POLITIK. 15 borgmestre fra hele landet går nu sammen med Forebyggelsesalliancen i et åbent brev til Folketinget. Blandt underskriverne er Christian Bro fra Fredericia, Knud Erik Langhoff fra Kolding og Jens Ejner Christensen fra Vejle.
De tre borgmestre bakker op om et fælles krav om, at der skal langt flere penge til forebyggelse, hvis Danmark skal udnytte sit sundhedspotentiale.
Fra 2027 er der afsat 250 millioner kroner årligt til kommunernes forebyggelsesarbejde – svarende til omkring 2,6 millioner kroner pr. kommune. Ifølge borgmestrene er det langt fra nok.
»Det er glædeligt, at regeringen med folkesundhedsloven anerkender kommunernes rolle. Men anerkendelse uden midler er ikke nok. Kommunerne skal have en reel chance for at levere, ellers bliver det her endnu et stykke symbolpolitik,« siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica og talsperson for Forebyggelsesalliancen.
Alliancen og borgmestrene peger på, at bedre forebyggelse ikke blot handler om trivsel, men også om store besparelser. Hvis Danmark formår at reducere blot tre af de største risikofaktorer – rygning, alkohol og fysisk inaktivitet – kan sundhedsvæsenet spare op mod 20 milliarder kroner årligt, mens danskerne i gennemsnit vil kunne leve op til 4,5 år længere.
»Det er urealistisk at tro, at kommunerne kan løfte denne opgave med mindre end tre millioner kroner hver. Derfor skal Christiansborg tage et nationalt medansvar – både med finansiering og med konkrete mål,« siger Camilla Thind Sunesen.
Borgmestrene opfordrer samtidig Folketinget til at fastsætte forpligtende nationale mål for færre sygedage, færre kroniske sygdomme og bedre trivsel.
»Vi står med en historisk mulighed for at løfte både danskernes livskvalitet og økonomien. Men det kræver, at politikerne tør sætte ambitiøse nationale mål,« siger Camilla Thind Sunesen.
Forebyggelsesalliancen består af 29 organisationer og virksomheder, herunder Psykiatrifonden, Gigtforeningen, Dansk Firmaidræt, Danmarks Apotekerforening og Fonden Mental Sundhed.
BUSINESS. Energiselskabet Ørsted står foran en massiv spareplan, der vil reducere medarbejderstaben med 2.000 ansatte frem mod 2028. Det skriver Berlingske torsdag.
Allerede i år skal omkring 500 stillinger nedlægges, mens resten af reduktionerne ventes gennemført i løbet af 2026 og 2027.
Planen blev ifølge avisen præsenteret for medarbejderne torsdag formiddag af topchef Rasmus Errboe, som tiltrådte posten i februar 2025 efter fyringen af Mads Nipper.
Errboe har tidligere varslet, at Ørsted stod over for betydelige besparelser efter et år præget af økonomiske udfordringer og tab på store havvindprojekter.
Folketinget åbnede tirsdag. Statsminister Mette Frederiksen malede et billede af verden, som var den på kanten af sammenbrud. Vi skal ikke være bange, lød det – men alligevel kan russerne, ifølge de samme taler, stå her om to år.
Det er et dobbeltbudskab, vi efterhånden kender alt for godt. Frygt og fornuft i samme sætning. Tryghed eller utryghed. Vi mangler næsten bare sætningen: Frederiksen eller kaos, så var parolerne helt perfekt. Vi møder en konstant påmindelse om, at verden er farlig, og at vi derfor må acceptere lidt mindre frihed, lidt mindre selvbestemmelse, lidt mere kontrol. Gammelmedierne flæsker det hele ukritisk i sig og de dygtige dokumentarister, journalister og analytikere er fortid. Eksperter hentes ind på bestilling i stedet, og siger med få undtagelser præcis, hvad gammelmedierne synes, de skal sige.
Jeg kommer til at tænke på CV Jørgensens sang om Günther på Costa del Sol – manden, der ser det hele gå ad helvede til og beslutter sig for at flygte. Den sarkastiske dansker, der dropper ansvar og virkelighed for en cocktail og en flamenco i swimmingpoolen. På en sær måde føles det som et billede på vores tid. Vi flygter ikke fysisk, men mentalt. Vi lukker os ind i tryghedens små bobler, mens vi lader systemet tænke for os.
Friheden svinder ikke fra den ene dag til den anden. Den glider væk under dække af bekymring og hensyn. Det er altid “for vores eget bedste”. Forældrene må ikke længere definere, hvad der er bedst for deres børn. Universiteterne skal ikke længere danne, men spare. Og medierne – selv børnenes nyheder – er blevet en forlængelse af statens kommunikation. Ultra Nyt er efterhånden så systempositivt, at man næsten savner den naive nysgerrighed, journalistikken engang byggede på.
Samtidig fylder verdensscenen mere end Danmark selv. Statsministeren rejser fra topmøde til topmøde og taler om verdensfreden. Lars Løkke kunne i princippet holde fri – hun klarer både hans og sin egen post. Slip ham fri, der er fadøl i Nyhavn. Lad ham nyde Danmark i stedet. Som historiker forstår jeg udmærket, at Danmark skal orientere sig mod udlandet. Men når verdenspolitikken bliver vigtigere end vores egen virkelighed, mister vi retningen.
Vi ser ud – men glemmer at se ind.
Og mens vi diskuterer Ukraine, Palæstina og stormagternes spil, forringes vores uddannelser, vores sundhedsvæsen og vores lokale fællesskab. Danmark står stadig her, men opmærksomheden er for længst flyttet.
Folketinget åbnede med alvor og dystre varsler. Måske burde nogen minde dem om, at der også findes et land herhjemme, som har brug for politisk mod – ikke bare globalt udsyn.
SPORT. Aarhus Håndbolds Kristoffer Laursen kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han ved lodtrækningen sendte sit eget hold op imod Aalborg Håndbold.
Kristoffer Laursen havde nok håbet på lettere modstand, men en stor kamp venter i Aarhus. Som det eneste tilbageværende hold fra 1. division var Aarhus Håndbold på forhånd garanteret hjemmebanefordel i kvartfinalen, og der venter noget af en opgave, når de forsvarende pokalvindere fra Aalborg kommer på besøg til december.
Der er ikke længere seedninger fra kvartfinalerne, men de største forhåndsfavoritter til en plads i Final4 undgik hinanden ved lodtrækningen, der fandt sted efter onsdagens ligakamp i Silkeborg.
GOG tager imod Skanderborg AGF, mens Bjerringbro-Silkeborg på udebane møder TMS Ringsted. Den sidste kvartfinale står mellem Mors-Thy og Sønderjyske.
Pokalkvartfinalerne spilles den 16. og 17. december og er altså sidste stop inden Final4 i Jyske Bank Boxen. Billetsalget er allerede i gang.
POLITIK. Et bredt politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om at indføre krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Initiativet skal styrke indsatsen mod social dumping og gøre det lettere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis.
Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Partierne står samlet om ønsket om at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på danske byggepladser.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ID-kortet fungere som en form for dokumentation for, at medarbejdere på de store byggeprojekter arbejder under lovlige forhold. Tiltaget skal samtidig give myndighederne et effektivt redskab til at føre kontrol med, hvem der befinder sig på byggepladserne.
Ud over ID-kortet indeholder aftalen også skærpede regler for arbejdsgivere, der ikke lever op til deres pligter i forhold til arbejdsmiljøet. Virksomheder med 35 eller flere ansatte kan fremover se frem til højere bøder, hvis de undlader at anmelde arbejdsulykker eller ikke udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.
Med beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek i spidsen fremhæver regeringen, at aftalen er et markant skridt i kampen for at beskytte det danske arbejdsmarked mod snyd og unfair konkurrence. Samtidig understreger partierne, at udenlandsk arbejdskraft fortsat spiller en vigtig rolle – men at arbejdet skal ske på ordentlige vilkår.
Flere partier, herunder SF og Enhedslisten, har længe presset på for at få ID-kortet indført, mens Dansk Folkeparti fremhæver forslaget som et vigtigt værn mod social dumping og illegal arbejdskraft.
Aftalen skal nu omsættes til konkret lovgivning, som forventes at træde i kraft i løbet af 2026.
SPORT. Odense Håndbolds målvogter Althea Reinhardt må melde afbud til den kommende landsholdssamling på grund af en skade. Hun erstattes af Amalie Milling, der overtager pladsen i truppen forud for Danmarks to kampe i EHF Euro Cup mod Tjekkiet og Tyrkiet.
Dermed bliver det uden den rutinerede Odense-keeper, når Danmark samles på mandag. Amalie Milling deltager i hele samlingen og bliver en del af holdet, der spiller mod Tjekkiet i Nykøbing Falster og Tyrkiet i Ankara.
Udskiftningen ændrer ikke på planerne for Anna Kristensen, som fortsat ikke rejser med til Tyrkiet. Som allerede planlagt bliver hun erstattet af Anne Christine Bossen, der sammen med Amalie Milling udgør målmandsteamet til udekampen i Ankara.
Udover Reinhardt har også Cecilie Bjerre meldt afbud til samlingen. Hun skulle kun have deltaget i mandagens træning, og der bliver ikke indkaldt en erstatning.
Danmark møder Tjekkiet onsdag den 15. oktober klokken 20.00 i Nykøbing Falster. Derefter venter Tyrkiet søndag den 19. oktober, hvor kampen spilles i Ankara. Begge opgør vises på TV 2’s kanaler og platforme.
VEJRET. Søndag den 5. oktober bliver en blæsende og våd efterårsdag, når stormlavtrykket Amy passerer tæt forbi Danmark. DMI har tidligt søndag morgen udsendt varsler for stormende kuling, vindstød af stormstyrke, kraftig regn og forhøjet vandstand – især i det vestlige Danmark.
Lavtrykket, som ligger sydøst for Shetlandsøerne, bevæger sig mod sydøst og ventes at ramme Danmark i løbet af dagen. Ifølge DMI vil det bringe både kraftig vind og omfattende nedbør med sig.
»Vi forventer, at vinden tiltager fra vest og nordvest, og over Nordsøen kan der komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke,« siger vagthavende meteorolog Henning Gisselø fra DMI.
Risiko for storm og kraftige byger
DMI’s varsel gælder den jyske vestkyst i tidsrummet mellem klokken 16 og 23 søndag aften. Her kan vinden tage kraftigt til, og kystområder må forvente udfordringer med både vind og havvand.
Samtidig trækker et udbredt regnvejr ind over landet fra vest. Regnen bliver ledsaget af kraftige byger, der lokalt kan give 20–40 millimeter nedbør frem til søndag aften.
»Der er udsendt risiko for kraftig regn på mellem 30 og 50 millimeter i løbet af 24 timer – især for Jylland. Det kan lokalt føre til vand på vejene og mindre oversvømmelser,« siger Gisselø.
Vinden presser havet ind
Den hårde vestenvind over Nordsøen vil samtidig presse vand ind mod Vadehavet og den jyske vestkyst. Søndag omkring middag ventes vandstanden i Vadehavet at stige til mellem 2,4 og 3,0 meter, mens den langs Vestkysten kan nå 1,9 til 2,4 meter.
Senere på dagen vil vinden også påvirke Limfjorden, hvor der i den vestlige del forventes vandstande mellem 1,3 og 1,5 meter fra søndag eftermiddag.
Myndighederne opfordrer beboere i de mest udsatte områder til at følge udviklingen og holde øje med DMI’s opdaterede varsler i løbet af dagen.
Efterårsvejr på fuld styrke
Stormlavtrykket Amy ventes gradvist at svækkes, når det bevæger sig væk mod sydøst, men søndagen vil fortsat byde på voldsomt vejr. Kombinationen af kraftig vind, kraftige regnbyger og forhøjet vandstand betyder, at både trafikanter og kystområder kan blive udfordrede.
»Vi holder øje med situationen og opdaterer ved behov,« lyder det fra DMI’s morgenmelding klokken 05.20.
Det står nu sort på hvidt, at Region Syddanmark og alle godt 32000 ansatte fra lægen til kontorassistenten, behandler LGBTQ+ personer – dårligt.
Der skal ikke skal gøres forskel på borgere i mødet med sundhedsvæsenet. Det er klart.
Sagen handler om at 38 ud af Regionsrådets 41 medlemmer har stemt for at lave en politik for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queer personer (Queer: Mennesker der ikke passer ind i samfundets traditionelle binære normer for køn og seksualitet).
Linjerne blev trukket skarpt op på Regionsrådsmødet, hvor politik for LGBTQ+ personers møde med sundhedsvæsenet blev besluttet.
Den nye politik retter på baggrund af et indledende dialogmøde med LGBTQ+ organisationer i sommeren 2025, en hård dom vores hårdtarbejdende, dygtige sympatiske og empatiske medarbejdere i sundhedsvæsenet. Politikken bæres af, at LGBTQ+ patienter angiver, at de ikke bliver mødt med respekt og værdighed i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. En dom som jeg ikke er enig i.
Det konkluderes i oplægget, at vores sundhedsvæsen
• ikke er inkluderende og der er ikke plads til alle,
• art det ikke skaber reel lighed i sundhed og trivsel
• at det ikke møder LGBTQ+ personer fordomsfrit og i øjenhøjde, og
• at eksisterende rammer ikke sikrer, at alle kan føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsenet.
Det er et alvorligt og anklagende billede af vores sundhedsvæsen. Et billede jeg ikke kan genkende, men jeg anerkender at det er den opfattelse som LGBTQ+ patienterne står med.
Den politiske vedtagelse – som jeg stemte imod – bestemmer, at der kan indarbejdes symboler på åbenhed og rummelighed som f.eks. diskrete symboler på uniformen og at udstyre regionens kuglepenne med regnbueflag.
Jeg tager mig forsigtigt til hovedet. Hvis der er behov for en holdningsændring i sundhedsvæsenet,kommer det nok ikke til at ske ved at købe symboler og tvinge medarbejderne til at bære dem. Kuglepenne og emblemer til 35000 medarbejdere. Dyrt og unødvendigt. Det grænser til en krænkelse af vores ansatte og det rejser spørgsmålet om, hvad der sker med medarbejdere, der ikke vil svinge en regnbuefarvet kuglepen eller bære et symbol, der skal indikere at de er fordomsfrie overfor de 8% af befolkningen der er LGBTQ+ (Ref.: DS). Vores sundhedsvæsen skal være – og er – neutralt og sådan burde det forblive at være.
Jeg nærer en meget høj grad af tillid til vores sundhedsvæsen og derfor forstår jeg ikke, at der nu er taget en politisk radikal beslutning der skal favorisere en bestemt patientgruppe.
Det her er en ledelsessag og en sag der hører hjemme i medarbejderudvalgene.
POLITIK. Det er en af de nyheder, der mærkes i hverdagen, og som kan få direkte betydning for mange patienter i og omkring Fredericia. Region Syddanmark har nemlig godkendt, at der skal udmøntes et nyt ydernummer til en øjenlæge i Fredericia. Dermed får kommunen fremover to øjenlæger, og det er et skridt, der både skal nedbringe ventetider og skabe et mere nært sundhedstilbud til borgerne.
Udvalgsformand for det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), lægger ikke skjul på sin tilfredshed. »Fredericia er en af de kommuner, der har flest borgere pr. øjenlæge. Med godt 52.000 borgere og kun én øjenlæge har vi et pres, som betyder lange ventetider. Derfor giver det rigtig god mening, at vi placerer et nul-ydernummer i Fredericia,« siger hun.
Et nul-ydernummer betyder, at der oprettes en ny praksis helt uden patientportefølje fra start. På øjenlægeområdet udmøntes sådanne numre hvert andet år, for at regionen kan tilpasse kapaciteten til det reelle behov. Og behovet er til at få øje på.
»Vi arbejder ud fra en rettesnor, der siger, at der bør være cirka 31.000 borgere pr. øjenlæge for at sikre et ordentligt patientgrundlag. I Fredericia har vi langt flere borgere pr. læge, og derfor er der brug for en ekstra kapacitet,« forklarer Pernelle Jensen.
Forventningen er, at en ny øjenlæge i Fredericia ikke kun kommer de lokale borgere til gavn, men også tiltrækker patienter fra Middelfart og de omkringliggende kommuner. »I Middelfart er der én øjenlæge til 40.000 borgere, så også dér er presset stort. Derfor kan vi sikre et godt patientgrundlag ved at placere den nye praksis i Fredericia,« siger hun.
For patienterne kan beslutningen få markante konsekvenser. I dag er ventetiden på en tid hos en øjenlæge lang flere steder i området, og det er en udfordring for både patienter og for sundhedsvæsenet. Pernelle Jensen forventer, at det ændrer sig, når den nye praksis åbner. »Jeg forventer, at ventetiderne vil falde. Vi kan allerede se, at der i byer som Kolding og Vejle, hvor der er tre og fire øjenlæger, stadig er høj ventetid. Med en øjenlæge mere i Fredericia kan vi tiltrække patienter og skabe et bedre flow i hele Lillebælt-området. Det vil hjælpe både Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle,« siger hun.
At styrke det nære sundhedsvæsen er en central del af Region Syddanmarks strategi. Det handler ikke kun om kapacitet, men også om nærhed. »Det er jo vigtigt, at vi kan tilbyde sundhedsydelser tæt på borgerne. Det er en del af den overordnede sundhedsreform, hvor vi lægger vægt på, at patienterne skal kunne mødes med speciallæger uden at rejse langt. Derfor er det også en styrke, at vi nu kan placere en øjenlæge mere i Fredericia,« understreger Pernelle Jensen.
Processen frem mod åbningen går nu i gang. Efter regionsrådets godkendelse sættes ydernummeret i opslag i løbet af efteråret. Læger, der ønsker at etablere en praksis i Fredericia, kan søge, hvorefter regionen vurderer ansøgningerne og tildeler ydernummeret. Dernæst skal den kommende øjenlæge finde lokaler, indrette klinik og gøre klar til at tage imod patienter.
»Jeg forventer, at vi i starten af det nye år kan tage imod en ny øjenlæge i Fredericia. Processen tager naturligvis lidt tid, fordi der både skal indhentes ansøgninger, holdes samtaler og findes lokaler. Men vi har erfaringer fra andre steder, og derfor er det realistisk, at den nye praksis kan være på plads i begyndelsen af næste år,« siger Pernelle Jensen.
Hun peger også på, at beslutningen er et godt eksempel på, hvordan regionens praksisplaner fungerer i praksis. »Vi laver praksisplaner for alle specialområder, og på øjenlægeområdet har vi en plan, der siger, at vi skal udmønte et nul-ydernummer hvert andet år. Det gør vi for at tilpasse kapaciteten, så vi undgår flaskehalse. Fredericia er et oplagt sted, fordi der er et stort behov og et stærkt patientgrundlag,« siger hun.
For borgerne betyder det, at rejsen til øjenlægen bliver kortere, og at ventetiden forhåbentlig bliver kortere. For regionen betyder det, at man kan leve op til målsætningen om et nært sundhedsvæsen, hvor borgerne ikke skal stå i kø i månedsvis for en tid.
»Jeg er glad for, at vi har fået regionsrådets godkendelse. Det her er en rigtig god nyhed, især for de mange patienter, der i dag venter alt for længe på behandling hos øjenlægen. Det er et skridt i den rigtige retning for Fredericia og for hele området,« siger Pernelle Jensen.
EVENT. Musikhuset Posten i Odense lagde tirsdag aften scene til tourstarten for Mikkel Hansen, hvor en fyldt sal fik både latter, eftertænksomhed og gåsehud. I tæt samspil med moderator Thomas Kristensen leverede håndboldikonet en aften fuld af ping pong, personlige fortællinger og de helt store øjeblikke.
Mikkel Hansen lagde fra land med en frisk tone og en befriende ærlighed i replikkerne. Publikum kunne mærke, at han havde lyst til at dele – også de hårde kapitler. Han fortalte åbent om en ungdom på Sydfyn, hvor skoletrætheden kostede flere ekstra år på vejen mod studentereksamen, og om det at kæmpe videre, når vejen ikke er snorlige.
Knæskaden, der satte sit præg på store dele af karrieren, fyldte naturligvis også. »Det var en hård tid,« sagde han, og med selvironi fortalte han om at skulle tilpasse sit spil og sin hverdag til en krop, der ikke altid fulgte med ambitionerne.
De store triumfer fik naturligvis også plads. OL-guldet i Tokyo var et højdepunkt, men Mikkel Hansen fortalte med et skævt smil, at »franskmændene ikke ligefrem stod i kø for at gratulere.« Til gengæld stod en hel nation bag hjemme foran skærmene.
Aftenen fik også en mere alvorlig kant, da han delte om sin fars kamp med kræft og om sine egne blodpropper i både ben og lunger – episoder, der satte livet og sporten i perspektiv.
Som et naturligt punktum på en eventyrlig karriere blev der skruet op for de store billeder: OL-guld, VM-triumfer og rollen som mentor for en ny generation af unge stjerner.
Og så det ultimative øjeblik: Foredraget sluttede med et foto på storskærmen af to konger – Mikkel Hansen og H.K.H. Kongen – taget ved OL i Paris.
Touren fortsætter nu rundt i hele landet i oktober og november, hvor håndboldfans og sportsinteresserede får muligheden for at komme helt tæt på mennesket bag legenden.
