6.9 C
Copenhagen
søndag 30. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kunsten at lede efter sandheden

Af
Erik Schwensen
-
0

At lede efter sandheden er en af lederens vigtigste dyder. Alligevel taler vi for lidt om den, glemmer den i den travle og kaotiske hverdag, forledes til at fordreje den og miste den af syne, for en stund eller for altid. Det må vi gøre noget ved. Uanset hvilken branche vi er i, om vi er konkurrenter, venner eller fjender, så bør lederens etiske krav til sig selv og andre være at lede efter sandheden. At sætte retningen er let. At finde den er sværere, men mulig. Det handler denne artikel om.

Sandheden er på mange måder ligesom sandet. Sandet er afhængig af vand og vind, mens sandheden er afhængig af det menneskelige sind. Nogen gange fastholdes, for en tid, sandet og sandheden på ét sted og hober sig op. Andre gange føres sandet med vinden og sandheden med sindet flygtigt videre til nye positioner og danner nye sandbakker/nye sandheder.

Det bliver for os mennesker og vores ledere en evig rejse og søgen efter sandheden, hvis vi tager dét ansvar på os og er bevidst om det. For har vi ikke i nutidens verden glemt og gemt sandheden væk? Lukket øjnene for den, fordi det på den korte bane synes lettere, smartere og mere udbytterig. Uden tanke på de kommende generationer og verden omkring os. Hvad vil det egentlig sige at værne om sandheden, forstå den og udøve den i sit daglige virke som leder og som menneske i den verden, vi lever i.

Med ”Den danske ordbogs” definition kommer vi et skridt videre: Sandhed betyder: ” at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold”. Så langt, så godt. Men nu, som i mange andre definitionstilfælde, står vi med en ny udfordrende definitionsopgave, her om ordene ”virkelighed” og ”tingenes virkelige væsen”, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, herunder om hvordan vi hver især har vores egen model af verden og et eget syn på, hvordan verden omkring os er.

I håbet om at finde ind til kerne i svarene på, hvad ”virkeligheden og tingenes virkelige væsen” er? er der gennem tiden lagt mange forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver ned over dette fænomen.

Så, hvis vi antager, at dette er præmissen, hvad kan vi som ledere så konkret gøre, når vi leder andre mennesker og forsøger at lede os selv, når vi nu påtager os præmissen om at lede efter sandheden.

Det første jeg umiddelbart tænker på i dagens verden, er betydningen af lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed, som ledelsesværktøjer til at komme så tæt på sandheden som muligt, hvis vi overhovedet kan tale om én sandhed. Det vender jeg tilbage til lidt senere.

For lederen handler det vel mere om at skabe en fælles forståelse af verden, som vi i fællesskab arbejder ud fra. En forståelse som hele tiden bliver udfordret og må justeres for at give mening i de nye kontekster, som opstår. Her er lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed afgørende. Med et blik på nutidens troværdighedsanalyser, samfundsdebatternes form og indhold og mediernes dækning heraf, kan vi vel nok – med et gran af sandhed – sige, at der bestemt er noget at komme efter og et forbedringspotentiale, som vi med god grund og udbytte kan drage nytte af.

Lederens troværdighed afhænger af, om vi kan stole på lederen. Om lederen er redelig, pålidelig, ubestikkelig, ufordærvelig, retfærdig, fair, konsekvent, plausibel, lovlydig, ordentlig. Ja, flere andre prædikater kan anføres. Troværdigheden afhænger fundamentalt af, om lederen er i stand til at omsætte sine ord til handling. At lederen ”Walk the Talk”, gøre det, hun siger. Og omvendt ”Talk the Walk”, siger det, hun gør.

Lederens åbenhed er afgørende for, om lederen er i stand til at lede efter og finde sandheden. Eller i hvert fald nærme sig sandheden bedst muligt, når sandheden viser sig at være en social konstruktion med mange variationer og heraf følgende dilemmaer. Åbenheden er afgørende for at finde nye veje, for at finder nye, mere meningsfulde sandheder i takt med, at vores verden forandrer sig. Åbenheden styrker lederens troværdighed.

Lederens gennemsigtighed betyder, at vi skal kunne gennemskue lederens tanker om og hensigter med sin ledelse. Vi skal gennem lederens gennemsigtighed kunne forstå, hvorfor ledelsesbeslutninger træffes og implementeres, som de gør. Lederens gennemsigtighed styrker meningsskabelsen hos den enkelte medarbejder, kunde, leverandør, interessent, bestyrelse, ejer og ambassadører for virksomheden.

Lederens ærlighed er fundamentet for at kunne lede efter sandheden. Ærlighed kan ikke gradbøjes. Ærligheden er det stærkeste våben, som vi mennesker har, især vores ledere. At kunne tage fejl, erkende det, og tage ved lære af ens erfaringer er afgørende for lederens ærlighed, og andres opfattelse af den. Sagt på en anden måde. Det at være i stand til at lytte til og modtage feedback og samtidigt kunne agere rettidigt på den, er forudsætningen for at nærme sig en bedre sandhed.

Lederens egne bias´ og forudindtagethed vil altid, i en eller anden grad, være til stede i lederens tanker og handlinger. Derfor er lederens bevidstgørelse og synliggørelse af sine egne bias´ overfor sig selv og sin omverden en vigtig ingrediens i at kunne indoptage kunsten i at lede efter sandheden. Dertil hører også lederens socialkonstruktivistiske evne til at forstå verden og udleve den i sit lederskab ud fra en samlet vurdering fra forskellige perspektiver.

Kunsten i at lede efter sandheden hører tæt sammen med min artikel om ”På sporet af tvivlsomme beslutninger”. For hvis lederen ikke samtidig og til stadighed er i stand til sætte spørgsmål ved sine beslutninger, så ophører lederens evne til at lede efter sandheden og skabe de bedst mulige løsninger for helheden.

Jakob Ville: »Kolding skal op i gear – vi skal skabe vækst, tiltrække virksomheder og genvinde stoltheden«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Kolding, Jakob Ville, lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver sin målsætning for kommunen. Han mener, at Kolding har stået stille for længe – og at tiden nu er kommet til forandring.

»Vi går til valg på, at vi skal have gang i Kolding igen. Der er kun én vej fremad. De sidste fire år har vi stået stille, mens de omkringliggende kommuner buldrer derudad. Vi skal op i gear,« siger han.

Jakob Ville, der selv har en baggrund som skoleleder gennem 17 år, lægger vægt på, at Kolding skal have en klar vækststrategi og et mere offensivt erhvervspolitisk fokus. »Vi skal have en ordentlig erhvervs- og vækststrategi, hvor vi ikke bare sidder og venter på, at virksomhederne ringer til os. Vi skal vende det om og aktivt gå ud og fortælle, hvorfor de skal flytte til Kolding. Vi skal være mere proaktive,« siger han.

Han mener, at manglen på initiativ har kostet Kolding dyrt. »I dag er det sådan, at der sidder 7.000 flere, der kører ind i kommunen hver morgen, end der kører ud. Det betyder, at folk kommer til Kolding for at arbejde – men de tager skattepengene med hjem til Middelfart, Vejen, Haderslev eller Vejle. Vi skal gøre Kolding til et sted, hvor man ikke bare arbejder, men også bor,« siger han.

For Venstre i Kolding hænger vækst og velfærd tæt sammen. »Når vi skaber vækst og flere arbejdspladser, skaber vi også flere muligheder. Så kan vi styrke cykelstier, skoler, daginstitutioner, minimumsnormeringer og det gode seniorliv. Det hænger alt sammen,« siger Jakob Ville.

Han peger på tre områder, hvor han især vil styrke kommunens investeringer: infrastruktur, børneområdet og seniorområdet.

»Infrastrukturen halter gevaldigt. Kolding lever af at være et trafikalt knudepunkt midt i Trekantområdet. 60 procent af alle lastbiler i Danmark kører forbi Kolding hver dag. Det er både en styrkeposition og en udfordring. Vi skal investere i at sikre, at vi kan håndtere den trafik og samtidig skabe en mere smidig by, hvor man kan komme frem,« siger han.

Men Jakob Ville er også skolemand, og han tøver ikke med at pege på børnene som det vigtigste udgangspunkt for fremtidens Kolding. »Børneområdet er et af de steder, hvor jeg altid har haft en særlig interesse. Vi har allerede taget nogle gode skridt, men jeg tror på, at vi skal løfte det gradvist og målrettet, ikke med store engangssummer. Jeg tror på kontinuitet – at vi hele tiden forbedrer skolerne og daginstitutionerne, så kvaliteten følger med,« siger han.

Det samme gælder seniorområdet. »Vi har et godt seniorliv i Kolding, men vi kan gøre det endnu bedre. Det handler om at skabe kvalitet og tryghed i hverdagen. Vi skal bygge videre på det, der fungerer, og forbedre det, der halter,« siger han.

Som borgmesterkandidat lægger han vægt på tillid, samarbejde og ledelse. »Jeg har været leder i mange år og ved, hvor vigtigt det er at skabe tillid. En sund politisk kultur handler om, at man taler ordentligt sammen og har respekt for hinanden – også når man er uenig. Jeg har altid haft et godt samarbejde på tværs af partier, og det vil jeg bygge videre på,« siger han.

Han mener, at Kolding mangler tydelig ledelse og en fælles retning. »Der er brug for ledelse i Kolding – en borgmester, der kan samle kommunen og trække i én retning. Det er jeg klar til at stå i spidsen for. Det kræver mod og samarbejdsvilje, men jeg tror på, at vi kan skabe den forandring, hvis vi står sammen,« siger han.

Jakob Ville ser det som en central opgave at genvinde borgernes stolthed over Kolding. »Kolding er lokomotivet i kommunen, men vi skal sørge for, at vores landsbyer og opland også vækster. Det handler om helhed. Folk skal være stolte af at bo i Kolding – ikke skamme sig, som nogle af de seneste målinger desværre tyder på. Vi har et kæmpe potentiale, og det skal vi udnytte,« siger han.

Han afslutter med en klar vision for de næste fire år. »Kolding skal op i gear. Vi skal skabe vækst, arbejdspladser og stolthed. Vi skal være en kommune, hvor man både kan bo, arbejde og leve godt. Det er det, Venstre går til valg på – og det er den Kolding, jeg vil kæmpe for,« siger Jakob Ville.

En aften med Kim Larsen – Middelfart fejrer dansk rockhistorie

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENT. Når tonerne af »Joanna« og »Papirsklip« rammer væggene på Restaurant Marsvinet i Middelfart fredag aften, bliver det ikke bare endnu en koncert. Det bliver et musikalsk tilbageblik, et fællesskab i øjeblikket og en kærlig hyldest til en mand, der for længst har skrevet sig ind i danskernes hjerter.

For netop denne weekend ville Kim Larsen have fyldt 80 år. Det markerer en lille håndfuld musikere fra Middelfart og omegn med en storytelling-koncert, hvor hele debutpladen Værsgo’ bliver spillet fra ende til anden – bundet sammen af fortællinger, anekdoter og stemninger fra Christianshavn anno 1973.

»Idéen kom oprindeligt fra Hans Hansen, der kontaktede mig for et par år siden. Han havde en tanke om at give Værsgo’ liv igen som et fortællende koncertformat, hvor vi både spiller sangene og fortæller historien bag. Det syntes jeg lød som en fantastisk idé – og det viste sig, at publikum var helt enige.«

Holdet blev hurtigt samlet. Jesper Kaae på keyboard og guitar, Troels fra Assens Musikskole, og selvfølgelig Søren Lundsfryd selv. De prøvede idéen af, og reaktionen lod ikke vente på sig.

»Vi spillede to udsolgte koncerter på Værftet i Middelfart sidste år – og begge gange blev der udsolgt på få dage. Senere gentog vi succesen på Marsvinet i januar. Det var helt særligt. Der opstår sådan en tæt stemning, hvor man nærmest føler, man sidder i stuen hos hinanden, selvom der er 200 mennesker i lokalet.«

Konceptet rammer noget særligt. En generationsoverskridende musik, der vækker både minder og nærvær.

»Kim Larsen formåede det, som meget få kan. Han skrev sange, som både min datter på seks og min mormor kunne synge med på. Det siger alt. Hans musik er folkelig i ordets bedste forstand – ærlig, jordnær og fuld af liv.«

Under koncerten bliver publikum taget med tilbage til den tid, hvor Værsgo’ blev til. En tid med kolde øl, fællesskab på Christianshavn og en ung sangskriver, der med sin guitar og en håndfuld venskaber skabte et stykke dansk musikhistorie.

»Vi fortæller om, hvem der gemmer sig bag sangene. Hvem var Gulderuden, hvor opstod idéen til Hubertus, og hvordan blev sangene til i det hele taget. Det er historien bag musikken, der gør det levende.«

Der er intet poleret over aftenen. Ingen store lysshow, ingen avancerede sceneskift. Bare musik, historier og et publikum, der lytter – og synger med.

»Det er dét, der gør det magisk. Når 200 mennesker synger med på de samme linjer, som deres forældre og bedsteforældre gjorde. Så bliver musikken et fælles sprog. Et sted, hvor vi mødes på tværs af alder, men med det samme smil på læben.«

At det hele falder sammen med Kim Larsens 80-års dag, er ikke tilfældigt. Det var oprindeligt meningen, at koncerten skulle ligge præcis på dagen, men planlægningen gjorde, at det blev dagen efter.

»Vi tænkte, at der ikke var nogen bedre måde at fejre ham på end at genopleve hans debutplade. Det er jo et stykke dansk kulturarv. Og så gør vi det på vores egen måde – med varme, grin og fortællinger mellem sangene.«

For Søren Lundsfryd handler aftenen om mere end nostalgi. Det handler om at mærke, hvor meget musik stadig kan samle mennesker.

»Når vi spiller de her koncerter, kan jeg mærke en helt særlig samhørighed. Folk sidder tæt, lytter, griner og synger. Man mærker virkelig, hvor meget de her sange betyder. Og så bliver det bare en hyggelig aften – fuld af de melodier, vi alle sammen kender.«

Storytelling-koncerten Værsgo’ bliver spillet fredag den 24. oktober på Restaurant Marsvinet i Middelfart. Der er stadig enkelte billetter tilbage til hyldesten af en af Danmarks mest elskede kunstnere – en aften, hvor både musikken og minderne får lov til at leve videre.

Værsgo’ holdet:
Hans Hansen: Mikrofonsanger.
Jesper Kaae: Keyboard, Guitar, Kos.
Troels Nissen: Percussion.
Søren Lundsfryd: Guitar, Sang.

Regeringen vil afsætte seks milliarder til at sikre danske skibe i krigstid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.

Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.

»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.

Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.

Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.

Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.

Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.

Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.

Bredt flertal vil trykke på pauseknappen for EU-krav til bæredygtighedsrapportering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget vil nu give erhvervslivet et pusterum fra de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev mandag førstebehandlet i Folketinget, og betyder, at danske virksomheder får udskudt rapporteringspligten med flere år.

Ifølge Erhvervsministeriet er formålet at sætte midlertidig pause på reglerne, mens der i EU forhandles om at forenkle kravene. De nuværende regler, der udspringer af EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, har ifølge regeringen haft den modsatte effekt af, hvad der var tiltænkt.

I stedet for at skabe grønnere virksomheder og tiltrække grøn kapital, har de omfattende rapporteringskrav ført til store administrative byrder og bunker af papirarbejde.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
»Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.«

Med forslaget bliver rapporteringskravene rykket til 2028 og 2029 for de omkring 2.000 danske virksomheder, der endnu ikke har nået at rapportere.

Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel for cirka 80 virksomheder, som allerede har udarbejdet bæredygtighedsrapport i deres årsrapport. De får nu mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.

Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag udsættelsen. Aftalen blev indgået allerede i april, og nu er den på vej til at blive endeligt vedtaget efter Folketingets behandling.

Dermed trykker Danmark – med bred opbakning – på pauseknappen i arbejdet med de omfattende EU-regler, mens man fra dansk side arbejder for mere enkle og målrettede krav, der i højere grad gavner den grønne omstilling frem for at kvæle den i papir.

Kvinders sundhed er ikke en niche – det er halvdelen af befolkningens sundhed

Af
Pernelle Jensen
-
0

Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.

Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.

Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.

Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.

Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!

Pernelle Jensen

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen 

Region Syddanmark, Venstre

Danske dommere og observatører klar til VM og EM

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.

Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.

Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.

»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.

Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.

Fire danske observatører udtaget

Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.

Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde.
»Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.

Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.

Kirsten Hassing: Vi skal tale ældreområdet op – og skabe en tydelig retning for fremtiden

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det går den rigtige vej på Fredericias ældreområde, fortæller byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen (C). Påbuddet mod Hybyhus er ophævet, investeringerne i både demensområdet og medarbejdernes trivsel er på vej, og ifølge næstformand for Social- og Seniorudvalget, Kirsten Hassing Nielsen, er det nu tid til at tale området op i stedet for kun at fokusere på problemerne.

Hun læner sig lidt frem og siger det roligt, men med eftertryk. »Hybyhus har haft et påbud for deres medicinhåndtering, og det er nu ophævet. Det er fordi, de har arbejdet så godt med det, at de har fået styr på det. Det handler om systematik, journalføring og helt grundlæggende faglighed – og det har de vist, de kan. Derfor er det vigtigt, vi anerkender det som en positiv historie. Det er medarbejderne, der har gjort arbejdet, og det skal vi også sige højt.«

For Kirsten Hassing handler det ikke kun om at reagere, når der er problemer. Det handler også om at se fremskridt, fremgang og forandring. »Politikerne skal ikke kun på banen, når der bliver givet et påbud. Vi skal også være der, når arbejdet lykkes. Ophævelsen af påbuddet er et udtryk for, at tingene går den rigtige vej, og det skal vi fremhæve,« siger hun.

Den positive udvikling på Hybyhus falder sammen med nye investeringer på ældreområdet, som blev besluttet i det seneste budget. Her er både demensområdet, supervision og aktiviteter for beboere blevet prioriteret.

»Vi har investeret i demensområdet, og det er vigtigt, for der bliver flere og flere med demens. Det er komplekst at arbejde med, og det påvirker både borgere og pårørende. Derfor betyder det meget, at vi har sat penge af til at styrke den del,« siger hun.

Men investeringerne stopper ikke der. Kirsten Hassing Nielsen kalder det for en personlig sejr, at der nu bliver afsat midler til supervision for medarbejderne på plejehjem og i hjemmeplejen.

»Supervision har været min kæphest i mange år. Vi kender det fra socialområdet, hvor socialrådgivere får supervision, og det skal vores medarbejdere i ældreplejen også have. De står i mange svære situationer med borgere, og de skal have mulighed for at få støtte og sparring. Det styrker både deres faglighed og arbejdsmiljø,« siger hun.

Hun understreger, at supervisionen passer ind i den nye ældrelov, som stiller flere krav til dokumentation, kvalitet og samarbejde. »Når vi stiller nye krav til medarbejderne, så skal de også have redskaberne til at løfte dem. Det er sund fornuft,« siger hun.

Der er også afsat penge til at styrke hverdagen på plejehjemmene – med flere aktiviteter og liv i de fælles rum. »Det glæder mig meget, at vi nu får mulighed for at lave flere aktiviteter på plejehjemmene. Musik og sang har allerede vist sig at gøre en kæmpe forskel. Det skaber glæde, og det giver noget kvalitet i hverdagen – ikke kun for beboerne, men også for medarbejderne. De kan mærke, at deres arbejde gør en forskel,« siger hun.

Kirsten Hassing Nielsen ser investeringerne som brikker i et større billede. En retning, hvor ældreplejen både handler om værdighed, kvalitet og arbejdsglæde. »Vi skal have en tydelig retning for, hvad vi vil med ældreplejen – både for borgerne og for medarbejderne. For mig handler det om den værdige alderdom og den værdige ældrepleje, hvor den enkelte har selvbestemmelse, men hvor medarbejderne også trives. Vi skal have fokus på arbejdsmiljøet, og vi skal turde tale det op. Der er mange positive historier, men de bliver for sjældent fortalt,« siger hun.

Hun peger på ledelse som et afgørende element. »God ledelse betyder alt. Det kan vi se på sygefraværet på plejehjemmene, som er faldet markant. Det er flotte resultater. Det viser, at når vi investerer i ledelse, arbejdsmiljø og trivsel, så får vi også bedre pleje. Borgerne møder den samme medarbejder, og det skaber tryghed og kvalitet,« siger hun.

Men der er stadig udfordringer, især i hjemmeplejen, hvor arbejdet med at nedbringe sygefraværet først lige er begyndt. Alligevel mener Kirsten Hassing, at den positive udvikling er et pejlemærke for, hvor ældreområdet skal bevæge sig hen.

»Vi skal skabe en ældrepleje, hvor medarbejderne har tid til det, de er ansat til, men også tid til samtalen med borgeren. Og vi skal have ledelser, der bakker op om det. Vi skal turde investere i det, både økonomisk og politisk. Nogle gange betyder investeringer ikke flere penge, men tydeligere prioriteringer. Vi skal turde sige, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Det skylder vi både medarbejderne og borgerne,« siger hun.

Hun ønsker, at fremtidens ældrepleje i Fredericia bliver bygget på tydelige forventninger og åben dialog. »Vi skal have en klar forventningsafstemning med borgerne og de pårørende. Der er ting, der bare skal fungere, og det skal ikke være et tema, om man får gjort rent eller handlet. De mest basale ting burde være selvfølgeligheder i et velfærdssamfund som vores. Vi skal bruge kræfterne på at udvikle kvaliteten og skabe mening i hverdagen,« siger hun.

Kirsten Hassing nævner også den nye undersøgelse af hjemmeplejen, som Fredericia Kommune har gennemført – den første af sin slags i over ti år. Hun kalder den et vigtigt værktøj. »Nu har vi endelig nogle data, som kan give os et realistisk billede af, hvordan det står til. Det skal vi bruge til at skabe retning – især i hjemmeplejen, hvor vi kan se, at den praktiske hjælp betyder rigtig meget for borgerne. Det skal vi tage alvorligt,« siger hun.

Samtidig peger hun på behovet for at tænke i både små og store forandringer. »Vi skal passe på, at vi ikke sætter for mange store skibe i søen. Vi skal også kunne følge op på det, vi allerede har sat i gang. Vi har mange plejehjem, der fungerer rigtig godt, og vi skal lære af de steder, hvor det lykkes. Det er dér, vi finder svarene på, hvordan vi kan gøre det bedre,« siger hun.

For Kirsten Hassing Nielsen handler det i sidste ende om noget helt basalt: At skabe en ældrepleje, der både fungerer i praksis og føles tryg i hverdagen. »Vi skal have tid, nærvær og kvalitet. Vi skal turde tale området op, og vi skal skabe en retning, der giver både borgere og medarbejdere tro på, at vi har verdens bedste ældrepleje. Det er det, vi skal stræbe efter,« slutter hun.

Flere indbrud i Hedensted – færre i Fredericia, Kolding og resten af landsdelen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Når mørket falder tidligere på, og boligerne står tomme i efterårs- og vintermånederne, stiger risikoen for ubudne gæster. Danmarks Statistik har netop offentliggjort de nyeste tal for indbrud i private hjem i tredje kvartal af 2025, og de viser et blandet billede for kommunerne i Syd- og Sønderjylland.

Mens nogle steder oplever en markant stigning, går det den modsatte vej i andre.

I Hedensted Kommune er antallet af indbrud steget fra 15 til 52 i tredje kvartal – en stigning på hele 247 procent. Også i Horsens er der sket en tydelig stigning fra 56 til 90 anmeldelser. Til gengæld kan kommuner som Kolding, Fredericia og Haderslev glæde sig over et markant fald.

I Fredericia faldt antallet af anmeldte indbrud i tredje kvartal fra 44 til blot 19, mens Kolding gik fra 158 til 72 – et fald på over halvdelen. Haderslev oplevede et lignende fald fra 41 til 17 anmeldelser.

Samlet set viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i tredje kvartal blev anmeldt 496 indbrud i de syd- og sønderjyske kommuner. Det er 29 procent færre end i samme periode sidste år.

Ser man på hele året frem til udgangen af september, er billedet det samme. For Fredericia betyder det, at der i årets første ni måneder er anmeldt 52 indbrud mod 90 i samme periode sidste år. Esbjerg har oplevet et fald fra 251 til 139, mens Hedensted igen skiller sig ud med en stigning fra 64 til 97.

Bag tallene står initiativet Bo trygt, som i samarbejde med Danmarks Statistik følger udviklingen i indbrud og rådgiver om forebyggelse. Organisationen peger på, at efteråret og vinteren traditionelt er højsæson for indbrud – og at simple tiltag kan gøre en stor forskel.

»Det handler om at få boligen til at se beboet ud. Tænd lys både inde og ude, sørg for at gardinerne ikke altid står åbne eller lukkede på samme måde, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens huse,« lyder et af de gennemgående råd fra Bo trygt.

Særligt belysning spiller en rolle. De vedhæftede fotos til statistikken viser, hvordan oplyste indgange, carporte og baghaver gør det svært for tyven at gemme sig, mens vinduer eller døre brydes op.

Ifølge Bo trygt bør man desuden sikre sine vinduer og døre med solide låse og sikringsbeslag, installere sensorlamper og overveje at tilmelde sig Nabohjælp-ordningen.

Mens indbruddene generelt er faldet i store dele af landsdelen, minder tallene fra Hedensted og Horsens om, at kampen mod tyveri langt fra er vundet.

»Tallene viser, at der stadig er behov for opmærksomhed. En lokal indsats med fokus på nabohjælp, tryghedsvandringer og information til borgerne kan være med til at vende udviklingen,« lyder det fra Bo trygt.

Dermed er budskabet klart, når mørket igen lægger sig over boligkvartererne i Syd- og Sønderjylland: Lys, liv og årvågne naboer er stadig de bedste våben mod indbrud.

Fremtiden spirer på taget af Social- og Sundhedsskolen i Vejle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. På toppen af Social- og Sundhedsskolen i Vejle har noget helt nyt fået rødder. Velfærdshaven, et grønt undervisnings- og læringsmiljø, er blevet indviet som et levende symbol på, hvordan natur, uddannelse og velfærd kan flettes sammen. Haven er en del af projektet Care Outside, der arbejder for at bringe naturen ind i social- og sundhedsuddannelserne for at styrke både læring og trivsel.

Tirsdag formiddag stod elever, medarbejdere og samarbejdspartnere samlet i efterårsblæsten, mens byens borgmester, Jens Ejner Christensen, og skolens direktør, Jacob Bro, satte ord på den betydning, som både haven og tanken bag rummer.

Direktør Jacob Bro bød velkommen med stolthed i stemmen. For ham handler projektet ikke kun om en ny bygning eller et grønt tag. Det handler om en ny måde at tænke uddannelse og velfærd på.

»Hvor er det en stor glæde at byde jer velkommen i dag til åbningen af vores nye udendørs læringsrum på taget af Social- og Sundhedsskolen. Det er et lille stykke Danmarks historie, der er vokset frem her på toppen af byen. For det, vi står i i dag, er Danmarks første udendørs læringsrum bygget oven på en uddannelsesinstitution midt i en travl by,« sagde han.

Med lyden af regn på tagfladen og vinden, der trak i håret, talte han om den særlige forbindelse mellem natur og læring. En forbindelse, som for mange børn er en selvfølge, men som ofte forsvinder, når man bliver ældre.

»Vi skal have læringen ud i naturen, og vi skal have naturen ind i læringsrummet. Ingen af os ville vælge en børnehave til vores børn, hvor de ikke måtte komme udenfor. I grundskolen bakker vi også op om, at børnene skal ud. Vi har set glæden, de røde kinder og den gode træthed efter en dag i frisk luft. Det kender vi også for os selv. Når vi går en tur, arbejder i haven eller bare opholder os udenfor, så sker der noget både i kroppen og i sindet. Vi bliver lettere, roligere og mere fokuserede. Og når trivsel og glæde er på plads, så åbner vi op for at lære noget nyt,« sagde han.

Netop det er grundtanken bag Care Outside. Projektet skal vise, hvordan naturen kan blive en aktiv del af undervisningen og samtidig styrke elevernes trivsel og robusthed.

»For os virker det helt forkert, at naturen ikke også er en naturlig del af ungdomsuddannelserne. Her er naturen ofte ikke en del af hverdagen, og det vil vi gerne være med til at ændre. Det er netop det, som projektet Care Outside handler om – at flytte mennesker, undervisning og omsorg ud i naturen og bringe naturen ind i læringen,« forklarede han.

Projektet udspringer af et samarbejde med Vejle Kommune, og netop det samarbejde roste Jacob Bro som en af grundene til, at idéen kunne blive til virkelighed.

»Dialogen begyndte ved Sundhedsgården, hvor vi sammen med kommunen drøftede, hvordan vi kunne styrke borgernes muligheder for at komme mere ud, og hvordan både medarbejdere og elever kunne bruge naturen som en aktiv del af deres hverdag. Samarbejdet passer perfekt ind i kommunens strategi, hvor der allerede er fokus på at bruge natur og uderum som en del af hverdagen på plejecentre, bosteder, i hjemmeplejen og i psykiatrien. Naturen er der jo allerede – lige uden for vinduet,« sagde han.

For Jacob Bro handler haven om mere end pædagogik. Den har også et miljømæssigt aftryk. Grønne tage bidrager til biodiversitet og bæredygtighed.

»Det udendørs læringsrum er ikke kun et sted for læring. Det bidrager også til biodiversitet og miljøet. Grønne tage gør en stor forskel i en by som Vejle. De optager regnvandet, dæmper varmen, skaber levesteder for insekter og fugle og gør vores by mere modstandsdygtig og bæredygtig. Når vi står her i dag, er det ikke kun en have for eleverne, det er også et grønt åndehul for byen og et symbol på, at uddannelse, miljø og velfærd kan tænkes sammen,« sagde han.

Han rettede derefter en varm tak til de mange, der har gjort projektet muligt.

»En stor tak til A.P. Møller Fonden for at se projektet som et relevant og nytænkende bidrag, der kan styrke velfærdsuddannelserne og sektoren. Tak til Vejle Kommune for mod og innovation, til Københavns Universitet for forskning og evaluering, og til Vega Landskab for at omsætte tanker til virkelighed og skabe en have, der fungerer både æstetisk og praktisk. Tak til entreprenørerne, til vores medarbejdere og elever, der har haft modet til at tænke nyt. Vi ved, at hverdagen er travl, men alligevel har I været nysgerrige og åbne over for at tænke anderledes,« sagde han og tilføjede, at projektet fortsætter helt frem til 2028.

»Vi skal nu have flyttet undervisningen rigtigt udenfor – på regnfulde dage som i dag, på kolde februarmorgener og på lyse forårsdage i maj. Vi skal sikre, at eleverne møder naturen i deres oplæring, og at vi også giver nuværende velfærdsmedarbejdere kompetencer til at bruge naturen i plejen af borgere. Fremtiden spirer her,« sagde han.

Herefter tog borgmester Jens Ejner Christensen ordet. Han mindede om, at idéen om at tænke naturen ind i velfærd og sundhed har rødder langt tilbage i Vejle.

»For os i Vejle Kommune begyndte det her for otte-ti år siden. Dengang talte vi politisk om, at naturen nok ville få mere og mere betydning. Vi købte kommunens skov og skabte Sundhedsgården. Det var noget af det, der trak tråde herind til jer på jeres skole,« sagde han.

Borgmesteren pegede på, hvordan coronatiden gjorde behovet for naturen endnu tydeligere.

»Det, der dengang var tanker om, at naturen kunne få større betydning, har i høj grad vist sig at holde stik. Når vi måler i dag, er det faktisk naturen, som danskerne oftest forbinder med Vejle,« sagde han.

Han glædede sig over, at de grønne tanker nu vokser midt i byen.

»Nu er det ikke længere kun for dem, der bor uden for byen, men også herinde, hvor grønne lommer begynder at spire. Det skal I have tak for. Velfærdshaven er et sted, hvor vinden gerne må trække i håret, og hvor læring også er noget, man mærker i kroppen. Det er ikke bare en idé, men et bevis på, at hvis man kan placere en have heroppe, så kan man faktisk gøre meget andet også,« sagde han.

Borgmesteren kaldte haven et unikt rum og et udtryk for en ny måde at tænke læring og natur sammen på.

»Vi har skabt en have, der både kan og vil udvikle sig over tid. Den vil skabe nye rum for oplevelser og undervisning. Det bliver et sted, hvor inspiration kan finde sted for både elever og medarbejdere,« sagde han og fremhævede, hvordan det passer til skolens rolle i velfærden.

»Det er jo ikke uvæsentligt, at det netop er her hos jer, på social- og sundhedsuddannelserne, at velfærdshaven er blevet plantet. Jeres faglighed er fundamentet under vores velfærd. Jeg tror, haven kan være med til at tiltrække flere studerende. Den gør uddannelsen meningsfuld og praksisnær, og det kan give en ekstra motivation. Den lægger en ny dimension oven på en faglighed, som i forvejen er vigtig,« sagde han.

Til slut rettede borgmesteren en tak til de mange, der har bygget, tegnet og drømt haven frem.

»Tak til alle, der har rullet banen ud, bygget bro og haft modet til at tænke nyt. Det er et enestående resultat, og jeg glæder mig til at følge de erfaringer, haven vil bringe i de kommende år. Et stort tillykke,« sagde Jens Ejner Christensen.

Da talerne var slut, gik forsamlingen op ad trapperne til skolens tag. Her ventede både kaffe, kage og et kig ud over Vejle – og midt i efterårsluften stod de første planter allerede klar til at vokse.

Velfærdshaven er mere end et grønt tag. Den er et billede på en bevægelse, hvor naturen igen bliver en del af læringens rum og menneskers trivsel. På toppen af Social- og Sundhedsskolen er fremtiden begyndt at spire.

1...8910...179Side 9 af 179
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER