Det bliver den 21-årige Isabella Rønnow Ankerstjerne, der bliver Årets Lærling i Trekantområdet. Isabella Rønnow Andersen afsluttede sin uddannelse tidligere i år, og er nu blevet fastansat på Exodraft Energy.
Fra venstre er det adm. dir. Rene Mulvad, Exodraft Energy, Årets Lærling Isabella Rønnow Ankerstjerne, Exodraft Energy, værkfører Martin Odde, Exodraft Energy, og bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark. Den fornemme pris blev overrakt til den unge smed ved et arrangement på virksomheden Exodraft Energy i Vejle fredag. Det var bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen der overrakte prisen.
– Vi har fået mange indstillinger fra DI’s medlemsvirksomheder om, hvem der skal være Årets Lærling i Trekantområdet. Virksomhederne fortæller, at der er rigtig mange dygtige unge mennesker på vores virksomheder. Og heldigvis for det. For virksomhederne har virkelig brug for dygtige unge medarbejdere. Men der var én indstilling, som vi synes lige havde noget ekstra. Og derfor går prisen i år til Isabella fra Exodraft Energy, siger bestyrelsesleder Pia Jakobsgaard-Iversen fra DI Trekantområdet. Pia Jakobsgaard-Iversen er markedsdirektør i Rambøll Danmark
– I DI Trekantområdet vil vi gerne give et skulderklap til en lærling eller en elev, der har været særligt engageret, dygtig, fagligt interesseret eller har udmærket sig på en særlig social måde i løbet af praktikperioden. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet. Derfor er det også en stor fornøjelsen af kunne overrække prisen til Isabella, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Det er DI’s medlemsvirksomheder, der indstiller kandidater til prisen. Derefter vælger bestyrelsen for DI Trekantområdet, hvilken lærling eller elev, der skal modtage prisen.
– Vi har i DI Trekantområdet igennem mange år haft en tradition med, at udpege Årets Lærling blandt alle de elever og lærlinge, der er på DI-virksomheder i vores område. Det glæder vi os til hvert år. Det gør vi, fordi det altid er en festlig begivenhed med en masse glade mennesker, en stolt lærling, en stolt virksomhed, og ikke mindst stolte pårørende, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Exodraft Energy har i sin indstilling til DI Trekantområdet bl.a. beskrevet Isabella således:
– Isabella har gennem sin læretid udvist en imponerende interesse og flair for smede faget. Hun er meget dygtig til sit håndværk. Hun arbejder ihærdigt med de forskellige opgaver, som hun får tildelt. I virksomhedens team af smede lærlinge, bidrager hun også til læring og instruktion til de nyeste opstartede smede lærlinge. Hun har sidst, men ikke mindst, leveret et fantastisk resultat til sin svendeprøve.
Sune Nørgaard fra Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med den generelle indstilling til de borgere, der har behov for hjælp hos Fredericia Kommune. Han føler, at kommunens medarbejdere ofte har travlt med at bygge sager op mod borgerne frem for at hjælpe med at løse deres problemer. Det ser han som et stort problem for børnene og kommunens økonomi.
Sidste år valgte Dansk Folkeparti at gå ud af budgetforhandlingerne med de øvrige partier, da det stod klart, at der var et flertal for at spare på ældreområdet. En af besparelserne blev også bowlingcentret, hvilket Sune Nørgaard ser som et tegn på det menneskesyn, mange af kommunens politikere og embedsfolk har.
– Vi blev tudet ørerne fulde af den fortælling, at budgetterne skrider, fordi vi er nødt til at hjælpe børnene. Derfor må man så eksempelvis sløjfe en aktivitet som bowlingcentret, selvom det for mange var et stort fællesskab. Jeg tvivler bare på, at pengene skulle gå til at hjælpe nogle børn. For i årevis har der været en kultur i Familieafdelingen, der handler om at narre forældrene til at deltage i forløb, der reelt handler om, at der skal bygges sager op mod dem frem for at hjælpe børnene, siger Nørgaard.
Han har selv haft et barn med udfordringer og har derfor løbende været i kontakt med andre forældre, der beder om hjælp. Hans indtryk er dystert. Mange medarbejdere taler ifølge hans opfattelse nedladende til borgerne, samtidig med at de aldrig kan sige noget pænt om forældrene. Specielt når det kommer til udsatte borgere, mener han, at der er en hård diskurs over for de mennesker, der burde få hjælp:
– En af de første artikler, som blev skrevet om mig, var i forbindelse med, at jeg blev “Ugens Kurt”. Overskriften dengang var “Jeg ønsker at være de udsattes talerør,” og det gælder sådan set stadigvæk. At være i en udsat position handler ikke kun om manden på bænken, at være psykisk sårbar eller om at være misbruger. Udsathed kommer også i mange andre skikkelser. Fællesnævneren for udsathed omfatter mennesker med sociale problemer eller som er i risiko for at få det, hvilket skaber et behov for hjælp efter serviceloven. Men hvad sker der, når de, som er ansat til at forvalte serviceloven, er bannerførere for et forkvaklet og individualistisk system og menneskesyn? Så svigter man dem, som har behov for støtte.
Sune Nørgaard mener, loftet er for lavt hos chefer og medarbejdere. Men samtidig peger han også på, at de forløb, de beskriver som en stor indsats, slet ikke er forløb med hjælp, men primært handler om at få skrevet ned, hvad der er galt med forældrene. Senere indgår de beskrivelser i et stort antal tvangsanbringelser, og der er ingen kontrol af oplysningerne, der er fremkommet:
– Jeg har tidligere udtrykt betydelig kritik af forvaltningen og familieafdelingen i Fredericia Kommune. Min kritik dengang tog udgangspunkt i flere centrale problemstillinger: Manglende gennemsigtighed og åbenhed, ineffektiv sagsbehandling, uprofessionel håndtering af familier, mangel på kompetencer, brud på tavshedspligten og inhabilitet. Min kritik dengang er for så vidt stadig gældende. Jeg mener, at forvaltningen er dysfunktionel, og de beskrevne problemer stadig ikke er blevet adresseret. Som fagperson med erfaringer netop på anbringelsesområdet må jeg konstatere, at der er meget langt mellem de lykkelige anbringelser og nødvendig støtte. Jeg ser derimod traumatiserede børn og unge, ofte med en diagnose eller et misbrug, uden håb og uden tillid tilbage til systemet.
Med udgangspunkt i hans egne erfaringer som far til en datter med udfordringer, mener han, der er tale om en form for kriminalisering af forældrene, samtidig med at børnenes eget perspektiv ender med at være en sekundær ting. Han peger her på, at stikprøver tidligere har vist, at Fredericia Kommune ikke følger op på sagerne efter en anbringelse, hvilket han tolker som et tegn på, at de kun arbejder for at få børnene væk, og så er det ellers lige meget, om de nogensinde kan komme tilbage igen:
– Når man i 3 ud af 4 sager ikke har haft den lovpligtige opfølgning på barnet, så vidner det om, hvor man lægger sine ressourcer som forvaltning. Det handler om at få børnene fjernet. Det er hårde odds for de forældre og børn, der er kommet i søgelyset, ofte fordi de selv beder om hjælp. Jeg har selv haft en sag i familieafdelingen, hvor jeg henvendte mig med bekymring. Her blev jeg mødt med mistillid, mistænkeliggørelse, skiftende sagsbehandlere og overskredne tidsfrister.
Nørgaard mener samtidig, at medarbejderne kan være for selvretfærdige, samt at de ikke altid overholder deres tavshedspligt. Det er et emne, han tidligere har været fremme med, og som han mener fortsat eksisterer i Fredericia Kommune.
– Løgnehistorier fabrikeret af Familieafdelingens tidligere koncernchef og et siddende byrådsmedlem, der refererede om mig fra et lukket møde i BSU i en åben tråd på Facebook, er noget af det, jeg har oplevet, siger Nørgaard.
Flere forældre oplever, at de bliver bedt om at blive videofilmet. Der er ifølge Nørgaards egne oplysninger tale om metoder, som han finder grænseoverskridende, nedværdigende og uanvendelige rent fagligt:
– Jeg har siddet i familiehuset på Vejlevej og håndfodret mit barn med vingummier, redt hendes hår og leget jorden er giftig – alt sammen pakket ind i en forældreevnetest for at få den rette støtte til mit barn. Min sag var åben i næsten 7 år, og hjælpen udeblev. Min sag er langt fra enestående. Det piner mig, at de pakker de her metoder ind i noget, de kalder for hjælp, når det reelt handler om, at de vil hænge dig ud. Ingen forældre kan tåle en så grov mistænkeliggørelse, hvor man aldrig kigger på forældrenes ressourcer, men udelukkende leder efter deres svagheder. De mennesker, der står bag dette menneskesyn, er for mig tåber. Alle børn har brug for deres biologiske bånd. Alt hvad de gør, er at skabe nye sociale sager for de børn, når de er voksne. Det viser alle statistikker med tydelighed, for tidligere anbragte børn klarer sig ikke godt senere hen i livet. Anbringelsesområdet er blevet en milliardindustri i Danmark, og jeg mener, modsat statsministeren og hendes lakajer i Fredericia, ikke, at anbringelser er den rette vej at gå. Det er derimod familieinddragelse og tidlige indsatser i familien, i daginstitutionen og i skolen, så man støtter op om børns mulighed for at få en ordentlig opvækst og bevare nærheden til deres forældre.
Sune Nørgaard vil gerne have, at Fredericia Kommune arbejder på en holdningsændring, hvor man sætter familiernes ressourcer i centrum. Han tror, at man kan spare millioner af kroner på anbringelserne, hvis man investerer i familierne, bedre sundhedstilbud og hurtigere udredning af børn, lokale institutioner til kortvarige ophold, familiestøtte med en åben politik og en sund holdning til både udsatte og folk i risikozonen, hvor de ikke skal frygte den kommunale ånd.
– Danmark underskrev i 1991 FN’s Børnekonvention, som betyder, at vi har forpligtet os til at efterleve konventionen og ikke forhindre børn i at have kontakt med deres forældre. Men alligevel ser vi forældre kæmpe imod systemet for at få lov til at få samvær med deres børn. Det er jo fordi forvaltningen stort set altid mener, forældrene er værdiløse mennesker. Men det fører de jo over på børnene. Hvorfor? Og hvorfor skal vi skatteborgere finde os i, at I går rundt og siger, at I hjælper vores børn på den måde? I løser ingen sociale problemer, men tværtimod skaber I dem, slutter Sune Nørgaard.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fundet anledning til at indskærpe konkurrencereglerne over for 38 kommunale spillesteder, herunder Tøjhuset i Fredericia. Styrelsen afslutter dermed den medieomtalte sag efter at have foretaget kontrolundersøgelser og gennemført omfattende undersøgelser.
Tine Rønde. Foto: PR
“Vi har naturligvis læst, hvad der blev skrevet i pressen, og har siden indhentet omfattende materiale. Det er vores umiddelbare opfattelse, at spillestedernes adfærd i mange tilfælde har været problematisk, og vi har besluttet at indskærpe over for spillestederne, at konkurrencereglerne skal overholdes,” siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Tine Rønde.
For nu vil styrelsen ikke forfølge sagen yderligere. Dette afspejler en samlet prioritering, herunder en afvejning af de ressourcer, en sådan sag vil kræve, samt de forventede effekter i markedet. Styrelsen vil dog fortsat følge markedet nøje og kan genåbne sagen, hvis der fremkommer nye oplysninger.
“Spillestederne er selvstændige virksomheder. De må godt indgå aftaler med en offentlig myndighed, som forpligter dem til at samarbejde med andre spillesteder. Men deltager konkurrenter i indkøbssamarbejder eller ERFA-grupper, skal de altid være opmærksomme på ikke at udveksle konkurrencefølsomme oplysninger eller koordinere adfærd som for eksempel købs- og salgspriser,” understreger Tine Rønde.
Efter kontrolundersøgelser og indhentning af oplysninger hos flere af spillestederne, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstateret, at materialet tyder på, at spillestederne kan have koordineret købs- og salgspriser samt øvrige aftalevilkår og opdelt markeder mellem sig. Det giver også indtryk af, at de har delt konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenceparametre med hinanden, blandt andet i regi af ERFA-grupper eller indkøbssamarbejder.
På denne baggrund har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen valgt at indskærpe konkurrencereglerne over for spillestederne. Indskærpelsen indeholder vejledning om konkurrencereglerne og understreger, at virksomhederne skal sikre, at de handler i overensstemmelse hermed.
Med denne indskærpelse har styrelsen også besluttet, at sagen ikke forfølges yderligere. Der er således ikke truffet en afgørelse om lovligheden af spillestedernes adfærd. Styrelsen vurderer, at det vil kræve betydelige ekstra ressourcer at belyse sagen tilstrækkeligt, og at konkurrencen på markedet kan styrkes ved alene at give en vejledende indskærpelse. Beslutningen om at lukke sagen afskærer dog ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra at genoptage sagen på et senere tidspunkt, hvis nye oplysninger skulle komme frem.
En sammenligning mellem NordicBet Ligaklubbernes regnskaber med personaleomkostninger viser, at FC Fredericia og Kolding IF, der endte i subtoppen i rækken, har præsteret bedre end deres budget.
I den aktuelle sæson af NordicBet Ligaen har både FC Fredericia og Kolding IF vist sig som bemærkelsesværdige eksempler på, hvordan klubber med begrænsede personaleomkostninger kan præstere over forventning. Når man ser på klubbernes personaleomkostninger, der dækker over lønudgifter til trænere, direktionen og spillertruppen, fremstår deres sportslige resultater endnu mere imponerende.
FC Fredericia har personaleomkostninger på 11,2 millioner kroner, hvilket placerer dem i den nederste halvdel blandt rækkens klubber med hensyn til økonomi. Trods dette har klubben formået at konkurrere på lige fod med, og i flere tilfælde overgå, klubber med langt større personaleomkostninger. FC Fredericia afsluttede sæsonen på en fjerdepladsen, og kom helt frem til semifinalen i pokalturneringen. Dette vidner om en effektiv brug af ressourcerne, en stærk sportslig ledelse og en dedikeret spillertrup, som formår at levere præstationer, der ikke står mål med deres økonomiske rammer.
Kolding IF står i en lignende situation med personaleomkostninger på 12,5 millioner kroner. Ligesom FC Fredericia opererer Kolding IF med væsentligt færre midler end mange af deres konkurrenter i ligaen. Alligevel har de formået at opnå resultater, der ofte overstiger forventningerne til en klub med deres økonomiske kapacitet. Kolding IF afsluttede sæsonen på en bemærkelsesværdig tredjeplads som nyoprykker til NordicBet Ligaen.
Man kan ikke tage HB Køges personaleomkostninger helt med i sammenligningen, idet de dækker over både deres dame- og herrehold. Dette betyder, at deres samlede personaleomkostninger på 26,8 millioner kroner ikke kun afspejler ressourcerne brugt på herreholdet i NordicBet Ligaen, men også inkluderer omkostningerne til dameholdet, som spiller kvindeligaen. Derfor giver dette et skævt billede, når man sammenligner med andre klubber, der kun rapporterer personaleomkostninger for deres herrehold.
AC Horsens levede ikke op til forventningerne. Foto: AVISEN
Nogen overpræsterede – andre underpræsterede
Til gengæld kan man konstatere, at AC Horsens præsterede langt under det forventede. På trods af deres betydelige personaleomkostninger på 35,8 millioner kroner, endte de sæsonen på en skuffende ottendeplads og måtte deltage i nedrykningsspillet efter et svagt grundspil. Ligeledes præsterede FC Helsingør også under niveau, da de, med personaleomkostninger på 12,7 millioner kroner, endte med at rykke ned. Dette viser, at store personaleomkostninger ikke nødvendigvis garanterer sportslig succes.
Trods små personaleomkostninger lykkedes det både Hillerød og B.93 at sikre sig overlevelse i NordicBet Ligaen. Især Hillerød præsterede imponerende ved at overleve i landets næstbedste fodboldrække for anden sæson i træk, på trods af deres begrænsede økonomiske ressourcer. Med personaleomkostninger på blot 5,2 millioner kroner, kunne man forvente, at de ville være nedrykningskandidater, men deres evne til at klare sig igennem endnu en sæson viser en bemærkelsesværdig effektivitet og kampånd.
I toppen af tabellen afspejlede personaleomkostningerne sig tydeligt. Både AaB og Sønderjyske var suveræne og endte med sikkert at sikre sig oprykning til 3F Superligaen. Med personaleomkostninger på henholdsvis 66,9 millioner kroner og 53 millioner kroner, var disse to klubber de klart bedst finansierede i ligaen. Deres økonomiske styrke blev omsat til sportslig succes, hvilket viser, hvordan større ressourcer kan være en afgørende faktor for at opnå topplaceringer og sikre oprykning.
Sådan ser personaleomkostningerne ud
I nedenstående søjlediagram kan man sort på hvidt se personaleomkostningerne i NordicBet Ligaklubberne. Bemærk, at tallene er taget fra seneste regnskabsår, og derfor ikke inkluderer den første del af 2024. Dertil kommer det, at HB Køges udgifter er en kombination af både herre- og kvindeholdets.
Hvad med de nye hold i næste sæsons NordicBet Liga?
Til næste sæson rykker Esbjerg og FC Roskilde op i NordicBet Ligaen. Esbjergs personaleomkostninger i seneste regnskabsår lød på 33,6 millioner kroner, mens FC Roskildes lød på 6,2 millioner kroner. Det er budgetmæssigt over både Hillerød og B.93, hvorfor FC Roskilde ud fra deres økonomiske formåen har et grundlag for at overleve.
Esbjerg på den anden side kan forventes at spille med i toppen af tabellen. De har haft en suveræn sæson i 2. division, men spørgsmålet er, om de kræver en tilvænning til NordicBet Ligaen efter at have været i 2. division i to sæsoner, og ligeledes kan de risikere, at nogle af deres profiler skifter. Det kan ikke udelukkes, at deres topscorer, Elias Sørensen, er en eftertragtet spiller, og blandt andet har Sønderjyskes Superliga-oprykkere været meldt interesseret i ham.
Der tegner sig med oprykkerne Esbjerg og FC Roskilde et billede af, at NordicBet Ligaens bredde bliver bedre til næste sæson, mens toppen bliver en anelse dårligere med oprykningen af både AaB og Sønderjyske. OB kommer med et stort budget, men det er svært at udlede, hvor meget der bruges på fodbolddelen, idet det er selskabet Odense Sport & Event A/S, der står for driften. Det selskab har personaleomkostninger på 161 millioner kroner, men det tal er ikke retvisende for, hvad der bruges på at drive fodboldholdet. Hvidovre kommer med fra et regnskabsår med personaleomkostninger på 15,8 millioner kroner, og holder de omkostningerne på det niveau, vil det række til en subtopplacering i NordicBet Ligaen, målt ud fra omkostningerne.
Galleri 15B har fornøjelsen at invitere til udstillingen “Nordic Sense – the love of colours” med billedkunstner og keramiker Thim Rohde. Udstillingen præsenterer en fin samling af stentøjsvaser samt indrammet abstrakt kunst på papir, der viser Rohdes unikke evne til at forene form, farve og materiale i en harmonisk helhed.
Med en baggrund som bygningsarkitekt bringer Thim Rohde en unik vinkel til sin kunst. Hans værker bærer præg af elementer fra den frie skitsering, der tidligere har været en integreret del af hans arbejde som arkitekt. Denne intuitive og grafiske tilgang til form og komposition træder klart frem i hans kunstneriske værker, og Rohde formår at fastholde dette særlige udtryk, hvilket giver hans keramiske arbejde en karakteristisk signatur, der skiller sig ud.
Thim Rohdes kunst er ikke realisme – hans billeder opstår, når farver bliver lagt i tynde lag på lærred eller papir. Ligesom en fotograf i et mørkekammer ser sit motiv dukke op i fremkalderbadet, oplever Rohde ofte noget uventet, når farverne tørrer op, og et motiv dukker op, klar til at blive “streget op”. Hans værker udspringer fra en erindringsbank fyldt med minder fra landskaber og sansninger fra den virkelige verden, hvilket skaber en genkendelighed for beskueren uden at være en direkte transformering af virkeligheden.
Det er særligt hans evne til at kombinere farver og materialer, der gør Thim Rohdes stentøjskunst bemærkelsesværdig. Han blander glasurer i en palet af smukke farver, der ikke blot tjener som en beskyttende overflade for hans keramiske kreationer, men også som en kilde til abstrakt kunstnerisk udtryk. Resultatet er en symbiose mellem form og farve, der giver hans kunstværker en levende og næsten drømmeagtig kvalitet.
Thim Rohdes keramikværker er således ikke blot funktionelle genstande, men også udtryk for hans unikke kreative vision. Gennem hans stentøjskunst formår han at fange øjet og berige sindet med et strejf af æstetik og dybde. Hans tilstedeværelse på Galleri 15B’s udstilling vil helt sikkert tiltrække kunstelskere og keramikentusiaster, der søger en oplevelse af skønhed og kreativitet.
Thim Rohde er en kunstner, der forener keramik og billedkunst i en harmonisk symfoni af form, farve og udtryk. Hans stentøjskunst er ikke blot et produkt af hans baggrund som bygningsarkitekt, men også et udtryk for hans passion for skabelsen af kunst, der vækker følelser og tanker i dem, der betragter det. Hans billeder er non-figurative og bygges op af mange transparente lag, der til slut streges op, så der opstår en vis dybde. Han arbejder med mange materialer, såkaldt “Mixed Media”; akryl, tusch, kridt, blæk, papir og lim på lærred, papir og plader.
Thim Rohde er repræsenteret hos Galleri Lyrum i Aarhus, Galleri ArtCompaz i København, Galleri P i Silkeborg samt løbende udstillinger hos kunstforeninger.
Sommeren er over os, og dermed følger også en øget trængsel på de danske veje, når danskerne drager ud i sommerlandet og sætter kurs mod udenlandske himmelstrøg eller de mange herligheder rundt om i Danmark.
Lørdag plejer at byde på de travleste dage i sommertrafikken. Grafik: Vejdirektoratet
Når klokken ringer ud på landets skoler fredag eftermiddag, så markerer det ikke kun begyndelsen på skolernes sommerferie, men også på en lang periode med øget trafik på de danske veje.
Mange har formentlig allerede pakket bilen med strandtæpper og badetøj og sat kryds i kalenderen ud for netop den dag, hvor de har planlagt at køre i sommerhus, til stranden eller sydpå ned igennem Europa i løbet af de kommende uger.
I skolernes sommerferie, der løber fra fredag 28. juni og frem til søndag 11. august, vil man periodevist og særligt i weekenderne kunne opleve øget trafik på de danske veje. Men der er også perioder, hvor der er mindre trafik end normalt. Det er tilfældet i hverdagene, hvor man typisk vil opleve, at der er færre biler og dermed bedre plads – særligt i myldretiderne.
Strækninger med størst risiko for kø
Ferietrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland samt til og fra Tyskland. De mest berørte strækninger vil være E20 Vestmotorvejen og den vestlige del af Fynske Motorvej, E45 Sønderjyske Motorvej rundt om Kolding og området ved den dansk-tyske grænse.
Ligeledes kan der være tæt trafik til og fra færgehavnene mod Tyskland ved Rødby og Gedser samt E45 Østjyske Motorvej mellem Aarhus Nord og Skærup.
Trafik i sommerhusområder på skiftedage
Da sommeren også har for vane at give en større mængde trafik mod sommerhusområderne, vil der ligeledes være en øget risiko for tæt trafik og forsinkelser på vejene mod de største sommerhusområder. Særligt på weekendens skiftedage. De største trafikale udfordringer forventes at indtræffe på rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 11 langs den jyske vestkyst, rute 55 ved Løkken og Blokhus og rute 40 til og fra Skagen.
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører udenfor de mest trafikerede tidsrum og desuden holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk
Store vejarbejder på E45 Østjyske Motorvej og E47 Motorring 3
Vejdirektoratet udvider E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Det betyder periodevise vejarbejder på strækningen i begge retninger med risiko for forlænget rejsetid. Trafikanter skal være særligt opmærksomme på E45 Aarhus Vest frem til 12. august. Her skal trafikanter, der skal benytte motorvejskryds Aarhus Vest, ud på en mindre omkørsel, da Vejdirektoratet har spærret for tre motorvejsramper i forbindelse med udvidelsen af motorvejen.
I starten af august begynder et nyt vejarbejde på Motorring 3 vest om København, hvor der skal lægges ny asfalt i sydgående retning. Vejarbejdet betyder, at der visse dage vil blive spærret på strækningen, og man vil derfor blive ledt ud på en mindre omkørsel ved hjælp af skilte. For trafikanter, der skal til lufthavnen i denne periode, er det særligt vigtigt at læse op på sin rute i god tid, inden man kører.
Vejdirektoratet udsender mere information om konsekvenserne for trafikanterne på Motorring 3 i løbet af juli.
Planlæg din rejse i Tyskland
I sommerferien kan der være planlagt vejarbejde flere steder på hovedfærdselsårene i Tyskland.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres rute på forhånd, inden de kører hjemmefra, eksempelvis via FDM eller ADAC.
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen for dette er større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du sidder i bilen. Her vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt.
Retten i Esbjerg har i dag fundet en 25-årig mand skyldig i 62 af de 65 forhold, han var tiltalt for, i en omfattende sag om overgreb mod 27 piger.
Et nævningeting bestående af tre dommere og seks nævninge afgjorde i dag skyldsspørgsmålet i den omfattende sag om overgreb mod 27 piger ved Retten i Esbjerg. Den 25-årige mand, der var tiltalt for 65 forhold, blev fundet skyldig i næsten alle anklagepunkter.
”Den 25-årige har fået domfældelse i forhold til alle 27 piger. Det er jeg meget tilfreds med. Derudover er domfældelsen i vidt omfang sket efter anklagemyndighedens påstand,” udtaler specialanklager Anemarie Haahr, som sammen med anklager Mathilde Teivang har ført sagen for anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden blev frifundet for tre af de 65 forhold, han var tiltalt for. Disse omfatter trusler, deling af seksuelt materiale og besiddelse af seksuelt materiale, specifikt forhold nummer 26, 27 og 58.
Overgrebene blev begået i perioden fra 2014 til 2022, og pigerne er bosiddende over hele Danmark. Sagen begyndte med en anmeldelse fra en enkelt pige, hvilket førte til en omfattende efterforskning og det bevismateriale, der gennem de seneste måneder er blevet fremlagt i retten.
Efter afgørelsen af skyldsspørgsmålet fremlagde både anklagemyndigheden og forsvareren deres procedure og påstande om, hvilken straf den 25-årige skal idømmes. Den endelige dom og strafudmåling forventes at blive afsagt den 2. juli klokken 13.00.
Fredericia Byrådsmedlem og Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, har i dag indtaget en ny rolle som medlem af energikoncernen EWII’s repræsentantskab. Ved dagens ekstraordinære repræsentantskabsmøde blev Byrgesen modtaget med klapsalver, da han officielt blev budt velkommen i sin nye stilling.
Byrgesen udtrykte sin begejstring og stolthed over udnævnelsen:
“Det er en stor ære at indtræde i energikoncernens repræsentantskab. I en tid hvor klimaet forandrer sig mærkbart og miljøet lider under både fortidens og nutidens synder og manglende hensyn til dyr og planter, er det en god fornemmelse, at jeg nu kan bidrage aktivt til den grønne omstilling og fastholde forsyningssikkerheden på helt afgørende områder.”
Erstatter Tommy Rachlitz Nielsen
Den konservative politiker, Tommy Rachlitz Nielsen, træder ud af EWII’s repræsentantskab. Tidsmangel er årsagen.
– Jeg ville rigtig gerne være med i repræsentantskabet, men jeg har helt ærligt ikke tid. Jeg vælger at prioritere mit byrådshverv, og rigtig mange af møderne har været placeret, hvor jeg skulle passe det hverv, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Der er lønløft på vej til medarbejdere inden for bl.a. psykiatrien, akutområdet og det medicinske område. Pengene kommer fra den nationale trepartsaftale og skal være med til at løse udfordringer med at fastholde medarbejdere og rekruttere nye på en række strategiske områder.
Den nationale trepartsaftale afsatte 31 mio. kr. til lokale lønforhandlinger i Region Syddanmark.
Nu har regionen indgået aftaler med 11 faglige organisationer, om hvordan pengene skal fordeles. Ifølge trepartsaftalen skal lønløftet bruges inden for psykiatriområdet, akutområdet, yderområder eller det medicinske område. Det er områder, der bl.a. oplever udfordringer med rekruttering og fastholdelse.
I Region Syddanmark har man bl.a. valgt at bruge midlerne til at udvide den såkaldte ”Januarpakke” fra 2022, så flere medarbejdere nu får mulighed for funktionstillæg.
Med trepartsaftalen følger også engangsmidler til regionen på 25 mio. kr. i både 2024 og 2025. De bliver forhandlet på de enkelte sygehuse, så midlerne kan bruges på lokale behov inden for de rammer, der er fastlagt i trepartsaftalen.
Gavner medarbejdere på tværs af afdelinger
Regionsdirektør Jane Kraglund er tilfreds med de lokale aftaler, der netop er underskrevet i Region Syddanmark:
– Aftalerne giver et varigt løft til mange medarbejdere på tværs af forskellige faggrupper, opgaver og afdelinger. Vi sætter ind på de prioriterede områder fra trepartsaftalen og har samtidig haft mulighed for at tænke det sammen med et af vores eksisterende tiltag. Det har givet os en mulighed for at lande en solid, samlet løsning.
Hun tilføjer:
– Jeg glæder mig over, at vi kan tilbyde et lønløft til så mange medarbejdere, men det er klart, at jeg ville ønske, at vi kunne imødekomme ønsket for endnu flere. Vi har rigtig mange dygtige, hårdtarbejdende medarbejdere, der alle udfører et vigtigt arbejde for os. Men vi har været nødt til at prioritere og lande en god aftale inden for de overordnede rammer og med de midler, vi har fået.
Flere får mulighed for tillæg
Konkret bygger aftalen videre på en allerede velkendt model i regionen. I januar 2022 blev Januarpakken vedtaget, og den gav tillæg til medarbejdere på fødeafsnit, døgndækkede sengeafsnit, fællesakutmodtagelser og intensivafsnit efter to, fire og i enkelte tilfælde seks års ansættelse.
Nu bliver Januarpakken og tillæggene udvidet til også at gælde regionens medarbejdere på operationsafsnit, anæstesifunktioner, radiologiske afdelinger og klinisk biokemiske afdelinger.
Det er samtidig aftalt, at både gamle og nye medarbejdere fra Januarpakken nu får mulighed for tillæg efter seks års ansættelse.
Aftalen kommer også en række ledere til gode, bl.a. oversygeplejersker og vicechefjordemødre i somatikken og funktionsledere i psykiatrien, ligesom der er afsat en pulje til overlæger i Psykiatrisygehusets døgnafsnit.
I alt vil ca. 6.700 medarbejdere være omfattet af ændringerne.
Medarbejderne kan forventeligt se ændringen på deres lønsedler fra efteråret 2024, og ændringerne gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024.
Fakta: Forhandlinger om trepartsmidler
Region Syddanmark har forhandlet om lokalløn med Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, FOA – Fag og Arbejde, HK, Jordemoderforeningen, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Foreningen af Speciallæger.
Forhandlingerne udspringer af den nationale trepartsaftale, der blev indgået mellem regeringen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne i december 2023.
Midlerne kan bruges inden for fire områder – psykiatrien, akutområdet, det medicinske område på sygehusene og yderområder. Det er nationalt bestemt i trepartsaftalen, mens regionerne og de relevante, lokale faglige organisationer forhandler, hvilke personalegrupper og områder det konkret skal gælde.
Aftalen bygger videre på den såkaldte ”Januarpakke” fra 2022, hvor regionsrådet afsatte 70 mio. kr. til at understøtte rekruttering og fastholdelse på en række særligt prioriterede områder.
Energistyrelsen har netop offentliggjort høringsmaterialet for den nye CCS-pulje (Carbon Capture and Storage) på 28,3 milliarder kroner, som skal fordeles over de næste 16 år. Denne milliardpulje skal dække omkostningerne ved fangst, transport og geologisk lagring af CO₂, hvad enten den stammer fra fossile brændstoffer, biogene kilder eller direkte fra atmosfæren. Høringen markerer begyndelsen på udbuddet, som sigter mod at nå Danmarks ambitiøse klimamål.
Fra 2029 til 2044 er der årligt afsat 1,770 milliarder kroner til projektet. Midlerne er betinget af, at fangstanlæg er i drift senest den 1. december 2029, og at der fra 2030 opnås fuld kapacitet for fangst og lagring. Virksomheder, der er klar til at starte fangst og lagring allerede fra 2029, er også berettigede til støtte. Det forventes, at puljen vil kunne reducere Danmarks CO₂-udledning med 2,3 millioner ton årligt fra 2030.
Puljen er designet til at fremme maksimal konkurrence for at sikre flest mulige CO₂-reduktioner til lavest mulige pris. Støtten udbetales pr. lagret ton CO₂, og udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, hvor markedsaktører byder ind med mængde og pris pr. ton CO₂. Flere tilbudsgivere kan få tildelt midler fra puljen.
Derudover vil CCS-puljen også støtte den langsigtede anvendelse af CO₂ (CCU), da fangst- og transportinfrastrukturen er ens for både CCS og CCU. Operatører får en vis fleksibilitet til at træde ud af kontrakten, hvis der opstår bedre forretningsmuligheder ved salg af CO₂ til anvendelsesformål.
Bidrag til at nå klimamål
CO₂-fangst og -lagring er essentielt for at opfylde både nationale og internationale klimamål. Puljen skal bidrage til Danmarks mål om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Ifølge Klimastatus- og fremskrivning 2024 (KF24) er der en reduktionsmanko på ca. 1,5 millioner ton CO₂e. Europa-Kommissionen og FN’s klimapanel har begge fastslået nødvendigheden af omfattende CO₂-lagring for at nå langsigtede klimamål.
Bred politisk opbakning
I september 2023 indgik en bred kreds af Folketingets partier en aftale om styrkede rammevilkår for CCS, med navnet “Klimahandling – Vejen til fuld fangst og lagring af CO₂ i 2030”. Denne aftale lægger fundamentet for den nye pulje, som samler to tidligere planlagte støttepuljer.
Den nye pulje udbydes som én samlet runde, hvilket er ændret fra tidligere planer om to separate udbudsrunder. Ændringen er baseret på ny viden og erfaringer fra tidligere puljer, der viser behovet for længere tid til idriftsættelse af anlæg og etablering af værdikæden.
Offentliggørelse og tidsplan
Høringen, der løber indtil 20. august 2024, giver alle interesserede mulighed for at give feedback på CCS-puljen. Energistyrelsen forventer at offentliggøre det endelige udbudsmateriale i oktober 2024 og tildele kontrakter i april 2026 efter en prækvalifikations- og forhandlingsrunde.
Høringsmaterialet er tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside, og udbudsbekendtgørelsen vil blive offentliggjort på EU’s elektroniske udbudsplatform, Tender Electronic Daily (TED). Materialet er tilgængeligt på engelsk.
Fakta:
Tidligere puljer: Første pulje, CCUS-puljen, med et budget på ca. 8 mia. kroner, blev vundet af Ørsted. NECCS-puljen blev afsluttet i maj 2024 med kontrakter til tre selskaber for fangst og lagring af biogent CO₂.
Fangstpotentiale: Ifølge Energistyrelsens seneste punktkildeanalyse udgør det fulde fangstpotentiale på danske punktkilder mellem 6,9 og 13,7 millioner ton CO₂ i 2030.
Lagringstilladelser: Danmark har seks tilladelser til efterforskning med henblik på lagring af CO₂ og politiske aftaler med flere lande om grænseoverskridende transport af CO₂ til geologisk lagring under havbunden.
Statsstøttegodkendelse: Udmøntningen af den samlede CCS-pulje kræver godkendelse fra Europa-Kommissionen.
