skal fremme innovation inden for udbygningen af havvind.

Middelfarts borgmester fylder 50

0

Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart, kan markere et halvt århundrede i sit liv. Han er kendt som den initiativrige og indsigtsfulde borgmester, der elsker sin by med et stort M. Et M, der er tatoveret på hans mave. Glæden ved Middelfart er man aldrig i tvivl om, når den tidligere sekretariatschef for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fortæller om, hvor han har lagt sine folder.

Middelfarts rejse som by har under Lundsfryd Jensen været begejstret. Få er i tvivl om, at det kommer fra Johannes, som han almindeligvis omtales af middelfarterne. Når han bevæger sig rundt i byen, er han mere end blot borgmesteren. Man har oplevelsen af, at han virkelig tror på byens potentiale og resultaterne, hvilket ikke mindst projektet om Klimafolkemødet udstråler. For her har borgmesteren sat hele sit netværk af gamle socialdemokrater ind på at bringe klima på dagsordenen, når der hvert år samles mennesker fra nær og fjern. Et projekt, der er vokset år efter år.

Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, Egebo Plejehjem, Dan Jørgensen, Johannes Lundsfryd-Jensen. Foto: AVISEN

Udsigten fra Middelfart har altid været storslået. Da han for knap 10 år siden blev kaldt for kronprinsen til byen, vidste ingen, hvornår den forhenværende borgmester, der nærmede sig 3 årtier på posten, ville træde tilbage. Johannes Lundsfryd Jensen er vidensbegærlig, fortællerglad og altid med et stort smil på læberne. Skiftet kom i 2017, hvor han blev sat på borgmesterposten. Det lykkedes ham hurtigt at etablere sin egen stil og dynamik, men frem for alt har Middelfart Kommune bevæget sig meget stærkt, ikke mindst på byudvikling, turisme og økonomi.

Som porten til Fyn er Middelfart dybt forankret med nabobyen Fredericia på den anden side af Lillebælt. Konkurrencen mellem de to byer om, hvem der har Lillebæltsbroerne, ser dog ud til at være vundet af Johannes Lundsfryd Jensen, der tilmed kan fortælle, at den nye bro tegner et M, ligesom logoet for Middelfart Kommune. Der er ganske vist også et marsvin under dette, men fortællingen er god, og den elsker borgmesteren. På det nye rådhus er der en mageløs udsigt inde fra byrådssalen. Her kan fødselaren godt trække besøgende ind for at sige, “se hvad vi har.”

Morten Bødskov og Johannes Lundsfryd Jensen i roller som minister og borgmester. Deres parløb går dog tilbage til DSU-tiden. Foto: AVISEN

Han er kendt i vide kredse af Socialdemokratiet, hvor han er flasket op i ungdomspartiet sammen med andre som Morten Bødskov og Mette Frederiksen. Det er her, han har brugt sine ressourcer på at styrke Middelfarts position, når der er blevet kæmpet om sparsomme ressourcer til kommunerne. Som politiker er han en dygtig håndværker. Når han hvert år dukker op til Rock under Broen, er Middelfart forvandlet til en stor koncertarena. Kommunen er en aktiv støtte og spiller på den kulturelle udvikling, og det er med stolthed, Johannes Lundsfryd Jensen formidler denne historie.

Med en imponerende baggrund og mange års erfaring i både offentlige og private sektorer har Johannes Lundsfryd Jensen haft en bemærkelsesværdig karriere. Han har været en del af Middelfart Kommune i over 18 år, hvor han har fungeret som borgmester siden september 2017. Før dette har han været byrådsmedlem siden januar 2006, hvor han blandt andet har været gruppeformand for Socialdemokratiet (2009-2017), medlem af Økonomiudvalget (2008 – ), formand for Skoleudvalget (2014-2017), formand for Naturpark Lillebælt (2014-), og formand for Miljø- og Energiudvalget (2009-2013).

Inden sin tid som borgmester har han også været ejer af Strategi og Idé fra september 2011 til august 2017, hvor han rådgav organisationer i strategisk innovation. Han arbejdede som programme director for 180 Academy fra februar 2009 til september 2011, hvor han udviklede og implementerede forretningsplaner samt markedsførte brancheprogrammer. Som innovation manager hos IBC fra august 2006 til september 2011 havde han ansvaret for udviklingen af IBC’s innovationsprofil og aktiviteter, herunder udviklingen af IBA+ og IBC LederSimulator.

Tidligere var han udviklingschef ved Esbjerg Højskole fra maj 2000 til august 2006, hvor han ledede strategisk udvikling og udbud af uddannelser samt personaleledelse for afdelingsledere. Som sekretariatschef for DSU fra maj 1998 til maj 2000 havde han ledelsesansvar for personale, økonomi, uddannelse og organisationsudvikling. Han startede sin karriere som informationsmedarbejder for Danske Skoleelever fra 1990 til 1991, hvor han redigerede magasinet PUST og udførte PR og kommunikationsopgaver.

Tillykke med fødselsdagen.

Klimafolkemødet i Middelfart satser stort

0
02.09.2021 - Middelfart Kommune - Klimafolkemøde 2 dag Torsdag den 3 september 2021.

I slutningen af august vil Middelfart Kommune atter stå bag klimafolkemødet, hvor der forventes endnu flere gæster end forrige år. Igen er der udfærdiget et program, hvor debatten sættes fri, når området omkring havnen og rådhuset tages i brug til folkemødet.

Klokken 10 den 29. august åbner Klimafolkemødet officielt, når borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A) indtager scenen sammen med regionsrådsformand Bo Liebergreb. Arrangørerne slår selv på, at det er via fokus på fællesskab, viden, håb og handlekraft, man skal finde løsninger på klimaproblemerne. Og et af arrangementets store formål er debatten, hvor der både til officielle events, såvel som på selve pladsen, bliver god mulighed for at diskuterer til alle sider.

I år kan man se vidt forskellige aktører, herunder eksempelvis Kammeradvokaten der diskuterer om et sundt klima er en menneskeret på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols principielle dom fra april 2024. Eller Connie Hedegaard der vil drøfte klimarigtig kommunikation. Dertil er også DR tilstede, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen, minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Peter Birch m.fl.

Der er således lagt op til en kraftig, politisk repræsentation med god mulighed for at komme ind på kerneelementerne i de løsningsmodeller, der efterspørges. Sidste år besøgte 34000 mennesker klimafolkemødet, og der forventes lige så mange i år. Region Syddanmark og Middelfart Kommune indgik i 2019 et strategisk samarbejde om at gøre arrangementet til en national begivenhed, og den udvikling fortsætter man med at arbejde ihærdigt på.

I løbet af dagene fra den 29. august til den 31. august vil der være mulighed for at besøge boderne, høre debatterne og få forplejninger med udsigt over Lillebælt, samtidig med at der også kommer forskellige former for underholdning.

Mucolli scorede i træningskamp mod Esjberg

0

Lørdag spillede FC Fredericia deres tredje og sidste træningskamp. På udebane blev det til uafgjort mod Esbjerg.

FC Fredericia spillede lørdag eftermiddag deres sidste træningskamp før starten af NordicBet Ligaen. Modstanderen var Esbjerg, og kampen fandt sted på udebane.

Esbjerg kom hurtigt foran i første halvleg med et mål af Elias Sørensen, der bragte hjemmeholdet i førerpositionen med 1-0. Kort tid inde i anden halvleg fordoblede Patrick Tjørnelund føringen til 2-0, hvilket satte Esbjerg i en komfortabel position.

Men FC Fredericia nægtede at give op. Agon Mucolli reducerede afstanden med et mål, der gav gæsterne fornyet håb. Kort tid efter fulgte Patrick Egelund trop og sikrede udligningen med et flot mål, hvilket fastsatte slutresultatet til 2-2.

FC Fredericia åbner deres sæson i NordicBet Ligaen den 21. juli, hvor de skal møde AC Horsens på udebane. Esbjerg spiller deres første kamp den 20. juli, hvor de krydser klinger med OB.

Indvandrere og efterkommere fordeler sig forskelligt geografisk

0

Andelen af indvandrere og efterkommere varierer mellem kommunerne, og forskellige oprindelseslande dominerer i forskellige dele af landet. Fx er Ukraine det dominerende oprindelsesland i en gruppe nord- og midtjyske kommuner, mens Tyrkiet er det dominerende oprindelsesland i midt- og nordsjællandske kommuner.

De omkring 952.200 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark, fordeler sig ikke jævnt i landet. Dels er der stor variation fra område til område på andelen af efterkommere og indvandrere ud af det samlede indbyggertal; dels er der forskel på, hvor i landet de forskellige oprindelseslande er mest markant repræsenteret.

Indvandrere og efterkommere udgør 16 pct. af hele befolkningen. Indvandrere står for hovedparten med 12 pct., mens efterkommere udgør 4 pct. ifølge de nyeste tal fra 2. kvartal 2024.

Bag den gennemsnitlige andel for hele landet ligger en stor variation fra region til region. Og inden for alle fem regioner er der store forskelle mellem de enkelte kommuner.

”Den lille million indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark i dag, er ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Den største andel bor i kommunerne omkring hovedstaden, samt i de større kommuner uden for hovedstaden som Odense og Aarhus,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Jørn Korsbø Petersen.

Lavest andel indvandrere og efterkommere i Nordjylland

Region Hovedstaden har en andel af indvandrere og efterkommere på 23 pct. og dermed en markant højere andel end de øvrige fire. Det er også i Region Hovedstaden, at kommunerne med relativt flest indvandrere og efterkommere ligger. Andelen af indvandrere og efterkommere er med 46 pct. størst i Ishøj Kommune efterfulgt af Brøndby Kommune (40 pct.) og Høje-Taastrup Kommune (37 pct.). Københavns Kommune, landets største kommune målt i indbyggertal, har en andel på 28 pct.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvt. 2024

Kommuneinddelt%20danmarkskort%20med%20andel%20indvandrere%20og%20efterkommere%20pr.%20kommune%2C%202023

Kilde: www.statistikbanken.dk/FOLK1E

Region Nordjylland har med 10 pct. indvandrere og efterkommere den laveste andel blandt regionerne. Det er også i denne region, at de fire kommuner med landets mindste andel af indvandrere og efterkommere ligger – nemlig kommunerne Morsø, Jammerbugt, Læsø og Rebild, som alle har en andel på 7 pct.

Andelen i de øvrige tre regioner er 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland og 12 pct. i Region Sjælland.

Flest indvandrere og efterkommere fra Polen

Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet udgjorde 66.693 personer i 2023, hvilket gør Tyrkiet til det land med den største indvandrerbefolkning i Danmark. Polen lå nummer to med 56.760 personer, mens antallet af indvandrere og efterkommere fra Rumænien var tredjestørst med 46.163 personer.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024
Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682
Kilde: www.statistikbanken.dk/FOLK1C


Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere fra de ti lande, med størst andel indvandrere og efterkommere, 44 pct. af alle med anden oprindelse end dansk.

Fordeler sig forskelligt geografisk i Danmark

Indvandrere og efterkommere kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande.

De mange forskellige oprindelseslande fordeler sig imidlertid ikke ligeligt rundt om i landet. Ser man eksempelvis på, hvilket oprindelsesland, der er flest personer fra i de enkelte kommuner, danner der sig nogle forskellige mønstre i forskellige områder af Danmark.

Kortet nedenfor viser hvilket oprindelsesland som er det ’dominerende’ – dvs. det land, som den største andel af indvandrere og efterkommere i den pågældende kommune har som oprindelsesland. Som kortet viser, er Ukraine eksempelvis det største oprindelsesland i en gruppe nabokommuner i Nord- og Midtjylland – et mønster, der udelukkende ses i dette område.

Et andet billede er, at Tyskland er det dominerende oprindelsesland i en gruppe sønderjyske nabokommuner. Øst for Storebælt er Tyrkiet det dominerende oprindelsesland i en større gruppe på 22 nabokommuner.

Indvandrere og efterkommere fordelt efter dominerende oprindelsesland, 2. kvartal 2024

Kommuneinddelt%20danmarkskort%2C%20som%20viser%20indvandrere%20og%20efterkommere%20fordelt%20efter%20dominerende%20oprindelsesland%2C%202.%20kvartal%202024

Kilde: www.statistikbanken.dk/FOLK1C

Kortet viser udelukkende, hvilket oprindelsesland der er det dominerende – ikke hvor mange personer eller hvor store andele, det drejer sig om. Således findes der eksempelvis kommuner, hvor der bor flere ukrainere, end der gør i de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland. Det gælder fx Vejle og Odense Kommuner.

Kortet viser heller ikke, hvor mange personer, der har det dominerende oprindelsesland som oprindelsesland. Den næststørste gruppe i en kommune kan således godt være næsten lige så stor som det største oprindelsesland i kommunen. For eksempel er Holstebro én af de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland: Her bor 671 indvandrere og efterkommere fra Ukraine, men der er ikke langt ned til den næststørste gruppe fra Syrien, som tæller 634.

I nogle af de sønderjyske kommuner, der har Tyskland som dominerende oprindelsesland, er der større afstand mellem den største og den næststørste gruppe. I Aabenraa Kommune er der således 4.078 indvandrere og efterkommere fra Tyskland, mens den næststørste gruppe med Rumænien som oprindelsesland tæller 752 personer.

Endelig spænder opgørelsen over store forskelle på antallet af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner – helt fra Københavns Kommune, hvor den dominerende gruppe tæller 8.161 indvandrere og efterkommere fra Pakistan ned til Læsø Kommunes 29 personer fra Tyskland. Eller Dragørs 133 personer med Sverige som oprindelsesland.

Vietnam og Indien
I kun to kommuner er Vietnam det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere; nemlig Hjørring Kommune med 665 personer og Svendborg Kommune med 492 personer.

I to andre kommuner er Indien er det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere: Det gælder Gladsaxe og Gentofte Kommuner.

Både for Vietnam og Indien gælder, at antallet af indvandrere og efterkommere fra disse lande, kun er ganske lidt større end antallet af personer, fra det oprindelsesland, der er næstflest af i kommunen.

I Gladsaxe bor der således 1.633 indvandrere og efterkommere med Indien som oprindelsesland, mens den næststørste gruppe med Pakistan som oprindelsesland tæller 1.360 personer. I Gentofte er løbet endnu tættere: Her bor 679 med Indien som oprindelsesland og 649, hvor oprindelseslandet er Filippinerne.

Læs mere:https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-03-indvandrere-oprindelseslande

FAKTA

Kommuner med Ukraine som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:
Jammerbugt, Brønderslev, Morsø, Skive, Lemvig, Holstebro, Viborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Ikast-Brande.

Kommuner med Tyrkiet som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:
Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Furesø, Egedal, Herlev, Ballerup, Roskilde, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Holbæk, Ringsted, Køge og Slagelse.

Oprindelsesland

  • Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.
  • Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.
  • Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.

Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse

  • Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
  • Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når én eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.
  • Personer med dansk oprindelse er personer, der – uanset fødested – har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

DMI varsler kraftig regn og mulighed for skybrud i store dele af landet

0

Mens mange byer i Jylland og på Fyn slap for voldsom regn i går, kommer DMI nu med en ny prognose, der varsler kraftig regn og mulige skybrud for store dele af Danmark.

Ifølge den seneste prognose fra DMI kan områder fra Limfjorden over Østjylland og Sjælland samt Bornholm forvente betydelige mængder regn. I disse områder kan der falde mellem 25-35 mm regn, og lokalt kan nedbøren nå op til 50 mm. Specielt på Bornholm er der risiko for endnu større mængder, med op til 50-80 mm regn i løbet af dagen.

Udsatte områder

For områder lige syd og nord for disse regioner er prognosen mere usikker. DMI har her udsendt en risiko, snarere end en direkte varsel, for kraftig regn. Muligheden for skybrud er også til stede i de berørte områder, hvor der kan falde mere end 15 mm regn på blot 30 minutter.

Potentielle oversvømmelser

De store mængder regn kan føre til lokale oversvømmelser. Borgere bør være opmærksomme på, at vand kan samle sig i lavtliggende områder som kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb. Det er vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler for at minimere skader.

Årsagen bag vejrfænomenet

DMI forklarer, at den nuværende situation skyldes dannelsen af et lavtryk med tilhørende fronter over Belgien og Nordtyskland. Lavtrykket blev dannet i grænseområdet mellem varm og fugtig luft over Øst- og Centraleuropa og køligere luft over Vesteuropa. I løbet af natten til lørdag har dette lavtryk bevæget sig nordpå mod Danmark og forventes at medføre store mængder regn i perioden fra lørdag morgen til lørdag aften.

Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat

0

Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.

Forsinkelsen af ejendomsskattesystemet bringer endnu en gang sindene i kog hos boligejerne. Systemet skulle være taget i brug i 2020, men blev som bekendt ikke klart til tiden. Det betyder, at boligejerne først nu får efterreguleringen af ejendomsskatten, og det første de ser, er det totale beløb pr. år. Ved en hurtig hovedregning lægges de tre tal sammen, og beløbet bliver for mange boligejere helt uoverskueligt.

”Det ville have klædt Vurderingsstyrelsen at gøre det tydeligt for boligejerne, hvad der skal betales i efterregulering. Informationen findes, men er gemt som absolut sidste information på hver enkelt årsoversigt. Boligejerne skal se på sammentællingen i bunden af ejendomsskattebilletten, hvor rate 3 dækker over det ekstra beløb, der skal betales. Og for mange boligejer er det faktisk 0 kr.,” forklarer Niels Erlandsen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Niels Erlandsen er godt træt af Vurderingsstyrelsen, fordi boligkøbernes retssikkerhed gang på gang tilsidesættes i hele denne proces: 

”Oven i hatten kommer så det forhold, at hvis man har købt ejendomme i løbet af perioden 2021 til 2023, skal boligkøberen betale hele ekstraregningen for alle tre år og må selv opkræve ejendomsskatten hos sælger for perioden frem til salgsdatoen. Det er helt urimeligt, at køber skal opkræve ejendomsskat af sælger, bare fordi statens implementering af det nye skattesystem og kommunikationen omkring det er så elendig.”

Sådan ser du, hvad du skal betale

På oversigten over ejendomsskat skal boligejerne udelukkende se på rate 3, for hvert af årene: 2021, 2022 og 2023. Rate 3 for hvert år lægges sammen, og så har man det beløb, der skal betales.

De øvrige beløb er betalt tidligere.

Eksempel

I eksemplet skal boligejeren betale: 

+ for 2021 i alt 530,91 kr.
+ for 2022 i alt 776,16 kr.
+ for 2023 i alt 1029,49 kr.
=
total til betaling 2336,56 kr. 

Har man købt ejendommen i løbet af perioden, skal man kontakte sælger for at få betalingen for rate 3 frem til købstidspunktet. Sælger får ikke selv ejendomsskattebilletten og ved derfor ikke, om der skyldes ejendomsskat. 

null