12.9 C
Copenhagen
søndag 7. september 2025

Data for selvskade og selvmordsforsøg er mangelfulde

0
Arkivfoto

De informationer der indsamles, når personer, der har selvskadet eller forsøgt selvmord, ankommer på landets skadestuer, er ikke gode nok. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Syddansk Universitet. Det kan i yderste konsekvens få betydning for den behandling, som patienterne tilbydes.

Når en patient kommer ind på skadestuen efter selvskade eller selvmordsforsøg er det vigtigt, at patientens skade bliver registreret korrekt. Det har betydning for, at patienten efterfølgende kan få den rigtige hjælp.

På den almindelige skadestue håndterer de patientens fysiske skader. Med dette fokus på sygdom og ulykke, bliver kodningen for selvmordsforsøg let glemt. På samme måde retter psykiatriske skadestuer opmærksomheden mod patientens symptomer, og ikke i så høj grad selve selvmordsforsøget:

– De koder, der anvendes til at notere selvskade eller selvmordsforsøg i journalerne i psykiatrien er komplekse og bliver baseret på ekstra tilføjelser. I mangel på tid eller personale er det derfor ikke sikkert, at det bliver registreret, siger Sarah Grube Jakobsen, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Behov for bedre data for bedre indsatser

Sarah Grube Jakobsen er hovedforfatter på det nye studie, som har undersøgt registreringerne af selvmordsforsøg og selvskade. Studiet kommer i kølvandet af en ny national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, hvor et af fokusområderne blandt andet er forbedring af datagrundlaget.

Det har altså vist sig, at det ikke er altid, at selvmordsforsøget bliver registreret. Men det er også relevant, at der skelnes mellem, om der er tale om selvskade eller selvmordsforsøg Det kan nemlig have betydning, især når det kommer til forebyggelse af fremtidige tilfælde.

– Når vi som forskere går ind og laver dataudtræk og danner os et overblik over patienternes risikoprofiler for at arbejde med forebyggelse, kan det være meget afgørende, om det vi kigger på, er kendt selvskade eller et enkeltstående selvmordsforsøg, tilføjer Sarah Grube Jakobsen, og fortsætter:

– Først og fremmest er det derfor vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed på problemet, det er forudsætningen for at der kan ske forbedringer, som kommer selvmordstruede til hjælp.

Forbedringer kan være inden for rækkevidde

I studiet blev 20 fagpersoner interviewet og spurgt ind til mulige forbedringstiltag. Det er der kommet otte konkrete forslag ud af. Disse forslag kan både hjælpe på den korte og lange bane. I første omgang kan der skabes opmærksomhed via mailpåmindelser eller simple lommekort, mens det optimale på langt sigt vil være et mere enkelt system til registrering af data.

Danske EU-kandidater bakker op om den europæiske sportsmodel

0

De danske EU-kandidater er afgørende for at sikre fair konkurrence og solidaritet med breddeidrætten på tværs af sportsgrene. Det var budskaberne, da topkandidater fra Socialdemokratiet, Venstre og SF besøgte Brøndby Stadion.

Når danske fodboldklubber kvalificerer sig til Champions League og landsholdsspillere skifter til store internationale klubber, så er det ikke kun fans af de pågældende spillere og klubber, der kan glæde sig.

Den Europæiske Sportsmodel sørger nemlig for, at syv procent af indtægterne fra Champions League går til ungdomsudvikling på tværs af Europa, mens fem procent af transfersummen går til de klubber, hvor de pågældende spillere har spillet i deres unge år.

Denne solidaritet er nu under pres af udbryderligaer som European Super League, og derfor var spidskandidaterne Christel Schaldemose (S) og Morten Løkkegaard (V) samt nr. 2 på SF’s liste Rasmus Nordqvist på besøg på Brøndby Stadion for at høre, hvorfor deres opbakning er vigtig:

– Der er en polarisering indbygget i professionaliseringen, hvor man som sportsklub hele tiden vil stræbe efter at styrke sin position. Og det kan godt nogle gange være på bekostning af bredden. Derfor er det enormt vigtigt, at vi har en central model, der husker solidariteten, fortalte fodbolddirektør i Brøndby IF Carsten V. Jensen i forbindelse med besøget.

Den Europæiske Sportsmodel sikrer er også med til at sikre de demokratiske spilleregler og en åben turneringsstrukturer på tværs af forbund og sportsgrene i Europa.

Elite og bredde er hinandens forudsætning
Kandidaterne blev vist rundt på anlægget, hvor Brøndby IF’s direktør Ole Palmå fortalte om den tætte forbindelse mellem bredden og eliten i Brøndby og den store betydning, de europæiske turneringer har for klubbens fortælling.

Efter besøget delte politikerne opfattelsen af, at den europæiske sportsmodel er vigtig at forsvare i EU:

– Den europæiske sportsmodel er jo i virkeligheden et billede på, hvordan man kan få både et foreningsliv og et samfund til at fungere. Vi har brug for en bredde og en elite, der skal spille sammen. Den ene er den andens forudsætning. Derfor er det vigtigt, at vi får sikret den europæiske sportsmodel, så det ikke kun er ’big money’, der bestemmer, siger Christel Schaldemose og suppleres af Morten Løkkegaard:

– Jeg tror ikke, man kan overvurdere, hvor meget sporten betyder for vores sammenhængskraft. Over årtier har vi opbygget en model, hvor man starter fra bunden i en klub i bredden og har noget at stile efter. Hvis man giver op på den og hvis pengene kommer til at styre alt, så har vi mistet noget meget, meget vigtigt i den europæiske og danske kultur, siger han.

Hos DIF var der stor taknemmelighed over, at politikerne prioriterede at kigge forbi i en travl valgkamp:

– Den europæiske sportsmodel er afgørende for den åbne konkurrence på tværs af sportsgrene, og at indtægterne fra de største turneringer også kommer græsrødderne til gode. Derfor er jeg virkelig glad for, at politikerne prioriterer at kigge forbi, og at de har vist deres opbakning til vores fælles sag, siger Hans Natorp, formand i DIF, der havde inviteret til besøget sammen med Brøndby IF, DBU og Divisionsforeningen.

Valget til EU-parlamentet er 9. juni.

Temashop opruster med 4.000 m² lager og international ekspansion

0

Temashop markerede i dag rejsegilde på deres nye 4.000 m² store lagerbyggeri på Håndværkervej i Fredericia. CEO og grundlægger, Daniel Diness Andersen, afslørede i den forbindelse virksomhedens planer for fremtiden, der ikke kun indebærer udvidelsen af lageret, men også ambitioner om international vækst.

Der var sol, smil og pølsevogn, da Temashop i dag afholdt rejsegilde fores deres nye store lagerbygning på Håndværkervej i Fredericia. Her kunne medarbejdere og de fremmødte gæster se en virksomhed, der bare vokser og vokser. Med seks udnævnelser som Børsen Gazelle, CSR-Pris i Fredericia og mange andre flotte priser i bagagen har Temashop de senere år foretaget en række strategiske opkøb. Men konkurrencen fra udlandet er stor, og derfor er Daniel Diness Andersen heller ikke i tvivl om, at der skal investeres i nutiden og fremtiden.

Der arbejdes på det nye store lager. Temashop og Daniel Diness Andersen afholdt rejsegilde i dag. Foto: AVISEN

– Vi er i gang med version 2.0. Vi får pladsen til at kunne konkurrere med det store udland. Vi kan se, at konkurrenter som TEMU påvirker vores marked, så vi skal være klar her. Det handler om at fortælle, hvad vi kan slå på. En af de ting er større varelager, så vi kan levere endnu hurtigere; dag-til-dag-levering, fortæller Daniel Diness Andersen.

Med en investering på over 20 millioner kroner og det nye lager på 4.000 m², har Temashop fordoblet lagerkapaciteten på Håndværkervej. Daniel fortsætter:

– Vi ser også ind i en verden, hvor vi sætter robotter ind på vores lager, så vi kan arbejde med pakker som andre webshops, der også sender pakker dag-til-dag. Det er tankerne bagved vores nye lagerhal.

Temashops nye 4.000 m² lagerbyggeri på Håndværkervej i Fredericia er et resultat af nøje planlægning og samarbejde med erfarne byggeeksperter.

– Vi har haft et godt samarbejde med KT Erhvervsbyg, som bygger vores nye rammer. Vi har dog samtidig haft en byggerådgiver med ombord, fordi vi er dygtige til vores forretning, men ikke til byggerier. Vi skal ikke styre sådan et byggeri, så der har vi betalt os fra det ved at få hjælp af kvalificerede folk, fortæller Daniel Diness Andersen.

Tidligere domicil skal sælges

Den nye investering indebærer også en plan om at sælge virksomhedens lokation i Pjedsted og samle alle medarbejdere på Håndværkervej. Dette vil give Temashop mulighed for fortsat vækst, især på de internationale markeder:

– Vi kan stadig udvikle os her, og med den nuværende udvikling og de nye rammer, kan vi godt presse på i markeder som Tyskland, Polen og så videre. Vi har ambitioner om ikke at sidde stille, siger Daniel Diness Andersen.

Temashop møder en hård konkurrence fra internationale giganter som TEMU, der presser markedet med deres statsstøttede kapital og aggressive annonceringsstrategi. På trods af denne unfair konkurrence lader CEO og grundlægger Daniel Diness Andersen sig ikke slå ud. Han adresserer problemstillingerne med en klar vilje til at tage kampen op:

– Vi gør noget ved det, i stedet for at pive. Det er dog en unfair konkurrence, vi møder. Til dels får de mange penge i ryggen, de er højst sandsynligt statsstøttede og statsfinansierede. De er klar til at byde så meget for annoncerne, at de kan skubbe os ud. Sidste år kostede de os også 3-4 millioner kroner for at skaffe den samme omsætning, forklarer Daniel Diness Andersen og fortsætter:

– Det gør også ondt, at de kan vælge at sælge nogle varer, der ikke lever op til lovgivningen; nogle varer, der er pissefarlige, og vi ved ikke, om der bliver betalt moms, skat og andre afgifter. Det er en unfair konkurrence, men heldigvis ved vi, at der bliver gjort meget for at håndtere det. For eksempel i Italien, hvor en af vores leverandører taler med Italiens EU-kommissær om problemstillingen.

Temashop har gennem årene udvidet sin forretning med opkøb af nøje udvalgte virksomheder for at styrke og supplere egne koncepter. Et af de seneste opkøb er Party In A Box, som har tilført virksomheden nye kompetencer og styrket deres tilstedeværelse på sociale medier. CEO og grundlægger Daniel Diness Andersen deler strategien bag opkøbet og fremtidsplanerne for Temashop:

– Vi prøver at finde noget, der kan supportere vores koncepter. Derfor købte vi også Party In A Box. Trine, der også er her i dag, var stærk på andre kanaler end os. Hun var stærk på de sociale medier. Vi køber ikke bare et koncept, men også nogle dygtige kompetencer ind i huset, siger Daniel og uddyber:

– Fremtiden bringer dog nok ikke mange danske opkøb. Det vil nærmere være på det udenlandske marked, at vi ser mulighederne. Det kan være en god måde at komme ind på et marked i udlandet, men omvendt er det også tungt at håndtere, hvis varegrupper, produkter og setup ikke matcher vores. Der skal derfor være noget i det, for at det giver mening for os.

Med en ambitiøs vækststrategi og klare mål for fremtiden, sigter Temashop mod toppen af den europæiske scene inden for festartikler og kostumer. CEO og grundlægger Daniel Diness Andersen deler virksomhedens vision og pointerer vigtigheden af at holde momentum i det konkurrenceprægede marked:

– Vi er nok i top 3 i Europa. Vi har intentioner om ikke at sidde stille, vi skal ud og vokse, og vi skal løbe stærkt. Man plejer at sige, at hvis du ikke spiser, så er det dig, der bliver spist, så vi skal ud at konkurrere, siger Andersen.

Kort om Daniel Diness Andersen

Den 43-årige Daniel Diness Andersen er bosat i Fredericia og er CEO samt grundlægger af Temashop.

Everfuel underskriver aftale med tysk kunde om 10.000 tons grøn brint

0
Arkivfoto: Finn Schousboe (tv) og Jacob Krogsgaard (th) Crossbridge Energy og Everfuel

Everfuel A/S meddeler, at selskabet har indgået en hensigtserklæring (LoI) med en stor industriel aftager i Tyskland om leverance af op til 10.000 tons grøn brint om året fra 2028.

Den ikke-navngivne kundes indledende efterspørgsel matcher brintproduktionen fra en 100 MW elektrolyseenhed, der er optimeret til drift. Dette stemmer overens med Everfuels strategi om at udvikle standardiserede, skalerbare elektrolysemoduler tilpasset efterspørgslen. Kunden forventer at øge forbruget af grøn brint, klassificeret som vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO), over tid i takt med planerne for at reducere CO2-udledninger i industrien.

– Dette er en validering af Everfuels fokuserede strategi for levering af grøn brint i stor skala til industrielle kunder, og jeg vil gerne anerkende vores partners ambition om at være pioner i brintovergangen i Tyskland. Vi deler et stærkt engagement i at reducere CO2-udledninger væsentligt og skabe en platform for gensidig langsigtet værdiskabelse, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør for Everfuel.

Den tyske partner forstår Danmarks store potentiale for eksport af grøn brint og anerkender Everfuels unikke strategiske position og planer for etablering af brintproduktionskapacitet i den attraktive danske strømzone DK1.

Everfuel planlægger at levere RFNBO-brinten fra projekt Sif eller andre fremtidige elektrolyseprojekter under udvikling. Hensigtserklæringen er det første skridt mod en endelig kommerciel aftale mellem parterne, som afhænger af flere faktorer, herunder etablering af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland, der forbinder Everfuels produktionsanlæg og kunden.

– Den 5. april 2024 annoncerede den danske regering, at den er villig til at tage størstedelen af investeringsrisikoen for det danske brintnet, hvis markedsdeltagerne yder tilstrækkelig forpligtelse. Dagens aftale er en grænseoverskridende bekræftelse af viljen fra Everfuel og partneren til at vise en sådan forpligtelse. Den 5. maj 2024 reagerede Everfuel på Energinets (danske TSO) frist for markedsundersøgelse om kapacitetsreservation i brintnettet. Everfuels indikation af kapacitetsreservation inkluderer en betydelig forpligtelse, som også omfatter den tyske industrielle aftager, og viser Everfuels dedikation til at realisere storskala produktion og distribution af grøn brint, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør for Everfuel.

– Udviklere som Everfuel arbejder hårdt på at modne porteføljer af skalerbare projekter for at sikre produktionskapacitet og redundans i vores drift for at verificere industriens forpligtelser. Det er afgørende for Everfuel og vores partnere at forstå timingen og omkostningerne ved at anvende den kommende infrastruktur. Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energinet i processen for at fastlægge kapacitetsforpligtelser i brintnettet, der er planlagt til anden halvdel af 2025, fortsætter Jacob.

RFNBO anses for at være en kritisk faktor for at reducere CO2-udledninger i industri- og transportsektorerne i Tyskland i overensstemmelse med EU’s mål i Renewable Energy Directive (RED II).

Regeringen åbner for løsning i Chromebook-sag

0

Regeringen er på bolden. Sådan lyder det i et brev fra regeringen til KL om den såkaldte Chromebook-sag, hvor Fredericia og Middelfart blandt andet modtog påbud.

KL har modtaget et brev fra digitaliseringsminister Marie Bjerre, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Peter Hummelgaard, hvor de tre ministre anerkender den vanskelige situation, som Datatilsynets afgørelse og påbud har bragt kommunerne i den såkaldte Chromebook-sag. Brevet er et svar på en henvendelse fra KL, hvor KL har opfordret regeringen til at se på lovgivningen.

Læs også: Datatilsynet giver påbud

– Det er rigtig godt, at regeringen nu går ind i arbejdet med at få set på en mulig løsning i sagen. Som regeringen også pointerer i sit svar, handler den her sag om meget mere end folkeskolen og Chromebooks. Derfor er der brug for at se på en mere samlet løsning i det offentlige, så vi på en forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende måde sikrer, at vi kan bruge de digitale redskaber til at løse velfærdsopgaver, siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Regeringen lover i brevet at vende tilbage snarest muligt og inden 1. juli 2024.

– Vi er jo først rigtig glade, når vi ved, hvad regeringen kommer med inden sommerferien. Vi står stadig med en lang række uklarheder og spørgsmål. Vi vil derfor nu gå i dialog med Datatilsynet om, hvad regeringens udmelding betyder ift. det påbud, som tilsynet har givet 52 kommuner, siger Peter Rahbæk Juel.

Landsholdsanfører har problemer med sit øje

0

Landsholdsanfører Niklas Landin er blevet nødt til at rejse hjem på grund af problemer med sit højre øje.

Flensborg-målmand Kevin Møller har tirsdag sluttet sig til landsholdstruppen, der er samlet frem mod weekendens kampe mod Norge og Kroatien.

Niklas Landin har nemlig vist sig at have en blødning på nethinden på højre øje, og derfor tager landstræner Nikolaj Jacobsen ingen chancer og har sendt ham hjem for at give øjet ro.

– Vi kunne godt have beholdt Niklas i lejren og håbet på, han nåede at få grønt lys til at spille i weekenden, men med det program Aalborg har tilbage, og vi vil jo også gerne selv gøre brug af Niklas senere på sommeren, så er det klogest at lade ham få ro, så øjet kan hele, og så er han forhåbentlig snart klar igen, siger Nikolaj Jacobsen.

Bold i hovedet

Skaden opstod allerede inden, Niklas Landin mødte ind til denne uges landsholdssamling. Under søndagens ligakamp for Aalborg Håndbold fik han en bold i hovedet, og øjet generede fortsat landsholdsanføreren under opvarmningen til mandagens træning. Derfor blev det undersøgt nærmere på hospitalet.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at skulle forlade landsholdslejren. Men det er den rigtige beslutning, så jeg hurtigst muligt kan blive klar til at spille igen med udsigt til en spændende sæsonafslutning, siger Niklas Landin.

Kevin Møller var senest med Håndboldherrerne under samlingen og landskampen mod Schweiz i marts.

Spidskandidat vil social dumping til livs

0
Christel Schaldemose. Foto: AVISEN

Social dumping er et problem, som mange politikere igennem tiden har forsøgt at løse. Udenlandsk arbejdskraft fylder mere og mere i Danmark, særligt fordi der gang på gang bliver fortalt om mangel på ressourcer og mange ledige jobs. For at sikre, at de udenlandske kollegaer arbejder på samme vilkår som de danske, vil Socialdemokratiet med Christel Schaldemose i spidsen have EU på banen. De efterlyser et europæisk ID-kort.

Højkonjunkturen er ikke til at tage fejl af. Der er mange penge omløb, og flere danskere end nogensinde før er i job. Det medfører også et brændende ønske fra nogle af de største erhvervsorganisationer i Danmark om, at politikerne skal gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Spørger man modsat i fagbevægelsen, vil de rejse et bekymringsflag. For tidligere tiders brug af udenlandsk arbejdskraft har vist, at der er brodne kar blandt arbejdsgiverne. Virksomheder der strategisk underbetaler og behandler udenlandske ansatte på umenneskelige måder. Der er tillige mange eksempler på byggepladser, hvor håndværkere går side om side, men den ene tjener mere end dobbelt så meget som den anden, til trods for at de udfører det samme arbejde.

Det er en problemstilling, som Socialdemokratiet vil til livs. Det har de sagt før. Mange gange endda. Men nu er de klar med et forslag til en løsning: Et europæisk ID-kort, der skal gøre det lettere for myndighederne at kontrollere om de ansatte på eksempelvis byggepladserne har ordentlige arbejdsvilkår, ligesom det skal være lettere at tjekke for eksempelvis illegal arbejdskraft.

Helt nyt er forslaget dog ikke. Den danske fagbevægelse, særligt 3F, har i en årrække agiteret for indførslen af et europæisk ID-kort.

– Vi har i mange år fået at vide af den danske fagbevægelse, at der er brug for handling og brug for at vi tager nye midler i brug hvad angår social dumping. Vi har arbejdet for det her i en årrække, men det der – desværre fristes man til at sige – fortsat aktuelt, fortæller medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose.

Ikke alene et ID-kort

Det kan virke en kende forsimplet at forstå forslaget som indførslen af et kort til at identificere hvem der er på arbejdspladsen hvornår. Det er en stor del af det, fortæller Christel Schaldemose, men understreger samtidig, at forslaget rummer flere initiativer og formål end det.

– Med vores forslag vil vi ikke alene indføre et ID-kort for vandrende arbejdstagere – et digitalt et med en database tilknyttet – men også at vi benytter fornyelsen af udbudsdirektivet til at sætte fokus på social dumping. Vi foreslår konkret, at et firma skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, hvis det skal vinde offentlige udbud om opgaver som fx byggeri af broer eller sygehuse, forklarer Christel Schaldemose og fortsætter:

– Sidst, men ikke mindst, er det rigtig vigtigt for os, at de virksomheder der snyder og bevist forsøger at omgå reglerne bliver straffet. De skal kunne udelukkes fra at byde på og vinde fremtidige udbud, hvis de snyder med reglerne. Vi hører fra Italien, at det her er implementeret, og at der angiveligt allerede er en række virksomheder der er udelukket fra at byde på italienske udbud. Det pudsige er så, at de jo ikke er udelukket fra at byde på udbud i Danmark, selvom de beviseligt har tætte bånd til organiseret kriminalitet og systematisk bedriver social dumping.

– Det virker skørt. Men det viser samtidig, at der stadig er meget at komme efter på det her område, supplerer hun.

Problemet er åbenlyst – også i Danmark

For Socialdemokratiet er der ingen tvivl om, at der er et problem der skal løses. Og at problemet ikke alene er et problem for EU som helhed, men at det også er et helt konkret problem i Danmark.

– Eksemplerne i Europa er mange. Men bare her i Danmark har vi i de seneste få år haft mindst tre store sager med social dumping. Det drejer sig om Femern Bælt, Storstrømsforbindelsen og byggeriet af det nye hospital i Odense. Her ved vi efter afsløringer, at der har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene – og at det har været et systematisk arbejde, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Blandt andet takket være godt fagforeningsarbejde har en række medarbejdere fået erstatning for den sociale dumping de har været udsat for. Men det er her det kom frem, at der – selvom det synede godt – har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene. Nok har der været ansættelseskonktrakter med gode vilkår, men når man så snyder med timesedlerne er verden en anden. Selvom de arbejdede langt mere end 45 timer, fik de kun løn for 37 timer. Det er jo svindel. Og det skal stoppes. Der er brug for flere redskaber til at komme problemerne til livs.

– Det er også værd at huske på, at det jo er skattekroner der går til de her virksomheder, der bevidst snyder. Derudover er det jo helt vildt synd for de mennesker der bliver udnyttet. Det er også en unfair konkurrencefordel i forhold til de virksomheder der overholder reglerne, fordi de ikke kan holde priserne nede på samme måde, fordi de rent faktisk behandler deres medarbejdere ordentligt, slår Christel Schaldemose fast.

Bureaukrati eller beskyttelse af medarbejderne?

Forslaget er ikke gået uset hen i det politiske Danmark. Fra Venstre har der været skarp kritik af forslaget, som de kalder helt ude af proportioner. Særligt er de kritiske overfor det, de ser som værende ekstra administrative byrder for det offentlige og for virksomhederne, og dermed unødigt bureaukrati. Men den kritik tager Socialdemokratiet og Christel Schaldemose meget roligt.

– Der er flere ting i det her, men først og fremmest tror jeg faktisk at det her vil få den modsatte effekt: Det vil give mindre bureaukrati for den enkelte virksomhed og for myndighederne. Forslaget kommer til at give arbejdsgiverne et samlet billede af hvem de har ansat, hvad de laver og om de overholder reglerne. Derudover tror jeg på, at det bliver endnu lettere at være tilsynsmyndighed, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Vi foreslår at samle alle informationerne i et digitalt ID-kort, hvor der er tilknyttet en database. Præcis hvad den skal vise har vi ikke lagt os fast på, men umiddelbart er det kontrakt, arbejdstider og certifikater, måske vi også skal se mod Norge, hvor også uddannelse fremgår. Der er mange muligheder, der alle sammen giver et bedre overblik for både arbejdsgiverne og tilsynsmyndighederne.

Selvom der med nye ønsker til krav i udbudsprocesser og indførsel af et helt nyt ID-kort er Christel Schaldemose optaget af, at der ikke skabes unødigt bureaukrati og administration. Her skal man nok mest af alt hæfte sig ved ordet ”unødigt”.

– Jeg og Socialdemokratiet er meget bevidste om, at vi skal undgå at skabe mere bureaukrati end det er nødvendigt. Det ligger os meget på sinde, at vi i samme ombæring som vi vil bære nye ønsker ind, samtidig ser på om der er noget der kan gøres mere smidigt og bedre – uden at vi glemmer årsagen til, at de regler er indført, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– For det er vigtigt for mig at understrege, at vi gerne vil gøre det endnu lettere at drive virksomhed. Men det er også vigtigt at understrege, at reglerne er der af en grund. De er der fordi der findes virksomheder, som snyder og bedrager medarbejderne. Reglerne er der, fordi det er nødvendigt at passe på vores miljø. Det er nødvendigt med regler, ellers ender vi som det vilde vesten. Men reglerne skal ikke være der for reglernes skyld, det er klart. Men jeg er meget optaget af, at vi ikke lader medarbejderne i stikken, bare for at smidiggøre en proces.

Selv har Christel Schaldemose en række bud på, hvordan man kunne gøre det mindre administrativt tungt at være virksomhed der agerer i en verden med EU’s udbudsregler. Men det er alle sammen ting, der skal ses i en større sammenhæng.

– Helt for egen regning kunne jeg da godt se for mig, at vi kigger på tærskelværdierne for hvornår noget skal i udbud. Eller at vi måske tilføjer flere krav alt efter hvor stort udbuddet er – en slags trappeordning. Jeg er ikke sikker på, hvordan vi skal gøre det, men jeg tror der er flere ting at kigge på, siger Christel Schaldemose.

Det er for den socialdemokratiske spidskandidat vigtigt, at der bliver holdt snor i hvad der sker på udbudsområdet. Cirka 15% af EU’s BNP er genereret ud fra offentlige investeringer, og derfor er det også en væsentlig opgave for EU, at sætte retningen på det, lyder det fra Christel Schaldemose.

 Man kan gøre ting lette og effektive, men det er jo en grund til at vi har de her regler. Jeg deler bekymringen. Og vi skal være bedre. Men reglerne er kommet af en grund. Fordi der har været dårlige eksempler. Fordi vi skal være mere grønne. Det er ikke for at skade nogen, der er for at sikre samfundshensyn, når nu ca. 15% af EU’s BNP bliver generet ud af offentlige indkøb. Det er ikke uvæsentlige summer – og derfor skal det være ordentligt.

Forslaget om et europæisk ID-kort til vandrende arbejdstagere er blevet lanceret som en del af den socialdemokratiske valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Her skal danskerne til stemmeurnerne og vælge de 15 kandidater, der i de kommende fem år skal repræsentere Danmark og de danske partier i Europa-Parlamentet.

Sydøstjyllands Politi beder om hjælp til at finde 50-årige Carsten

0

Den efterlyste forlod sit hjem i Horsens mandag morgen og er ikke set siden. Kontakt 1-1-4, hvis du har oplysninger om, hvor han befinder sig.

50-årige Carsten, der har bopæl i Horsens, er ikke set, siden han forlod sit hjem mandag den 6. maj cirka klokken 5.00. Hans bil er senere fundet ved Egebjerg nord for Horsens. Hans familie savner ham, og derfor efterlyses han nu.

Signalement:

198 centimeter høj.
Kraftig af bygning.
Mørkt, kort hår.
Briller.
Er muligvis iført en sort dynejakke.
Hvis du har set Carsten eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4

Danskerne holder i kø for milliarder

0

I en ny analyse har Vejdirektoratet opgjort trængslen for 2022. Tallene viser, at danskerne spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.

Efter et par år med færre biler på vejene under coronapandemien er der igen kommet skub i samfundshjulene. Den udvikling kan aflæses i trafikken, hvor den øgede aktivitet skaber trængsel, så danskerne i stigende grad holder i kø, når de sætter sig bag rattet i bilen for at køre på arbejde, hente børn, købe dagligvarer eller deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.

Det viser Vejdirektoratets nye analyse af trængslen på vejene i 2022. Her var trængslen stadig en smule under niveauet fra før corona, men når tallene for 2023 er klar senere i år, vil de forventeligt vise en stigning.

På en almindelig hverdag brugte trafikanterne i snit 350.000 timer på at holde i kø, og set over hele 2022 blev det til 80 millioner timer. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.

– På sin vis er det positivt, at trængslen nu så småt er på niveau med før corona, da det viser, at der er kommet gang i samfundshjulene. Men ellers er der ikke så meget at juble over. Udover at det er træls at holde i kø på motorvejene, så er det også dyrt for samfundet. Vi spilder tid, det reducerer udbuddet af arbejdskraft, og det gør det dyrt at transportere varer og serviceydelser, siger Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Stor kø på motorvejene

Tallene dækker både over statsvejene og de kommunale veje, hvoraf sidstnævnte udgør 95 pct. af det samlede vejnet. Det er dog på motorvejene, at der bliver brugt flest timer på at sidde i kø, når man sammenholder med vejens længde.

Særligt i hovedstadsområdet er kø og myldretidstrafik et vilkår for trafikanterne, og 43 procent af den samlede landsdækkende forsinkelse finder sted i Region Hovedstaden.

Det samfundsøkonomiske tab på 31 milliarder kroner dækker over tidstab for almindelige personbiler, varevogne og lastbiler. I beregningen indgår også det parameter, at de mange timers køkørsel er udtryk for et reduceret arbejdsudbud svarende til et tab på 1,95 milliarder kroner.

– Trængsel er et fænomen, som vi skal vænne os til, og vi vil nok se, at problemet kun vokser sig større over de kommende år. Man kan forsøge at bygge sig ud af det, men det kan være svært, da trængslen er værst i bebyggede områder, hvor der bor mange mennesker. Man kan også forsøge at udnytte kapaciteten bedre, for eksempel med mere samkørsel eller ved at sprede trafikken mere ud i løbet af døgnet. Endelig er der den mulighed, at man går efter at begrænse efterspørgslen, så færre kører i bil, siger Andreas Egense.

En anden væsentlig faktor for at forstå udviklingen i trængslen fra 2019 til 2022 er de meget høje brændstofpriser, som fik mange trafikanter til at sænke hastigheden for at spare penge. I 2019 kostede en liter benzin i gennemsnit 14,42 kroner, mens den tre år senere kostede 17,00 kroner.

Vejdirektorat opgør trængsel ved at sammenligne trafikanternes faktiske hastighed med den hastighed, de kunne have kørt med, hvis der ikke var andre på vejnettet. Opgørelsen baserer sig på omkring otte milliarder hastighedsobservationer for hele landet.

Trængselstallene for 2023 forventes at blive offentliggjort inden sommerferien.

Nye rapporter kortlægger ufaglærtes rolle i ældreplejen

0

Mere end hver fjerde medarbejder i ældreplejen har ikke en social- og sundhedsuddannelse, og der er ikke meget der tyder på, at andelen af ufaglærte på ældreområdet bliver mindre i fremtiden. Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen har undersøgt, hvem de ufaglærte er, hvordan de oplever at arbejde i ældreplejen og hvad der er vigtigt for at fastholde og klæde dem på til arbejdet.

Når ældre borgere på plejehjem skal have pleje i hverdagen og hjælp til at komme ud af sengen, i bad og få tøj på, sker det oftere og oftere med støtte fra medarbejdere uden social- og sundhedsuddannelse. De ufaglærte står i nogle kommuner for en betydelig del af arbejdet med at yde omsorg og pleje til de ældre. For at det ikke skal gå ud over kvaliteten i plejen og omsorgen af de ældre borgere, er det vigtigt, at der er de rette kompetencer i dagligdagen og de ufaglærte medarbejdere bliver klædt ordentligt på til at varetage de opgaver, som de får tildelt.

I den forbindelse har Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen undersøgt, hvordan de ufaglærte selv oplever at blive introduceret til opgaverne samt hvad der har størst betydning for de ufaglærte for at føle sig trygge og motiverede til arbejdet – og måske på sigt uddanne sig til faglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Det har resulteret i to undersøgelser, der præsenterer viden om den voksende gruppe af medarbejdere i ældreplejen.

Undersøgelserne, der er henholdsvis en kvalitativ undersøgelse og en registerundersøgelse, kortlægger både de ufaglærte medarbejderes egen oplevelse, deres kompetencer sammenlignet med det faglærte personale og de ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiver på rekruttering og fastholdelse af ufaglærte medarbejdere.

Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er glad for at der bliver kastet lys på potentialet i ufaglærte medarbejdere:

– Med de store rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker i ældreplejen, er ufaglærte medarbejdere nødvendige for at have personale nok til at lykkes med opgaverne. Derfor er der også fokus på, hvordan man kan få opkvalificeret ufaglærte, blandt andet i den nye aftale om social- og sundhedsuddannelserne. I denne rapport får vi mulighed for at høre de ufaglærtes egne oplevelser og få et indblik i de forskellige ressourcer og kompetencer de kan bidrage med, hvis man formår at skabe rammer lokalt så de inkluderes og kompetenceudvikles til opgaverne.

Resultaterne peger på et potentiale

Den kvalitative undersøgelse viser, at ufaglærte medarbejdere oplever samarbejdet med de ældre borgere som meningsfuldt og givende. Og hvis ledelsen tilbyder de ufaglærte en god introduktion, trygge rammer og adgang til faglig sparring, så øger det sandsynligheden for at de ufaglærte, der typisk er løsere knyttet arbejdet end de faglærte, får mod på at blive i faget. Men i en travl ældrepleje kan det være svært at prioritere oplæring og kompetenceudvikling af ufaglærte og tilknytning til de faglige fællesskaber.

– Det kan være svært at prioritere grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling af de ufaglærte medarbejdere i en travl hverdag,” siger Mads Biering la Cour og peger på, at prioriteringen af oplæring kan ses som en investering i ældreplejen:

– Tilknytningen til arbejdsfællesskaberne er med til at gøre de ufaglærte nysgerrige på at lære mere og sikre de fælles faglige samtaler om, hvordan man løser opgaverne godt. Det kan fastholde dygtige medarbejdere og motivere dem til at videreuddannes og blive i faget.