18.2 C
Copenhagen
torsdag 14. august 2025

Lad os få en kommunalreform

0

Det er på tide, at Fredericia Kommune tager et modigt og nødvendigt skridt mod selvstændighed og løsrivelse fra Kommunernes Landsforening (KL). Vores by står over for udfordringer, der kræver målrettet og lokal fokuseret ledelse, som KL’s centrale og ofte bureaukratiske tilgang ikke kan imødekomme. Derfor foreslår jeg en kommunalreform, der vil styrke vores lokale selvstyre og sætte en ny standard for, hvordan vi driver vores by.

Når vi taler om kernevelfærd, så hører vi gang på gang fra forvaltningen og mange af de folkevalgte, at vi er mere eller mindre magtesløse. Enten er det KL, eller også er det lovgivningen. I sidste ende Christiansborg. Men lokalstyre bør være meget mere end blot en uddelegeret pligt til at gennemføre landsdækkende politik. Der bør være mulighed for at tage hensyn til lokale interesser, minimum på varetagelsen af den vigtige del af velfærden. Men vores kommunallovgivning virker forældet. Man har oprettet kæmpe kommuner med milliardbudgetter, men lader fortsat fritidspolitikere stå i spidsen for det hele.

Derfor trænger vi til en stor reform, der moderniserer det lokale selvstyre. De folkevalgte skal have mulighed for at føre kontrol med forvaltningen, ganske som vi ser det i landspolitik.

Der er altså et stort og presserende behov for fuldtidspolitikere i Fredericia. Ved at have politikere, der kan dedikere deres fulde opmærksomhed og tid til kommunens affærer, sikrer vi en mere effektiv og ansvarlig ledelse. Det vil også svække borgmestermagten, der har tendens til at være en form for bykonge, både med hof og nar. Borgmesteren er nemlig den eneste, der beskæftiger sig med politik på fuld tid. Deltidspolitikere har ofte begrænsede ressourcer og tid, hvilket kan føre til suboptimal beslutningstagning og manglende overblik. Fuldtidspolitikere vil kunne arbejde mere intensivt med de komplekse problemstillinger, der præger vores kommune, og sikre, at borgernes stemmer bliver hørt og handlet på hurtigt og effektivt. 

En anden central del af reformen bør være en skarpere overvågning af forvaltningen. Forvaltningen er hjertet af kommunens daglige drift, og det er afgørende, at der er gennemsigtighed og ansvarlighed i alle processer. Ved at indføre mere stringent kontrol og evaluering af forvaltningens arbejde, kan vi reducere spild, ineffektivitet og korruption. Dette vil ikke kun forbedre borgernes tillid til kommunen, men også sikre, at offentlige midler bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde. Det sker ikke i dag, fordi der mangler et politisk overblik, egne ressourcer og mere tid. Konsekvensen er forvaltningsstyre, og det har aldrig været hensigten. Hvilket de vanvittige lønninger til chefer, frynsegoder og fråserier er eksemplet på.

Endelig skal vi øge vores investeringer på vigtige områder som skoler, plejehjem og handicapområdet. Uddannelse er grundstenen i vores fremtid, og ved at prioritere ressourcer til skolerne sikrer vi, at vores børn får den bedst mulige start i livet. 

Plejehjemmene skal tilbyde værdig og omsorgsfuld behandling til vores ældre medborgere, og handicapområdet skal have de nødvendige midler til at tilbyde lige muligheder for alle borgere. Ved at fokusere på disse kerneområder, kan vi bygge en stærkere og mere sammenhængende kommune, hvor alle borgere føler sig set, hørt og værdsat. 

Fredericia har potentialet til at være en model for andre kommuner, men det kræver, at vi tager kontrol over vores egen skæbne og træffer de nødvendige beslutninger for vores bys fremtid. Jeg opfordrer derfor mine medborgere og lokalpolitikerne til at støtte en løsrivelse fra KL og et politisk pres på at vi får en kommunalreform, der vil bringe Fredericia ind i en ny æra af ansvarlighed, effektivitet og omsorg. I dag deler Socialdemokratiet og Venstre mange kommuner mellem sig. Derfor har de ikke nogen interesse i at lave om på noget. Men det er grundtanken i demokratiet, der er på spil. At vi kan være med til at påvirke vores hverdag, især på de nære områder. Derfor skal vi begynde at tale om det. Nu.

Kroos og Ronaldo går på pension: EM Kvartfinalernes første vindere fundet

0

I dag er de første kvartfinaler spillet, og vinderne er klar til semifinalerne. Frankrig og Spanien står som de triumferende hold efter en dag fyldt med drama, nervøsitet og store øjeblikke på fodboldbanen.

Fredagen bød på to intense kvartfinaler i EM, med kampe der viste både tempo og dramatik. Først på programmet var opgøret mellem Spanien og Tyskland klokken 18.00 i Stuttgart. Senere på aftenen mødtes Frankrig og Portugal i Hamborg til en mere nervøs og chancefattig kamp.

Tysk nedtur: Spanien nedlagde værterne efter kæmpe drama

Spanien er klar til EM-semifinalen efter en dramatisk kamp mod Tyskland, som blev afgjort efter 120 minutters dramatisk fodbold. Spanien stillede uændret op, mens værterne fra Tyskland havde lavet to ændringer. Real Madrid-veteranen gik alt for hårdt til Pedri, som hurtigt måtte lade sig udskifte til fordel for Dani Olmo.

Resten af første halvleg bød på fine chancer til begge hold, men skarpheden manglede. Dommer Anthony Taylor måtte tre gange i lommen de første 45 minutter, og ingen mål kom der i første halvleg.

https://www.philips.dk/c-m-so/tv

Teenager med ny assist

Efter seks minutter af anden halvleg lagde 16-årige Lamine Yamal bolden til rette for Dani Olmo, der sendte bolden i mål med en flad afslutning. Målet resulterede i spansk ekstase, mens værterne pludselig fik travlt. Den tyske landstræner Julian Nagelsmann reagerede ved at sætte Maximilian Mittelstädt og Niclas Füllkrug på banen, men den ønskede effekt udeblev.

Specielt med et kvarter igen var de tæt på. Indskiftede Füllkrüg kom først på et fladt indlæg, men spanierne blev reddet af nærmeste stolpe. Tyskerne satsede til sidst alt, men ingen af deres offensive ændringer gav pote.

Mere drama

Florian Wirtz udlignede til 1-1 kort før tid, og kampen gik i forlænget spilletid. Ingen af holdene turde satse det hele, men Tyskland var tættest på. Wirtz var igen på spil, men afslutningen sneg sig forbi fjerneste stolpe. Tyskerne ville have straffe efter en spansk hånd på bolden, men dommer Anthony Taylor så det ikke på samme måde, og fløjten forblev tavs.

Spanien afgjorde kampen efter 120 minutter, da indskiftede Mikel Merino steg til vejrs og stangede Spanien foran. Tyskerne havde næsten ikke tid til at reagere, men Füllkrügs afslutning røg forbi mål, og dermed røg værterne ud af EM. Spanien fik Dani Carvajal udvist til allersidst, men de er klar til semifinalen mod Frankrig. Kampen var samtidig sidste punktum for Toni Kroos’ karriere, da han nu officielt er gået på fodboldpension.

Frankrig lægger stærkt fra land

Ud af starthullerne satte Frankrig sig på kvartfinalen og viste initiativ, mens portugiserne kæmpede i defensiven for at holde Kylian Mbappé og co. væk fra de helt store muligheder. Portugiserne formåede dog med Pepe i front at holde stand, mens franskmændene forsøgte at finde en vej igennem.

Første halvleg bød på meget nervøsitet og få store muligheder, hvor det mest sindsoprivende var Cristiano Ronaldo, der lod Bruno Fernandes tage et frispark til alles overraskelse, hvilket Fernandes skød et stykke over mål.

Andre boller på suppen

Anden halvleg var straks mere spændende fra sidelinjen. Begge hold var sultne efter åbningsmålet, men skarpheden manglede. PSG’s Vitinha var tæt på at åbne den portugisiske jubel, men et skud fra tæt hold blev taget af en knivskarp Mike Maignan i det franske mål. Randal Kolo Muani havde også muligheden for at blive helten for Frankrig, men hans skud blev afrettet af en flyvende Ruben Dias.

0-0 endte kampen efter 90 minutter, og derefter stod den på trætte ben i den forlængede spilletid. Portugal var især tæt på at bringe publikum op i de høje frekvenser, da en indskiftet Joao Felix havde fundet vej til den bagerste stolpe, men hans hovedstød ramte sidenettet.

En træt Mbappé blev overraskende skiftet ud halvvejs gennem de 30 minutters ekstra spilletid og var derfor heller ikke til rådighed, da kvartfinalen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence. Joao Felix brændte som eneste mand, hvilket betød, at Frankrig vandt og dermed er klar til semifinalen mod Spanien, der spilles tirsdag i München. Cristiano Ronaldo og Portugal er dermed ude af EM.

Danskerne frygter cyberangreb mod samfundskritiske it-systemer

0

Det ændrede sikkerhedsbillede i Europa får et stort flertal til at frygte for angreb mod den digitale infrastruktur

Frygten for at fremmede magter orkestrerer cyberangreb mod eksempelvis det danske mobilnet eller forsyningssektoren ligger i den høje ende. Det viser en befolkningsundersøgelse med svar fra godt 2.000 danskere lavet af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA.

Syv ud af ti af de medvirkende svarer, at de enten i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er bekymrede for at det kan ramme vores internet- og mobilforbindelser, og at forsyningssikkerheden af varme og strøm kan være i fare.

IDAs ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg kan godt følge befolknings bekymringer, da både elnettet og netforbindelser vil være oplagte områder, som statsstøttede hackergrupper vil forsøge at svække.

”Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og derfor vil flere dele af vores kritiske infrastruktur være oplagte mål. Det indebærer, at vi hele tiden skal være et skridt foran hackerne, og at vi er tvunget til at sikre os bedre end tilfældet er i dag,” siger han.

Konsekvenserne ved at bliver ramt af et såkaldt destruktivt angreb, kan ifølge IDAs it-sikkerhedsekspert få alvorlige konsekvenser.

”Modsat de angreb, hvor de kriminelle vil tjene penge på den ene eller anden måde, så har de destruktive angreb kun til formål at ødelægge. Eksempelvis kan data eller software være målet, og værre endnu kan de destruktive angreb gå efter at udrette betydelig skade på fysiske objekter eller i ekstreme til fælde forsøge at lave personskade,” siger han.

Jørn Guldberg understreger, at uregelmæssigheder i vand-, varme- og elforsyningen kan medføre store gener for alle, og at stort set alt i vores hverdag er afhængigt af en netforbindelse.

”Hvis internettet bliver ramt, vil det få store konsekvenser for os alle. Det vil kunne lamme et digitaliseret land som Danmark hårdt, og skabe mere eller mindre kaos i de flestes hverdag,” siger han.

Den 4. juni i år blev truslen for destruktive cyberangreb mod Danmark hævet fra lav til middel.

I hvilken grad er du i forlængelse af situationen i Ukraine blevet mere bekymret for følgende dele af den hjemlige infrastruktur? 

Digital infrastruktur (stabilt internet, mobilnet, hackerangreb, cyberkriminalitet mm.I meget høj grad 10% 
I høj grad 21% 
I nogen grad 38% 
I lav grad 18% 
Slet ikke 7% 
Ved ikke 4% 
Total 100% 
 
Energi forsyningssikkerhed med strøm og varmeI meget høj grad 10% 
I høj grad 20% 
I nogen grad 41% 
I lav grad 17% 
Slet ikke 8% 
Ved ikke 4% 
Total 100% 

Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. 2.048 danskere mellem 18-70 år har svaret.

6. Juli fejring og jubilæum i byens gader

0
Foto: AVISEN

Årets festligheder er nu kommet i gang, og på trods af et meget ustadigt vejr, var der et pænt fremmøde på pladsen ved Landsoldaten. Her kunne man se uniformer og heste på første række.

Det var Garderhusarregimentes Hesteeskadron, der kom ud på pladsen ved Landsoldaten, mens borgmester Christian Bro tog imod. Overalt var der soldater i udklædt uniform, blomster og flag.

Glæden var stor hos de fremmødte børn og familier, der både fik de smukke heste og soldater at se, samtidig at der blev slået på trommerne. I år er det 175 års jubilæum for Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, og det markeres af Fredericia Kommune, der udover dagene har masser af tilbud til gæster og fredericianere. Se hele programmet her.

Næstformand i Senior- og Socialudvalg: Faste teams gavner ældreplejen

0

Det er glædeligt, at der fra politisk side nu er givet omkring 3,5 millioner kr. til at styrke faste teams i ældreplejen i Fredericia. Nødvendige midler, der skal bidrage til at styrke sikkerheden og trygheden for de ældre. Faste teams er både til gavn for de ældre og medarbejderne og deres arbejdsmiljø, og det burde i virkeligheden være en selvfølge. 

Selvom der gennem længere tid har været et stort politisk fokus på at nedbringe sygefravær og vikarforbruget i ældreplejen i Fredericia, er vi langt fra i mål. Med et større fokus på faste teams og en økonomisk håndsrækning, der ganske vist er sparsom, så er det et vigtigt bidrag til at forbedre vilkårene på ældreområdet. For de ældre, som har brug for personlig og praktisk hjælp er det af enorm betydning, at det er den samme gruppe af medarbejdere, der kommer og hjælper. Kvalitet ernemlig også, at der er stabilitet og tid til den enkelte. 

Faste teams er blot en del af løsningen på nogle af udfordringerne i ældreplejen. 

Der er fortsat udfordringer indenfor ældreplejen, som skal italesættes og adresseres; nemlig behovet for at reducere dokumentation og bøvlet bureaukrati betragteligt samt et nødvendigt fokus på at tiltrække flere og fastholde de nuværende medarbejdere, som er en væsentlig forudsætning for at lykkes med faste teams. Ældreområdet er ét af de områder, som er pålagt mange tilsyn, kontroller og ufleksible regler. Den del er det fortsat nødvendigt, at vi arbejder på at ændre. 

Indførelsen af faste teams ser jeg som en naturlig ledelsesopgave, men med det økonomiske bidrag er det forventningen, at der bliver flere og bedre muligheder for at arbejde med faste teams. Nogle kommuner har allerede god erfaring med faste teams, og det er derfor oplagt, at vi bliver inspireret af, hvad de gør godt. De gode eksempler og de erfaringer, der allerede er gjort, vil jeg tage med i udvalgets arbejde. 

Som næstformand i Senior- og Socialudvalget glæder jeg mig altid over bidrag, som kan styrke kvaliteten i ældreplejen, og prioriteringen af de faste teams er et skridt i den rigtige retning.

BUPL: Katastrofalt fald i ansøgere kalder på en styrket pædagoguddannelse

0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Interessen for pædagoguddannelsen fortsætter med at falde. Der er brug for en styrket og mere prestigefuld uddannelse for at sikre en høj faglig kvalitet i daginstitutioner og fritidsinstitutioner.

Pædagoguddannelsen kan ikke tiltrække de studerende, der er brug for, før uddannelsen får et længe ventet fagligt og økonomisk løft. 

Så klar er meldingen fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at ansøgningsfristen til de videregående uddannelser fredag er nået, og det står klart, at der igen i år er færre ansøgere til pædagoguddannelsen end året før.

3.927 har ifølge tal fra Danske Professionshøjskoler søgt uddannelsen. Det er 10 procent færre end sidste år, og siden 2015 er antallet af ansøgere til uddannelsen faldet med 45 procent.

”Vi har brug for en attraktiv uddannelse, som nyder større prestige. Pædagoguddannelsen skraber bunden, når vi spørger de unge, hvilke professionsuddannelser der er mest attraktive. Det er helt uholdbart, for den direkte konsekvens er, at alt for få vælger uddannelsen, og at vi ikke har pædagoger nok til børnene”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Allerede i dag slår mere end hvert fjerde forsøg for at finde en pædagog til en ledig stilling fejl, og under halvdelen af de ansatte i landets institutioner har en pædagoguddannelse. Det har sat sine spor i kvaliteten, påpeger Elisa Rimpler.

”Fire ud af ti vuggestuer har en decideret utilstrækkelig kvalitet, og alt for mange steder er der stuer helt uden eller med kun en enkelt pædagog til at sikre den faglige kvalitet. Det er katastrofalt, når vi samtidig oplever, at flere børn har det svært, og at kompleksiteten i det pædagogiske arbejde og kravene til fagligheden derfor kun stiger”, siger BUPL-formanden.

Brug for høj faglighed

Siden en evaluering af pædagoguddannelsen i 2021 påpegede betydelige problemer med uddannelsens kvalitet, har BUPL efterlyst en reform, som nu ventes præsenteret efter sommerferien.

”Det er afgørende, at den kommende reform af pædagoguddannelsen bliver et reelt løft af uddannelsen – både økonomisk og fagligt”, siger Elisa Rimpler og uddyber:

”Vi har brug for en uddannelse med længde og tyngde, som både ruster pædagogerne til det vigtige arbejde, der venter dem, og som styrker uddannelsens prestige og gør den attraktiv for flere at søge. Alt andet er et farligt politisk eksperiment, der har store konsekvenser for børnelivet”, advarer hun.

Den faldende søgning til pædagoguddannelsen har længe været en bekymring. Ud over uddannelsens prestige og kvalitet bunder den vigende søgning til pædagoguddannelsen ifølge pædagogformanden også i en forventning blandt de unge til, at arbejdsvilkårene er udfordrede og lønnen stadig ikke er på niveau med andre sammenlignelige uddannelser. Det viste en undersøgelse sidste år fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om valg og fravalg af professionsbacheloruddannelserne. 

”Det er klart, at det ikke alene er løst med en styrket uddannelse. Uddannelsesvalg handler også om, hvilket arbejdsliv man kan se frem til. Derfor var det også en kæmpe sejr, at vi med trepartsaftalen om et lønløft til pædagoger fik halveret pædagogernes lønefterslæb. Men arbejdet er langt fra slut”, siger Elisa Rimpler.

Stor interesse for SDU’s uddannelser

0
Arkivfoto

De foreløbige tal tegner en stor interesse i at søge ind på SDU’s uddannelsestilbud.

yddansk Universitet kan igen i år glæde sig over en flot søgning til bachelor- og professionsbacheloruddannelserne. Det viser de foreløbige data, efter at fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb den 5. juli kl. 12. De foreløbige tal indikerer, at antallet af ansøgninger til SDU’s uddannelser ligger på samme niveau som i 2023.

Årets søgning ligger igen i år på et højere niveau end i 2019 før COVID-19-pandemien, og i år har det ikke været muligt at søge ind på uddannelser i Slagelse, hvor SDU’s uddannelsesaktiviteter er under afvikling.

– Jeg er utrolig glad for de mange ansøgninger, vi har modtaget – og for hvor mange der har vist interesse i SDU’s uddannelser. Det er opløftende at se, at vi for andet år i træk oplever en vækst i antallet af ansøgninger fra internationale studerende. Det understøtter vores ambitioner om at fastholde og udvikle attraktive og stærke uddannelses- og fagmiljøer samtidig med, at adresserer den store efterspørgsel på højtspecialiseret arbejdskraft i hele regionen, siger Helle Waagepetersen, prorektor for uddannelse på Syddansk Universitet.

Flere prioriterer SDU

En af de positive ting, der er værd at fremhæve ved årets søgning, er, at der er flere, der har indsendt førsteprioritetsansøgninger til et af SDU’s uddannelsestilbud i forhold til sidste år.

På fakultetsniveau ses der især stigninger i førsteprioritetsansøgninger til uddannelser på det naturvidenskabelige og tekniske område.

Ansøgerne får svar 26. juli

De håbefulde ansøgere får svar på, om de tilbydes en studieplads den 26. juli, og de har derefter indtil 6. august til at takke ja til pladsen. Indtil da gøres alt klar for at skabe den bedste studiestart for de nye studerende.

Kør-selv-ferie: Så meget billigere er turen i elbil fremfor benzin eller diesel

0

Inden længe kører mange danskere traditionen tro på årets sommerferie, og her er der en større økonomisk gevinst for de danskere, der har skiftet benzin- eller dieselbilen ud med en elbil. Det viser en ny undersøgelse fra Spar Nord og Bilbasen, som har kigget på transportudgifterne til nogle af danskernes foretrukne kør-selv-destinationer.

Rigtig mange danskere har skiftet benzin- eller dieselbilen ud med en elbil, og for en del af dem har klimaet og økonomien været et incitament. Her er det ikke kun en økonomisk fordel i dagligdagen, men også når det kommer til årets sommerferie, hvis man er blandt dem, der inden længe pakker bilen og tager på årets kør-selv-ferie til varmere himmelstrøg.

En ny analyse fra Spar Nord og Bilbasen viser, hvor mange penge man egentlig sparer på at køre afsted i en elbil fremfor en benzin- eller dieselbil. Analysen sætter tal på, hvor meget bilturen til og fra nogle af danskernes foretrukne kør-selv-ferie-destinationer koster, når man foruden brændstof- eller elforbrug også medregner parametre som slitage på bilen, værditab og vejafgifter.

Beregningerne viser, at en ferie til og fra eksempelvis Gardasøen i Italien med startdestination i Aarhus koster cirka 13.134 kroner i en benzinbil, mens det i en dieselbil koster 12.943 kroner. Tilsvarende koster turen kun 9.066 kroner i en elbil og er således omtrent 4.000 kroner billigere.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er bestanden af elbiler i Danmark steget med 79 procent i maj måned, hvis man sammenligner med samme periode sidste år, mens antallet af både benzin- og dieselbiler er faldet. Der er således mange danskere, der i år tager sin første tur i elbilen til det sydlige Europa, og de vil kunne mærke det på pengepungen, lyder det fra cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

Et andet eksempel er, hvis man tager turen fra København til den franske riviera. Her koster det cirka 15.536 kroner i en benzinbil og 15.321 kroner i en dieselbil, hvor elbilsejerne får det næsten 4.500 kroner billigere med en pris på cirka 10.962 kroner.

Mens inflationen generelt er kommet ned ovenpå de store prisstigninger i 2022, så er mange ramt af senere års rentestigninger på blandt andet deres boliglån, og de ekstra udgifter kan de lavere transportudgifter være med til at kompensere for. Men overordnet set er der kommet flere penge mellem hænderne på danskerne, fordi beskæftigelsen er tårnhøj, og lønningerne stiger, så for mange vil besparelsen på transportudgifterne ved elbilen blot være med til at forsøde tilværelsen på sommerferien yderligere med endnu flere penge til oplevelser, restaurantbesøg og lignende, fortsætter Jens Nyholm.

Turen er blevet dyrere med benzin og diesel

Derudover fremgår det af undersøgelsen, at det for ejerne af både benzin- og dieselbiler generelt er blevet dyrere at køre på ferie i år sammenlignet med sidste år. Omvendt kan elbilsejerne glæde sig over, at det er blevet billigere.

Som følge af blandt andet stigende brændstofpriser er det blevet dyrere at tage på årets kør-selv-ferie i en benzin- eller dieselbil sammenlignet med sidste år, mens priskrigen på elbiler i efteråret har medført det modsatte for elbiler. Markante prisfald har betydet, at købsprisen på en elbil er blevet lavere, og derfor er de samlede omkostninger ved at eje en elbil dermed også blevet lavere, forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen, Jan Lang, og fortsætter:

Samtidig kan elbilejerne glæde sig over, at de i mange europæiske byer slipper helt eller delvist for at betale for miljømærker og parkeringsafgifter. Sammenligner man priserne i 2024 med priserne sidste år, så koster en køretur fra Aarhus til Istrien i Kroatien i år 14.781 kroner i en benzinbil og 14.567 kroner i en dieselbil, hvilket er en stigning på henholdsvis 1.838 kroner og 1.958 kroner. Anderledes ser det ud for en elbil, hvor en tilsvarende køretur i 2024 koster 10.233 kroner til sammenligning med 10.669 kroner i 2023.

Man kommer således ikke uden om, at det er blevet mere fordelagtigt at tage turen i en elbil. Hvor der førhen var hindringer som få ladestandere, er der i dag mange muligheder ved motorvejene og de større hovedveje. Derudover er en væsentlig del af totalomkostningerne ved kør-selv-ferien opladning af bilen, og her er der gode muligheder for at oplade til fornuftige priser sammenlignet med især lynladningspriserne i Danmark. Det skyldes, at der i øjeblikket er en priskrig i gang mellem de store udbydere af lynladning i Europa, forklarer Jan Lang.

Det er dog vigtigt, at man benytter sig af de store aktører, der har gennemsigtige priser, og samtidig undlader tilfældig lynladning, hvor priserne varierer, og man i nogle tilfælde kan risikere at betale markant overpris, slutter han.

Transportprisen på udvalgte kør-selv-destinationer (2024)

Destination (tur/retur)Aarhus, benzinKøbenhavn, benzinAarhus, dieselKøbenhavn, dieselAarhus, elKøbenhavn, el
Italien, Gardasøen13.134 kr.11.943 kr.12.943 kr.11.770 kr.9.066 kr.8.261 kr.
Italien, Adriaterhavskysten14.458 kr.13.291 kr.14.247 kr.13.098 kr.9.975 kr.9.186 kr.
Frankrig, Den franske riviera15.633 kr.15.536 kr.15.417 kr.15.321 kr.11.028 kr.10.962 kr.
Frankrig, Alsace9.039 kr.8.926 kr.8.903 kr.8.791 kr.6.138 kr.6.062 kr.
Kroatien, Istrien14.781 kr.13.622 kr.14.567 kr.13.426 kr.10.233 kr.9.449 kr.

Om undersøgelsen:

Der er i beregningerne af TCO (Total Cost of Ownership) taget udgangspunkt i de 10 mest solgte nye biler og de 10 mest solgte brugte biler i Danmark fra januar til og med maj 2024.

TCO-gennemsnittet (Total Cost of Ownership) for benzinbiler er på 3,05 kr./km, for dieselbiler 3,26 kr./km og for elbiler 2,04 kr./km. Dertil kommer omkostningerne til forbrug af benzin/diesel/el.

Brændstofforbruget er sat til et gennemsnit for benzinbiler på 14,10 km/l og 18,10 km/l for dieselbilerne. Elbilerne er sat til 20 kWh pr. 100 km. Det er 15 procent under de opgivne forbrugstal, da der tages højde for, at langt hovedparten af turen foregår på lande- eller motorvej.

Benzinprisen er 14,12 kr./l for oktan 95 blyfri og dieselprisen 13,21 kr./l. Elprisen er sat til et gennemsnit for elbiler på 3,50 kr. pr. kWh, og der er beregnet med en gennemsnitlig elmotoreffektivitet på 20 kWh/100 kilometer. Brændstofpriserne er indhentet d. 4. juni 2024.

Ved beregning af vejafgifter med viamichelin.com er der valgt den hurtigste rute. Omkostninger ved afrejse fra København er beregnet eksklusive færgeoverfart.

Kilde: Spar Nord og Bilbasen

En tredje Lillebæltsbro: Vejdirektoratets anbefaling vækker alvorlig bekymring

0

Vejdirektoratets anbefaling om en tredje Lillebæltsforbindelse syd om Middelfart har mødt alvorlig bekymring fra Trekantområdet Danmark.

For nylig anbefalede Vejdirektoratet, at en tredje Lillebæltsforbindelse skal placeres syd om Middelfart. Selvom Trekantområdet Danmark hilser en ny broforbindelse velkommen, mener de, at en parallel Lillebæltsforbindelse vil være en bedre løsning. De frygter, at forligskredsens forsinkelse i beslutningsprocessen kan have alvorlige konsekvenser.

Trængsel på den Ny Lillebæltsbro

Den nuværende trafikmængde på den Ny Lillebæltsbro er enorm. I 2022 passerede i gennemsnit 55 biler per minut over broen – dobbelt så mange som på Storebæltsbroen. Dette gør den Ny Lillebæltsbro til en af de vigtigste infrastrukturelle forbindelser i Danmark. Jens Ejner Christensen, formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune, understreger broens betydning:

“Lillebæltsbroen binder Trekantområdet sammen og er afgørende for dansk vækst og sammenhængskraft.”

Bekymringer ved en sydgående bro

Vejdirektoratet vurderer, at den Ny Lillebæltsbro først vil opleve kritisk trængsel i 2040. Dog viser de seneste 10 års data, at trafikken i Trekantområdet og over Lillebælt er steget markant mere end forventet. Fra 2012 til 2022 steg trafikken over Lillebælt med 2,6% om året. Hvis denne tendens fortsætter, vil der i 2030 køre 97.000 køretøjer dagligt over Lillebælt. Det skaber udsigter til alvorlige trafikale problemer, som vil påvirke både erhvervsliv og pendlere.

Desuden indebærer den anbefalede sydgående bro en større påvirkning af et værdifuldt naturområde med høj økologisk værdi. En ny bro vil kunne medføre betydelige indgreb, som kan få alvorlige konsekvenser for biodiversiteten og det lokale miljø.

En anden væsentlig bekymring er, at den foreslåede bro ikke adresserer problemerne med jernbaneforbindelsen. En integreret løsning, der omfatter både vej- og baneforbindelser, er nødvendig for at skabe en bæredygtig og fremtidssikret infrastruktur. Den nuværende jernbanebro over Lillebælt er bygget i 1920’erne og trænger til en opgradering for at sikre robustheden af det danske togsystem.

Støjgener og socialt ansvar

Den foreslåede sydgående bro vil også øge støjniveauet i boligområder, som hidtil har været fri for trafikstøj. Dette kan forringe livskvaliteten for mange borgere og medføre både helbredsmæssige og sociale konsekvenser.

Trekantområdet Danmarks løsning: en parallelforbindelse

På baggrund af disse bekymringer anbefaler Trekantområdet Danmark en parallelforbindelse til den eksisterende Lillebæltsbro. Denne løsning vil beskytte værdifulde naturområder, give bedre forudsætninger for fremtidig jernbanegodstransport og sikre robustheden af dansk infrastruktur. Desuden vil den minimere støjgener og bedre understøtte eksisterende og planlagt energiinfrastruktur.

Forligskredsens beslutning

Forligskredsen har besluttet at sætte arbejdet med Lillebæltsbroen på pause, indtil en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er klar i slutningen af året. Trekantområdet Danmark anerkender behovet for en grundig vurdering af alternative løsninger, men understreger vigtigheden af, at en strategisk analyse fortsætter. Enhver forsinkelse i beslutningsprocessen vil kun forværre de presserende trafikale udfordringer i regionen.

Trekantområdet Danmark er en politisk styret samarbejdsorganisation mellem syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Samarbejdet ledes af en bestyrelse, der består af de syv borgmestre.

Læs også

Viceborgmester efter Tøjhuset-skandalen: Fredericia Kommune bør genoverveje konstruktionen

0

Susanne Eilersen, viceborgmester i Fredericia Kommune, opfordrer byrådet til at revurdere konstruktionen af det kommunalt drevne spillested, Tøjhuset. Eilersen mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunen står for driften af et spillested. Med myndighedernes indskærpelse i kartelsagen og leder Sune Rasmussens nylige afgang, ser hun nu som det rette tidspunkt til at tage sagen op igen.

Tøjhuset har spillet en rolle i en større dansk kartelsag, hvor 10 spillesteder blev undersøgt. Forleden konkluderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at spillestederne havde begået store overtrædelser, men samtidig, at der ikke kunne rejse en sag, idet styrelsen manglede ressourcer. Derfor blev det til en indskærpelse over for alle 38 spillesteder i stedet.

Susanne Eilersen. Foto: AVISEN

“Jeg var rystet, da jeg læste, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer, at man har brudt loven. I Fredericia er der tale om medarbejdere, der er på kommunens lønningsliste. Konsekvensen var en indskærpelse, men der konkluderes samtidig, at der kun er tale om en indskærpelse, fordi myndighederne ikke har ressourcer til at forfølge sagen. Den sag, og det faktum, at lederen af Tøjhuset i denne uge har sagt sin stilling op, da han har fundet nyt arbejde, gør, at jeg synes, at man skal se på Tøjhusets konstruktion igen,” siger Eilersen.

Med Sune Rasmussens opsigelse ser Eilersen en oplagt mulighed for byrådet til at overveje et udbud eller en konstruktion som selvejende institution. “Når lederen af Tøjhuset har sagt op, så er det en god anledning for os som byråd til at se på et udbud eller se på en konstruktion som selvejende institution. Det er vigtigt med armslængde og gennemsigtighed,” siger Eilersen og tilføjer:

“Vi er på vej ind i endnu et sparebudget, hvor det vel at mærke er kernevelfærden, der står for skud. Skal vi så bruge 5-6 millioner på at drive et spillested, ja endda to spillesteder, eller skal vi sætte dem i udbud til ekstern leverandør? Der vil jeg klart foreslå det sidste.”

Eilersen understreger også, at afgørelsen fra Konkurrencemyndighederne nødvendiggør en ny gennemgang af konceptet bag Tøjhuset. “Afgørelsen fra Konkurrencemyndighederne kalder også på en omgang omkring konceptet. Jeg mener også, at den afgørelse betyder, at vi skal gå en runde mere på konceptet, og se på den aftale, vi har indgået, er den okay? En ting er sikkert: I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal armslængde på, og der skal være transparens, for så kan man også undgå nogle af de ting, som konkurrencestyrelsen skriver, så ansvaret ligger et andet sted end det kommunale for et spillested.”

Kun to partier stemte imod

Eilersen påpeger desuden, at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti var de eneste partier, der stemte imod den nyligt indgåede 10-årige aftale om Tøjhuset. “I forhold til den nyligt indgåede 10-årige aftale, så var vi kun to partier, der stemte imod. Det er ikke en offentlig opgave at drive spillested, når kernevelfærden er så presset som den er, så ser vi hellere, at økonomien bruges på velfærd i stedet for.”

På spørgsmålet om, hvad Eilersen vil gøre ved situationen, svarer hun: “Det vil være noget af det, jeg nævner, som vi går til budgetforhandlinger med, men jeg vil også opfordre borgmesteren til at bremse op med at finde en ny leder, før man har afklaret, hvad man vil, når vi står i en ny situation end for en måned siden, hvor man lavede aftalen. Det er en oplagt anledning til at se, om vi skulle gå en runde mere, inden man søger en ny leder.”

Susanne Eilersen ser disse måneder som det perfekte tidspunkt til at genoverveje driften af Tøjhuset og sikre, at fremtidige beslutninger tages med gennemsigtighed og respekt for kommunens kernevelfærd.

Læs også