21-årig mand får fire måneders fængsel for graffiti og andre lovovertrædelser

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Manden, der er fra Vejle, er i dag blevet idømt fire måneders fængsel for blandt andet gentagne tilfælde af hærværk.

En 21-årig vejlensisk mand er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for blandt andet hærværk i form af graffiti-tags på bygninger og andet materiel.

Hærværket er sket flere steder i Danmark, primært i Vejle, men også i Jelling, Middelfart og Assens. Straffen er fastsat som en tillægsstraf til to tidligere domme, som den 21-årige blev idømt sidste år.

Den nu dømte 21-årige var tiltalt for i perioden februar 2019 til oktober 2021 at have udøvet hærværk cirka 72 gange.

Derudover var den 21-årige også tiltalt for andre forhold, blandt andet besiddelse af euforiserende stoffer, tyveri og forstyrrelse af den offentlige orden. Den 21-årige erkendte forholdene vedrørende tyveri og besiddelse af euforiserende stoffer, der ifølge ham selv var til eget brug.

Udover fængselsstraffen fremgår det også af dommen, at den 21-årige skal betale i alt cirka 38.000 kroner til en række virksomheder og privatpersoner.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Karina Skovdal.

Flere kørt på sygehuset efter grimt uheld på E20

0
Foto: AVISEN

Fyns Politi har her til morgen meldt, at flere personer er blevet kørt på sygehuset efter et grimt uheld på E20 Fynske Motorvej i vestlig retning, lige før afkørsel <57> Nørre Åby. Uheldet fandt sted den 11-07-2024.

Ifølge politiets rapport overså part 1, at part 2 og 3, der kørte foran part 1 i henholdsvis 1. og 2. vognbane, havde sænket farten. Part 1 ramte først part 2 på højre side bagved og fortsatte derefter frem i part 3. Både part 1 og part 3 blev totalskadet og endte i 1. og 2. vognbane. Part 2 var i stand til selv at køre videre fra stedet.

Part 3 blev kørt til kontrol på sygehus sammen med fire andre personer, der også blev sendt til kontrol efter uheldet.

Læs også

Varsling om kraftig regn og lokale skybrud

0
Skybrud, regn,
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en varsel om kraftig regn og skybrud for det meste af landet, med undtagelse af den nordligste del af Jylland.

Fra fredag aften til lørdag aften forventes mellem 25-35 mm regn at falde over en periode på seks timer eller i løbet af hele varslingsperioden i den syd- og sydvestlige del af landet. I resten af landet, eksklusiv den nordligste del af Jylland, forventes op til 50-80 mm regn, med lokalt endnu større mængder, i løbet af hele varslingsperioden.

For den nordligste del af Jylland er situationen endnu usikker (torsdag aften), og derfor er der her opsat en DMI-risiko, som kan opgraderes til et egentligt varsel, hvis nødvendigt.

Udover kraftig regn, er der risiko for lokale skybrud i hele landet, hvor der kan falde mere end 15 mm regn på blot 30 minutter.

De store mængder regn kan føre til lokale oversvømmelser. Lavtliggende områder som kældre, vejbaner, viadukter samt områder nær søer, åer og vandløb er særligt udsatte for oversvømmelser.

Årsagen til DMI’s varsel skyldes dannelsen af et lavtryk med tilhørende fronter over Belgien, som opstår på grænsen mellem varm og fugtig luft fra den øst- og centrale del af Europa og køligere luft fra Vesteuropa. Dette lavtryk forventes at bevæge sig nordpå mod Danmark fra fredag aften til lørdag aften, hvilket kan medføre store mængder regn over store dele af landet.

Kolding ser ud til at slippe for de værste tilfælde

0

På landsplan varsler DMI voldsomme skybrud og store mængder regn, men i Kolding Kommune ser det ud til, at borgerne slipper forholdsvis nådigt. Lige nu giver det ikke anledning til at igangsætte beredskabet.

– Medierne omtaler regnen som endnu en 100-årshændelse, men heldigvis ser det ikke ud til, at Kolding Kommune bliver ramt af dette. Vi slipper med skrækken, selvom der stadig vil falde en stor mængde regn, skriver Kolding Kommune.

Tag dine forholdsregler

Selvom det ikke ser ud til, at Kolding Kommune bliver voldsomt ramt, opfordres alle til at tage deres forholdsregler. Luk vinduer og døre, og tjek at tagrender, nedløbsrør og afløb i kælderskakte er rengjorte og funktionsdygtige.

Hjælp også gerne kommunen

Hvis der er en stoppet rist på vejen ud for din grund, kan du hjælpe ved at feje blade og grene væk med en kost eller rive. Dette sikrer, at risten kan trække den nedbør, der måtte komme.

Mulighed for at hente tomme sandsække

Selvom prognosen siger, at regnen ikke bliver ekstraordinær voldsom i Kolding Kommune, er der mulighed for at hente tomme sandsække på Smedegade 10, 6000 Kolding, som du selv kan fylde med sand.

Holder øje med vejrudsigten

– Vi holder øje med prognoser og vejrudsigter og vil melde noget officielt ud, hvis situationen ændrer sig og prognoserne over Kolding Kommune forværres, slår kommunen fast.

Ugens sommerlige cocktail – Doktor Hass

0

Af: Lukas Labich, bartender hos Doktor Herman

Når sommersolen skinner, og du længes efter en forfriskende drink, er Doktor Hass den perfekte løsning. Inspireret af den populære Gin Hass, har vi skabt en eksotisk cocktail, der bringer et strejf af tropisk paradis direkte til dit glas. Med sin livlige kombination af gin, limesaft, sukkersirup og mexicansk Jarritos mango sodavand, er denne cocktail en sand fornøjelse for sanserne.

Ingredienser:

  • 40 ml af din foretrukne gin – vi anbefaler Beefeater Gin
  • 10 ml limesaft
  • 10 ml sukkersirup (mærket 1883, kan både købes og laves derhjemme)
  • 1 mango sodavand (0,25 cl) – vi bruger Jarritos (kan erstattes med Schweppes Lemon og mango sirup, undlad da limesaft for en klassisk Gin Hass)
  • Frisk limefrugt, 1 skive
  • Isterninger

Fremgangsmåde – Doktor Hass:

  1. Fyld et highball glas med isterninger.
  2. Tilsæt gin, limesaft og sukkersirup.
  3. Fyld op med Jarritos mango sodavand.
  4. Rør forsigtigt og pynt med en skive lime.

Læn dig tilbage og nyd denne forfriskende drik hos Doktor Herman Cocktail- og Vinpub, eller imponer dine gæster med dine bartenderfærdigheder derhjemme.

Hjemmelavet sukkersirup – sådan gør du:

  • 1 dl sukker (almindeligt eller rørsukker)
  • 1 dl vand

Blandingsforholdet er simpelt: 1:1. Kom vand og sukker i en gryde og bring blandingen i kog. Skru derefter ned for varmen, så det småkoger, indtil sukkeret er smeltet helt. Husk, at sukkersirup tykner, når den køler af, så undgå at koge den for meget ind. Hæld den færdige sirup på glas eller flaske og stil den på køl.

Vi anbefaler at forberede sukkersiruppen et par timer i forvejen, så den kan nå at køle ordentligt ned før brug.

Doktor Hass er ikke bare en cocktail, men en oplevelse af sommerens glæder. Den er perfekt til en solrig dag i haven eller en aften på terrassen med venner og familie. Den tropiske smag af mango kombineret med ginens klassiske enebærnoter giver en unik og lækker drik, som du ikke vil gå glip af.

Så næste gang du er hos Doktor Herman, eller når du vil forkæle dig selv derhjemme, så husk Doktor Hass. Den bringer sommerstemningen frem i enhver situation. Skål!

Skræmmeskilte er den største barriere for adgang til naturen

0
Restricted area sign on a metal chain

Der er tusindvis af ulovlige skilte, bomme, hegn, kæder og låger, som forhindrer vores adgang til naturen. Nogle er lovlige – mange er det ikke. Friluftsrådets kampagne Gå Nye Veje har fået mere end tusind danskere til at indberette barrierer, de møder i naturen. Skræmmeskilte er hovedproblemet i de 870 adgangssager, som Friluftsrådet har sendt videre til behandling i kommunerne.

– Har du mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig? Send det til Friluftsrådet og få hjælp til at vurdere sagen.

Sådan står der på kampagnesiden gaanyeveje.dk, og den opfordring har mere end 1000 danskere fulgt.
Friluftsrådets kampagne “Gå Nye Veje – stop skilteskoven” er sat i værk for at få nedbragt det høje antal af ulovlige barrierer, der er i den danske natur. Derfor indeholder kampagnen muligheden for, at alle danskere kan registrere de barrierer, man møder derude – fra låger og hegn til skilte.

Der er ifølge forskere fra Københavns Universitet op til 80.000 barrierer i vores natur, nogle er lovlige, men mange er det ikke. Den største gruppe er de såkaldte skræmmeskilte med tekster som “hunden bider”, “privat – ingen adgang”, “privat strand” eller adgang forbudt”.

– Folk skal kunne komme ud i naturen og kunne færdes, for eksempel langs stranden, uden at føle de gør noget forkert. Det er et stort problem, at folk bliver skræmt væk af blandt andet kæder, bomme og skilte, som ikke er lovlige, Annette Eigaard, politisk konsulent i Friluftsrådet.

Det er de kommunale myndigheder, der afgør, om en barriere er ulovlig eller ej. Når Friluftsådet modtager en indberetning fra en borger, bliver der foretaget en vurdering af, om sagen er relevant, og dem der er, bliver sendt videre til behandling og afgørelse hos den pågældende kommune.

I denne uge rundede Friluftsrådet den milepæl, der hedder 870 sager sendt videre til myndighederne.

– Vi vil gerne have mange flere sager, så jeg vil gerne opfordre alle til at blive ved med at registrere skræmmeskilte og -barrier i naturen. Vores mål er at naturen skal være åben og tilgængelig i hele landet, så vi er tilfredse hver gang en ulovlige barrierer bliver fjernet fra naturen, siger Annette Eigaard.

Skiltesager fylder mest
De 870 sager, der er sendt videre til myndighederne er fordelt rundt om i hele landet. 44% er i det åbne land, 22,6% er i privat skov, 11,1% er på strande. 82% af sagerne omhandler skilte.

“Det er ikke overraskende, at så mange af de sager, vi har fået ind, er om skilte. Det er den type barriere, der er suverænt flest af i vores natur, og også den, der oftest skaber tvivl om, hvorvidt man egentlig må færdes der. Kampagnen her skal gerne på lang sigt munde ud i et større kendskab til, hvad man må i naturen og hvordan man som borger kan håndtere ulovlige barrierer” forklarer Annette Eigaard.

Friluftsrådets kampagne fortsætter ufortrødent, så du kan stadig nå at hjælpe os med at stoppe skilteskoven ved at registrere de barrierer, du er i tvivl om. Husk at vis hensyn i naturen – både til dyr og planter, dem, du møder på din vej, og dem, der ejer den natur, du er i. Du kan læse mere om reglerne for adgang til naturen og finde gode råd til, hvordan du viser hensyn på www.gaanyeveje.dk.

Til faktaboks
De fire huskere, før du registrerer en barriere på gaanyeveje.dk

  1. Selvom du mener en barriere er ulovlig, skal du rette dig efter den.
  2. Sæt dig ind i reglerne og overhold dem. Du kan finde dem på gaanyeveje.dk/kend-reglerne
  3. Kontakt gerne ejeren af den natur, du er i, og få en snak om barrieren. Man kan komme langt med samtale.
  4. Vis hensyn i naturen – både til dyr og planter, dem, du møder på din vej, og dem, der ejer den natur, du er i.

Fem dømt i stor sag om indsmugling i Kolding

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fem mænd dømt i sag om indsmugling af doping, lægemidler og narkotika

Der er i dag faldet dom i en sag om indsmugling af mere end 20 ton doping, lægemidler og narkotika.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har tirsdag fået en 40-årig mand idømt en langvarig fængselsstraf for indsmugling af doping, lægemidler og narkotika, mens fire mænd er idømt fængselsstraf for på forskellig vis at have bistået den 40-årige mand med indsmuglingen og distributionen.

Dommen faldt ved retten i Kolding, hvor en 40-årig mand blev straffet med fængsel i 10 år for gennem en længere årrække at have indsmuglet mindst 20,5 ton doping, lægemidler og narkotika fra udlandet, herunder blandt andet fra Indien. Den 40-årige er tillige dømt for at have været i besiddelse af mere end seks millioner dopingenheder, omkring 300.000 tramadoltabletter, cirka 148.000 zopiclone-tabletter og godt 629.000 lægemidler.

Retten lagde ved fastsættelsen af straffen blandt andet vægt på, at den 40-årige handlede i forening med de øvrige tiltalte, hvor han var lederen. Derudover lagde retten vægt på, at han i forening med ukendte medgerningsmænd under særdeles skærpende omstændigheder drev omfattende og organiseret handel i Danmark og det øvrige Europa med doping, narkotika og lægemidler, samt at han i den forbindelse var mellemleder i den internationale organisation.

Udover den 40-årige er fire mænd dømt for at have bistået den 40-årige med at drive den omfattende og organiserede handel med doping. Mændene er dømt for på forskellig vis at stå for pakning, distribution og afhentning af forsendelserne med doping, lægemidler og narkotika, og for at have hjulpet med at vedligeholde et lager med doping, lægemidler og narkotika.

En 36-årig mand er idømt tre års fængsel og er udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år, en 38-årig mand er idømt et års fængsel, en 47-årig mand er idømt otte måneders fængsel, hvoraf to måneder er gjort betinget og en anden 47-årig mand er idømt fire måneders fængsel.

De store mængder doping og lægemidler blev fundet, da Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest i juni og juli 2023 i samarbejde med Sydøstjyllands Politi og det tyske toldvæsen gennemførte ransagninger på flere adresser, herunder ransagning af et lager i Kolding.

”Der er tale om en sag, som politi og anklagemyndighed har investeret betydelige ressourcer i, og det er selvsagt tilfredsstillende, at Retten i Kolding i dag har afsagt en dom, som på alle væsentlige punkter afspejler vores syn på sagen,” siger advokaturchef Jannie Nøhr fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Retten konfiskerede som en del af dommen 10 millioner kroner i skønsmæssigt udbytte og omkring 265.000 kroner og diverse valuta hos den 40-årige.

”Den 40-årige mand har foruden den lange fængselsstraf fået konfiskeret anseelige beløb som en del af dommen, hvilket vi er godt tilfredse med,” siger advokaturchef Jannie Nøhr.

Alle de dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke. Den 40-årige og den 36-årige er fortsat fængslet, mens den 38-årige blev løsladt efter domsafsigelse.

Forskere: Her kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser

0

I forlængelse af den grønne treparts anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, udgiver Aarhus Universitet årets Klimavirkemiddelkatalog. Det sætter tal på effekten af forskellige tiltag, der kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

Det startede egentlig som en beskeden tabel i 2018, hvor forskere fra Aarhus Universitet samlede tilgængeligt data over potentielle tiltag, der kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Men fra 2023 har Aarhus Universitets Klimavirkemiddelkatalog været en moppedreng af en udgivelse, der indeholder en lang række udførlige beregninger af, hvor store reduktioner af drivhusgasudledninger, landbruget kan opnå med forskellige virkemidler.

Det betyder, at politikere, landbrugere, rådgivere og det omgivende samfund har et katalog til rådighed, som oplister de mest relevante og effektive virkemidler til en grøn omstilling af dansk landbrug.

Nogle af virkemidlerne er teknisk så langt fremme, at de er klar til at tage i brug. Andre har længere udsigter. Det forklarer Niels Halberg, direktør i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

”Fælles for dem er, at forskere med stor ekspertise på hvert sit felt videnskabeligt har beregnet den mest sandsynlige effekt af tiltagene – både på den enkelte bedrift og på nationalt niveau. Og det gør klimavirkemiddelkataloget til et meget anvendeligt dokument”, siger han.

Samtidigt synliggør kataloget også mulige bivirkninger ved en række af virkemidlerne.

Stort potentiale i gyllehåndtering

At trække hovedkonklusioner ud af et katalog med 35 vidt forskellige tiltag er en kompliceret affære. Men et af de interessante resultater i årets Klimavirkemiddelkatalog er ifølge en af hovedforfatterne, Anders Peter Adamsen, at udledningen af metan fra gylletanke fylder mere, end man regnede med for bare et par år siden

”Det betyder, at potentialet i virkemidlerne forsuring af gylle, biogas samt overdækning af gylletanke med opsamling af gyllegas og afbrænding er større end tidligere antaget”, siger Anders Peter Adamsen, der er seniorforsker på Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

Samtidigt er det nogle teknologier, som man er ret langt med, og en del af initiativerne er allerede ved at blive implementeret.

”Vi ved, at hyppig udslusning af gylle fra stald til lager er noget, som allerede er ved at blive indført i praksis. Mange kører allerede gyllen til et biogasanlæg eller forsurer med svovlsyre. Det er nogle af de lavthængende frugter og noget, vi kan gøre med det samme”, siger han.

Bilen er prøvekørt
Der er ingen nemme konklusioner, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser fra dansk landbrug.

Derfor er der også i virkemiddelkataloget for 2024 en række forbehold. Det kan ved første øjekast se ud som om, forskerne underminerer deres egne konklusioner, men sådan skal det ikke forstås, forklarer Anders Peter Adamsen:

”Der er en stor sikkerhed for effekten af de her tiltag. Ellers var de slet ikke med i kataloget”, siger Anders Peter Adamsen.

Når der fx står, at virkemidler ”mangler dokumenteret effekt”, betyder det, at man mangler undersøgelser i fuldskala og over en længere periode, før effekterne kan medregnes i de nationale emissionsopgørelser.

”Man kan sige, at vi har prøvekørt bilen, men vi har ikke testet den overen længere periode”, forklarer forskeren.

Og det er nødvendigt ifølge principperne angivet af FN’s Klimapanel, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet anvender til de officielle opgørelser af Danmarks udledninger.

Når de oplistede effekter alligevel er realistiske, skyldes det, at forskerne arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, som betyder, at de er meget påpasselige med at konkludere for meget.

”Det betyder ikke, at der ikke kan komme nye informationer. Vi forsker hele tiden i de her ting. Men det er de absolut bedste og mest gennemarbejdede data, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt”, siger Anders Peter Adamsen.

Niels Halberg, direktør i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og jordbrug, supplerer:

”Når omstændighederne er til det, kan de her virkemidler tages i brug i tryg forvisning om, at de bygger på den nyeste internationale viden og kan bidrage til at udledningen af klimagasser,” siger Niels Halberg.

Ved nogle af tallene vil der være et variationsspænd i, hvor stor effekten af et virkemiddel vil være i de officielle beregninger af Danmarks udledninger. Det skyldes blandt andet, at man ikke kan vide, hvor mange landbrug der vil implementere et givet virkemiddel, forklarer Niels Halberg og afslutter:

”Alt videnskab er behæftet med usikkerhed. Det er afgørende, at det perfekte ikke står i vejen for det gode, når det handler om noget så vigtigt som at udvikle dansk landbrug i en grønnere retning”.

Se hele rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget – 2024 her.

Få dine naboer til at snyde tyven, mens du er på ferie

0

Sommerferien nærmer sig, og det er højsæson for indbrud. Hvis naboer holder øje med dit hjem, mens du er væk, er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster. Derfor er det nu tid til at aftale feriehjælp. Nabosamarbejde øger tilmed livskvaliteten og følelsen af tryghed hos den enkelte, viser en ny stor undersøgelse.

Pakke kuffert, købe solcreme og aflevere husdyret til pasning. Har du også en lang liste med ting, du skal nå, inden du tager hul på sommerferien? Nabohjælp opfordrer til, at ’aftaler om feriehjælp’ får en fast plads på listen.

Opmærksomme naboer kan nemlig være den afgørende faktor, når det handler om at forebygge indbrud. Når du rejser væk i ferien, så husk at lave aftaler med betroede naboer om at holde øje med dit hjem: Med vakse øjne og enkle tricks kan de på effektiv vis være med til at skræmme tyven væk.

Nabohjælp øger følelsen af tryghed hos den enkelte

Det er gængs viden, at Nabohjælp er et effektivt middel mod indbrud. Men naboer, der samarbejder og tager ansvar for at passe på hinandens hjem i nabolaget, har også indflydelse på den enkelte borgers tryghed og livskvalitet.

Det viser en ny, stor undersøgelse af utryghed, som Roskilde Universitet har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd og Bo trygt. Her har man kigget på, hvilke forebyggelsesinitiativer borgere tager i forhold til indbrud, og hvad de betyder for borgernes følelse af tryghed og livskvalitet.

Undersøgelsen viser, at hver anden borger er involveret i indbrudsforebyggende nabofællesskaber som fx Nabohjælp, og at den form for indbrudsforebyggelse skaber mere tryghed og livskvalitet end fx alarmer, overvågningskameraer og peberspray.

– Vi ved, at Nabohjælp forebygger op mod hvert 4. indbrud. Derudover er Nabohjælp med til at styrke naborelationer, så man får et større fællesskab i nabolaget. De fleste foretrækker at bo i et nabolag, hvor man trives godt med sine naboer, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Stærkt nabosammenhold er vigtigt, når indbruddet rammer

Undersøgelsen viser også, at Nabohjælp kan være med til at genskabe tilliden, hvis man har været udsat for indbrud og er utryg for at skulle opleve det igen.

Det oplevede Anny fra Brønderslev, der for to år siden blev udsat for indbrud en lørdag aften, mens hun og hendes mand befandt sig langt væk hjemmefra. Parret handlede resolut og kontaktede deres naboer, der også er Nabohjælpere, som gik over og vurderede situationen, indtil parret kom hjem nogle timer senere.

– De gæve hjælpere havde medbragt en termokande med kaffe og stod og holdt vagt ude foran huset, til vi kom hjem, siger Anny og tilføjer, at episoden havde en stor betydning for, hvordan nabolaget i dag holder øje med hinandens hjem i ferieperioder.

– Det var selvfølgelig en ærgerlig oplevelse, men det har helt klart forstærket vores ’pas-på-hinanden-gen’ i nabolaget. Når vi er væk, er der dagligt kontrol fra seks Nabohjælper-par. Det er trygt og godt. Man bliver lidt tyndhudet efter et indbrud, så vi er vældig taknemmelige for at have nogen til at holde øje med vores hus, når vi ikke er hjemme.

Brug Nabohjælps app til at aftale feriehjælp

Feriehjælp er enkelt og kan både aftales over hækken, til jeres årlige vejfest, eller når I passerer hinanden i nabolaget. Du kan også bruge Nabohjælps app, hvor du kan invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie.

– På den måde får dine feriehjælpere løbende gode råd og påmindelser om at få huset til at se beboet ud; fx ved at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller flytte rundt på ting. Påmindelserne i appen gør, at feriehjælpen bliver mindre tilfældig, og det er netop systematikken, der snyder tyven, siger Julie Kofoed.

Gode råd: Sådan kan din nabo snyde tyven i ferien:

– Smid lidt skrald i skraldespanden udenfor og kør den på plads, hvis den står og flagrer.
– Tøm postkassen eller skub posten helt ind.
– Parkér din cykel eller bil i indkørslen.
– Hvis du kan, så gå en runde om huset for at se, om alt er ok.
– Send Alt-ok-beskeder til naboen via appen, så han eller hun trygt kan holde ferie.

Hent Nabohjælps app  

Næsten 270.000 danskere bruger Nabohjælps app. I appen får du mulighed for at:

– Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere 
– Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
– Arrangere feriehjælp    
– Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget.

Fakta om den nye undersøgelse:

Rapporten ‘Utryghed for indbrud. En undersøgelse af utryghed for indbrud, livskvalitet og præventiv adfærd’ fra 2024 er udarbejdet af Roskilde Universitet for Bo trygt og Det Kriminalpræventive Råd.

Udvalgte pointer fra ny undersøgelse:

– Indbrudsforebyggelse sammen med naboer og installation af sikkerhedsudstyr som fx overvågningskameraer og sikrede døre og vinduer øger trygheden og livskvaliteten.
– Langt de fleste gør en indsats for at undgå indbrud. Flest gemmer værdigenstande, når de tager på ferie eller har aftaler med naboen om at holde øje med hinandens boliger. Kun cirka 16 % tager ingen særlige forholdsregler.
– Det er ikke alle forebyggende tiltag, der er tryghedsskabende: Selvbevæbning som fx brug af peberspray og slagvåben og det at undgå bestemte aktiviteter har en negativ indflydelse på både trygheden og livskvaliteten.

Vejdirektoratet sætter skub i udrulningen af ladeparker til ellastbiler

0

25 ladeparker til ellastbiler skal kickstarte den grønne omstilling af den tunge vejtransport i Danmark. De første fem ladeparker skal stå klar i 2025, og Vejdirektoratet er derfor gået i dialog med markedet om udrulningen og driften af de nye ladefaciliteter.

Vejdirektoratet har i det seneste år sat tempo på udrulningen af ladeinfrastrukturen til elbilerne, som forventes vil reducere CO2-udledningen fra personbilerne markant.

Det efterlader den tunge transport, der står for cirka en fjerdedel af CO2-udledningen fra de danske veje.

Men snart bliver det også nemmere for lastbilchaufførerne at tanke strøm på farten.

25 ladeparker skal være med til at kickstarte den grønne omstilling af lastbilerne, og det arbejde har Vejdirektoratet netop sat i gang, efter at udbudsstrategien blev godkendt i forligskredsen.

”Omstillingen af personbiler har vist, hvor hurtigt den grønne omstilling kan ske, og det er håbet, at det samme vil ske med den tunge transport. Det kræver målrettede investeringer i en veludbygget ladeinfrastruktur, så der er reelle muligheder for at køre ellastbiler på danske veje. Nu tager Vejdirektoratet næste skridt mod at sikre strøm til lastbilerne, og det kan forhåbentlig bidrage til, at stigningen i antallet af grønne lastbiler fortsætter,” siger transportminister Thomas Danielsen.”

I alt er der udmøntet 760 millioner kroner til udrulningen af ladeinfrastrukturen til ellastbiler, der omfatter etablering af 25 ladeparker med i alt 133 MW langs de danske statsveje.

Derudover har et bredt flertal i Folketinget besluttet at afsætte 75 millioner kroner til en støtteordning til indkøb af el- og brintlastbiler samt etablering af depotladere hos vognmændene.

Ny strategi giver bolden op til det private marked

Størstedelen af fremtidens ladebehov vil ifølge en analyse fra Vejdirektoratet blive dækket af hjemmeopladning hos den enkelte vognmand, og de 25 ladeparker placeres derfor, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet.

Det skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark.

Allerede med udgangen af 2025 skal de første fem ladeparker til ellastbiler stå klar nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. Som led i en ny strategi, vil udrulningen af ladeparkerne ske ved i første omgang at række ud til det private marked.

”På baggrund af en markedsdialog og efter ønske fra branchen har vi langt hen ad vejen valgt at lade markedet selv styre udrulningen og driften af ladeparkerne i de fem områder, vi har udpeget. Til gengæld indgår vi en aftale om, at vi ikke opstiller konkurrerende ladeinfrastruktur i de planlagte områder,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Mette Fynbo.

De enkelte ladeoperatører forpligter sig i aftalen til at opfylde kravene i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) men kan anlægge og designe ladeparken efter eget ønske og på egne arealer.

”Vi vil forsøge at indgå aftaler med så mange ladeoperatører som muligt og op til tre operatører per lokation. Det skal være med til at sikre konkurrence og bedre priser for brugerne. Der hvor vi ikke indgår aftaler, sørger vi for at ”toppe op” og sikre resterende ladefaciliteter via EU-udbud,” siger Mette Fynbo.

Vejdirektoratet forventer at sende udbudsmaterialet i offentlig høring i uge 32 og offentliggøre det endelige udbud i uge 35.

null
Frem mod 2030 bliver der etableret i alt 25 ladeparker rundt omkring i landet. De første fem ladeparker åbner i 2025. Vejdirektoratet

Fakta om udrulning af ladeparker til ellastbiler

Vejdirektoratet sikrer etablering af offentlige lynladepladser til ellastbiler langs statsvejene i Danmark. Frem mod 2030 bliver der etableret 25 ladeparker med i alt 133 MW.

De første fem ladeparker åbner i 2025, mens de øvrige 20 ladeparker åbner i henholdsvis 2027 og 2030. 

Der er afsat cirka 760 millioner kroner til projektet. 

Placeringen af ladeparkerne er valgt på baggrund af en analyse af Vejdirektoratet samt krav i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR)

Læs mere om projektet