Pantordning på fiskenet skal hjælpe Lillebælt fri af spøgelsesnet

Af
Andreas Andreassen
-
0

I sidste uge fik Karina Lorentzen mulighed for at følge en gruppe tyske dykkere fra SDA Kiel, som indsamler såkaldte spøgelsesnet – “tabte fiskenet” – fra bunden af Lillebælt. Hun blev overrasket over at opdage, at der findes over 300 net på et meget lille område i Lillebælt, hvilket potentielt kan forårsage store problemer for dyrelivet, der risikerer at blive viklet ind i nettene og omkomme. SDA Kiel har i halvanden uge sejlet ud fra Gl. Ålbo Camping for at samle nettene op.

Karina Lorentzen foreslår derfor en pantordning på fiskenet, hvor pengene kan gå til dem, der samler spøgelsesnet op.

– Spøgelsesnet er et alvorligt problem for dyrelivet. Når der er mange af dem, fungerer de som fælder for dyrelivet. Marsvin, sæler, fisk og krabber kan ikke finde vej ud af nettene igen og omkommer derfor. Det er nødvendigt at få ryddet op, siger hun.

Den tyske organisation betaler selv de 1000 dollars dagligt, som oprydningsaktionen koster. Hvert år sejler de frivilligt til Danmark for at rydde op for egen regning, og de har tidligere ryddet Kiel for net. Organisationen har identificeret 120 sikre positioner med net og 170 ret sikre positioner, men da de kun kan fiske 12-14 net op om året, vil det tage lang tid at få ryddet op.

– Ofte er nettene gravet ned i sediment og svære at få fri. Jeg synes, det er imponerende, at de udfører dette arbejde gratis i Danmark, men SF ønsker en pantordning for net, så dem, der udfører dette arbejde, også kan få finansiering. Det er vigtigt, hvis vi skal rense Lillebælt, og det er et stort og ikke ufarligt stykke arbejde, som jeg med egne øjne har set, siger Karina Lorentzen fra SF.

Karina Lorentzen vil arbejde videre med, hvordan dette arbejde kan understøttes, og hun søger i den forbindelse virksomheder, der vil støtte det tyske frivillige arbejde.

De skal være danske fanebærere til OL-afslutningsceremonien

Af
Andreas Andreassen
-
0

Turpal Bisultanov og Helena Rosendahl Bach bærer Dannebrog ind på Stade de France i Paris, når OL-afslutningsceremonien finder sted den 11. august kl. 20.00.

Efter lidt over 17 dage med OL-sport på programmet, slukkes OL-ilden, som symbolet på at legene slutter. Som traditionen foreskriver, rundes OL af med en afslutningsceremoni med underholdning, taler, musik og atleter fra hele verden, der bærer deres landes flag ind på stadion – denne gang på Stade de France.

Den danske chef de mission, Søren Simonsen, har udpeget bryderen Turpal Bisultanov, der vandt OL-bronze i Paris, og svømmeren Helena Rosendahl Bach, der blandt andet opnåede en flot fjerdeplads i 200 m butterfly, til at bære den dansk fane.

”Både Turpal og Helena er på flere måder gået forrest under OL. Ikke nok med at de har præsteret på fornemmeste vis i deres konkurrencer, så er de også store rollemodeller for mange børn og unge. De tør at drømme stort. De tør at vise følelser. Og så har de en smittende og positiv attitude i den danske OL-lejr, hvor de både skaber smil på deres vej og respekt om deres personer. Derfor er de meget værdige fanebærere – eller danske holdkaptajner – til OL-afslutningsceremonien,” siger Søren Simonsen  

Det kom som et kæmpe positivt chok for Helena Rosendahl Bach, da Søren Simonsen tilbud hende det ærefulde hverv som dansk OL-fanebærer:

”Jeg blev meget rørt, da jeg blev spurgt. Det er en kæmpe ære. Jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Jeg er virkelig rørt og glad på én gang. Jeg håber, at jeg kan bære den danske fane på fineste vis. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, for det er virkelig et skulderklap, og noget jeg er meget stolt over at få lov til. Det er en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og det giver mig blod på tanden for at ville opnå endnu mere sportsligt i fremtiden,” siger en tydeligt rørt Helena Rosendahl Bach.

Bryderen Turpal Bisultanov var også tydeligt stolt, da han blev udpeget som dansk fanebærer:

”Jeg sagde inden OL, at jeg gerne ville være med til afslutningsceremonien for at få det hele med til OL. Nu skal jeg være fanebærer og bære Dannebrog. Det er helt surrealistisk og virkelig prikken over i’et på min vilde OL-rejse. Jeg er stolt over at bære Dannebrog på brystet. Nu skal jeg også bære Dannebrog til en OL-afslutningsceremoni. Jeg har fået så meget fra Danmark, så jeg er stolt over at kunne give igen med en OL-medalje og samtidig få æren af at bære fanen til afslutningsceremonien til et OL,” siger Turpal Bisultanov.

Danske atleter til OL-afslutningsceremonien

Med til OL-afslutningsceremonien går 53 danske atleter og 30 trænere og ledere. Det er ikke alle danske atleter, der er blevet i Paris efter deres konkurrencers afslutning, og de to danske håndboldlandshold kunne ikke nå fra Lille til Paris efter de afgørende kampe. Det er årsagen til, at ikke alle danske OL-atleter deltager ved afslutningsceremonien.

Deltagere fra de enkelte sportsgrene:

Atletik: Lisa Brix Pedersen og Katrine Koch Jacobsen

Bordtennis: Martin Buch Andersen og Tobias Rasmussen

Brydning: Turpal Bisultanov

Cykling: Tobias Aagaard, Carl-Frederik Bévort, Niklas Larsen og Amalie Dideriksen

Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, Frederikke Hauge Matthiesen, Lasse Bro Madsen, Magnus Sibbersen, Morten Gravesen, Victor Gairy Aasmul og René Holten Poulsen

Roning: Fie Udby Erichsen, Hedvig Lærke Berg Rasmussen, Julie Holst, Marie Skytte Hauberg Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen, Astrid Steensberg, Sophie Østergaard, Nikoline Laidlaw, Sofie Halling Vikkelsøe, Caroline Munch, Frida Werner Foldager, Sára Maria Johansen, Clara Hornnæss, Karen Mortensen og Nanna Vigild

Sejlsport: Anne-Marie Rindom, Johan Schubert, Johanne Schmidt, Andrea Schmidt, Daniel Nyborg, Nikolaj Buhl, Johan Søe, Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov

Skateboarding: Viktor Solmunde

Skydning: Jesper Hansen, Rikke Mæng og Stephanie Grundsøe

Svømning: Helena Rosendahl Bach, Thea Blomsterberg, Julie Kepp Jensen, Signe Bro, Schastine Tabor, Martine Damborg, Elisabeth Sabroe Ebbesen

Taekwondo: Edi Hrnic

Triatlon: Alberte Kjær Pedersen

Politiet har øget fokus på færdsel ved skolevejene

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I forbindelse med skolestart laver hovedparten af landets politikredse målrettede indsatser på skolevejene i ugerne 32, 33 og 34.

August er lig med skolestart for både for store, små og helt nye elever. Det betyder mange børn på vejene omkring skolerne. Derfor har hovedparten af landets politikredse i ugerne 32, 33 og 34 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.

– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller børn, er uopmærksomme eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. Det handler om tryghed og sikre skoleveje, og derfor gennemfører vi også kontroller i år, siger fg. politikommissær Søren Blomgren Wind-Hansen, Fyns Politi.

– Nogle bilister har for travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole. De udviser ikke hensyn over for andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Derfor vil politiet igen i år ved anvendelse af manuelle kontroller og Automatisk Trafik Kontrol sætte ind for at medvirke til sikring af skolevejen og skride ind over for trafiksyndere.

Politiindsatserne vil blive koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på

– bilernes hastighed

– om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele

– om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele

– skolepatruljernes arbejde, og

– forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Forældrenes indsats
Der er heldigvis få børn, der kommer til skade i trafikken, og det skyldes blandt andet, at forældrene er gode til at passe på deres børn, når de skal ud på vejene, hvor forældrenes indsats betyder meget.

Sammen med Rådet for Sikker Trafik anbefaler Rigspolitiet følgende:

Træn skolevejen til fods

– Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.

– Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.

– Gentag reglerne, I har øvet før: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.

– Lær dit barn at lægge mobiltelefonen væk, når I går i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.
Træn skolevejen på cykel
Selv om dit barn ikke er klar til at cykle alene endnu, kan I bruge skolevejen til at cykle sammen, hvis trafikken er egnet til det – og dit barn er klar. Det er dig, der bedst kan vurdere det.

– Vælg en sikker cykelrute, hvor I skal krydse vejen færrest gange og hvor der er cykelsti.

– Lad dit barn køre inderst eller forrest – så kan du holde øje med det.

– Sig til i god tid, før I skal dreje.

– Lær dit barn at give tegn, når I skal dreje eller stoppe.

– Stop og se jer godt for, før I krydser en vej. Husk, dit barn har brug for længere tid end dig til at sætte i gang. Nogle steder skal I måske trække over.

– Husk cykelhjelmen. Den bedste måde at få dit barn til at bruge cykelhjelm, er hvis du selv gør det.
Transporterer du dine børn i bil, når de skal til og fra skole skal du blandt andet:

– Vær opmærksom og udvis hensyn over for de andre trafikkanter på vejen.

– Vær opmærksom og udvis agtpågivenhed over for de mange nye og usikre trafikkanter.

– Sørg for at dine børn og du selv er fastspændt.

– Overhold hastighedsgrænsen.

– Koncentrer dig om at køre bil, når du kører bil.

– Respekter skiltningen omkring skolerne, indkørsel forbudt og parkeringsforbud m.m.
Indsatserne bakker op om Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunernes kampagne skolestartskampagne. Læse mere her Rådet For Sikker Trafik – Skolestart

Udskældt bosted får skærpet tilsyn i seks måneder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kobbelgården er endnu en gang kommet i myndighedernes søgelys efter at have modtaget et skærpet tilsyn fra Socialtilsyn Syd. Efter tidligere at være blevet kritiseret i december 2023, hvor AVISEN satte det første fokus på problemerne efter henvendelser fra medarbejdere og pårørende, står bostedet nu overfor endnu en alvorlig tilsynsrapport, der peger på manglende kvalitet inden for ledelse, medarbejderkompetencer og borgertrivsel. Det har nu givet et skærpet tilsyn i hele seks måneder.

En af de mest påfaldende kritikpunkter i rapporten er den svækkede ledelsesstruktur på Kobbelgården. Socialtilsyn Syd vurderer, at ledelseskvaliteten er lav, idet flere nøglepositioner, herunder afdelingslederstillinger, er ubesatte. Dette har efterladt en betydelig del af ledelsesansvaret på få personer, hvilket skaber en uholdbar situation for både medarbejdere og borgere. Den manglende stabilitet i ledelsen har direkte konsekvenser for kvaliteten af den støtte, som borgerne modtager.

Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet ift. en kompetent og ansvarlig ledelse er lav, står der i tilsynsrapporten.

Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet ift. en kompetent og ansvarlig ledelse er lav.Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk at der på nuværende tidspunkt mangler besættelse af afdelingsleder stilling på Kobbelgården 3 og ligeledes vil mangle besættelse af afdelingsleder stilling på Kobbelgården 1 fra medio august 2024.

Rapporten peger desuden på alvorlige problemer med medarbejdernes kompetencer. En betydelig del af personalet, herunder vikarer, har ikke opdateret deres viden i forhold til de metoder og målgrupper, som bostedet arbejder med. Denne mangel på opdateret viden har resulteret i en inkonsistent praksis, hvor borgerne ikke modtager en ensartet og kvalificeret indsats. Socialtilsyn Syd udtrykker bekymring over, at denne situation kan forværre borgernes trivsel og udvikling.

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at en del af tilbuddets medarbejdere ikke har opdateret viden, i forhold til de metoder tilbuddet anvender, står der i tilsynsrapport.

De fysiske forhold på Kobbelgården udgør også en betydelig udfordring. I en af afdelingerne har Socialtilsyn Syd noteret sig, at støj og dårlig akustik skaber en utryg og stressende hverdag for mange af beboerne. Af de 32 borgere, som blev vurderet i forbindelse med tilsynet, er 28 blevet negativt påvirket af de konstante støjgener. For nogle er situationen så alvorlig, at de er tvunget til at bruge høreværn i deres egen bolig for at beskytte sig mod støjen fra naboerne. Dette er et klart tegn på, at de fysiske rammer ikke understøtter borgernes behov eller trivsel.

– Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at der er borgere der er generes dagligt af støj fra andre borgere, og at der er en borger der må anvende høreværn i egen bolig, fordi naboen larmer. Dette er oplyst af ledelse, pårørende og medarbejdere, står der blandt andet i tilsynsrapporten.

Forventet skærpet tilsyn

Koncernchef for social og handicap i Fredericia Kommune, Henriette Graversen, forholder sig til det skærpede tilsyn, der er sat til at vare i seks måneder.

– Vi er okay med, at tilsynet varer i seks måneder i stedet for tre måneder, fordi det giver os tid til at gennemføre den nødvendige handleplan. Det er et langt og sejt træk, men det giver os mulighed for at arbejde i bund med de udfordringer, der er blevet påpeget, siger Graversen.

Tidligere har Fredericia Kommune forventet at modtage et skærpet tilsyn, og det er igen tilfældet.

– Vi var forberedt på, at det ville ske, så det kommer ikke som en overraskelse, slår Henriette Graversen fast.

Henriette Graversen fortæller slutteligt, at rapporten især peger på ledelsen på Kobbelgården. I den kommende tid er der vakante stillinger, som besættes af andre leder fra botilbud indtil, at stillingerne er besatte.

– En stor del af bekymringen handler om ledelsen, og vi kan først rekruttere nye ledere med opstart den 1. november. Afdelingslederstillingerne på Kobbelgården 1 og 3 skal besættes, og vi har lavet fratrædelsesaftaler, fordi vi ønsker en anden profil i de stillinger, slutter Henriette Graversen.

Efter uro forsvinder afdelingsleder fra Kobbelgården

Oplev Ban Ki-moon på Klimafolkemødet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

Når Klimafolkemødet senere på måneden slår teltdørene op til årets begivenhed, er det med prominent deltagelse af blandt andre forhenværende FN-generalsekretær Ban Ki-moon, der virtuelt taler med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Den tidligere FN-generalsekretær deltager virtuelt med en keynote, der følges op af en samtale med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Ban Ki-moon var FN’s generalsekretær fra 2007 til 2016. Han gæster Klimafolkemødet virtuelt for at give et globalt indblik i klimaforandringernes status og konsekvenser. I samtalen vil Ban Ki-moon og Dan Jørgensen diskutere tiltag og behov i det globale syd.

Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække så stort et navn til det årlige Klimafolkemøde.

– Klimafolkemødet, der begyndte som en lille lokal begivenhed her i Middelfart, har nu vokset sig så stort, at vi kan tiltrække kapaciteter som tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon. Det er vi selvsagt stolte af. Vi ser frem til at høre hans perspektiver på klimaforandringernes konsekvenser og muligheder for klimahandling, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

I umiddelbar forlængelse af samtalen mellem Dan Jørgensen og Ban Ki-moon vil der være flere arrangementer, der sætter fokus på klimaforandringerne i en global og lokal kontekst. Det sker ved arrangementerne “Klimaprofessorens overvejelser – en samtale med Sebastian Mernild” og “Fra globalt udsyn til lokale handlinger,” hvor deltagerne vil møde konkrete danske tiltag, der effektivt afhjælper klimaforandringernes konsekvenser.

Klimafolkemødet 2024 har generelt et større internationalt fokus end tidligere år.

– Det er et helt naturligt skridt for en begivenhed med store ambitioner på klimaets vegne. Klima kender ingen grænser, og derfor er det den helt rigtige retning, Klimafolkemødet udvikler sig i, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Samtalen med Ban Ki-moon finder sted lørdag den 31. august 2024 klokken 10:00 i biografen Panorama Middelfart.

Klimafolkemødet er en årlig begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen over tre dage i uge 35 og er klimakampens største arena for praktisk inspiration. Klimafolkemødet finder sted fra 29.-31. august i Middelfart.

Samfundet vinder 7,5 millioner kroner ved at uddanne en social- og sundhedsmedarbejder

Af
Andreas Andreassen
-
0

En person, der tager en social- og sundhedsuddannelse, tjener i gennemsnit 7,5 millioner kroner mere i erhvervsindkomst gennem livet end en sammenlignelig ufaglært, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser den forventede erhvervsindkomst hen over et helt arbejdsliv for 65 forskellige uddannelsesgrupper.

Uddannelse betaler sig. Både for den enkelte og samfundet. Men uddannelse betaler sig i forskellig grad.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen beregner den forventede erhvervsindkomst for 65 uddannelsesgrupper hen over et arbejdsliv fra man er 18 år, til man fylder 80 år. For lønmodtagere vil det sige den forventede samlede lønindkomst inklusive pension. For selvstændige er det nettooverskuddet fra egen virksomhed. Med andre ord er det indkomsten fra arbejde før skat.

Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den forventede fremtidige erhvervsindkomst et relevant mål for den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelse.

Tallet holdes – for udvalgte uddannelsesgrupper – op mod, hvad en person med lignende baggrundskarakteristika ville tjene, hvis vedkommende ikke tog en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed forblev ufaglært.

Analysen viser for eksempel, at en social- og sundhedsmedarbejder i gennemsnit vil tjene en erhvervsindskomst, der er 7,5 millioner kroner højere, end hvad en sammenlignelig ufaglært forventes at tjene gennem livet. Gevinsten er lidt højere end for en gennemsnitlig faglært og på niveau med personer med mellemlange videregående uddannelser.

“Uddannelse betaler sig for samfundet, og det kan tælles i millioner af kroner per person, når man ser på det hen over et livsforløb,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Social- og sundhedsmedarbejderne er et interessant eksempel. Selvom deres livsindkomster er i den lave ende, er den samfundsøkonomiske gevinst stor ved at uddanne dem. Gruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har nemlig relativt lav løn og svag arbejdsmarkedstilknytning,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at det i gennemsnit koster 180.000 kroner at uddanne en faglært, mens det koster 780.000 kroner at uddanne en akademiker, hvortil udgifter til en gymnasial uddannelse skal lægges oveni.

”Vi står med en massiv mangel på faglært arbejdskraft til at drive vores velfærd og den grønne omstilling. Tallene slår fast, hvor god en investering det er at investere i erhvervsuddannelserne,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper. Mens den samfundsmæssige gevinst ved at uddanne en læge er 28,8 millioner kroner, er tallet 4,7 millioner kroner for humanistiske kandidater.

Hovedbudskaber:

1. Samfundsøkonomisk gevinst: Uddannelse er en meget profitabel investering for samfundet. En social- og sundhedsmedarbejder bidrager med en samfundsøkonomisk gevinst på 7,5 mio. kr. over et arbejdsliv sammenlignet med en ufaglært person.

2. Individuel økonomisk gevinst: Uddannelse giver også den enkelte en betydelig højere livsindkomst. En erhvervskompetencegivende uddannelse øger den disponible indkomst markant i forhold til ufaglærte.

3. Forskelle i livsindkomster: Der er betydelige forskelle i livsindkomster mellem forskellige uddannelsesgrupper. For eksempel tjener mekanikere mere end social- og sundhedsmedarbejdere, og læger tjener væsentligt mere end humanistiske kandidater.

4. Vigtigheden af uddannelse: Analysen understreger, at det er vigtigt og økonomisk fornuftigt at investere i uddannelse, da det reducerer risikoen for arbejdsløshed og øger beskæftigelsesfrekvensen.

Gode pointer fra undersøgelsen:

• Erhvervsindkomst: Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse tjener generelt mere end ufaglærte. Livserhvervsindkomsten for faglærte er i gennemsnit 19,4 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 22,9 mio. kr., professionsbachelorer 22,0 mio. kr. og akademikere 32,5 mio. kr.

• Omkostninger vs. gevinster: Det koster i gennemsnit 180.000 kr. at uddanne en faglært, men den samfundsøkonomiske gevinst er 7,0 mio. kr. For videregående uddannelser ligger omkostningerne mellem 300.000 og 780.000 kr., men gevinsterne er meget højere (fx 14,3 mio. kr. for akademikere).

• Disponibel livsindkomst: Ufaglærte har i gennemsnit en disponibel livsindkomst på 13,6 mio. kr. Faglærte har 17,1 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 19,7 mio. kr., professionsbachelorer 19,4 mio. kr. og akademikere 26,5 mio. kr.

• Stabile beskæftigelser: Uddannelser inden for IT, teknik, byggeri, ingeniørvidenskab, økonomi og medicin giver de højeste livsindkomster. Omvendt har uddannelser inden for pleje, pædagogik og undervisning lavere livsindkomster.

• Lav risiko for arbejdsløshed: Uddannede personer har lavere risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte.

• Vigtigheden af tidlig uddannelse: Børne- og Undervisningsministeriet forventer, at 20 % af dem, der afsluttede grundskolen i 2022, vil ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette viser nødvendigheden af at fremme erhvervsuddannelser.

Vigtigheden af investering i uddannelse:

Analysen sætter en tyk streg under vigtigheden af at investere i uddannelse, ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Uddannelse skaber betydelige økonomiske gevinster og sikrer en stabil beskæftigelse, hvilket er afgørende i en tid med stigende behov for kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdsområder og den grønne omstilling.

Tag hele familien med til ‘Sindssyg God Søndag’ den 18. august

Af
Andreas Andreassen
-
0

Oplev blandt andre sangerinderne Mathilde Falch og Katinka Bjerregaard eller tag børnene med til cirkusforestilling og stuntshow til den gratis en-dags-festival i Middelfart. Der er underholdning for hele familien til en-dags-festivallen Sindssyg God Søndag i Teglgårdsparken i Middelfart. Dagen byder på livemusik med to Toppen af poppen-deltagere, løgnvandring, forfattertalk med Anna Juul, drop-in cirkusforestilling og meget mere.

Formålet med dagen er på forskellig vis at nedbryde tabuer og fordomme om psykisk sygdom og mistrivsel.

Hør Mathilde Falch og Katinka

Musik og personlige fortællinger går hånd i hånd, når Mathilde Falch og Katinka Bjerregaard, der blandt andet er kendt fra TV2-programmet Toppen af poppen, gæster Sindssyg God Søndag.

Mathilde Falch fortæller denne eftermiddag gribende, men med glimt i øjet, om som ung at komme ud i et misbrug og møde psykiatrien. Koncertforedraget er et mix mellem hendes egne sange og fortællinger fra hendes liv.

Du kan også høre Katinka Bjerregaard fortælle om sit arbejde med romanen ‘Klump’, som handler om krop, kærlighed og identitet, om en barndom med mobning og en ungdom med ubegribeligheder. Efterfølgende vil Katinka Bjerregaard synge nogle af sine sange, hvor teksten altid har noget vigtigt at sige.

For store og små

For de yngre deltagere er der mulighed for at se Prinsesse To Ben og Enhjørningen Dennis’ cirkus, DynaMike World Peace Stuntshow eller hygge sig i hængende læsetelte.

For de voksne deltagere, er det nok mere forfattertalk med Anna Juul, som blandt andet er kendt fra DR-programmet Mit værk til Danmark, der trækker. Hun har skrevet ’Superskurk’, der er en rå, bramfri, hjerteskærende og humoristisk roman.

• Jeg glæder mig til at besøge Sindssyg God Søndag for at tale om min bog ‘Superskurk’, der blandt andet handler om mine egne erfaringer som patient i et presset psykiatrisk system, hvor humor nogle gange virker som den bedste overlevelsesstrategi, siger hun.

Tid og sted

Sindssyg God Søndag finder sted den 18. august ved Teglgårdsparken, 5500 Middelfart fra klokken 11 til 16. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Dagen er arrangeret af Middelfart Museum og Middelfart Kultur & Bibliotek i et samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark og PsykInfo Region Syddanmark. Samarbejdet viser, at samtaler om psykisk sygdom kan gå hånd i hånd med musik, workshops og underholdning.

Ny CEPOS-analyse: Skærpede karakterkrav til gymnasiet er ingen mirakelkur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens ambition om at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil have en positiv effekt, men det vil samtidig skabe nye problemer, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.

En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.

Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.

– Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man – som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav – på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.

– Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men i styringssystemet er der ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Direktør efterlyser mere fokus på pædagogiske assistenter

Af
Andreas Andreassen
-
0

I denne uge har DR offentliggjort en undersøgelse, der viser, at flere ufaglærte hænder nu tager sig af børnene i landets daginstitutioner. Siden 2019 er antallet af ufaglærte medhjælpere steget med 41 %, mens antallet af uddannede pædagoger kun er øget med 10 %. Denne udvikling har skabt bekymring omkring kvaliteten af børneomsorgen.

I Fredericia er der eksempelvis 9 procent færre pædagoger i 2024 sammenlignet med 2019, derimod er der 33 procent flere pædagogmedhjælpere. Det får eksperter til at råbe vagt i gevær, for nuvel opnår man bedre nomeringer – men det går ud over den faglige kvalitet viser alle undersøgelser.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, Vejle og Horsens, påpeger, at en vigtig gruppe er blevet overset i debatten: de pædagogiske assistenter.

– Når jeg læser de historier, som DR har skrevet, kan jeg se, at de glemmer en gruppe i de første artikler. Det er den gruppe af elever, som vi uddanner. Det er de pædagogiske assistenter, som vi uddanner. Det ærgrer mig, at de ikke nævnes i hovedhistorien, siger han.

Bro fremhæver, at mens der tales om at hæve kvaliteten i daginstitutionerne, ser man samtidig mængden af ansøgere til pædagoguddannelsen falde.

– Det hænger ikke sammen, fordi konsekvensen af denne udvikling er ufaglært arbejde, understreger han. Men når det er sagt, så leverer vi med vores uddannelse noget af den efterspurgte kvalitet. Hvis man vil have kvaliteten op, er vores pædagogiske assistentuddannelse et stærkt skridt på vejen. De pædagogiske assistenter kommer med en højere teoretisk ballast og leverer et bedre niveau end de ufaglærte. Vores assistenter bygger deres arbejde på en faglighed og kan bygge deres arbejde op derfra, og det er et kvalitetsløft af vores daginstitutioner. Det er ikke en kritik af de ufaglærte, for de gør det så godt, de kan, siger han og fortsætter:

– Vi har arbejdskraften, der kan hæve niveauet, og når vi ser, at andelen af ufaglærte er steget markant mere end faglærte i institutionerne, falder kvaliteten. På landsplan optages 1100 pædagogiske assistenter om året, men vi afviser det samme antal, fordi vi ikke kan garantere dem et job. Derfor er en del af løsningen også, at kommunerne ser vores pædagogiske assistenter som en del af løsningen til at hæve fagligheden. Der skal ansættes flere pædagogiske assistenter. Vi er i løbende dialog med kommunerne om dette, men der sker ikke så meget, forklarer Bro.

I Vejle startede der for nylig 21 nye elever, som kommer ufaglærte, men uddannes til faglærte.

– Lad os da øge kvaliteten ved at styrke deres faglighed, og vi har uddannelsestilbud, hvor eleverne på 42 uger kan få den teori, der skal til. Det er da fantastisk at styrke dem, der har interessen og lysten til at udvikle sig i et fag, siger han.

Bro håber, at kommunerne i fremtiden vil ansætte flere pædagogiske assistenter for at opfylde minimumsnormeringerne med faglært personale. Han mener, at en del af problemet også skyldes usikkerhed om, hvad en pædagogisk assistent kan.

– Derfor inviterer vi også løbende ind. Jeg tror desværre, at der er en form for uvidenhed om, hvad den pædagogiske assistent kan.

– Uddannelsen giver et teoretisk fundament, der er hands-on, og arbejdet på gulvet med børnene, mens pædagoguddannelsen er endnu mere teoretisk. Den pædagogiske assistentuddannelse blev evalueret sidste år, og der var alle glade, fordi fagligheden var i top. Den har den medvind, den burde have, men mangler kendskab i kommunerne. Vi afviser desværre mange, der gerne vil tage uddannelsen. Det skriger lidt til himlen, når man taler om at have fagligt uddannet personale. Det er en kvoteuddannelse, så vi kan ikke oprette flere pladser end der senere ansættes i kommunerne.

Derudover nævner Bro, at fagforeningerne også spiller en rolle i dette.

– Det er klart, at BUPL gerne vil have flere uddannede pædagoger ud i institutionerne, og det kan jeg godt forstå. Problemet er bare lige nu, at vi ikke kan skaffe de pædagoger, der er brug for, og derfor er den anden uddannelse en god løsning. Man skal også huske, at uddannelsen som pædagogisk assistent er adgangsgivende til at blive pædagog, så det er også en mulighed for at styrke andelen af pædagoger ved at uddanne og senere ansætte pædagogiske assistenter.

– Men det er generelt et langt sejt træk. Der er mange bump på vejen, men det første bump er, at kommunerne får ansat nogle pædagogiske assistenter, konkluderer Jacob Bro.

Novo Nordisk oplever stor salgsvækst i første halvår af 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0
The world's largest insulin API* production facility at site Kalundborg. *API = Active Pharmaceutical Ingredient

Novo Nordisk har offentliggjort en imponerende stigning i salget på 24% i danske kroner og 25% ved konstante valutakurser (CER) i første halvår af 2024, hvilket resulterede i en omsætning på DKK 133,4 milliarder. Driftsresultatet steg med 18% i danske kroner og 19% ved CER til DKK 57,8 milliarder, dog påvirket af en værdinedskrivning relateret til ocedurenone på DKK 5,7 milliarder.

Hænderne er oppe i store dele af det danske erhvervsliv onsdag morgen. Mandag faldt aktierne på børserne i Europa og Asien, herunder også det danske C25-index. I dag forventes det at stige. Det sker efter meldingen om Novo Nordisk gode regnskabstal.

Salget i Nordamerika steg med 36% i danske kroner (36% ved CER). Denne vækst i USA blev positivt påvirket af brutto-netto salgsjusteringer relateret til tidligere år. Salget i International Operations steg med 9% i danske kroner (11% ved CER).

Inden for diabetes- og fedmebehandling steg salget med 26% i danske kroner til DKK 125,0 milliarder (27% ved CER), hovedsageligt drevet af en vækst på 32% i GLP-1 diabetes salg i danske kroner (32% ved CER) og en vækst på 37% i fedmebehandling til DKK 24,9 milliarder (37% ved CER). Salget inden for sjældne sygdomme faldt med 4% målt i danske kroner (3% ved CER).

Inden for forskning og udvikling (R&D) har Novo Nordisk med succes afsluttet fase 3 FRONTIER 2-studiet med Mim8, hvor både ugentlige og månedlige doser af Mim8 viste en overlegen reduktion af behandlede blødningshændelser sammenlignet med on-demand og tidligere profylaksebehandling hos personer med hæmofili A. I juni 2024 meddelte Novo Nordisk, at ocedurenone CLARION-CKD fase 3-studiet blev stoppet, da ocedurenone ikke opnåede det primære endepunkt.

Yderligere i R&D modtog Novo Nordisk i juli et komplet responsbrev fra FDA for insulin icodec. Inden for fedmebehandling modtog Novo Nordisk en positiv CHMP-udtalelse, baseret på SELECT-studiet, for en opdatering af Wegovy®-mærkningen for at afspejle risikoreduktion af større kardiovaskulære hændelser i EU.

For 2024 forventer Novo Nordisk nu en salgsvækst på 22-28% ved CER og en vækst i driftsresultatet på 20-28% ved CER. Væksten rapporteret i danske kroner forventes nu at være 1 procentpoint lavere end CER-væksten for både salg og driftsresultat.

– Vi er meget tilfredse med salgsvæksten i første halvår af 2024, hvilket har gjort det muligt for os at hæve forventningerne for hele året. Væksten er drevet af den øgede efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede diabetes- og fedmebehandlinger, og vi fortsætter med at nå ud til flere patienter med vores innovative behandlinger. Inden for R&D er vi meget glade for de første fase 3-studieresultater med Mim8 og dets potentiale for personer, der lever med hæmofili A, samt den nylige anbefaling for en udvidelse af mærkningen for kardiovaskulær risikoreduktion for Wegovy® i EU, siger Lars Fruergaard Jørgensen, president og CEO, udtaler onsdag morgen.

Resultatopgørelse for første halvår af 2024

(DKK millioner)H1 2024H1 2023Vækst som rapporteretVækst ved CER
Nettoomsætning133.409107.66724%25%
Driftsresultat57.78048.89518%19%
Nettoresultat45.45739.24216%N/A
Fortyndet EPS (DKK)10,178,7117%N/A
1...136137138...212Side 137 af 212