Onsdag den 7. august byder på en markant vejrændring, hvor det smukke sommervejr bliver afløst af kraftige regn- og tordenbyger. Fra morgenstunden kan store dele af landet nyde en smuk solopgang, men længst mod vest er en koldfront på vej ind over landet.
Denne koldfront bringer kraftige regn- og tordenbyger med sig, og lokale skybrud kan ikke udelukkes, der ikke øst for fronten strømmer varm og fugtig luft op over Danmark fra sydøstlige retninger, hvilket betyder, at temperaturen på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster kan nå op på 26-27 grader. I Jylland kan temperaturen nå op på 24-25 grader, før fronten trænger sig på og lægger en dæmper på sommervarmen.
Hvor kraftige bygerne bliver, afhænger af mange faktorer såsom temperatur og luftfugtighed, og de små marginaler afgør, om man får skybrud og torden eller blot almindelige byger. Ifølge de seneste prognoser er der risiko for lokale skybrud og torden i hele landet bortset fra Bornholm. Derfor har DMI udsendt advarsler for risiko for skybrud og torden.
Tidligt onsdag morgen ligger en koldfront over den østlige del af Nordsøen og bevæger sig langsomt mod øst. I forbindelse med fronten kan der dannes kraftige regn- og tordenbyger, og der er risiko for, at bygerne kan blive så kraftige, at der kan forekomme lokale skybrud. Skybrud defineres som mere end 15 mm regn på en halv time.
For Jylland har DMI udsendt en risiko for tordenbyger og lokale skybrud gældende fra kl. 10 til kl. 22. For Fyn gælder advarslen fra kl. 13 til kl. 21, mens Sjælland, Lolland, Falster og Møn skal være opmærksomme fra kl. 15 til kl. 24.
På nuværende tidspunkt er det svært at sige præcist, hvor risikoen for tordenbyger og lokale skybrud er størst, da mange faktorer spiller ind på, hvor kraftige bygerne bliver, og hvor de kraftigste byger rammer. Derfor har DMI opsat risiko for det meste af landet. Det anbefales at følge vejrudsigterne tæt og tage de nødvendige forholdsregler.
Der er grund til at se sig godt for, når tusindvis af børn over hele landet i næste uge bevæger sig ud i trafikken for at komme i skole. Alene i år er der nemlig blevet udskrevet over 10.000 bøder, mens der i 2023 blev udskrevet over 30.000 bøder for at køre for stærkt ved skoleveje. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Der bliver kørt stærkt ved danske skoleveje. Faktisk i så høj grad, at der i 2023 i landets 12 politikredse blev udskrevet flere end 30.000 bøder for at overtræde hastighedsgrænserne på skoleveje.
Den høje fart ved skolerne får også ekstra opmærksomhed fra politiet i de kommende uger. Rigspolitiet har varslet øget fokus på færdsel ved skoleveje, og det er der rigtig god grund til. Alene i årets første syv måneder er der blevet udskrevet bøder til flere end 10.000 bilister for at køre for hurtigt omkring skoler.
Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
Her står det også klart, at selvom antallet af sager om hastighedsoverskridelser ved skoleveje foreløbigt ser ud til at ende på et lavere niveau end sidste år, så er problemet stadig omfattende. Den udvikling ærgrer Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Hun havde håbet på, at de seneste års kampagner og fokus fra politiets side ville have haft en mere positiv indvirkning hos de bilister, der har svært ved at lette foden fra speederen.
– Børn er nogle af de mest sårbare i trafikken, og derfor er det helt urimeligt, når man ikke respekterer hastighederne der, hvor flest af dem færdes. Og særligt som nu ved skolestart, hvor mange bevæger sig til og fra skole for første gang, og som derfor er særligt udsatte, siger Lene Rasmussen.
Det er dog ikke kun i antallet af politiets bødeforlæg, problemerne med bilisters ageren på skoleveje kan aflæses.
I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige, siger godt otte ud af ti personer med børn i skolealderen, at de har oplevet, at bilisters adfærd omkring skoler har skabt utrygge situationer, mens knap 60 procent mener, man bør øge politikontrollen ved skoler for at nedsætte hastigheden hos bilister.
Ifølge Lene Rasmussen er undersøgelsens resultater med til at understrege problemets omfang, men hun er samtidig ikke sikker på, at øget politikontrol alene vil være nok til at knække kurven.
– Politiet arbejder i forvejen meget målrettet både med kontrol og oplysningskampagner, men i sidste ende ligger ansvaret hos bilisterne. Og derfor kan jeg kun opfordre til, at den enkelte tænker sig godt om og respekterer både reglerne og deres medtrafikanter – og særligt de mest udsatte af dem, siger hun.
Første skoledag nærmer sig for mange børn. Den skulle gerne være forbundet med forventningens glæde.
Men for en del er den desværre forbundet med bekymringer. For antallet af fattige familier, der søger hjælp til penalhus og skoletaske vokser. I 2020 søgte 1275 familier Dansk Folkehjælp om hjælp. I år er det 2.879.
Det gør mig trist, at flere og flere familier har svært ved at klare skolestarten, og det fortæller, at uligheden i samfundet stiger. Og vi ved, at der er en stor andel af fattige familier, især i de fire sønderjyske kommuner, så det er også et problem for børn i Syd- og Sønderjylland.
De fleste børn vil jo bare gerne være som andre børn. Ikke stikke ud.
Derfor ville jeg ønske, at vi politisk kunne have større fokus på fattigdommen.
Det burde vi have råd til, især når regeringen insisterer på skattelettelser til de rigeste. Men virkeligheden er, at overførslerne – og de her børn – endnu engang forbigås.
Den 20-årige mand, som Sydøstjyllands Politi anholdt på en adresse på Tingvejen ved Grindsted i går, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.
Mandag blev en 43-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder på en adresse på Tingvejen nær Grindsted. På samme adresse anholdt politiet en 20-årig mand fra Kolding.
Sydøstjyllands Politi var i går talstærkt til stede ved adressen for at foretage tekniske undersøgelser, ligesom der er foretaget flere yderligere efterforskningsskridt med henblik på at klarlægge omstændighederne bag dødsfaldet.
Det foreløbige politiarbejde og en vurdering fra anklagemyndigheden har ført til, at den 20-årige mand senere i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for at have dræbt den 43-årige mand omkring klokken 15.30 mandag eftermiddag.
Grundlovsforhøret begynder klokken 13.00, og anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.
Den 5. august 2024 godkendte et stort flertal i regionsrådet Region Syddanmarks høringssvar til de anbefalinger og forslag til organisering af fremtidens sundhedsvæsen, som Sundhedsstrukturkommissionen offentliggjorde den 11. juni 2024.
Region Syddanmark har først og fremmest kvitteret for kommissionens grundige arbejde.
Bo Libergren. Foto: AVISEN
– Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet i de kommende år vil opleve en række udfordringer på sundhedsområdet. Primært, fordi antallet af ældre kommer til at stige rigtig meget samtidig med, at der bliver færre hænder til behandling og pleje. Vi er glade for, at Sundhedsstrukturkommissionen har arbejdet solidt og grundigt med at finde forslag til løsninger. Også selvom vi ikke er enige i alle forslagene, siger Regionsrådsformand Bo Libergren (V)
Behovet for lokale folkevalgte politikere
Region Syddanmark tilslutter sig Danske Regioners høringssvar, men har tilføjet en række uddybende pointer. Overordnet mener Region Syddanmark, at det er vanskeligt at forestille sig en drift af sundhedsvæsenet uden en regional folkevalgt ledelse, som beskrevet i kommissionens model 2.
– Det er vigtigt, at vi har lokale folkevalgte politikere i front, så borgerne har et sted at gå hen. Politikerne er helt afgørende for at sikre borgernes stemme i det store system, som sundhedsvæsenet udgør. Samtidig er politikerne en garant for, at der bliver taget lokale hensyn – hensyn, som ikke nødvendigvis vil blive bragt op i en administrativ ledelse, understreger Libergren.
Region Syddanmark mener, at de mange gode initiativer i den nyligt vedtagne 10-årsplan for psykiatrien, som er under pres, risikerer at blive sat i stå, hvis kommissionens forslag om at integrere psykiatrien med det somatiske område bliver realiseret.
– Efter at have været underfinansieret i flere år er psykiatrien blevet tilført en masse penge i forbindelse med 10-årsplanen. Det har betydet, at vi nu er i gang med en rigtig positiv udvikling af området. Den udvikling er vi bange for drukner, hvis de mindre psykiatriske enheder bliver en del af de store somatiske sygehuse, forklarer formanden.
Regionens bredere opgaver
Region Syddanmark ønsker også fremover at varetage opgaver som klima, transport, uddannelse, miljø og det specialiserede socialområde, som Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at placere andetsteds.
– Opgaver som for eksempel oprensning af de store generationsforureninger går på tværs af kommunerne, og der er brug for fagligt stærke miljøer, som kan koordinere på tværs – ligesom det er tilfældet i dag. På samme vis er et samarbejde på tværs af kommunerne nødvendigt, hvis de sociale institutioner skal bevare deres højtspecialiserede tilbud, siger Bo Libergren og fortsætter:
– Der ligger ingen analyser bag eller argumenter for kommissionens anbefalinger om at flytte områderne ud af regionerne. Det finder vi uforståeligt og bekymrende.
I høringssvaret fremhæver Region Syddanmark også behovet for at styrke sammenhængen på tværs af de nuværende sektorer og skabe et mere lige sundhedsvæsen. Regionen anerkender behovet for at sikre en balance i ressourcerne mellem det specialiserede og det almene sygehusområde, men advarer imod et ensidigt fokus på det nære sundhedsvæsen, da det kan svække sygehusenes udvikling og patientbehandling.
Regionen støtter en øget kædeansvar, som kan skabe bedre sammenhæng i patientforløb og sikre den nødvendige udvikling og investeringer inden for samme sektor. Samtidig understreger regionen betydningen af en direkte folkevalgt ledelse for at sikre borgernes stemme i det komplekse sundhedsvæsen.
Sabrina Bech Bartholin (løsgænger) og Carsten Sørensen (DF) stemte imod høringssvaret.
Afsendelse til ministeriet
Region Syddanmark sender nu sit høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette svar reflekterer Region Syddanmarks ståsted og bekymringer i forhold til de foreslåede ændringer, samtidig med at de understøtter Danske Regioners samlede høringssvar.
Fakta fra høringssvaret
Region Syddanmark bemærker, at en ændret struktur ikke i sig selv vil løse sundhedsvæsenets udfordringer. Regionen støtter op om et øget kædeansvar og behovet for en national sundhedsplan, der sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne baseret på befolkningens behov. Region Syddanmark er også bekymret over Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling om at gøre regionerne til rene sundhedsregioner uden ansvar for andre opgaver som miljø, klima og socialområdet.
Region Syddanmark har en lang tradition for involvering af borgere og patienter og mener, at denne tradition vil blive svær at videreføre i et statsligt ledet sundhedsvæsen. Regionen advarer mod en opsplitning i mindre regioner, da det kan underminere det specialiserede sundhedsvæsen og øge bureaukratiet.
Høringssvaret understreger også vigtigheden af et regionalt demokratisk forankret sundhedsvæsen, hvor borgerne kan gå i dialog med folkevalgte politikere om lokale sundhedsudfordringer. Regionen har desuden påpeget behovet for øget sammenhæng mellem psykiatri og somatik samt socialpsykiatrien.
Mandag den 5. august besøgte ældreminister Mette Kierkgaard Fredericia som en del af sin omfattende danmarksturné. Formålet med denne turné er at samle erfaringer fra kommunernes ældrepleje og møde borgerne for at få indsigt i deres ønsker og bekymringer omkring fremtidens ældrepleje. I Fredericia begyndte Mette Kierkgaards besøg på Stævnhøj Plejehjem i Taulov, hvor hun tilbragte tid fra klokken 14:00 til 15:00. Herefter fortsatte hun til Fredericia Bibliotek, hvor hun mødte omkring 25 interesserede borgere.
Den bagerste del af Fredericia Biblioteks stueetage var omdannet til stolerækker for at huse de fremmødte i forbindelse med ældreminister Mette Kierkgaards besøg. Lokalet summede af forventning, da både lokalpolitikere og andre interesserede borgere havde fundet vej til biblioteket for at deltage i dialogen om fremtidens ældrepleje.
De fremmødte borgere var især optaget af den nye ældrereform. Mange delte deres personlige oplevelser fra ældreplejen, både positive og negative, som Mette Kierkgaard flittigt noterede i sin medbragte bog. En af de fremmødte pointerede vigtigheden af at tale sektoren op, så det ikke kun er de negative historier, der når offentligheden. Denne kommentar blev godt modtaget af ministeren, som understregede, at det er vigtigt at fremhæve de gode eksempler for at skabe en mere nuanceret debat.
Mette Kierkgaard lagde i vægt på, at ældreplejen og implementeringen af ældrereformen er en langvarig proces. Hun fremhævede behovet for en aktiv og vedvarende indsats for at forbedre forholdene i hjemmeplejen og på plejehjemmene.
– Det er en lang proces. For at en reform kan leve, er det vigtigt, at jeg kommer ud og holder liv i hjemmeplejen og plejehjemmene, og for at få liv har vi sat 240 millioner kroner af til at hjælpe med kompetenceudvikling, understøttelse af måden at samarbejde på og lignende. Fremfor at man sidder på Christiansborg og gør det, så er det vigtigt at høre, hvad borgerne i vores land mener. Jeg vil høre, hvor der er bøvl og hvor det er vanskeligt, men også hvor de gode historier er, sagde Kirkegaard.
Denne tilgang understreger Mette Kierkgaards ønske om at skabe en reform, der er baseret på borgernes faktiske behov og erfaringer, snarere end top-down beslutninger fra Christiansborg.
Vigtigt med borgerinddragelse
Besøget i Fredericia er en del af en større turné, hvor Mette Kierkgaard besøger en række danske kommuner. I den første del af turnéen besøger hun Varde, Fredericia, Aarhus, Viborg, Billund, Middelfart og Greve fra den 5. august til den 15. august. Turnéen inkluderer både besøg på plejehjem og i hjemmeplejen samt borgermøder på lokale biblioteker.
Formålet med disse besøg er at sikre, at borgerne bliver hørt, og at deres input bliver en central del af implementeringen af ældrereformen. Mette Kierkgaard understreger vigtigheden af at tale med både ansatte, seniorer og andre interessenter for at finde løsninger på virkelighedens udfordringer og sikre en værdig ældrepleje.
Dialogen i Fredericia
På Fredericia Bibliotek blev der skabt en åben dialog mellem ministeren og de fremmødte borgere. Diskussionen var levende og konstruktiv, med mange relevante spørgsmål og forslag til forbedringer. Borgerne udtrykte både frustrationer over de nuværende udfordringer i ældreplejen og håb for fremtiden med de nye reformer.
En af de centrale diskussioner handlede om, hvordan ældreplejen kan gøres mere attraktiv for både nuværende og fremtidige medarbejdere. Der blev talt om behovet for bedre arbejdsvilkår, mere anerkendelse af personalets indsats og bedre muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Disse emner er også omfattet af de 240 millioner kroner, som regeringen har afsat til at støtte implementeringen af reformen.
Fremtiden for ældreplejen
Mette Kierkgaards besøg og dialogen med borgerne i Fredericia er et vigtigt skridt i retning af en mere involverende og borgercentreret ældrepleje. Ved at lytte til de mennesker, der dagligt oplever udfordringerne og succeserne i ældreplejen, håber ministeren at kunne implementere en reform, der ikke kun er effektiv på papiret, men også fungerer i praksis.
Turnéen fortsætter i de kommende dage, og Mette Kierkgaard ser frem til flere møder med borgere rundt om i landet. Hendes tilgang med at kombinere besøg på plejehjem med åbne borgermøder på biblioteker sikrer, at hun får et bredt og nuanceret billede af de forskellige behov og udfordringer, som de danske kommuner står overfor.
Sydøstjyllands Politi efterforsker fortsat skudepisoden fra i onsdags i Kolding intensivt og kommer med en opfordring til borgere i Kolding-området, der måtte se en bestemt type cykel.
Sagen, hvor en mand blev ramt i benet af skud i Kolding i onsdags, efterforskes fortsat af Sydøstjyllands Politi.
Status i sagen er, at en 17-årig ung mand, der blev anholdt onsdag aften, er varetægtsfængslet. En 37-årig kvinde og en 30-årig mand, der begge har bopæl i Vejen Kommune, blev i samme sag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding torsdag aften. De er ligesom den 17-årige sigtet for forsøg på manddrab samt besiddelse af et skarpladt våben på offentligt tilgængeligt sted. Retten fandt ikke grundlag for at varetægtsfængsle de to personer, og de blev derfor løsladt. De er fortsat sigtet i sagen.
Derudover leder politiet som nævnt i den seneste pressemeddelelse om sagen efter en mand, der også vurderes at have været involveret i skyderiet. Politiet kender mandens identitet og opfordrer ham til at melde sig selv.
Som et led i efterforskningen er Sydøstjyllands Politi interesseret i at høre fra borgere, der måtte have set eller kommer forbi en sort dame-elcykel. Cyklen kan være smidt et sted i Kolding. I tilfælde af at man ser en cykel som beskrevet og vist nedenfor, bedes man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Hvis man har fået stjålet en lignende cykel, vil politiet også meget gerne have oplysninger om det. Det samme gælder, hvis man har set manden på cyklen i løbet af onsdag morgen eller formiddag.
Kendetegn ved cyklen:
Damecykel
Sort
Cykelkurv foran
Bagagebærer – muligvis med batteri monteret
Muligvis af typen Batavus Palermo E-Go
Sydøstjyllands Politi har i løbet af weekenden været ekstra meget til stede i Kolding – blandt andet med den mobile politistation. Ligesom efterforskningsarbejdet fortsætter den tryghedsopfølgende indsats også de kommende dage.
I en tid med stramme budgetter og skærpede prioriteringer har Kolding Kommune stået fast på deres beslutning om at støtte eliteidrætsprojekter. På trods af den kritik, der ofte rettes mod sådanne investeringer, mener borgmester Knud Erik Langhof, at de 1,825 millioner kroner, som Kolding Kommune bruger årligt på Team Danmark-ordningen, er en vigtig investering i både sundhed og fremtidige talenter.
Langhof er overbevist om, at støtten til eliteidrætten også gavner breddeidrætten. Han fremhæver, hvordan succeshistorier fra lokale atleter kan inspirere og motivere flere til at dyrke sport:
– Støtten er godt givet ud. Hvis man ikke har elite, har man ikke bredde. Efter Kasper Asgreen har vundet løb, er cykelsporten eksploderet i Kolding. Vi har dygtige idrætsudøvere, og det smitter af på hele kommunen. Sådan er det hele vejen rundt. Derfor er det vigtigt for folkesundheden, siger Knud Erik Langhof.
Borgmesteren påpeger, at eliteidræt skaber forbilleder, som kan få flere til at engagere sig i sport og fysisk aktivitet. Dette er afgørende i en tid, hvor folkesundheden er under pres:
– Vi har mange medlemmer i sportsklubber, og det er godt for folkesundheden. Sundheden blandt unge mennesker forbedres, når de har idoler at se op til, forklarer Langhof.
Ingen problematik så længe Team Danmark bidrager
Knud Erik Langhoff. Foto: AVISEN
Langhof ser ingen problem med at bruge kommunale midler på eliteidræt, så længe samarbejdet med Team Danmark fortsætter med at være frugtbart:
– Jeg ser ingen problematik i det, så længe Team Danmark bidrager godt til Kolding Kommune. Det handler om at skabe de bedste rammer for vores atleter og sikre, at vi kan være stolte af vores by, understreger Kolding Kommunes borgmester.
Borgmesteren understreger, at støtten til eliteidrætten ikke kun handler om medaljer og præstationer på den store scene, men også om at investere i borgernes generelle sundhed og trivsel. Ved at skabe gode vilkår for både elite- og breddeidræt kan kommunen sikre, at flere engagerer sig i fysisk aktivitet, hvilket har positive effekter på både kort og lang sigt:
– Folkesundheden er en nøgleprioritet. Når vi investerer i eliteidræt, skaber vi også et miljø, hvor unge mennesker kan udvikle sig og få sunde vaner. Det er en langsigtet investering i vores befolknings trivsel, siger Knud Erik Langhof.
Sammenhæng mellem elite og breddeidræt
Langhof mener, at det er essentielt at forstå sammenhængen mellem elite- og breddeidræt. Uden stærke eliteidrætsudøvere ville der ikke være samme interesse og engagement i breddeidrætten. Eliteidrætterne fungerer som rollemodeller og inspirationskilder, hvilket er med til at øge deltagelsen i sport på alle niveauer:
– Når vi ser lokale atleter opnå store ting, skaber det en bølge af motivation blandt de yngre generationer. Det handler om at have profiler, som de kan se op til og lære af. Dette er med til at øge sundheden og engagementet i hele kommunen, slutter Knud Erik Langhof.
I kølvandet på DR’s artikel, der skitserer kommunernes støtte til eliteidrætsprojekter i en tid med stramme budgetter, udtaler flere politikere fra Fredericia sig nu om vigtigheden af at opretholde denne støtte. Artiklen rejser spørgsmålet, om det er korrekt at prioritere eliteidræt frem for kernevelfærd, men politikere i Fredericia mener, at investeringen i sport og kultur er essentiel for både folkesundhed og samfundets trivsel.
Når danske atleter i disse uger svømmer, bokser og cykler efter medaljer til OL, er det ikke kun med statslig støtte fra Team Danmark i ryggen. Mange af landets kommuner bidrager også økonomisk til eliteidrætten. I år bruger de 23 såkaldte Elitekommuner tilsammen 50 millioner skattekroner på talentudvikling inden for specifikke sportsgrene i hver kommune. Fredericia Kommune bidrager med 1,7 millioner kroner årligt til denne indsats, og politikere fra kommunen fremhæver vigtigheden af denne støtte, ikke kun for atleternes succes, men også for den generelle sundhed og trivsel blandt borgerne.
Peder Tind.
Alligevel kan nogen rejse spørgsmål ved, om det er det rigtige at bruge pengene på et budgetår, hvor politikerne kan se frem til at skulle finde sparekniven frem.
– Det er rigtigt, at vi står over for et vanskeligt budget, og det er en udfordring. Vi er altid konstruktive og tager ansvar. Med det sagt er det vigtigt, at vi tør investere i talenter og elitesport. Ikke alle i talentklasserne bliver OL-deltagere, men vi har en rapport, der viser, at der er høj trivsel blandt eleverne, og at de har stærke sociale færdigheder. Spørgsmålet er, om det er værd at investere 1,7 millioner i elitemiljøerne. Svaret er ja, for de fungerer som forbilleder, de er rollemodeller, og de trives, siger Kultur- og Idrætsudvalgsformand, Peder Tind (V).
Tind understreger desuden, at investering i folkesundhed og støtte til unges ambitioner er en langsigtet og værdifuld anvendelse af midler, der ikke kun fremmer fysisk sundhed, men også skaber muligheder for personlig udvikling og samfundsengagement, hvilket i sidste ende er alle pengene værd.
– Folkesundheden er vigtig, og ambitioner samt støtte til de unge er også afgørende for deres fremtid. Det er alle pengene værd. Fokuserer man kun på OL-resultater, er det rimeligt at spørge: Er det så godt nok?, siger Peder Tind.
Tind understreger desuden, at investering i folkesundhed og støtte til unges ambitioner er en langsigtet og værdifuld anvendelse af midler, der ikke kun fremmer fysisk sundhed, men også skaber muligheder for personlig udvikling og samfundsengagement, hvilket i sidste ende er alle pengene værd.
– Der er en fem siders artikel om Alberte i DSB’s blad, og den viser hendes enorme værdi som rollemodel, når man læser den. Det er en fantastisk fortælling om, hvad Fredericia Eliteidræt kan, og jeg mener, at vores støtte til dem, er alle pengene værd
Karsten Byrgesen: Samfundet må hænge sammen
Karsten Byrgesen.
Karsten Byrgesen, der sidder som medlem i Kultur- og Idrætsudvalget, påpeger, at investeringer i kultur og idræt er nødvendige, selv i svære tider:
– Vores samfund skal hænge sammen, og vi kan ikke lade verden gå i stå. Vi har stadig brug for Team Danmark. Eksperter har nemt ved at fortælle os, hvad vi skal gøre, men vi skal investere i kultur og idræt. Vi kritiseres også for, at idræt ikke er billigt, men det er seniorer, der ikke betaler så meget, forklarer Karsten Byrgesen.
Han understreger, at besparelser på støtte til kultur og idræt kan have langt større negative konsekvenser i det lange løb, herunder forringet folkesundhed, reduceret social sammenhængskraft og manglende motivation for unge atleter, hvilket kan føre til øgede udgifter på andre områder og en forringelse af samfundets generelle trivsel.
– Vi skal spare 44 millioner, som det ser ud nu. Det beløb, vi giver til kultur og idræt i Fredericia, er beskedent. Skaden ved at skære ned er større end gevinsten. Vi bruger allerede små beløb og har tænkt os grundigt om, siger Byrgesen.
Byrgesen fremhæver også sundhed og trivsel som vigtige gevinster ved støtte til idræt, idet han påpeger, at sådanne investeringer bidrager til et sundere samfund, hvor borgerne oplever øget velvære, færre helbredsproblemer og en stærkere fællesskabsfølelse, hvilket samlet set forbedrer livskvaliteten og reducerer fremtidige sundhedsudgifter.
– Der kommer sundhed og trivsel tilbage. Se på fodbold og håndbold som eksempler. Hvis vi dropper ud af Team Danmark, vil det ophøre. Vi vil gerne støtte dem. Hvis man vil have noget, skal man også være villig til at give. Balancen er, som den skal være. Det er nemt at have en mening fra sidelinjen, men hvis vi stopper med at støtte idrætten, kan vi ikke bare forvente at få noget tilbage uden at investere.”
David Gulløv: Elite og bredde hænger sammen
David Gulløv (A), der er næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, understreger, at eliteidræt og breddeidræt er hinandens forudsætninger, idet de to områder er gensidigt afhængige og styrker hinanden. Eliteidrætten skaber inspiration og rollemodeller, som motiverer breddeidrætten, mens en stærk breddeidrætsbase sikrer et bredt fundament af talenter og deltagere, der kan udvikle sig til eliteniveau.
– Når man ser nærmere på det, er elite og bredde hinandens forudsætninger. I det store billede har vi også et sundhedsperspektiv med. Det handler om at skabe plads til både bredde og elite, siger Gulløv.
David Gulløv understreger, at eliteidræt og breddeidræt er hinandens forudsætninger, idet de to områder er gensidigt afhængige og styrker hinanden. Eliteidrætten skaber inspiration og rollemodeller, som motiverer breddeidrætten, mens en stærk breddeidrætsbase sikrer et bredt fundament af talenter og deltagere, der kan udvikle sig til eliteniveau.
– Hvis vi skaber rum og plads, hvor man kan dyrke fællesskab og sport på den lange bane, undgår vi potentielle omkostninger i fremtiden. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at det koster os på andre områder. Det handler om at skabe muligheder for fællesskaber, hvor mennesker kan mødes og få gode oplevelser, forklarer Gulløv.
Gulløv pointerer, at eliteidrætten bidrager til samfundets overordnede sundhed og trivsel ved at fremme fysisk aktivitet og inspirere folk i alle aldre til at engagere sig i sport. Dette skaber et sundere samfund med lavere sygdomsforekomster og en højere livskvalitet.
– Elite og bredde er hinandens forudsætninger, og man skal have mål at sigte efter. Når vi tager midler fra driftsbudgettet, kan det have konsekvenser, men det skaber også muligheder for udvikling og fællesskab. Det kan ikke altid måles i medaljer, men i sundhed og trivsel. Medaljerne er blot cremen på lagkagen. Det handler om udvikling og fællesskaber, siger David Gulløv.
Tommy Rachlitz Nielsen: Motivation gennem eliteidræt
Tommy Rachlitz.
Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, fremhæver vigtigheden af rollemodeller og motivation gennem eliteidræt:
– Det er en forkert indstilling at ville spare penge på eliteidræt. Hvis vi ikke motiverer folk til at have det godt, får vi heller ikke bredden til at trives uden eliteidræt. Se for eksempel Jonas Vingegaard. Man skal have nogen at se op til. Folkemotion er vigtig, især i en tid hvor TikTok og lignende lokker, og stjerner kan være et godt middel til at motivere. Det er en trist debat, hvor de, der gør noget godt, ikke får hjælp. Det er som i folkeskolen, hvor de gode elever ikke får den støtte, de har brug for. Sådan er det også med eliteidrætten. Hvis ingen starter, bliver ingen gode, og eliteidrætten hæver niveauet i bredden. Det hænger sammen, siger Rachlitz.
Tommy Rachlitz understreger, at kommunen skal støtte alle borgere, og at eliteidrætten har stor brandingværdi:
– Vi diskuterer, hvorfor vi ikke må støtte dem, der har det godt. Hvorfor kigger man ikke alle veje? Vi er en kommune for alle borgere, ikke kun for de rige eller svage. Det er vigtigt at have nogen at se op til. Det giver også opmærksomhed, når vi har spillere fra Fredericia i vores fodbold- og håndboldklubber. De præsterer for vores kommune, og det har en stor brandingværdi, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen.
I alt støtter Fredericia Kommune Fredericia Eliteidræt med 1,7 millioner kroner årligt. Til sammenligning støtter Helsingør Kommune med 4,128 millioner kroner årligt til den nordsjællandske kommunens eliteidrætsprojekt.
Fredericia Kommune og Kolding Kommune er to af de 23 kommuner i Danmark, der har indgået samarbejdsaftaler med Team Danmark. Fredericia Kommune bruger årligt 1,7 millioner kroner i Fredericia Eliteidræt, imens man i Kolding bruger 1,825 millioner kroner om året. Støtten er dog essentiel, mener formand for Fredericia Eliteidræt, Søren Andersen.
Når danske atleter i disse uger svømmer, bokser og cykler efter medaljer til OL, er det ikke kun med statslig støtte fra Team Danmark i ryggen. Mange af landets kommuner spiller også en vigtig rolle i at støtte eliteidrætten. I år bruger 23 såkaldte Elitekommuner tilsammen 50 millioner skattekroner på at fremme talentudviklingen inden for specifikke sportsgrene i hver kommune.
De 23 Elitekommuner har alle indgået samarbejdsaftaler med Team Danmark, hvor de forpligter sig til at anvende midler på at “fremme vilkårene” for eliteidræt og talentudvikling inden for specifikke sportsgrene. En gennemgang af aftalerne, som DR har foretaget, viser, at disse kommuner samlet set har forpligtet sig til at bruge 51,4 millioner kroner i år på eliteidræt og talentudvikling.
Mange kommuner vælger derudover på egen hånd at bruge yderligere midler på talentudvikling, hvilket der ikke findes et samlet overblik over. Team Danmarks eget budget er på omkring 150 millioner kroner årligt, så kommunernes investeringer og deres samarbejde med Team Danmark og lokale klubber udgør et “substantielt indspark ind i det samlede elitesportssystem.
– Marginaler er jo det, der afgør elitesport i dag. Alle de hjul og alle de små ting, man kan dreje og justere på i forhold til at skabe succes, er vigtigt. Og der er elitekommunesamarbejdet et af de hjul, siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut til DR.
Talenter er rollemodeller
Søren Andersen i midten. Her ses han overrække en check til Magnus Dyhre, der var en del af OL-satsningen. Foto: AVISEN
Fredericia Kommune er en af de 23 Elitekommuner. I alt får Fredericia Eliteidræt 1,7 millioner kroner direkte i kommunalstøtte fra Fredericia Kommune. De penge er godt givet ud, mener formand for Fredericia Eliteidræt, Søren Andersen.
– Vi har fremført, hvilke sportsgrene vi støtter, og det er som det fremgår triathlon, håndbold, skydning, svømning, sejlsport og drengefodbold. Jeg har samme holdning som flere af dem, der har udtalt sig. Det handler ganske enkelt om at give talenterne ekstra muligheder, siger han.
Andersen mener, at Fredericia Eliteidræt er med til at fremme trivslen og gøre miljøet bedre på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé. Tidligere har det været en belastet skole med udsatte grupper af elever. Det er det ikke mere.
– Vi har i Fredericia Eliteidræt valgt, at vores elever skal være på Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé, hvor der tidligere har været problemer med udsatte grupper. Der er talentklasserne rollemodeller og fremmer trivslen på skolen. En sidegevinst er, at vi får elever, der ikke har noget med eliteidræt at gøre, til at melde sig ind i foreninger og væk fra gadehjørnerne, det er et stort plus. Vi har fået gennemført målinger, der viser, at vores talentelever trives rigtig godt og er over gennemsnittet, siger Søren Andersen.
Fredericia Eliteidræt spiller en central rolle i at fremme folkesundheden og styrke engagementet i lokalsamfundet. Ved at tilbyde struktureret træning og støtte til talentfulde atleter, bidrager initiativet ikke kun til individuelle sportslige præstationer, men også til den generelle trivsel og sundhed blandt de unge i kommunen.
– Jeg kalder det, at det kaster skygger af sig, når man har det, vi har. Vi har haft flere med til OL, og vi var også tæt på i flere sportsgrene. Det er en del af folkesundheden, at vi er med til at hjælpe atleter på deres vej for at nå deres mål, forklarer Søren Andersen.
Fredericia Eliteidræt støttes af erhvervslivet
Søren Andersen skriver under på aftalen med virksomhederne, der støtter Fredericia Eliteidræt ved at tilbyde arbejdspladser. Foto: AVISEN
Søren Andersen understreger samtidig, at Fredericia Eliteidræt ikke udelukkende får kommunale midler. Han fremhæver støtten fra erhvervslivet, der er med til at gøre det muligt at opretholde Fredericia Eliteidræt på nuværende niveau.
– Da vi fik de 1,7 millioner kroner, var det for fire år siden, da den daværende aftale blev lavet. Dengang var sejlsport ikke med. Vi balancerer på et knivsæg, men vi har vores fond, hvor vi har Crossbridge Energy som hovedsponsor. Det er ikke kommunalt, men kommercielt, og det giver os gode muligheder. Vi kan ikke drive Fredericia Eliteidræt for mindre end det beløb, vi får nu, forklarer Søren Andersen.
En anden unik faktor ved Fredericia Eliteidræt er det tætte samarbejde med lokale virksomheder, som aktivt støtter dem ved at tilbyde fleksible arbejdsforhold til atleter. Dette partnerskab gør det muligt for talentfulde sportsudøvere at forfølge deres karrierer inden for eliteidræt, uden at de behøver at bekymre sig om specielle arbejdstider, økonomisk usikkerhed eller manglende erhvervserfaring.
I Fredericia Eliteidræt gør vi også det unikke, at vi har flere virksomheder indeover, der tilbyder, at atleter kan arbejde hos dem og få tilpasset det deres hverdag. Vi er rigtig glade for samarbejdet med Caverion, Airco Process Technology og LEGO koncernen, siger Søren Andersen.
Fredericia Eliteidræt sørger også for at støtte atleter, når de vender hjem fra internationale konkurrencer. Andersen bemærker:
– Det er et nåleøje at leve af idræt, men dem, som kommer hjem fra OL, gør vi også vores til at favne, så de ikke kommer hjem til ingenting efter at have satset alt på det. Vi hjælper dem videre, så de ikke står med ‘ingenting’ at falde tilbage på, slutter Søren Andersen.
Trygt sted at vokse op
De 50 millioner skattekroner, som Fredericia og de øvrige Elitekommuner bruger i år, går blandt andet til at sikre fleksible skoleforløb og morgentræning for sportstalenterne samt faciliteter og adgang til fysioterapi og uddannede trænere. Denne investering understøtter ikke kun de unge atleters fysiske og tekniske udvikling, men også deres uddannelsesmæssige fremskridt ved at skabe en balance mellem sport og skolegang.
Ifølge Team Danmark er modellen med Elitekommuner og samarbejdsaftaler en krumtap i den danske tilgang til talentudvikling. I modsætning til andre lande, hvor unge talenter ofte bliver samlet i træningscentre væk fra deres hjem, fokuserer den danske model på at lade de unge blive boende i deres lokale miljøer.
– Vi har ikke en model, hvor vi hiver dem ud og samler dem i en meget tidlig alder, som man har i andre lande. Vi tror i stedet på, at man skal sørge for at vokse op i et godt og trygt sted ude i kommunerne ude ved forældrene og ude i klubberne, siger Anders Tranberg, der er konsulent i Team Danmark, til DR.
Fredericia Kommune har været Elitekommune siden 2008. Siden da har Fredericia Kommune støttet Fredericia Eliteidræt med et årligt beløb.
