6.8 C
Copenhagen
onsdag 25. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Næsten 3.000 køretøjer beslaglagt

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

For tre år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel. Tre år efter, at reglerne trådte i kraft, viser nye tal fra Rigspolitiet, at 2.966 biler er blevet beslaglagt.

Spirituskørsel med meget høj promille, gaderæs midt i byen og kapløb på motorvejen med over 200 kilometer i timen. Det er eksempler på såkaldt vanvidskørsel, som et bredt flertal i Folketinget i december 2020 besluttede skulle straffes hårdere.

I marts 2021 trådte de nye regler vedrørende vanvidsbilisme i kraft. Reglerne indebærer blandt andet, at politiet skal beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på stedet – uanset ejerforhold. Når køretøjet efterfølgende er konfiskeret, har politiet mulighed for at bortauktionere køretøjerne.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der i perioden 1. april 2021 til 7. april 2024 i alt er beslaglagt 2.966 køretøjer med henblik på konfiskation.

– Vanvidskørsel er foragt for fællesskabet og for menneskeliv. Vi kan se på antallet af beslaglæggelser, at stramningerne har været helt nødvendige. Men vi er ikke i mål endnu. Det kræver også en adfærdsændring. Derfor håber jeg også, at reglerne har en afskrækkende effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, før de træder speederen i bund, sætter sig påvirkede ind i bilen eller på anden måde udsætter andre for fare med deres hensynsløse kørsel. Regeringen vil løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, siger Justitsminister Peter Hummelgaard og bliver suppleret af Transportminister Thomas Danielsen:

– Man kommer ikke bare lige til at køre bil med en promille på mere end to eller overtræde hastighedsgrænserne med mere end 100 procent. Det skal have en klar konsekvens, når man udsætter andre for fare på den måde.

Fakta – vanvidskørsel

Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes følgende som vanvidskørsel:

Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området.
Spirituskørsel med en promille på over 2,00
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
Udviser særlig hensynsløs kørsel
Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
Uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
Antal beslaglæggelser fordelt på landets politikredse

Politikreds Antal beslaglagte køretøjer
Bornholm 28
Fyn 286
København 186
Københavns Vestegn 209
Midt- og Vestjylland 388
Midt- og Vestsjælland 305
Nordjylland 273
Nordsjælland 213
Syd- og Sønderjylland 214
Sydsjælland og Lolland-Falster 285
Sydøstjylland 284
Østjylland 295
I alt 2.966

Nye horisonter i fertilitetsbehandling

Af
Andreas Andreassen
-
0

Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling – og perspektiver og muligheder i fremtiden.

Allerede i 1790 befrugtede kirurgen John Hunter en kvinde med hendes mands sæd. Det kom der et barn ud af. Det er den første beskrivelse, der ligger af en kunstig befrugtning. I dag oplever 15 procent af alle par i Danmark på et eller andet tidspunkt nedsat fertilitet, og har derfor behov for hjælp til at blive gravide.

Professor Jens Fedder fra Klinisk Institut, SDU er en af dem, som ved mest om, hvordan man kan hjælpe de par, som er ufrivilligt barnløse. I 40 år har Jens Fedder forsket i fertilitet. Vi har spurgt ham, hvad der sker på fertilitetsområdet i Danmark.

– Fertilitetsbehandlingen har udviklet sig støt og roligt siden de første mere kontrollerede inseminationer med sæd i 1940’erne. Hvis jeg skal pege på de største milepæle, må det være IVF-behandling, altså det, man populært kalder reagensglasbehandling, og mikroinsemination, fortæller Jens Fedder.

IVF-behandling og mikroinsemination

IVF-behandling står for ”In vitro fertilisation”. ”In vitro” stammer fra latin og betyder ”i glas”. Det vil sige, at kvindens æg bliver befrugtet af mandens sæd uden for kroppen i et laboratorium. Der bliver tilsat cirka 100.000 sædceller til hvert æg, og den stærkeste sædcelle befrugter ægget.

Når ægget er befrugtet, sættes det tilbage i kvindens livmoder, hvor det i 40-50 % af behandlingerne udvikler sig til et foster, afhængigt af blandt andet kvindens alder.

Ved mikroinsemination tager man sædcellerne og renser op og udvælger den bedste til at inseminere kvindens æg med. Det vil sige, at man tager ét æg og med en nål indfører en enkelt sædcelle direkte i ægget.

-Mikroinsemination bliver brugt hos par, hvor manden har svært nedsat sædkvalitet. Det betyder, at mænd, som ellers ikke ville kunne blive biologiske fædre nu alligevel, får muligheden, fortæller Jens Fedder.

Dine hudceller kan måske blive til sædceller

I Jens Fedders laboratorium på Odense Universitetshospital har han og forskerkollegerne i mange år arbejdet på at modne sædceller i laboratoriet. Det vil sige, at de tager forstadier til sædceller – såkaldte stamceller – og ser på, om de kan udvikle dem til raske sædceller.

– Ved de indledende forsøg er der brugt såkaldte embryonale stamceller, som findes i det befrugtede æg. Det vil altså sige, at det er stamceller, som findes der, hvor fostret udvikles, forklarer Jens Fedder.

Planen er, at stamcellerne i næste fase skal komme fra hudbiopsier. Det er den såkaldte pluripotente stamcelle, Jens Fedder og hans forskerkollegaer ønsker at arbejde med. Pluripotente stamceller kan udvikle sig til alle typer af kroppens celler, afhængigt af hvilke signaler stamcellen får.

Pluripotente stamceller

Ordet pluripotent stammer fra latin, hvor ”pluri” betyder ”flere og ”potent” betyder ”magtfuld” eller ”kraftfuld”. Sammensat beskriver ordet altså noget, der har potentialet til at tage flere forskellige former. ”Pluripotent stamcelle” refererer til stamcellens evne til at udvikle sig til næsten enhver celletype i kroppen.

Udviklingen af stamcellen bliver styret af signalstoffer – for eksempel kroppens hormoner – og det omgivende miljø – altså hvor cellen befinder sig.

Efterhånden som stamcellen udvikler sig, så bliver den mere og mere specialiseret – den kan for eksempel blive til en sædcelle.

– Vores forskning har potentiale til at hjælpe mænd, som ellers slet ikke har sædcelleproduktion i testiklerne til at blive til at blive biologisk forælder, forklarer Jens Fedder.

Indtil videre er det lykkedes at få embryonale stamceller fra mus og rotter til at udvikle sig til modne sædceller. Det er mere kompliceret hos mennesker, hvor der stadig er et stykke vej med menneskelige stamceller.

Sædkvaliteten hos danske mænd har været faldende, men det ser ud til, at den tendens er stagneret de sidste 5-7 år. En del af forklaringen på den faldende sædkvalitet kan blandt andet findes i generne.

Genetik og sygdomme

-Generne betyder uhyggeligt meget for sædkvaliteten. Lige nu finder forskere verden over cirka hver 14. dag et ny gen, som har betydning for den mandlige fertilitet, fortæller Jens Fedder.

Jens Fedder og Fertilitetsklinikken samarbejder med molekylærmedicinske og klinisk genetiske afdelinger i Vestdanmark, når det handler om fertilitet og genetik. Jens Fedder forklarer, at de ikke kan undersøge for alle potentielle genetiske afvigelser, men at de er langt i forståelsen af nogle af genforandringerne. Det er for eksempel de genforandringer, som giver det såkaldte Klinefelter syndrom, hvor manden har et ekstra x-kromosom.

– Klinefelter Syndrom er for det første let at undersøge for, og samtidig er det så almindeligt, at det giver mening altid at udrede for. Også andre defekter på generne end Klinefelter syndrom kan påvirke fertiliteten negativt.

Nogle af genforandringerne fører for eksempel til en aflukning af sædvejene. Her vil man let kunne hjælpe manden ved at tage sædceller ud ved en lille nålebiopsi, og befrugte ægget via insemination. Andre genforandringer har betydning for, hvor mange sædceller manden har, og her vil såkaldt mikrokirurgi være en mulighed for at kunne hjælpe.

Mikrokirurgi

Mikrokirurgi også kaldet mikro-TESE bliver brugt, når lægerne ikke kan finde sædceller ved en almindelig nålebiopsi. Nogle gange findes der kun sædcelleproduktion i ganske små områder i testiklerne.

Også flere kvinder med kroniske sygdomme får i dag hjælp til at blive gravide end tidligere. Dels er der flere kvinder, som har en kronisk sygdom, dels er muligheden for at hjælpe dem også blevet bedre.

– Vi kan hjælpe kvinder med kroniske sygdomme som for eksempel gigtsygdomme og diabetes, selvom der er en lille smule nedsat chance ved nogle af de kroniske sygdomme, fortæller Jens Fedder.

Det er meget individuelt, hvad der kan hjælpe kvinderne, for eksempel i forhold til justering af deres medicin. Jens Fedder påpeger, at det er nødvendigt med mere forskning i fertilitetsbehandlingen ved kvinder med kronisk sygdom for mere præcist at kunne hjælpe den enkelte.

Man kan transplantere livmoderen

En anden mulighed for at hjælpe barnløse par, er at få transplanteret en livmoder. I Sverige har man siden 2014 transplanteret livmødre. Det er typisk kvinder, som har fået de børn, de vil have, som donerer deres livmoder til en kvinde, som for eksempel har fået fjernet sin livmoder i forbindelse med kræftbehandlinger.

-Det kan lade sig gøre, og der fødes raske børn, men livmoderen vil skulle fjernes igen, når man har fået de børn, man ønsker. Man fjerner livmoderen igen, fordi man ellers er nødt til at give immundæmpende behandling i hele den tid, kvinden har en ”fremmed” livmoder, forklarer Jens Fedder.

Etisk Råd har hidtil sagt nej til denne behandling i Danmark, men Jens Fedder ved, at det er noget, som jævnligt tages op, ligesom brugen af rugemødre også bliver drøftet.

Fremtidens fertilitetsbehandling

Forskerne arbejder videre på, at de kendte typer af fertilitetsbehandling som IVF og mikroinsemination fortsat udvikles, så de ufrivilligt barnløse får den bedste hjælp.

Jens Fedder peger på, at det som vil præge fremtidens fertilitetsbehandling vil være en større forståelse af, hvorfor mænds sædkvalitet er nedsat.

– Selvom vi løbende opnår teknologiske fremskridt med hensyn til behandling af mandlig infertilitet, så bør vi fortsat at prøve at forstå, hvorfor menneskers sædkvalitet ser ud til at falde. Forskning peger på, at det til dels kan skyldes miljøpåvirkninger og moderne livsstil, men der er behov for at disse sammenhænge bliver undersøgt og kortlagt bedre, forklarer han.

Lokalt tømrerfirma genstarter byggeri

Af
Andreas Andreassen
-
0

Genstart af byggeriet på Autismecentret i Fredericia sikrer nyt hjem til voksne med autisme

Byggeriet af et nyt Autismecenter på Nymarksvej i Fredericia, der gik i stå efter Dansk Boligbygs konkurs, er nu sikret en genstart. Egil Rasmussen A/S, som oprindeligt stod for tømrerentreprisen, har annonceret en ny aftale med Region Syddanmark om at færdiggøre projektet. Dette tiltag bringer håb og glæde til både involverede parter og fremtidige beboere.

Centret, som er placeret på en 11.000 kvadratmeter stor grund, vil omfatte 21 boliger og et beskæftigelseshus, der skal tilbyde daglige aktiviteter for beboerne. Derudover vil der også være en centeradministration, der ikke kun vil fungere som hovedkontor for Autismecenter Syddanmark men også facilitere kursusaktiviteter.

– Vi ser frem til at fortsætte, hvor vi slap, og færdiggøre et spændende byggeri, siger Christian Duus fra Egil Rasmussen A/S på selskabets LinkedIn-side. Leif Nielsen fra Region Syddanmark deler hans entusiasme, hvilket er tydeligt fra de smil, der blev udvekslet under aftalens indgåelse.

Det nye center er designet til at imødekomme de meget forskellige behov, som voksne med autisme kan have. Denne tilgang sikrer, at de kommende faciliteter ikke kun er boliger men også støttende miljøer, der fremmer beboernes udvikling og daglige velbefindende. I foråret 2024 var det meningen, at 21 borgere kunne flytte ind i deres nye hjem, hvilket yderligere udvider regionens kapacitet til at tilbyde specialiseret støtte til voksne med autisme. Nu realiseres byggeriet, nuvel forsinket.

LA’er svarer igen på analyse fra erhvervsråd

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Arbejdernes Erhvervsråds analyse konkluderer, at Liberal Alliances spareplan kun vil komme de rigeste danskere til gode. Det mener LAs Nikolaj Steffenauer ikke.

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil spare 18 milliarder kroner på administration i den offentlige sektor og på kommunale serviceniveauer i næste valgperiode. Sådan lød det i en pressemeddelelse mandag fra Arbejdernes Erhvervsråd, hvor senioranalytiker Gustav Elias Dahl udtalte følgende:

– Det er blevet udlagt sådan, at Liberal Alliance har foretaget et kursskifte i partiets økonomiske politik. Men ser man på de nye meldinger, er det reelt den samme politik, som partiet præsenterede i sin tidligere plan. Det er kun tidshorisonten, der har flyttet sig.

– Partiet vil stadig gennemføre store skattelettelser, der primært kommer de rigeste danskere til gode, og partiet vil skære kraftigt i den offentlige sektor.

Dette har fået Steffenauer til at reagere. Han mener, at Liberal Alliance er blevet misforstået i den seneste tid.

– I den seneste tid har der været en del misforståelser og overfladiske analyser af Liberal Alliances økonomiske politik. Derfor er det vigtigt at understrege, at vores forslag om besparelser på 18 milliarder kroner i den offentlige sektor ikke handler om at underminere velfærden, men om at reformere og effektivisere. Herunder er der tale om at skære antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, tilbage til 2018-niveau, forklarer han og fortsætter:

– Når AE taler om et “gap” på 39.000 medarbejdere, ser de bort fra den potentielle produktivitetsstigning som følge af smartere og mere teknologiintensiv offentlig forvaltning. De nye digitale løsninger og en smartere organisering af arbejdet kan forøge produktiviteten og mindske behovet for flere hænder, uden at det går ud over servicen.

Både lokalt og på landsplan har Nikolaj Steffenauer, der er spidskandidat for LA til Kolding Byråd og opstillet til EP-valget, fokus på antallet af medarbejdere i de forskellige afdelinger på eksempelvis Christiansborg og på rådhuset i Kolding.

– Det er velkendt, at ineffektivitet og bureaukrati længe har været en tung byrde på det offentlige budget. Med vores plan ønsker vi at frigøre ressourcer fra administrationen, så de kan anvendes mere direkte til velfærd og service for borgerne. Det er en omfordeling af ressourcer internt i den offentlige sektor, ikke en reduktion af den samlede velfærd. Ved at spare disse stillinger væk er der råd til flere varme hænder, siger Nikolaj Steffenauer.

Samtidig slår LA’eren fast, at skattelettelserne skal komme alle til gode, og ikke kun den rige del af befolkningen, som AE skriver.

– Vores politik er også rettet mod at sikre, at skattelettelserne kommer alle danskere til gode, ikke kun de rigeste. Det handler om at give folk mere af deres hårdt tjente penge tilbage, så de selv kan bestemme over deres økonomi. Det er i sandhed velfærd at kunne vælge selv, fordi man beholder flere af sine egne penge. Det er vigtigt at huske på, at en dynamisk og fleksibel offentlig sektor er forudsætningen for en bæredygtig velfærdsmodel. At stå stille er at gå baglæns, og det er Liberal Alliance ikke interesseret i. Vores politik handler om at ruste Danmark til fremtiden – både økonomisk og velfærdsmæssigt, siger Steffenauer og slutter:

– Ægte velfærd måles ikke blot i antallet af offentligt ansatte, men i kvaliteten og tilgængeligheden af de tjenester, der leveres til borgerne. Det er den vision, Liberal Alliance arbejder for. De medarbejdere, der spares væk, kan glimrende anvendes i det danske erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft. Det vil være godt og fornuftigt samfundssind at frigive denne arbejdskraft til de virksomheder, der gør kagen større.

Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år

Udformning af vores visioner

Af
Erik Schwensen
-
0

I artikelserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige” er vi kommet til selve udformningen af de visioner og indholdet af de visioner, som vi sætter os får at virkeliggøre. Behovet for en personlig, en forenings- og forretningsmæssig, og ikke mindst en samfundsmæssig vision dukker ofte op, når den mangler, eller måske for sent når vi oplever dybe kriser omkring os, som Ukraine-krisen er et forfærdeligt eksempel på. Gennem de første fem artikler i serien har jeg søgt at skabe fundamentet for formuleringen af selve visionen. I denne artikel kommer derfor først et kort resumé af fundamentet, inden jeg sætter fokus på visionernes indhold.

Fundamentet for visionen

Visioner bliver ofte betragtet som vejskilte. De skal pege og vise os i den retning, som vi ønsker at bevæge os ad. Visioner er en forestilling om, en oplevelse af eller et billede på en ny og bedre verden. Visionerne bør ligge tæt på vores drømme og fantasier om svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det for en verden, vi ønsker at leve i, hvis alt er muligt? ” Men visioner skal være mere præcise end det. De skal være mere konkrete og realistiske end bare en sløret og fragmenteret drøm.

Visioner skal udspringe af, hvem vi er – vores oplevede identitet. Visioner skal afspejle vores syn på verden og de overbevisninger, som vi ønsker at leve efter. Visioner skal formuleres i overensstemmelse med vores værdier og hvilken etik og adfærd, som vi ønsker skal være fremherskende i vores liv. Visionen skal gennemsyres af de ledelsesprincipper, som vi ønsker at lede os selv og andre efter, og som vi selv ønsker at blive ledt ud fra.  Dette fundament kan du læse mere om i de forudgående fem artikler. Du finder link til dem på sidst i artiklen.   

Målet med visionen

Visionen skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med at tage det første skridt og de næste skridt mod det fælles mål. Mål som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab eller allerhelst begge dele. Visionen skal være i stand til at være den ledestjerne, der også viser vej i mørke stunder og i usigtbart vejr og terræn. Visionen viser os vej, når vores forudindtagede landkort (vores model af verden) og vores ”GPSer” ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os.

Visionen skal være langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs, uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring os og/eller inden i os selv.

Samtidig skal vi være i stand til justere visionen, og kursen vi har sat, når radikale sceneskift sker. For de sker og de kommer sjældent alene. Klima-krisen, Corona-krisen og netop nu Ukraine-krisen er desværre ”gode” eksempler herpå. Men også når radikale sceneskift sker på det personlige plan.

Men disse sceneskift og kriser skal ikke holde os tilbage. Tværtimod de bør animere os til at tænke endnu mere visionært. Sætte en ny kurs. Vi skal udnytte de kolossale kræfter, som kriserne slipper løs. Ved at styre de løsslupne kræfter i den retning, som vi ønsker, viser kriser ofte – i bagklogskabens klare lys – at de skaber også rum for nye retninger, som vi tidligere ikke kunne se. Det er netop her en rettidig og en skarpt formuleret vision har sin værdi og styrke.

Visionens indhold

Selve visionen bør ud over at leve op til de før nævnte retningslinjer bestå af en overordnet, præcis og kort formuleret sætning, der favner essensen og udløser den holistiske forestilling og oplevelse af en fremtidig ønsket tilstand for en selv, et fællesskab eller et samfund.

”Det meningsfulde liv for alle” kunne være en vision for et fællesskab. En anden vision for et fællesskab kunne være ”Fællesskabet, hvor det meningsfulde liv leves og trives”. Ordet ”Fællesskabet” kunne byttes ud med andre relevante begreber, som ”Fristaden”, ”Fristedet”, ”Kommunen”, ”Landet” ”Virksomhedens navn” etc.

Visionens budskaber bør uddybes efterfølgende med svar på i hvert fald tre spørgsmål, som sikrer en fælles forståelse af visionens indhold og forventninger hertil. 

Det første svar drejer om, hvad det egentligt er visionen handler om, og hvilke elementer visionen består af? I forhold til de to nævnte visionseksempler kan det være en uddybende beskrivelse af forestillingen om, hvad vi forstår ved ”det meningsfulde liv” og ”fællesskabet”. Hvis vi forestiller os, at visionen er for ”Det Ønskede Samfund”, så kan der findes masser af inspiration til denne beskrivelse i mange af de artikler og indlæg, som tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg skrev i forbindelse med vores hidtidige debatter om det ønskede samfund.

Det andet svar er en uddybning af, hvorfor er visionen vigtig, og hvad den betyder for os?

Gode svar på disse to spørgsmål er måske det allervigtigste, for kun de gode svar vil inspirere og motivere os. Det får os til at handle og ændre adfærd i retning af visionen. Og ved undervejs i livet at genbesøge og måske opdatere disse svar, så genererer vi ny mental energi og endnu bedre forudsætninger for, at visionen nås.

Det tredje svar drejer sig om, hvordan vi vil vide, at vi har nået visionen?

Det tredje svar, som underbygger og udbygger de to første svar, kan bestå af flere delsvar på spørgsmål: ” Hvor står vi, når visionen er nået? ”, ” Hvad laver vi der? ”, ” Hvordan gør vi det? ”, ”Hvorfor gør vi det? ” og Hvem er vi, når visionen er opfyldt? ”.

Disse svar er med til at underbygge selve visionen og knytte dens sammenhæng til fundamentet for visionen. Ved at fastholde og udbygge denne sammenhæng øges chancen for at nå visionen betydeligt.

Fortsat gode visionsdage

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

1. artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

Derfor er visioner stadig vigtige

2. artikel om ”Vores Identitet – Hvem er vi?” udkom den 08. april 2024 her i avisen.nu.

Vores identitet – Hvem er vi?

3. artikel om ”Menneskers syn på verden” udkom den 10. april 2024 her i avisen.nu.

Menneskers syn på verden

4. artikel om ”Værdier, etik og adfærd” udkom den 12. april 2024 her i avisen.nu.

Værdier, etik og adfærd

5. artikel om ”Den visions-nære leder” udkom den 15. april 2024 her i avisen.nu.

Den visions-nære leder

Omfattende efterforskning af brandårsagen på Børsen

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Københavns Politi har iværksat en omfattende efterforskning for at afdække brandårsagen på Børsen. Det er en kompliceret proces, og der kan gå flere måneder, før der kan foreligge svar.

Efterforskningen skal forsøge at afdække, hvad der førte til branden på Børsen, men det kan tage en rum tid, før der vil foreligge konklusioner.

– Allerede kort efter brandens udbrud blev der sat gang i efterforskningen, og vi har foreløbig foretaget afhøringer, der er sikret overvågning og udført en lang række efterforskningsskridt. Men der venter selvfølgelig også stadig en del, særligt da vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har haft mulighed for at undersøge selve Børsen og foretage de brandtekniske undersøgelser, siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Brian Belling.

Brian Mikkelsen med uskadt top af dragespir. Foto: AVISEN

Københavns Politi vil i forbindelse med efterforskningen få assistance til de brandtekniske undersøgelser fra Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC.

– Erfaringsmæssigt kan det tage lang tid at afdække, hvad der er brandårsag i sådanne efterforskninger. Derfor må vi bede om lidt tålmodighed fra befolkningen, mens vi udfører vores arbejde. Heldigvis har vi i dansk politi nogle utrolig dygtige medarbejdere, der er vant til at stå med både omfattende og komplicerede brandefterforskninger, så vi vil gøre alt i vores magt for at komme frem til, hvad der skete, siger Brian Belling.

Den geopolitiske situation gør EU-valget endnu vigtigere

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Med bare få uger til, at EU’s borgere skal i stemmeboksen den 6.-9. juni, viser en ny Eurobarometermåling en stigende tendens, når det gælder flere vigtige valgindikatorer. Undersøgelsen er den sidste inden valget.

Interessen for valget og viden om, hvornår det finder sted, samt tilbøjelighed til at stemme, er alle i stigning sammenlignet med den seneste måling i efteråret 2023. Stigningerne er endnu mere påfaldende sammenlignet med målingen fra foråret 2019 (tre måneder før det seneste EU-valg).

60 procent af de adspurgte EU-borgere svarer nu, at de er interesserede i valget i juni (+3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023 og +11 procentpoint sammenlignet med februar/marts 2019). Det samme fortæller 63 procent af danskerne.

71 procent af EU-borgerne fortæller, at de sandsynligvis vil stemme (mellem 7 og 10 på en skala fra 1-10), hvilket er tre procentpoint flere sammenlignet med efteråret 2023 og 10 procentpoint flere sammenlignet med februar/marts 2019. Her ligger det danske resultat på 87 procent. Resultaterne indikerer, at EU’s indbyggere er meget opmærksomme på vigtigheden af det kommende valg i dagens internationale situation, og otte ud af 10 (81%) af de adspurgte er da også enige i, at situationen gør det at stemme endnu vigtigere. Store flertal i alle medlemslande er enige i det udsagn, og i Danmark ligger tallet på 93 procent.

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har følgende kommentar til undersøgelsens resultater:

– Europæerne er klar over, at der er meget på spil ved stemmeurnerne, og at det gør det endnu vigtigere at stemme i den nuværende geopolitiske situation. Jeg opfordrer vores borgere til at stemme til det kommende EU-valg, til at styrke det europæiske demokrati og til at forme Europas fremtid.

Mens denne mandatperiode lakker mod enden, svarer 81 procent af de adspurgte EU-borgere, at de har en positiv eller neutral opfattelse af Europa-Parlamentet (i DK 92%, hvilket er det højeste i EU), og kun 18% har en negativ holdning til det (i DK 6%, hvilket er det laveste i EU). Derudover ønsker et flertal i EU (56%), at Europa-Parlamentet spiller en mere betydningsfuld rolle (i DK 34%), mens kun 28% procent ønsker det modsatte (i DK 26%), og 10% ønsker, at det beholder sin nuværende position (i DK 33%).

Roberta Metsola tilføjer:

– Parlamentet og den Europæiske Union har leveret som aldrig før i de seneste år. Vi har arbejdet under helt særlige og udfordrende omstændigheder, men det har kun gjort os stærkere og mere forenede end før. Parlamentet har været og vil fortsætte med at være borgernes stemme og direkte talerør i EU.

De europæiske borgere ser gerne, at bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse (33% i EU) samt offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% i EU) bliver de vigtigste emner, der skal diskuteres under valgkampen. Støtte til økonomien og skabelsen af nye jobs samt EU-forsvar og -sikkerhed lander begge på en tredjeplads på europæisk plan (31% i EU). For danskerne ligger EU’s forsvar og sikkerhed på en førsteplads (56%), mens økonomiske bekymringer fylder mindre. Indsatsen mod klimaforandringerne (50%) og Europas fremtid (40%) kommer ind på en anden- og tredjeplads over de emner, som danskerne først og fremmest mener bør diskuteres under den kommende valgkamp.

EU’s borgere synes i stigende grad, at EU’s forsvar og sikkerhed er vigtigt. Det skal særligt ses i lyset af Ruslands storskalainvasion af Ukraine. Det bliver nu nævnt som et af de emner, der ifølge borgerne først og fremmest bør diskuteres under valgkampen med de højeste tilkendegivelser i Danmark (56%), Finland (55%) og Litauen (53%).

Når EU’s borgere ser fremad, er det med forsvar og sikkerhed (37% i EU, 50% i DK) som de vigtigste emner, EU bør fokusere på for at styrke sin position i verden fremover. Det efterfølges af energispørgsmål og fødevaresikkerhed/landbrug (begge 30% i EU, hhv. 32 og 13% i DK). Hvor fire ud af 10 borgere svarer, at EU’s rolle i verden er blevet vigtigere i løbet af de seneste år (seks ud af 10 i DK), mener 35%, at den ikke har ændret sig (27% i DK), og 22% oplever, at den er blevet mindre betydningsfuld (10% i DK). På nationalt niveau svarer relative flertal i 15 lande, at EU’s rolle er blevet mere vigtig gennem årene, som eksempelvis 67% i Sverige, 63% i Portugal og 60% i Danmark. Derimod er slovenske og tjekkiske borgere mere tilbøjelige til at svare, at EU’s rolle er blevet mindre vigtig (henholdsvis 32% og 30%).

Knap tre fjerdedele af borgerne (73%, +3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023) mener, at EU’s indsatser har indflydelse på deres dagligdag (77% i DK), hvoraf en femtedel (20% i EU, 22% i DK) svarer, at de ’i høj grad’ har indflydelse. Derudover er et stort flertal af europæerne enige i, at deres land, alt i alt, har gavn af EU-medlemskabet (71% i EU, 89% i DK). Det ligner generelt resultaterne fra målingen i efteråret 2023, som fortsat viser høje niveauer på tværs af hele EU.

De samlede resultater kan findes her.

Baggrund

Europa-Parlamentets Eurobarometermåling for foråret 2024 er blevet foretaget af analysebureauet Verian (tidl. Kantar) fra den 7. februar til den 3. marts i alle 27 EU-medlemslande. Rundspørgen blev gennemført ansigt-til-ansigt med computerassisterede videointerviews (CAVI) brugt som supplement i Tjekkiet, Danmark, Finland og Malta. Der blev gennemført 26.411 interviews i alt (1.003 i DK). EU-resultaterne er vægtede i forhold til befolkningsstørrelsen i det enkelte land.

  • Mere end otte ud af 10 europæere (81%) mener, at den geopolitiske situation gør det endnu vigtigere at stemme. Tallet er 93% for danskerne.
  • Seks ud af 10 borgere (60%) interesserer sig for det kommende EU-valg, som foregår på tværs af EU mellem den 6.-9. juni, hvilket er 11 procentpoint mere sammenlignet med samme tidspunkt før det forrige valg i maj 2019. For Danmark er tallet 63%.
  • 73% af borgerne svarer, at EU-tiltag har indflydelse på deres hverdag. Det samme mener 77% af danskerne.
  • EU-forsvar og -sikkerhed er tiltagende vigtige emner at sætte fokus på.
  • Kampen mod fattighed og social udelukkelse (33% for EU, 25% for DK) lige så vel som offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% for EU, 13% for DK) er nogle af de emner, der er højest på vælgernes dagsorden på europæisk plan.

Borgmester har fået nyt job

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Steen Wrist har fået nyt job og stopper derfor senere på måneden som borgmester for Fredericia Kommune

Tidligere på året meddelte borgmester Steen Wrist, at han ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Udgangspunktet var at sidde perioden ud, men det rigtige jobmatch gør, at Steen Wrist stopper før tid. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

– Det er både med vemod og glæde, at jeg nu kan fortælle, at jeg har fået et nyt job. Den 1. maj starter jeg som forstander på kursus- og konferencecenteret Laugesens Have A/S. Det betyder samtidigt, at jeg har bedt om, at byrådet bliver indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde, hvor jeg vil anmode om at træde ud af byrådet og dermed også af borgmesterhvervet. Efter ti gode år i byrådet, de sidste tre som borgmester, bliver det vemodigt at stoppe i Fredericia Byråd. Da jeg tidligere på året meddelte, at jeg ikke genopstillede til det kommende kommunalvalg, sagde jeg samtidig, at jeg som udgangspunkt sad perioden ud. Men jeg ved, at det er det rette for både kommunen og mig at stoppe nu. Jeg glæder mig til nye udfordringer, og kommunen får så samtidig en borgmester med et længere sigte end mig, siger borgmester Steen Wrist og fortsætter:

– Jeg vil sige tusind tak til alle dem, der har stemt på mig ved tre valg, de mange samarbejdspartnere, jeg har mødt, og alle kollegaer i byrådet for med- og modspillet og ikke mindst for samarbejdet. Og ikke mindst kæmpe tak til hver og en af kommunens medarbejdere og ledere.

Der er indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde den 23. april 2024, og godkender byrådet Steen Wrists anmodning om at træde ud, så bliver den nye borgmester samtidigt indstillet til at overtage borgmesterkæden.

– Det er vigtigt for mig, at det sker nu. Budgetprocessen starter med det første seminar samme dag som det ekstraordinære byrådsmøde og løber frem til midten af oktober. Jeg mener, at det er bedst, at det bliver med en gennemgående borgmester som forhandlingsleder hele vejen. Samtidig står den kommende tid også på bl.a. ansættelse af en ny direktør for det vigtige familie- og børneområde, og den proces skal min afløser sidde for bordenden af – ikke mig. Lige nu glæder jeg mig til mit nye virke på Laugesens Have, som er et fantastisk sted i Vestjylland med et dygtigt og engageret personale i nogle attraktive rammer, som emmer af kvalitet, service og højt til loftet, slutter Steen Wrist.

4000 gange sidste år skulle der ryddes op efter bilister på vejene

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.

Foråret og varmen giver travlhed på landets genbrugscentre, hvor mange danskere afleverer alt det affald, der er dukket op i forbindelse med oprydning i hjemmet og haven. Men grundigheden i oprydningen afspejler sig ikke altid, når affaldet skal fastspændes på traileren, og derfor ender affald og andet gods flere tusinde gange årligt med at blive tabt på statsvejene, hvor det risikerer at føre til alvorlige ulykker blandt andre trafikanter.

Statsveje er motorveje, motortrafikveje og mange landeveje, og de afvikler omkring halvdelen af al trafik, selvom de kun udgør cirka fem procent af det samlede vejnet. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Gjensidige.

Alene sidste år måtte Vejdirektoratet 4.183 gange rykke ud med medarbejdere og en afspærringsvogn, fordi tabt gods blev vurderet som værende så farligt for trafikken, at det skulle fjernes omgående.

Men en stor del af de mange sager kunne formentlig være undgået, hvis bilisterne i højere grad blev opmærksomme på deres gods, inden de kører ud på vejene, lyder vurderingen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.

– Det kan skabe farlige situationer både for andre trafikanter, der kan blive ramt eller forsøger at undvige de tabte genstande, men også for de medarbejdere, der skal ud og fjerne dem fra vejen. Og derfor er det meget vigtigt, at man bruger den tid, det kræves for at sikre tingene på bilen eller traileren, inden man kører, siger hun.

De mange opkald til Vejdirektoratet dækker både over tabte genstande fra erhvervskøretøjer og private, og derfor omfatter de mange tabte ting alt lige fra større ting som byggematerialer og cykler til mindre ting som spande og værktøj.

For det er ikke kun størrelsen på de tabte genstande, der er afgørende for, om de kan skabe farlige situationer i trafikken, og derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at man sikrer sine ting ordentligt – uanset om de er store eller små.

– Selv mindre ting på kørebanen kan få bilister til at undvige eller bremse så hårdt op, at der sker sammenstød, og derfor skal man også sikre sine ting, selvom der er tale om mindre ting som eksempelvis spande og værktøj, siger hun.

Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods føre til en bøde og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af kørekortet.

Hvis du oplever tabt gods på en statsvej, og du ikke har mulighed for selv at fjerne det, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på telefon 80202060.

Motorveje med flest sager om tabt trafikfarligt gods i 2023. Ved denne liste er der forbehold for at motorvejene har forskellige længder, og derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte.

  1. Østjyske Motorvej, 465
  2. Fynske Motorvej, 384
  3. Sønderjyske Motorvej, 307
  4. Nordjyske Motorvej, 284
  5. Sydmotorvejen, 263
  6. Holbækmotorvejen, 255
  7. Herningmotorvejen, 211
  8. Motorring 3, 176
  9. Silkeborgmotorvejen, 160
  10. Køge Bugt Motorvejen, 159

Ny app skal give ro og forebygge stress hos unge

Af
Andreas Andreassen
-
0

Inden længe er eksamenerne i fuld gang på landets ungdomsuddannelser, og for mange unge kan det føles som et stort pres. Region Syddanmark lancerer nu en ny ro-app, der giver gode råd og konkrete øvelser til unge med det formål at hjælpe dem til at finde ro i hverdagen og forebygge langvarig stress.

Svedige håndflader og voldsom hjertebanken – eksamenstiden kan være en prøvelse at komme igennem for de mange unge på landets ungdomsuddannelser.

Men der er hjælp på vej. Region Syddanmark har udviklet en ny gratis ro-app, hvor unge i alderen 15-20 år kan få konkrete øvelser og gode råd om blandt andet åndedræt, studieteknik, stress, søvn, venskaber og bekymringer. Der er også små videoer med unge, der fortæller, hvordan de håndterer stress og pres under uddannelsen.

Baggrunden for udviklingen af appen er blandt andet, at landsdækkende undersøgelser viser, at den mentale trivsel blandt unge er nedadgående, og at cirka hver femte ung i alderen 16-24 år scorer lavt på den mentale helbredsskala og ofte føler sig nervøs eller stresset.

App giver redskaber til at opnå mere ro

Ro-appen er gratis og kræver ikke brugeroprettelse, og den primære målgruppe for appen er unge på ungdomsuddannelserne. Appen ligger dog frit tilgængeligt for unge i hele landet og kan også bruges af elever i for eksempel grundskolen og på videregående uddannelser.

Formålet med appen er at nedbringe stress og pres hos unge og dermed forebygge, at de udvikler langvarig stress.

Formand for regionens psykiatri- og socialudvalg Mette Bossen Linnet (V) glæder sig over, at appen nu er blevet tilgængelig.

– Vi har en kæmpe opgave i at få vendt den negative udvikling i de unges mentale trivsel – både i regionen, i kommunerne og på de mange ungdomsuddannelser. Hvis ikke vi får hjulpet de unge, risikerer vi, at de udvikler langvarig stress og bliver alvorligt syge. Vores nye regionale app er et rigtig godt digitalt værktøj, som taler de unges sprog, og som er testet på en lang række unge. Jeg er sikker på, at den vil kunne hjælpe mange unge, som er presset i deres hverdag, hvad enten det er på grund af eksamener eller helt generelt.  

En gennemført ungdomsuddannelse er en god start på livet

Appen er udviklet af Mindhelper.dk, der er en del af Psykiatrisygehusets Center for Digital Psykiatri. Arbejdet med at udvikle, implementere og evaluere appen er støttet med 2,3 mio. kr. fra en pulje, som er afsat til at understøtte målene i den regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” i perioden 2024-2027.  

Formand for Udvalget for Regional Udvikling Michael Nielsen (K) ser store perspektiver i den nye app:

–  Det er vigtigt, at de unge trives og lærer at håndtere de mentale udfordringer, der kan være forbundet med at være ung og gå på en ungdomsuddannelse. For en godt gennemført ungdomsuddannelse er også en god start på det videre liv. Derfor ser vi store perspektiver i den nye ro-app, som er én ud af flere gode initiativer, vi har sat i søen for at forbedre de unges trivsel, og vi glæder os til at se, hvordan de unge tager imod appen.

Psykiatrisygehusets Center for Digital Psykiatri indsamler løbende data, der viser, hvorvidt de unge oplever appen som nyttig eller ej. På sigt ønsker centret at gennemføre en ekstern evaluering af appen.

App er ét ud af flere trivselsinitiativer

Region Syddanmark har et stort fokus på at øge unges mentale trivsel, og app’en er ét ud af flere initiativer.

I en fælles sundhedsaftale har regionen og de 22 syddanske kommuner blandt andet givet hinanden håndslag på, at de vil samarbejde om forebyggelse og tidlig opsporing af mental mistrivsel og sætte aktiviteter og fællesskaber i søen, som fremmer den mentale sundhed.

En af de helt store indsatser er ”ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelser”, hvor regionen arbejder med at udbrede ABC-metoden på ungdomsuddannelserne. ABC går i alt sin enkelthed ud på, at man får det godt mentalt, hvis man gør noget aktivt (Act), gør noget sammen med andre (Belong), og gør noget meningsfuldt (Commit).

Derudover har PsykInfo en række tilbud til grundskoler og ungdomsuddannelser, hvor de klæder de medarbejdere på, der skal arbejde med unges trivsel. Endelig er der hjemmesiden Mindhelper.dk, hvor unge kan få viden og gode råd om mental trivsel.

Også den regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” sætter fokus på et sundt Syddanmark i trivsel. På tværs af blandt andet uddannelse, kultur og sundhedsinnovation udvikler regionen nye trivselsinitiativer- og værktøjer som for eksempel spillet Fif (Fællesskab i fokus). Derudover støtter regionen udviklingsprojekter på blandt andet ungdomsuddannelser og kulturinstitutioner med fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber.

Læs mere om regionens indsatser for at fremme de unges trivsel på regionens hjemmeside: Unges trivsel og sundhed på ungdomsuddannelser og FGU i Region Syddanmark

1...969798...112Side 97 af 112
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER