6.9 C
Copenhagen
søndag 30. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hejsel før GOG-kampen »Det handler om at stå sammen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Når Fredericia HK på lørdag tager imod GOG i en af sæsonens helt store hjemmekampe, er det endnu uvist, om Malthe Hejsel kommer på banen. Den unge spiller blev for nylig opereret for blindtarmsbetændelse og har derfor misset de seneste to kampe.

»Jeg har ikke været med til de sidste to kampe, fordi jeg på dagen mod Skanderborg blev opereret for blindtarmen. Om jeg er med mod GOG, er jeg ikke helt sikker på endnu« fortæller Hejsel. Usikkerheden om egen rolle forhindrer ham dog ikke i at have blikket rettet mod det kollektive.

»Det handler om at stå sammen i bussen. Man er nødt til at pakke det forrige resultat væk og fokusere på den næste kamp. Alt handler om at gøre sig klar i træningslokalet og på banen, så vi er bedst muligt forberedt. Alle kampe er super vigtige i den her liga, hvor alle kan slå alle« siger han.

Om GOG er der ingen tvivl. De er blandt landets stærkeste hold, og Hejsel ved, hvad der venter.

»De kommer med et sindssygt højt tempo, og det skal vi være klar til at stå imod. Det er et super talentfuldt hold med dygtige forsvarsspillere, og især vores tidligere spiller Balstad er en nøglespiller for dem. Det bliver en svær kamp på flere parametre, men vi vil ind og rejse os fra den sidste kamp« siger han.

Forberedelserne er allerede i gang, men med kort tid mellem kampene er det et komprimeret program.

»Her frem mod GOG-kampen har vi haft en træning i dag, så der er ikke blevet implementeret så meget endnu. Det kommer i løbet af ugen, hvor vi har et par træninger inden det går løs« forklarer han.

Nøglen ligger ifølge Hejsel i defensiven.

»Det er helt klart at få stabiliseret en god defensiv, som kan hjælpe os til at få gang i kontraspillet. Det er nøglen, at vi står godt bagtil og samtidig kan løbe med dem« siger han.

Og så betyder det noget særligt, at kampen spilles på hjemmebane.

»Vi elsker at spille på hjemmebane. Især når det er mod GOG, for der kommer altid ekstra tryk på. Vi forventer, at der kommer mange i hallen, og at Ultras laver den samme gode opbakning, som de plejer. Det glæder vi os helt vildt til« siger Hejsel.

Individuelt handler forberedelsen for ham om det mentale.

»Man tænker forskellige scenarier igennem og ser en masse video. Det handler om at have overblik over, hvad der kommer til at ske. På den måde er man klar, når man står på banen« fortæller han.

Om han selv er klar, bliver først afgjort tættere på kampen.

»Det finder vi ud af i løbet af ugen« siger Hejsel.

Fredericia HK får dermed enten en stærk spiller tilbage i truppen eller må igen klare sig uden ham, når GOG kommer på besøg i, hvad der tegner til at blive en af de mest intense kampe i sæsonen.

Bil totalsmadret i Odense – ruder knust og alle fire dæk punkteret

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. En bilejer i Odense NØ fik sig mandag morgen et chokerende syn. På Egeparken stod bilen nemlig tilbage som et totalt ødelagt vrag. Ifølge Fyns Politi er både for- og bagrude smadret, og alle fire dæk punkteret. En sag, der er registreret som groft hærværk, og som nu efterforskes.

Hærværket på bilen blev den mest opsigtsvækkende sag i Fyns Politis døgnrapport, men det var langt fra den eneste.

I Odense NV blev der begået indbrud på Havtornvænget, hvor tyve kom ind via et opbrudt vindue. Udbyttet tæller både sølvtøj, smykker og kontanter, men ejeren har endnu ikke det fulde overblik. Også på Ambrosius Stubs Vej i Odense C har der været ubudne gæster, og her forsvandt gerningsmanden med pas og personlige papirer.

Politiet registrerede desuden hærværk på en traktor i Odense M, hvor ledningsnet og elektriske kabler var flået ud. Endnu et eksempel på kriminalitet, der rammer hårdt, fordi det går direkte ud over folks arbejde og hverdag.

I Svendborg blev en 30-årig kvinde sigtet for at have stjålet en mobiltelefon. Da patruljen gik videre med sagen, fandt de euforiserende stoffer på hende, og derfor måtte hun tage imod endnu en sigtelse. Samme døgn blev en 35-årig mand i byen sigtet for narkobesiddelse, ligesom en 19-årig mand i Odense NØ blev standset med stoffer på sig i Fyrreparken.

Der var også flere indbrud og tyverier andre steder på Fyn. I Vissenbjerg blev to havetraktorer meldt stjålet, i Ullerslev var der indbrud uden udbytte, og i Søndersø blev en pung med kontanter og kort stjålet direkte fra en jakkelomme.

Fyns Politi har travlt med at efterforske de mange sager, men det er især den ødelagte bil på Egeparken, der står tilbage som billedet på et døgn, hvor hærværk og tyveri satte sit præg på Fyn.

Kilde: Fyns Politi døgnrapport, 22. september 2025

Ny forhal på Fredericia Rådhus skal give borgerne en ny oplevelse af kommunen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia Kommune har åbnet rådhusets forhal i en ny udgave. Et sted, der tidligere blev oplevet som sterilt og højtideligt, står nu som et lyst og imødekommende rum, hvor borgerne skal kunne sænke skuldrene og møde kommunen i øjenhøjde. Det var ideen bag, blev der i dag fortalt, da man indviede de nye rammer.

Ved indvielsen talte borgmester Christian Bro, udvalgsformand Connie M. Eden og direktør for Unge, Voksen og Senior, Mette Heidemann. Alle tre fremhævede, at transformationen ikke blot handler om indretning og arkitektur, men om en ny måde at møde borgerne på.

Mette Heidemann beskrev oplevelsen af forandringen set i et længere perspektiv. »Da jeg trådte ind i det her første gang for knap fire år siden på min første arbejdsdag, tænkte jeg: Hold da op et rum. I dag tænker jeg: Velkommen til nutiden,« sagde hun og fortsatte: »Det er lykkedes at skabe et rum, man har lyst til at gå ind i. Et hus, som er vores allesammens hus.«

Hun understregede, at borgerne skal opleve mødet med kommunen som hjælpsomt, og at de fysiske rammer nu kan understøtte det. »Vi er optaget af, at når man møder kommunen, så skal det være hjælpsomt. Det tror vi også, de her rammer kan være med til at sikre. Vi har allerede hørt borgere sige, at her er blevet hyggeligt. Det betyder, at man kan sænke skuldrene, når man møder systemet,« sagde hun.

Fra skranker til sofaer

Connie M. Eden, udvalgsformand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, satte ord på den rejse, udvalget har været igennem. »Da vi tiltrådte udvalget, var en af vores første opgaver at finde ud af, hvad borgerservice egentlig var. Dengang var forhallen et sterilt rum, lidt højtideligt, hvor man næsten havde lyst til at liste, når man trådte ind. Der var ikke mulighed for at sætte sig, og der var ikke plads til at have sine børn med på en ordentlig måde,« sagde hun.

I dag er billedet et andet. »Nu er her sofaer, hvor man kan sidde og hygge sig. Jeg gik igennem for nylig og tænkte, om folk bare sad der for at holde pause, eller om de havde et ærinde. Det gør ikke noget, for det er netop meningen, at rummet også skal kunne bruges sådan,« sagde Connie M. Eden.

Hun fremhævede, at den største forandring er, at de gamle skranker er væk. »Skranken og gangen bagved gjorde det ubehageligt at komme herind. Det gav en følelse af usikkerhed, og det er væk nu. I dag kan man sætte sig og tale med en medarbejder. Med teknologien og lydtæppet er det muligt at have en fortrolig samtale. Det kunne man ikke før, hvor man stod på række ved en skranke,« sagde hun.

Udvalgsformanden takkede de mange, der har bidraget. »Tusind tak til alle de mennesker, der har været involveret i projektet. Borgere, medarbejdere, arkitekter og andre interessenter. Det er en stor glæde at indvie et rum, der både kan klare daglig drift og tage imod gæster på højere niveau, hvis det skulle blive aktuelt,« sagde hun.

Respekt for husets sjæl

Mette Heidemann understregede, at processen ikke har været uden bump. »Vi har bevidst skyndt os, og det har været vigtigt for os at prøve tingene af. Nogle politikere har tænkt, hvad i alverden har I gang i, fordi det har rodet undervejs og set mærkeligt ud. Da vi fandt gamle planter og flyttede rundt, har det ikke alt sammen set kønt ud, men det har været nyt. Vi har gjort det med respekt for medarbejderne, for borgerne og for huset,« sagde hun.

Hun lagde vægt på, at arkitektens rolle har været vigtig. »Det er gjort med respekt for husets sjæl og udtryk. Selv billederne er tænkt ind i det nye rum. Det glæder mig, at vi nu kan stå her og sige, at det er blevet fint. Det er også et sted, hvor børnene kan spise frokost i deres fritid fra skolen, og hvor man bare kan komme forbi og drikke en kop kaffe. Forhallen er for os alle sammen,« sagde hun.

Borgmester Christian Bro lagde vægt på, at forandringen har været drevet af udvalget og medarbejderne. »Jeg har haft fornøjelsen af at gå forbi og se, hvordan det er vokset frem. Men jeg har ikke selv haft meget med det at gøre. Derfor er det også det rigtige at give ordet videre til dem, der har taget beslutningerne og gjort arbejdet,« sagde han.

Et sted for borgerne

Connie M. Eden samlede trådene i sit indlæg. »For os i udvalget er det vigtigste, at det her er borgernes hus. Det er her, man kommer, når man skal have hjælp, og det skal føles trygt. Det er også her, man møder vores medarbejdere og kan få den vejledning, man har brug for. Derfor betyder indretningen noget. Den gør det muligt at sidde i ro og have en fortrolig samtale. Det giver en helt anden oplevelse,« sagde hun.

Hun pointerede, at rummet ikke kun er til for den daglige drift. »Det skal også kunne bruges, hvis de kongelige eller andre prominente gæster kigger forbi. Det er et miljø, der gør, at man slapper af, og det var vigtigt at skabe,« sagde hun.

Mette Heidemann rundede af med at sætte ord på helhedsindtrykket. »Jeg er glad for, at vi kan sige, at her er blevet fint. Det er et sted, man har lyst til at gå ind i. Et sted, hvor man kan mærke, at kommunen er til for borgerne. Det er det, der er pointen,« sagde hun.

En forhal der afspejler fremtiden

Med åbningen af den nye forhal markerer Fredericia Kommune en ny tilgang til borgerkontakt. Forhallen er indrettet, så den giver ro, overblik og adgang for så mange grupper af mennesker som muligt. Den inviterer til et ligeværdigt møde mellem borger og kommune og giver mulighed for både fortrolighed og afskærmning.

Projektet er samtidig et eksempel på, hvordan politiske beslutninger kan omsættes til fysiske rammer, der gør en konkret forskel i hverdagen.

Som Connie M. Eden udtrykte det: »Det er en stor glæde at indvie det her fine rum, som både skal kunne klare daglig drift og samtidig være et sted, hvor man føler sig velkommen.«

Med de nye rammer er Fredericia Rådhus’ forhal ikke længere et sted, hvor man har lyst til at liste, men et sted, hvor man kan træde ind, sætte sig ned og mærke, at det er borgernes hus.

VM-guldvinder binder sig til KIF Kolding frem til 2029

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. KIF Kolding har sikret sig en vigtig underskrift. Den 21-årige fløjspiller Andreas Aagreen har forlænget sin kontrakt med klubben og bliver dermed i Sydbank Arena frem til sommeren 2029.

Aagreen var i sommer med til at vinde VM-guld med U21-landsholdet og har allerede sat sit præg i KIF-trøjen, hvor han foreløbigt står noteret for 4 kampe og 12 mål.

Cheftræner Anders Eggert glæder sig over, at klubben nu har bundet et af de største talenter for de kommende sæsoner. »Vi er virkelig glade for, at Andreas er i Kolding i yderligere tre sæsoner. Han er en dygtig spiller, og han passer perfekt ind i vores kultur og værdier. Han er meget arbejdsom og har et kæmpe potentiale. Et potentiale vi glæder os til at forløse – i samarbejde med Andreas – og forhåbentlig se ham på den helt store scene en dag,« siger Eggert.

For Aagreen selv var beslutningen om at forlænge oplagt. »Jeg har valgt at forlænge min kontrakt hos KIF, da jeg allerede på kort tid har kunnet mærke, at det er det rette sted for mig at være. Det er en god klubkultur, der er blevet bygget op, og det er bare superfedt at være en del af den. Derudover er jeg overbevist om, at det er her, at min egen personlige udvikling kan blive taget til det næste niveau,« siger han.

Med forlængelsen kan KIF-fans se frem til at følge en verdensmester i Kolding-trøjen mange år frem.

Fredericianer bliver Udlændinge- og Integrationsminister

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Regeringen har tirsdag offentliggjort en større rokade, hvor tre centrale ministre bytter plads. Rasmus Stoklund går fra Skatteministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kaare Dybvad Bek skifter fra udlændingeområdet til Beskæftigelsesministeriet. Og Ane Halsboe-Jørgensen overtager Skatteministeriet.

Ifølge Statsministeriet var ændringerne planlagt allerede inden mandag aften, hvor Københavns Lufthavn blev lammet af en alvorlig dronalarm. Den aktuelle situation betød dog, at statsminister Mette Frederiksen ikke deltog i audiensen på Amalienborg, og at der heller ikke blev holdt det sædvanlige doorstep.

Overdragelsesforretningerne i ministerierne finder sted senere på ugen.

Rokaden falder på et tidspunkt, hvor regeringen står midt i flere store dagsordener. Skatteområdet er under pres med fortsatte diskussioner om skattely og kontrol, udlændingeområdet er præget af en stram debat, og på beskæftigelsesområdet er der udfordringer med mangel på arbejdskraft og stigende sygefravær.

Med ændringerne får tre erfarne socialdemokratiske profiler nye opgaver – og ansvaret for at navigere gennem nogle af de mest betændte politiske emner i dansk politik.

Lastbilchauffør død efter voldsom frontalkollision

Af
Redaktionen
-
0

POLITI. Mandag den 22. september udspillede der sig et alvorligt færdselsuheld på Rute 30 – Tingvejen mellem Grindsted og Stenderup. Ifølge Sydøstjyllands Politi stødte to lastbiler formodentlig frontalt sammen midt på dagen.

»Føreren af den ene lastbil afgik desværre ved døden efter uheldet. De nærmeste pårørende er underrettet. Føreren af den anden lastbil blev kørt på sygehuset til observation for skader,« oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Uheldet betød, at vejen blev spærret i begge retninger i flere timer, mens redningsmandskab og politi arbejdede på stedet. Midt på eftermiddagen meldte politiet, at vejen fortsat var lukket på grund af oprydningsarbejdet, men at man forventede at kunne åbne omkring klokken 19.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu ikke klarlagt, men politiet arbejder videre med sagen.

Kilde: Sydøstjyllands Politi

Middelfart tog sæsonens første sejr i lokalbraget mod Kolding

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Det blev en lørdag i september, hvor alting faldt på plads for Middelfart. Klubben fejrede tiårsjubilæum under navnet Middelfart, formanden havde fødselsdag, og godt 800 tilskuere gik gennem tælleapparaterne for at se lokalopgøret mod Kolding IF. På banen leverede spillerne varen. Efter en stærk indsats over 90 minutter vandt Middelfart 1-0 på et mål af Jonas Villemoes, og dermed kom den første sejr i Betinia Ligaen endelig i hus.

Stærkt udlæg og masser af chancer

Middelfart gik til kampen med en klar mission. Holdet havde haft flere tætte opgør uden sejr, og der var brug for forløsning. Allerede i første halvleg satte hjemmeholdet sig igennem. Efter tre minutter havde Aaron Akelé en akrobatisk afslutning, der sneg sig i sidenettet. Kort efter var både Søren Reese og Jerailly Wielzen tæt på at bringe Middelfart foran, og efter et kvarter måtte Koldings forsvar og stolpen i fællesskab forhindre scoring.

Træner Kim Engstrøm havde valgt at starte med Mads Hansen i stedet for Bardhec Bytyqi, men ellers var holdet identisk med det, der tabte snævert til AaB ugen før. På banen leverede spillerne et højt pres, og Kolding havde svært ved at skabe noget. Først i det 26. minut kom gæsterne til deres første chance, men målmand Casper Radza og forsvaret stod imod.

»Jeg oplevede det som en kamp, hvor vi spiller 90 gode minutter. Vi stod godt i kæderne, vandt de fleste af vores mand-mand-dueller og spillede hinanden gode i de enkelte situationer,« sagde Jacob Vetter, der blev kåret til kampens spiller.

Inden pausen var Middelfart igen tæt på, men stolpe og Kolding-keeperen fik afværget. 0-0 stod der ved halvtid, og følelsen var, at hjemmeholdet havde fortjent mere.

Kolding pressede, men Middelfart holdt stand

Anden halvleg begyndte med et par situationer, der kunne have kostet dyrt. Allerede efter få minutter havde Kolding en stor chance på hjørnespark, men både Mads Greve og Nikolaj Juul-Sandberg reddede på stregen. Herefter bølgede spillet frem og tilbage, men uden at nogen af holdene for alvor fik overtaget.

Kolding forsøgte med fysik og dødbolde, men Middelfart holdt stand. »De har selvfølgelig også deres chancer. Kolding er et fysisk stærkt hold, som kan lægge tryk på dødbolde, men det fik vi afværget fint. Jeg synes, vi stod godt hele kampen,« forklarede Jonas Villemoes.

Efter en times spil satte Engstrøm Lucas Jensen på banen i stedet for Mads Hansen, og det skulle vise sig at blive kampafgørende. Ti minutter senere kom Robert Kakeeto og Christian Boyum også ind, og Middelfart fik ny energi i offensiven.

Villemoes blev matchvinder

Med 77 minutter på uret fandt Lucas Jensen plads i højre side. Han sendte et præcist indlæg mod bagerste stolpe, hvor Jonas Villemoes kom stormende. Han tog bolden ned med brystet og sparkede den under Koldings målmand Moser til 1-0.

»Det var en fed kamp. Vi fik sat en god præstation sammen over 90 minutter, hvor vi både var gode med bolden og uden bolden. Vi var svære at spille imod, og vi skabte selv de chancer, der skulle til for at vinde. At score til sidst og sikre sejren var selvfølgelig helt fantastisk,« sagde Villemoes efter kampen.

Jublen på stadion var stor, og stemningen blandt de blå spillere intens. For første gang i sæsonen kunne de synge sejrsangen efter slutfløjt.

Nervøse minutter og stor forløsning

De sidste 13 minutter plus overtiden blev en test af holdets nerver. Kolding pressede på og sendte lange bolde ind i feltet, men Middelfart holdt fast. »Der var altid lidt til sidst, når de begyndte at smide bolde ind. De havde en enkelt, hvor bolden hopper ind i feltet, men ellers var jeg ikke nervøs. Vi havde styr på det,« sagde Jacob Vetter.

Da dommeren fløjtede af efter mere end seks minutters tillægstid, kunne spillerne og de mange tilskuere endelig slippe jubelen løs.

»Det var mega fedt. Det var dejligt at synge sejrsang igen. Det var alt for lang tid siden. Vi hyggede os i ungdomsrummet bagefter, og stemningen var bare god. Det giver lige lidt ekstra, når det er et lokalopgør,« sagde Villemoes.

Selvtillid og tro på fremtiden

Sejren var ikke bare tre point. Den var et signal om, at Middelfart kan matche modstandere som Kolding og skabe resultater, når holdet spiller disciplineret. »Det giver selvfølgelig en masse tro på det. Det var vigtigt, at vi fik en sejr, så vi ikke blev hægtet af. Det giver både glæde og selvtillid,« sagde Vetter.

Villemoes pegede på, at sejren også beviste, at holdets spilkoncept fungerer. »Vi har egentlig været med i alle kampe. Vi har bare manglet marginalerne og skarpheden. Nu fik vi marginalerne på vores side, og så kom sejren. Det viser, at hvis vi holder fast i vores måde at spille på, så kan vi vinde kampe i første division.«

For holdet betyder sejren, at de nu har otte point og hænger fast i feltet. En sejr næste weekend ude mod B93 kan bringe dem endnu tættere på midterfeltet.

En vigtig dag for klubben

På tribunerne var der fest hele dagen. Den gode sensommersol, jubilæet og stemningen omkring kampen gjorde det til en særlig oplevelse. For klubben var det vigtigt at markere, at man hører til på dette niveau.

Formanden kunne fejre fødselsdag med en sejr, og sponsorerne fik også en oplevelse at tage med hjem. Indian Summer-vejret skabte en ramme, som spillerne kvitterede for på banen.

»Vi var selvfølgelig alle sammen glade. Snakken gik, og folk råbte lige lidt ekstra. Der kom en øl eller to, men ellers var vi hurtigt hjemme. Det vigtigste var troen og glæden,« sagde Jacob Vetter.

Klar til næste skridt

Næste opgave bliver ude mod B93 i Sundby Idrætspark. B93 spiller deres hjemmekampe på kunstgræs i øjeblikket, fordi Østerbro Stadion er under renovering. Det bliver en svær test, men spillerne tager optimismen med sig.

»Jeg er altid optimistisk. Jeg tænker, at vi kan vinde hver kamp,« sagde Vetter. Jonas Villemoes supplerede: »Som fællesskab giver sejren os masser af tro. Det rykker i tabellen, når man får tre point, og vi tror på, at der kommer flere.«

Med sejren over Kolding har Middelfart ikke bare skrevet tre point på kontoen. De har også skrevet et nyt kapitel i klubbens historie. En dag hvor spillere, fans og byen sammen viste, hvad der er muligt, når tro og hårdt arbejde går hånd i hånd.

Christiansfeld indvier Dråbebroen – et nyt vartegn over omfartsvejen

Af
Redaktionen
-
0

EVENT. Mandag den 29. september inviterer Kolding Kommune til indvielse af den nye gangbro i Christiansfeld. Dråbebroen, som den er blevet døbt, forbinder byen med området vest for omfartsvejen og erstatter Den Blå Bro, der var nedslidt og trængte til udskiftning.

Navnet Dråbebroen kommer af de dråbeformede udskæringer i broens ege-beklædning. Broen er tegnet af billedkunstner Sophia Kalkau, der har hentet inspiration i Christiansfelds historie og arkitektur.

Borgmester Knud Erik Langhoff fremhæver, at der lå en række faste krav til projektet. »Vi stod med en bunden opgave i forhold til at opfylde statslige krav til broens højde for at undgå påkørsler af lastbiler. Det har uundgåeligt gjort broen mere stejl end sin forgænger. Samtidig var vi også enige med Brødremenigheden om, at den nye bro skulle være et vartegn for Christiansfeld, der harmonerer med byens UNESCO-kulturarv,« siger han og tilføjer: »Jeg synes i den grad, at det er lykkedes for kunstneren at skabe en bro, der visuelt er i en klasse for sig.«

Kritik og mulige løsninger

Siden broen blev taget i brug i juli, har der både været ros for det kunstneriske udtryk og kritik af tilgængeligheden. Flere har påpeget, at broen er stejl, og at bommene kan være besværlige for nogle brugere.

Formand for Plan og Teknik, Jakob Ville, understreger, at kommunen tager kritikken alvorligt. »Vi lytter til kritikken og jeg ved, at der bliver kigget på forskellige alternative løsninger, der kan forbedre brugervenligheden. Dem når vi ikke i mål med til indvielsen, men jeg håber, at der er mange, der har lyst til at komme og se broen ved selvsyn. Personligt synes jeg, at det er en arkitektonisk smuk bro, hvor både materialevalg og design tydeligt trækker på byens unikke historie,« siger han.

Alle er velkomne

Indvielsen af Dråbebroen finder sted mandag den 29. september klokken 13.30-14.30. Her vil borgmester Knud Erik Langhoff, udvalgsformand Jakob Ville og kunstner Sophia Kalkau holde taler. Efterfølgende er der kaffe og kage.

Mødested: Ved Tværvej i Christiansfeld.

Om Dråbebroen

Broen er designet af billedkunstner Sophia Kalkau og skabt i samarbejde mellem Schønherr Landskabsarkitekter, Rambøll, Brødremenigheden og Kolding Kommune. Entreprenør på projektet er Jorton A/S.

Broen er fremstillet i stål hos SM Industries A/S i Rødekro, mens træbeklædningen i eg er udført af Bystrup Maskinsnedkeri ApS. Projektet har kostet 23 millioner kroner.

Millionpulje skal genoprette havnaturen langs de danske kyster

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Kommuner og organisationer kan nu søge støtte fra en ny pulje på i alt 43,5 millioner kroner, der skal bidrage til at genskabe naturen under havets overflade.

Puljen er oprettet af Havnaturfonden i samarbejde med Den Danske Naturfond og giver mulighed for at søge op til 12 millioner kroner til konkrete projekter, der kan forbedre biodiversiteten i de indre danske farvande. Projekterne kan eksempelvis handle om at genskabe stenrev, muslingebanker eller etablere ålegræs.

Aftalekredsen bag Havnaturfonden bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre har afsat 29 millioner kroner. Den Danske Naturfond har suppleret med yderligere 14,5 millioner kroner, så der samlet er 43,5 millioner kroner til rådighed i 2025.

Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at det er nødvendigt at handle nu. »I årtier har vi ødelagt vigtige levesteder under havets overflade. Stenrev, ålegræs, muslingebanker og tangskove er forsvundet, og det har direkte konsekvenser for de kystnære fiskebestande og havpattedyr, der har mistet både fødesøgnings- og skjulesteder. Det er afgørende, at vi får vendt udviklingen og giver tilbage til havet. Puljen på 43,5 mio. kroner er et vigtigt skridt for genopretningen af biodiversiteten i vores indre farvande,« siger han.

Hos Den Danske Naturfond er man glade for at kunne bidrage til indsatsen. »Naturfonden er med til at løse biodiversitetskrisen og sikre bedre klima og renere vand, både til lands og til vands. Derfor er jeg glad for, at Naturfonden er med til at give havets dyr og planter en hjælpende hånd. Det er vigtigt, vi sammen gør, hvad vi kan, for at forbedre den natur, vi alle gerne vil nyde nu og i fremtiden,« siger Bengt Holst, formand for Naturfonden.

I 2025 vil puljen have særligt fokus på projekter i Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt. Det er områder, hvor der tidligere har været massivt stenfiskeri, og hvor behovet for genopretning er størst.

Puljen er åben for ansøgninger fra den 22. september til den 26. oktober 2025. Kommuner, sammenslutninger af kommuner og private organisationer kan søge. Privatpersoner og virksomheder kan derimod ikke søge denne pulje.

Ansøgninger vurderes ud fra kriterier som genopretningspotentiale, projekternes modenhed, planlægning, lokal inddragelse og medfinansiering. Målet er at støtte de projekter, der hurtigt kan igangsættes og skabe størst mulig effekt for havnaturen.

Thomas Bay fandt hjem i teatret

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Det begynder ikke i kulissen med en projektør, der tænder. Det begynder i Sverige med en dreng, der flytter igen og igen. Husqvarna. Jönköping. Tilbage til Husqvarna. Nye klasseværelser med nye blikke. Et klaver, der står som en stille ven i hjørnet. En familie, der bærer kultur som andre bærer værktøj. Og en fornemmelse af at høre til et sted, som endnu ikke har et navn.

Faderen er læge og ender med et speciale i kræftsygdomme. Han er fra Vejle og har arbejdet sig op helt nedefra. Selvskabt og stædig på den måde man bliver, når muligheder ikke serveres, men må findes. »Min far kommer fra fattige kår. Han er selfmade og det er hans søskende også. Han er et eksempel på, at man kan forme sit eget liv« siger Thomas Bay. Ordene ligger roligt. De fortæller ikke alt, men nok til at forstå kompasset.

Moderen er fra Randers. Grafiker. Datter af en morfar der tegnede togsæt. Hun har det stensikre øje og den rolige hånd. Som ung elev vandt hun en konkurrence med en plakat om de to Lillebæltsbroer. En elev der tegnede sig ind i en historie som andre siden kom til at køre forbi hver dag. »Jeg kommer fra en broget flok« siger han og der er et lille smil i stemmen.

Storebroren er seks år ældre. Han er forsker indenfor biokemi på Göteborgs Universitet og skriver i øvrigt selv musik i sin fritid med sin kone. »Han er den kloge. Jeg er kunstneren« siger Thomas uden mindste spor af mindreværd. Familiebordet har plads til begge veje i livet. Det var varmt derhjemme men skolen var noget andet. »Jeg blev moppet. Jeg blev skubbet ind i en busk. Jeg var tilflytteren. En følsom sjæl, der ikke kunne sige fra. Og jeg sagde det ikke til mine forældre« fortæller han. Det er råt sagt, men uden bitterhed. For der var et klaver.

Klaveret blev et fristed. Et rum, hvor hænder kunne svare igen, når munden ikke kunne. Han gik til undervisning og vandt en klaverkonkurrence. Spillede med broren. Øvede på gehør. Lod musikken bære alt det, der var svært at forklare. »Når jeg ikke kunne svare igen i skolegården, så kunne jeg udtrykke mig ved tangenterne« siger han. Den slags sætninger ligner en nøgle, man kan bære videre i livet.

Ferierne var fyldt med museer, kirker og sange. Smalle franske film i biografen. Korfællesskaber og mandskor i Folkeparken den 1. maj. Medborgerskoler, hvor børn kunne få et instrument i hænderne og mærke at kultur ikke kun er noget, man kigger på, men noget man gør. Moderen tegnede i hånden. Senere kom de første computere og programmerne, der skulle forandre en hel branche. Moderen lærte børnene, hvad en streg kan betyde. Faderen lærte, hvad en indsats kan ændre. Tilsammen er det en ramme, man kan vokse i.

I ottende klasse flytter familien til Odense. Faderen får arbejde på OUH. Det bliver en ny begyndelse for drengen fra Sverige. Han forstår dansk, men taler det ikke flydende og trætheden ligger tungt om eftermiddagen, hvor alt stadig lyder fremmed. »Svensk sarkasme er noget andet. I Danmark tager man pis på hinanden. Jeg skulle lære spillereglerne« siger han. Det bliver Henriette Hørlücks Skole og siden Nordfyns Gymnasium. Han kalder det et bondegymnasium uden fristelser, men med tid. Tid til at læse. Tid til at spille basket og badminton. Tid til musik.

Musikken får ham ind i skolens musical. Han synger. Nogen siger, at det lyder godt. Det er måske det vigtigste nogen kan sige til et ungt menneske, der har været for meget alene. »Jeg havde følt mig forkert hele mit liv. Pludselig stod jeg i et fællesskab, hvor jeg passede ind. Tillid og tryghed gav en opblomstring. Det var magisk« siger han. Derfra går det slag i slag. Sommersang på Sydfyn. En konkurrence i Ikast, hvor han vinder. Samme år en pris i musicalmiljøet. Det er ikke et brag. Det er mere en støt stigning, hvor dørene åbner sig fordi han banker på og nogen hører melodien.

Han tager et år i London, hvor han arbejder på vinbar om aftenen og tager sangtimer om dagen. Han bliver bedre til engelsk. Bedre til at stå i sin egen krop i en by, hvor alle vil noget med scenen. Hjemme i Odense begynder han på SDU, hvor han læser erhvervsøkonomi og organisation. Forældrene ønsker det solide. Sønnen mærker noget andet. »Min far syntes, jeg skulle noget seriøst. Men hjertet var ikke med« siger han. Han søger ind på Musicalakademiet i Fredericia og kommer ind i første forsøg. Forældrene er bekymrede, men støtter. Bekymring er kærlighed i arbejdstøj.

På Akademiet havner han i et hold, der vil mere end at stå på række og vente på at blive valgt. De skriver og prøver og finder på. »Det hele gik op i en højere enhed« siger han. Efter endt uddannelse lander han en sæson på et teater. Og så kommer en mulighed man ikke kan planlægge. Et stipendium i England. En topskole med ganske få pladser de deler ud som små lys i mørke. Han får en af dem. Han tager af sted med sin kæreste, der senere bliver hans hustru. Men verden har besluttet sig for en finanskrise og livet bliver dyrt og fremtiden kort. West End viser sin glitrende facade, men dørene ind bagved er ikke altid til at åbne. De spiller på et operahus. Han er solist ved en stor koncert. Og de vender hver en mønt.

Efter to et halvt år vender de hjem. Bolden begynder at rulle igen. Han underviser. Han akkompagnerer. Han får roller. Han bliver kapelmester og projektleder. Den praktiske side viser sig at være lige så tilfredsstillende som spotlightet. Der er en episode, han fortæller med et grin. Et job kommer med syv dages varsel. Han øver som en besat i en uge. Kommer igennem. Og opdager, at han faktisk er blevet en langt bedre pianist på otte dage, end han selv havde forestillet sig. »Metoden virkede« siger han. Den slags erfaringer gør noget ved troen på egen proces.

Men kroppen sætter grænser og på et tidspunkt skal man lytte. Han bliver påkørt af en cyklist. Lægen siger forstuvning, men det viser sig at være et brud. En skrue og en protese bliver lagt ind i hans hånd. Nogen siger, at han nok ikke kan spille klaver mere. Det er en sætning der kan lukke et rum. Så kommer en hjernerystelse efter en stol i hovedet. Senere en mere efter et cykelfald. Alligevel står han på scenen aftenen efter som rollen kræver. »Men det sled« siger han. Til sidst er beslutningen den eneste rigtige. I 2015 tager han en pause fra scenen. Ikke som resignation, men som bevidst valg. Og så begynder telefonen at ringe med de rigtige klaverjobs. Han savner ikke spotlightet. Han savner arbejdet. Og det får han.

Samtidig sker det vigtigste uden for scenen. Han bliver far i 2012. Igen i 2015. Så i 2021. »Når man bliver forælder får man hovedet ud af egen røv« siger han og ler af sin egen formulering. »Det hjalp mig i et miljø, hvor man nemt bliver egofikseret«. Skæve arbejdstider giver tid hjemme midt på dagen. Børnene lærer, at verden ikke nødvendigvis skal ligge i 8-16. Det er bøvlet med barnepiger og logistik, men det giver frihed. Livet former sig i andre rytmer og musikken følger med.

Så kommer sorgens kapitel. Forældrene var flyttet tilbage til Sverige. Moren dør. Hun lavede keramik i et hus ved en sø i Småland. Der var karantæne og afstand. »Min mor havde ondt i hovedet. Kræften havde spredt sig til hjernen. Det kom som et chok. Jeg savner hende sgu« siger han. Familien fandt ud af, Christina var gravid lige før Thomas’ døde – så deres yngste er født i december, samme år som hun døde, det var svært ikke at tænke på hende og se ligheden, da datteren Andrea kom med sit røde hår, endnu tydeligere nu, når Andrea er blevet større og har samme charmerende gåpåmod, fortæller Thomas Bay. »Hun havde det samme røde hår som min mor. Det var svært ikke at se forbindelsen«. Sørgen bliver ikke mindre, men den får form.

Mellem de store buer af kærlighed og tab finder hverdagen sin målestok. Et job i baren i Cafebiografen i Odense. En følelse af, at et sted kan være fedt ikke kun på grund af opgaven, men fordi mennesker mødes på den rigtige måde. Projekter i Tivoli. Store produktioner, hvor han står som kapelmester. Opgaver, der bygger lag på lag. Et teater, der må bukke under. Økonomi, der skal ligge rigtigt. Et lån, der bliver lagt om i en fart. En bank, der lytter. Coronatidens sære tavshed imellem travle perioder. Og hele tiden netværk og nysgerrighed. »Jeg har ikke haft en forkromet plan. Men jeg har sagt ja, når chancerne dukkede op og jeg har arbejdet hårdt, når de gjorde« siger han.

Fredericia kalder og han siger ja. Byen er ikke den samme som i de tidlige år. Den har strammet snørebåndene og løber nu længere end før. Han søger jobbet som teaterdirektør efter en dramatisk periode. Konkurs. Et navn, der skulle løftes op igen. Et hold, der skulle samles. En tillid, der skulle genvindes. Han beskriver det nøgternt. »Jeg har haft så mange fede muligheder i min karriere, at jeg følte jeg måtte give noget tilbage. Jeg ville være med til at genrejse teatret«. Det lykkes. Teatret kommer på finansloven efter tre års opstart. En sætning som mange læser hurtigt, men som i virkeligheden vejer tungt. Det er fundament. Det er ro. Det er en blåstempling af et sted som mange troede var væk for altid.

Han taler om Fredericia med en kærlig præcision. Om byen som knudepunkt. Om netværket af gode folk, der gør tingene mulige. Om at alt er tæt på. Odense. Vejle. Kolding. Billund, hvor han drømmer om et tog en dag. Aalborg i den anden retning. Han ser for sig en bæredygtig klinge med stærke titler og et stort publikum. Ser genopbygningen fortsætte ind i noget der kan blive permanent. Ikke som i et museum men som i et orkester der spiller i nutid. »Vi kan centrere det omkring Fredericia. Vi kan lave kvalitetsforestillinger. Vi kan samle mennesker. Det er det, vi er gode til« siger han. Det lyder simpelt. Det er det ikke. Men det lyder som en mand, der ikke har brug for store ord for at gøre store ting.

Ledelse fylder mere og mere. Han nævner økonomi og adfærdsøkonomi som felter, der interesserer ham. Mennesker og tal i samme sætning. »Vi er alle kulturbærere i en by. Alle er en del af fortællingen« siger han. Han er 43 og nogen vil måske spørge, hvornår han skal videre. Svaret er lige så klart som, det er roligt. Ikke foreløbig. Nu skal teatret på den helt store klinge igen. Den slags sætninger siges bedst uden trommer. De skal hellere bevises på en spilleplan.

Han vender ofte tilbage til drengen ved klaveret. Ikke for at dyrke smerten men for at huske energien. »Jeg har aldrig haft behov for spotlightet. Jeg har haft behov for at være en kanal for kunsten. Det er det der driver mig« siger han. Der er et princip gemt i den indstilling. At man kan stå midt i noget stort uden at gøre sig selv større. At man kan give uden at kræve mere lys. At man kan lede ved at lytte.

Der er også en kærlighedshistorie midt i det hele. Han og hustruen gik på skolen i Fredericia samtidig men blev først kærester efter. De gik op og ned ad gangene i tre år som venner. Under en juleforestilling ændrede noget sig. Han kalder det en total overscoring og griner af ordvalget. Men alvoren ligger under. »Jeg elsker det, når nogen har noget på hjertet og går efter, det de vil. Det drømmer jeg også om at mine børn oplever« siger han. Den slags ønsker har en far til tre lov at have.

Fredericia er blevet et hjem. Ikke bare en adresse. Han taler om Royal Run i midtbyen og stemningen, når folk mødes. Om at byen ikke er den samme som i 00erne eller 10erne. Om at forudsætningerne nu er til at bygge endnu mere. Men også om, at det kræver, at man lytter. At man åbner ørerne og bygger bro i stedet for mur. Byens udvikling bliver spejlet i teatrets udvikling. Man må se muligheder. Man må sige ja, når chancen banker på. Og man må turde vente, når tiden kræver tålmodighed.

Hvis man leder efter en klar lære i historien om Thomas Bay, så kunne den lyde sådan her. Man kan vokse op som den følsomme dreng der bliver skubbet ind i busken og alligevel finder en vej. Man kan lære, at et klaver kan tale for en indtil stemmen selv bliver stærk. Man kan stå på en scene og senere gå væk fra den uden at miste sig selv. Man kan miste og stadig gå videre. Man kan blive leder uden at glemme at man begyndte som elev. Og man kan blive boende i en by fordi man vælger at tro på det fællesskab der gør det hele muligt.

Han formulerer det selv på sin egen nøgterne måde. »Man skal være åben over for læring. Man skal udfordre sig selv. Ellers går man i stå«. Det er en sætning der kunne hænge på en opslagstavle bag scenen. Ikke som parolens plakat, men som en stille påmindelse. Om at alt, hvad vi bygger i kulturens navn afhænger af mennesker, der tør. Mennesker, der stiller sig frem, når det gælder. Mennesker, der tør tage imod, når livet giver en chance. Når lyset falder rigtigt over scenen. Når salen trækker vejret i kor. Når musikken sætter i. Når en by begynder at tro på sig selv igen.

Thomas Bay fandt hjem i teatret. Ikke kun i bygningen. Men i arbejdet. I fællesskabet. I den måde kunst kan forandre et menneske og en by. Det er måske den mest stille og mest stædige form for forvandling. Den der begynder med en dreng ved et klaver. Og ender med en mand der får andre til at spille med.

Lørdag aften har han og teatret premiere på den store forestilling, WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical. Fredericias teaterdirektør drømmer om at løfte byen og nyder hvert et sekund af den drøm.

1...121314...179Side 13 af 179
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER