KIF Kolding har fået en udvidet ejerkreds bag klubben. Det skal være med til at sikre økonomien til, at KIF Kolding på om nogle år kan være med omkring de sjove placeringer i ligaen. Det fortæller klubbens direktør, Christian Hjermind til AVISEN.

I forbindelse med KIF Koldings sidste kamp i nedrykningsspillet meldte klubben ud, at de har fået udvidet deres ejerkreds. Tillige har klubben offentliggjort flere spillere, der skal være med til at løfte KIF Kolding op fra denne sæsons nedrykningsspil til slutspillet, som oprindeligt også var målsætningen for sæsonen 2023-24.

På sigt vil KIF Kolding dog mere end at være med i slutspillet. Klubben vil op at bejle til DM-semifinalen og være med i pokalturneringens Final4, men det sker ikke over en nat. Det er Christian Hjermind klar over, og han fortæller vejen der til er via nye spillertyper, som tager ansvar på en anden måde end flere af de spillere, der nu forlader KIF Kolding. Spillere, der har haft et, ifølge Hjermind, godt niveau, men som ikke er lederskikkelser på et hold. I den henseende ser Christian Hjermind blandt andet Tobias Ellebæk, Kristian Stoklund og Lars Skaarup som personligheder, der går forrest sammen med eksempelvis Mathias Hedegaard, som har forlænget kontrakten med klubben.

Dét og meget andet kommer Christian Hjermind ind på i dette interview: