Et partnerskab mellem DLG og BioCirc gør det nu muligt for landmænd at indgå aftaler om levering af biomasse til produktion af vedvarende energi, og samtidig bliver det muligt at investere i BioCircs samlede pulje af nuværende energiaktiviteter og fremtidige energiprojekter. Dermed kommer landbruget endnu tættere på den værdiskabelse, som erhvervet bidrager med i den grønne omstilling.
I et strategisk samarbejde vil DLG og BioCirc sikre, at værdien, som landbruget leverer ind til den vedvarende energiproduktion, bliver i erhvervet. Derfor præsenterer parterne nu en model, hvor landmænd kan lave aftaler om levering af husdyrgødning, få et afgasset produkt tilbage med et lavere klimaaftryk og samtidig få muligheden for at investere i BioCircs nuværende energiproduktion og fremtidige energiprojekter, der vil sikre en grøn lokal produktion af el, gas, brændstof og varme.
– Sammen med DLG har vi lavet et grundigt arbejde, hvor vi i fællesskab har haft ønsket om, at landbruget får del i den værdi, som erhvervet også er med til at skabe. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har fundet en model, hvor landmændene foruden at lave aftaler på biomasse også får muligheden for at investere i BioCircs pallette af energiprojekter, der strækker sig langt udover det lokale biogasanlæg, som man leverer til, fortæller adm. direktør i BioCirc Group, Bertel Maigaard.
Der vil være to typer af aftaler om levering af biomasse, som kunder og ejere af DLG kan indgå med BioCirc*. Det er indgåelse af disse aftaler, der giver landmændene mulighed for at investere i BioCircs nuværende energiaktiviteter og fremtidige landbaserede cirkulære energiklynger, hvor der bl.a. indtænkes biogasproduktion, sol- og vindenergi samt teknologier som elektrolyse, metanolproduktion og bioraffinering af græs.
Et konkret tiltag med konkrete reduktioner
Det er knap et år siden, DLG foretog sin hidtil største investering i den grønne omstilling og blev en del af ejerkredsen hos BioCirc. Netop de store ambitioner og synergierne mellem de to selskaber er også noget, andelsselskabet ser frem til at udfolde for sine ejere og kunder, der har efterspurgt et samarbejde omkring levering af biomasse.
– I dag er landmænd både fødevare- og energiproducenter. Derfor er det også naturligt og vigtigt for os, at vi bringer vores 26.000 ejere tættere på værdikæden og på de synergier, der er mellem DLG og BioCirc. Det her er startskuddet til at en større del af landbrugets biomasse kan indgå i produktionen af CO2-neutral energi og bidrage positivt til et lavere klimaaftryk på den husdyrgødning, som landbruget kører ud på markerne, siger Jesper Pagh og tilføjer.
– Landbruget er allerede i dag en forudsætning for, at vi som samfund kommer i mål med den grønne omstilling, og det her er endnu et konkret tiltag, hvor erhvervet leverer konkrete reduktioner.
Jesper Pagh oplyser samtidig at DLG’s salgsorganisation er godt klædt på, til at tage snakken med kunder og ejere om biomasserne. Han opfordrer også til, at landmændene selv rækker ud til deres kontaktperson i DLG, hvis spørgsmål trænger sig på.
Potentiale for at afgasse mere husdyrgødning
I dag er det cirka 25 procent af dansk landbrugs husdyrgødning, svarende til 10 mio. tons. der bliver leveret til et biogasanlæg. Dermed er der fortsat et kæmpe potentiale for, at endnu mere husdyrgødning, kan benyttes til energiproduktion og stadig bidrage med gødningsværdi i planteproduktionen.
*I første omgang kan landmænd indgå en options- eller leverandøraftale med BioCirc Group, hvor man kan få afhentet sin husdyrgødning og samtidig få et afgasset deklareret gødningsprodukt tilbage, der har et lavere klimaaftryk. Optionsaftalen er i første omgang ikke er en egentlig leverandøraftale. Det er i begyndelsen primært optionsaftaler, som der vil blive tegnet. Det skyldes, at BioCirc er i gang med at indhente miljøgodkendelser og godkendelser til udvidelse af eksisterende anlæg, før optionsaftalen kan blive til en leverandøraftale.
I visse geografiske områder vil det dog inden for kort tid være muligt for landmanden at få aftaget sin husdyrgødning.
For godt en time siden kunne københavnerne hører massive udrykninger. Mange kilometer væk kunne vores reporter på stedet se en røgsøjle. Det er den ikoniske bygning fra 1620, Børsen, der brænder. Spiret kollapsede, imens vi talte med vores reporter på stedet.
Brand-, politi-, og ambulancefolk er massivt til stede ved Børsen i København. Københavnerne var vidne til en chokerende hændelse, da spiret på den historiske bygning Børsen kollapsede i flammer. Børsen, der står som et monument over dansk handelshistorie, er indhyllet i tyk, grå røg, og flammerne slikkede grådigt op ad det snoede spir.
– Spiret falder om lidt, det brager, knitrer og går mod højre nu, fortæller Matthias Runge, da vi taler med ham på telefonen. Folk står i chok og ser på, det er helt vildt, siger Matthias Runge.
Politiet fortæller, at alle er evakueret fra bygningen.
– Der holder ambulancer klar, men der skulle ikke være folk i bygningen. Jeg kan dog se, at de er ved at hente malerier ud. Der er malerier for millioner af kroner i bygningen, fortæller Matthias Runge.
Yderligere assistance fra Beredskabsstyrelsen på vej til #Børsen. BRS bidrager med slukningskøretøj, vandforsyning og personel til slukningsarbejdet i samarbejde med @HBeredskab@KobenhavnPoliti
Den ikoniske bygning, der blev opført i 1620’erne af Christian IV, har længe stået som en stolt repræsentant for Danmarks storhedstid, med sine fire snoede dragehaler og tre kroner på toppen af spiret, symboler på unionen mellem Danmark, Norge og Sverige. Nu står bygningen, der fungerer som kontor for Dansk Erhverv, svøbt i stilladser, som ironisk nok skulle beskytte dens ældgamle struktur.
Katastrofen har ikke kun efterladt Børsen i ruiner, men også lammet trafikken i det mest centrale København. Alle omkringliggende gader er blevet afspærret, og nødberedskabet er i fuld aktion med ambulancer og akutlægebiler på stedet.
Som flammerne fortsætter med at fortære bygningen, samledes mange mennesker for at se på, hvordan en del af deres bys historie blev ædt op af ilden. Det er en sort dag i Københavns historie.
Vi har afspærret Børsgade, Knippelsbro og Strandgade. Vi opfordrer folk til at blive væk fra området. Unødig udkørsel i indre by frarådes af hensyn til massive trafikale udfordringer Vi har på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont. #politidk
Hovedstadens Beredskab blev alarmeret 07.36, og herefter hastede et samlet beredskab til Slotsholmsgade. Alle bygninger omkring Slotsholmsgade er evakueret. Branden har gode forhold, da der er mange trækonstruktioner i bygningen, ligesom kobbertaget holder godt på varmen. Allerede nu har Hovedstadens Beredskab slukket flere mindre brande ved de omkringliggende bygninger som følge af nedfald fra hovedbranden.
Op mod 90 værnepligtige fra Livgarden har sluppet, hvad de havde i hænderne, og støtter med afspærring og sikring af værdier ifm den omfattende brand i Børsen i København. Mere info tilgår løbende #dkforsvarpic.twitter.com/4IqUiQlGhT
Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.
Mads Bjerregaard Kristensen er hovedkraften bag den nye forskning. Foto: Københavns Universitet
Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op.
Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.
Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere – utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.
Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.
Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.
I en forskningsartikel, der netop er publiceret, har forskerne bevist, at kvantedata fra en kvantecomputer, der sendes afsted som lyssignaler – fx i et fiberoptisk kabel som hurtige internetforbindelser allerede bruger i dag – kan gemmes som vibrationer i trommen og videresendes.
Fra tidligere eksperimenter kender forskerne membranens evner til at forblive i den ellers skrøbelige kvantetilstand, og de mener på den baggrund, at trommen bør kunne modtage og videresende kvantedataet uden det ”dekohærerer”, dvs mister sin kvantetilstand, når kvantecomputerne står klar.
– Det åbner for store perspektiver den dag kvantecomputere for alvor kan det, som vi forventer de kommer til. Kvantehukommelse bliver efter alt at dømme fundamental for at sende kvanteinformationer over afstand. Så det vi har udviklet er en afgørende brik i selve grundlaget for et fremtidigt internet med kvantefart og kvantesikkerhed, siger postdoc Mads Bjerregaard Kristensen fra Niels Bohr Institutet, som er førsteforfatter til den nye forskningsartikel.
Setuppet med kvantetrommen, der modtager informationer i laserlys. Foto: Københavns Universitet
Ultra hurtigt, ultra sikkert
Skal man sende informationer mellem to kvantecomputere over en vis afstand – eller mange i et kvanteinternet – så vil signalet hurtigt blive overdøvet af støj. Mængden af støj i et lyskabel stiger nemlig eksponentielt jo længere kablet er og til sidst kan data ikke længere afkodes.
Det klassiske internet og andre større computernetværk løser dette støjproblem ved at forstærke signalet i nogle små stationer undervejs på rejsen, men skal kvantecomputere gøre brug af den metode, så må de først oversætte dataet til almindelig binære talsystemer, som dem en almindelig computer bruger.
Men det dur ikke. Netværket ville blive langsomt, og man ville samtidigt risikere at blive udsat for hackerangreb, fordi klassisk databeskyttelse har dårlige odds i en fremtid med kvantecomputere.
– Vi håber i stedet kvantetrommen vil kunne overtage den opgave. Den har vist sig meget lovende, fordi den er super velegnet til at modtage og gensende signaler fra en kvantecomputer. Så målet er at en forbindelse mellem kvantecomputere kan forlænges af stationer, hvor kvantetrommer modtager og gensender signalerne, og på den måde undgår støjen, mens data forbliver i kvantetilstand, siger Mads Bjerregaard Kristensen og fortsætter:
– På den måde vil kvantecomputernes hastigheder og fordele eksempelvis i forhold til visse komplekse beregninger udvides til også at gælde i netværk og internet, da de netop bliver opnået ved udnytte egenskaber som superposition og sammenfiltring, der kun findes i kvantetilstande, siger han.
Lykkes det vil stationerne også kunne forlænge kvantesikrede forbindelser, hvis kvantekoder trommen også vil kunne forlænge. De sikre signaler ville således kunne sendes over afstande, rundt i et kvantenetværk eller over Atlanten i et fremtidens kvanteinternet.
Fleksibel og praktisk – måske banebrydende som kvante-RAM
Der forskes andre steder i et alternativ, hvor en databærende lyskilde rettes mod et atomsystem og midlertidigt forskyder elektronerne i atomet, men metoden har sine begrænsninger.
– Der er grænser for, hvad man kan gøre ved et atomsystem, fordi vi ikke selv kan designe atomer eller frekvensen af det lys, de kan interagere med. I vores relativt ”store” mekaniske system er der mere fleksibilitet. Vi kan fifle med det og justere, så hvis nye opdagelser ændrer spillereglerne, er der gode chancer for at kvantetrommen kan tilpasses, forklarer professor Albert Schliesser, der er medforfatter til forskningsartiklen.
– På godt og ondt er det i højere grad vores evner som forskere, der sætter grænserne for, hvor optimalt det fungerer, pointerer han.
Trommen er det seneste og mest seriøse bud på en mekanisk kvantehukommelse, fordi den kombinerer en række egenskaber: Trommen har lavt signaltab – dvs datasignalets styrke bevares godt. Den har også den store fordel, at den kan håndtere alle lysfrekvenser, også den frekvens, som bruges i de fiberoptiske lyskabler, som det moderne internet er baseret på.
Kvantetrommen er også praktisk, fordi lagring og læsning af data kan ske når som helst, behovet er der. Og så gør den rekordlange hukommelsestid på 23 millisekunder, som forskerne allerede har opnået, det langt mere sandsynligt, at teknologien en dag kan blive en byggesten til systemer af kvantenetværk og til hardware inde selve kvantecomputeren.
– Vi er tidligt ude med den her forskning. Kvanteberegning og -kommunikation er stadig i en tidlig udviklingsfase, men med den hukommelse, som vi har opnået, kan man spekulere i, om kvantetrommen en dag vil bruges som en slags kvante-RAM, det vil sige en midlertidige hukommelse for kvanteinformation. Det ville være banebrydende, siger professoren.
Fakta: Sådan fungerer det
Inden det databærende lyssignal rammer kvantetrommens membran, sørger en ”hjælpelaser” først for at membranens naturlige vibrationer, som kommer fra omgivelserne kommer under kontrol. Den stabiliserer membranen med et slag på trommen i lige præcis den frekvens, den bedst kan lide. Det kaldes resonans.
Når trommen resonerer med hjælpelaseren, er den meget følsom – og det gør den blandt andet i stand til at registrere det signal, som er gemt det databærende lys med kvantepræcision.
Når datalyset rammer bliver dets signal en del af trommens vibrationer, og der kan de stabilt bevares i en slags lydhukommelse, inden det sendes videre i en tredje laser, som skydes mod trommen og spejles videre ud i et kabel med data fra det oprindelige lyssignal kodet ind.
Fakta: Computere og kvantedata
En klassisk computer fungerer på samme måde som et stort netværk af kontakter, der kan være enten tændte eller slukkede. Systemerne kaldes binære på grund af de to tilstande, som udgør grundlaget for de beregninger, computeren udfører. Som perler på en kugleramme, former de tændte og slukkede kontakter mønstre i binære koder.
En kvantecomputer udfører beregninger med hjælp fra kvantemekanikken, og udnytter at dens ”kvantekontakter” – eller qubits, kan være i kvantetilstande, blandt andet superposition, hvor de er både tændte og slukkede på samme tid. Det tillader kvantecomputeren at håndtere store mængder information hurtigt på en måde, som klassiske computere ikke kan.
Kvantedata sendt med lyssignaler kan bibeholde sin kvantetilstand, så længe den er tilstrækkeligt uforstyrret, og Niels Bohr Institutets kvantetromme kan modtage signalerne og videresende dem uden at dette sker.
Fakta: Kvantesikrede forbindelser
Metoden går ud på at sende qubits af kvantedata i et ultrakort lyssignal: Et par sammenfiltrede photoner, der kan bruges skabe koder, som er praktisk talt ubrydelige.
Sådanne forbindelser sikrer også, at forsøg på at hacke sig adgang bliver afsløret, fordi en kvantelov siger, at når noget observeres, så ændrer det sig.
Fakta: Superposition og sammenfiltring
Naturens regelbog er anderledes i den kvantemekaniske verden. To tilstande fejer den almindelige verdens begrænsninger af banen og giver kvantecomputere utrolige kræfter.
Superposition: I kvantemekanikken tillader superposition at en partikel kan være i flere tilstande samtidigt, indtil det observeres. Fx kan en kvantebit (qubit) være både 0 og 1 på samme tid, indtil den måles og kollapser til en bestemt tilstand. Qubits udnytter superposition til at udføre flere beregninger parallelt.
Sammenfiltring: Einstein kaldte det ”spooky action at a distance”. To eller flere sammenfiltrede partiklers tilstande hænger tæt sammen. En ændring af tilstanden af en partikel vil øjeblikkeligt påvirke tilstanden af de partikler den er sammenfiltret med, uanset afstanden. Det en denne egenskab, der gør det muligt at skabe sikre forbindelser vha koder, der ikke kan afkodes uden en sammenfiltret partikel som nøgle. Tilstanden åbner desuden for udviklingen af kvanteteleportation, hvor informationen kan overføres uden direkte overførsel af partikler.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre har indgået en aftale, der tager endnu et skridt mod at gøre Danmark til et renere og sundere sted for både dyr og mennesker. Men det bliver dyrere for dieselbilisterne.
Aftalen fordeler samlet 5 mia. kr. til bl.a. markante investeringer i grøn varme, skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og rent drikkevand. Som en del af aftalen er det også besluttet at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms (2024-priser) med virkning fra 1. januar 2025.
– Vi kan se klimaforandringerne ske for øjnene af os, og derfor holder regeringen foden på den grønne speeder. Afgifter og tilskud er effektive ift. at påvirke vores adfærd, og derfor er en højere dieselafgift er et vigtigt værktøj, når det kommer til at nå vores klimamål, siger Skatteminister Jeppe Bruus.
Samtidig med forhøjelse af dieselafgiften gennemføres en række kompenserende tiltag for borgere og erhverv, herunder nedsættelse af udligningsafgiften og midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vejafgift.
Forhøjelsen af dieselafgiften skønnes at indebære et fald i CO2-udledninger på ca. 0,4 mio. tons i 2025.
Region Syddanmark og de øvrige regioner modtager kritik fra Rigsrevisionen for overskridelser af den maksimale ventetid til kræftbehandling samt mangelfuld journalisering. Region Syddanmark anerkender overskridelsen af de maksimale ventetider og understreger nødvendigheden af korrekt journalisering. Regionen har sat en række initiativer i gang, der skal styrke behandlingen samt sikre en fyldestgørende journalisering. Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu, slår Kræftens Bekæmpelse fast.
Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har overholdt de maksimale ventetider til kræftbehandling fra juli 2019 til juni 2023. Den maksimale ventetid betyder blandt andet, at der maksimalt må gå 14 dage, fra en patient har givet informeret samtykke, til behandling for kræftsygdom sættes i gang. Hvis ventetiden overskrides, skal patienten have et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus, og det skal registreres tydeligt i patientens journal. Det er især mangelfulde registreringer, regionerne bliver kritiseret for i rapporten, og her har regionerne og sundhedsmyndighederne fortolket reglerne forskelligt.
– Vi tager selvfølgelig kritikken til os. Sygehusene og regionerne er sat i verden for at hjælpe patienterne, og vores job er at give dem den bedst mulige behandling, hurtigst muligt. Og hvis det ikke er muligt, så skal deres ret til behandling et andet sted altid overholdes, og der skal naturligvis journaliseres korrekt. Derfor er jeg også glad for at se, at Sundhedsstyrelsen netop har udsendt en opdateret vejledning på området, der skal sikre enighed mellem regionerne og sundhedsmyndighederne om, hvordan reglerne skal overholdes, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S).
Udfordret på kapacitet
Rigsrevisionen har udtrukket en stikprøve på 380 patientforløb, hvor den maksimale ventetid er blevet overskredet. Stikprøven er udtrukket på tværs af de fem regioner fra juli 2019 til juni 2023, og der er udtrukket 67 tilfælde i Region Syddanmark.
I 28 tilfælde finder Rigsrevisionen, at regionen ikke har en gyldig grund til, at patienter har ventet for længe. De pågældende patienter har ventet mellem 1-13 dage ud over de maksimale ventetider på 14 dage til behandling.
– Vi sætter hvert år gang i 40.000 kræftpakkeforløb på de syddanske sygehuse, men det er aldrig godt nok, når patienter oplever, at de maksimale ventetider overskrides. Så det tager vi meget alvorligt. Jeg erkender, at der har været udfordringer med at overholde reglerne for de maksimale ventetider, og det vil jeg gerne beklage. Det skal vi have rettet op på, men vi må også erkende, at vores kapacitet på flere områder periodevis er meget presset. Vi arbejder dog hårdt for at styrke kræftbehandlingen og sikre patienterne behandling inden for de maksimale ventetider, siger Regionsdirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
Koncerndirektøren fortæller, at der er tale om en national udfordring med kapaciteten, hvilket betyder, at sygehusene mangler bl.a. kræftkirurger. Region Syddanmark har sat gang i en række initiativer for at komme udfordringerne til livs ved hjælp af omorganiseringer og bedre samarbejde mellem sygehusene, så kapaciteten udnyttes så godt som muligt.
Kritik af 28 tilfælde
Hvis ikke regionen kan overholde de maksimale ventetider, så skal regionen, ifølge kritikken fra Rigsrevisionen, give patienten et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus.
Regionen får i Rigsrevisionens rapport kritik for, at man i 10 ud af 28 tilfælde slet ikke kan læse i patientjournalen, hvorvidt sygehuset og patienten har haft en samtale om et andet tilbud. Og i 18 af de 28 tilfælde har sygehuset ikke tiltrækkeligt registreret, at de har givet patienten et andet behandlingstilbud.
– Det er altid vigtigt, at vi har en god og tydelig dialog med patienten om et alternativt tilbud til behandling, hvis vi ikke kan overholde de maksimale ventetider, og at vi sørger for at notere det korrekt i patientens journal. Det skal der selvfølgelig være styr på. Manglende journalisering betyder ikke nødvendigvis, at patienterne ikke har haft en snak med lægen om et alternativt tilbud, men netop derfor skal der være styr på dokumentation og rammerne herfor, fortæller Kurt Espersen.
Forskellige fortolkninger
Overordnet set har regionerne haft den samme fortolkning af reglerne på området og blev først i foråret 2023 opmærksomme på, at sundhedsmyndighederne havde en anden fortolkning af reglerne. Rigsrevisionen anerkender også i deres rapport, at reglerne på området har været uklare.
Regionernes fortolkning har været, at sygehuset efter en samtale med patienten efter dennes ønske ville undersøge muligheden for behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider ikke kunne overholdes. Sundhedsmyndighedernes fortolkning af reglerne er, at sygehusene skulle allerede have et konkret tilbud – f.eks. med navn på et andet sygehus – med til samtalen med patienten.
Regionerne har siden efteråret været i tæt dialog med de nationale sundhedsmyndigheder om den opdaterede vejledning på området, der netop er offentliggjort, i forhold til hvad lægerne skal tilbyde patienterne og dokumentere i journalen.
Nyt system til registrering af ventetider
Region Syddanmark har siden efteråret 2023 arbejdet målrettet på at sikre en fyldestgørende registrering af de maksimale ventetider. Arbejdet inkluderer et helt nyt system til opgørelse af ventetider på kræftområdet, opdateret information i de breve, patienterne får fra sygehuset og en ensrettet dokumentation af tilbuddet om behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider til behandling ikke kan overholdes. I det nye system, som regionen er ved at indfase på sygehusene, skal det nu tydeligt markeres i patientens journal, at samtalen om et konkret tilbud har fundet sted.
Patienter kan kontakte patientvejledere
Langt størstedelen af de godt 40.000 syddanskere, som hvert år starter i et kræftpakkeforløb i Region Syddanmark, bliver udredt og behandlet inden for de maksimale ventetider. Regionens opgørelse for januar og februar i år viser, at regionen overholder reglerne for maksimale ventetider for patienter i kræftpakkeforløb i 99,8 % af tilfældene. Opgørelsen er foreløbig, da regionens nye system til dokumentation ikke er fuldt indfaset på regionens sygehuse endnu. I få tilfælde, hvor regionen ikke har kunnet overholde de maksimale ventetider, er regionen godt i gang med orientere og vejlede patienterne om deres klagemuligheder.
Alle patienter, som er i tvivl om, hvorvidt deres rettigheder er overholdt på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-fredag kl. 9.00-12.00.
Det må stoppe nu
Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
Statsrevisorerne har i dag rettet en skarp kritik af regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for deres forvaltning af de maksimale ventetider for kræftpatienter.
Kritikken kommer på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, der afdækker overholdelsen af de maksimale ventetider for kræftpatienter. Her konkluderer Rigsrevisionen samlet set, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet manglende overholdelse af patientrettigheder er ’stærkt utilfredsstillende’.
For kræftpatienterne har det haft den konsekvens, at nogle risikerer at vente ’unødigt længe på behandling’.
I undersøgelsens konklusion tegnes et billede af et alvorligt svigt af kræftpatienter og en tilsidesættelse af patientrettigheder, der ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er fuldstændig uacceptabel:
– Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i de fleste tilfælde er afgørende for patientens chancer for at blive helbredt. Det er derfor, de maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet blev indført. Undersøgelsen, som vi nu vil nærlæse, har en dybt nedslående konklusion, siger Jesper Fisker.
Rigsrevisionens har undersøgt perioden fra juli 2019 til juni 2023. Der konkluderes bl.a. at:
I ca. 6.500 tilfælde er behandlingsfristen overskredet uden gyldig grund
Regionerne har for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke overholdt kræftpatienternes ret til at få tilbudt behandling på et andet sygehus
Regionerne har ikke levet op til lovens krav om at informere kræftpatienter om helbredsmæssige konsekvenser ved længere ventetid til behandling
Rigsrevisionens undersøgelse blev sat i gang, efter flere medier sidste år kunne berette om, at kræftpatienter venter for længe. Især sagen fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ventede for længe på behandling, skabte opmærksomhed.
Efterlyses: Drøftelse
Som en reaktion lancerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet. Den blev fulgt af en sundhedspakke fra regeringen, hvor der blev sat penge af til en akutindsats på kræftområdet. Samtidig lød startskuddet til en kommende Kræftplan V.
Allerede i 2018 udtalte Rigsrevisionen kritik af forsinkelser på kræftområdet og bemærkede, at Sundhedsministeriets overvågning var mangelfuld.
– Regionerne har i flere år været udfordret på ventetiderne på kræftområdet. Den siddende regering har reageret på sagen fra Aarhus og iværksat en række tiltag, som vi i Kræftens Bekæmpelse mener er helt rigtige og støtter op om, siger Jesper Fisker.
Han fremhæver, at der er kommet en forstærket overvågning af overholdelsen af maksimale ventetider samt præciseringer i vejledningen på området.
– Men Rigsrevisionens rapport viser, at omfanget af overskridelser har været større, end vi frygtede. Der har været problemer i hele landet. Jeg appellerer kraftigt til, at man én gang for alle får taget fat om problemerne, så kræftpatienter kan være sikre på at deres patientrettigheder bliver overholdt, og de bliver behandlet til tiden, siger han.
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling ved mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme. De regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.
De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
Indebærer bl.a., at kræftpatienter har ret til opstart af behandling inden for 14 dage. Kan regionen ikke tilbyde opstart af behandling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde behandling på et andet hospital i ind- eller udland inden for 14 dage.
Statsrevisorernes karakterskala
Statsrevisorerne benytter sig af en karakterskala, når de udformer deres bemærkninger til beretningerne
Kritikniveauet kan være enten ’positiv kritik’, ’kritik under middel’, ’middel kritik’, ’skarp kritik’ eller ’skarpeste kritik’
Regeringen har taget endnu et vigtigt skridt mod et grønnere Danmark og har sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre fordelt ca. 5 mia. kr. fra det grønne råderum. Der er tale om markante investeringer i grøn varme samt natur og miljø som f.eks. skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og rent drikkevand, ligesom der er fastlagt en udgiftsprofil for havnaturfonden.
– Vi tager nu endnu et skridt i den grønne omstilling. Siden aftalen om klimaloven er der prioriteret mere end 120 mia. kroner til den grønne omstilling. Nu afsættes der ca. 5 mia. kroner yderligere frem mod 2030 til indsatser for natur, klima og havmiljø i den aftale, regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, skriver forligspartierne i en fælles meddelelse.
Pengene skal gå til at styrke klima-, miljø- og naturindsatsen ved at rejse mere skov, sikre renere drikkevand og prioritere penge til oprydning efter PFAS- og generationsforureningerne, der er de 10 største jordforureninger i Danmark, og som truer natur og miljø. Aftalen reducerer desuden Danmarks udledninger med 0,3 mio. t. CO2e i 2025 og 2030.
Som noget af det første sikrer aftalen også, at puljen til at udbrede fjernvarme bliver fyldt op. Med aftalen øges puljen, så alle der indtil nu har ansøgt puljen som udgangspunkt kan modtage støtte, såfremt de lever op til støttekriterierne. Det betyder, at der vil være støtte til alle de mange, der har søgt om penge til at levere grøn fjernvarme til danskerne.
Flere midler til fjernvarme
Med Aftale om deludmøntning af Grøn Fond afsættes 265 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. i 2025 (inkl. administration) til en forhøjelse af fjernvarmepuljen. Der afsættes desuden 240 mio. kr. i 2027-2030 til finansiering af afledt afgiftstab, jf. tabel 1. Der blev med finansloven for 2024 afsat 150 mio. kr. (inkl. administration) til fjernvarmepuljen i 2024. Fjernvarmepuljen åbnede 1. februar for ansøgninger i 2024, hvor der er ansøgt for godt 400 mio. kr. Med den aftalte forøgelse i 2024 er der nu midler nok i puljen til, at de allerede indkomne ansøgninger kan modtage tilsagn om tilskud, forudsat at de lever op til tilskudskriterierne, og der er flere midler i 2025 til nye ansøgere.
Ny aftale baner vejen for oprydningen af Himmark Strand. Regeringen har i dag indgået en bred aftale, der afsætter 550 mio. kr. til oprydningen af de danske generationsforureninger, herunder Himmark Strand.
Regeringen har i dag indgået en aftale om at afsætte 550 mio. kr. til oprydningen af de danske generationsforureninger. Aftalen sikrer en solid finansiering til første fase af regionernes fortsatte arbejde med oprydningerne, og en af disse er Himmark Strand på Als.
Det er et vigtigt skridt, der baner vejen for, at oprydningen af området på Nordals kan komme i gang, og det glæder regionsrådsformand Bo Libergren (V):
– Vi har i regionerne disse meget store forureninger, som vi har lagt et kæmpe arbejde i at få afklaret og prioriteret. Vi står også foran forureninger, som er så tunge økonomisk, at det ikke er muligt for den enkelte region at komme meget videre uden ekstra finansiering. Jeg er virkelig glad for, at Folketinget kvitterer for vores arbejde og på den måde tager ansvar. Nu kan vi i fællesskab råde bod på fortidens synder og få gang i den kæmpe opgave, som selve oprydningen er.
Oprydningen på Himmark Strand er netop en kompleks opgave. For at fjerne forureningen ved Himmark Strand skal der samlet graves ca. 70.000 m3 forurenet jord op fra stranden og ud under havbunden. Derefter skal området genetableres, så natur og fritidsliv kan blive normalt igen.
En større opgave end ventet
Forureningen har vist sig at være mere udbredt end forventet, og Region Syddanmarks estimat lyder på omkring 350 millioner kroner, hvilket er omkring 180 mio. kr. mere end de allerførste overslag i 2019. Med de nye ekstra midler til finansiering og 25 mio. kr., som Danfoss har valgt at afsætte til oprydningen, kan regionen tage det næste skridt og udbyde oprydningsopgaven.
Udvalgsformand for Miljøudvalget Poul Erik Jensen (S) er lettet over, at regeringen har sendt et klart signal. Med finansieringen rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere:
– Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der er en meget glad mand i dag. Borgerne på Als og omkring Himmark Strand kan nu endelig se ind i en løsning, der får ryddet op i området, så det kan efterlades til de kommende generationer. Nu kan vi gå i gang med et udbud til gavn for vandmiljøet og til glæde for de lokale.
Regionen er klar med oprensningsprojektet, og dette bliver udbudt i løbet af 2024. Samtidig indhenter regionen lige nu alle miljøtilladelser, som skal være klar inden start på oprydningen. Regionen ser frem til at kunne stikke spaden i jorden i 2025. Hele oprydningen kan være færdig i 2027.
Fakta om Himmark Strand
Himmark Strand indgår som en af de ti danske generationsforureninger, som Danske Regioner har peget på i 2019. Baggrunden, for at Himmark Strand er en generationsforurening, er kraftig og omfattende forurening med oliestoffer og klorerede opløsningsmidler. Der er i dag både bade- og fiskeforbud ved Himmark Strand.
Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og Danfoss indgik i 2021 en partnerskabsaftale, som har været med til at sætte rammerne for arbejdet med oprensningen.
Foruden Himmark Strand huser Region Syddanmark yderligere to generationsforureninger; Grindstedværkets fabriksgrund samt Kærgaard Klitplantage. Regionen er allerede i gang med oprensning af forureningen i Kærgaard Klitplantage.
Hvis ikke den rette lederstil er på plads, og lederstilen ikke udfoldes 100 %, så falder selv den bedste vision hurtigt til jorden og forbliver kun flotte ord på papir, uden mening, indhold og betydning for fremtiden. Indtil nu har jeg i artikelserien ”Derfor er visioner stadig vigtige” skrevet om, hvorfor visionen er vigtig, om vores identitet – hvem vi er, om menneskers syn på verden, og om vores værdier, etik og adfærd. Den visions-nære lederstil gennemsyres af et dagligt fokus på både at skabe, fastholde og udvikle den røde tråd mellem organisationens identitet og mission (opgave), organisationens syn på verden, organisationens værdier, etik og adfærd, selve visionen, samt de heraf udledte strategier og konkrete handlinger.
Uffe Steiner Jensen og jeg har tidligere i debatforummet ”Det Ønskede Samfund”, tilbage i 2021, skrevet om ”Fremtidens ledere i Det Ønskede Samfund” og om ”Det åbne og ansvarlige lederskab”. Samfundsudviklingen har siden kun understreget artiklernes pointer, mens nye pointer er kommer til, når vi taler om den visions-nære leder.
De grundlæggende lederegenskaber, som vi må forlange af vores ledere, er stadig: åbenhed, tillidsbaseret lederskab, ejerskab og ansvarlighed, ordentlighed og ydmyghed, gennemsigtighed og troværdighed, retfærdighed og ligeværdighed, vedholdenhed og tålmodighed, medinddragende og delegerende, ærlighed, en inspirerende og motiverende lederstil, meningsfuldhed, en loyalitet overfor lederopgaven, en initiativrig og innoverende drivkraft, rettidig omhu og handlekraft, en silonedbrydende, men holistisk opbyggende og grænsekrydsende lederstil, en magtbalancerende evne og ikke mindst evnen til at se sig selv som en del af noget større og udøvelse af en bæredygtig lederstil med fokus på FN´s verdensmål. Og, ja flere kunne med fordel tilføjes og uddybes.
Derudover skal den gode arbejdsplads og medarbejdernes livslange og rettidige kompetenceudvikling være i lederens fokus hver eneste dag. For lederen er ikke noget i kraft af sig selv. Lederen er kun noget i kraft af sine medarbejderes engagement og kompetencer.
Lederen skal – som nævnt indledningsvis – gå forrest i efterlevelsen af vores fælles værdier og vores mission og vision. Lederen skal også besidde det tilstrækkelige mod til at tage de risikobetonede beslutninger, som medfører, at vi når vores fælles visioner.
For den visions-nære leder er tre egenskaber særligt vigtige: ”Den røde tråd”, situationsbestemt ledelse og ”Sig det du gør” & ”Gør som du siger” (”Talk the Walk and Walk the Talk”).
”Den røde tråd”
Den visions-nære leder har først og fremmest fokus på at skabe, fastholde og udvikle den røde tråd mellem organisationens identitet og mission (opgave), organisationens syn på verden, organisationens værdier, etik og adfærd, den udøvede lederstil, selve visionen og de heraf udledte strategier og konkrete handlinger. Ikke kun overfor sig selv, men også eksplicit overfor sine medarbejdere, mellemledere og underchefer, egen chef og overfor netværket omkring organisationen (kunder, leverandører, konkurrenter og andre aktører). Både venner og fjender. For det gør ikke noget, at fjenden lytter med, bare du er hurtigere, både i beslutning og handling og ikke mindst er visionært tænkende.
Situationsbestemt ledelse
Situationsbestemt ledelse er et gammelt begreb, men ikke desto mindre stadigt relevant at tage frem. Der er nemlig ikke mange ledere, der evner denne disciplins mangfoldighed. De har ofte kun én lederstil, som de skruer op eller ned for.
For den visions-nære leder er evnen til situationsbestemt ledelse livsvigtig. At kunne vælge sine ledelsesværktøjer situationsbestemt fra en fyldt værktøjskasse er altafgørende. ”Den røde tråd” vil ikke kunne overleve uden en uendelig vekselvirkning mellem lederstile i forhold til, hvad hver enkelt situation, medarbejder og aktør i netværket kræver for at blive og forblive en optimal medspiller.
“Sig det du gør” & ”Gør som du siger”
Den visions-nære leder begrunder alle sine beslutninger ud fra den fastlagte vision og ”den røde tråd”. Ikke kun overfor sig selv og sine nærmeste. Nej, den visions-nære leder kommunikerer alle sine valg og beslutninger ud til hele sit netværk med begrundelser ud fra den valgte vision. Ikke bare ved visionens lancering, ikke kun i skåltaler og ved særlige lejligheder. Nej, det sker hver eneste dag, hele tiden. Hver eneste kommunikation skal gennemsyres af visionens og ”den røde tråds” idégrundlag, både i skrift og tale. Dette bør ske i forbindelse med egne overvejelser og beslutningsprocesser, i det tilfældige møde med medarbejderne samt i forhandlinger med andre aktører.
Men det er ikke nok, som visions-nær leder, at sige, det du gør. Du skal også gøre, det du siger. Det lyder enkelt og banalt, og alligevel ses mange ledere, at glemme netop det. De taler solen sort, uden efterfølgende handling. Og det ser og opfatter de fleste medarbejdere straks, ligesom de andre aktører, både venner og fjender. Så der er god grund til at tilsikre sig en sømløs og maksimal sammenhæng mellem det sagte og gjorte. Det gælder alle ledere, ja alle aktører, men i særlig grad gælder det for den visions-nære leder.
Fortsat gode visionsdage.
Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S
OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.
Torsdag valgte DLG’s repræsentantskab bestyrelsen for de kommende to år. Der blev valgt ét nyt bestyrelsesmedlem, Carsten Hänel. Hänel er et kendt ansigt i Fredericia, hvor han også tidligere har stået i spidsen for Carlsberg Danmark A/S, ligesom han også sidder i Business Fredericias bestyrelse.
Valget fandt sted på koncernens repræsentantskabsmøde i Vejle. Der var genvalg til 12 af de 13 siddende medlemmer af DLG’s bestyrelse, som består af otte ejervalgte medlemmer, to medarbejdervalgte medlemmer og tre eksterne medlemmer. Per Nørgård Sognstrup er nyt ejervalgt medlem af bestyrelsen, mens Lars-Ole Hjorth-Larsen udtræder.
Ved den efterfølgende konstituering blev Niels Dengsø Jensen genvalgt som bestyrelsesformand. Desuden besluttede bestyrelse ved konstitueringen at gå tilbage til at bestyrelsen har to næstformand, som det var tilfældet frem til 2021. Næstformandsposterne blev besat af den siddende næstformand Carl Christian Lei samt Carsten Hänel, der er CEO i Orkla Danmark og har været eksternt medlem af DLG’s bestyrelse siden 2022.
Bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen fremhæver kontinuiteten i bestyrelsen som en styrke i en tid med store strukturelle forandringer.
– Den verden, vi opererer i, er under konstant forandring, og det stiller store krav til os som bestyrelse. Derfor er det vigtigt, at vi har et stærkt hold med et indgående kendskab til forretningen og mangfoldighed i kompetencerne. Det giver os et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af forretningen, siger Niels Dengsø Jensen og fortsætter:
– Det har hele tiden været tanken, at vi igen skulle have to næstformænd, og jeg er glad for at kunne byde Carsten Hänel velkommen i formandskabet. Med sine mere end 30 års erfaring fra fødevarebranchen og store indsigt i den grønne omstilling har han gode forudsætninger for at være med til at sætte den strategiske retning for DLG.
ADP A/S skrev i denne uge videre på ordet “historisk”, da årsregnskabet for 2023 blev præsenteret. Flere gange i løbet af året talte eksperter om omstillinger og tilpasninger, men det blev gjort til skamme flere steder, også i Fredericia, hvor man onsdag præsenterede endnu et rekordregnskab.
CEO for ADP A/S, Rune D. Rasmussen er i stormform, og han smiler. Det har han også grund til efter årsregnskabet, der blev præsenteret onsdag i MESSE C. Han er særligt glad for, at hele organisationen har bidraget til denne vækst, når han fremhæver de særligt stærke resultater i firmaet, herunder også likviditetsgivende aktiviteter. Hans ord afspejler en klar tilfredshed med både den strategiske retning og de operationelle resultater i 2023:
– Først og fremmest er 22 procents omsætningsfremgang utrolig flot, også fordi det dækker hele koncernen og ikke enkelte afdelinger, der trækker frem. Det er det første. Vores likviditetsgivende del af forretningen går også 40 procent frem. Det er sindssygt stærkt og vidner om en sund forretning, siger Rasmussen indledningsvist.
I en tid præget af konstant hurtig forandring, har ADP A/S formået at navigere med succes gennem det turbulente økonomiske landskab.
– Vi laver en god bundlinje, fordi vi har været heldige og dygtige til at ramme trends, markedet, og den økonomi, der er i verden lige nu. Logistikforsyningssikkerhed, eksport, import, søfragt og moderne faciliteter har der været en rigtig høj efterspørgsel på i de senere år, også i 2023. Vi har kunnet stille det til rådighed, hvorfor vi har vundet markedsandele, forklarer direktøren.
Usikkerhed i markederne blev italesat, men de blev også gjort til skamme, når man ser på ADPs indre tilstand og markedsposition. Når direktøren selv sætter ord på, så er han meget stolt over sine kolleger. 2023 var et år, hvor forretningen blev tunet alle steder, og alt blev mere præcist.
– I 2022, da vi så frem mod 2023, var vi lidt nervøse for, om vi var for ambitiøse med hensyn til at nå de samme resultater, men det gjorde vi. Godsmængderne har været som i 2022; containervolumen, som har været hårdest ramt, har ligget på et niveau, der er over markedet. Dertil kommer, at vi i første kvartal af 2024 er kommet endnu stærkere ud på det område. Generelt var vi også selv en smule usikre på, hvor vi ville lande, men det er blevet gjort til skamme. Vi har leveret til UG, fortæller Rune D. Rasmussen og uddyber:
– 2023 er nok det år, hvor tingene for alvor er blevet præcise. Vi tog det første spadestik til Mærskbyggeriet, en milepæl der markerede, at vi er gået fra at spille i Superligaen til at spille på europæisk niveau. Samtidig stiftede vi et selskab sammen med Fredericia Shipping for at drive og udvikle vores containerdrift, også i Taulov – et samarbejde uden fortilfælde i Danmark, hvilket vi er stolte af. Derudover har vi brugt de seneste år på at opnå tilladelse til at udvide havnen med en helt ny containerterminal, hvilket vi er kommet godt fra start med i efteråret 2023, og vi ser frem til at følge udviklingen af projektet i 2024.
Den historiske rejse er på ingen måde slut. Den fortsætter, forsikrer havnedirektøren, der ser ind i 2024 med en virksomhed i flor på alle områder.
– Udsigten for 2024 viser, at havneudvidelsen er i fuld gang. Det næste store punkt er, at ADP IE vil blive en succes. Vi har ventet på forudsætningerne for, at CO2 og brint kan blive til levedygtige businesscases, der kan gavne Fredericia, og det begynder vi at se ske nu. Jeg tror faktisk, at julegaven i 2024 vil være realiseringen af ADP IE. Det er stort at være havnedirektør i ADP. Hvert år er mere spændende end det forrige, og at kunne levere konkrete forandringer og have indflydelse på, hvordan tingene vil se ud om 20, 30 og 40 år, er virkelig fantastisk, siger Rasmussen.
På ejendomsområdet har stigende renter og usikkerhed været med til at bremse dele af projekterne i Taulov Dry Port op, men i 2024 mærker virksomheden en forsigtig optimisme, derudover er det stort fokuspunkt at lejet de sidste kvadrater meter ud de kommende år.
– Vi mærker en forsigtig optimisme. Vi har helt klart været igennem et halvt års tid med færre forespørgsler og forhandlinger end tidligere år, hvilket naturligt skyldes usikkerheden i markedet. Men nu ser det ud til, at forespørgslerne og forhandlingerne er ved at vende tilbage. Det er derfor også et vigtigt fokuspunkt for os at få lejet de sidste kvadratmeter ud, så Taulov kan få et godt 2025 og 2026, lyder det fra Rasmussen, der er glad for de tilbagemeldinger de nuværende kunder er kommet med:
– Noget af det, der går igen fra vores kunder, er værdsættelsen af vores placering og vores evne til at udvikle og forandre os, at vi er med hele vejen igennem værdikæden og vores mod til at tænke internationalt, selv i lille Danmark. Vi kan være en solid strategisk sparringspartner på et professionelt niveau. Dette har vores kunder nydt godt af og værdsætter højt. Derfor er det afgørende, at vi fortsætter på denne kurs, for det har vist sig at fungere for vores kunder.
ADP A/S har de senere været stærke i markedsføringen af multimodaltransport, hvor Fredericia er den perfekte lokation, og i 2023 kom transporten også på skinner. Han slår samtidig fast, at man er klar til at tage et større ansvar for de grønnere transportløsninger, men det kræver politisk handling.
– I 2023 begyndte vi også at flytte containere mellem havnen og Taulov via bane. Det er dog en politisk kæphest, at økonomien i banetransporten på især de korte strækninger i Danmark er utilstrækkelig. Derfor er vi i dialog med politikerne om, at hvis vi skal påtage os et ansvar for grønnere transportløsninger, såsom elektrificering og produktion af strøm, som vi kan levere tilbage til elnettet til en fair pris, kræver det passende rammer. Vi arbejder derfor også for at fremtidssikre disse rammer, så de bliver mere tidssvarende, fortæller Rune D. Rasmussen.
Politisk handling er central i disse år, hvor afkørsel 59 er realiseret og afkørsel 61 om lidt bliver realiseret.
– Fremtidssikring er essentiel. Vi er heldige at have en fremadskuende kommune. Afkørsel 59 var en vigtig og stor sejr; det var første halvleg. Afkørsel 61 er anden halvleg, som sikrer, at vi har infrastrukturen til at realisere de store ambitioner inden for logistiksektoren. Selvom det kan være vanskeligt at være midt i det hele, når forandringerne sker, vil det efterfølgende vise sig at være til stor gavn
