14 C
Copenhagen
tirsdag 14. oktober 2025

»Ghoster du dine ting« – tv-kendte Emma Sofie Nielsen satte ord på forbrugskultur

0

KLIMA. Hun står på scenen i Middelfart med udsigt til Lillebælt. Publikum har netop hørt tal fra Dankort om danskernes stigende forbrug og fra genbrugskæden Kirppu om de hundredtusindvis af kjoler, der er solgt gennem årene. Nu er det Emma Sofie Nielsen, de lytter til. Hun er 27 år, tøjproducent, ung forbruger og for mange kendt fra tv-programmet Bachelorette. I dag er hun ikke på skærmen, men i stedet en del af Klimafolkemødet i Middelfart, hvor hun deltager i debatten »Ghoster du dine ting«.

For mange i teltet er hun et velkendt ansigt, men samtidig en stemme, der repræsenterer en ny generation i en samtale om mode, forbrug og bæredygtighed. Hun har valgt at stå på scenen, fordi emnet optager hende dybt.

»Det hænger meget godt sammen med det, jeg laver til daglig. Jeg er tøjproducent og tænker meget over både mit eget og andres forbrug. Man kan jo ikke kalde noget bæredygtigt, når man producerer ting, men jeg prøver at sætte farten lidt ned i forhold til fast fashion og være et alternativ. Det betyder meget for mig,« fortæller hun med et smil.

Allerede her anerkender hun det paradoks, som mange andre ville have spurgt ind til. For hvordan kan man både opfordre folk til at købe mindre og samtidig sælge sit eget tøj. Emma Sofie trækker ikke på skuldrene af modsætningen, hun peger i stedet på, at netop dette dilemma er kernen i debatten om vores forbrug.

»Det er svært at sige, at vi skal købe mindre og samtidig selv sælge tøj. Det kan godt virke hyklerisk. Men jeg arbejder i et system, der ikke er optimalt, og jeg prøver bare at gøre mit bedste inden for de rammer, jeg har. Det er hele systemet, der skal ændres, og det er der, vi må begynde at tænke helt forfra.«

Hun taler ikke om små lappeløsninger. Hun taler om en økonomi, der bygger på vækst og hurtige køb, og som konstant skubber os i retning af at ville have mere. Som hun selv beskriver det, er det en kultur, der har sat sig fast i os alle.

»Vi har så travlt med hele tiden at få nyt, at vi glemmer at bruge det, vi allerede har. Især med tøj er der en idé om, at man ikke må tage det samme på to gange. Den kultur skal virkelig dø. I stedet burde man se på sit skab med mere kreativitet og gentænke, hvordan man kan bruge det, man allerede ejer.«

Ordene falder stille men med vægt. For Emma Sofie taler ikke kun ud fra et teoretisk perspektiv, hun taler også af erfaring. Hun har selv været en del af den kultur, hun nu kritiserer, og hun har ændret sine egne vaner radikalt de seneste år.

»Jeg køber næsten ikke nyt tøj længere. Når jeg selv syr, ved jeg, hvor meget arbejde der ligger i et stykke tøj, og det gør mig langt mere bevidst om, hvad jeg køber. Jeg prøver at tage udgangspunkt i det, jeg allerede har, og hvis jeg mangler noget, syr jeg det selv. Tit ender jeg med at opdage, at jeg faktisk ikke mangler det alligevel.«

At ændre sit forbrug handler sjældent om gode intentioner alene. Det kræver både en ny måde at se tingene på og en evne til at stoppe op midt i fristelsen. For Emma Sofie er det blevet en vane at lægge en pause ind, et øjebliks eftertanke, før hun trykker køb. Det er en strategi, hun håber, flere kan tage med sig. Men hun ved også, at det ikke er nok. Spørgsmålet om ansvar bliver derfor afgørende.

Her peger hun tydeligt opad.

»Jeg tror, man skal kigge ret højt op. Hele vores økonomi bygger på forbrug, det er kapitalisme, og det er den model, vi kører videre med fuld fart. Hvordan man ændrer det, ved jeg ærligt talt ikke. Men jeg ved, at det er politikerne, der kan sætte rammerne. Det ansvar kan ikke alene ligge hos os forbrugere.«

Hun peger altså på politikerne, når det gælder de store forandringer, men hun mener samtidig, at vi som enkeltpersoner stadig kan gøre en forskel ved at tage små skridt i hverdagen.

»Jeg håber, folk tager med sig fra debatten, at man lige kan tænke sig om en ekstra gang, før man køber noget. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi hver især kan ændre verden, men vi kan godt skrue en smule ned for vores forbrug. Og hvis mange gør det, er vi allerede et skridt på vej.«

At Emma Sofie Nielsen stod på scenen i Middelfart gav debatten opmærksomhed. Hun er kendt fra et tv-program, men denne gang var det forbrug, klima og kultur, hun talte om, og mange besøgte teltet for at høre med.

Indbrud i udhus i Vejle – værktøj stjålet

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog lørdag formiddag klokken 10.01 en anmeldelse om indbrud i et udhus på Kastanjehaven i Vejle.

Vagtchef Søren Lisberg fortæller, at der er stjålet forskellige redskaber. »Der er tale om et indbrud i et udhus, hvor der er stjålet en del værktøj« siger Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet arbejder nu videre med sagen, men har endnu ikke nærmere oplysninger om gerningsmanden. »Vi hører meget gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Kastanjehaven« lyder opfordringen fra vagtchefen.

Brand i carport i Børkop – 57-årig mand sigtet

0

BRAND. En brand i en carport på Hjulgyden i Børkop fik lørdag eftermiddag Sydøstjyllands Politi og brandvæsnet til at rykke ud. Alarmen indløb klokken 14.31, og kort efter stod det klart, at branden var forårsaget af en ukrudtsbrænder.

Vagtchef Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at beboeren, en 57-årig mand, nu er sigtet. »Der er tale om en brand i en carport, og vi kan konstatere, at den er startet som følge af brug af en ukrudtsbrænder. Beboeren er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven« siger Søren Lisberg.

Heldigvis nåede branden ikke at brede sig til boligen, og ingen personer kom til skade. Alligevel understreger politiet alvoren. »Det kan gå meget hurtigt, når man bruger åben ild, og det her er endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå. Derfor er det vigtigt, at man er ekstra forsigtig og følger de sikkerhedsmæssige anbefalinger, når man bruger en ukrudtsbrænder« siger vagtchefen.

Manden fra Børkop står nu til en bøde for overtrædelsen.

Unge satte sig bag rattet hos Dagrofa på Craft Festival: »De er vildt engagerede«

0

EVENTS. På havnen i Middelfart blev lastbilens store rat pludselig noget, man kunne få hænderne i. Hos Dagrofa Foodservice stod en lastbilssimulator klar, så eleverne kunne prøve kræfter med at bakke med anhænger og få en smagsprøve på livet i logistikbranchen.

Bag standen stod EUC Lillebælt og distributionslederne Kim Hansen og Peter Munniche sammen med tre af virksomhedens lærlinge. De ville vise de unge, at der findes mange andre veje end gymnasiet, og at en erhvervsuddannelse kan være både spændende og givende.

»Vi er jo Middelfarts tredje største virksomhed og repræsenterer hele logistikbranchen her på festivalen. Når man taler til unge, kan man ikke bare stille sig op og dele brochurer ud. Det gider de ikke, så kigger de bare ned i deres mobiltelefoner. Man skal inspirere dem ved at lade dem prøve kræfter med noget konkret,« fortæller Peter Munniche.

Og konkret var der nok af. Eleverne kunne lære, hvordan man fylder en container korrekt, så pladsen udnyttes bedst muligt, de kunne øve sig i at bakke med en trailer og ikke mindst prøve kræfter med lastbilssimulatoren. Til at guide stod Dagrofas egne lærlinge, for som Peter Munniche påpeger, er de unge bedst til at møde andre unge i øjenhøjde.

»Kim og jeg blev lærlinge for en del år siden, det kan man godt se på os,« siger han med et lille grin og peger på de tre unge kolleger, som talte med festivaldeltagerne om alt fra hverdagen på lageret til fremtidsmulighederne i branchen.

For Dagrofa handler Craft Festival om at vise bredden i de muligheder, der ligger uden for de klassiske ungdomsuddannelser.

»Der er ikke noget galt i at gå på gymnasiet eller handelsskolen. Men man kan faktisk alt muligt andet også. Og det er der mange unge, der ikke er klar over. Man kan komme i mesterlære, få løn under uddannelsen og få et job med ansvar fra dag ét,« forklarer distributionslederen.

Han oplevede en høj grad af engagement fra eleverne, som kom klassevis rundt til de forskellige stande.

»De er vildt engagerede, og de vil det virkelig gerne. Men det er os, der skal diske op med noget, der fanger. Brosyrer og tomme ord duer ikke. Vi lever i en moderne medieverden, hvor tingene skal have kant,« siger han.

Dagrofa Foodservice har været med siden festivalens begyndelse, og udviklingen har ifølge Peter Munniche været tydelig.

»På de fire år vi har været her, har det udviklet sig helt voldsomt i kommunen. De unge har virkelig fundet ud af, at man kan meget mere end bare at gå på gymnasiet. Men det har også været et langt sejt træk, hvor alle virksomheder i Middelfart Kommune har bidraget og investeret,« siger han.

I begyndelsen var festivalen også åben for forældre, men interessen viste sig at være begrænset.

»Det første år var der en forældredag om lørdagen, men der dukkede kun omkring 50 op. Det er helt lukket ned i dag. I stedet er det blevet tydeligt, at det er de unge selv, vi skal have fat i,« fortæller han.

For Dagrofa Foodservice handler det ikke kun om at rekruttere fremtidens arbejdskraft. Det handler også om at skabe nysgerrighed og åbne øjnene for en branche, der ofte er usynlig i hverdagen, men som alle er afhængige af.

»Vi håber, de unge tager en spire med sig herfra. At de kan se, at logistik og transport er veje til et spændende arbejdsliv. Og at det kan være en god fremtid, hvor man både lærer og tjener penge,« slutter Peter Munniche.

FC Fredericia klar til udfordringen i Aarhus

0

SPORT. FC Fredericia har sat et stærkt aftryk på denne sæsonstart. Efter seks runder står holdet med ti point på kontoen, heraf syv point i de seneste tre kampe. Søndag venter en af de helt store prøver, når AGF tager imod i Aarhus, og direktør Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en kamp, man både glæder sig til og har respekt for.

»Først og fremmest så glæder vi os jo. Vi har jo fået en god start, og de sidste tre kampe har kastet syv point af sig. Så vi glæder os jo helt vildt. Vi kunne sagtens, hvis det var gået anderledes for os, have frygtet kampen. Nu synes jeg egentlig bare, at vi glæder os til det« siger han.

For Stig Pedersen er det vigtigt at holde fast i, at selv om AGF er et stort hold med stor historik, så ændrer præmissen sig ikke i forhold til andre modstandere. »Vi har store forventninger til, at vi igen kan gøre en god figur. Vi er godt klar over, at det bliver svært at få point med, men det gør det hver gang. På den måde adskiller det sig ikke fra de øvrige modstandere, men det er jo en kæmpe klub, vi skal møde« siger han.

FC Fredericia har i denne sæson vist, at de kan drille de store. Holdet har hentet en sejr over Randers og spillet uafgjort mod FC Midtjylland, og det har givet en tro på, at de også kan tage point i Aarhus. »Jeg synes, det er lidt ligesom de seneste kampe, hvor vi har spillet godt og scoret mål hver gang. Selvom vi er kommet bagud i nogle af kampene, har vi været i stand til at hente det. Når vi kan slå Randers og spille uafgjort i Midtjylland, så kan vi på dagen også tage noget fra AGF. Det betyder ikke, at det nødvendigvis bliver sådan, for de er meget stærke lige nu, men vi synes, vi har noget at komme med« siger Pedersen.

Direktøren håber, at holdet kan holde fast i det udtryk, de har haft i sæsonens første kampe. »Jeg håber, vi kan vise os frem på den måde, som vi har gjort i alle kampene, hvor vi også i perioder er dem, der er på bolden og skaber chancer. Jeg tror virkelig, der er en stor glæde til at spille den kamp mod en af Danmarks største klubber. Formentlig for udsolgt stadion, så der bliver tryk på« siger han.

Truppen er ikke helt uden skader, men bredden i truppen har vist sig at være en styrke. »Alle er ikke klar, men vi har en stærk trup til på søndag. Når en falder fra, er der en anden, der tager over på samme niveau. Vi har stort set brugt alle spillere, og alle har bidraget i Superligaen uden at falde igennem. Vi står et meget bedre sted, end vi måske troede eller frygtede« siger Pedersen.

At holde fast i momentum er afgørende, også selv om udfordringen i Aarhus er svær. »Vi skal bygge videre på det, vi har præsteret, og den selvtillid vi kommer med. Jeg synes egentlig, vi har haft den i lang tid, også i sidste sæson, da vi var i slutspillet. En af vores styrker er, at vi ikke panikker. Derfor kan vi godt risikere at få en over hatten, det kan sagtens ske, og det vil også ske for os på et tidspunkt. Men vi håber ikke, at det bliver på søndag« siger han.

Og selv om AGF uden tvivl vil have langt størstedelen af fansene på lægterne, så betyder opbakningen fra de tilrejsende fredericianere meget. »Det betyder noget. Uanset hvor mange der tager turen fra Fredericia, bliver det selvfølgelig AGF, der har flest. Men det er altid dejligt, at der er nogen med. Vi ved, der kommer et par busser, og at en del holder med Fredericia, og det er altid en stor støtte« siger Pedersen.

”Når nok er nok” – USTC-topchef klager over Ekstra Bladets dækning

0

BUSINESS. Når nok er nok. Sådan indleder Nina Østergaard, CEO og medejer af USTC, et opslag på LinkedIn, hvor hun fortæller, at virksomheden helt ekstraordinært har indgivet en klage over Ekstra Bladet til Pressenævnet.

»I modsætning til hvad jeg ofte får skudt i skoene, så har jeg ikke problemer med kritisk – og til tider endda – hård journalistik. Det hører med til jobbet som ejer og CEO, og det respekterer jeg. Og selvom jeg og min familie på mange måder er blevet hærdede over for den kritik, vi har modtaget, siden sagen om Nordic Waste ramte overskrifterne i de danske medier, er der en grænse for, hvad vi vil stå på mål for. Den grænse har Ekstra Bladets dækning for længst krydset« skriver hun.

Ifølge Nina Østergaard har Ekstra Bladet gennem sommeren bragt 11 artikler, heraf fire forsider, om USTC’s grundlægger og medejer Torben Østergaard-Nielsen. Hun beskriver dækningen som krænkende og misvisende. »Han hænges ud med krænkende øgenavne, fakta fordrejes for at passe ind i en sensationel fortælling og billeder bringes af vores private hjem trods adressebeskyttelse. Sådan en dækning kan ikke længere kaldes journalistik. Det er langt under lavmålet og, i min optik, et klart brud på presseetiske regler« skriver hun.

Hun understreger, at sagen ikke handler om at undgå kritik, men om at sikre en fair og faktabaseret dækning. »Ekstra Bladet har et ansvar. Og det er et ansvar, som de som medie må leve op til. Derfor stiller vi nu Ekstra Bladet til ansvar. Det er første gang, vi fører en sag for Pressenævnet, og vi gør det ikke for at slippe for kritik, men fordi kritikken skal være fair, faktabaseret og ordentlig« siger hun.

Opslaget har fået stor opmærksomhed på LinkedIn med flere hundrede reaktioner, kommentarer og delinger. Nina Østergaard afslutter med at dele et link til det notat, virksomheden har indsendt med deres argumenter for klagen.

Kampagne skal mindske presset på lægevagten: »Tusind opkald kunne vente«

0

SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.

»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.

Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.

Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.

»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.

Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.

»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.

Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.

»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.

Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.

Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.

»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.

Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.

»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.

Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.

Danskerne får lavere elafgift og billigere kaffe – velfærd og grøn omstilling prioriteres

0

POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.

Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«

Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«

Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.

Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.

Brookfield på vej ind i ADP – Konkurrencestyrelsen ser på fusion

0

BUSINESS. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til anmeldelse af, at BISS Confidence LP erhverver fælleskontrol over Associated Danish Ports A/S. Efter fusionen vil BISS, der er kontrolleret af Brookfield Asset Management Ltd, få fælleskontrol over ADP sammen med Fredericia Kommune, der i dag er den kontrollerende ejer.

Parterne vurderer, at transaktionen er en fusion omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den enten er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet. Udkastet lægger op til en forenklet anmeldelse, men styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om betingelserne for at behandle fusionen efter den forenklede procedure er opfyldt.

Associated Danish Ports driver havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port. Havnene i Fredericia og Nyborg tilbyder forskellige havnetjenester som håndtering af containere, tør- og flydende bulk, RO/RO og projektlast. Derudover tilbyder ADP ejendomsudlejning gennem jord- og erhvervslejekontrakter. Taulov Dry Port er et multimodalt transport- og logistikcenter ejet i fællesskab af ADP og PFA Pension.

Siden 1. august 2025 har ADP desuden erhvervet 51 procent af Hanstholm Havn i Thisted Kommune, hvor aktiviteterne primært er inden for fiskeri og offshore.

BISS er indirekte kontrolleret af fonde, der forvaltes af Brookfield og dets tilknyttede selskaber. Brookfield er ultimativt kontrolleret af Brookfield Corporation, som har aktiviteter i Danmark gennem et udviklingsprojekt i Kolding Kommune. Projektet består på nuværende tidspunkt af et ubebygget stykke jord.

Brookfield Corporation er et globalt investeringsselskab, der på vegne af investorer foretager investeringer på tværs af forretningsområder. Fokus er blandt andet på vedvarende energi, infrastruktur, kapitalfonde og ejendomme.

Fredericia Kommune er beliggende i Trekantområdet og er fortsat en central aktør i ejerskabet af ADP.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende bemærkninger til fusionen senest den 9. september 2025 klokken 12.

Borgermøde om Grøn Trepart i Kolding

0

POLITIK. Hvordan kan landbruget reducere sit klimaaftryk, hvordan kan vandmiljøet forbedres, og hvordan skaber man mere plads til naturen. Det er nogle af de spørgsmål, der kommer i spil, når Kolding Kommune inviterer til borgermøde om Grøn Trepart tirsdag den 2. september klokken 17.00 til 18.15 i Forum Kolding på Bramdrup Skovvej.

Grøn Trepart er en aftale indgået i juni 2024 mellem staten, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen betyder blandt andet, at en stor del af landets landbrugsarealer skal omlægges til vådområder og skov.

I Kolding arbejder kommunen tæt sammen med landbrugets organisationer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og en lang række øvrige samarbejdspartnere for at realisere aftalen. Arbejdet med omlægningsplaner er i fuld gang, og borgermødet er derfor en anledning til at høre mere om, hvad Grøn Trepart betyder lokalt – både for landbruget, for naturen og for borgerne.

Formand for kommunens udvalg for Natur, Miljø og Klima, Jørn Chemnitz, understreger vigtigheden af opgaven. »I Kolding har vi store udfordringer med vandmiljøet i fjorden og vi mangler større områder med natur i kommunen. Med Grøn Trepart har vi en fantastisk mulighed for at løse de udfordringer og jeg er glad for, at vi i partnerskabet står skulder ved skulder for at komme godt i mål. Grøn Trepart er samtidig også en vild opgave af gigantiske dimensioner, vi ikke tidligere har set. Det vil vi gerne fortælle om, og derfor håber jeg, at der er mange, der har lyst til at bruge en times tid på borgermødet og høre mere om Grøn Trepart i Kolding kommune« siger han.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig borgermødet. Efter mødet afholdes en workshop målrettet kommunens jordejere.

For dem, der ikke har mulighed for at deltage, kan der læses mere om Grøn Trepart og arbejdet i Kolding på kommunens hjemmeside.