19.8 C
Copenhagen
fredag 29. august 2025

Everfuel underskriver aftale med tysk kunde om 10.000 tons grøn brint

0
Arkivfoto: Finn Schousboe (tv) og Jacob Krogsgaard (th) Crossbridge Energy og Everfuel

Everfuel A/S meddeler, at selskabet har indgået en hensigtserklæring (LoI) med en stor industriel aftager i Tyskland om leverance af op til 10.000 tons grøn brint om året fra 2028.

Den ikke-navngivne kundes indledende efterspørgsel matcher brintproduktionen fra en 100 MW elektrolyseenhed, der er optimeret til drift. Dette stemmer overens med Everfuels strategi om at udvikle standardiserede, skalerbare elektrolysemoduler tilpasset efterspørgslen. Kunden forventer at øge forbruget af grøn brint, klassificeret som vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO), over tid i takt med planerne for at reducere CO2-udledninger i industrien.

– Dette er en validering af Everfuels fokuserede strategi for levering af grøn brint i stor skala til industrielle kunder, og jeg vil gerne anerkende vores partners ambition om at være pioner i brintovergangen i Tyskland. Vi deler et stærkt engagement i at reducere CO2-udledninger væsentligt og skabe en platform for gensidig langsigtet værdiskabelse, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør for Everfuel.

Den tyske partner forstår Danmarks store potentiale for eksport af grøn brint og anerkender Everfuels unikke strategiske position og planer for etablering af brintproduktionskapacitet i den attraktive danske strømzone DK1.

Everfuel planlægger at levere RFNBO-brinten fra projekt Sif eller andre fremtidige elektrolyseprojekter under udvikling. Hensigtserklæringen er det første skridt mod en endelig kommerciel aftale mellem parterne, som afhænger af flere faktorer, herunder etablering af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland, der forbinder Everfuels produktionsanlæg og kunden.

– Den 5. april 2024 annoncerede den danske regering, at den er villig til at tage størstedelen af investeringsrisikoen for det danske brintnet, hvis markedsdeltagerne yder tilstrækkelig forpligtelse. Dagens aftale er en grænseoverskridende bekræftelse af viljen fra Everfuel og partneren til at vise en sådan forpligtelse. Den 5. maj 2024 reagerede Everfuel på Energinets (danske TSO) frist for markedsundersøgelse om kapacitetsreservation i brintnettet. Everfuels indikation af kapacitetsreservation inkluderer en betydelig forpligtelse, som også omfatter den tyske industrielle aftager, og viser Everfuels dedikation til at realisere storskala produktion og distribution af grøn brint, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør for Everfuel.

– Udviklere som Everfuel arbejder hårdt på at modne porteføljer af skalerbare projekter for at sikre produktionskapacitet og redundans i vores drift for at verificere industriens forpligtelser. Det er afgørende for Everfuel og vores partnere at forstå timingen og omkostningerne ved at anvende den kommende infrastruktur. Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energinet i processen for at fastlægge kapacitetsforpligtelser i brintnettet, der er planlagt til anden halvdel af 2025, fortsætter Jacob.

RFNBO anses for at være en kritisk faktor for at reducere CO2-udledninger i industri- og transportsektorerne i Tyskland i overensstemmelse med EU’s mål i Renewable Energy Directive (RED II).

Regeringen åbner for løsning i Chromebook-sag

0

Regeringen er på bolden. Sådan lyder det i et brev fra regeringen til KL om den såkaldte Chromebook-sag, hvor Fredericia og Middelfart blandt andet modtog påbud.

KL har modtaget et brev fra digitaliseringsminister Marie Bjerre, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Peter Hummelgaard, hvor de tre ministre anerkender den vanskelige situation, som Datatilsynets afgørelse og påbud har bragt kommunerne i den såkaldte Chromebook-sag. Brevet er et svar på en henvendelse fra KL, hvor KL har opfordret regeringen til at se på lovgivningen.

Læs også: Datatilsynet giver påbud

– Det er rigtig godt, at regeringen nu går ind i arbejdet med at få set på en mulig løsning i sagen. Som regeringen også pointerer i sit svar, handler den her sag om meget mere end folkeskolen og Chromebooks. Derfor er der brug for at se på en mere samlet løsning i det offentlige, så vi på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende måde sikrer, at vi kan bruge de digitale redskaber til at løse velfærdsopgaver, siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Regeringen lover i brevet at vende tilbage snarest muligt og inden 1. juli 2024.

– Vi er jo først rigtig glade, når vi ved, hvad regeringen kommer med inden sommerferien. Vi står stadig med en lang række uklarheder og spørgsmål. Vi vil derfor nu gå i dialog med Datatilsynet om, hvad regeringens udmelding betyder ift. det påbud, som tilsynet har givet 52 kommuner, siger Peter Rahbæk Juel.

Landsholdsanfører har problemer med sit øje

0

Landsholdsanfører Niklas Landin er blevet nødt til at rejse hjem på grund af problemer med sit højre øje.

Flensborg-målmand Kevin Møller har tirsdag sluttet sig til landsholdstruppen, der er samlet frem mod weekendens kampe mod Norge og Kroatien.

Niklas Landin har nemlig vist sig at have en blødning på nethinden på højre øje, og derfor tager landstræner Nikolaj Jacobsen ingen chancer og har sendt ham hjem for at give øjet ro.

– Vi kunne godt have beholdt Niklas i lejren og håbet på, han nåede at få grønt lys til at spille i weekenden, men med det program Aalborg har tilbage, og vi vil jo også gerne selv gøre brug af Niklas senere på sommeren, så er det klogest at lade ham få ro, så øjet kan hele, og så er han forhåbentlig snart klar igen, siger Nikolaj Jacobsen.

Bold i hovedet

Skaden opstod allerede inden, Niklas Landin mødte ind til denne uges landsholdssamling. Under søndagens ligakamp for Aalborg Håndbold fik han en bold i hovedet, og øjet generede fortsat landsholdsanføreren under opvarmningen til mandagens træning. Derfor blev det undersøgt nærmere på hospitalet.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at skulle forlade landsholdslejren. Men det er den rigtige beslutning, så jeg hurtigst muligt kan blive klar til at spille igen med udsigt til en spændende sæsonafslutning, siger Niklas Landin.

Kevin Møller var senest med Håndboldherrerne under samlingen og landskampen mod Schweiz i marts.

Spidskandidat vil social dumping til livs

0
Christel Schaldemose. Foto: AVISEN

Social dumping er et problem, som mange politikere igennem tiden har forsøgt at løse. Udenlandsk arbejdskraft fylder mere og mere i Danmark, særligt fordi der gang på gang bliver fortalt om mangel på ressourcer og mange ledige jobs. For at sikre, at de udenlandske kollegaer arbejder på samme vilkår som de danske, vil Socialdemokratiet med Christel Schaldemose i spidsen have EU på banen. De efterlyser et europæisk ID-kort.

Højkonjunkturen er ikke til at tage fejl af. Der er mange penge omløb, og flere danskere end nogensinde før er i job. Det medfører også et brændende ønske fra nogle af de største erhvervsorganisationer i Danmark om, at politikerne skal gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Spørger man modsat i fagbevægelsen, vil de rejse et bekymringsflag. For tidligere tiders brug af udenlandsk arbejdskraft har vist, at der er brodne kar blandt arbejdsgiverne. Virksomheder der strategisk underbetaler og behandler udenlandske ansatte på umenneskelige måder. Der er tillige mange eksempler på byggepladser, hvor håndværkere går side om side, men den ene tjener mere end dobbelt så meget som den anden, til trods for at de udfører det samme arbejde.

Det er en problemstilling, som Socialdemokratiet vil til livs. Det har de sagt før. Mange gange endda. Men nu er de klar med et forslag til en løsning: Et europæisk ID-kort, der skal gøre det lettere for myndighederne at kontrollere om de ansatte på eksempelvis byggepladserne har ordentlige arbejdsvilkår, ligesom det skal være lettere at tjekke for eksempelvis illegal arbejdskraft.

Helt nyt er forslaget dog ikke. Den danske fagbevægelse, særligt 3F, har i en årrække agiteret for indførslen af et europæisk ID-kort.

– Vi har i mange år fået at vide af den danske fagbevægelse, at der er brug for handling og brug for at vi tager nye midler i brug hvad angår social dumping. Vi har arbejdet for det her i en årrække, men det der – desværre fristes man til at sige – fortsat aktuelt, fortæller medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose.

Ikke alene et ID-kort

Det kan virke en kende forsimplet at forstå forslaget som indførslen af et kort til at identificere hvem der er på arbejdspladsen hvornår. Det er en stor del af det, fortæller Christel Schaldemose, men understreger samtidig, at forslaget rummer flere initiativer og formål end det.

– Med vores forslag vil vi ikke alene indføre et ID-kort for vandrende arbejdstagere – et digitalt et med en database tilknyttet – men også at vi benytter fornyelsen af udbudsdirektivet til at sætte fokus på social dumping. Vi foreslår konkret, at et firma skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, hvis det skal vinde offentlige udbud om opgaver som fx byggeri af broer eller sygehuse, forklarer Christel Schaldemose og fortsætter:

– Sidst, men ikke mindst, er det rigtig vigtigt for os, at de virksomheder der snyder og bevist forsøger at omgå reglerne bliver straffet. De skal kunne udelukkes fra at byde på og vinde fremtidige udbud, hvis de snyder med reglerne. Vi hører fra Italien, at det her er implementeret, og at der angiveligt allerede er en række virksomheder der er udelukket fra at byde på italienske udbud. Det pudsige er så, at de jo ikke er udelukket fra at byde på udbud i Danmark, selvom de beviseligt har tætte bånd til organiseret kriminalitet og systematisk bedriver social dumping.

– Det virker skørt. Men det viser samtidig, at der stadig er meget at komme efter på det her område, supplerer hun.

Problemet er åbenlyst – også i Danmark

For Socialdemokratiet er der ingen tvivl om, at der er et problem der skal løses. Og at problemet ikke alene er et problem for EU som helhed, men at det også er et helt konkret problem i Danmark.

– Eksemplerne i Europa er mange. Men bare her i Danmark har vi i de seneste få år haft mindst tre store sager med social dumping. Det drejer sig om Femern Bælt, Storstrømsforbindelsen og byggeriet af det nye hospital i Odense. Her ved vi efter afsløringer, at der har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene – og at det har været et systematisk arbejde, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Blandt andet takket være godt fagforeningsarbejde har en række medarbejdere fået erstatning for den sociale dumping de har været udsat for. Men det er her det kom frem, at der – selvom det synede godt – har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene. Nok har der været ansættelseskonktrakter med gode vilkår, men når man så snyder med timesedlerne er verden en anden. Selvom de arbejdede langt mere end 45 timer, fik de kun løn for 37 timer. Det er jo svindel. Og det skal stoppes. Der er brug for flere redskaber til at komme problemerne til livs.

– Det er også værd at huske på, at det jo er skattekroner der går til de her virksomheder, der bevidst snyder. Derudover er det jo helt vildt synd for de mennesker der bliver udnyttet. Det er også en unfair konkurrencefordel i forhold til de virksomheder der overholder reglerne, fordi de ikke kan holde priserne nede på samme måde, fordi de rent faktisk behandler deres medarbejdere ordentligt, slår Christel Schaldemose fast.

Bureaukrati eller beskyttelse af medarbejderne?

Forslaget er ikke gået uset hen i det politiske Danmark. Fra Venstre har der været skarp kritik af forslaget, som de kalder helt ude af proportioner. Særligt er de kritiske overfor det, de ser som værende ekstra administrative byrder for det offentlige og for virksomhederne, og dermed unødigt bureaukrati. Men den kritik tager Socialdemokratiet og Christel Schaldemose meget roligt.

– Der er flere ting i det her, men først og fremmest tror jeg faktisk at det her vil få den modsatte effekt: Det vil give mindre bureaukrati for den enkelte virksomhed og for myndighederne. Forslaget kommer til at give arbejdsgiverne et samlet billede af hvem de har ansat, hvad de laver og om de overholder reglerne. Derudover tror jeg på, at det bliver endnu lettere at være tilsynsmyndighed, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Vi foreslår at samle alle informationerne i et digitalt ID-kort, hvor der er tilknyttet en database. Præcis hvad den skal vise har vi ikke lagt os fast på, men umiddelbart er det kontrakt, arbejdstider og certifikater, måske vi også skal se mod Norge, hvor også uddannelse fremgår. Der er mange muligheder, der alle sammen giver et bedre overblik for både arbejdsgiverne og tilsynsmyndighederne.

Selvom der med nye ønsker til krav i udbudsprocesser og indførsel af et helt nyt ID-kort er Christel Schaldemose optaget af, at der ikke skabes unødigt bureaukrati og administration. Her skal man nok mest af alt hæfte sig ved ordet ”unødigt”.

– Jeg og Socialdemokratiet er meget bevidste om, at vi skal undgå at skabe mere bureaukrati end det er nødvendigt. Det ligger os meget på sinde, at vi i samme ombæring som vi vil bære nye ønsker ind, samtidig ser på om der er noget der kan gøres mere smidigt og bedre – uden at vi glemmer årsagen til, at de regler er indført, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– For det er vigtigt for mig at understrege, at vi gerne vil gøre det endnu lettere at drive virksomhed. Men det er også vigtigt at understrege, at reglerne er der af en grund. De er der fordi der findes virksomheder, som snyder og bedrager medarbejderne. Reglerne er der, fordi det er nødvendigt at passe på vores miljø. Det er nødvendigt med regler, ellers ender vi som det vilde vesten. Men reglerne skal ikke være der for reglernes skyld, det er klart. Men jeg er meget optaget af, at vi ikke lader medarbejderne i stikken, bare for at smidiggøre en proces.

Selv har Christel Schaldemose en række bud på, hvordan man kunne gøre det mindre administrativt tungt at være virksomhed der agerer i en verden med EU’s udbudsregler. Men det er alle sammen ting, der skal ses i en større sammenhæng.

– Helt for egen regning kunne jeg da godt se for mig, at vi kigger på tærskelværdierne for hvornår noget skal i udbud. Eller at vi måske tilføjer flere krav alt efter hvor stort udbuddet er – en slags trappeordning. Jeg er ikke sikker på, hvordan vi skal gøre det, men jeg tror der er flere ting at kigge på, siger Christel Schaldemose.

Det er for den socialdemokratiske spidskandidat vigtigt, at der bliver holdt snor i hvad der sker på udbudsområdet. Cirka 15% af EU’s BNP er genereret ud fra offentlige investeringer, og derfor er det også en væsentlig opgave for EU, at sætte retningen på det, lyder det fra Christel Schaldemose.

 Man kan gøre ting lette og effektive, men det er jo en grund til at vi har de her regler. Jeg deler bekymringen. Og vi skal være bedre. Men reglerne er kommet af en grund. Fordi der har været dårlige eksempler. Fordi vi skal være mere grønne. Det er ikke for at skade nogen, der er for at sikre samfundshensyn, når nu ca. 15% af EU’s BNP bliver generet ud af offentlige indkøb. Det er ikke uvæsentlige summer – og derfor skal det være ordentligt.

Forslaget om et europæisk ID-kort til vandrende arbejdstagere er blevet lanceret som en del af den socialdemokratiske valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Her skal danskerne til stemmeurnerne og vælge de 15 kandidater, der i de kommende fem år skal repræsentere Danmark og de danske partier i Europa-Parlamentet.

Sydøstjyllands Politi beder om hjælp til at finde 50-årige Carsten

0

Den efterlyste forlod sit hjem i Horsens mandag morgen og er ikke set siden. Kontakt 1-1-4, hvis du har oplysninger om, hvor han befinder sig.

50-årige Carsten, der har bopæl i Horsens, er ikke set, siden han forlod sit hjem mandag den 6. maj cirka klokken 5.00. Hans bil er senere fundet ved Egebjerg nord for Horsens. Hans familie savner ham, og derfor efterlyses han nu.

Signalement:

198 centimeter høj.
Kraftig af bygning.
Mørkt, kort hår.
Briller.
Er muligvis iført en sort dynejakke.
Hvis du har set Carsten eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4

Danskerne holder i kø for milliarder

0

I en ny analyse har Vejdirektoratet opgjort trængslen for 2022. Tallene viser, at danskerne spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.

Efter et par år med færre biler på vejene under coronapandemien er der igen kommet skub i samfundshjulene. Den udvikling kan aflæses i trafikken, hvor den øgede aktivitet skaber trængsel, så danskerne i stigende grad holder i kø, når de sætter sig bag rattet i bilen for at køre på arbejde, hente børn, købe dagligvarer eller deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.

Det viser Vejdirektoratets nye analyse af trængslen på vejene i 2022. Her var trængslen stadig en smule under niveauet fra før corona, men når tallene for 2023 er klar senere i år, vil de forventeligt vise en stigning.

På en almindelig hverdag brugte trafikanterne i snit 350.000 timer på at holde i kø, og set over hele 2022 blev det til 80 millioner timer. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.

– På sin vis er det positivt, at trængslen nu så småt er på niveau med før corona, da det viser, at der er kommet gang i samfundshjulene. Men ellers er der ikke så meget at juble over. Udover at det er træls at holde i kø på motorvejene, så er det også dyrt for samfundet. Vi spilder tid, det reducerer udbuddet af arbejdskraft, og det gør det dyrt at transportere varer og serviceydelser, siger Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Stor kø på motorvejene

Tallene dækker både over statsvejene og de kommunale veje, hvoraf sidstnævnte udgør 95 pct. af det samlede vejnet. Det er dog på motorvejene, at der bliver brugt flest timer på at sidde i kø, når man sammenholder med vejens længde.

Særligt i hovedstadsområdet er kø og myldretidstrafik et vilkår for trafikanterne, og 43 procent af den samlede landsdækkende forsinkelse finder sted i Region Hovedstaden.

Det samfundsøkonomiske tab på 31 milliarder kroner dækker over tidstab for almindelige personbiler, varevogne og lastbiler. I beregningen indgår også det parameter, at de mange timers køkørsel er udtryk for et reduceret arbejdsudbud svarende til et tab på 1,95 milliarder kroner.

– Trængsel er et fænomen, som vi skal vænne os til, og vi vil nok se, at problemet kun vokser sig større over de kommende år. Man kan forsøge at bygge sig ud af det, men det kan være svært, da trængslen er værst i bebyggede områder, hvor der bor mange mennesker. Man kan også forsøge at udnytte kapaciteten bedre, for eksempel med mere samkørsel eller ved at sprede trafikken mere ud i løbet af døgnet. Endelig er der den mulighed, at man går efter at begrænse efterspørgslen, så færre kører i bil, siger Andreas Egense.

En anden væsentlig faktor for at forstå udviklingen i trængslen fra 2019 til 2022 er de meget høje brændstofpriser, som fik mange trafikanter til at sænke hastigheden for at spare penge. I 2019 kostede en liter benzin i gennemsnit 14,42 kroner, mens den tre år senere kostede 17,00 kroner.

Vejdirektorat opgør trængsel ved at sammenligne trafikanternes faktiske hastighed med den hastighed, de kunne have kørt med, hvis der ikke var andre på vejnettet. Opgørelsen baserer sig på omkring otte milliarder hastighedsobservationer for hele landet.

Trængselstallene for 2023 forventes at blive offentliggjort inden sommerferien.

Nye rapporter kortlægger ufaglærtes rolle i ældreplejen

0

Mere end hver fjerde medarbejder i ældreplejen har ikke en social- og sundhedsuddannelse, og der er ikke meget der tyder på, at andelen af ufaglærte på ældreområdet bliver mindre i fremtiden. Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen har undersøgt, hvem de ufaglærte er, hvordan de oplever at arbejde i ældreplejen og hvad der er vigtigt for at fastholde og klæde dem på til arbejdet.

Når ældre borgere på plejehjem skal have pleje i hverdagen og hjælp til at komme ud af sengen, i bad og få tøj på, sker det oftere og oftere med støtte fra medarbejdere uden social- og sundhedsuddannelse. De ufaglærte står i nogle kommuner for en betydelig del af arbejdet med at yde omsorg og pleje til de ældre. For at det ikke skal gå ud over kvaliteten i plejen og omsorgen af de ældre borgere, er det vigtigt, at der er de rette kompetencer i dagligdagen og de ufaglærte medarbejdere bliver klædt ordentligt på til at varetage de opgaver, som de får tildelt.

I den forbindelse har Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen undersøgt, hvordan de ufaglærte selv oplever at blive introduceret til opgaverne samt hvad der har størst betydning for de ufaglærte for at føle sig trygge og motiverede til arbejdet – og måske på sigt uddanne sig til faglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Det har resulteret i to undersøgelser, der præsenterer viden om den voksende gruppe af medarbejdere i ældreplejen.

Undersøgelserne, der er henholdsvis en kvalitativ undersøgelse og en registerundersøgelse, kortlægger både de ufaglærte medarbejderes egen oplevelse, deres kompetencer sammenlignet med det faglærte personale og de ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiver på rekruttering og fastholdelse af ufaglærte medarbejdere.

Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er glad for at der bliver kastet lys på potentialet i ufaglærte medarbejdere:

– Med de store rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker i ældreplejen, er ufaglærte medarbejdere nødvendige for at have personale nok til at lykkes med opgaverne. Derfor er der også fokus på, hvordan man kan få opkvalificeret ufaglærte, blandt andet i den nye aftale om social- og sundhedsuddannelserne. I denne rapport får vi mulighed for at høre de ufaglærtes egne oplevelser og få et indblik i de forskellige ressourcer og kompetencer de kan bidrage med, hvis man formår at skabe rammer lokalt så de inkluderes og kompetenceudvikles til opgaverne.

Resultaterne peger på et potentiale

Den kvalitative undersøgelse viser, at ufaglærte medarbejdere oplever samarbejdet med de ældre borgere som meningsfuldt og givende. Og hvis ledelsen tilbyder de ufaglærte en god introduktion, trygge rammer og adgang til faglig sparring, så øger det sandsynligheden for at de ufaglærte, der typisk er løsere knyttet arbejdet end de faglærte, får mod på at blive i faget. Men i en travl ældrepleje kan det være svært at prioritere oplæring og kompetenceudvikling af ufaglærte og tilknytning til de faglige fællesskaber.

– Det kan være svært at prioritere grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling af de ufaglærte medarbejdere i en travl hverdag,” siger Mads Biering la Cour og peger på, at prioriteringen af oplæring kan ses som en investering i ældreplejen:

– Tilknytningen til arbejdsfællesskaberne er med til at gøre de ufaglærte nysgerrige på at lære mere og sikre de fælles faglige samtaler om, hvordan man løser opgaverne godt. Det kan fastholde dygtige medarbejdere og motivere dem til at videreuddannes og blive i faget.

SF kritiserer nyt lovforslag

0

I Vejle kan de udsatte stofbrugerne se frem til at undgå bøde og konfiskation af deres stoffer, mens langt den overvejende del af de sydjyske stofbrugere, eksempelvis i Kolding og Fredericia, kan skyde en hvid pil efter at undgå konfiskation af deres stoffer.

Det bliver virkeligheden, hvis et lovforslag, der tirsdag behandles i Folketinget bliver vedtaget. Det skal sikre, at politiet ikke længere giver bøder til socialt udsatte borgere for deres besiddelse af stoffer, mens borgere der bor i nærheden af stofindtagelsesrum også kan undgå konfiskation.

Dermed vil udsatte opioidbrugere i eksempelvis Fredericia og Kolding fortsat opleve konfiskation af deres stoffer og skal skaffe penge til nye. Mens borgere i Vejle, hvor der er et stofindtagelsesrum, vil få lov at beholde deres. For kun hvis man bor i nærheden af et stofindtagelsesrum, vil man kunne undgå konfiskation – og de findes kun fire steder i landet: i Vejle, Aarhus, Odense og København.

Selvom retsordfører Karina Lorentzen glæder sig over, at det ikke længere kun er en mulighed at undlade en bøde, så mener hun, at lovforslaget lægger op til forskelsbehandling, som handler om, hvor man bor.

– Man må sige, at regeringen lægger op til mindst mulige ændringer. Hvis jeg tager den positive kasket på, så er det jo godt, at politiet ikke skal give bøder længere til udsatte stofbrugere, for jeg tror ikke på, man kan straffe sig ud af uafhængighed. Det er et sundhedsproblem, ikke kriminalitet, siger Karina Lorentzen.

– Men jeg synes, regeringen lægger op til en kæmpe forskelsbehandling af udsatte borgere, der bor langt fra et stofindtagelsesrum. De findes kun fire steder i landet, og det betyder, at langt de fleste i Syd- og Sønderjylland vil få konfiskeret deres stoffer, hvorefter de skal tage flere sexkunder eller begå flere indbrud for at få nye stoffer. Det giver ingen mening, og derfor stiller vi i SF forslag om, at de naturligvis skal ligestilles med dem, der er tæt på stofindtagelsesrummet i Vejle.

Høringssvar fra Addiktiv Sygepleje, Brugernes Akademi, Gadejuristen, Kirkens Korshær, Københavns Kommune, Mændenes Hjem, Odense Kommune, Rådet for Socialt udsatte, SAND og SBH peger netop på problemet omkring konfiskation. Justitsministeriet afviser og siger, det vil svække incitamentet til at bruge stofindtagelsesrummene at omfatte alle – og at kommunerne jo kan lave stofindtagelsesrum.

– Det er utroligt arrogante svar, når man dels kender kommunernes økonomi, og dels ved, at der er omtrent 30 kilometer fra Kolding og Fredericia til Vejle, hvor der er et stofindtagelsesrum. Den tur kommer de her mennesker jo aldrig til at tage, og det efterlader således en del borgere på perronen Det er jo virkeligt problematisk, når nu en rapport har fastslået, at opioider er farligere end heroin, og vi netop ved, der findes meget af det i fx Fredericia, mener Karina Lorentzen.

Lovforslaget kommer efter, at SF to gange har fremsat Mette Frederiksens valgløfte fra 2019 om et ID-kort, der skulle sikre, at udsatte borgere kunne undgå bøder og konfiskation af deres stoffer.

Det specialiserede socialområde får nye rammer

0
(Foto: AVISEN)

Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 er KL og regeringen enige om en delaftale på det specialiserede socialområde.

Delaftalen på det specialiserede socialområde udmønter anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som KL og regeringen har nedsat. Tiltagene skal samlet set øge det kommunale prioriteringsrum, skabe større tryghed og forudsigelighed for borgerne og reducere udgifterne på det specialiserede socialområde. Samtidig skal anbefalingerne bidrage til en bedre styring på socialområdet, så ressourcerne bruges bedst muligt og bidrager til en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af socialområdet.

– Vi har diskuteret udviklingen på det specialiserede socialområde i årevis, og det har været en fast bestanddel i de seneste 10-15 års økonomiaftaler at forsøge at finde nogle redskaber til at få faglighed og økonomi til at gå bedre hånd i hånd. Derfor er det godt, at vi nu har fået en bred aftale i Folketinget, som skaber rammerne på området. Og med dagens delaftale tager vi så hul på at sikre, at vi fremadrettet både kan skabe tryghed for borgerne og sikre, at der kommer styr på udgifterne, siger KL’s formand Martin Damm.

Med aftalen er det aftalt at arbejde videre med at realisere anbefalingerne fra ekspertudvalget på socialområdet. Fx skal der ses nærmere på de særligt dyre enkeltsager, hvor udgifterne på botilbudsområdet har været kraftigt voksende i en årrække.

Det er også aftalt at lave en ny takstmodel for hele socialområdet, som skal give mere styrbarhed og gennemsigtighed.

– Der er udarbejdet et solidt fagligt grundlag. Det har været meget vigtigt for os, at der skulle følges op på de anbefalinger, der er kommet. Nu skal vi sikre, at de aftalte initiativer udmøntes, så vi kan give kommunerne ordentlige rammer til at give den rette hjælp til borgerne samtidig med, at det lokalpolitiske råderum øges. Det er et godt første skridt mod en mere balanceret udvikling på området, siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.

Hver femte faglærte når pensionsalderen inden 2035

0

176.000 faglærte forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem mod 2035, viser fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Udviklingen vil være en væsentlig motor til yderligere mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år. Det understreger vigtigheden af bedre balance i uddannelsespolitikken, siger analysechef.

44 procent af de personer, der når folkepensionsalderen frem mod 2035 er faglærte. Det svarer til 211.000 personer.

Ud af dem forventes 176.000 personer at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet i 2035. Det svarer til 22,5 procent af samtlige faglærte i arbejdsstyrken.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre har fremskrevet den del af arbejdsstyrken, der er født i årene 1958-1966.

Frem mod 2035 vil årgange født i 1958 til 1966 nå folkepensionsalderen. Udviklingen er den væsentligste motor til mangel på faglært arbejdskraft i de kommende.

– En stor udfordring for vores arbejdsmarked og økonomi generelt er arbejdsstyrkens sammensætning. Vi ser ind i en massiv mangel på faglært arbejdskraft. Den væsentligste årsag er, at vi har nogle store årgange af faglærte, der når pensionsalderen. Samtidig er der ikke nok unge, der vælger at tage en erhvervsfaglig uddannelse, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Udviklingen stiller krav til uddannelsespolitikken. Der er brug for en bedre balance. Det er vigtigt, at det bliver mere attraktivt i unges øjne at tage en erhvervsuddannelse, og at voksne ufaglærte bliver løftet med uddannelse til faglært niveau, siger Emilie Damm Klarskov.

Folkepensionsalderen er i 2024 på 67 år og vil stige til 68 år i 2030 og 69 år i 2035.

Tabel: Så mange vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi de når folkepensionsalderen frem mod 2035

Tabellen viser det forventede antal i arbejdsstyrken for årgang 1958-1966 i 2024 og 2035 fordelt efter uddannelsesgrupper. Disse årgange når folkepensionsalderen frem mod 2035.

Uddannelsesgruppe        Arbejdsstyrke i 2024 (årgange født i 1958-1966)                   Arbejdsstyrke i 2035 (årgange født i 1958-1966)Forventet tilbagetrækning fra 2024 til 2035
 Ufaglærte           80.000 pers.         15.000 pers.– 66.000 pers.
 Gymnasiale           27.000 pers.           5.000 pers.– 22.000 pers.
 Faglærte         211.000 pers.         36.000 pers.– 176.000 pers.
 KVU           30.000 pers.           6.000 pers.– 24.000 pers.
 MVU           89.000 pers.         14.000 pers.– 74.000 pers.
 LVU           51.000 pers.         13.000 pers.– 38.000 pers.
 I alt         489.000 pers.         89.000 pers.– 400.000 pers.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af AE’s uddannelsesmodel og Danmarks Statistiks registre