21.8 C
Copenhagen
onsdag 10. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Vejarbejdere i Sydjylland kæmper stadig med aggressive bilister og al for høj fart

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Danskerne kører alt for stærkt ved vejarbejder, og antallet af ulykker er stigende trods talrige kampagner. Under sloganet “Pas på den jeg elsker” vil 3F og Asfaltindustrien ændre danskernes dårlige trafikvaner og gøre livet tryggere for både bilister og vejarbejdere.

Vejarbejderne i Sydjylland lever stadig med biler, der suser forbi i al for høj fart, og antallet af ulykker ved vejarbejder er stigende på landsplan. Derfor går Asfaltindustrien og 3F igen i luften med en kampagne, der skal sætte fokus på vejarbejde og skabe bedre trafikvaner. I april vil danskerne blive mødt med budskabet “Pas på den jeg elsker” ved vejarbejder i hele landet.

– Vi er gode til at passe på hinanden her i Danmark, og i trafikken ser man år for år færre uheld. Men ved vejarbejder går det fortsat den forkerte vej, hvor antallet af ulykker stiger, og vejarbejderne melder om både højere fart og aggressiv opførsel fra bilisterne. Det er et stort problem, der går ud over vejarbejdernes og bilisternes sikkerhed, siger Trine Leth Kølby, arbejdsmiljøchef hos Asfaltindustrien.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der sker flere uheld ved landets vejarbejdere. Med 347 ulykker i 2022 skete der næsten et dagligt, og selvom det er vejarbejderne langs vejene, der er de mest udsatte, rammes bilisterne i de fleste tilfælde hårdest af ulykkerne.

Ukvemsord og affald i forbifarten

Asfaltindustrien i Danmark beskæftiger cirka 2.000 medarbejdere, og i en undersøgelse foretaget af 3F i efteråret blandt deres godt 800 medlemmer inden for branchen, udtrykte mere end 50 procent af respondenterne, at bilisterne i løbet af de seneste fem år er blevet dårligere til at vise hensyn – og 81 procent svarer, at de har oplevet en farlig situation det seneste år.

– Der er jo bekymrende, at det går den forkerte vej efter flere år med kampagner fra os, Vejdirektoratet og flere virksomheder. Vi oplever, at der både bliver råbt ukvemsord, dyttet og kastet affald. Det sker på daglig basis, og jeg tvivler på, at bilisterne ville opføre sig på samme måde over for en kasseekspedient eller et postbud, siger Anton Helland Christiansen, arbejdsmiljøkonsulent hos 3F.

Pas på den jeg elsker

‘Pas på den jeg elsker’ er en fortsættelse af kampagnen ‘Pas på min far’, der kørte første gang i 2000 og senest i 2019. Med ændringen i navnet ønsker man både at tale til trafikanternes følelser og fornuft – og samtidig fortælle historien om en branche, der favner alle uanset køn og alder.

– Det er vigtigt at huske på, at vejarbejderne løfter en vigtig opgave for os alle – og ikke mindst at de er mennesker som os. Det er forældre, kærester og familiemedlemmer, som står ude på vejene og gerne vil trygt hjem til familien. Det er det vigtigste budskab, når vi siger Pas på den jeg elsker, siger Anton Helland Christiansen.

Initiativtagerne bag kampagnen slår fast, at det for dem ikke handler om at pege fingre af bilisterne. I stedet tror de på, at de aktuelle udfordringer kan løses med en lille indsats.

– Det kræver ikke meget at gøre en stor forskel – lidt mere opmærksomhed og lidt lavere fart, når man ser et vejarbejde. Mere skal der ikke til for at undgå trafikuheld og utryghed for tusindvis af trafikanter og vejarbejdere, siger Trine Leth Kølby.

Ungdommen skal sætte tempoet og retningen

‘Pas på den jeg elsker’ foldes fysisk ud med skilte langs landets veje i april og med videoer på en række sociale medier. Udrulningen i forskellige formater og på flere kanaler sker med ønsket om at skabe vaneændringer hos bilisterne – også efter kampagnen.

– Det handler om at skabe varige vaneændringer. Jeg tror, at særligt de unge kan og vil gøre en stor forskel. Det er i sidste ende dem, der skal skabe grundlaget for fremtidens trafikkultur, siger Anton Helland Christiansen.

Faktaboks om Pas på den jeg elsker

Asfaltindustrien og 3F står bag kampagnen ‘Pas på den jeg elsker’. Formålet er at ændre bilisternes dårlige kørevaner og skabe tryghed for vejarbejdere og bilisterne selv.

Kampagnen rulles ud med skilte ved vejarbejder og videoer på sociale medier fra april

I 2021 var der 327 ulykker ved vejarbejder – næsten ét dagligt

Undersøgelser peger på, at over 50% af 3F’s medlemmer i asfaltbranchen oplever, at bilisterne viser mindre hensyn

81% svarer i undersøgelsen, at de har oplevet farlige situationer det seneste år

66% fortæller, at deres familier bekymrer sig på vegne af dem grundet arbejdet

En tredjedel svarede, at de er uenige i, at det er trygt at gå på arbejde

Nu kommer der pant på tyske dåser 

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmark har kæmpet for en ny aftale, der sikrer pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det er nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Reglerne skal sikre, at tyske grænsehandelsbutikker ikke længere kan sælge pantfri dåser til danskerne

Europa-Parlamentet har i dag godkendt en ny emballageforordning, der fastslår, at der skal opkræves pant i de tyske grænsehandelsbutikker. Uklarhed om de tyske pantregler kan derfor ikke længere bruges som undskyldning for ikke at opkræve pant.

– Vi har kæmpet i tyve år for at få pant på tyske dåser og for at få løst problemet med, at pantfri dåser fra tyske grænsehandelsbutikker ender i den danske natur. Med emballageforordningen slås det fuldstændig fast, at der skal opkræves pant i Tyskland uanset, hvor dåserne sælges og hvem de sælges til. Grænsehandelsbutikkerne skal nu følge de samme regler som alle andre butikker. Det er en sejr for os, men det er i særdeleshed en sejr for den danske natur, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Afgørende for grøn omstilling af emballage

Med aftalen sættes der ikke blot punktum for den manglende opkrævning af pant ved grænsen. Der fastsættes et samlet, nytænkende europæisk regelsæt for emballage i EU, der omfatter alt lige fra drikkevare-emballager til træpaller.

Aftalen skal give det europæiske emballageforbrug et ordentlig skub i en grønnere retning og reducere mængden af emballageaffald, så den stigende affaldskurve knækkes. 2 Med aftalen får alle lande bindende reduktions- og genbrugsmål for emballage, samt klare og ens regler for emballagedesign på tværs af landegrænser.

Det skal sikre, at danske virksomheder ikke længere skal leve op til 27 forskellige nationale regelsæt, når de sælger emballerede produkter i EU. Emballageforordningen forventes at træde i kraft i løbet af 2026 og kravet om opkrævning af pant i 2029.

– De nye regler har kæmpe betydning, og vi vil presse på for at efterlevelsen sker hurtigst muligt. Der er dog lang tid til 2029, og det er vigtigt for både miljø, samt fair og lige konkurrencevilkår, at der kommer pant på tyske dåser – og gerne hurtigere end 2029, siger Henrik Hyltoft, der er vicedirektør i Dansk Erhverv.

På trods af optimismen om kravet fra EU, er der dog fortsat uklarheder i forhold til den praktiske løsning, herunder de krav der kommer til at gælde for indsamlingen af pant på tværs af EU-landene, og Dansk Erhverv vil fortsætte dialogen med myndighederne. I dag kommer mindst 650 millioner dåser uden til pant Danmark hvert år.

– Det er nødvendigt fortsat at presse på for at finde en god og hurtig løsning. Rigtig mange danskere køber pantfrie øl og sodavand, når de grænsehandler, og de tyske grænsehandelsbutikker har i årevis omgået det tyske pantsystem. Det betyder bl.a, at de pantfrie dåser i væsentlig mindre grad genanvendes, hvilket er til skade for både klima og miljø samt skaber ulige og urimelige fordele for de tyske grænsebutikker, slutter Henrik Hyltoft

Udgifterne på socialområdet fortsatte himmelflugt i 2023

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Som det eneste velfærdsområde vokser det specialiserede socialområde markant i kommunernes regnskaber for 2023. Det bliver et centralt tema i årets økonomiforhandlinger, siger KL-formand. Der skal både penge og styringsredskaber på bordet.

Det kan ikke fortsætte.

Så klart lyder det fra KL’s formand Martin Damm som reaktion på de endelige regnskabstal for 2023, som Danmarks Statistisk har offentliggjort onsdag.

Tallene viser nemlig, at udgifterne endnu engang stiger på det specialiserede socialområde, både på børne-/ungeområdet og på voksenområdet. Fra 2022 til 2023 er stigningen på cirka 1,5 mia. kr. Dette selvom kommunerne ikke har fået ekstra midler til området.

Kommunernes udgifter til socialområdet er samlet steget med næsten 6 mia. kr. siden 2018.

– For femte år i træk ser vi udgifterne på det specialiserede socialområde stige kraftigt. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi kommunerne har flyttet midler fra andre velfærdsområder. Det kan vi ikke blive ved med. Efter mange år, hvor væksten er sket på de specialiserede områder, er der behov for at styrke de almene velfærdstilbud. Dét skal vi drøfte i årets økonomiforhandlinger, siger KL’s formand Martin Damm.

Demografimidler går ikke til de ældre

Regnskabstallene viser fx, at de penge, som kommunerne fik med økonomiaftalen for 2023 til at dække udgifterne, når der kommer flere ældre og børn, ikke er gået til de områder, men er blevet brugt på det specialiserede socialområde.

– Socialområdet er uhyre komplekst, og vi kan se, at de eksisterende rammer og strukturer er med til at drive udgifterne i vejret. Det er vi nødt til at forsøge at få bedre hånd om. Især så vi sikrer, at de borgere, der har brug for hjælp, kan få den. Men også så vi har råd til det velfærdssamfund, som vi alle ønsker os.

Bedre styring og økonomi

Ekspertudvalget på socialområdet kom i starten af april med en række anbefalinger til at få både økonomi og faglighed på socialområdet til at gå mere i takt. Ifølge Martin Damm bliver de anbefalinger helt centrale i årets økonomiforhandlinger.

– Jeg tror ikke, at der er én anbefaling ud af ekspertudvalgets 19 af slagsen, som ikke bør implementeres. Vi vil derfor have blikket stift rettet mod at aftale med regeringen, hvordan de omsættes i praksis. Men det tager tid, før de får virkning. Derfor er vi også nødt til at tale om økonomien, indtil anbefalingerne er trådt i kraft. Ellers vil udhulingen af den almene velfærd fortsætte, siger Martin Damm.

Slut med nye benzin- og dieselbiler i 2025

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

CO2-udledningen fra Region Syddanmarks kørsel og transport skal bringes markant ned. Derfor sætter regionen turbo på omstillingen til eldrevne køretøjer, samtidig med at der kommer fuldt stop for indkøb af nye benzin- og dieselbiler i 2025.

Diesel- og benzinbiler er snart en saga blot i Region Syddanmarks bilflåde. Regionsrådet har nemlig besluttet, at mere end 50 pct. af regionens samlede bilflåde skal være fossilfri i 2030.

Det dækker bl.a. over, at 100 pct. af regionens personbiler skal være fossilfri, at 60 pct. af patientbefordringen, skal være fossilfri, og at 25 pct. af køretøjerne på det præhospitale område skal være fossilfri Ved udgangen af 2024 har regionen købt sin sidste personbil drevet af diesel ellerbenzin.

Det er blot nogle af de indsatser, der frem mod 2030 skal føre til, at regionen kan skære 35 pct. af CO2-udledningen fra kørsel og transport sammenlignet med 2020. Indsatserne er beskrevet i en ny delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport, som regionsrådet godkendte på deres møde 22. april 2024.

– Klimaudfordringerne skal mødes med konkrete handlinger. Vi går målrettet efter mere bæredygtige transportformer og indfører fuldt stop for indkøb af nye diesel-og benzinpersonbiler, så alle regionens personbiler fremover kører på el. Det er ambitiøst set i forhold til, at man på nationalt plan forventer, at elbiler udgør ca. 21 pct. af danskernes biler i 2030, men vi mener, det er realistisk med det marked for fossilfri personbiler, der allerede er nu, siger Karsten Uno Petersen (A), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Hvad angår de større fossildrevne køretøjer på det præhospitale område – ambulancer, varebiler og køretøjer, der kører med liggende patienter – findes der endnu ikke eldrevne alternativer. Det skyldes, at der fx til ambulancer er krav om, hvor langt og hvor hurtigt ambulancerne kan køre, og hvor hurtigt de skal kunne lades op for at være klar til udrykning.

Derfor har regionen ikke sat sig fast på konkrete målsætninger på de specifikke områder, men regionen forbereder sig alligevel på den fulde omstilling, forklarer Karsten Uno Petersen:

– Det er en balance, hvor vi sætter fuld fart på ambitionerne på de områder, hvor der findes løsninger, mens vi på andre områder må afvente udvikling af bæredygtige løsninger – en udviklingsopgave, vi også vil tage del i. Vi er overbevist om, at de bæredygtige løsninger kommer, og derfor går vi i gang med at etablere en ladeinfrastruktur på regionens matrikler, der fuldt ud matcher vores ambition om omlægningen til fossilfrie køretøjer, og som udbygges i takt med, at omlægningen til fossilfri alternativer sker. Vi forventer, at vi 2027 kan opstille konkrete målsætninger på de forskellig former for tungvognskørsel.

6.300 tons mindre CO2

Kørsel med siddende patienter (flextrafik) er et andet ben i strategien. Her er målet, at mere end 60 pct. af køretøjerne skal være fossilfri i 2030. Kravet vil løbende blive integreret i trafikselskabernes to-årige udbud af flextrafik, så det sikres, at transporten i 2030 foregår i personbiler, der er fossilfri.

Sammen med trafikselskaberne vil regionen følge mulighederne for at omstille til fossilfri liftvogne, hvor teknologien endnu ikke er moden til at fungere i flextrafik på grund af for kort rækkevidde og for langsom opladning af disse køretøjer.

Som det sidste vil regionen sørge for mere effektiv udnyttelse af de køretøjer, regionen råder over, så det bliver muligt at klare sig med 20 pct. færre person- og varebiler. På den måde vil regionen kunne skære 20 pct. af den CO2-udledning, der stammer fra indkøb, der relaterer sig til regionens kørsel- og transportområde.

Delstrategiens målsætninger og indsatser vil fuldt implementeret skåne atmosfæren for ca. 6.300 tons CO2, hvilket svarer til, at regionen reducerer udledningen fra kørsel og transport med 35 pct.

Delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport blev godkendt af regionsrådet 22. april 2024. Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti stemte imod og løsgænger Sabrina Bech Bartholin stemte delvist imod forslaget.

Flere gravide og fødende bliver fulgt af en jordemoder, de kender   

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Regionsrådet giver flere penge til, at bestemte grupper af gravide og fødende fremover kan være mere sikre på, at de kender den jordemoder, som de kommer til at føde med. Kvinder med fødselsangst og tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer og kvinder, der føder hjemme, får gavn af Kendt Jordemoderordning.

Det syddanske regionsråd giver fem millioner kroner til at ansætte 12 ekstra jordemødre til fødestederne i Region Syddanmark. Det er en del af den nye fødeplan fra 2022, hvor det står beskrevet, at Kendt Jordemoderordning skal styrkes.

Opnormeringen af jordemoderhænder skal bruges til at styrke Kendt Jordemoderordning, så flere gravide kan føde med en kendt jordemoder.

Kendt Jordemoderordning har eksisteret i Region Syddanmark siden 2010 og var oprindeligt et tilbud til kvinder, som gerne ville føde derhjemme. Ordningen er gennem årene blevet udvidet og er nu et tilbud målrettet kvinder med fødselsangst, tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer, voldsramte gravide, kvinder med diabetes og kvinder, der føder hjemme.

De gravide vil have kontakt med de samme tre jordemødre i ordningen, som de møder ved alle konsultationer og undersøgelser i løbet af deres graviditet. Når fødslen kommer, vil det også være en af de tre jordemødre, som de kender, der vil være der.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:

– For særligt sårbare kvinder og familier med særlige behov ligger der en stor tryghed i at kende deres jordemoder. Med den ændrede organisering, sikrer vi at flere gravide, der er med i Kendt Jordemoderordning, vil møde en jordemoder, de kender, ved fødslen.

Styrkelsen af Kendt Jordemoderordning betyder helt konkret, at alle fem fødesteder i regionen nu visiterer på samme måde, så man sikrer sig, at de gravide med størst behov får tilbuddet – uanset hvilket fødested de er tilknyttet.

De fem millioner kroner, som regionsrådet har sat af, skal bruges til at ansætte 12 ekstra jordemødre, som fordeles ligeligt mellem fødestederne.

De gode erfaringer kommer alle til gavn

Den arbejdsgruppe, som er kommet med de anbefalinger til, hvordan Kendt Jordemoderordning bliver et ensartet tilbud på alle regionens fødesteder, har også lavet en række anbefalinger til, hvordan de gode erfaringer fra Kendt Jordemoderordning kan komme alle gravide og fødende i regionen til gavn. Særligt i jordemoderkonsultationerne er der potentiale for flere indsatser, som allerede er positivt evalueret af Kendt Jordemoderordning, og som derfor bør prioriteres. Eksempelvis tidlig forventningsafstemning om, hvem den gravide møder i sit graviditets- og fødselsforløb.

Cigaretproducenter skal betale mere for opsamling af skod

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Det er tobaksindustriens ansvar at betale for cigaretskod, der forurener naturen. En ny analyse viser, at omkostningerne for at rydde op efter cigaretskod bliver dyrere end hidtil antaget. Regeringen og en bred aftalekreds er enige om, at regningen til producenterne skal følge omkostningerne.

Hvert år ender flere millioner cigaretskod med at blive kastet i den danske natur. Det har konsekvenser for vores miljø og vores natur. Cigaretfiltre indeholder plastikmaterialet cellulose acetat og over 5-10 år nedbrydes skod til mikroplast. Cigaretskod smidt i naturen kan også afgive tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin til skade for dyreliv og vandmiljø.

Sidste år trådte det såkaldte oprydningsansvar for cigaretskod i kraft. Oprydningsansvaret betyder, at tobaksproducenterne skal betale for oprydningen af deres produkter, når de ender i naturen.

Nu viser en ny analyse, at det bliver dyrere, end det først var antaget, at rydde op i den danske natur efter de mange cigaretskod. Regeringen og en bred aftaleaftalekreds er enige om, at gebyrerne, som tobaksproducenterne skal betale, skal følge de reelle omkostninger.

– Cigaretskod hører ikke til i naturen. De indeholder plast, giftige tjærestoffer og tungmetaller, som udledes i naturen. Derfor skal producenterne naturligvis betale prisen for oprydningen. Nu viser det sig, at prisen bliver højere, end vi troede. Derfor er det også tilfredsstillende, at en bred aftalekreds er enige om, at regningen fortsat tilfalder producenten, selvom prisen er steget, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Ikke kun tobaksproducenter skal betale for oprydning i naturen

Det er ikke kun cigaretskod, der bliver smidt i naturen. Meget andet affald ender også i naturen og miljøet. Hvert år indsamler kommunerne 14.000 ton affald, som ligger smidt i skove, parker og byrum. En stor del af dette affald er fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere og drikkebægre, der anvendes til take-away samt letvægtsbæreposer, balloner og vådservietter af engangsplast.

Derfor bliver producenter af disse syv øvrige engangsplastprodukter fra 1. januar 2025 også omfattet af oprydningsansvaret. Ifølge en ny opgørelse Miljøstyrelsen har fået lavet, brugte kommuner, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet i 2023 i alt ca. 150 mio. kr. på oprydning af de otte engangsplastprodukter. Det er disse omkostninger, producenterne nu skal afholde.

Fakta:

Cigaretskod er antalsmæssigt den største type af henkastet affald i Danmark.
Cigaretfiltre indeholder plastikmaterialet cellulose acetat. Over 5-10 år nedbrydes skod til mikroplast. Cigaretskod smidt i naturen kan også afgive tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin.
Omkostningerne for oprydning af cigaretskod var tidligere estimeret til 39,5 mio. kr. årligt. Omkostningsopgørelsen viser nu, at prisen for oprydning ligger på 84,5 mio. kr. årligt.
Producenterne skal betale oprydningsgebyr i hvert kvartal. Den regning bliver nu dyrere.
Oprydningsansvaret på alle 8 engangsplastprodukter stammer fra EU’s engangsplastdirektiv.

Ønsker et opgør med gymnasiets struktur

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, gymnasiet i dag er indrettet på.

Dansk Industri og Dansk Metal offentliggør i dag et fælles forslag til en reform af de gymnasiale uddannelser, der dels hæver det faglige niveau, dels tilbyder et ligeværdigt og mere praktisk alternativ til det teoretiske gymnasium.

– Det nuværende treårige gymnasium er i dag det eneste valg for de fleste af de unge, som ikke rigtig ved, hvad de vil. Men det betyder ikke, at det almene gymnasium er et godt valg for dem. Derfor foreslår vi et bredere og mere praksisrettet gymnasium, som med mere varieret undervisning bedre kan løfte rigtig mange unge. Jeg tror, at en stor del af dem vil trives bedre i en mere ligelig kombination af praksis og teori. Og på den måde have lettere ved at finde deres rette vej i arbejdslivet bagefter, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Metal og Dansk Industri foreslår, at der fremover skal være to gymnasiale hovedveje: en treårig boglig uddannelse, der er rettet mod videregående uddannelser, og en toårig uddannelse, hvor det teoretiske kombineres med praksisorienteret undervisning, hvor man kan prøve et fagområde af og tone sin uddannelse i en bestemt retning, uden at det lukker døre.

– Vi anerkender, at gymnasiet er det populære førstevalg for mange efter folkeskolen. Men i dag er der alt for mange unge, som mistrives, fordi de finder ud af, at det ikke er noget for dem. Det er for teoritungt. Med vores forslag bliver der skabt plads til de unge, som har interesse for det praktiske og anvendelsesorienterede og samtidig gerne vil have en gymnasial uddannelse. Jeg håber, det kan inspirere mange af de unge til at vælge en faglært karriere bagefter, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

De to organisationer foreslår, at adgangskravet til det treårige gymnasium hæves til syv, så det faglige niveau bliver højere end i dag og undervisningen kan være mere målrettet og udfordrende for dem, der vil læse en længere videregående uddannelse.

Den toårige gymnasiale uddannelse bliver en mere lige vej mod erhvervslivet via f.eks. en erhvervsuddannelse eller en af velfærdsuddannelserne. Det vil altså blive en vej til et fag og en profession for de 40 procent af gymnasieeleverne, der ifølge en undersøgelse fra VIVE gerne vil have studenterhuen, men også efterspørger en mere praksisorienteret tilgang til en gymnasial uddannelse.

– Der er alt for mange unge, som ikke kommer videre end gymnasiet, og står som ufaglærte. Det er et klokkeklart tegn på, at systemet ikke fungerer, som det skal. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for den enkelte unge eller fællesskabet. Folketinget er nødt til at tænke nyt, modigt og ambitiøst. Vi kommer til at mangle endnu flere faglærte på arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor er vi nødt til at skrue på de lidt større strukturelle håndtag, hvis vi skal kunne vende den udvikling, siger Claus Jensen.

Med forslaget vil alle døre stadig være åbne for de unge. Men håbet er, at ændringerne vil flytte flere over i et erhvervsrettet uddannelsesspor og tiltrække nye målgrupper – både fra de uafklarede og fra den gruppe, der i dag ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet. På den måde løftes det faglige niveau for alle, samtidigt med at det er et trygt sted at være i tvivl, lyder det fra de to organisationer.

– Det er essentielt, at vi ikke bare ser på de gymnasiale uddannelser som en naturlig forlængelse af skolegangen, men som en reel forberedelse og afklaring til livet efter. De ændringer, vi foreslår, vil gøre det muligt for flere unge at blive rustet til at træffe velinformerede beslutninger om deres fremtid. Dette er ikke en lukning af døre, men en åbning mod flere veje og muligheder. Vores forslag vil tilbyde danske unge et bredere gymnasium, som respekterer deres behov og drømme, siger Lars Sandahl Sørensen, der understreger, at det toårige gymnasium ikke lukker de unges mulighed for en lang videregående uddannelse. Det kræver blot et halvt års overbygning.

100 millioner kroner booster grønne teknologier i Jylland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Nu åbner Fonden for Retfærdig Omstilling op for puljen Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X. Her skal 100 mio. kr. hjælpe syd- og nordjyske virksomheder til at udvikle, demonstrere og skalere vigtige teknologier til den grønne omstilling i Danmark.

Syd- og nordjyske projekter får nu mulighed for at søge støtte til Power-to-X-projekter. Formanden for Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling, Peter Hansen, ser frem til at få pengene ud at arbejde i de to landsdele og give udviklingen af de grønne teknologier et skub.

– Hvis Danmark skal være foran på det grønne område inden for Power-to-X, er det helt afgørende, at det går stærkt. Med denne kapitalindsprøjtning får projekterne mulighed for at rykke endnu hurtigere. Derfor vil investeringen i projekter i Syd- og Nordjylland være med til at fremme teknologien, så den bliver hurtigere skalerbar og kan bidrage til at gøre nye nøgleteknologier mere markedsparate, forklarer han.

Søg op til 35 mio. kr.

Små, mellemstore og store virksomheder kan søge op til 35 mio. kr. til et projekt. Midlerne kan også søges af andre relevante aktører inden for Power-to-X, blandt andet klynger, GTS’er og vidensinstitutioner.

Ansøgningsrunden er åben nu og frem til den 26. august 2024, og formanden håber, at der kommer mange forskellige ansøgninger, så alle midler kan sættes i spil.

– Power-to-X indeholder afgørende løsninger, der skal bruges til at realisere vores mål om at reducere CO2-emissionerne, øge energiforsyningssikkerheden og styrke landets position som en førende aktør inden for grøn teknologi. Derfor er det vigtigt, at pengene kommer ud i flere forskellige projekter, som kan modne Power-to-X-teknologier gennem udvikling, demonstration og skalering og dermed øge Danmarks konkurrenceevne på området, siger Peter Hansen.

Power-to-X

Teknologier inden for Power-to-X gør det muligt at producere brændstoffer og kemikalier ud fra vedvarende energikilder. I dag er det overvejende på basis af fossile kilder, og derfor forventes det, at de kommende projekter bliver et vigtigt bidrag til realiseringen af Danmarks mål om klimaneutralitet og grønne omstilling.

Det forklarer Lea Bigom Wichmand, der er afdelingschef i Green Power Denmark, og medlem af Fonden for Retfærdig Omstillings Indstillingsudvalg.

– Anvendelse af Power-to-X-brændstoffer kan bidrage til CO2-reduktion ved at erstatte anvendelsen af fossile brændsler eller materialer – for eksempel hvis e-metanol erstatter olie i skibe, eller hvis den tunge industri erstatter brugen af brint fra fossile kilder, der udleder CO2, med grøn brint baseret på vedvarende energikilder. Uden omstillingen af sektorer, som blandt andet søfart, luftfart og dele af tunge og energiintensive industrier, vil Danmark ikke kunne nå det langsigtede mål om klimaneutralitet. Derudover genererer Power-to-X-processer store mængder overskudsvarme, som potentielt kan udnyttes i fjernvarmesektoren, siger hun.

FAKTA om indsatsen Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X: 

  • Formålet med midlerne er at støtte udviklingen af Power-to-X-teknologier, som bidrager til at modne hele eller dele af værdikæden.
  • Indsatsen giver støtte til for eksempel forskning- og udviklingsaktiviteter, investeringsstøtte, kompetencerettede tiltag og forprojekter.
  • Den 8. maj 2024 bliver der holdt et webinar for interesserede, hvor man vil kunne få svar på vigtige emner for ansøgningsrunden ’Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X’, herunder vilkår for administration af tilskud, statsstøtte og meget mere.
  • Ansøgningsprocessen er åben nu og frem til den 26. august 2024.

FAKTA om Fonden for Retfærdig Omstilling:

Frem til 2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i aktiviteter i Nord- og Sydjylland. Aktiviteterne skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi. 

Fonden skal spille en central rolle i Danmarks omstilling til en klimaneutral økonomi og investerer blandt andet i projekter med potentiale til at sikre udviklingen af CO2-fangst og -lagring og brintrelaterede teknologier, herunder Power-to-X. 

Fonden for Retfærdig Omstilling medfinansierer projekter, der skal:

  • Skabe et sammenhængende Danmark med stærke lokale erhvervsfyrtårne
  • Sikre bedre vilkår for grøn omstilling i danske SMV’er
  • Teknologi og forretningsudvikling inden for Power-to-X
  • Understøtte udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse
  • Sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og brintrelaterede teknologier

Et særskilt indstillingsudvalg med 14 medlemmer, der har erhvervsmæssig indsigt og teknisk ekspertise inden for klima- og energiområdet, udmønter midlerne.

Sidst fonden uddelte midler til Syd- og Nordjylland, fik fem projekter sammenlagt 278 mio. kr.

Ny organisering skal ruste det præhospitale område til fremtiden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Den akutte behandling uden for sygehusene bliver endnu vigtigere i fremtiden. Derfor styrker Region Syddanmark hele det præhospitale område, der nu får sin egen direktion.

Der er sket store ændringer og udvikling på det præhospitale område i løbet af de sidste 20-30 år. Fra primært at få patienterne lagt på en båre og transporteret til sygehuset kan ambulancepersonalet i dag både starte behandling af patienterne på stedet og under transporten til sygehuset.

For at være bedst muligt rustet til den transformation, som sundhedsvæsenet står over for med flere ældre, flere med kroniske sygdomme og flere med mere end én sygdom, er der behov for at gøre det præhospitale område i Region Syddanmark mere robust.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til, at det præhospitale område bliver styrket organisatorisk:

– Ambulancereddere og paramedicinere kan mere og mere. Det er de fremskudte akutbiler et godt eksempel på, hvor behandlingen ofte kan sættes i gang på stedet og spare patienterne for at komme på sygehuset. Det kræver, at den præhospitale organisation i regionen styrkes og samles. Det er dét, vi nu sørger for.

Behandling hjemme hos patienten

Den seneste udvikling er de såkaldt fremskudte visitationsenheder – akutbiler bemandet med en paramediciner – som er med til at forhindre unødige indlæggelser i samarbejde med sygehusenes akutafdelinger.

Den præhospitale indsats skal i højere grad understøtte det nære sundhedsvæsen og mere behandling hjemme hos patienterne. Det kræver, at det præhospitale område skal være parat til at håndtere flere og mere komplekse sundhedsfaglige opgaver.

Derfor er der også behov for en mere ensartet efter- og videreuddannelse på tværs af ambulanceoperatørerne.

Udvalgsformand for Præhospitaludvalget Bente Gertz (S) siger:

– I den nye organisation etablerer vi en ny enhed, som på strategisk niveau skal arbejde med kvalitet og uddannelse på tværs af regionens præhospitale område, så vi sikrer, at alle vores medarbejdere på tværs af ambulanceoperatører får de samme kompetenceløft.

Nyt direktørområde

Den nye organisation kommer til at bestå af en præhospital direktør, som refererer til koncerndirektør Jørgen Bjelskou, og en lægelig chef, som refererer til den præhospitale direktør.

– Med denne organisering styrker vi regionens – i forvejen velfungerende – præhospitale indsats. Og vi styrker området uden hverken besparelser eller reduktion af stillinger, siger koncerndirektør Jørgen Bjelskou, som er formand for den arbejdsgruppe, der står bag anbefalingerne til den præhospitale organisering.

Han understreger også, at den nye præhospitale direktion kommer til at prioritere dét at skabe en ny og fælles kultur højt i den nye organisering.

Nu, hvor regionsrådet har nikket ja til arbejdsgruppens anbefalinger, går der en proces i gang med at få ansat en ny præhospital direktør og opbygget den nye organisation.

Det er planen, at den nye organisation skal være på plads og i drift i starten af 2025.

Med en ny organisering vil det præhospitale område i Region Syddanmark have ca. 850 fastansatte ledere og medarbejdere, hvor hovedparten er reddere.

Nye skilte skal give bedre oplevelser til fritidscyklister

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vejdirektoratet har godkendt, at der kan benyttes en ny type skilte, som er målrettet fritidscyklister. Skiltene kan bruges til at sikre bedre sammenhæng mellem cykelvenlige ruter.

Så er der godt nyt til de trafikanter, der gerne søger eventyret, når de drager afsted på en cykel. Vejdirektoratet har nemlig godkendt en ny type skilte, som er målrettet cyklister, der tager på tur i fritiden og på ferien.

Inspirationen stammer fra Belgien og Holland, hvor skiltene bliver brugt til at binde landenes mange forskellige, cykelvenlige strækninger tæt sammen.

Med Vejdirektoratets afgørelse bliver der nu også i Danmark mulighed for at benytte de særlige skilte på offentlige veje og på den måde gøre flere cykelvenlige strækninger tilgængelige for cyklisterne.

Vejmyndigheder kan med skiltene afmærke cykelruter, der f.eks. egner sig godt til turister og byder på skøn natur, og cyklister kan bl.a. bruge skiltene til at planlægge en cykeltur, mens de er på ferie – og måske lade sig inspirere til at tage en endnu længere tur undervejs.

Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig ved, at skiltene også kan være med til at sikre en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende cykelinfrastruktur, som kommuner og stat investerer store summer i.

– Med de nye skilte binder vi den cykelvenlige infrastruktur bedre sammen og giver cyklister lettere adgang til de gode cykeloplevelser. Ofte vælger vi den hurtige rute, men med de nye cykelskilte får turister og andre cyklister mulighed for at skrue op for oplevelsesværdien og blive ledt ad de mest naturskønne ruter, siger Thomas Danielsen.

Interessen for at opleve Danmark på en cykel er nemlig stigende.

Og ifølge en rapport fra VisitDenmark er der ikke blot kommet mange flere cykelturister ud på stierne i de senere år. Cykelturisterne bruger også flere penge. I gennemsnit brugte en cykelturist 1000 kroner i døgnet i 2022, og det er især de udenlandske cykelturister, der trækker forbruget op.

Derfor kan investeringer i vejvisning for cyklister vise sig at være godt givet ud.

De nye skilte er et supplement til de eksisterende skilte og afmærkninger, der i dag bliver brugt til at vise vej til f.eks. supercykelstier og de nationale, regionale og lokale cykelruter.

– Her kan de nye skilte ikke blot være med til at fremme fritidscykling, men også cykling generelt, ikke mindst uden for de store byer. Vi ved, at der er gode erfaringer med at benytte lignende stisystemer til afmærkning af cykelvenlige strækninger i lande som Belgien og Holland, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Skiltene og systemet bag er udarbejdet med støtte fra Friluftsrådet af foreningen Dansk Cykelturisme i samarbejde med fem kommuner, hvor skiltene er blevet testet og udviklet over en længere årrække, blandt andet i Vejle Kommune.

Hos Dansk Cykelturisme glæder direktør Jesper Pørksen sig over, at flere års udvikling af skiltene nu bærer frugt. Han forventer, at der vil være stor interesse for at bruge dem ude i kommunerne.

– Siden 2020 har vi arbejdet sammen med kommuner, destinationer og interesseorganisationer om at udvikle det nye rekreative cykelnet. Vi ser et stort potentiale i – og en efterspørgsel efter – at aktivere nye naturskønne ruter til gavn for både borgere og turister. Det kan nu lade sig gøre, og det er en kæmpe milepæl for både myndigheder og cyklister i Danmark.

Fakta om de nye skilte

  • De nye skilte er en del af et afmærkningssystem, som også kaldes knudepunkter.
  • Knudepunkter etableres, hver gang to cykelvenlige ruter mødes. Hver knude har et nummer, og en cykeltur gennem netværket foregår altså fra knude til knude.
  • Skiltene vil derfor typisk kun være markeret med et cykelpiktogram, numre og pile, da det er numre, som cyklisterne skal orientere sig efter.
  • Knudepunkterne kan på sigt danne et landsdækkende rekreativt cykelnet, hvor større og mindre byer med nem adgang til service som overnatning, forplejning og kollektiv transport er bundet sammen med gode naturoplevelser.

Kilde: Dansk Cykelturisme

1...144145146...163Side 145 af 163
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER