6.8 C
Copenhagen
torsdag 26. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Slut med nye benzin- og dieselbiler i 2025

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

CO2-udledningen fra Region Syddanmarks kørsel og transport skal bringes markant ned. Derfor sætter regionen turbo på omstillingen til eldrevne køretøjer, samtidig med at der kommer fuldt stop for indkøb af nye benzin- og dieselbiler i 2025.

Diesel- og benzinbiler er snart en saga blot i Region Syddanmarks bilflåde. Regionsrådet har nemlig besluttet, at mere end 50 pct. af regionens samlede bilflåde skal være fossilfri i 2030.

Det dækker bl.a. over, at 100 pct. af regionens personbiler skal være fossilfri, at 60 pct. af patientbefordringen, skal være fossilfri, og at 25 pct. af køretøjerne på det præhospitale område skal være fossilfri Ved udgangen af 2024 har regionen købt sin sidste personbil drevet af diesel ellerbenzin.

Det er blot nogle af de indsatser, der frem mod 2030 skal føre til, at regionen kan skære 35 pct. af CO2-udledningen fra kørsel og transport sammenlignet med 2020. Indsatserne er beskrevet i en ny delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport, som regionsrådet godkendte på deres møde 22. april 2024.

– Klimaudfordringerne skal mødes med konkrete handlinger. Vi går målrettet efter mere bæredygtige transportformer og indfører fuldt stop for indkøb af nye diesel-og benzinpersonbiler, så alle regionens personbiler fremover kører på el. Det er ambitiøst set i forhold til, at man på nationalt plan forventer, at elbiler udgør ca. 21 pct. af danskernes biler i 2030, men vi mener, det er realistisk med det marked for fossilfri personbiler, der allerede er nu, siger Karsten Uno Petersen (A), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Hvad angår de større fossildrevne køretøjer på det præhospitale område – ambulancer, varebiler og køretøjer, der kører med liggende patienter – findes der endnu ikke eldrevne alternativer. Det skyldes, at der fx til ambulancer er krav om, hvor langt og hvor hurtigt ambulancerne kan køre, og hvor hurtigt de skal kunne lades op for at være klar til udrykning.

Derfor har regionen ikke sat sig fast på konkrete målsætninger på de specifikke områder, men regionen forbereder sig alligevel på den fulde omstilling, forklarer Karsten Uno Petersen:

– Det er en balance, hvor vi sætter fuld fart på ambitionerne på de områder, hvor der findes løsninger, mens vi på andre områder må afvente udvikling af bæredygtige løsninger – en udviklingsopgave, vi også vil tage del i. Vi er overbevist om, at de bæredygtige løsninger kommer, og derfor går vi i gang med at etablere en ladeinfrastruktur på regionens matrikler, der fuldt ud matcher vores ambition om omlægningen til fossilfrie køretøjer, og som udbygges i takt med, at omlægningen til fossilfri alternativer sker. Vi forventer, at vi 2027 kan opstille konkrete målsætninger på de forskellig former for tungvognskørsel.

6.300 tons mindre CO2

Kørsel med siddende patienter (flextrafik) er et andet ben i strategien. Her er målet, at mere end 60 pct. af køretøjerne skal være fossilfri i 2030. Kravet vil løbende blive integreret i trafikselskabernes to-årige udbud af flextrafik, så det sikres, at transporten i 2030 foregår i personbiler, der er fossilfri.

Sammen med trafikselskaberne vil regionen følge mulighederne for at omstille til fossilfri liftvogne, hvor teknologien endnu ikke er moden til at fungere i flextrafik på grund af for kort rækkevidde og for langsom opladning af disse køretøjer.

Som det sidste vil regionen sørge for mere effektiv udnyttelse af de køretøjer, regionen råder over, så det bliver muligt at klare sig med 20 pct. færre person- og varebiler. På den måde vil regionen kunne skære 20 pct. af den CO2-udledning, der stammer fra indkøb, der relaterer sig til regionens kørsel- og transportområde.

Delstrategiens målsætninger og indsatser vil fuldt implementeret skåne atmosfæren for ca. 6.300 tons CO2, hvilket svarer til, at regionen reducerer udledningen fra kørsel og transport med 35 pct.

Delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport blev godkendt af regionsrådet 22. april 2024. Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti stemte imod og løsgænger Sabrina Bech Bartholin stemte delvist imod forslaget.

Flere gravide og fødende bliver fulgt af en jordemoder, de kender   

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Regionsrådet giver flere penge til, at bestemte grupper af gravide og fødende fremover kan være mere sikre på, at de kender den jordemoder, som de kommer til at føde med. Kvinder med fødselsangst og tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer og kvinder, der føder hjemme, får gavn af Kendt Jordemoderordning.

Det syddanske regionsråd giver fem millioner kroner til at ansætte 12 ekstra jordemødre til fødestederne i Region Syddanmark. Det er en del af den nye fødeplan fra 2022, hvor det står beskrevet, at Kendt Jordemoderordning skal styrkes.

Opnormeringen af jordemoderhænder skal bruges til at styrke Kendt Jordemoderordning, så flere gravide kan føde med en kendt jordemoder.

Kendt Jordemoderordning har eksisteret i Region Syddanmark siden 2010 og var oprindeligt et tilbud til kvinder, som gerne ville føde derhjemme. Ordningen er gennem årene blevet udvidet og er nu et tilbud målrettet kvinder med fødselsangst, tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer, voldsramte gravide, kvinder med diabetes og kvinder, der føder hjemme.

De gravide vil have kontakt med de samme tre jordemødre i ordningen, som de møder ved alle konsultationer og undersøgelser i løbet af deres graviditet. Når fødslen kommer, vil det også være en af de tre jordemødre, som de kender, der vil være der.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:

– For særligt sårbare kvinder og familier med særlige behov ligger der en stor tryghed i at kende deres jordemoder. Med den ændrede organisering, sikrer vi at flere gravide, der er med i Kendt Jordemoderordning, vil møde en jordemoder, de kender, ved fødslen.

Styrkelsen af Kendt Jordemoderordning betyder helt konkret, at alle fem fødesteder i regionen nu visiterer på samme måde, så man sikrer sig, at de gravide med størst behov får tilbuddet – uanset hvilket fødested de er tilknyttet.

De fem millioner kroner, som regionsrådet har sat af, skal bruges til at ansætte 12 ekstra jordemødre, som fordeles ligeligt mellem fødestederne.

De gode erfaringer kommer alle til gavn

Den arbejdsgruppe, som er kommet med de anbefalinger til, hvordan Kendt Jordemoderordning bliver et ensartet tilbud på alle regionens fødesteder, har også lavet en række anbefalinger til, hvordan de gode erfaringer fra Kendt Jordemoderordning kan komme alle gravide og fødende i regionen til gavn. Særligt i jordemoderkonsultationerne er der potentiale for flere indsatser, som allerede er positivt evalueret af Kendt Jordemoderordning, og som derfor bør prioriteres. Eksempelvis tidlig forventningsafstemning om, hvem den gravide møder i sit graviditets- og fødselsforløb.

Cigaretproducenter skal betale mere for opsamling af skod

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Det er tobaksindustriens ansvar at betale for cigaretskod, der forurener naturen. En ny analyse viser, at omkostningerne for at rydde op efter cigaretskod bliver dyrere end hidtil antaget. Regeringen og en bred aftalekreds er enige om, at regningen til producenterne skal følge omkostningerne.

Hvert år ender flere millioner cigaretskod med at blive kastet i den danske natur. Det har konsekvenser for vores miljø og vores natur. Cigaretfiltre indeholder plastikmaterialet cellulose acetat og over 5-10 år nedbrydes skod til mikroplast. Cigaretskod smidt i naturen kan også afgive tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin til skade for dyreliv og vandmiljø.

Sidste år trådte det såkaldte oprydningsansvar for cigaretskod i kraft. Oprydningsansvaret betyder, at tobaksproducenterne skal betale for oprydningen af deres produkter, når de ender i naturen.

Nu viser en ny analyse, at det bliver dyrere, end det først var antaget, at rydde op i den danske natur efter de mange cigaretskod. Regeringen og en bred aftaleaftalekreds er enige om, at gebyrerne, som tobaksproducenterne skal betale, skal følge de reelle omkostninger.

– Cigaretskod hører ikke til i naturen. De indeholder plast, giftige tjærestoffer og tungmetaller, som udledes i naturen. Derfor skal producenterne naturligvis betale prisen for oprydningen. Nu viser det sig, at prisen bliver højere, end vi troede. Derfor er det også tilfredsstillende, at en bred aftalekreds er enige om, at regningen fortsat tilfalder producenten, selvom prisen er steget, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Ikke kun tobaksproducenter skal betale for oprydning i naturen

Det er ikke kun cigaretskod, der bliver smidt i naturen. Meget andet affald ender også i naturen og miljøet. Hvert år indsamler kommunerne 14.000 ton affald, som ligger smidt i skove, parker og byrum. En stor del af dette affald er fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere og drikkebægre, der anvendes til take-away samt letvægtsbæreposer, balloner og vådservietter af engangsplast.

Derfor bliver producenter af disse syv øvrige engangsplastprodukter fra 1. januar 2025 også omfattet af oprydningsansvaret. Ifølge en ny opgørelse Miljøstyrelsen har fået lavet, brugte kommuner, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet i 2023 i alt ca. 150 mio. kr. på oprydning af de otte engangsplastprodukter. Det er disse omkostninger, producenterne nu skal afholde.

Fakta:

Cigaretskod er antalsmæssigt den største type af henkastet affald i Danmark.
Cigaretfiltre indeholder plastikmaterialet cellulose acetat. Over 5-10 år nedbrydes skod til mikroplast. Cigaretskod smidt i naturen kan også afgive tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin.
Omkostningerne for oprydning af cigaretskod var tidligere estimeret til 39,5 mio. kr. årligt. Omkostningsopgørelsen viser nu, at prisen for oprydning ligger på 84,5 mio. kr. årligt.
Producenterne skal betale oprydningsgebyr i hvert kvartal. Den regning bliver nu dyrere.
Oprydningsansvaret på alle 8 engangsplastprodukter stammer fra EU’s engangsplastdirektiv.

Ønsker et opgør med gymnasiets struktur

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, gymnasiet i dag er indrettet på.

Dansk Industri og Dansk Metal offentliggør i dag et fælles forslag til en reform af de gymnasiale uddannelser, der dels hæver det faglige niveau, dels tilbyder et ligeværdigt og mere praktisk alternativ til det teoretiske gymnasium.

– Det nuværende treårige gymnasium er i dag det eneste valg for de fleste af de unge, som ikke rigtig ved, hvad de vil. Men det betyder ikke, at det almene gymnasium er et godt valg for dem. Derfor foreslår vi et bredere og mere praksisrettet gymnasium, som med mere varieret undervisning bedre kan løfte rigtig mange unge. Jeg tror, at en stor del af dem vil trives bedre i en mere ligelig kombination af praksis og teori. Og på den måde have lettere ved at finde deres rette vej i arbejdslivet bagefter, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Metal og Dansk Industri foreslår, at der fremover skal være to gymnasiale hovedveje: en treårig boglig uddannelse, der er rettet mod videregående uddannelser, og en toårig uddannelse, hvor det teoretiske kombineres med praksisorienteret undervisning, hvor man kan prøve et fagområde af og tone sin uddannelse i en bestemt retning, uden at det lukker døre.

– Vi anerkender, at gymnasiet er det populære førstevalg for mange efter folkeskolen. Men i dag er der alt for mange unge, som mistrives, fordi de finder ud af, at det ikke er noget for dem. Det er for teoritungt. Med vores forslag bliver der skabt plads til de unge, som har interesse for det praktiske og anvendelsesorienterede og samtidig gerne vil have en gymnasial uddannelse. Jeg håber, det kan inspirere mange af de unge til at vælge en faglært karriere bagefter, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

De to organisationer foreslår, at adgangskravet til det treårige gymnasium hæves til syv, så det faglige niveau bliver højere end i dag og undervisningen kan være mere målrettet og udfordrende for dem, der vil læse en længere videregående uddannelse.

Den toårige gymnasiale uddannelse bliver en mere lige vej mod erhvervslivet via f.eks. en erhvervsuddannelse eller en af velfærdsuddannelserne. Det vil altså blive en vej til et fag og en profession for de 40 procent af gymnasieeleverne, der ifølge en undersøgelse fra VIVE gerne vil have studenterhuen, men også efterspørger en mere praksisorienteret tilgang til en gymnasial uddannelse.

– Der er alt for mange unge, som ikke kommer videre end gymnasiet, og står som ufaglærte. Det er et klokkeklart tegn på, at systemet ikke fungerer, som det skal. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for den enkelte unge eller fællesskabet. Folketinget er nødt til at tænke nyt, modigt og ambitiøst. Vi kommer til at mangle endnu flere faglærte på arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor er vi nødt til at skrue på de lidt større strukturelle håndtag, hvis vi skal kunne vende den udvikling, siger Claus Jensen.

Med forslaget vil alle døre stadig være åbne for de unge. Men håbet er, at ændringerne vil flytte flere over i et erhvervsrettet uddannelsesspor og tiltrække nye målgrupper – både fra de uafklarede og fra den gruppe, der i dag ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet. På den måde løftes det faglige niveau for alle, samtidigt med at det er et trygt sted at være i tvivl, lyder det fra de to organisationer.

– Det er essentielt, at vi ikke bare ser på de gymnasiale uddannelser som en naturlig forlængelse af skolegangen, men som en reel forberedelse og afklaring til livet efter. De ændringer, vi foreslår, vil gøre det muligt for flere unge at blive rustet til at træffe velinformerede beslutninger om deres fremtid. Dette er ikke en lukning af døre, men en åbning mod flere veje og muligheder. Vores forslag vil tilbyde danske unge et bredere gymnasium, som respekterer deres behov og drømme, siger Lars Sandahl Sørensen, der understreger, at det toårige gymnasium ikke lukker de unges mulighed for en lang videregående uddannelse. Det kræver blot et halvt års overbygning.

100 millioner kroner booster grønne teknologier i Jylland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Nu åbner Fonden for Retfærdig Omstilling op for puljen Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X. Her skal 100 mio. kr. hjælpe syd- og nordjyske virksomheder til at udvikle, demonstrere og skalere vigtige teknologier til den grønne omstilling i Danmark.

Syd- og nordjyske projekter får nu mulighed for at søge støtte til Power-to-X-projekter. Formanden for Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling, Peter Hansen, ser frem til at få pengene ud at arbejde i de to landsdele og give udviklingen af de grønne teknologier et skub.

– Hvis Danmark skal være foran på det grønne område inden for Power-to-X, er det helt afgørende, at det går stærkt. Med denne kapitalindsprøjtning får projekterne mulighed for at rykke endnu hurtigere. Derfor vil investeringen i projekter i Syd- og Nordjylland være med til at fremme teknologien, så den bliver hurtigere skalerbar og kan bidrage til at gøre nye nøgleteknologier mere markedsparate, forklarer han.

Søg op til 35 mio. kr.

Små, mellemstore og store virksomheder kan søge op til 35 mio. kr. til et projekt. Midlerne kan også søges af andre relevante aktører inden for Power-to-X, blandt andet klynger, GTS’er og vidensinstitutioner.

Ansøgningsrunden er åben nu og frem til den 26. august 2024, og formanden håber, at der kommer mange forskellige ansøgninger, så alle midler kan sættes i spil.

– Power-to-X indeholder afgørende løsninger, der skal bruges til at realisere vores mål om at reducere CO2-emissionerne, øge energiforsyningssikkerheden og styrke landets position som en førende aktør inden for grøn teknologi. Derfor er det vigtigt, at pengene kommer ud i flere forskellige projekter, som kan modne Power-to-X-teknologier gennem udvikling, demonstration og skalering og dermed øge Danmarks konkurrenceevne på området, siger Peter Hansen.

Power-to-X

Teknologier inden for Power-to-X gør det muligt at producere brændstoffer og kemikalier ud fra vedvarende energikilder. I dag er det overvejende på basis af fossile kilder, og derfor forventes det, at de kommende projekter bliver et vigtigt bidrag til realiseringen af Danmarks mål om klimaneutralitet og grønne omstilling.

Det forklarer Lea Bigom Wichmand, der er afdelingschef i Green Power Denmark, og medlem af Fonden for Retfærdig Omstillings Indstillingsudvalg.

– Anvendelse af Power-to-X-brændstoffer kan bidrage til CO2-reduktion ved at erstatte anvendelsen af fossile brændsler eller materialer – for eksempel hvis e-metanol erstatter olie i skibe, eller hvis den tunge industri erstatter brugen af brint fra fossile kilder, der udleder CO2, med grøn brint baseret på vedvarende energikilder. Uden omstillingen af sektorer, som blandt andet søfart, luftfart og dele af tunge og energiintensive industrier, vil Danmark ikke kunne nå det langsigtede mål om klimaneutralitet. Derudover genererer Power-to-X-processer store mængder overskudsvarme, som potentielt kan udnyttes i fjernvarmesektoren, siger hun.

FAKTA om indsatsen Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X: 

  • Formålet med midlerne er at støtte udviklingen af Power-to-X-teknologier, som bidrager til at modne hele eller dele af værdikæden.
  • Indsatsen giver støtte til for eksempel forskning- og udviklingsaktiviteter, investeringsstøtte, kompetencerettede tiltag og forprojekter.
  • Den 8. maj 2024 bliver der holdt et webinar for interesserede, hvor man vil kunne få svar på vigtige emner for ansøgningsrunden ’Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X’, herunder vilkår for administration af tilskud, statsstøtte og meget mere.
  • Ansøgningsprocessen er åben nu og frem til den 26. august 2024.

FAKTA om Fonden for Retfærdig Omstilling:

Frem til 2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i aktiviteter i Nord- og Sydjylland. Aktiviteterne skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi. 

Fonden skal spille en central rolle i Danmarks omstilling til en klimaneutral økonomi og investerer blandt andet i projekter med potentiale til at sikre udviklingen af CO2-fangst og -lagring og brintrelaterede teknologier, herunder Power-to-X. 

Fonden for Retfærdig Omstilling medfinansierer projekter, der skal:

  • Skabe et sammenhængende Danmark med stærke lokale erhvervsfyrtårne
  • Sikre bedre vilkår for grøn omstilling i danske SMV’er
  • Teknologi og forretningsudvikling inden for Power-to-X
  • Understøtte udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse
  • Sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og brintrelaterede teknologier

Et særskilt indstillingsudvalg med 14 medlemmer, der har erhvervsmæssig indsigt og teknisk ekspertise inden for klima- og energiområdet, udmønter midlerne.

Sidst fonden uddelte midler til Syd- og Nordjylland, fik fem projekter sammenlagt 278 mio. kr.

Ny organisering skal ruste det præhospitale område til fremtiden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Den akutte behandling uden for sygehusene bliver endnu vigtigere i fremtiden. Derfor styrker Region Syddanmark hele det præhospitale område, der nu får sin egen direktion.

Der er sket store ændringer og udvikling på det præhospitale område i løbet af de sidste 20-30 år. Fra primært at få patienterne lagt på en båre og transporteret til sygehuset kan ambulancepersonalet i dag både starte behandling af patienterne på stedet og under transporten til sygehuset.

For at være bedst muligt rustet til den transformation, som sundhedsvæsenet står over for med flere ældre, flere med kroniske sygdomme og flere med mere end én sygdom, er der behov for at gøre det præhospitale område i Region Syddanmark mere robust.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til, at det præhospitale område bliver styrket organisatorisk:

– Ambulancereddere og paramedicinere kan mere og mere. Det er de fremskudte akutbiler et godt eksempel på, hvor behandlingen ofte kan sættes i gang på stedet og spare patienterne for at komme på sygehuset. Det kræver, at den præhospitale organisation i regionen styrkes og samles. Det er dét, vi nu sørger for.

Behandling hjemme hos patienten

Den seneste udvikling er de såkaldt fremskudte visitationsenheder – akutbiler bemandet med en paramediciner – som er med til at forhindre unødige indlæggelser i samarbejde med sygehusenes akutafdelinger.

Den præhospitale indsats skal i højere grad understøtte det nære sundhedsvæsen og mere behandling hjemme hos patienterne. Det kræver, at det præhospitale område skal være parat til at håndtere flere og mere komplekse sundhedsfaglige opgaver.

Derfor er der også behov for en mere ensartet efter- og videreuddannelse på tværs af ambulanceoperatørerne.

Udvalgsformand for Præhospitaludvalget Bente Gertz (S) siger:

– I den nye organisation etablerer vi en ny enhed, som på strategisk niveau skal arbejde med kvalitet og uddannelse på tværs af regionens præhospitale område, så vi sikrer, at alle vores medarbejdere på tværs af ambulanceoperatører får de samme kompetenceløft.

Nyt direktørområde

Den nye organisation kommer til at bestå af en præhospital direktør, som refererer til koncerndirektør Jørgen Bjelskou, og en lægelig chef, som refererer til den præhospitale direktør.

– Med denne organisering styrker vi regionens – i forvejen velfungerende – præhospitale indsats. Og vi styrker området uden hverken besparelser eller reduktion af stillinger, siger koncerndirektør Jørgen Bjelskou, som er formand for den arbejdsgruppe, der står bag anbefalingerne til den præhospitale organisering.

Han understreger også, at den nye præhospitale direktion kommer til at prioritere dét at skabe en ny og fælles kultur højt i den nye organisering.

Nu, hvor regionsrådet har nikket ja til arbejdsgruppens anbefalinger, går der en proces i gang med at få ansat en ny præhospital direktør og opbygget den nye organisation.

Det er planen, at den nye organisation skal være på plads og i drift i starten af 2025.

Med en ny organisering vil det præhospitale område i Region Syddanmark have ca. 850 fastansatte ledere og medarbejdere, hvor hovedparten er reddere.

Nye skilte skal give bedre oplevelser til fritidscyklister

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vejdirektoratet har godkendt, at der kan benyttes en ny type skilte, som er målrettet fritidscyklister. Skiltene kan bruges til at sikre bedre sammenhæng mellem cykelvenlige ruter.

Så er der godt nyt til de trafikanter, der gerne søger eventyret, når de drager afsted på en cykel. Vejdirektoratet har nemlig godkendt en ny type skilte, som er målrettet cyklister, der tager på tur i fritiden og på ferien.

Inspirationen stammer fra Belgien og Holland, hvor skiltene bliver brugt til at binde landenes mange forskellige, cykelvenlige strækninger tæt sammen.

Med Vejdirektoratets afgørelse bliver der nu også i Danmark mulighed for at benytte de særlige skilte på offentlige veje og på den måde gøre flere cykelvenlige strækninger tilgængelige for cyklisterne.

Vejmyndigheder kan med skiltene afmærke cykelruter, der f.eks. egner sig godt til turister og byder på skøn natur, og cyklister kan bl.a. bruge skiltene til at planlægge en cykeltur, mens de er på ferie – og måske lade sig inspirere til at tage en endnu længere tur undervejs.

Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig ved, at skiltene også kan være med til at sikre en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende cykelinfrastruktur, som kommuner og stat investerer store summer i.

– Med de nye skilte binder vi den cykelvenlige infrastruktur bedre sammen og giver cyklister lettere adgang til de gode cykeloplevelser. Ofte vælger vi den hurtige rute, men med de nye cykelskilte får turister og andre cyklister mulighed for at skrue op for oplevelsesværdien og blive ledt ad de mest naturskønne ruter, siger Thomas Danielsen.

Interessen for at opleve Danmark på en cykel er nemlig stigende.

Og ifølge en rapport fra VisitDenmark er der ikke blot kommet mange flere cykelturister ud på stierne i de senere år. Cykelturisterne bruger også flere penge. I gennemsnit brugte en cykelturist 1000 kroner i døgnet i 2022, og det er især de udenlandske cykelturister, der trækker forbruget op.

Derfor kan investeringer i vejvisning for cyklister vise sig at være godt givet ud.

De nye skilte er et supplement til de eksisterende skilte og afmærkninger, der i dag bliver brugt til at vise vej til f.eks. supercykelstier og de nationale, regionale og lokale cykelruter.

– Her kan de nye skilte ikke blot være med til at fremme fritidscykling, men også cykling generelt, ikke mindst uden for de store byer. Vi ved, at der er gode erfaringer med at benytte lignende stisystemer til afmærkning af cykelvenlige strækninger i lande som Belgien og Holland, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Skiltene og systemet bag er udarbejdet med støtte fra Friluftsrådet af foreningen Dansk Cykelturisme i samarbejde med fem kommuner, hvor skiltene er blevet testet og udviklet over en længere årrække, blandt andet i Vejle Kommune.

Hos Dansk Cykelturisme glæder direktør Jesper Pørksen sig over, at flere års udvikling af skiltene nu bærer frugt. Han forventer, at der vil være stor interesse for at bruge dem ude i kommunerne.

– Siden 2020 har vi arbejdet sammen med kommuner, destinationer og interesseorganisationer om at udvikle det nye rekreative cykelnet. Vi ser et stort potentiale i – og en efterspørgsel efter – at aktivere nye naturskønne ruter til gavn for både borgere og turister. Det kan nu lade sig gøre, og det er en kæmpe milepæl for både myndigheder og cyklister i Danmark.

Fakta om de nye skilte

  • De nye skilte er en del af et afmærkningssystem, som også kaldes knudepunkter.
  • Knudepunkter etableres, hver gang to cykelvenlige ruter mødes. Hver knude har et nummer, og en cykeltur gennem netværket foregår altså fra knude til knude.
  • Skiltene vil derfor typisk kun være markeret med et cykelpiktogram, numre og pile, da det er numre, som cyklisterne skal orientere sig efter.
  • Knudepunkterne kan på sigt danne et landsdækkende rekreativt cykelnet, hvor større og mindre byer med nem adgang til service som overnatning, forplejning og kollektiv transport er bundet sammen med gode naturoplevelser.

Kilde: Dansk Cykelturisme

Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år

Af
Andreas Andreassen
-
0

Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.

Det seneste år er beskæftigelsen steget med 33.600 personer – fra januar 2023 til januar 2024. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fremgangen fordeler sig ud over de fleste brancher, men at der er forskelle.

De to brancher med størst fremgang har været industrien og vidensservice-branchen, der er steget med henholdsvis cirka 5.800 personer og 5.400 personer. Samtidig er beskæftigelsen faldet i handelsbranchen og tre andre brancher. Handelsbranchen har oplevet det største fald med knap 1.500 færre job.

– Det er tydeligt, at den virkelighed, virksomhederne oplever, også viser sig i beskæftigelsestallene. Industriproduktionen buldrer afsted, og det betyder flere medarbejdere i industrien. Samtidig er detailhandlen stadig ramt af den høje inflation, hvilket har medført færre ansatte, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Det er glædeligt, at der er fremgang i beskæftigelsen i så mange brancher. Det er klart, at der vil ske skift mellem brancherne, når forretningssituationen ændrer sig. Her er det ekstra vigtigt, at vi står klar med omskoling og videreuddannelse til dem, der skal skifte branche mere permanent, siger Sofie Holme Andersen.

Det er danske statsborgere, der har mistet jobbet i handelsbranchen

Analysen undersøger også, om det er indenlandsk eller udenlandsk arbejdskraft, der har drevet udviklingen i tre udvalgte brancher: handel, vidensservice og industrien.

Faldet i handelsbranchen er drevet af danske statsborgere, mens den udenlandske arbejdskraft er omtrent uændret. Den lille stigning, der er blandt udlændinge, er drevet af herboende udlændinge. Inden for vidensservice er det danske statsborgere, der primært driver stigningen. Vidensservice dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed.

I industrien er det derimod den udenlandske arbejdskraft, der driver væksten. Det gælder både herboende og pendlere.

– Der er en stor sandsynlighed for, at det også er personer, der bor i Danmark, der mister deres job, når beskæftigelsen på et tidspunkt falder igen. Det skyldes, at pendlerne fortsat udgør en relativt lille del af beskæftigelsen, selvom der er kommet flere. Vi ser allerede nu i handelsbranchen, at det er personer med bopæl i Danmark, der mister jobbet, siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner

  • Beskæftigelsen er steget med 33.600 personer fra januar 2023 til januar 2024.
  • Vidensservice-branchen og industrien har oplevet de største stigninger, mens handelsbranchen har oplevet et fald, der er større end nogen anden branche. I industrien ansættes i høj grad udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere, mens man inden for vidensservice i højere grad ansætter danske statsborgere.
  • I handelsbranchen er det danske statsborgere, der primært står for tilbagegangen i beskæftigelsen.

Tabel: Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år

Tabellen viser ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra januar 2023 til januar 2024 opdelt på brancher.

BrancheÆndring i beskæftigelse fra januar 2023 til januar 2024
Industri5.848 pers.
Videnservice5.394 pers.
Offentlig administration, forsvar og politi4.401 pers.
Transport4.283 pers.
Sundhed og socialvæsen3.718 pers.
Hoteller og restauranter3.089 pers.
Finansiering og forsikring2.852 pers.
Energiforsyning2.346 pers.
Kultur og fritid2.098 pers.
Andre serviceydelser mv.1.214 pers.
Vandforsyning og renovation920 pers.
Landbrug, skovbrug og fiskeri577 pers.
Ejendomshandel og udlejning189 pers.
Råstofindvinding60 pers.
Bygge og anlæg52 pers.
Undervisning-350 pers.
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service-395 pers.
Information og kommunikation-1.309 pers.
Handel-1.447 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Læs analysen her

Alkohol øger risikoen for brystkræft

Af
Andreas Andreassen
-
0

Alkohol øger risikoen for kræft, herunder brystkræft. Men det ved 90 pct. af danskerne ikke. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, hvor kun én ud af ti kender til sammenhængen mellem alkohol og brystkræft. Hele 75 pct. af danskerne kender ikke til sammenhængen mellem alkohol og kræft generelt.

Det er bekymrende tal, eftersom alkohol er medvirkende årsag til ca. 370 tilfælde af brystkræft i Danmark hvert år. Det svarer til ca. syv pct. af alle brystkræfttilfælde.

– Når man drikker alkohol, øger man sit østrogenniveau. Østrogen er det hormon, som er med til at øge væksten og celledelingen i brystvævet. Vi ved at jo flere celledelinger, jo større risiko for at få kræft, forklarer professor Anne Tjønneland, forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.

Risikoen for brystkræft stiger allerede ved et alkoholforbrug på ca. én genstand om dagen. Jo mere alkohol man drikker, des større er risikoen. Anne Tjønneland understreger, at årsagerne til brystkræft er komplekse, og sygdommen opstår i et samspil mellem gener og miljøfaktorer, herunder livsstil såsom alkoholforbrug. Man vil derfor ikke hos den enkelte kvinde kunne afgøre, om hun kunne have undgået at få brystkræft, hvis hun havde drukket mindre alkohol.

Danskerne efterlyser oplysning.

Det er vigtigt at oplyse danskerne om de mulige konsekvenser af alkohol, så man kan træffe valg om sit alkoholforbrug på et oplyst grundlag, mener Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

– Alkohol øger risikoen for mindst syv kræftformer. Hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst at drikke 10 genstande om ugen, har man en lav risiko for at få kræft på grund af alkohol. Det er vigtigt, at vi får gjort danskerne opmærksomme på den risiko og får ændret den danske alkoholkultur, siger han.

Men heldigvis er danskerne også klar til at høre mere om de mulige risici ved alkohol. 71 pct. af danskerne mener nemlig, at der er behov for oplysning om, at alkohol øger risikoen for kræft.

Regionsrådsmedlem rasende over dom

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Region Syddanmark har været involveret i en voldgiftssag angående anvendelsen af vindspærreplader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus. Det fik bølgerne til at gå højt i regionsrådet, da sagen skulle godkendes mandag.

Regionen havde oprindeligt bestilt cementbaserede plader, men under projektets forløb blev disse udskiftet med MgO-plader uden regionens viden. MgO-pladerne, som blev anvendt, viste sig at være uegnede til det danske klima, da de absorberer vand og bliver porøse, hvilket kan føre til korrosion og råd i andre byggematerialer.

Byggebranchen blev bekendt med problemerne ved MgO-plader i marts 2015, og Voldgiftsretten afgjorde, at Region Syddanmark skal betale knap 22 mio. kr. i erstatning og sagsomkostninger til totalrådgiveren og facadeentreprenøren, selvom regionen efterfølgende indgik en midlertidig aftale om udskiftning af pladerne for at undgå yderligere skader.

Sagen blev senere behandlet i regionsrådet i Region Syddanmark, hvor der skulle træffes en endelig beslutning om godkendelse af Voldgiftsrettens kendelse. Den blev godkendt, men det gik ikke stille for sig, at Region Syddanmark skal følge Voldgiftsrettens kendelse, som pålagde regionen at betale næsten 22 millioner kroner i erstatning og sagsomkostninger. Karsten Uno Petersen (A), formand for Udvalget for Byggeri, Indløb og Grøn Omstilling, udtrykte stor frustration over resultatet. Han rettede især kritik mod håndteringen af byggematerialerne og kommunikationen under projektets udførelse.

– Voldgiftsretten har dømt Region Syddanmark til at betale 22 mio. i erstatning. Det er en afgørelse, jeg ikke er enig i, og som jeg er meget ærgerlig over. Min ærgerlighed bunder i, hvordan det er sket. Facadeentreprenøren begyndte opsætningen af MgO-plader i 2015, selvom regionen oprindeligt havde bestilt en anden type facadeløsning. Han valgte at anvende MgO-plader uden forudgående orientering af regionen. I foråret 2015 kom der advarsler mod at anvende MgO-plader, da de absorberer væske i stedet for at afvise den. Regionen blev først orienteret om dette i juni 2015, da installationen var fuldført. Efterfølgende ville hverken facadeentreprenøren eller totalrådgiveren påtage sig ansvaret. For at undgå følgeskader indgik man en aftale om at udskifte pladerne, sagde Petersen og fortsatte:

– Hvis regionen i maj 2015 havde fået at vide, at det var MgO-plader, havde vi ikke ville skifte dem, og det strider imod, at vi en måned efter, da vi fik oplysningen, igangsatte en udskiftning. Derfor er det en ærgerlig sag, men det er ikke muligt at anke den. Derfor må regionsrådet acceptere stillingen.

Carsten Sørensen (O) gav udtryk for sin dybe utilfredshed og vrede over dommen i regionsrådet. Hans frustration centrerer sig omkring både resultatet af sagen og processen i forbindelse med byggeprojektet. Hans kommentar blev nøje formuleret som følger:

– Jeg er rasende over denne dom. Jeg kan ikke acceptere det. De fuldførte byggeriet, selvom der var en fejl. Sådan arbejder vi ikke her. Det fremgår jo i bund og grund af dommen, at vi ville have været ligeglade, hvis vi havde vidst det – men det gjorde vi ikke, sagde Sørensen.

Ikke andre fra regionsrådet havde bemærkninger, hvor sagen blev godkendt enstemmigt trods bemærkninger fra Carsten Uno Petersen og Carsten Sørensen.

Region Syddanmark uenig i afgørelse i voldgiftssag om facadeplader
1...949596...113Side 95 af 113
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER