11.6 C
Copenhagen
søndag 8. juni 2025

Du-du-du-dumme dag ka’ bli’ til en dejlig dag

0
Foto: Søren Malmose

En røvsyg regnfuld vinterdag blev forvandlet til en rigtig dejlig dag, da Fredericia Musicalteater åbnede ”Den fortryllede kuffert”. En teaterkoncert fyldt med ting (emner), som udsprang fra den hemmelighedsfulde kuffert. Hovedsagelig for børn, men med input til eftertanke for ”de store”. Alvorlige emner, men her garneret med musikalsk humor og livsglæde.

Musik og tekst er udviklet gennem workshops med nye talentfulde komponister og Fredericia Musicalteater med tanker, drømme og ideer fra lokale børn om det at være barn og menneske. Glimrende og spændende projekt (”…en rodet kaotisk proces…”: Thomas Bay), som kun kan anbefales at gentage og videreudvikle. Gerne med inspiration fra de dejlige børn. Men måske engang f.eks. fra pensionister (fra et plejehjem), der har ”ferie” hele året, eller små detailhandlere, der er truet af butiksdøden. 

I er så innovative!!!  

Foto: Søren Malmose

Handling

Mira (hendes rigtige navn) og Emil (ja, det hedder han også) er på eventyr i den mystiske kuffert. Op af den magiske kuffert kommer den dragelignende Beo og bringer dem på en eventyrlig rejse, hvor selv de stærkeste (superhelte) har dumme dage og kan føle sig svage. Selv om man er prins og har et slot, kan man føle sig ensom. Selv i mørket er der et lys inde i dig. Selv en lille sten i skoen kan ødelægge dagen. Selv om klimaforandringerne bekymrer os, kan vi gøre noget ved det selv i det små: ”Det er cool at spise kål til jul.”  

”Der er meget i verden, der er svært at forstå, men så længe vi er sammen, ved jeg, alting nok skal gå”. Dejligt budskab.

Hovedpersonerne

Som altid leveres Fredericia Musicalteater til perfektion. Ingen slinger. Alt er gennemtænkt og udført sublimt. Fra solosang til vokalharmonier er alt rent og gåsehudsfremkaldende. 

Naturligvis skal de bærende performere fremhæves. Mira Andrea Balolli, Emil Asbjørn Madsen og Sofie Heidelbach står godt til hinanden. Både fra soloer til fællesnumre. Både fra alvor til spas og dans. Indlevende og gennemført.

Foto: Søren Malmose

Akkompagnement

David Tølbøll Mortensen (kapelmester og tangenter), Jens Kokholm (guitar) og Dennis Pedersen (slagtøj) fører os professionelt sikkert og velafbalanceret gennem de forskellige musikalske genrer med præcision og rytmisk indlevelse.  

For alle aldre

Jeg havde tre børnebørn (mine tre prinsesser) med til forestillingen. 

Vera (6 år) var mest fascineret af den ”overstimulerede” knappeædende drage, Beo (Sofie Heidelbach), som har gener fra en hest, delfin, krage, ged og kat. I virkeligheden er Sofie også en helt anden. Som Kaja (12 år) bemærkede: ”Det er da tydeligt og indlysende, at hun arbejder som hospitalsklovn.” Dette job, som bringer smil frem hos børn i en svær situation, kan man kun have den største respekt for!

Nete (7 år) studerede både under og efter koncerten indgående Fredericia Musicalteaters altid udmærkede program, så hun kunne genopleve og fortælle om det hele derhjemme.

Foto: Søren Malmose

Kaja forstod de mere alvorlige temaer, og jeg selv har efterfølgende faktisk reflekteret over flere af dem.

Det alvorlige ”må vi lade de voksne om”. Men for at bringe sjælen i balance har vi voksne også tit brug for at fantasere os væk fra den alvorstunge virkelighed. 

Når jeg har overværet en af Fredericia Musicalteaters forestillinger, popper der altid en strøm af referencer op i mit overstimulerede hoved (Tak for det!) . Denne gang bl.a. sange som Monster (Jonah Blacksmith): ”Daddy, is the a monster under my bed?”; den søde pige (Bølle-Bob) og Puff (the Magic Dragon), som var godnatsang for mine egne børn. Fra lejrbålet bevægelsessangene – og her i lille teatersal forenedes vi, da vi skulle op at stå og danse, alle udvekslede vi et livsglad fællessmil. 

Koncentrationen kan under forestillingen svinge lidt alt efter alder.

Forforståelsen og erfaringen oplagret i vores livs rygsæk (kuffert) er jo forskellig. Her er udfordringen i ethvert manuskript…!

Tak

Når jeg f.eks. ser rulleteksterne fra en film (hvis de får lov at rulle til ende inden de skide reklamer), er det vildt, hvor mange mennesker, der indgår i en produktion. Ikke så sært at det er tidskrævende og dyrt. 

Alle i det store hold bag ”Den fortryllende kuffert” burde nævnes – 

lige fra Lys-Per – ”lyspær’ ” til tone-Peter – ”voldsomme Peter” (Løvenhardt er vist voldsomt på norsk).

Alle, især Mira og Emil og ikke mindst Beo (Sofie), skal da have en godbid bestående af seks knapper (Kald dem gerne stjerner, hjerter eller roser)!

Tak tak tak tak for en dejlig dag!

Dem vil vi ha’ nogle flere af!

Mildere vejr på vej

0

Efter dagens vinterlige nedbør venter mildere vejr med skyer og perioder med regn over Danmark. En front, der stadig ligger over landet, bringer overskyet vejr med udbredt let regn, slud eller tøsne primært over Nordjylland og de østlige egne. I den sydvestlige del af landet har nedbørsområdet dog forladt, og det begynder at klare op i det sydlige Jylland. Dette ledsages dog af enkelte regnbyger, der kommer ind fra vest.

Temperaturen vil holde sig på et beskedent niveau mellem frysepunktet og 3 grader i Nordjylland samt i de østlige dele af landet. I de sydvestlige egne vil temperaturen derimod stige til mellem 4 og 7 grader. Vindforholdene forbliver rolige, med kun svag til let vind mellem øst og syd, og i den sydlige del af landet vil det efterhånden blive let til jævn vind fra vest.

Udsigten til den kommende uge, hvor mange danskere holder vinterferie, lover dog mildere vejr. Temperaturen forventes torsdag og fredag lokalt at kunne nå op på 10 grader, selvom skyer vil dominere vejrbilledet, og der forventes flere regnvejr over landet i løbet af ugen. For dem, der planlægger at tilbringe ferien i Danmark, er det en god idé at inkludere regntøj, paraply og gummistøvler på pakkelisten.

Trafiksikkerheden er også et fokuspunkt. Selvom lufttemperaturen de fleste steder vil være over frysepunktet i dag, kan sneen stadig føre til glatte veje. Derfor anbefales det at tage af sted i god tid, hvis man skal ud i trafikken, og eventuelt holde sig opdateret via vejdirektoratet eller Trafikinfo.dk.

Endelig giver dagens nedbør et ekstra bidrag til de allerede fyldige åer og vandløb, hvilket kan øge risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Dette gælder især områder langs vandløb og søer samt i lavninger, hvor vand kan have tendens til at samle sig.

Parterne på statens område har aftalt et to-årigt overenskomstforlig

0

Finansministeren har sammen med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne indgået et overenskomstforlig for de ca. 200.000 medarbejdere i staten. Forliget indebærer en økonomisk ramme på 8,8 pct. over de kommende to år.

Dansk økonomi er sund, og beskæftigelsen er høj. Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et økonomisk ansvarligt forlig, som giver statens ansatte en markant lønstigning i den kommende overenskomstperiode. Der er aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 pct. i overenskomstperioden.

Statens medarbejdere løser vigtige opgaver, og det er derfor afgørende, at staten bliver ved med at være en attraktiv arbejdsplads. Med forliget er parterne enige om at have fokus på et fleksibelt arbejdsliv ved bl.a. at give mulighed for opsparing af frihed, mere fleksibilitet i anvendelsen af pension samt forbedre retten til løn under barsel.

Parterne er enige om at afsætte 11 mio. kr. til at løfte de lavestlønnede i staten.

Der er af den samlede ramme prioriteret 50 mio. kr. til at løfte lønnen for de grupper, som varetager særligt udsatte funktioner. Det er de enkelte arbejdspladser, der skal beslutte, hvilke medarbejdere, der varetager de mest udsatte funktioner, men det kan f.eks. være politibetjenten, som ofte møder borgere i konfliktfyldte situationer.

– Det er helt afgørende, at vi fortsat har fokus på, at det skal være attraktivt at arbejde i staten. Vi er afhængige af, at der er dygtige folk, som hver dag bidrager til velfærdssamfundet. Aftalen indeholder blandt andet markante lønstigninger, fleksibilitet i arbejdslivet og anerkendelse af de medarbejdere, som varetager særligt udsatte funktioner, f.eks. politibetjente. Alt dette sker inden for en ansvarlig økonomisk ramme, hvilket har været afgørende for mig som finansminister, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har skabt et stærkt resultat, som giver reallønsfremgang ovenpå en periode, hvor alle har lidt reallønstab på grund af høj inflation. Vi har som led i resultatet på 8,8 % aftalt en håndtering af en eventuel ubalance i slutningen af 2025. Forhandlingen skal sikre balancen mellem den private og statslige lønudvikling. Derudover har vi givet den enkelte ansatte bedre mulighed for at kunne tilrettelægge sit arbejdsliv mere fleksibelt. Det har været stærkt efterspurgt af vores medlemmer. Jeg er også meget tilfreds med, at vi har styrket vilkårene for tillidsrepræsentanterne. Vi har samlet set indgået et forlig, som rummer en række gode nyskabelser og øvrige forbedringer, som er med til at skabe attraktive statslige arbejdspladser, siger formand for CFU, Rita Bundgaard.

Pilotprojekt skal være med til at opdage lungekræft tidligere

0
Foto: AVISEN

1000 fynboer vil de kommende år blive inviteret med i et pilotstudie, som skal undersøge, om screening for lungekræft på sigt kan være med til at redde liv.

Sundhedsstyrelsen har inviteret de fem danske regioner til at ansøge om at gennemføre et pilotstudie vedrørende screening for lungekræft. Nu har Sundhedsstyrelsen vurderet, at studiet skal gennemføres på Odense Universitetshospital.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen glæder sig over, at valget er faldet på Region Syddanmark:

– Jeg er både glad for og stolt over, at Odense Universitetshospital nu skal i gang med pilotstudiet. Potentielt kan det komme til at redde tusindvis af liv, hvis vi på landsplan bliver bedre til at opdage lungekræft tidligere. Jeg glæder mig til at følge studiet og til at se resultaterne af det.

Jo før lungekræft opdages, jo bedre

Lungekræft er den kræftform, som har laveste overlevelse, og hvert år dør cirka 3.700 danskere af sygdommen. De seneste år er chancerne for overlevelse steget, men ofte opdages kræften sent, så den har spredt sig og er vanskelig at behandle.

Ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling J Christian Borbjerg Laursen mener, at OUH er godt rustet til opgaven:

– Lungekræft er den største kræftdræber i Danmark, og i udlandet er man godt på vej med at få implementeret screeningsprogrammer for lungekræft. Nu får vi det endelig testet i Danmark. Vi har på OUH gode traditioner for studier af udbyttet af screeninger. Vi har, sammen med Syddansk Universitet, udviklet et stærkt forsknings-setup og høj ekspertise inden for kunstig intelligens, og vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og fagligheder, når vi udreder og behandler lungekræft. Og så udgør fynboerne et repræsentativt udsnit af landet, så vi sikrer, at pilottesten vil give et retvisende billede af det potentielle udbytte for alle danskerne.

1000 fynboere får invitation

I forbindelse med studiet, vil mindst 1000 fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for at udvikle lungekræft, blive tilbudt CT-scanning én gang om året i de tre år, pilotstudiet varer. De første invitationer til at deltage i screeningsprogrammet forventes at lande i e-boks hos målgruppen i efteråret 2024.

De fynske borgere vil i første omgang blive bedt om at besvare en række spørgsmål om deres rygevaner og helbred, hvorefter borgere i risiko for at udvikle lungekræft vil blive inviteret til scanning på enten Odense eller Svendborg Sygehus i slutningen af 2024. Borgerne vil samtidig blive tilbudt en lungefunktionsundersøgelse, der kan måle, om deres lungefunktion er normal eller nedsat, ligesom de borgere, der ryger, vil blive tilbudt et rygestopkursus.

Mange indbrud i Fredericia og Middelfart

0

Nordfyns, Middelfart og Fredericia har forholdsvist flest indbrud, mens Ærø har færrest, viser en årsopgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Nu er branchen gået sammen med bl.a. politi og justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.

Især Middelfart har taget et stort hop op ad den ærgerlige top på listen over de kommuner i Region Syd, der har flest indbrud pr 100.000 indbyggere. Kommunen er sprunget fra nummer 16 til nummer to på listen. Men også Nordfyns har taget et hop op på førstepladsen fra nummer otte.

Det viser årsopgørelsen for 2023 fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Opgørelsen pr 100.000 indbyggere gør det muligt at sammenligne indbrudstallene på tværs af kommunerne og viser risikoen for indbrud.

– Det er svært at vide den præcise årsag til, at Middelfart og Nordfyns er rykket op på listen, men det kan hænge sammen med, at der ligger mange sommerhuse i områderne, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.

– Under corona-lockdown, og et godt stykke tid efter, arbejdede mange sommerhusejere online fra deres sommerhus, og det gjorde livet svært for indbrudstyvene. Nu er folk for længst vendt tilbage til arbejdspladserne, og sommerhusene har stået tomme, som de plejer i de kolde måneder og på hverdage, siger Pia Holm Steffensen.

Generelt er tyvene i hele Danmark blevet mindre flittige og antallet af indbrud er faldet, men det i Region Syddanmark, oplever man i 2023 en stigning i antallet af indbrud pr 100.000 indbyggere.

Trods en ihærdig indsats gennem de seneste ti år, der har bragt antallet af indbrud kraftigt ned, har Danmark fortsat en ærgerlig nordeuropæisk rekord, og vi er næsten dobbelt op på indbrud pr 100.000 indbyggere sammenlignet med fx Holland.

– Ingen ved præcist, hvorfor andre lande klarer sig så meget bedre end Danmark. Men vi vil selvfølgelig arbejde målrettet for at komme ned på niveau med fx Holland, siger Pia Holm Steffensen og fortsætter:

– Regeringen har netop spillet ud med en tryghedspakke der bl.a. vil sætte ind overfor indbrud og hæleri med et digitalt register over tyvekoster – og det samarbejder vi med Det Kriminalpræventive Råd, BoTrygt, politiet og Justitsministeriet om at udforme. Registret vil gøre livet svært for tyvene og forhåbentlig lettere for forbrugerne, når man f.eks. køber brugt hos marskandiseren eller Den Blå Avis.

Pia Holm Steffensen opfordrer til også selv at gøre en indsats som boligejer for at gøre livet surt for indbrudstyvene:

– Sørg for at sætte ordentlige låse på døren og sikrede hasper på vinduerne. Forsikringsselskaberne har masser af gode råd – så brug dit selskab, siger hun.

5 gode råd mod indbrud:

1) Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.

2) Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.

3. Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Ser du biler, der ikke hører til, og som ser ud til at lede efter noget, så spørg, om du kan hjælpe med noget. Tyve kan ikke lide opmærksomhed!

4) Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.

5) Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.

Avisen flytter i vinterferien

0
Den historiske bygning i Norgesgade 48 i Fredericia er nu lejet ud. Foto: AVISEN

Når mange danskere tager på vinterferie i slutningen af denne uge, så begynder Danske Digitale Medier A/S at flytte til vores nye domicil på Norgesgade 48 i Fredericia. Læserne vil bemærke det, da flere af vores tjenester kan opleve midlertidige forstyrrelser.

Under flyttearbejdet vil vi arbejde intensivt på at minimere effekten af vores flytning. Mange læsere besøger os dagligt, flere på timebasis, og vi vil derfor arbejde på at undgå de værste problemer med nedetid. Da vores tjenester drives af vores eget datacenter, er det specielt flytningen af de såkaldte ip-adresser, der midlertidigt kan betyde, at man får en fejlkode, når man vil ind på AVISEN.

Vi glæder os til at kunne tilbyde endnu mere gratis indhold til læserne, der naturligvis kommer med indenfor i vores nye studie. Vi har besluttet os for at kalde vores nye domicil for STATIONEN, da bygningen vi flytter ind i, har en central tilknytning til baneanlægget i Fredericia, og ligger ved siden af den gamle banegård med udsigt til den gamle havn og Lillebælt.

Driftsforstyrrelserne kan forekomme i perioden fra fredag den 9. februar til søndag den 11. februar 2024.

Region Syddanmark vil anmelde tre borgere for stort forbrug af medicin

0
(Foto: Avisen)

Regionen vil politianmelde tre borgere, der har indløst recepter med usædvanligt store doser Ozempic. Derudover bliver 44 sager om ordinering af Ozempic sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed til nærmere undersøgelse.

Tre borgere i Region Syddanmark har på et år indløst recepter på diabetesmedicinen Ozempic, der svarer til mere end tre års maksimalt forbrug. Det vækker opsigt, da Ozempic kun har en holdbarhed på tre år.

Efter en grundig gennemgang beder Region Syddanmark nu politiet undersøge de tre sager.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:

– Det er vigtigt at få undersøgt det til bunds og få afklaret, hvis der er foregået noget ulovligt. Vi har en bekymring i nogle specifikke sager med usædvanligt høje doser, og derfor beder vi nu andre myndigheder om hjælp til at undersøge det. Ozempic er medicin til diabetespatienter, der virkelig har behov for det, og vi kan selvfølgelig ikke tolerere, hvis nogen misbruger medicinen til svindel eller videresalg.

Styrelse skal undersøge over 40 sager  

Samtidig vil regionen bede Styrelsen for Patientsikkerhed vurdere 44 sager, hvor der er udskrevet Ozempic til mere end halvandet års forbrug til én patient på et år. I nogle af sagerne er der mere end en receptudsteder. Det drejer sig om i alt 50 receptudstedere, der blandt andet tæller praktiserende læger og sygehusafdelinger.

Region Syddanmark har gennemgået sagerne ud fra samme metode som de øvrige regioner. Alle har sat grænsen for politianmeldelserne ved patienter, der har hentet Ozempic til mere end tre års forbrug på et år. De fire øvrige regioner har oplyst, at de tilsammen vil politianmelde 30 borgere i sager med højt forbrug af Ozempic.

Syddanskerne ryger mindre men drikker lidt mere

0

Hvordan står det til med syddanskernes sundhed? En spørgeskemaundersøgelse sendt til 5.000 syddanskere viser, at syddanskerne ryger mindre, end de gjorde i 2021. Til gengæld drikker de lidt mere alkohol. Undersøgelsen viser også, at udviklingen i syddanskernes sundhed og trivsel stort set fortsætter i samme spor som før og under COVID-19-pandemien.

Hvordan har du det? Det spørgsmål bliver cirka 300.000 danskere fra 16 år og op stillet hvert fjerde år i Danmarks største landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom, som Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og de fem regioner står bag.

Sidste store undersøgelse fandt sted i 2021, og den næste finder sted i 2025. Undtagelsesvis har Statens Institut for Folkesundhed dog gennemført en mindre midtvejsundersøgelse i 2023, hvor 25.000 danskere – heraf 5.000 bosiddende i Region Syddanmark – fik tilsendt et spørgeskema.

Nu er resultaterne af midtvejsundersøgelsen offentliggjort.

Se rapporten med alle resultaterne på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside.

Se også resultater fra tidligere undersøgelser på hjemmesiden Danskernes Sundhed.

Midtvejsresultater bekræfter de seneste års udvikling

Midtvejsundersøgelsen er gennemført, fordi 2021-undersøgelsen fandt sted under COVID-19-pandemien, hvor landet var præget af en række restriktioner og en massiv nedlukning. Statens Institut for Folkesundhed har ønsket at få en pejling på, hvordan det går med befolkningens sundhed, trivsel og sygdom, nu hvor pandemien er ovre.

På langt de fleste områder bekræfter resultaterne af midtvejsundersøgelsen de udviklingstendenser, der viste sig både før og under COVID-19-pandemien. For eksempel er andelen af syddanskere, der ryger dagligt, fortsat faldende. I 2021 svarede 15 procent af syddanskerne, at de røg dagligt, hvorimod tallet er faldet til knap 13 procent i 2023.

Den negative udvikling fra tidligere undersøgelser fortsætter desværre også på en del områder. For eksempel er andelen af syddanskere, der har et dårligt mentalt helbred, stadig stigende. I 2021 lå 17 procent af syddanskerne lavt på den mentale helbredsskala, mens tallet er steget til 18 procent i 2023. Også i forhold til svær overvægt fortsætter udviklingen i den forkerte retning. Her er andelen af syddanskere med svær overvægt steget fra 20 procent i 2021 til 22 procent i 2023.

Færre ensomme og lidt mere alkohol

På få områder afviger resultaterne fra de seneste års udvikling. Blandt andet viser midtvejsundersøgelsen, at færre føler sig ensomme i 2023 (9 procent) sammenlignet med 2021 (11 procent). Det er en positiv udvikling sammenlignet med tidligere år, og forklaringen kan være, at mange følte sig ensomme under COVID-19-pandemien.

Når det drejer sig om syddanskernes alkoholforbrug, afviger resultaterne sig også fra de seneste års udvikling. Forbruget er nemlig steget en anelse fra 2021 til 2023 efter at være faldet hvert år siden 2010. I 2021 drak 14 procent af syddanskerne mere end 10 genstande om ugen, mens tallet er steget til 16 procent i 2023. COVID-19-pandemien er igen en mulig forklaring, da syddanskernes alkoholforbrug formodentlig fik et ekstra dyk nedad i 2021 på grund af restriktionerne i forbindelse med pandemien.  

Resultaterne bruges i det forebyggende arbejde

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:   

– Selvom nogle af resultaterne er bekymrende, er det rart at få bekræftet, at resultaterne fra 2021 overordnet set ikke var unaturligt høje eller lave på grund af den usædvanlige situation med corona og nedlukning i hele landet. Vi bruger løbende resultaterne fra sundhedsundersøgelserne til at vurdere, hvor vi i samarbejde med kommunerne skal sætte ind med forebyggende arbejde, når det gælder borgernes fysiske og mentale helbred. Resultaterne fra midtvejsundersøgelsen bekræfter, at det er de rigtige områder, vi har fokus på.

Et eksempel på en indsats, som regionen samarbejder med kommunerne om, er ”ABC for mental trivsel på ungdomsuddannelserne”, som går ud på at give ungdomsuddannelserne redskaber til at forebygge mental mistrivsel. Et andet eksempel er sygehusenes systematiske spørgsmål til patienterne om rygning og deres tilbud om henvisning til rygestoprådgivning i kommunerne.

Fakta om undersøgelsen

”Hvordan har du det?” er Danmarks største landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom, som gennemføres hvert fjerde år på samme tid i samtlige regioner og kommuner.

Den seneste store undersøgelse er gennemført i 2021 under COVID-19-pandemien, hvor store dele af samfundet var lukket ned.

Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en mindre midtvejsundersøgelse i 2023 for at få en pejling på udviklingstendenserne i befolkningens sundhed, trivsel og sygdom på den anden side af COVID-19-pandemien.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 10. februar til 12. maj 2023, og spørgeskemaet er på landsplan sendt til 25.000 borgere på 16 år eller derover, heraf cirka 5000 i Region Syddanmark.

Midtvejsundersøgelsen havde en samlet svarprocent på 40,8, og resultaterne opgøres på nationalt og regionalt niveau. Undersøgelsen er for lille til at kunne opgøres på kommune-niveau.

Næste gang, den ”store” spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed bliver gennemført, er i februar 2025. 

Skinnefræseren er tilbage på sporet

0
(Foto: Banedanmark )

Skinnefræseren, som fjerner en stor del af de revner, der opstår på kørekanten af skinnerne, vender i februar og marts tilbage til den danske jernbane. Første stop er i Trekantområdet og på Fyn.

Skinnefræseren vender tilbage til Danmark i februar og marts, hvor den sammen med holdet af specialister, der styrer fræseren, vil fjerne de små revner i skinnerne. Revner, der ellers ville kunne vokse sig så store, at de ville kunne forstyrre togdriften.

Fræsearbejdet er præcisionsarbejde, for revnerne, der skal fræses væk, er svære at se med det blotte øje. Når fræsehjulene er i gang, arbejder fræsetoget sig frem med under en kilometer i timen, og togets fræsehjul kan dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage.

– Skinnefræsningen sikrer, at skinnerne holder længere, og risikoen for skinnebrud mindskes. Det bliver lettere for togene at overholde køreplanerne, når der er færre steder, hvor togene skal sætte tempoet ned, og vi får færre skader, der skal udbedres, når vi holder skinnenettet i god form, siger Pernille Skovrup, vedligeholdelsesleder i Banedanmark.

Normalt vil fræsetoget behøve 1-3 passager for at fjerne en revne, og på en nat kan skinnefræseren fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernet bliver herefter kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt.

Vedligehold betaler sig
For Banedanmark er det vigtigt, at alle komponenterne på jernbanen ikke blot fungerer – men at de også fungerer længst muligt. Skinner, sporskifter, ballast, bomme og al det andet hardware på banen bliver udskiftet, når det er mest hensigtsmæssigt, fordi de forskellige dele har nået deres udløbsdato.

Er jernbanen godt vedligeholdt, så holder de enkelte dele længere, hvilket sparer jernbanen for udgifter og passagererne for ærgrelser. I det lys er skinnefræsningen en vigtig opgave, fordi nattens arbejde med specialtoget forlænger skinnernes levetid.

Fræsningen er en del af en forebyggende indsats, der betyder, at skinnernes levetid forlænges. Forudgående dataanalyser sikrer grundlaget for en optimal vedligeholdstilgang, som samlet set og på lang sigt giver billigere vedligeholdsomkostninger og færre punktlighedspåvirkning.

Kører om natten – klargøres om dagen
Fræsetoget kører om natten for at genere togdriften mindst muligt. Om dagen bliver det renset og klargjort, så det er klar til næste nats etape.

– Det er vigtigt med en effektiv vedligeholdelsesindsats, som kan udføres samtidig med, at trafikken forstyrres mindst muligt. Derfor kører skinnefræseren om natten, så den ikke forstyrrer passagererne, siger Pernille Skovrup.

På baggrund af ultralydsmålinger fra de særlige målevognstog finder Banedanmark frem til de revner, der skal fræses væk. Ved at benytte måletoget opspores fejlene på et tidligere stadie end førhen, hvilket gør vedligeholdelsesarbejdet lettere.

Det støjer kun moderat, når fræsetoget arbejder, mens klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads. I dagtimerne holder fræseren i Fredericia

– Fræsetoget er knap 44 meter langt
– Vægten er 155 ton med fræsespånerne.
– Fræsetoget har to fræsehjul og et slibehjul i hver side.
– Afhængig af, hvor store revnerne er, og hvor på jernbanenettet de befinder sig, kan skinnefræseren fjerne mellem tre og ti revner per nat.
– I den aktuelle kampagne, der strækker sig frem til begyndelsen af marts, vil der blive fræset over 80 revner væk

Skinnefræseren kører efter følgende plan:

6.-7. februar Fredericia-Børkop
7.-8. februar Tommerup-Årup
8.-9. februar Årup
9.-10. februar Fredericia-Børkop
10.-11. februar Middelfart-Taulov
11.-12. februar Fredericia-Børkop
12.-13. februar Ejby-Kauslunde
13.-14. februar Ejby- Kauslunde

KL lancerer nyt kodeks for forvaltningens betjening af politikere

0
(Foto: AVISEN)

En grundlæggende forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati er et godt samspil mellem kommunalbestyrelserne og forvaltningerne. For at støtte op om det samarbejde lancerer KL nu et nyt kommunalt kodeks med 7 dyder for forvaltningens betjening af politikere.

Hvad gør man, hvis ens chef insisterer på at justere i faktuelle oplysninger, som man synes maler et skønmaleri, men som ikke vil være direkte fejlagtige?

Eller hvad gør man, hvis man opdager fejl i sagsbehandlingen, men får at vide, at man skal gå stille med dørene?

Det er nogle af de dilemmaer, man kan møde i hverdagen i en kommune. Og som medarbejder og leder skal man kunne navigere i et ofte komplekst politisk landskab og handle inden for rammerne af bl.a. lovlighed, saglighed og faglig integritet. Det er derfor vigtigt, at både medarbejdere og ledere i kommunerne ved, hvilke rammer forvaltningen arbejder indenfor, og at politikerne kan have tiltro til forvaltningens arbejde.

Derfor udgiver KL nu et nyt ’Kodeks for forvaltningens betjening af politikere’, som beskriver syv pligter for arbejdet. Pligterne er lovlighed, saglighed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.

– Vi har generelt et rigtig godt samspil mellem forvaltninger og politikere i kommunerne. Det vil vi gerne gøre endnu bedre, og her håber vi, at det nye kodeks kan føre til en fornyet lokal dialog og diskussion om, hvordan man arbejder og samarbejder, siger KL’s administrerende direktør, Kristian Vendelbo, og fortsætter:

– Selvom det kan virke indlysende, at man som ansat i en kommune skal tale sandt, følge lovgivningen og arbejde på et fagligt og partipolitisk neutralt grundlag, er virkeligheden ikke altid sort/hvid. Hverdagen kan indeholde dilemmafyldte situationer med flere overvejelser og vurderinger af konsekvenserne, og balancer man skal holde sig for øje.

En undersøgelse foretaget af KL i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen i 2022 viste, at mange kommunale administrative medarbejdere ikke havde kendskab til de syv embedsmandspligter.

– Det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at medarbejderne ikke kender indholdet af pligterne, eller at de ikke efterlever dem i deres hverdag. Men det understreger vigtigheden af regelmæssigt at genbesøge og drøfte de syv pligter. Og det er det, vi nu lægger op til, siger Kristian Vendelbo.

Ind i en kommunal kontekst og gode cases

Det nye kodeks bygger videre på anbefalingerne fra Bo Smith-udvalget fra 2015 og KL’s Kodeks for forvaltningsrådgivning fra 2016. Kodeks er senest blevet betonet i 2023 gennem Dybvad-udvalgets rapport og anbefalinger til samspillet mellem politikere og embedsværk.

– Vi relancerer nu kodeks og sætter det ind i en aktuel kommunal kontekst. Og der er også udarbejdet en række cases, som man kan bruge i de lokale drøftelser for at sætte gang i diskussioner om de dilemmaer, man kan komme til at stå i. Kodeks vil ikke fjerne dilemmaerne, men kan være med til at synliggøre, hvor der er nogle svære valg, og hvor det er vigtigt at være ekstra opmærksom på de valg, der endeligt træffes, siger Kristian Vendelbo.