22.1 C
Copenhagen
lørdag 16. august 2025

Grækenland og Spanien topper rejse-hitlisten fra Billund

0

Billund Lufthavn forudser en travl juli med godt chartersalg og stor interesse for netværksruter. Cargooperationen i lufthavnen har igen oplevet tocifret vækst.

Med skolernes sommerferie officielt løbet i gang er der for alvor kommet aktivitet i terminalen i Billund Lufthavn. I en dugfrisk undersøgelse fra Norstat, som er udarbejdet for Dansk Erhverv, forventes det, at cirka 2,4 mio. danskere rejser til udlandet i løbet af de næste par sommermåneder. En stor del af dem vælger Billund Lufthavn som afsæt. I juni måned gik 398.206 rejsende igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end samme måned sidste år. Den mindre tilbagegang skyldes, at lavprisselskaberne, anført af Ryanair, har reduceret deres antal sæder. Til gengæld glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, sig over det det flotte chartersalg i sommerferieperioden.

–Vi har et stærkt udbud af rejser til de populære charterdestinationer, så vi forventer en god juli måned, hvor mange vælger at tage mod varmere himmelstrøg fra Billund. Grækenland er den suverænt største charterdestination i år med over 100.000 forventede rejsende i juli og august. Samtidig oplever vi en stor interesse for netværksruterne, der forbinder Vestdanmark med hele verden, hvor de store hubs i London, Amsterdam, Frankfurt og Paris er populære i år.

De fem mest populære charterlande fra Billund i sommeren er:

  1. Grækenland
  2. Spanien
  3. Tyrkiet
  4. Bulgarien
  5. Cypern

Fortsat tocifret vækst i luftfragt

Luftfragten i Billund Lufthavn følger igen egne tendenser og håndterede 8.138 tons gods i juni. Det er en stigning på 24,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Den globale vækst for luftfragt er 8 procent højere end samme tid sidste år, hvilket lægger Billund Lufthavns cargooperation solidt over markedet. Den positive udvikling skyldes en højere verdensomspændende efterspørgsel, og at raterne på globalt plan holder et højt niveau til trods for en traditionelt mere stille periode. Adm. direktør Jan Hessellund er glad for, at væksten holder ved i Billund Lufthavn.

–Vi er meget tilfredse med den fortsatte vækst i vores luftfragtsoperation. Det er et klart tegn på, at vores strategier bærer frugt, og at vi formår at imødekomme den store globale efterspørgsel. Vores stærke placering over markedsgennemsnittet vidner om vores position som en væsentlig aktør inden for luftfragt samt de gode partnerskaber med fragtflyselskaberne.

Ikke for sent at bestille sommerferie

Charter eller oversøisk? By eller strand? Action eller afslapning? Med 120 direkte destinationer og 540 one-stop er der mange muligheder fra Billund. I løbet de seneste måneder er Norwegian kommet godt i gang med fire nye ruter – de nyeste værende Stockholm og Alicante. Hen over sommeren tilbyder selskabet seks forskellige destinationer, så de rejsende kan komme endnu mere fleksibelt afsted. Det brede rutenetværk i Billund giver vestdanskerne mulighed for at opdage skjulte perler og se de mest imponerende storbyer. Der er nu officielt taget hul på skolernes sommerferie, men det er stadig muligt at finde en rejse ud i verden.

–Med vores stærke rutenetværk går vi en sommer i møde, hvor vi kan tilbyde danskerne at komme på ferie både tæt på og langt væk. Vi har mange populære charterdestinationer, men der er også mulighed for andre slags ferier. Vores flyselskabspartnere tilbyder utraditionelle citybreaks til for eksempel Bergen eller Helsinki. Er man slet ikke til varmere himmelstrøg, kan turen også gå direkte til Grønland med Air Greenland. Der er stadig flybilletter til mange spændende destinationer, hvis man endnu ikke har besluttet sig for, hvor ferien går hen, siger Jan Hessellund­.

Økonomiske stærke håndboldklubber har underpræsteret

0

Sæsonen er overstået, og det er tid til at evaluere, hvordan de danske håndboldklubber har klaret sig, især set i lyset af deres personaleomkostninger. Personaleomkostningerne omfatter ikke kun lønningerne til spillerne, men også udgifterne til administrationen og trænerstaben. Disse omkostninger er en væsentlig faktor i klubbens samlede budget og kan give et indblik i, hvor store ressourcer klubben har haft til rådighed for at opnå succes på banen.

Personaleomkostningerne, som omfatter både administration, trænere og spillertruppen, kan give et billede af de økonomiske prioriteringer inden for klubberne. Selv om de eksakte tal for 2024 ikke er medregnet, viser regnskaberne for 2023, hvilke ressourcer klubberne har arbejdet med. Dette giver os et indblik i deres strategiske beslutninger og økonomiske helbred, hvilket er afgørende for at forstå, hvordan de har positioneret sig både på kort og lang sigt.

Aalborg Håndbold har sandsynligvis øget deres budget til denne sæson, da de blandt andet har opgraderet holdet med stjernespilleren Niklas Landin. Dette forventes at kunne ses i næste års regnskab, hvor udgifterne til personale formodentlig vil være steget markant. Investeringen viste sig dog at være det hele værd, da Aalborg vandt det danske mesterskab. Det blev en intens finaleserie mod Fredericia, som strakte sig over tre kampe og krævede alt af holdet.

I Champions League præsterede Aalborg også imponerende ved at sikre sig en sølvmedalje efter en tæt finale mod Barcelona. De måtte se sig slået i pokalfinalen af GOG. Aalborgs strategiske investeringer i spillertruppen, herunder tilgangen af Niklas Landin, har altså båret frugt både nationalt og internationalt, hvilket understreger betydningen af økonomiske ressourcer i elitesport.

Økonomi gør det ikke alene

Penge er dog ikke altid lig med succes. Det må TTH Holstebro sande efter, at de endte på 11. pladsen i grundspillet og måtte ud at spille nedrykningsspil. Det samme gælder for KIF Kolding, der sluttede som nummer 12 og var tæt på at ryge direkte ud af ligaen. Heller ikke SønderjyskE levede op til deres økonomiske forventninger, da de glippede slutspillet og ikke kom blandt de otte bedste hold.

Disse eksempler viser, at selvom store personaleomkostninger kan give klubberne bedre forudsætninger for succes, er der ingen garanti for, at pengene vil omsættes til resultater på banen. Faktorer som holdets sammenhængskraft, trænerens taktiske evner og skadesfri sæsoner spiller også en væsentlig rolle. For TTH Holstebro, KIF Kolding og SønderjyskE har sæsonen været en påmindelse om, at økonomiske investeringer alene ikke sikrer sportslig succes.

Længere oppe i tabellen har der også været skuffelser i forhold til økonomisk formåen. Bjerringbro-Silkeborg formåede ikke at kvalificere sig til DM-semifinalerne, selvom vejen syntes at være banet for dem. De måtte konstatere, at Ribe-Esbjerg snuppede semifinalpladsen i deres slutspilspulje sammen med Aalborg.

Bjerringbro-Silkeborgs mislykkede forsøg på at nå semifinalerne viser, at selv hold med betydelige økonomiske ressourcer kan støde på uforudsete udfordringer. Ribe-Esbjergs succes med at avancere til semifinalerne på bekostning af Bjerringbro-Silkeborg understreger, at sportslige præstationer ikke altid følger den økonomiske logik. Dette tilføjer en ekstra dimension til konkurrencen i ligaen, hvor både talentudvikling, taktik og holdets sammenhængskraft spiller en afgørende rolle i at opnå de ønskede resultater.

Tæt økonomisk formåen blandt semifinalebejlere

I den anden slutspilspulje stod duellen mellem Fredericia Håndboldklub, Skjern Håndbold og GOG om de to semifinalepladser. De to førstnævnte endte med at komme i semifinalen, og for Fredericias vedkommende lykkedes det også at nå finalen, hvor de dog tabte til Aalborg.

Historien om Fredericia er særlig interessant, da man ikke kan aflæse deres personaleomkostninger direkte fra offentlige regnskaber. Tallene er baseret på kilder, idet klubben indtil for nylig blev drevet på foreningsbasis, hvor regnskaber ikke behøvede at blive offentliggjort. Dette gør det svært at sammenligne deres økonomi direkte med andre klubber, men deres sportslige præstationer taler for sig selv.

Sæsonens overraskelse

Et hold, der til gengæld overraskede alt og alle, er TMS Ringsted. De var ikke spået mange chancer i ligaen, men de lykkedes at komme med i slutspillet, hvor de vandt mod både Fredericia Håndboldklub og Skjern Håndbold. Det var dog ikke nok til at nå semifinalen i sidste ende, men historien om TMS Ringsted viser, at penge ikke er alt.

TMS Ringsteds præstationer i slutspillet, på trods af deres beskedne økonomiske midler, understreger, at engagement, holdånd og taktisk dygtighed kan bringe overraskende resultater. Deres succes er et inspirerende eksempel på, hvordan mindre klubber kan konkurrere med større og økonomisk stærkere modstandere ved at maksimere deres ressourcer og fokusere på talentudvikling og sammenhold.

Sådan ser personaleomkostningerne ud

Her følger et søjlediagram over ligaklubbernes personaleomkostninger i kalenderåret 2023. Med til historien hører det, at Fredericias personaleomkostninger, som tidligere nævnt, ikke direkte kan aflæses, og at tallene generelt ikke er 100 procent retvisende for de midler, som klubberne har haft i 2023/24-sæsonen.

Få forskernes råd til at sikre sig mod flåter

0

Flåter er små, blodsugende parasitter, der kan overføre flere alvorlige sygdomme til mennesker. De kaldes ofte Danmarks farligste dyr, fordi de kan overføre infektioner til mennesker. SDU har to forskere, Nanna Skaarup Andersen og Anton Pottegård, til at belyse, hvad skovflåten er for en størrelse, hvordan man forebygger flåtbid, samt gode råd til udflugter i naturen – og hvorvidt vaccinen giver mening.

Der findes flere arter af flåter i Danmark, men skovflåter er de dominerende og foreløbigt de eneste, der bider mennesker.

På verdensplan er der andre insekter, der kan overføre sygdomme, for eksempel malaria via myg, men her i landet har vi indtil videre kun skovflåten, der kan gøre os syge.

“Flåter kan overføre sygdom, fordi de suger blod og gør det længe. Og de er generalister og kan bide på stort set alt – fra øgler til mennesker. Hvert værtsdyr kan bære forskellige sygdomme, og det er de sygdomme, som flåten kan tage med til dens næste vært. Sådan har det i øvrigt været i millioner af år. Man har sågar fundet flåter sammen med dinosaurfjer i rav,” fortæller Nanna Skaarup Andersen. Hun er speciallæge i klinisk mikrobiologi og forsker på Klinisk Institut og Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital.

Skal man vaccineres eller ej?

TBE (Tick Borne Encephalitis) – også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse – skyldes en virus, som ligesom Borrelia overføres til mennesker via bid fra skovflåter. I Danmark har de fleste tilfælde været forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-virus og sygdommen har forekommet i over 50 år. Men siden 2018 er der også forekommet tilfælde uden for Bornholm, især i Tisvilde Hegn og enkelte andre steder i Nordsjælland.

Der er i Danmark fundet 7 tilfælde i 2021, 14 i 2022 og 12 i 2023. Ud over dette kommer der også enkelte danskere hjem fra især Sverige med TBE-infektion efter rejser. TBE har fået stor opmærksomhed i medierne, fordi den flåtoverførte virus kan give alvorlige hjerneskader.

Og der findes en vaccine.

“Mange er kommet i tvivl. Man tænker nemt, ‘det er vel bedre at gøre det end at løbe en risiko.’ Men vaccinen mod TBE er ikke noget, der kan anbefales til alle. Faktisk giver det nok kun mening for ganske få,” mener Anton Pottegård, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning og forsker i lægemidler og bivirkninger.

Drømmen om en baby

0
Pernelle Jensen ser store fordele i byrådets sætning på børnefamilierne.

Der er markant bedre vilkår på vej til par eller enlige, som ønsker sig et barn og som er i fertilitetsbehandling. 

På sidste regionsrådsmøde besluttede vi, at man fra 1. august kan få op til 6 reagensglasforsøg til det første barn mod de 3 forsøg, som man kan få i dag. Det giver mere ro og øger dermed chancen for, at det lykkedes at blive gravide. 

Det var oprindeligt et forslag, som kom fra Venstre op til regionsrådsvalget sidste gang og noget, som jeg har været meget optaget af og derfor har fulgt tæt. Jeg er rigtig glad for, at det nu bliver til virkelighed og at vi kan hjælpe par og enlige i fertilitetsbehandling. 

Senere på året vil tilbuddet også komme til at omfatte barn nummer 2, så det bliver muligt at få en lillebror eller lillesøster. 

Fertilitetsbehandling er forbundet med mange følelser og kan føles som lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor sorg, mistrivsel og angst kan dominere. Derfor vil vi i Region Syddanmark også tilbyde hjælp til dem, som har brug for at tale med en psykolog i forbindelse med forløbet. 

Vi kommer også til at tilbyde fertilitetsbevarende behandling til unge kræftpatienter. Det betyder, at de vil kunne få udtaget og nedfrosset æg eller sæd, inden de går i gang med kemobehandlingen, så de har mulighed for at få børn senere i livet. 

Jeg er rigtig glad for det, som vi tilbyder på fertilitetsområdet her i regionen og at vi nu hjælper flere med at blive gravide og få deres drøm om en baby opfyldt. 

Pernelle Jensen, regionsrådsmedlem og byrådsmedlem (V)

Umanaksvej 2, 7000 Fredericia

Tøjhuset-skandalen: Forlader Fredericia Kommune

0
Sune Rasmussen
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Efter Konkurrence og Forbrugerstyrelsen i sidste uge konkluderede, at de undersøgte spillesteder i Danmark, herunder Tøjhuset i Fredericia, havde anvendt ulovlig karteldannelse til at styre koncertmarkedet, forlader lederen af spillestederne, Sune Rasmussen, nu Fredericia Kommune som medarbejder.

Når kunstnerne siden 2017 optrådte på spillestedet Tøjhuset, der i praksis drives og finansieres af Fredericia Kommune, blev de sandsynligvis snydt. Lederen af stedet, Sune Rasmussen, der var ansat og lønnet af kommunen, var en del af en koordination af markedet, hvor man aftalte priser og hvem, der bragte hvilke kunstnere. Alligevel har Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, stik mod sædvane, opgivet at retsforfølge de offentlige ansatte. Man påstår i den forbindelse, at det ville kræve for mange ressourcer.

Under Rasmussen har den fredericianske musikscene haft et stort vokseværk, når det kommer til antal arbejdstimer betalt af skatteborgerne, men ikke mindst investeringen i hele to spillesteder. Nu omfatter kommunens aktiviteter nemlig også Excerserhuset, der dermed konkurrerer med Tøjhuset. Rasmussen kom fra spillestedet Tobakken, der senere gik konkurs, hvor han arbejdede fra 2009 til 2017, før han kom til Fredericia.

I en pressemeddelelse omkring den nye ansættelse hos Tobakken i Esbjerg, skriver man:

”Sune Rasmussen har, på trods af sin alder, stor erfaring i musikbranchen og et stort og solidt netværk, både nationalt og lokalt. Han er vellidt og respekteret, han er strategisk tænkende og udviklingsorienteret, og så har han leveret fremragende resultater på Tøjhuset. Der er slet ingen tvivl om, at han er den rette til at sætte den kunstneriske kurs for Tobakken,” siger direktør for Musikhuset Esbjerg og Tobakken Torben Seldrup.

På trods af at han sammen med kollegaer rundt omkring i landet har været med til at forvride konkurrencen til skade for kunstnere, forklarer han det pludselige jobskifte således:

”Jeg har søgt jobbet som booker og takket ja til det, fordi det er fantastisk at få muligheden for at være med til at få Tobakken op at stå igen. At føre de gode traditioner videre og være med til at skabe nogle nye, spændende ting på stedet. Esbjerg er en by, der er rigtig glad for rytmisk musik, og der står et stort publikum på spring til at komme ud og få nogle fantastiske koncertoplevelser igen. Tobakken er et sted, som giver alle, der har med stedet at gøre, kærlighed i øjnene – det gælder både kunstnerne, der optræder der, og publikum. Derfor glæder jeg mig virkelig til at komme i gang på det nye Tobakken,” siger Sune Rasmussen.

Fredericia Kommune, og dermed skatteborgerne, bærer hele risikoen for de massive investeringer, som spillestederne repræsenterer. Nu skal man så til at lede efter en ny leder til de to steder.

Læs også

Angreb på vejhjælpsarbejder i Middelfart: Bilist ignorerer afspærring og rammer hjælpearbejder

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Mandag den 1. juli 2024, klokken 15.49, modtog Fyns Politi en anmeldelse om et voldeligt sammenstød på Lollandsvej i Middelfart. En vejhjælpsarbejder, der var i gang med at fjerne en campingvogn, der var kørt galt, blev angrebet af en forbipasserende bilist.

Ifølge rapporten havde vejhjælpsarbejderen opsat en afspærring for at sikre området omkring den havarerede campingvogn. En forbipasserende respekterede ikke denne afspærring, hvilket førte til en konfrontation. Den forbipasserende gav vejhjælpsarbejderen et skub i brystkassen, satte sig derefter ind i sin bil og kørte forbi afspærringen. Under kørslen ramte bilens sidespejl vejhjælpsarbejderen.

Hold paraplyen klar: Koldfront på vej over Danmark

0

Ifølge DMI kan vi forvente ustadigt og køligt vejr i de kommende dage.

I dag tirsdag passerer en svag koldfront Danmark vestfra, hvilket vil medføre mange skyer og stedvis lidt spredt regn eller byger. Kun i det nordlige Jylland kan vi forvente lidt opklaring med nogen sol. Dagtemperaturen vil ligge mellem 14 og 18 grader de fleste steder, men i Vendsyssel kan termometret nå op på 20 grader med solens hjælp. Vinden bliver let til frisk fra vest, og ved Vestkysten kan der komme hård vind.

Onsdag: Lidt sol og byger

Onsdag byder på lidt eller nogen sol, men især i den sydlige del af landet også byger. Dagtemperaturerne vil ligge mellem 15 og 20 grader, med svag til jævn vind fra vest. Ved kysterne kan vinden stedvis blive frisk.

Torsdag og fredag: Regn og kraftige byger

Torsdag passerer et frontsystem med udbredt regn Danmark vestfra, og fredag vil der følge en del byger, der kan blive ret kraftige. Temperaturen vil fortsat være kølig med 15 til 18 grader, og vinden kan en overgang blive ret blæsende med op til hård syd- og sydvestlig vind, der senere drejer til vest.

Det ser altså ud til, at paraplyen og den varme jakke fortsat vil være gode at have ved hånden i de kommende dage.

Organisk materiale fra Mars afslører den sandsynlige oprindelse af livets byggesten

0

Organisk materiale fra Mars afslører den sandsynlige oprindelse af livets byggestenTo prøver fra Mars er tilsammen den “rygende pistol” i et nyt forskningsstudie, der viser, hvor organisk materiale fundet på Mars stammer fra. Undersøgelsen præsenterer solide beviser for en forudsigelse, der blev gjort for over et årti siden af forskere fra Københavns Universitet, og som kan være nøglen til at forstå, hvordan organiske molekyler, fundamentet for liv, blev dannet her på Jorden.

I et meteorkrater på den røde planet bevæger en ensom robot sig omkring. Med stor sandsynlighed indsamler den lige nu jordprøver med en bor og en robotarm, som den har for vane at gøre. NASAs Curiosity-rover har været aktiv på Mars som videnskabens forlængede arm i næsten 12 år, og den fortsætter med at gøre opdagelser, der overrasker og udfordrer forskernes forståelse af både Mars og vores egen verden her på Jorden.

Senest har opdagelsen af aflejret organisk materiale, med nogle særlige kendetegn, fået mange forskere til at klø sig i hovedet. Beskaffenheden af disse kulstofbaserede materialer, nærmere bestemt forholdet mellem deres kulstofisotoper, overraskede forskerne.

Organiske materialer med sådanne kendetegn, hvis fundet på Jorden, ville typisk være et tyde på mikroorganismer, men de kan også være resultatet af ikke-biologiske, kemiske processer. Fundet ansporede naturligvis straks forskerne til at søge efter et klart svar. Intet syntes dog at passe.

Men for forskningssamarbejdet bag en ny undersøgelse offentliggjort i Nature Geoscience, har der ikke været meget hovedkløen, men derimod udbredt begejstring. For denne gruppe af forskere fra Københavns Universitet og Tokyo Institute of Technology er opdagelsen på Mars er nemlig præcis den manglende brik, der får alt til at falde på plads.

Som medforfatter og kemi-professor Matthew Johnson udtrykker det, er det “den rygende pistol”, der er nødvendig for at bekræfte en årtier gammel teori om såkaldt fotolyse i Mars’ atmosfære.

Med Curiosity-prøven er den nye forskning i stand til, med en vis sikkerhed, at bevise, at solen nedbrød CO2 i Mars’ atmosfære for milliarder af år siden – som den gamle teori forudsagde. Og at det resulterende kulilte gradvist reagerede med andre kemikalier i atmosfæren, syntetiserede komplekse molekyler – og således forsynede Mars med organisk materiale.

– Sådanne kulstofbaserede komplekse molekyler er forudsætningen for liv. Det er livets byggesten, kan man sige. Så det er lidt som den gamle debat om, hvad der kom først, hønen eller ægget. Vi viser med forskningen, at det organiske materiale fundet på Mars er dannet gennem atmosfæriske fotokemiske reaktioner – dvs. uden liv. Det udgør ”ægget”, en forudsætning for liv. Men om dette organiske materiale faktisk resulterede i liv på den røde planet, mangler fortsat at blive bevist, sagde Johnson og fortsatte:

– Derudover, fordi Jorden, Mars og Venus havde meget lignende CO2-rige atmosfærer dengang for længe siden, da denne fotolyse fandt sted, kan det også være vigtigt for vores forståelse af, hvordan livet begyndte her på Jorden, sagde professor Matthew Johnson fra Kemisk Institut ved Københavns Universitet.

To stykker Mars adskilt af 50 millioner km – ét puslespil løst

For 12 år siden brugte Johnson og to kolleger simuleringer baseret på kvantemekanik til at fastslå, hvad der sker, når en CO2-rig atmosfære udsættes for solens UV-lys i en proces kendt som fotolyse.

Grundlæggende er det sådan, at omkring 20% af CO2’en på Mars bliver splittet til ilt og kulilte (CO). Men kulstof har to stabile isotoper: kulstof-12 og kulstof-13. Normalt er de til stede i forholdene én kulstof-13 for hver 99 kulstof-12. Men fotolyse sker hurtigere med den lettere kulstof-12, og det betyder, at den kulilte, der produceres af fotolyse har mindre kulstof-13 (er forarmet), og den resterende CO2, der ikke gennemgår processen, efterlades med mere (er beriget).

På grund af dette kunne Johnson og hans kolleger lave meget præcise forudsigelser kulstofisotop-ratioen efter fotolyse. Og det gav dem to karakteristiske fingeraftryk at lede efter. En af disse blev identificeret i en anden Mars-prøve for år tilbage.

– Der findes faktisk et stykke af Mars her på Jorden, som blev slået fri af en meteorit, slynget her til, og derefter selv blev en meteorit, da det landede her på Antarktis. Allan Hills-meteoritten indeholder nogle karbonatmineraler, der dannes fra CO2 i atmosfæren, som vi fandt ud af har en ratio af kulstof-isotoper, der præcist matcher vores forudsigelser i de kvantekemiske simuleringer. Men der manglede en brik i puslespillet. Vi manglede det andet produkt af denne kemiske proces, for at kunne bekræfte teorien, og det er det, vi nu har fået, forklarer Matthew Johnson.

Kulstoffet i Allan Hills-meteoritten er beriget med kulstof-13 og derfor et spejlbillede af den forarmning af kulstof-13, der nu er blevet målt i det organiske materiale fundet af Curiosity på Mars. Det nye studie har dermed koblet data sammen fra to prøver, som forskerne mener har samme oprindelse i Mars’ barndom, men altså blev fundet mere end 50 millioner kilometer fra hinanden.

– Der er ingen anden måde at forklare både kulstof-13 forarmningen i det organiske materiale og berigelsen i den martianske meteorit, i forhold til vulkansk CO2 udledt på Mars, som har en konstant sammensætning, svarende til Jordens vulkaner, og fungerer som en basislinje, sagde Johnson.

Håber at finde samme beviser på Jorden

Fordi det organiske materiales kulstof indeholder dette isotopiske “fingeraftryk”, der viser hvor det kom fra, kan forskerne spore kilden til det – kulilten, der blev dannet ved fotolyse i atmosfæren. Men de opnår samtidigt en masse indsigt i, hvad der skete kulstoffet undervejs.

– Det viser os, at kulilte er udgangspunktet for syntesen af organiske molekyler i den her slags atmosfærer. Det er en vigtig konklusion om oprindelsen af livets byggesten. Selvom det indtil videre kun er på Mars, sagde Matthew Johnson.

Forskerne håber at finde de samme isotopiske beviser på Jorden, men dette er endnu ikke sket, og det kunne være en meget større udfordring, fordi vores geologiske udvikling har ændret overfladen markant sammenlignet med Mars, forklarer Johnson.

– Det er rimeligt at antage, at fotolysen af CO2 også var en forudsætning for fremkomsten af liv her på Jorden, i al sin kompleksitet. Men vi har endnu ikke fundet dette ‘rygende pistol’ materiale her på Jorden for at bevise, at processen fandt sted. Måske fordi Jordens overflade er meget mere levende, geologisk og bogstaveligt talt, og derfor konstant forandrer sig. Men det er et stort skridt, at vi nu har fundet det på Mars, fra en tid, hvor de to planeter var meget ens, siger Matthew Johnson.

Fakta: Organisk materiale

Prøven fundet på Mars indeholder aflejringer af såkaldt organisk materiale. For lægfolk kan måske dette lyde mere spændende, end det er. Organisk materiale i en kemisk kontekst betyder ikke nødvendigvis noget levende, som man ellers kunne tro. Begrebet dækker molekyler, der indeholder kulstof og mindst et andet element og kan let eksistere uden liv. Disse molekyler skal snarere forstås som livets byggesten.

Fakta: Hvad er fotolyse

Fotolyse betyder, at solens UV-stråler giver molekyler energi til at udføre en kemisk transformation. Ifølge forskningen skete dette i Mars’ atmosfære, hvor 20% af CO2-molekylerne der blev splittet til ilt og kulilte.

I tidligere forskning har Johnson og kolleger vist, at kuldioxid, der indeholder kulstof-12-isotopen, fotolyseres hurtigere end den tungere isotop kulstof-13.

Over tid produceres CO, der er udtømt for 13C, og 13C akkumuleres i den resterende CO2. Dette resulterer i såkaldt isotopisk berigelse i CO2 og udtømning i CO, som to sider af den samme historie.

Det er dette ”fraktioneringsforhold” i kulstof, der fungerer som bevis for fotolyse i de to prøver fra Mars.

Fakta: Ilt malede Mars rød

Fotolyse af et CO2-molekyle giver kulilte (CO) og et iltatom (O). På Mars forbliver kun kulilte, som omdannes til det organiske materiale fundet af Curiosity-roveren.

Men hvor ilten er blevet af, er heller ingen hemmelighed. Ilten bliver til O2, som interagerer med jern på Mars’ overflade. Den Røde Planet er rustrød på grund af oxideret jern.

Fakta: Isotoper har forskellig vægt

Isotoper er varianter af det samme element, der har forskellig vægt, fordi kernen indeholder flere eller færre neutroner.

Kulstof har to stabile isotoper. Normalt har omkring 99% af kulstof 6 protoner og 6 neutroner (12C) i sin kerne. Omkring 1% har i stedet 6 protoner og 7 neutroner (13C). Forholdet kan fungere som et kemisk fingeraftryk, der afslører, hvilke reaktioner kulstoffet har gennemgået.

Fotolyse favoriserer kulstof-12, og en høj koncentration af isotopet kan derfor indikere denne proces.

Ekstra info: Den berømte Mars-meteorit

Opdagelsen af organiske aflejringer på Mars med en lav ratio af kulstof-13 fuldender puslespillet af empiriske beviser for fotolyseteorien, da forskere allerede fandt den anden afgørende brik for år siden i den berømte meteorit, Allan Hills 84001. Meteoritten indeholder nemlig karbonat med en forhøjet koncentration af det tunge kulstof 13-isotop.

Den blev opdaget i bakkelandskabet Allan Hills i Antarktis for 40 år siden af Roberta Score, og menes at stamme fra den røde planet. Meteoritten blev særlig kendt, fordi den indeholder nogle aflejringer, som NASA-forskere i 1996 annoncere, at de mente var spor af liv på Mars i form af mikroskopiske bakterie-fossiler.

I dag er der konsensus om, at disse aflejringer er abiotiske – det vil sige, at de stammer fra ikke-biologiske processer.

Ekstra info: Mars, Jorden og Venus havde den samme atmosfære

Ifølge forskerne havde Jorden for milliarder af år siden omtrent den samme atmosfære som vores naboplaneter Mars og Venus.

Da de tidlige planeter Venus, Jorden og Mars endelig dannede faste overflader, mener forskerne, at de begyndte at udlede store mængder CO2 fra ekstrem vulkansk aktivitet. Det var sådan, de dannede deres første atmosfærer med store koncentrationer af gassen. Ilt var endnu ikke blevet en del af atmosfæren; dette skete senere på Jorden efter livets opståen.

Fotolyseteorien siger, at UV-stråler fra solen derefter starter en kæde af kemiske reaktioner. En kæde, der begynder med nedbrydningen af CO2 til kulilte, som er byggestenen til en mængde andre kemiske forbindelser.

Således blev grundlaget for de mange kulstofforbindelser og komplekse molekyler, vi har i dag, dannet med hjælp fra solen – i tilfældet med Jorden, grundlaget for liv.

– Siden da har skæbnen for de tre planeter været markant forskellig. Jordens kuldioxid reagerede med vores store mængder overfladevand, og meget af det blev deponeret over tid som klipper – fx kalksten – hvilket efterlod vores atmosfære domineret af nitrogen, sådan som den er i dag. Livet opstod, og mikroorganismer producerede ilt, hvilket blandt andet skabte vores ozonlag, mens Mars og Venus stadig har meget CO2-dominerede atmosfærer i dag, forklarer Matthew Johnson.

I dag har Venus en meget tæt og giftig atmosfære, primært af CO2, hvilket giver den en overfladetemperatur på omkring 450 grader Celsius.

På Mars er atmosfæren blevet meget tyndere sammenlignet med Jordens og har efterladt et ørkenlandskab.

En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

0

Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19.

Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet.

Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser.

– Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet, siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 – 1. kvt. 2024

Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19

Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde.

Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år.

Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter.

Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023

Flest cykeltyverier i Hovedstaden

Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023.

– I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, siger Iben Pedersen.

Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500.

Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023.

Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023

I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri.

De flest domme lyder på en bødestraf.

Regeringen iværksætter advokatundersøgelse af Randers Kommune i Nordic Waste-sagen

0

Regeringen har besluttet at iværksætte en uvildig advokatundersøgelse af Randers Kommunes rolle i Nordic Waste-sagen. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, om der er sket fejl eller forsømmelser i kommunens myndighedsbehandling, især i forhold til tildeling af miljøgodkendelser til Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S samt tilsynet med disse virksomheder.

Samtidig har regeringen givet dispensation til et lån på op til 375 mio. kroner til Randers Kommune for at dække omkostningerne ved at afværge og genoprette skaderne efter jordskredet i Ølst. Dette lån kommer i tillæg til et tidligere statsligt tilskud på knap 150 mio. kroner.

Miljøminister Magnus Heunicke understregede på et statusmøde med Folketingets partier, at regeringen er opsat på at få belyst alle aspekter af sagen og sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig. Han udtalte:

“Vi skal til bunds i sagen om, hvad der gik forud for jordskredet i Ølst, så vi sikrer, det ikke sker igen. Vi skal have undersøgt, om kommunen har levet op til deres myndighedsansvar. Samtidig skal der laves en grundig gennemgang af lovgivningen, så vi sikrer, at reglerne virker, som de skal.”

Undersøgelsen vil omfatte perioden fra marts 2017 til december 2023 og vil blive udført af en uvildig advokat, der udpeges gennem en udbudsproces. Formålet er at sikre en grundig, objektiv og uafhængig gennemgang af kommunens handlinger i sagen.

Endelig er rammerne også fastlagt for en undersøgelse af miljøskadereglernes effektivitet, med deltagelse af relevante fagpersoner og interessenter. Regeringen forfølger desuden sine økonomiske krav mod Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S gennem Kammeradvokaten for at sikre, at omkostningerne placeres hos de ansvarlige for forureningen.